Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune

Transkript

1 Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune 1

2 er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1921 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker én eller flere af landets kommuner. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. Vi arbejder for befolkningens muligheder for gode naturoplevelser og med emner som naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, planlægning, adgang til naturen, lovgivning og oplysning. Foreningen har medlemmer, hvoraf totusinde er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål. Vi arbejder især med den danske natur og mulighederne for at opleve den. Mere brede miljøemner er også inden for arbejdsområdet ligesom internationalt engagement især gennem EU og Danmarks nærområder, Østersøen og Nordsøen. I arbejdet med den danske natur søger at sikre, at tabet af den biologiske mangfoldighed standser. Derfor beskæftiger foreningen sig også med land- og skovbrugets produktionsmetoder, der har afgørende indflydelse på naturens vilkår. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Tlf [email protected] Indhold Side Hvad vil med denne naturplan? 4 Rigere natur i Furesø Kommune 5 Naturgrundlaget og naturtyperne i Furesø Kommune 10 Naturperler i Furesø Kommune 15 Generelle forslag og anbefalinger til naturforbedringer 19 Naturen i Danmark nu og i fremtiden 20 Hvordan forvaltes naturen i Danmark 21 Ordforklaring og litteraturliste 22 Kort med nuværende beskyttet natur og fredede områder (1: ) Bilag I Kort med nuværende beskyttet natur og med s forslag til naturnetværk (1: ) Bilag II Naturen glæder mange generationer før og efter os - hvis vi vil. 2 Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune 3

3 Hvad vil med denne naturplan? Rigere natur i Furesø Kommune Tillykke til alle borgere med den nye kommune. Vi ønsker hermed at præsentere jer for s vision for naturen i Furesø Kommune til glæde for planter, dyr og mennesker. Masser af dejlig natur Der er masser af dejlig natur i Furesø Kommune og de fleste borgere bor tæt på store naturoplevelser. Især på grund af de store søer, Furesøen, Farum Sø og Søndersø, Mølleådalen og skovene. Men der er brug for mere og bedre natur og for mere sammenhængende natur. Naturen i det åbne land har det ikke så godt. Der skal skabes sammenhæng mellem de små vandløb, moserne og skovene, som ligger inde midt i det åbne land og så de større naturområder. Det er også vigtigt at sikre de rekreative oplevelser. Alle mennesker får det bedre af at færdes i naturen. Farum og Værløse er byer, hvor der er sket en stærk byudvikling. I de senere år er store dele af landområderne blevet inddraget til tæt bebyggelse. Dette har også medført ny infrastruktur og øget trafik. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at de grønne områder er kommet under større og større pres. Der er derfor også behov for en stor og fortsat indsats, både med hensyn til at pleje og genoprette naturen og med hensyn til at gøre det muligt for kommunens borgere, store som små og handicappede, at få store naturoplevelser i fred og ro. udgav i 2004 en bog om fremtidens natur i Danmark. Det helt nye ved bogen er, at den i sit kortmateriale angiver et grønt naturnetværk, som binder naturområderne sammen og gør dem større og dermed mere robuste. Fremtidens natur i Danmark viser, hvor Danmark internationalt og nationalt har ansvar for at skabe bedre forhold for naturen. I bogen skriver vi om de vigtigste naturområder og giver forslag til ca. 100 større naturgenopretningsprojekter og 14 nationalparker. Men vi ønsker også at give vores bud på, hvad der kan gøres lokalt. Hvad vi alle kan gøre for at værne om vores naturværdier og for at forbedre naturtilstanden rundt omkring i kommunen, hvor naturen er under pres. Meningen med denne naturplan er at kortlægge den værdifulde natur i den nye Furesø Kommune, give forslag til, hvor naturen kan få det bedre, pege på, hvor der kan skabes sammenhængende naturområder og hvordan det kan lade sig gøre. Det vigtigste princip i fremtidens natur i Furesø Kommune er at få skabt sammenhæng i naturen. I en kommune som Furesø, hvor der bor så mange mennesker, bliver naturen let skubbet ud i periferierne. Derfor er sammenhængen afgørende for, at naturen kan udvikle sig. s lokalkomiteer i Farum og Værløse har en masse ideer til, hvordan sammenhængen kan sikres. Her kommer vi med de vigtigste forslag. Naturmæssige hensyn i Furesø Kommune Furesø Kommune er karakteriseret ved store og meget forskellige naturværdier, som kan blive styrket enormt ved øget sammenhæng, relevant pleje og naturgenopretning. Furesø kommunes natur skal også ses i sammenhæng med nabokommunernes natur. Fingerbyplan med grønne kiler og Hovedstadens Grønne Ring Hovedstadens planlægning bygger, både i de tidligere regionplaner og i regionplanforslag 2005, på fingerbyplanen byudviklingen skal ske ad de fem fingre. Selv om Farum og Værløse har S-togsstationer, ligger Furesø Kommune i den grønne kile mellem Hillerødfingeren og Frederikssundfingeren, de væsentligste kileværdier er Stavnsholtkilen, Mølleådalen, inklusive søerne og Farum Lillevang, og Hareskovkilen inkl. Flyvestation Værløse. I regionplanforslag 2005 er en af nyhederne udlægning af Flyvestation Værløse til grøn kile og Hovedstadens Grønne Ring, som strækker sig fra Køge Bugt i syd til Rungsted i nord. Ringen kommer til Furesø Kommune vest om Flyvestation Værløse i Stenløse Kommune (Egedal) via Ganløse Ore og Nyvang, over Mølleådalen vest for Gedevasebro, dækker hele Farum Lillevang og vestfredningen, videre ad Vassingerød Old (Farum Kasernes øvelsesterræn) og fortsætter over i Ravnsholt Skov i Allerød Kommune. HUR vil med regionplanen sikre landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier i kilerne og den grønne ring. I kilerne og i ringen må der ikke ske byudvikling, opstilles vindmøller, etableres erhverv, herunder særligt store landbrugsvirksomheder, der er til gene for det rekreative miljø. Befolkningen i kommunens største byområder, Farum og Værløse, er beriget af kilerne, som i regionplan 2005 forlænges, og ringen. Som en konsekvens af dette er det oplagt at satse stort på naturoplevelser for ikke alene kommunes befolkning, men som regionplanen forudsætter, for dem der bor i fingrene, samt at udbygge adgangsforholdene således at befolkningen rent faktisk kan komme ud og opleve naturen. I den grønne ring skal der være en regional sti i Furesø Kommune skal den altså komme fra Ganløse Ore, fortsætte op gennem Farum Lillevang og føre hen over Vassingerød Old over i Ravnsholt. På Olden er der planer om et stort golfanlæg dette skal kunne indeholde den regionale sti, samt andre stier, inklusive ridestier. Golfanlægget fylder desværre hele den grønne ring i bredden, mellem Farum Lillevang og Ravnsholt, dette stiller ekstra store krav til indretningen af golfbanen, således at det har rekreativ værdi for andre end golfspillere. hjælper aktive medlemmer igang med at pleje naturen lokalt. Her plejer Naturplejeforeningen Laanshøj et areal, som DN er ved at sikre med en fredning sammen med kommunen og Københavns Amt. Udlægningen af Flyvestation Værløse til grøn kile er en af nyhederne i regionalforslag Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune 5

4 Generelle overordnede målsætninger for naturen i Furesø Kommune Stilhed og mørke karakteriserer skov og det åbne land, så naturen kan høres og nattehimlen kan nydes. Det betyder væk med overflødigt lys og larm. Planlægning af lys i og omkring byområderne skal ske på en sådan måde, at skovene og omgivelserne tænkes ind som en selvfølge. Naturområder inklusiv landbrugsarealer er rige på karakteristiske plante- og dyrearter, og er levesteder for mere sjældne arter. Det betyder, at forvaltningen af disse områder skal målrettes naturindholdet i de enkelte områder. Hydrologisk dynamik skal tilbage i landskabet inkl. tryk på vandet i vældmoserne og kilder. Det betyder, at naturen skal tilgodeses med vand, at kilder f.eks. i Nørreskoven og ved Skovbakken skal springe med vand året rundt, at der skal være rindende vand gennem vældmoserne, at vandløbene skal have vand i rigelige mængder hele året og skal gå over deres bredder om vinteren, og at alle vandhuller i dødishuller skal have deres egen dynamik med svingende vandstand. Levevilkår for planter og dyr i de karakteristiske naturtyper i habitatområderne i Sækken, Farum Sø og Furesø skal forbedres. Det betyder, at forureningen af Sækken med spilde- og urenset overfladevand skal ophøre og at Farum Sø og Furesø kun tilføres overfladevand, der er rent. De enkelte naturområder skal ses som en del af de grønne kiler og Hovedstadens Grønne Ring. Det betyder, at de skal forvaltes som sammenhængende natur på kryds og tværs af kommunen. Kvier udfører naturplejei Enghaven. Genopretning af naturområder gennem afgræsning og anden naturpleje En del eng- og moseområder er under tilgroning på grund af manglende naturpleje. Tilgroninger er en trussel for de planter og dyr, som hører til disse naturtyper. Værst er det, når naturområderne bliver invaderet af havearter af Gyldenris, Pileurt og af Kæmpe-Bjørneklo, hvoraf sidstnævnte er til fare for de mennesker, der færdes der. De vigtigste naturområder i Furesø Kommune, hvor konstant naturtilsyn og pleje er påkrævet: Enghaven og tilstødende arealer ved Furesøen. Farum Græsserlaug har etableret afgræsning. Den oprindelige fredning af enghaven var en udsigtsfredning. Udsigten til Furesøen bør genskabes ved rydning af pilekrat m.m. Skovvænget ved Farum Sø. Farum Græsserlaug har etableret afgræsning. Engområderne ved Brede Enge. Engene trænger til afgræsning og bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Præstemosen ved Farum Ås. Hængesækken er under tilgroning med træer, der skal fjernes ifølge plejeplan. Hesselbæk Sortemosen. Sjældne planter som Tørveviol, Gøgeurter, Engblomme m.v. trues af tilgroning pga. manglende afgræsning. Flyvestation Værløse og Præstesø med omgivelser. Forsvarets plejeplan for den sydlige del skal gennemføres, og der skal snarest udarbejdes en plejeplan for den centrale del og de nordlige områder inkl. de områder, der er rejst fredning for. Kæmpe- Bjørneklo skal bekæmpes flere steder. To naturplejeforeninger samt Søgården afgræsser allerede i området. Baunesletten (gl. golfbane). Plejeplanen skal revideres og gennemføres. Bl.a. mangler plan for høslæt på de vigtigste naturområder. Oremosen. Plejeplanen skal følges. DN Lokalkomiteen foreslår et tættere samarbejde mellem DN Lokalkomiteen og Furesø Kommune vedrørende disse naturområders fremtidige pleje. Efterhånden som kvæg forsvinder, er det et stort problem at få afgræsset alle de naturområder, som har brug for det. De såkaldte naturplejeforeninger eller græsserlaug er en god model til afgræsning af naturområder, som måske ellers ikke ville blive afgræsset. Furesø Kommune har naturplejeforeninger, som sørger for afgræsning fire steder i kommunen. De er dannet ved, at grupper af borgere, som er interesseret i natur og gode fødevarer, går sammen med en landmand om at sætte får eller kreaturer på græs om sommeren, for så at få dem slagtet om efteråret. Græsserlaugene er en god mulighed, fordi det på denne måde ikke længere kun er økonomien i kvægholdet, der er gældende, men mere et ønske fra byboere om at få et tættere forhold til landbrugsproduktionen og det de selv spiser. Græsserlaug er en spændende ide for kommunen at bakke op omkring. Genopretning af vådområder, vandløb og kilder På Farum Kommunes foranledning har Amphi Consult i samarbejde med DN Lokalkomiteen for Farum foretaget en kortlægning af vandhullerne i Stavnsholtkilen samt stillet konkrete, prioriterede forslag til genopretninger. Endnu er disse ikke kommet til udførelse, men det er af stor betydning for vor natur, at vi gennem genopretningsprojekter bevarer vore naturværdier, og får sat gang i de mest presserende projekter, inden det er for sent. Herudover foreslår DN i nærværende vision flere markante genopretningsprojekter, herunder genopretning af Borup Sø til sjapvandsområde og kilden ved Skovbakken. I Furesø Kommune er en del af de vandløb, som tidligere gav landskabet karakter, rørlagt. Vi foreslår, at der sker en genåbning af Krogvadsvandløbet med dets forgreninger og at Hesselbækken åbnes og omlægges til et naturligt leje ud over Enghaven til Furesøen. Desuden foreslår vi Mølleåen, som løber fra Søndersø til Jonstrup Å, genåbnet og genslynget og at vandhuller øst for Jonstrup Seminarium genoprettes, samt at Bundsåen restaureres på visse strækninger. Fredninger Fredninger er enestående, fordi en fredning kan fastlægge rammer for et områdes drift ud i al fremtid. Derfor er fredning den ultimative form for naturbeskyttelse og en god arv til vore efterkommere. Bestemmelserne i en fredningssag fastlægges nøje fra sag til sag, så de passer til det enkelte områdes behov. Med en fredning kan man for eksempel fastlægge bestemte stiforløb, sikre udsigter, sikre adgang, en bestemt naturpleje osv. 6 Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune 7

5 Furesø Kommune har allerede en del fredninger, både små og store. har yderligere stillet forslag til følgende fredninger: Stavnsholtkilen Mølleådalen med fredninger af Farum-vest og af Præstegårdsjorden Flyvestation Værløse området Det tidligere militære øvelsesområde ved Farum Kaserne. Såfremt det nuværende golfprojekt ikke kan gennemføres, vil DN s fredningsforslag blive rejst. Grøftekanter Grøftekanter har oprindeligt været et fint levested for de mere konkurrencesvage og lavtvoksende plantearter, mere eller mindre sjældne blomster, som kunne bruge grøftekanterne som spredningsvej. Sådan er det ikke længere, men det kunne det blive igen. Det kræver, at vejalen overholdes, at praksis med vejkantslåningen tages op til revision og gøres mere differentieret, så næringsstoffer fjernes fra de næringsrige, og at blomsterne indimellem får lov at blomstre i mindre næringsrige grøftekanter. DN foreslår, at der ved vejanlæg og vedligeholdelse ikke pålægges muld, men at råjorden, som er det bedste naturgrundlag, lades tilbage til naturlig indvandring. Furesø Kommune kan starte med at udvælge strækninger, hvor en ekstra indsats kan blive sat ind: Rabatterne ved Sandet stien Rabatterne og stengærdet langs Fægyden, Gl Hareskovvej og Skovdiget Ryethøjvej Rabatten langs Ballerupvej ved Ll. Hareskov Frederiksborgvej nord for Trevangsvej Stavnsholt Gydevej Landbrugslandskabet De karakteristiske og oplevelsesrige landbrugslandskaber bevares som landbrugsareal i omdrift med islæt af vedvarende græs. Det drejer sig om: 1. Græsningsarealerne ved Bøndernes Hegn. 2. Omdriftsarealer og kløften med vedvarende græs ved og omkring KolleKolle. 3. Landbrugsarealerne ved Skovhavegård, Ryetgård og Bøgely bevares som arealer i omdrift og med afgræsning på de mest kuperede områder, f.eks. ønsker DN sig genopretning af overdrevet vest for Ryget Høj (som rettelig hedder Wiilshøj), så der opstår naturforbindelse mellem Ryget skov og Værløse Golfbane. 4. Størstedelen af Stavnsholtkilen, dvs. landskabet mellem Farum og Birkerøds byområder, ønskes bevaret som et åbent landbrugslandskab. Landskabet er under fredning. 5. Landbrugsområdet uden for landsbyen Bregnerød bevares, bortset fra et cirkelformet areal omkring landsbyen, som er udpeget til skovrejsning. 6. De åbne og kuperede arealer med småsøer nord for Slangerupvej ved Trevangsvej opretholdes som landbrugsland. En del afgræsses og en del er i omdrift. 7. Præstegårdsjorden. Arealet er fredet og fredningen er ved at blive moderniseret. En mindre del af arealet skal friholdes for dyrkning på grund af værdifuld flora og plejes ved slåning. DN ønsker fortsat økologisk landbrug og på længere sigt permanent græs. Landbrugslandskab ved Stavnsholtkilen 8. Landbrugsarealerne mellem Mølleåen og Farum Lillevang, dvs. Farum Vest, er under fredning. De dyrkes i øjeblikket intensivt. Fredningen rejses af hensyn til bevaring af det åbne Mølleå-tunneldalslandskab. 9. Arealerne omkring Skydebanegård og Tornegård bevares som arealer i omdrift og arealer med vedvarende afgræsning. 10. Landbrugsarealer mellem Søgården og Værløse Vest opretholdes i omdrift. 11. Landbrugsarealet mellem Kr. Værløse Sandet og Flyvestation Værløse bevares som arealer i omdrift og arealer med vedvarende afgræsning. 12. Landbrugsarealet mellem Jonstrup Vang og Søndersø bevares som arealer med vedvarende afgræsning og som mindre arealer i omdrift. Statens landbrugsarealer og enkelte private arealer dyrkes økologisk, mens kommunens arealer dyrkes pesticidfrit. DN ønsker disse driftsformer fremmet i Furesø Kommune. Rekreative hensyn Furesø Kommune er en af de få kommuner inden for Storkøbenhavns fingerbyplan, som er skabt med et godt naturgrundlag. Vore forfædre har ladet naturen udvikle sig. Det forpligter Kommunen til at vedligeholde denne natur og stille den til rådighed for borgere i andre dele af fingerbyen, hvor der er mindre natur. I byområder som Farum og Værløse er der også behov for bynære naturområder og mange rekreative muligheder af forskellig slags til både de dagligdags oplevelser og udfoldelser for børn og voksne og til de længere ture i weekenden for familien. Skovbørnehaverne skal have grønne steder at tage til. Børn har Ret til Krat. Også turisterne vil gerne se på spændende natur. Det er sundt for alle med en tur i skoven eller ud i det åbne land. Adgangen og udblikket til Furesøen er mange steder blokeret af private ejendomme. Det vil være af rekreative værdi at få genskabt tidligere udsigter, f.eks. i Enghaven, hvor fredningen oprindelig var en udsigtsfredning. Rekreative oplevelser kræver adgangsmuligheder til naturen, også for syns- og bevægelseshandicappede og for mennesker med barneog klapvogne. Furesø Kommune bør udarbejde kort, der viser tilgængelighed for sådanne brugere. Konkrete forslag til bedre adgangsforhold: Befæstede stier: Sti fra Korsbjerg-området til Bregnerød gennem den eksisterende tunnel under motorvejen. Flyvestation Rundturssti: Nordlejren - Sandet Perimetervejen (øst, syd og vest) - Nordlejren Jonstrup Midtsti: Øst-vestgående sti fra Perimetervejen (Baunebakke-området) gennem Jonstrup Seminarie slugten til Møllemosen og videre i Måløv Bypark. Jonstup Nordsti: Øst-vestgående sti fra Perimetervejen (Baunebakke-området) nord om Jonstrup og gennem slugten syd for de to Sydlejre til Gammelvad. Ubefæstede fodstier: Sti langs lavbundsområderne fra Nordtoftdal til Juel Sø og langs søens nordside. Naturstier på det projekterede golfbaneområde ved Farum Kaserne. Sti til Mortenshøj fra Stavnsholt Gydevej. Vest om Birkegården, Kr. Værløse. Solnedgangssti mellem Værløse Vest og Bøgely. Umiddelbart syd for Bundsvej på strækningen fra stien ved folden til Bundsbro. Målsætning inden 2010: Alle kommunale beslutninger, der berører den fysiske planlægning, skal vurderes med hensyn til positive effekter over for naturen. DN s Naturplan for Furesø Kommune er indarbejdet i Kommuneplanen. Alle klassetrin i Furesø Kommune benytter den lokale natur som en integreret del af undervisningen. Kortbilag Bagest i hæftet ligger t0 kort over Furesø Kommune i målestok 1: På det første kort er angivet alle de områder, som i forvejen har en eller anden form for naturmæssig beskyttelsesstatus, det vil sige fredninger, internationale beskyttelsesområder (habitat- og fuglebeskyttelsesområder), områder, der er registreret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, vandløb og gravhøje. På den andet kort er tilføjet en signatur for det grønne naturnetværk i DN s Naturplan, som angiver sammenhængen i naturarealerne. mener, at sådan en sammenhæng er nødvendig for at sikre naturværdierne i fremtiden. Forslag til fremtidens natursammenhæng i Furesø Kommune inden for de næste 10 år (spredningskorridor/økologiske forbindelser) Sammenhængende og varieret tørbunds- og fugtigbundsnatur: Fra Fiskebæk via den Gamle Golfbane (Baunesletten) til Jonstrup Å ved Gammelvad Fra Farum Sø via Bundså til Jonstrup Å ved Gammelvad Fra Bagsværd Sø via Søndersø til Knardrup. Farum Ås via Præstegårdsjorden, Sortemosen, Mølleådalen mod Bastrup Fra Furesøen til Ravnsholt (Stavnsholtkilen) Alle forslag skaber sammenhæng til Hovedstadens Grønne Ring Kriterierne for udpegning af naturområderne er først og fremmest lokalkomiteernes viden om naturen i kommunen. En viden, der både er baseret på det almindeligt tilgængelige kendskab og på det detailkendskab, som vi har indsamlet gennem mange års indgående arbejde med naturen, hvoraf mange er lagt ind på Farum lokalkomités database. Vi er naturligvis klar over, at Frederiksborg og Københavns Amt i mange år har arbejdet yderst kvalificeret med natur- og miljøspørgsmål. Regionplanerne tager i vidt omfang de nødvendige hensyn. Men vi synes lejligheden er til at se på området med nye og friske øjne. Denne publikation skal således ses som DN s bud på den fremtidige natur i kommunen og et supplement til, ikke i modstrid med, amtets tidligere udmeldinger. Alle klassetrin i Furesø Kommune skal kunne benytte den lokale natur som en integreret del af undervisningen. 8 Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune 9

6 Naturgrundlaget og naturtyperne i Furesø Kommune Her bringes en introduktion til Furesø Kommunes landskab og kulturhistorie Landskabet i Furesø Kommune er et geologisk interesseområde af national karat. Regionplanen for Hovedstadsområdet bekræfter dette. Det mest karakteristisk landskabstræk i kommunen er, at aflejringerne fra istiden (morænen) er gennemskåret fra øst mod vest af to store og ubrudte dale, en fra Vedbæk og en fra Klampenborg, hhv. den nordlige Mølleådal, som er fyldt ud af Farum Sø, og den sydlige Søndersødal. De to dale forbindes med to dybe tværdale (syd/nord). Alle disse dale er typiske tunneldale, som i istiden blev dannet nede under selve isen af al det smeltevand, som sivede ned gennem revner og sprækker i isen, og som løb mod vest (mod Roskilde Fjord) for at komme ud fra isdækket. Det typiske ligger blandt andet i, at bunden er meget ujævn nogle steder er den fyldt ud af søer, andre steder er der lavbundede moser og Landskabet og dermed naturgrundlaget i Furesø Kommune er geologisk set et unikt område i Danmark. endnu andre steder ligger dalbunden så højt, at der er tale om en saddel f.eks. mellem to småmoser. Imellem disse dale strækker sig et vandskel gennem kommunen, hvilket resulterer i at regn der falder nord for vandskellet i Ryget skov ender i Øresund (via Mølleåen) og regn der falder sydfor ender i Roskilde Fjord, via Bunds Å/Værebro Å. Furesø Kommune strækker sig således over to dale på tværs (syd/ nord), der forbinder hovedtunneldalene: Den ene fyldes delvis ud af Furesø og den anden går med ujævne bundforhold fra Karsø i Sortemosen vest for Farum Sø, gennem Værløse golfbane mod syd til Præstesø. Tunneldalenes mange typiske stejle skrænter op til den højere liggende moræneflade gør landskabet yderst afvekslende: Fra Ryget Skov i 52 meters højde over havet kan man se rigtig langt mod syd, helt over til Ballerup-morænefladen, som ligger i samme niveau, tværs over Søndersødalen og Flyvestation Værløses landingsbane, der netop blev placeret dér, hvor tunneldalen er bredest. I Ryget Skovs vestende er der også et meget tydeligt såkaldt saddelpunkt, nemlig et højtliggende bundområde ind mod Sækken, som er en flot tunneldalsarm fra Farum Sø. Dette terræn kan beskues fra Christianshøj én af de mange gravhøje fra bronzealderen, der ligger højt i landskabet, og som præger Furesø Kommune. De vidner om områdets kulturhistoriske betydning. Den nyligt fredede Rygethøj (som oprindelig hed Wiilshøj), Maglehøj (næsten udraderet af dyrkning og ligger nu under etape 3 af Ryget Skovby), Stagshøj (den rekonstruerede høj på Højgårdens mark), Christianshøj, Lundsbakke (udgravet), Eninghøj og Laanhøj ligger som perler på snor, og fortsætter videre uden for kommunen via bl.a. Kong Svends Høj lige indtil højen ved Roskilde Domkirke. Ved kommunens vestgrænse fortsætter de oprindelige to tunneldale i ikke færre end fem tunneldale ind i Egedal Kommune: Mølleådalen deler sig i to dalstrøg ved Hestetangshuse, i midten ligger den lavning, som Oremosen med Snarevadsgrøften samt Bunds Å ligger i, og de to sydligste tunneldale fortsætter vestud fra Bringe Mose i den vestligste ende af Flyvestation Værløse. Vi har således et yderst varieret og kuperet terræn med store højdeforskelle: Fra Ryget Skov i 52 meters højde over Bringe Mose i 6 meter over havet og Furesøen med en dybde på 37 meter. Der er mange interessante landskabstyper med forskellig jordbund, forskellig eksponering for solindstråling (f.eks. nord- og sydskrænter) og forskellige afdræningsforhold. Som eksempel på det sidste er der mange små, afløbsløse søer eller lavninger (dødislandskaber) både i den nordligste del, i den fede, dvs. lerede morænejord i Flagsø- og Trevangområdet, såvel som i den sydligste del, syd for Søndersø, i Jonstrup Vang, hvor jordbunden er meget mere sandet. Også i Hareskovby er dødislandskabet tydeligt med mange små, afløbsløse søer i dødishuller. Vest for Søndersø er jorden endda så sandet, at området har fået navn derefter. Der er faktisk tale om en lille flad hedeslette. Det betyder, at der i hvert fald i en kort periode under isens afsmeltning har været en isrand tæt ved hedesletten hvor smeltevandet stille og roligt er kommet ud af en gletscherport uden at skylle de øvrige terrænstrukturer i området væk (dvs. tunneldalenes bratte skrænter er bevaret). Foran denne isrand har smeltevandet aflejret sit sand og grus ved Sandet ved Kirke Værløse og på de sydlige dele af Værløse golfbane. Mod nord, hvor de fede moræneaflejringer dominerer, blev i istiden (dvs. for over år siden) dannet issøer oven på isen, hvor der over en lang periode blev aflejret fint, fint ler. Ved afsmeltning af isen fremstår disse lerpakker som mere eller mindre tydelige flade bakker (dog især i Allerød kommune). Mange af disse har været genstand for industriel udnyttelse i form af pottemagerler til teglværksindustri, og blandt andet derfor er terrænformerne nu udvisket. Endelig har vi en del eksempler på såkaldte ås-dannelser, dvs. grove grus/sand-aflejringer der ligger som langstrakte bakker i forlængelse af hinanden nede i tunneldale. En af disse åse er Farum Ås, som er flot fremhævet af Farum Kirke, og sandsynligvis dannet som forlængelse af Grethesholm, der er så lille en ås, at den ofte er blevet overset af kortbladstrykkeren. Også i Hareskov-området er der åse, bl.a. Svineryggen. Der har i kommunen været erhvervsmæssig udnyttelse af både sand, grus, teglværksler og i perioder også betydelig tørvegravning i mange af de lavtliggende moseområder, ikke alene til lokalt brug, men også salg til Hovedstaden. Det er blandt andet i forbindelse med tørvegravningen at mange af Værløse Museums forhistoriske fund er gjort. Ud over en enestående geologi er naturen i Furesø Kommune præget af søerne, skovene, den gode landbrugsjord og de stærke historiske og kulturhistoriske bånd tilbage til Danmarks oldtid. Arkæologerne har bevist, at her har boet mennesker i tusindvis af år. Det har i de allerførste tider været vanskeligt at komme over den dengang mere vandrige og sumpede Mølleå-dal. Men alligevel har der været færdsel, derom vidner kulturelle spor som for eks. hulveje der har ført ned ad de stejle tunneldalsskrænter i Præsteskov og Nørreskov til vadestederne over Mølleå. Også gravhøjene et tegn på færdselsårer i landskabet. De bymæssige bebyggelser med lokal og regional infrastruktur optager også nu megen plads. På det meste af Sjælland er der knappe drikkevandsressourcer. Både fordi der ikke er vand nok, når naturen også skal tilgodeses med rigeligt og rent grundvand, men også fordi der oppumpes meget afværgevand fra forurenede grunde. Furesø Kommunes borgere bor oven på det vand, vi og mange Københavnere drikker. En plan for den fremtidige natur i vores kommune må derfor også tage hensyn til grundvandsdannelse og -kvaliteten. I Danmark har store naturværdier før 1950 erne været knyttet til landbrugslandet. Tænk bare på viben og hvid stork i engen, flagrende sommerfugle, græshoppesang og hurtige firben på de tørre græsmarker og i vejkanter samt agerhøne og sanglærke i kornmarker. Men de sidste mange års brug af kunstgødning og sprøjtemidler har, sammen med manglende afgræsning været med til at formindske den betydning landbruget har for opretholdelsen af naturværdierne især her i Østdanmark. Det er dog stadig muligt at gå eller cykle en tur langs markerne. Stavnsholtkilen gør det muligt for de fleste i Farum at komme ud i det åbne land på kort tid. Kilen begynder ved bredden af Furesø mellem Stavnsholt landsby og østpå til Enghaven ved kommunegrænsen til Birkerød. Så breder den sig nordpå og går helt op til skovene mod Allerød i den nordre spids af kommunen. Selv om den vilde natur er presset ud i periferien eller kun optræder sporadisk, er Stavnsholtkilen dog særdeles værdifuld som korridor for dyr og planter mellem Furesø og Sjælsø og de omliggende skove. Farum Sø og Furesø ligger som et stort naturområde, der har international betydning, ikke mindst for fuglelivet. Søerne giver gode muligheder for rekreative naturoplevelser for befolkningen. Det samme gør skovene. Uden for selve Farum og Værløse ligger landsbyerne Stavnsholt og Bregnerød og den gamle bykerne Kr. Værløse. De kulturhistoriske landsbypræg i disse miljøer ønsker vi at bevare og styrke. Stavnsholt, Bregnerød og Kr. Værløse skal derfor fortsat sikres som øer i landskabet. Også Farum by har en bevaringsværdig bykerne, som består af den gamle Farum landsby omkring Farum Kirke. Naturen er meget andet end sjældne dyr og planter. Men når de er tilstede, er det ofte et tegn på, at naturen har det godt. Det er typisk sådan, at god naturtilstand betyder mange forskellige arter med forskellige krav til levestedet, mens en dårlig naturtilstand betyder få og almindeligt forekommende arter, der begunstiges af næringsrige forhold. På grund af den intensive udnyttelse af landskabet og byudvikling, er der ikke så mange rigtig sjældne arter tilbage i Furesø Kommune. Sump-Hullæbe er afhængig af trykvandsmoser. 10 Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune 11

7 Følgende arter af særlig betydning kan vi finde i Furesø Kommune: EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I: Ynglefugle Furesøen: Rørhøg, Isfugl, Fjordterne Rastefugle Furesøen: Nordisk Lappedykker, Fiskeørn, Dværgmåge, Sortterne Rødlisten over fugle af 2005: Drosselrørsanger: Sandsynligvis ynglet ved Farum Sø i 90 erne. Konstateret ved Allerød Lergrav Rødlisten over planter af 1997: Tørve-Viol: Sortemosen. Sort Pil: Bregnerød-område. Sodsiv: Kirke Værløse (formentlig eneste tilbageværende voksested i Danmark). Foldfrø: ved Søndersø (findes kun her og ved Nymølle i DK). Grenet Star: Sækken (findes kun her og i Lyngby Åmose i DK). Bakke Stilkaks: Søndersø (kan muligvis stamme fra tidl. udsåning af forurenet græsfrø). Strudsvinge: Præstemosen, Skovvænget, Mølleådalen (nogle af disse evt. forvildede fra haver) Rødlisten over dyr af 1997: Måne-Vandnymfe: Stavnsholtkilen. Violetrandet Ildfugl, Lille Køllesværmer, Engperlemorsommerfugl, Kilepletmusaikguldsmed, Skæv Vindelsnegl og Sump Vindelsnegl: Sortemosen Habitatdirektivets bilag II+IV+Rødliste: Stor Kærguldsmed: Danmarks største bestand i mose i Sønderskov. Grøn Mosaikguldsmed: Hareskovområdet. Habitatdirektivets bilag IV: Stor Vandsalamander: store bestande i Trevangsområdet, Farum kaserne- og øvelsesterræn, Baunesletten, Hareskov-området. Spidssnudet Frø: samme steder. Markfirben: Gedevase-området. Skimmelflagermus, Dværgflagermus og Vandflagermus konstateret i Furesø Kommune. Gulliste-flora: Engblomme, Skælrod, Mark-Tusindgylden, Tæppegræs, Glinsende Vandaks Gulliste-fauna: Gulbug, Bomlærke, Jernspurv, Vibe, Snog, Butsnudet Frø, Grøn Frø, Lille Vandsalamander, Hare. Orkidéer (fredede): Maj-Gøgeurt, Kødfarvet Gøgeurt, Sump-Hullæbe, Skov-Hullæbe, Ægbladet Fliglæbe. Naturtyperne i Furesø Kommune Overdrev Overdrev kan betragtes som tørre enge. De findes på næringsfattig eller kalkholdig jord eller hvor terrænet er kuperet f.eks. langs ådale og kyster. Overdrevsvegetationen er opstået som følge af mange års afgræsning på landsbyens fælles græsningsareal. Netop denne åbne, lyse landskabstype, fyldt med blomster, insekter og fritgående husdyr, er for mange et romantisk billede på, hvordan Danmark var engang. De ældste overdrev er hjemsted for op mod 30% af alle rødlistede plantearter i Danmark. For bare 50 år siden var overdrev en udbredt naturtype. Siden er overdrevsarealerne reduceret i areal med 70-90%. Overdrevets plante- og dyreliv er afhængig af afgræsning, men i løbet af de sidste 50 år er kvægbesætningerne forsvundet fra regionen. Det betyder, at en naturtype som overdrev skal have ekstra opmærksomhed for ikke at forsvinde i tilgroning. Overdrevsarealet eller overdrevslignende areal i kommunen er meget beskedent på ca. 15,2 ha beliggende som små stumper på Gedevasegård, Storebjerg, Allerød Lergrav, Gl. Golfbane (Baunesletten), Flyvestation Værløse og ved Præstesø. Hede Hede opstår på sandjord, der er meget næringsfattig. Hedens karakterplante er Hedelyng, men heden rummer også mange andre følgearter. Københavns Amts største hede forekommer på en lille sandlomme på Flyvestation Værløse og er kun 0,3 ha. Enge Engene med deres væld af blomster er for mange et smukt billede på det åbne land. Ferske enge er lavtliggende og fugtige og findes ofte i ådale, langs vandløb, søer eller moser. På enge, der bliver afgræsset og som har trykvand, vokser ofte flere Almindelig Blåfugl ses i de blomsterrige områder, her fotograferet i Stavnsholt. Eksempler på andre, som er sjældne eller trængte i naturen: Grævling, Agerhøne, Lille Flagspætte, Sortspætte, Sorthalset Lappedykker, Svaleklire, Rørdrum, Pungmejse, Spyd-Vandnymfe, Seksplettet Køllesværmer, Fereje, Finger-Star, Brodbladet Vandaks, Tråd-Vandaks, Forskelligbladet Tidsel, Grå Løvefod, Brombærarten Rubus mortensenii, Lav Tidsel, Lancetbladet Høgeurt, Lodden Perikon, Rundbladet Soldug, Gul Rævehale, Kær-Storkenæb, Ris-Dueurt. truede plantearter, blandt andet orkideer og Engblomme. At engen er levested for et væld af blomsterplanter afspejler sig i mange af blomsternes navne. Engkabbeleje, Eng-Nellikerod og Engkarse er blandt engens karakterplanter. De ferske enge, der ligger langs naturligt snoede vandløb, bliver hver vinter oversvømmet af mineralrigt vand. Før i tiden var denne tilførsel af mineraler nødvendigt, for ikke at udpine engene ved høslæt. Mineralerne fik græsset på engene til at gro. Det gav hø og gode græsningsarealer til kreaturerne. Om vinteren blev høet brugt til foder, og den gødning, der kom fra kreaturerne, blev spredt ud over markerne. På den måde blev den næring, der var skyllet ud i vandløbene, ført tilbage på de marker, der lå højere oppe i landskabet. Man sagde at eng er agers moder. Men da vi fik kunstgødning og flere højtydende kulturarter, der ikke tålte vanddække om vinteren, blev mange enge drænet og opdyrket. For blot 100 år siden var de ferske enge en vigtig del af landbrugsdriften og engene dækkede over 10% af landet. Siden er ferske enge opdyrket, så landskabstypen i dag kun dækker cirka 2,4% af landet. De fleste vandløb i Furesø Kommune er enten rettet ud eller rørlagt. Det betyder, at engene også er forsvundet, så de i dag kun udgør 3,5 ha eller 6 af arealet. I Furesø Kommune findes kun mindre engområder, f.eks. Enghaven ved Furesøen, Brede Enge, og områder ved Trevangsvej, Skovhavegård, Djævlemosen, Oremose og Præstesø. Med en målrettet indsats for genopretning og gensnoning, samt sikring af afgræsning kan ferske enge genskabes i kommunen. Søer, vandløb og vandhuller Søer og vandløb skaber variation og åbenhed i landskabet. De fungerer ofte som trædesten eller forbindelsesveje mellem andre naturtyper og skaber muligheder for at en lang række dyr og planter kan sprede sig langs de blå bånd. Søer og de organismer, der lever i dem, er særligt påvirkede af forurening fra spredtliggende ejendomme, landbrug og byer. De senere års bedre spildevandsrensning har heldigvis betydet, at mange af de truede dyre- og plantearter, der kræver rent vand, er på vej frem igen. De store søer i Furesø Kommune er Furesø, Farum Sø og Søndersø. Furesø og Farum Sø er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde Mølleåen, mellem Farum Sø og Bastrup Sø. og EU-habitatområde. Farum Sø og Furesø har været meget påvirkede af forurening med spildevand i sidste halvdel af 1900-tallet. I dag er forureningen nedbragt og tilstanden bedret betydeligt, hvilket der foreligger talrige undersøgelser af. Målsætningen for søernes biologiske og kemiske vandkvalitet er dog endnu ikke helt nået. Søndersø har en skærpet målsætning som råvand til drikkevandsforsyning. Målsætningen er trods lavt næringsindhold ikke opfyldt, idet algekoncentrationen er for høj på grund af biologisk ubalance. I løbet af de sidste 100 år er den samlede længde af vandløb i Danmark reduceret med omkring en tredjedel. Det skyldes, at vandløbene enten er blevet lagt i rør eller er blevet rettet ud. Over 90% af alle danske vandløb er regulerede. Reguleringen skete for at forbedre vandløbenes evne til at lede vand væk fra enge og marker, så de ikke blev oversvømmet, og dermed bedre kunne opdyrkes. Resultatet blev mange steder lige afvandingskanaler uden de varierede levesteder for flora og fauna, der kendetegner uregulerede vandløb. De vigtigste vandløb i Furesø Kommune er knyttet til Mølleå-systemet som løber mod øst til Øresund og til Værebro Å-systemet som løber mod vest til Roskilde Fjord. I Mølleåsystemet løber en del af Hestetangs Å og Vassingerødløbet vest for Farum Sø langs kommunegrænsen. Det rørlagte vandløb Krogvadsrenden og den delvist rørlagte Hesselbæk hører også til Mølleåsystemet med udløb i henholdsvis Farum Sø og Furesø. Tipperup Å og Jonstrup Å udgør den øvre del af Værebro Å-systemet og løber gennem Hareskov og syd om Søndersø til Værebro Å ved Knardrup. Bunds Å med tilløbet Snarevadsgrøften løber vest for Kirke Værløse ligeledes med udløb i Værebro Å ved Knardrup. Alle vandløb i Furesø Kommune løber i mere eller mindre regulerede lejer. Der er kun ganske få vandløbsstrækninger i kommunen, som stadig har deres naturlige forløb. Den biologiske tilstand er meget forskellig i de enkelte vandløb. Tilstanden vil i de fleste tilfælde fortsat kunne forbedres ved at sikre mere grundvand, ved at genskabe mere varierede fysiske forhold i vandløbene og ved yderligere forbedring af spildevandsrensningen og udbygning af kloaksystemerne med henblik på at reducere de regnbetingede udløb. Der skal desuden arbejdes med at nedbringe belastningen fra ukloakerede ejendomme i det åbne land. Mølleåen med tilhørende ådal er det mest varierede vandløbsopland i Furesø Kommune. Bortset fra Mølleåen og strækninger af Bundså er der kun ganske få vandløbsstrækninger i kommunen, som stadig har deres naturlige forløb. Antallet af naturlige småsøer og vandhuller er reduceret stærkt i de sidste 100 år. Mange er blevet opfyldt, så arealerne kunne bruges til dyrkning og bebyggelse. Tilbagegangen har også betydet, at antallet af dyr og planter, der lever i de små søer og vandhuller, er gået meget tilbage. Blandt andet bestandene af frøer og vandsalamandere, der alle er fredet i dag, er blevet kraftigt påvirket. Ellesump i Sønderskovs Mose. 12 Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune 13

8 Udviklingen kan dog vendes ved at give tilladelser til at genskabe søer og gravning af nye vandhuller uden for områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Furesø Kommune er, fra naturens side, karakteriseret ved at være rig på små søer uden til- og afløb, de såkaldte dødishuller. Sådanne vådområder er vigtige levesteder, som ofte huser padder, fordi de kan holdes fri for fisk og har deres egen hydrologiske dynamik. Selvom antallet af vandhuller er mere end halveret i Furesø Kommune i takt med intensiveringen af landbruget og byggemodning, er der dog mange gode vandhuller i Stavnsholtkilen, på kasernearealerne, i Trevangsområdet, på Højsletten, i Hareskovby og i skovene. Mange af vådområderne i Stavnsholtkilen afvandes af Krogvadsrenden, som udspringer i Stavnsholt Overdrev og udmunder i Farum Sø. Moser Lavmoser opstår, hvor jorden er våd eller meget fugtig. De døde plantedele bliver som regel ikke nedbrudt, og så dannes der et lag af tørv. I vores område opbyggede en del moser store lag af tørvemos og udviklede sig til højmoser. For 100 år siden dækkede moser op mod 25% af Danmarks areal. I dag dækker moser kun 1,2% af Danmarks areal. Især tørvegravning og dræning af moseområderne, har været årsag til den kraftige tilbagegang. De største trusler mod tørvemoserne er dræning, som sammen med tilførsel af næringsstoffer fra luften får disse moser til at gro til med træer og buske. Moserne i Furesø Kommune er præget af tørvegravning, især foretaget under 1. og 2. Verdenskrig. Undtaget er moserne i statsskovene, som tilhørte kongen/staten. Arealet med moser er på 49,1 ha eller 0,9 % af arealet og således under landsgennemsnittet. Skov Skovarealet i Danmark nåede sit minimum omkring 1800, hvor kun ca. 2% af landet var skovdækket. En væsentlig ændring i skovenes forhold skete ved indførelsen af den såkaldte fredskovforordning i 1805, hvor begrebet fredskov blev skabt. Fredskov har intet at gøre med naturfredning, men er en arealreservation til fortsat skovdrift. Ved samme forordning blev husdyrgræsning i skovene forbudt, så skovens nye træer kunne overleve. Skovarealets tilbagegang blev hermed standset. I de følgende 200 år har såvel privat som statslig skovrejsning givet en betydelig vækst i skovarealet, så det i dag dækker ca. 12% af landets totalareal. Folketingets beslutning i 1989 om at fordoble skovarealet i løbet af en trægeneration ( år) vil øge skovarealet yderligere. Forordningen af 1805 betød således afslutningen på mange århundreders misrøgt af naturgivne værdier. Gentagne stormkatastrofer i de sidste årtier - formentlig affødt af ændrede klimaforhold - kombineret med konkurrence fra billigt træ fra østlandene, leder nu atter til en omfattende omlægning af skovdriften. Ændringen fremskyndes yderligere af et udbredt ønske om en mere naturvenlig skovdrift end den hidtil praktiserede, hvor økonomiske, økologiske og sociale hensyn forenes i en bæredygtig driftsform. Omlægningen af driften, som er udtrykt i Skovloven af 1989, forventes at medføre de største ændringer af de danske skove, private såvel som statslige, siden 1805-forordningen. Rene bevoksninger med kun én træart vil med årene blive erstattet med blandede bevoksninger med flere træarter, plantning vil i vidt omfang blive afløst af såning, flere døde træer vil blive efterladt til glæde for fugle, insekter og svampe, og antallet af moser og små vandhuller vil stige. Der vil komme flere lysninger i skovene, og der vil igen blive givet plads til græssende husdyr og høslætsenge. Generelle forslag og anbefalinger Furesø Kommune er skovrig, og hovedparten af skovene er Statsskove. Furesø Kommune ejer kun små stumper af fredskov, nemlig ved Søndersø og langs nordsiden af Farum Sø og Furesø. De statsejede skove i kommunen bestyres af Skov- og Naturstyrelsen ved Københavns Skovdistrikt. Skovdistriktet har nedsat et brugerråd, hvori DN er repræsenteret. DN Lokalkomiteen har således mulighed for at øve indflydelse på statsskovenes drift. Mens Hareskovby og Værløse by har kort afstand til skove, er skove inden for Farum bys nærområde af begrænset omfang. Et forsøg med at plante ny skov i Farum Vest blev aldrig til det, man havde drømt om. Byens vokseværk krævede det meste af arealet inddraget. De mindre skovarealer tæt på byen ved Slangerupvej er fældet. DN Lokalkomiteen finder det vigtigt at værne om de tilbageværende skovarealer og at Furesø Kommune planlægger ud fra Folketingets mål om at udvide Danmarks skovareal til det dobbelte. Plantning af ny skov kan være ønskelig, dels som grundvandsbeskyttelse, f.eks. på SFL-områder, dels i forbindelse med sløring af byggeri og som støjværn. Et mindre landbrugsareal omkring Bregnerød, samt et areal på nordsiden af Slangerupvej er udpeget som skovrejsningsområde. Kommunen rummer dog også arealer, hvor skovrejsning er uønsket, f.eks. Mølleådalen (Farum vest fredningen), nordlige del af Stavnsholtkilen, KolleKolle-Sletten, de nationalgeologiske interesseområder i Værløse og i tunneldalslandskabet omkring middelalderkirken i Kr. Værløse. Furesø Kommunes skove langs Farum Sø og Furesø samt Farum Præsteembedes skove er omfattet af en Skovplejeplan fra 1988, revideret i 1992, 1997 og Planen giver retningslinier for en absolut naturvenlig skovdrift med hovedvægten lagt på at opretholde en sammenhængende skovbræmme langs nordsiden af Furesøen og Farum Sø. Målet søges nået ved rettidig og livsforlængende tynding i bevoksningerne og foryngelse ved selvsåning af løvtræer, hvor bøgen spiller hovedrollen. Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS) anser bøgene omkring Gretesholm som værende efterkommere af oprindelig dansk bøg og at bestøvningen foregår internt i bevoksningen uden indblanding af pollen fra ikke hjemmehørende bøge, som f.eks. hollandske bøge, som tidligere har været anvendt i dansk skovbrug. Frø fra bøgene omkring Gretesholm har således den oprindelige genbesætning i dansk bøg, og planter af disse kaldes ikke uden grund for Farumbøge. At intensionerne i Skovplejeplanen opfyldes, følges af Skovplejegruppen, hvori DN Lokalkomiteen er repræsenteret. DN Lokalkomiteen for Furesø Kommune vil virke for, at Skovplejegruppen opretholdes og at plejeplanen efterleves. Naturperler i Furesø Kommune Furesø (Natura 2000 område) Furesø, som lægger navn til den nye kommune, er en enestående naturperle, som nydes af ikke bare kommunens borgere, men af folk fra hele Storkøbenhavn. Den rekreative anvendelse spænder fra badning over søsport, lystfiskeri og til fuglekiggeri og anden naturoplevelse. Furesø er den største af søerne langs Mølleåen og med sine 37 meter Danmarks dybeste. Søbunden er meget kuperet med næsten lodrette skrænter på 20 meters dybde visse steder. I forhold til de fleste andre danske søer adskiller Furesø sig ved, at der er foretaget grundige videnskabelige studier af søens tilstand tilbage i tiden fra før forureningsproblemerne for alvor satte ind. F.eks. ved vi, at Furesø i starten af 1900-tallet rummede en flora af undervandsplanter, der var enestående i Nordeuropa. Vandet var så klart, at man kunne se fisk svømme rundt på 8-10 meters dybde. Furesø hørte dengang til blandt ikke blot Danmarks, men også Europas klareste søer. Antallet af undervandsplanter var usædvanligt højt, der blev fundet ikke mindre end 35 forskellige plantearter i søen. Vegetationen bredte sig som en tæt skov ud til 8 meters dybde. Op gennem 1900-tallet blev søen tilført store mængder spildevand og næringsstoffer, hvilket betød at algevækst og uklart vand satte sit præg på søen. I 1993 sås den hidtil ringeste udbredelse af undervandsvegetationen, idet der kun voksede bundplanter ud på lidt over 2 meters dybde. Siden midten af 1970 erne er tilførslen af spildevand reduceret markant og i dag er vi Furesøen er en enestående naturperle, som er til stor glæde for alle storkøbenhavnere. tilbage på et meget lavt niveau, der svarer til næringsstoftilførslen i år Desværre lider søen under fortidens synder: På søbunden er der ophobet enorme mængder fosfor, som hver sommer frigives til søvandet og giver anledning til algevækst og uklart vand. For at løse dette problem, samt genskabe søens klare vand og fornemme undervandsflora, påbegyndte Frederiksborg Amt i 2002 restaurering af søen, med støtte fra EU og Farum Kommune. Projektet indebærer opfiskning af skidtfiskebestanden og iltning af bundvandet. Furesøen er i regionplanen skærpet målsat som badevandssø og naturvidenskabeligt interesseområde. Søen er ligeledes udpeget som både EF-Habitatområde og EF-Fuglebeskyttelsesområde. Kravet til vandets 14 Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune 15

9 klarhed (sigtdybde) er 4 meter og en fosforkoncentration på ikke over 0,04 mg pr. liter. Bundplanterne skal kunne vokse ud til 4 meters dybde. Kravet til sigtdybde og vandets indhold af fosfor er ikke opfyldt. Vandplanter vokser dog ud til 5-6 meters dybde og der er registreret i alt 24 forskellige arter af vandplanter i søen i de senere år. På trods af, at tilstanden i søen således ikke er tilfredsstillende, lever der stadig to små krebsearter i søen, som har været der siden istiden, såkaldte istidsrelikter, der kun lever få andre steder på disse breddegrader. Med 14 fiskearter, som blev fundet i 2004, er Furesø ganske artsrig efter danske forhold. Furesø er desuden, blandt danske fuglelokaliteter, af største betydning for ynglende og rastende vandfugle, dels på grund af yngleforekomst af Fjordterne og Isfugl, der er medtaget på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets liste I, dels p.g.a. forekomster af op mod rastende vandfugle, herunder Toppet Lappedykker, Stor Skallesluger, Troldand og Hvinand. Normalt registreres 30 til 40 vandfuglearter i og ved søen. Farum Sø (Natura 2000 område) Farum sø ligger centralt i den nye kommune som et fantastisk åndehul med stor naturskønhed. Der er talrige besøgende som vandrer, cykler eller løber ad stierne rundt om søen. Der knytter sig mange historier og sagn til Farum Sø, blandt andet sagnet om Klaus Nar som har givet navn til Klaus Nars Holm. Søen har i regionplanen en generel målsætning. Det betyder, at søen skal have et alsidigt plante- og dyreliv, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelig aktivitet. Der er bl.a. stillet krav om en sommersigtdybde på mindst 2,5 meter i gennemsnit og en fosforkoncentration på ikke over 0,075 mg pr. liter som gennemsnit over hele året. Der er desuden krav om, at bundplanterne skal kunne vokse ud til 4 meters dybde. Søen opfylder den fastsatte målsætning til sigtdybde, men fosforindholdet er fortsat for højt og bundplanter er ikke set på dybere vand end 2.7 meter. Der blev fundet 11 fiskearter i Farum Sø ved en grundig undersøgelse i Farum Sø er lige som Furesø en vigtig fuglelokalitet med mange af de samme vandfuglearter. I de seneste år har f.eks. Hvinanden indfundet sig som ynglefugl i begge søer. Søndersø Søndersø ejes af Københavns Kommune, da området er vandindvindingsområde for København. Floraen omkring Søndersø er artsrig og meget varieret. Her findes forårsflor i skovbunden med Gul og Hvid Anemone, Skælrod, Dansk Ingefær, Hulrodet Lærkespore, Firblad og Druemunke. Bredzonen omkring Søndersø er sumpskov med en dominans af Rød- El. Her vokser den rødlistede Foldfrø som det eneste sted i Københavns Amt. Mellem mosearealet og Flyvestation Værløse findes et overdrevsområde, der drives med slæt, og med arter tilhørende kalkpræget overdrev, bl.a. Hjertegræs, Vild Hør, Stor Knopurt og Hirse-Star. Desuden forekommer Forskelligbladet Tidsel, Rank Frøstjerne, Maj Gøgeurt og Kødfarvet Gøgeurt. Overdrevsområdet fortsætter ind på Flyvestation Værløse. Fuglelivet på søen og i arealerne omkring søen er meget rigt med syngende nattergal, paukende rørdrum og summende græshoppesanger som de mest spektakulære lyde. Bevoksningerne på sydsiden er nattested for store flokke af Kragefugle. Om foråret samles også store stæreflokke her. Den gamle skov på Søndersøs nordside med store egetræer er gennem de senere år blevet lysnet alt for meget og invaderes nu af næringskrævende arter som Stor Nælde og Skvalderkål. Nærheden til bebyggelse påvirker floraen kraftigt. Der er adgang rundt om Søndersø via den regionale hovedsti. Mølleåen (Fredet) Mølleåens løb før Farum Sø kaldes Hestetangs Å. Åen danner kommunegrænse mellem Furesø Kommune og Stenløse (Egedal) Kommune på en ca. 1,4 km meter lang strækning frem til Vassingerødløbets tilløb. Hestetangs Å er på denne strækning relativt stilleflydende gennem blandt andet Sortemosen. Åens biologiske målsætning er ikke opfyldt på strækningen på grund af en kombination af dårlige fysiske forhold, for lidt grundvand og tilførsel af iltforbrugende stoffer fra ukloakerede ejendomme og regnbetingede udløb. Strækningen er målsat som ørredfiskevand, men åens ørredbestand findes længere opstrøms i systemet hvor der er større fald og hastigere strøm. Alligevel er vandløbet en naturperle med sin smukke beliggenhed og nemt tilgængelig ad vandreog cykelstien langs åen. Der ses af og til Vandstær og Isfugl ved åen. Vassingerødløbet danner kommunegrænse mellem Furesø Kommune og Allerød Kommune på en ca. 1,5 km strækning. Strækningen er målsat med en skærpet målsætning som naturvidenskabeligt interesseområde og er levested for en interessant rentvandsfauna. Den biologiske målsætning et ikke opfyldt og kræver fortsat indsats over for belastningskilderne og over for manglende grundvand. Vassingerødløbet snor sig i et forholdvis ureguleret leje med varierede levesteder for flora og fauna. Stavnsholtkilen (Fredning rejses) - Farums lunge fra syd til nord. Den er ca. 5 km lang og fra 0,8 til 1,5 km bred. Landskabet er et bakket morænelandskab med landbrugsarealer og et stort antal naturlige småsøer bl.a. dødishuller og vandhuller (145 er registreret). Der er udarbejdet fredningsforlag for området som bygger på ønsket om at sikre de åbne arealer mellem bysamfundene Farum og Birkerød, således at spredningskorridoren fra Furesøen til Sjælsø og de store skovområder mod nord og vest bibeholdes og styrkes. Delområder af særlig værdi i Stavnsholtkilen: Allerød Lergrav (Fredning rejses) Allerød Lergrav er udpeget som værende af national-geologisk fredningsinteresse, og det er herfra den internationalt kendte geologiske tidsbetegnelse Allerød-tiden stammer. Organiske aflejringer i lerlagene i graven har påvist, at der var en mild periode for år siden, i den allersidste del af sidste istid, en periode, hvor Elg, Ren og andre pattedyr kunne leve i området. Allerød Lergrav er registreret som naturtypen Overdrev. Her finder man planter som Mark-Tusindgylden, Vild Hør, Alm. Mælkeurt, Knoldet Mjødurt, Kort Øjentrøst, Vår-Vikke etc. I områdets vandhul yngler Gråstrubet Lappedykker, og Drosselrørsanger er flere gange konstateret i rørskovsområdet. Sønderskov I vores del af denne skov findes en skovmose, såkaldt overgangsfattigkær, med 3 småsøer, den midterste med hængesæk med mange interessante planter, bl.a. Rundbladet Soldug, Smalbladet Kæruld, Mose-Bølle, Blåbær og Hedelyng samt en stor bestand af Kærmysse. Desuden er der ved en af moserne, Kromosen, fundet den største bestand i Danmark af den yderst sjældne Stor Kærguldsmed. Omkring denne lokalitet yngler Svaleklire, Lille Flagspætte og Huldue. Præstegårdsjorden ved Farum Ås er et af de få områder, som har en decideret tørbundsflora Enghaven (Fredet) Selve engen er resterne af et større engområde, der strakte sig fra Bistrupvej og ned til Furesøen for år tilbage. En del af dette område er tilgroet, men et engareal har været holdt åbent ved hjælp af afgræsning. Siden 2004 er græsningsområdet blevet væsentligt udvidet med det formål at få mere af de gamle enge genoprettet samt at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo. En del rydning af uønsket trævækst fandt ligeledes sted i Enghaven hører til de bedste plantelokaliteter i Farum med overdrevsarter som Kantet Perikon, Forskelligfarvet Forglemmigej, naturskovsarter som Skælrod, Fladkravet Kodriver og engarter som Vinget Perikon, Vandkarse og Kødfarvet Gøgeurt. Mølleådalen og Farum Ås: Præstegårdsjorden (Fredet) Som en del af Farum Ås, ved overgangen fra Storebjerg i retning mod Præstemosen, ligger det såkaldte Lillebjerg, som har høj naturværdi, idet man her finder en decideret tørbundsflora med f.eks. Tjærenellike, Blåmunke, Håret Høgeurt, Sand-Vikke, Alm. Kongepen, Hedelyng, Hunde-Viol, Krat-Fladbælg, Rundbælg, Vår-Gæslingeblomst, Bitter Bakkestjerne, Hare-Kløver, Sølv-Potentil, Rødknæ, Tidlig Dværgbunke, Læge-Oksetunge, Gul Snerre, Alm. Torskemund. Lillebjerg og den øvrige del af Præstegårdsjorden er nu under fredning. Storebjerg er registreret som overdrev, men botanisk er det i dag Lillebjerg, der er mest interessant, da Storebjerg er meget tilgroet med træer og buske. Præstemosen (Fredet) Præstemosen er sammensat af tørvegrave, nogle med rørsump, birke- og især ellesump, hængesæk, ekstrem- og overgangsfattigkær, overgangsrigkær og skov. Det har udviklet sig til et meget varieret, spændende område, som har været undersøgt både af Frederiksborg Amt, Hovedstadsrådet, og der har været udført naturpleje. Det er et nationalt biologisk interesseområde, som blev fredet i DN-Lokalkomite har registreret på området siden Især hængesækområdet er interessant, med Rosmarinlyng, som den mest sjældne art, desuden f.eks. stor bestand af Tranebær, Hedelyng, Smalbladet Kæruld, Tørvemos, Rundbladet Soldug, og meget mere, som kan ses af DN-registreringerne. De lysåbne mosepartier er i dag truet af tilgroning. Sortemosen (Fredet) Sortemosen er beliggende dels i Furesø, dels i Egedal Kommune. Vores del er velundersøgt og er en enestående botanisk lokalitet med arter som Tørve-Viol, Engblomme, Maj-Gøgeurt, Kødfarvet Gøgeurt mm. En lang liste viser de botaniske værdier. Her er også fundet den sjældne sommerfugl Violetrandet Ildfugl, de sjældne sneglearter Sump Vindelsnegl og Skæv Vindelsnegl, og af fugle kan nævnes ynglende Lille Flagspætte. Nattergalen er talrig om end i tilbagegang. Nogle år forekommer Græshoppesanger og i 2004 Savisanger. Landskabet ved Trevangsvej Landskabet ved Trevangsvej er en del af Hovedstadens Grønne Ring, som skaber sammenhæng i landskaberne omkring Farum. Det er beliggende i spændende morænelandskab med mange småsøer, herunder dødishuller. Det kuperede landskab, som indeholder både Furesø Kommunes højeste punkt på 63 m, Korsbjerg og en række småsøer, er både af rekreativ og biologisk værdi. Dette område er konstateret som kerneområde for Stor Vandsalamander, og ligeledes yngler Spidssnudet Frø i vandhullerne. Disse arter, hvis levested ikke må forstyrres i flg. habitatdirektivets bilag IV, betyder at ændringer i landskabet ikke er ønskelig. I dette område har Viben fundet sit sidste fristed i Farumdelen af kommunen, om end den ikke yngler hvert år. Også Gråstrubet Lappedykker og Lille Lappedykker yngler i småsøerne. I det åbne landskab fouragerer ofte rovfugle. Af planter i området kan nævnes Krebseklo og Billebo- Klaseskærm, samt Forskelligfarvet Forglemmigej og Pile-Alant. 16 Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune 17

10 Oremosen (Fredet) Oremosen indgår i en større landskabsfredning fra 1948 mellem Birkegården og Ganløse Ore og som strækker sig ind i Stenløse (Egedal) Kommune. Mosen indeholder mange tørvegrave, mose- og engpartier af varierende fugtighed. Der forekommer trykvandsområder med Vinget Perikon, Skov Kogleaks og et enkelt sted Engblomme sammen med Blåtop. I Furesø Kommune plejes med afgræsning, slåning og rydning efter en plejeplan. DN-Lokalkomite ønsker fredningen moderniseret, så der kan etableres en samlet plejeplan for hele det fredede område, inkl. arealerne i Egedal Kommune. Flyvestation Værløse (arealer nord for Perimetervejen under fredning) På Flyvestation Værløse findes mørke, stilhed, de store vidder og det lange udsyn fra Baunebakken. Området har flere småmoser, overdrevsområder, høsletenge, fredskov samt København Amts eneste lynghede med mange af hedens karakteristiske arter. Nævnes kan ud over Hedelyng, Smalbladet Høgeurt, Blåmunke og Gul Evighedsblomst. Området huser en stor bestand af Snog og Skov-Firben. Mange snoge overvintrer i området, og her er grævlingebo. Skræntarealerne har karakter af overdrev. Jordbunden er sandet og tør og urtevegetationen er forholdsvis artsrig. Den højere bevoksning fremstår busksteppeagtigt og består af Hvid-Tjørn, Mirabelle, Alm. Eg, Seljerøn, Alm. Røn, Hunde- Rose og hindbærkrat i forskellig tilgroningsfase. Det centrale plateau med landingsbanen dækker over tidligere mosedrag i tunneldalen og den rørlagte Mølleå. Mod syd langs med Jonstrup Å findes flere flotte slugter med busksteppepræg og fredskov. Landskabsplejen sigter på at fastholde et busksteppe- og åbent overdrevspræg. På flyvestationens område i den vestlige ende findes et lavtliggende vådområde kaldet Bringe Mose. I mosen er der tidligere gravet tørv. Den centrale del af mosen er åbent vand omkranset af tagrør og pilekrat. Her findes Rørspurv og Rørsanger. I pilekrattet er der Gøg og Nattergal samt Kærsanger og i maj måned er der chance for at høre Sivsanger. På det åbne vand ses Gråstrubet Lappedykker som yngler her. Bringemosen er tilholdssted for den sjældne Pungmejse. I Nordlejren ligger bronzealderhøjen Laanshøj med vandtårnet og på skrænten mod Præstesø den restaurerede Eningshøj. Hjortøgård i det nordøstlige hjørne, og som stammer fra midten af 1800-tallet, ser DN gerne indrettet til naturformidling. Præstesø (under fredning) Præstesø, der ligger centralt i det biologiske kerneområde, der også inkluderer Søndersø, blev naturgenoprettet i 1984 ved at pumpning ophørte. Området blev hegnet, så overdrevs- og engarealerne omkring søen kunne afgræsses, og et fugletårn opsat på sydsiden. Umiddelbart efter vandstandshævningen, hvor der fremkom en del mudderflader, var fuglelivet meget rigt med sjældne ynglende arter som Sorthalset Lappedykker og Krikand. Efterhånden ændrede søen og omgivelserne karakter, idet bredderne voksede til i rørskov pga. manglende afgræsning. I 2004 blev noget af bredden mod nord oprenset og afgræsning etableret helt ned til søbredden. Dette resulterede i, at Viben forsøgte sig som yngelfugl igen, men uden held på grund af bl.a. Mink. I dag er Præstesø ynglelokalitet for Grågås, Knopsvane, Gråand, Blishøne og Grønbenet Rørhøne. Gråstrubet Lappedykker er gået kraftigt tilbage og der ynglede således kun 1 par i Den skjultlevende Vandrikse ses forholdsvis ofte ved Præstesø. Rørhøgen fouragerer ofte ved søen. I fuglenes trækperioder raster der mange vand- og engfugle ved Præstesø, f.eks. Skeand, Knarand, Krikand samt vadefugle, hvis vandstanden er lav. Fiskeørn er et normalt syn ved søen i april og august-september. Præstesø har nu rastende skeænder, som er den største koncentration af arten i Furesø Kommune. Det kuperede landskab ved Trevang har mange småsøer, da området er beliggende i et morænelandskab med dødishuller. Ryget skov med Sækken/Nørreskoven/Hareskovene/Jonstrup Vang Ryget, Nørreskoven, Hareskovene og Jonstrup Vang på tilsammen mere end 1000 ha udgør sammen med Furesø og Farum Sø et sammenhængende naturområde på mere end 2000 ha. Isens bevægelser under afsmeltningen har skabt et meget spændende landskab med stejle skråninger, tunneldale og dødishuller. Et eksempel på en lille tunneldal har vi i Sækken i Ryget, der i dag fremtræder som en ellesump med en vegetation af den sjældne Bredbladet Tranebær og med mere end 10 arter tørvemos (spagnum). Området holdes som urørt skov. Dødishullerne viser sig som små søer og moser, dannet i de markante sænkninger i skovbunden i Nørreskoven således Caspars Dam tæt ved søbredden med Fjer-Bregne, Bredbladet Dunhammer og Smalbladet Kæruld. Rævemosen i Store Hareskov er et andet dødishul med Mosebølle, Tue-Kæruld og et frodigt dække af tørvemosser. I Hareskovområdet forekommer den sjældne plante Krebseklo i dødishuller. Skovene drives nu ud fra bæredygtige og naturvenlige principper og dele holdes som urørt skov og totalfredet skov. Det gælder således i Nørreskoven Svenskebøgene fra ca og resterne af von Langens Plantage fra 1770, rummende gamle eksemplarer af Ædelgran og Lærk. I dette område findes en kilde, der dog tørrer ud nu og da. I Lille Hareskov er skabt et eksempel på en gammel skovdriftsform en løveng, hvor der produceres kreaturfoder i form af afskårne, tynde askegrene. I Nørreskoven er anlagt en kopi af en blandingsbevoksning, som von Langen brugte. Skovene er i øvrigt meget rige på fortidsminder i form af mindre stenanlæg, dysser og hulveje. Generelle forslag og anbefalinger til naturforbedringer En å lægges tilbage til et slynget leje. Naturgenopretningsprojekter Konkrete naturgenopretningsprojekter er helt afgørende for realiseringen af netværket. Naturgenopretning kan for eksempel være frilægning af rørlagte vandløb og tilbagelægning af åer i et slynget leje, oprensning af vandhuller, genskabelse af naturlige vandregimer i drænede søer, etablering af pleje af enge og overdrev ved afgræsning og høslet, naturvenlig skovrejsning. Naturgenopretning, inklusive skovrejsning, er fordelagtige, fordi de giver natur- og miljømæssige gevinster på en gang. Vandoplandsindsatser, herunder udtagning af jord Landskabskilerne er en af de væsentligste, bærende strukturer i naturnetværket. De våde dele af netværket skal derfor etableres ved, at arealer langs vandløbene bliver gendannet som enge. I forbindelse med at Vandrammedirektivets vandoplandsbaserede indsatsplaner skal være på plads senest i 2009 vil ådalene blive en helt central faktor. Men for at sikre vandløbenes biologiske værdier er det også nødvendigt med en målrettet indsats for at pleje kildeområderne, så natur- og vandkvalitet gennem hele vandløbssystemet bliver høj. Udlægning af enge og vedvarende græsarealer langs vandløbene fremmer et rigt plante- og dyreliv i ådalen. anbefaler derfor, at arealerne langs vandløbene tages ud af omdriften og udlægges til vedvarende græs eller eng. Desuden anbefales ændring af spildevandsplaner med henblik på at reducere regnbetingede udløb og at øge nedsivningen af regnvand til grundvandsdannelse. Der skal desuden arbejdes med at nedbringe belastningen fra ukloakerede ejendomme i det åbne land. Landbrugsindsats En betydelig indsats er påkrævet i forhold til dansk landbrug. Naturplaner er en effektiv måde at sikre sig et større naturindhold i landbrugslandet. har finansieret udarbejdelse af et par naturplaner for større økologiske bedrifter. Selv på økologiske gårde, hvor driften i sig selv er mere skånsom, er der masser at hente ved at lave naturplaner. Lidt omtanke indbygget i driften kan have stor betydning. anbefaler, at kommunen sammen med lokale landmænd udarbejder og gennemfører naturplaner og får kortlagt potentialet med disse planer. Følsomme landbrugsområder Udpegning af Særligt Følsomme Landbrugsområder er forudsætningen for at kunne tildele landmændene penge efter MVJ-ordningerne. Det skal forstås sådan, at man kun kan få andel i de mest attraktive tilskudsordninger, såfremt ens jord ligger i de Særligt Følsomme Landbrugsområder, som i fremtiden bliver udpeget af kommunen. anbefaler, at hele netværket i denne publikation udpeges som SFL-områder for dermed at muliggøre brugen af MVJ-midlerne bedst muligt. MVJ forventes også at blive målretter landnatur i fremtiden. Når kommuner og landmænd udarbejder og gennemfører naturplaner kan det betyde store forbedringer af naturen. 18 Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune 19

11 Naturen i Danmark nu og i fremtiden Hvordan har naturen det i Danmark? I 2001 slog Wilhjelm-udvalget fast: kvaliteten af Danmarks natur og biodiversitet (biologisk mangfoldighed) har ikke tidligere været så ringe. Wilhjelm-udvalget bestod af en lang række organisationer og personer fra landbruget, universiteterne, ministerierne og de grønne foreninger. Derfor blev udsagnet også taget alvorligt. Der er flere årsager til, at det er sådan. De vigtigste er: Naturen har for lidt plads Vandet er forsvundet fra landskabet Næringsstofferne forurener naturen Lysåbne naturtyper gror til, fordi de ikke plejes Naturområderne er for små Naturområderne er for opsplittede For at hjælpe på den situation foreslår, at der etableres et grønt naturnetværk, som består af den allerede eksisterende natur, ved genopretning af den natur, der er forsvundet og ved etablering af ny natur. I dette hæfte peger vi på, hvor dette netværk skal placeres i Furesø Kommune. Det forudsætter, at store områder ikke vil blive udnyttet så intensivt, som det er tilfældet i dag. Der er derfor nogle grundlæggende forhold, DN mener skal ændres både inden for og uden for naturnetværket: Belastningen af naturen med næringsstof skal reduceres væsentligt hvad enten det er til søer, vandløb, havet eller land naturtyper, der alle er følsomme over for kvælstof og/eller fosfor. Lysåbne naturtyper skal være pålagt plejepligt, herunder pligt til afgræsning. Der skal etableres beskyttelseszoner mod ammoniakforurening omkring natur, der er særlig følsom over for kvælstof. Alle offentligt ejede landbrugsarealer skal drives uden pesticider og helst drives økologisk. Der skal være forbud mod at gødske og sprøjte naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 samt mod at gødske, sprøjte og jordbearbejde i fredskov. Gamle levende hegn og permanente græsmarker skal være omfattet af en generel beskyttelse i naturbeskyttelsesloven. Mange af disse generelle initiativer kan sagtens anvendes konkret af Furesø Kommune. Det fordrer ikke lovindgreb. Det er bare om at komme i gang. Hvordan forvaltes naturen i Danmark Fredninger Omkring 5% af Danmarks areal er fredet. Fredninger har til formål at bevare et område i en bestemt tilstand eller at fastlægge en særlig drift, så området udvikler sig hen mod en bestemt, ønskelig tilstand. Fredninger er enestående, fordi en fredning kan fastlægge rammer for et områdes drift ud i al fremtid. Derfor er fredning den ultimative form for naturbeskyttelse. Fredskov De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov, hvilket vil sige, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter skovlovens krav om god og flersidig skovdrift. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. Fredskovspligten på et areal kan ophæves, hvis det ikke længere er egnet til skovdrift. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. På den måde sikres det, at det samlede skovareal bevares og forøges. Der gives tilskud til pleje af naturområder i fredskov, fordi der her findes gode levesteder for de vilde planter og dyr. Natur- og Vildtreservater Natur- og vildtreservater er fristeder, hvor bestande af fugle, pattedyr og planter sikres. I de seneste år er netværket af reservater blevet udvidet med omkring 50 nye områder, og der er i dag over hundrede natur- og vildtreservater på cirka ha. Mere end 90% af reservaternes areal er til havs eller vådområder. 3 områder Naturbeskyttelseslovens 3 er en paragraf, der generelt beskytter alle moser, områder med overdrevsvegetation, ferske enge, strandenge, strandsumpe og heder på mere end m 2. Derudover alle søer og vandhuller over 100 m2, samt alle udpegede vandløb. Beskyttelsen betyder, at driften af områderne ikke må intensiveres i forhold til niveauet, da beskyttelsen trådte i kraft, og at områdernes tilstand ikke aktivt må ændres. Naturbeskyttelsesloven 4 beskytter også de fleste sten- og jorddiger mod ødelæggelse. Fig 1: 3-områdernes andel af de tidligere amters areal Amt % andel 3-områder af arealet Furesø Kommune 3,5 Storstrøm 3,9 Bornholm 3,9 Frederiksborg 4,9 Vejle 5,1 Vestsjælland 5,1 Sønderjylland 5,2 Fyn 5,3 Århus 6,0 Ringkøbing 9,4 København 10,4 Viborg 11,0 Ribe 12,6 Nordjylland 13,4 Hele landet 9,3 EF - Habitatdirektivet Ordet habitat betyder levested og bruges i denne forbindelse om dyr og planters levesteder. Habitatdirektivet fra 1992 forpligter EU s medlemslande til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning indenfor EU. Beskyttelsen består især i, at man udpeger beskyttelsesområder, de såkaldte habitatområder, hvor man skal sikre eller forbedre forholdene for en række naturtyper og arter. I Danmark er der udpeget 254 hav- og landområder efter habitatdirektivet, med et samlet areal på cirka km 2 (land og hav). EF - Fuglebeskyttelsesdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. I Danmark er der siden 1983 udpeget 113 områder efter direktivet, fortrinsvis på havet. Direktivet skal sikre fuglenes yngle- og levesteder og, at der bliver fastsat regler for hvilke fuglearter, der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. Alle fuglebeskyttelsesområder er også omfattet af habitatdirektivet. s plan for en sammenhængende grønt naturnetværk for hele Danmark. 20 Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune 21

12 Ordforklaring 3-områder Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter generelt alle moser, historiske overdrev og områder med overdrevsplanter som ikke har været pløjet i 30 år (botaniske overdrev), ferske enge, strandenge, strandsumpe og heder på mere end m2. Desuden beskyttes alle søer og vandhuller over 100 m2 og alle udpegede vandløb. Beskyttelsen betyder, at driften af områderne ikke må intensiveres i forhold til niveauet på det tidspunkt, da beskyttelsen trådte i kraft. Moræne Blanding af sten, grus, sand og ler, som istidsgletcherne aflejrede. Spredningskorridorer Sammenhængende eller nært liggende små naturområder, som kan bruges af det åbne lands dyr og planter, når de skal sprede sig i landbrugslandet og mellem arealer med stor naturmæssig værdi. Natura 2000 EU har en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er de såkaldte Natura 2000-direktiver. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Danmark kaldes områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder, og her indgår også Ramsarområderne. Litteraturliste Dahl, Knud, Fredede områder i Danmark., Skarv Høst og Søn., Fremtidens natur i Danmark. Forlaget Rhodos Harritz, Poul Henrik, Danmarks fredede områder., Politikens Forlag. Hovedstadens Udviklingsråd, Bilagskort til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen. DMU: Den danske Rødliste for fugle af Miljø- og Energiministeriet, DMU, Skov- og Naturstyrelsen, Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, Danmarks større nationale naturområder. Olsen, Søren, Danmarks Natur., Politikens Forlag., Farum Lokalkomités Database. www. farum-dn.dk Farum Kommune, Agenda 21 Strategi Værløse Kommune, Agenda 21 Strategi. Natura Vådområder i Værløse Kommune 1986 og Bekendtgørelse nr. 509, 2004, om færdsel m.v. på Furesøen. Illustrationer: Naturnet.dk, Kirsten Geertz-Hansen, Anna Bodil Hald, Thomas Færgeman, Jesper Vinzents med flere. Udabejdelse af kort: Cand Scient (Landskabsforvaltning) Sol Strømbo Hansen og Tue Kristensen Layout: Lone Gudiksen Møller. Tekst: Lokalkomiteerne i Farum og Værløse. Udgave 1,0. Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Bekendtgørelse nr. 510, 2004, om færdsel m.v. på Farum Sø. Næringsbelastningn af naturen skal nedbringes. Her belastes Natura 2000 området, ellemosen i Sækken. 22 Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune 23

13 Tlf Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!