Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug
|
|
- Inger Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side af ensomheden Peter A. G. Nielsen Af Preben Etwil, Henrik Sejerbo Sørensen og Marianne Mackie (red.) Sammenfatning Der bliver flere ældre både absolut og relativt. Fra 1 til 11 voksede den del af befolkningen, der er 65 år eller derover, med 142. personer. Andelen af ældre er steget fra 14,8 pct. til 16,8 pct. Især yderområderne af landet har en høj andel ældre medborgere. I nogle kommuner er omkring en tredjedel af befolkningen 65 år eller derover. I folkeviddet siges det, at de ældre hovedsageligt bor i de kystnære områder, hvilket skulle være finere end at kalde det udkantsdanmark. De ældre har generelt en lavere indkomst og dermed mindre muligheder for at forbruge end personer i den erhvervsaktive alder. Men i de seneste otte-ti år er denne forskel mindsket for mange ældre. Ikke meget, men alligevel synligt i statistikkerne. En vigtig forklaring er, at især de årige i stigende grad har sikret sig et indkomstsupplement gennem en egen pensionsopsparing i deres erhvervsaktive år. Nogle kalder denne udvikling en stille revolution inden for det danske velfærdssystem. Pensionsopsparingen har generelt øget uligheden i de åriges indkomster i perioden, og dermed er den ulighed, der gjaldt i deres erhvervsaktive alder, i højere grad videreført til pensionsalderen. Ikke kun de ældres indkomster har ændret sig i løbet af otte år det har også måden de bor og lever på. Igen er ændringerne mest udtalt hos de årige. Dels bor de oftere i parcelhus end tidligere, og dels ejer flere deres egen bolig. Gruppens forbrugsmønstre har også ændret sig siden, og deres forbrug er vokset mere end de øvrige aldersgruppers. De bruger relativt færre penge på medicin end tidligere, mens flere penge går til ferie og fritid. Både indkomstoverførslerne fra det offentlige og trækket på de offentlige velfærdsydelser vokser, når man bliver ældre. Da ældre udgør en stadig større del af befolkningen, kommer der et vedvarende pres på det offentligt finansierede velfærdssystem. De offentlige udgifter til de ældre er i de seneste år steget mere end de almindelige prisstigninger, samtidig med at offentlige overførsler udgør en stadig mindre andel af den enkelte ældrehusstands samlede indkomst. Det skyldes især, at de såkaldte yngre ældre, dvs. dem mellem år, har haft en stigende egenpension. De ældre har sparet op igennem et langt liv, og deres udgifter falder. Derfor har mange både en væsentlig større nettoformue og en betydelig mindre gæld end den yngre del af befolkningen. Forskellene i de ældres formue og gæld er gennem de sidste otte-ti år samtidig blevet større. Især pensionister med egen bolig har fået en stor nettoformue, mens pensionister i lejebolig ikke i samme grad har fået en forbedret økonomi. 5
2 Tema Hvornår er man gammel? Der findes forskellige forestillinger om, hvornår man er ældre. Den nederste grænse for denne befolkningsgruppe er formentlig 6 år, da denne alder indtil videre har givet mulighed for at gå på efterløn. En mere anvendt aldersgrænse er 65 år, da det er den nuværende folkepensionsalder. Men begrebet ældre har alle dage været til diskussion. Det afspejles bl.a. i forbindelse med efterlønsreformen i maj 1999, hvor Folketinget vedtog at sænke folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 4. Med Velfærdsforliget i 6 ønskede man at hæve den fremtidige pensionsalder tilbage til 67 år. Den nye tilbagetrækningsaftale indgået i maj 11 fremrykker ændringerne i Velfærdsforliget og udskyder glidende muligheden for at gå på efterløn til 64 år i 23, så efterlønnen forkortes fra fem til tre år. Men hvor intet andet er nævnt, er den nedre aldersgrænse for de ældre i denne artikel sat til 65 år. I Danmark er der i ældre på 65 år eller derover. Det er 142. flere end for ti år siden, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. I samme periode er befolkningen også vokset med 212. til , så de ældre medborgeres andel af den samlede befolkning er steget fra 14,8 pct. i 1 til 16,8 pct. i 11. En stigning, der forventes at tage til i løbet af de kommende år. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning i 11 vurderer, at ældrebefolkningen sandsynligvis vil udgøre lidt under en fjerdedel af den samlede befolkning i 4. Der er flere kvinder (55 pct.) end mænd (45 pct.) i alderen 65 år eller derover. En skævvridning, der fortsætter og forstærkes med stigende alder. Blandt de årige er der tre kvinder for hver to mænd, og blandt de allerældste over 9 år er der næsten tre gange så mange kvinder som mænd. Antallet af ældre 1 og Tusinde personer Mænd Kvinder år 7-74 år år 8-84 år år 9 år og derover Færrest ældre i de store byer De ældre bor ikke jævnt fordelt over det danske land. Kortet viser andelen af ældre i Danmarks 98 kommuner. Kommuner i de to lyseste nuancer (gul og lysegrøn) har en andel ældre på eller under gennemsnittet, mens de mørke kommuner (grøn og mørkegrøn) ligger over gennemsnittet. Kommunerne i og omkring de store byer har den laveste andel ældre, mens yderområderne og især øerne har en relativt stor koncentration af ældre medborgere. I mørkegrønne kommuner udgør de ældre mere end en femtedel af befolkningen. 6
3 Andel af kommunernes befolkning over 65 år. 11, - 3, pct 16,9-19,9 pct. 14, - 16,8 pct. 1, - 13,9 pct. Kort og Matrikelstyrelsen Fordelingen skyldes ikke mindst, at især de unge flytter ind til byerne for at uddanne og etablere sig, mens den ældre del af befolkningen bliver boende. Samtidig vælger en del ældre at bo i deres sommerhus, når de bliver pensioneret. Disse flytte- og etableringsmønstre hæver naturligvis andelen af ældre i yderområderne og sænker den i byområderne. Laveste andel ældre er der i København med 1 pct. og Aarhus med 13 pct., mens Læsø og Ærø Kommuner begge har 29 pct. og dermed de højeste andele ældre. Flertallet af de ældre er gift Ligesom de yngre er de ældre langt fra én samlet og ensartet gruppe. Hovedparten af de årige har stadig en ægtefælle. Det gælder en langt større del af mændene end kvinderne, men for begge køn er der tale om en stigning over tid. I 1 havde 72,9 pct. af mændene i alderen år en ægtefælle. Denne andel var steget til 73,1 pct. i 11. For kvindernes vedkommende havde 52,6 pct. i aldersgruppen en ægtefælle i 1, mens andelen er steget til 59,1 pct. i 11. Forskellen skyldes, at mænd som hovedregel er gift med kvinder, der er yngre end dem selv. At andelen af gifte kvinder er steget væsentlig mere end mændenes andel skyldes, at mændenes gennemsnitlige levetid har udviklet sig mere end kvindernes det seneste årti. Kvinderne har altså deres ægtefæller længere. 7
4 Tema Andel gifte i forskellige aldersklasser 1 og Pct. Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd år år Over 85 år Ikke overraskende falder andelen af gifte med stigende alder på grund af øget dødelighed. Kvinder lever i gennemsnit længere end mænd, så middellevetiden for mænd i 1 var på 77 år, mens den for kvinder var 81 år. Forskellen bevares livet igennem, da restlevetiden for personer, der i 1 fyldte 65 år, var 17 år for mænd og år for kvinder. Derfor har 47 pct. af mændene over 85 år stadig en ægtefælle, mens kun 1 pct. af kvinderne i samme aldersklasse endnu har en ægtefælle i live. De ældres indkomster har nærmet sig de yngres Danmarks Statistiks årlige forbrugsundersøgelse viser bl.a., hvordan de ældres indkomster udvikler sig i forhold til den øvrige befolkning. Husstande i forbrugsundersøgelsen Undersøgelsen omfatter kun personer i private husstande, mens personer i institutioner ikke indgår. Fx indgår personer på plejehjem og personer, der er langtidsindlagt på hospitaler, ikke. En privat husstand er afgrænset som en økonomisk enhed, dvs. en gruppe personer, der bor sammen og har en høj grad af fællesøkonomi, dvs. deler indtægter og udgifter Forbrugsundersøgelsens husstandsbegreb adskiller sig fra de begreber, der indgår i Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. I registerbaserede statistiske opgørelser er husstande afgrænset til beboerne på en bestemt adresse. I forbrugsundersøgelsen afgrænser de deltagende husstande selv i samarbejde med intervieweren. Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse af ca. 1 pct. af de private husstande. Tallene kan derfor afvige fra andre statistiske kilder pga. stikprøveskævhed og -usikkerhed. Hovedindkomstmodtager Hovedindkomstmodtageren er den person i en husstand, der har den højeste indkomst. En række tabeller er klassificeret efter hovedindkomstmodtagerens alder dvs. alderen på denne person. En sådan husstand kan derfor klassificeres som ældre, men alligevel omfatte en eller flere personer, der er yngre end 65 år. Rådighedsbeløb For at beregne en persons rådighedsbeløb skal man trække de direkte skatter (indkomstskatter) fra indkomsten. De omfatter også arbejdsmarkedsbidrag, arve-, bo- og gaveafgift samt bidrag til arbejdsløshedsforsikring. Desuden fratrækkes private renteudgifter, hvor især boligrenter vejer tungt. Andre obligatoriske ydelser som betalte børne- og hustrubidrag og betalte erstatninger trækkes også fra, mens nettobeløbet for udbetalte kapitalpensioner lægges til. 8
5 Alle grupper har fået et større beløb til rådighed til forbrug. Især i husstande med en hovedperson på år er rådighedsbeløbet vokset mere end i de andre aldersgrupper, fra 179. kr. i til 31. kr. i 8. Det svarer til en stigning på 73 pct. Denne kraftige stigning har også betydet, at forskellen på, hvad de årige og de årige har til rådighed, er blevet markant mindre, fra 38 pct. i til 24 pct. i 8. Man skal dog være opmærksom på, at der er forskel på husstandenes størrelse, hvilket også har betydning for det reelle forbrugsmønster. Generelt er husstande, hvor hovedpersonen er under 65 år, større end husstande, hvor hovedpersonen er 65 år eller derover. Men da størrelsesforholdene i de forskellige husstandstyper stort set har været uændrede i perioden til 8, må man betragte indsnævringen af forskellen i rådighedsbeløbene som reelle. Rådighedsbeløb og år år 75-9 år år år 75-9 år Rådighedsbeløb i tusinde kr årige = Privat pension og formue fylder mere hos de ældre For de erhvervsaktive i alderen år er den primære indtægtskilde egen erhvervsindkomst både i og 8. For de ældres samlede økonomi spiller erhvervsindkomsten en helt ubetydelig rolle, selv om den er steget en smule i perioden. Derimod kommer denne gruppes indtægt helt overvejende fra formueindkomster, overførsler fra det offentlige og private pensioner. Især for de årige er der fra til 8 sket et synligt skift, så private pensioner og formueindkomster udgør en væsentlig større del af indkomsten end i. Derimod er de offentlige indkomstoverførslers betydning for de ældres samlede økonomi aftagende, selv om de beløbsmæssigt har været stigende også mere end de almindelige prissstigninger. 9
6 Tema Relativ fordeling af indkomster og 8 Under 65 år år Over 75 år 8 Under 65 år år Over 75 år Erhvervsindkomst Private pensioner Formueindkomster Offentlige overførsler Øvrig indkomst Stigende indkomstforskelle blandt de ældre Mens de ældre som gruppe har fået en relativt højere indkomst i forhold til den erhvervsaktive aldersklasse, er forbedringen ikke ligeligt fordelt blandt alle ældre. Gennemsnitsindkomsten er sjældent det bedste mål for indkomstfordelingen i en befolkningsgruppe, da der kan være en ret betydelig spredning af indkomster. Derfor vælger man ofte medianindkomst som et mere retvisende indkomstmiddeltal. Derudover korrigerer man typisk for de stordriftsfordele, der er i husstande med flere personer ved at beregne en såkaldt familieækvivaleret disponibel indkomst. 1
7 Sammenligning af indkomster Ækvivalensindkomst Når man sammenligner indkomst og levevilkår i familier af forskellig størrelse, korrigeres indkomsten. Man tager højde for familiestørrelsen, da familier på to eller tre personer på en række områder ikke har dobbelte eller tredobbelte udgifter. Da udgifterne til børn er mindre end til voksne, vægter børn mindre end voksne. Ækvivalensindkomsten beregnes ved at lægge indkomsterne for alle personer i familien sammen og dividere med et vægtet antal personer i familien. Den første voksne over 14 år tæller for én, øvrige voksne tæller,5 og hvert barn (under 15 år) tæller,3. Skalaen er en OECD-skala og kaldes den modificerede ækvivalensskala. Gini-koefficent Den relative ulighed i indkomstfordelingen. Jo højere gini-koefficienten er, desto større indkomstulighed. Hvis alle personer har den samme indkomst, er gini-koefficienten for gruppen pct. Har derimod én person al indkomst, er gini-koefficienten 1 pct. Medianindkomst 5 pct. af den befolkningsgruppe, man undersøger, har lavere indkomster, og 5 pct. har højere indkomster end medianindkomsten. Medianindkomsten er steget betragteligt siden, både i hver af de tre aldersgrupper og for den samlede befolkning. Den samlede indkomstulighed er øget fra 25,3 pct. til 29,2 pct., så der har været en stigning i den indkomstmæssige ulighed på 3,9 procentpoint. Uligheden er fordelt forskelligt i de forskellige aldersgrupper. De årige har haft den største stigning i uligheden på 4,3 procentpoint. De årige har haft en noget mindre stigning på 4,1 procentpoint, som dog stadig er over gennemsnittet. Mindst er stigningen for de 75-9 årige på 2,2 procentpoint og altså under gennemsnittet. En væsentlig forklaring på den relativt store stigning i gini-koefficienten for de årige er, at stadig flere i denne aldersgruppe har nået at få en egen pensionsopsparing, mens andre i samme aldersgruppe ikke har det. Ulighed i disponible indkomster og 8 8 Medianindkomst Gini-koefficient Medianindkomst Gini-koefficient tusinde kr. pct. tusinde kr. pct. I alt , , år ,3 5 28, år , , 75-9 år 13, ,3 Anm.: Tallene er beregnet ud fra ækvivalensindkomster 11
8 Tema Indkomstfordelingen og Pct år, 65-9 år, år, år, Tusinde kr. kr. Figuren viser fordelingen af indkomster i forskellige aldersklasser i og 8. At indkomsttoppene for både de yngre og de ældre medborgere er rykket til højre illustrerer, at en stor del af grupperne har fået en større indkomst, og det hænger sammen med den almindelige indkomstudvikling fra til 8. Toppenes højde er faldet, hvilket indikerer en større indkomstspredning og altså ulighed i befolkningsgruppen. Mindre forskel på aldersgruppernes forbrug end i I 8 brugte en gennemsnitlig dansk husstand 38. kr. på forbrug. For aldersgruppen, hvor hovedpersonen er under 65 år, var forbruget på 332. kr. årligt, mens det var 21 pct. lavere for de årige og 4 pct. lavere for de husstande, hvor hovedpersonen er 75 år eller derover. En af årsagerne til forskellen i forbruget er helt sikkert antallet af personer i de forskellige husstandstyper. Der bor i gennemsnit 2,3 personer i husstande med en hovedperson under 65, mens der kun bor 1,3-1,5 personer i de ældres husstande. Forskellen i aldersklassernes forbrug er formindsket siden. Dengang var de åriges forbrug 3 pct. lavere end de erhvervsaktives, mens de husstande, hvor hovedpersonen er 75 år eller derover, lå 44 pct. under de erhvervsaktives forbrug. Antallet af personer i de enkelte typer husstande er uændret mellem de to perioder. Fra til 8 er der altså sket en indsnævring af forskellen i forbruget mellem de ældre aldersgrupper og dem under 65 år. For de årige er forskellen reduceret med 9 procentpoint, mens den for de 75 årige og derover er reduceret med 4 procentpoint. De ældres forbrug har altså nærmet sig forbruget hos personer under 65 år. 12
9 Ældres forbrug vist som andel af forbruget hos årige. og 8 1 Pct år år 75-9 år Bolig og mad fylder mindre i forbruget end tidligere Ud over størrelsen på forbruget er der også forskelle i sammensætningen af det mellem aldersgrupper. Forskelle i forbrugsmønstre kan have mange forklaringer, men en afgørende forskel er, at husstande med relativt flere personer har stordriftsfordele ved indkøb. Når man er flere i husstanden, er man også flere til at dele fx omkostninger til bolig og bil. Det betyder, at boligudgifter fylder mere i forbruget i de ældres husstande, som består af relativt færre personer. Dette gælder i begge perioder, men i forhold til er den andel af forbruget, der går til boligudgifter, faldet for alle aldersklasser, dog kraftigst for de ældre. Også mad og drikkevarer udgør en mindre del af det samlede forbrug i 8. Det modsatte gælder for fritidsaktiviteter og ferie. Her bruger alle aldersgrupper relativt flere penge end tidligere, og specielt de ældre har brugt relativt flere penge på denne type forbrug. Forbruget af medicin og andre sundhedsudgifter udvikler sig derimod forskelligt i de to grupper af ældre. For de årige er andelen faldet fra 5 til 4 pct. af det samlede forbrug, mens det modsatte gør sig gældende for de ældste. I husstande, hvor hovedpersonen er 75 år eller derover, er udgifterne til medicin vokset fra 3 til 6 pct. af forbruget i 8. Mens de ældstes medicinudgifter er relativt forøgede, er det for de årige udgifter til transport, der udgør en større andel af det samlede forbrug i 8. I 8 bestod 14 pct. af forbruget af transportomkostninger, specielt køb af transportmidler, mod kun 12 pct. i. De 75-årige og derover bruger en uændret andel på transport. 13
10 Tema Forbrugsmønstre i forskellige aldersgrupper Pct. Under 65 år år Over 75 år Mad og drikke Bolig Medicin og læge Transport og it Fritid og ferie Flere årige i parcelhus Forbrugsundersøgelsen viser, at ca. 6 pct. af befolkningen i alle aldersgrupper boede i parcelhus i. Otte år senere er denne andel øget, men stigningen varierer mellem aldersgrupper. Især husstande med en hovedperson på år bor i højere grad i et parcelhus eller lignende. I 8 boede 72 pct. i denne aldersgruppe i parcelhus. For de allerældste er der derimod sket et skift over i etagebyggeri. 44 pct. boede i 8 i etagebyggeri, hvilket er en stigning på 4 procentpoint i forhold til otte år tidligere. For den erhvervsaktive aldersgruppe har andelen stort set været uændret i perioden. Bopæl i etagebolig og parcelhus og Pct. Etagebolig mv. Parcelhus mv. Under 65 år år Over 75 år Under 65 år år Over 75 år 8 14
11 Forholdet mellem, hvor mange der ejer og lejer deres bolig, har også ændret sig i perioden. Ligesom med hustypen er der sket en udvikling, hvor flere af de relativt unge ældre ejer deres bolig, mens de ældste i højere grad lejer deres bolig. For den erhvervsaktive aldersklasse er fordelingen af både boligtyper og ejerskab uændret fra til 8. Fordeling af ejerskab og Pct. Lejer Ejer Under 65 år år Over 75 år Under 65 år år Over 75 år 8 Bedre plads til de årige Alle aldersgrupper har fået større boliger fra til 8, men de er vokset mest for aldersgruppen 65 til 74 år. Mens de i havde 15 m 2 til deres rådighed, var boligen i 8 vokset med 9 m 2 til 114 m 2. I havde den erhvervsaktive aldersgruppe de største boliger, nemlig 16 m 2 i gennemsnit, hvilket er 1 m 2 mere, end de årige havde til rådighed. I 8 var rollerne imidlertid byttet om, så de erhvervsaktives bolig var 3 m 2 mindre. De ældste har i perioden fået 6 m 2 mere til deres rådighed, så de i 8 havde en bolig på 13 m 2. Boligstørrelse og 8 1 Kvadratmeter Under 65 år år Over 75 år Under 65 år år Over 75 år 8 15
12 Tema Mens fordelingen af boligtyper og ejerskab har ændret sig mellem og 8, er der ikke sket den store ændring i, hvor ofte man flytter. Til gengæld er der forskelle mellem aldersgrupperne. Ikke overraskende har en langt større andel af de erhvervsaktive boet under ti år i deres nuværende bolig, nemlig ca. 65 pct. For de ældre er det mest almindeligt at have boet over år i sin nuværende bolig, hvilket ca. 45 pct. har. Varighed af bopæl og Pct. Under 65 år år Over 75 år Under 65 år år Over 75 år 8 Boliganciennitet under 1 år Boliganciennitet 1-19 år Boliganciennitet år eller mere Forskelle på generationernes omfordeling gennem det offentlige Alle borgere har kontakt med den offentlige sektor, men det varierer kraftigt igennem den enkelte borgers eller husstands livsforløb. Stort set alle voksne betaler indkomstskatter, moms og afgifter, men de modtager også forskellige former for overførselsindkomster som pensioner, SU, sygedagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelse. Desuden modtager borgerne i stort omfang forskellige former for sociale, sundhedsmæssige og kulturelle velfærdsydelser fra det offentlige. Det sker i form af bl.a. uddannelse, børnepasning og sygehusbehandling. Det offentlige stiller disse ydelser til rådighed enten gratis eller til stærkt reducerede priser. De omtales også som individuelle indirekte tilskud fra det offentlige. Bidrag til det offentlige gennem livet kr. Nettoyder Nettomodtager + _ Alder kr. Så længe man er barn og ung, er man som hovedregel nettomodtager af offentlige ydelser, mens man efter endt uddannelse gennemsnitligt kommer til at bidrage positivt til de offentlige finanser. Her arbejder man og betaler skat, ligesom man personligt i denne fase af livet ikke trækker så meget på de offentlige ydelser. Når 16
13 man kommer i pensionsalderen, vender billedet typisk. Med den manglende erhvervsindkomst bliver man igen nettomodtager af offentlige ydelser. Meget tyder dog på, at denne udvikling i de senere år er blevet mindre markant pga. stigningen i de ældres egne pensionsopsparinger. Husstande og det offentlige. og 8 Under 65 år år Over 75 år Under 65 år år Over 75 år tusinde kr. pr. husstand Betalinger til det offentlige Indkomstskatter mv Moms og afgifter mv Overførsler fra det offentlige Indkomstoverførsler fra det offentlige Indirekte tilskud fra det offentlige Nettooverførsel til det offentlige Samlet indkomst pct. af samlet indkomst Betalinger til det offentlige Indkomstskatter mv Moms og afgifter mv Overførsler fra det offentlige Indkomstoverførsler fra det offentlige Indirekte tilskud fra det offentlige Nettooverførsel til det offentlige Ældre betaler mere i skat siden De ældre modtager ikke overraskende betydelig større indkomstoverførsler fra det offentlige end personer i den erhvervsaktive alder. Forskellen er samtidig forøget over tid. I modtog de årige 123. kr. i offentlige indkomstoverførsler i gennemsnit pr. husstand. Dette beløb var i 8 vokset til 146. kr. Dermed modtog de yngre ældre 135 pct. af, hvad personer under 65 år modtog i 8 mod 119 pct. i. Lige så forudsigeligt er det sikkert, at de ældre betaler mindre i indkomstskatter end de erhvervsaktive, men alligevel er der også her sket et bemærkelsesværdigt skift på kun otte år. Forskellen i de forskellige aldersgruppers skattebetalinger er gradvist blevet udlignet. De åriges indkomstskatter steg fra et gennemsnit på 65. kr. i til 14. kr. i 8, hvilket svarer til en nominel stigning på 6 pct. Til sammenligning steg de åriges gennemsnitlige indkomstskatter kun med 35 pct. Denne udvikling betyder, at mens de yngre ældre i pr. husstand betalte omkring 56 pct. mindre end de erhvervsaktive husstande, var forskellen reduceret til 48 pct. i 8. Samme udvikling har der været for moms og afgifter mv. (dvs. produktions- og importskatter). Her betalte de årige 31 pct. mindre i 17
14 Tema end dem under 65 år. Forskellen faldt til 22 pct. i 8. Dette betyder, at de ældre betaler en større og større andel af de samlede skatteindbetalinger til det offentlige. Dette er en naturlig følge af, at de indkomstmæssigt har fået det bedre. Offentlige overførsler udgør en mindre del af de ældres indkomster Gruppen af årige er gået fra at være nettomodtagere af individuelle offentlige ydelser til stort set at være i balance. Der skal dog tages det særlige forbehold, at ikke alle offentlige udgifter er medregnet. Endvidere dækker undersøgelsen kun selvstændige husstande. Personer, der bor på plejehjem eller andre former for institutioner er ikke omfattet af denne statistik. Desuden deltager ældre, som er meget svage, sjældent i undersøgelsen. I modtog aldersgruppen af årige pr. husstand netto næsten 14 pct. af deres samlede indkomster fra det offentlige. Denne nettoydelse fra det offentlige er i 8 blevet vendt til et lille nettobidrag til det offentlige på næsten 1 pct. Ligeledes fik den aldersgruppe, der var over 75 år reduceret deres offentlige nettooverførsel pr. husstand kraftigt fra 48 pct. i til 25 pct. i 8. Udviklingen er markant og skal da også tolkes med en god portion forsigtighed. Mens forbrugsundersøgelsen stort set dækker alle former for indkomstoverførsler, skatter og afgifter, rummer den kun oplysninger om de væsentligste indirekte tilskud vedr. sundhedsydelser, uddannelse og børnepasning. Altså indgår medicintilskud ikke, ligesom de ældre også modtager andre former for indirekte tilskud fx i forbindelse med reducerede priser på kollektiv transport som heller ikke inddrages i undersøgelsen. Ligeledes indgår udgifter til kollektivt offentligt forbrug ikke. Det drejer sig bl.a. om politi, militær og offentlig administration. Yderligere skal nævnes, at der netop blandt de ældste og blandt ældre med dårligt helbred af naturlige grunde er et stort frafald i undersøgelsen. Beregningen af tilskuddene vedrørende især sundhedsydelser vil derfor bære præg af, at netop de personer, der modtager flest sundhedsydelser, er dårligt repræsenteret. Ufuldkomne oplysninger om formuer Muligheden for at forbruge hænger ikke kun sammen med indkomster og offentlige ydelser. Fx kan man have en mulighed for at bruge en bolig, fritidshus eller varige forbrugsgoder som fx en bil uden at skulle betale direkte. Desuden har mange husstande også penge i banken, værdipapirer mv. Efter formueskattens afskaffelse i 1996 findes der ikke i Danmark komplette statistiske opgørelser over husstandenes formuer. Derfor er den følgende beskrivelse af husstandenes formuer desværre mangelfuld. Især skal det bemærkes, at egenkapital i egen virksomhed, værdipapirer, der ikke ligger i depot, kontantbeholdninger, helt private gældsforhold samt værdien af bil, lystbåd mv. ikke indgår. Det samme gælder værdien af pensionsopsparinger. Værdien af husstandenes ejerboliger og fritidsboliger udgør dog en væsentlig del af den formue, der rent faktisk kan opgøres gennem kontantejendomsværdien. En væsentlig del af ejendomsværdien er normalt belånt, og belåningen er derfor også opgjort. Den dækker for det meste forskellige former for prioritetsgæld i ejendommene, men omfatter også gæld til pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger og studiegæld. Den ældre generations gæld formodes primært at bestå af prioritetsgæld. Størst formue og mindst gæld hos de ældre Nettoformuen for de ældre over 65 år er væsentlig større end for den yngre del af befolkningen. For de årige er nettoformuen næsten tre gange så stor som for befolkningen under 65 år. I var de ældres kontante ejendomsværdi gennemsnitlig mindre end de yngres, men det mønster er vendt i 8, så de
15 årige nu har en højere kontant ejendomsværdi. Den kontante ejendomsværdi for denne aldersgruppe har udviklet sig fra at ligge 7 pct. under de erhvervsaktives ejendomsværdier i til at ligge 21 pct. højere i 8. Dertil skal lægges, at de ældre i gennemsnit skylder langt mindre væk end de yngre husstande. Indkomst og formue i forskellige aldersgrupper og 8 Under 65 år år Over 75 år Under 65 år år Over 75 år tusinde kr. pr. husstand Nettoformue Kontant ejendomsværdi Prioritetsgæld, studiegæld mv Samlet indkomst pct. af samlet indkomst Nettoformue Kontant ejendomsværdi Prioritetsgæld, studiegæld mv De åriges nettoformue steg fra at udgøre 254 pct. af husstandenes samlede indtægter i til at udgøre 464 pct. af deres indtægter i 8. På den anden side øgede de også deres relative gæld fra at modsvare 67 pct. af deres indkomst til at svare til 121 pct. af deres indkomst i 8. Et lignende, men mindre markant mønster kan genfindes hos de over 75-årige. En væsentlig forklaring på, at udviklingen er mindre markant i den ældste aldersgruppe, er, at de ældre boligejere i langt højere grad end de årige har betalt væsentlige andele af deres prioritetsgæld, samtidig med at de i mindre grad optager nye prioritetslån. 19
Stor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereSTATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2011. Tema: Ældrestyrken kommer - de ældres indkomster, opsparing og forbrug
12mm Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Tal er et uundværligt redskab til at forstå vores samfund. De indgår desuden som dokumentation i enhver debat om, hvor Danmark skal bevæge sig hen. Statistisk
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereNutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1
Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mere6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereUligheden i indkomster stiger
Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereStorbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereKonverteringsgevinster og tillægsbelåning
Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater
Læs merePrivatøkonomi Pension 15. november 2013
Privatøkonomi Pension 15. november 213 Relaterede publikationer Privatøkonomi Vi bliver ældre og ældre sparer du nok op? Det har stor betydning for din pensionsopsparing, at du kommer i gang med at spare
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereFAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE
7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereGæld i almene boliger
15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten
Læs mereIndkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007
Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mere29. mar. 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
29. mar. 2016. Sommerhusejere er ældre og vælger mere risiko på realkreditlånet Påsken har netop passeret, og traditionen tro er påsken sæsonåbner for årets bolighandler, da de fleste boliger handles fra
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereINDKOMST, FORBRUG OG PRISER
INDKOMST, FORBRUG OG PRISER 2001:24 9. august 2001 Husstande med høj og med lav indkomst. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1997-99 Husstande med lav indkomst findes især blandt uddannelsessøgende,
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereBudgettet balancerer men tandlægen må vente
Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,
Læs mereVELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223
i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet
Læs mereBefolkningsprognosen, budget 2016-2019
Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereSupplerende pensionsopsparing
Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereKraftig stigning i befolkningens levealder
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereFigur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Læs mereOversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb
forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereLighed fremmer tilliden for både rige og fattige
Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,
Læs mere