Hele den sammenhængende børnepolitik findes på Frederikshavn kommunes hjemmeside.

Transkript

1 Forord. Frederikshavn kommune har udarbejdet en sammenhængende børnepolitik, som sammen med principperne i samarbejdsmodellen Familien i Centrum er det bærende princip i, hvilken tilgang man i Frederikshavn kommune har til børn, unge og deres familier. I denne indgår Børne- og familiesynet i Frederikshavn kommune, som udtrykker de grundlæggende værdier i indsatsen over for børn og unge og deres familier. Uddrag fra børne- og familiesynet i Frederikshavn kommune. Visionen er, at alle børn, unge og familier har et sundt og bæredygtigt liv. Mangfoldighed betragtes som en positiv værdi. Alle børn og unge har ret til tryghed og omsorg og til at være sig selv Alle, der arbejder med børn, unge og familier i Frederikshavn Kommune, anerkender og accepterer, at børn og unge udvikler sig forskelligt og har stærke og svage sider. Og at børn og unge kommer fra forskellige familier med hver deres livsform og kulturbaggrund. Alle børnefamilier har ret til hjælp til at fungere bedst muligt. Vi fokuserer især på at hjælpe truede, ensomme og isolerede familier, familier med handicappede børn og familier med anden etnisk baggrund. Hele den sammenhængende børnepolitik findes på Frederikshavn kommunes hjemmeside. Familien i Centrum- En samarbejdsmodel: Samarbejdsmodellen, som anvendes, når familier og børn i vanskeligheder, har brug for professionel hjælp og støtte, er Familien i Centrum. Modellen bruges, når der er behov for at samarbejde omkring familier med børn og unge med særlige behov. De afdelinger, der er involverede i samarbejdet er alle en del af Børne- og Kulturforvaltningen. Familieafdelingen Institutionsafdelingen Skole og SFO afdelingen Ungdomsafdelingen. Principperne er, at de medarbejdere, der arbejder med børn unge og deres familier, skal kende hinandens roller og kvaliteter i fht. det forebyggende arbejde, således at der kan skabes størst mulig sammenhæng i indsatsen. Der er således behov for nær tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, og Familien i Centrum danner rammerne for dette samarbejde. Familien er en meget vigtig samarbejdspartner i Familien i Centrum. Forældre skal give deres samtykke til, at der udveksles oplysninger om forhold, der vedrører barnet, og familien. Hvis barnet er over 15 år, skal også barnet give samtykke. Målene for arbejdet Familien i Centrum er flg.: At støtte børns muligheder for udvikling, trivsel og uddannelse. At fremme familiers muligheder for at være ramme for børns udvikling og trivsel. At skabe helhed og sammenhæng i indsatsen. 1

2 Familien i Centrum er et redskab for medarbejderne i Frederikshavn kommune og skal bruges, når medarbejderen sammen med familien ikke ser sig i stand til selv at løse problemerne. Familiens egne ressourcer og handlemuligheder er i centrum, men samarbejdet tager sit udgangspunkt i Serviceloven, Folkeskoleloven, Sundhedsloven og Ungdomsloven. Samarbejdet i Familien i Centrum bygger på et ligeværdigt samarbejde mellem familien og de professionelle. Familien er en naturlig del af det team, der nedsættes, kaldet familieteam. Der tages udgangspunkt i aftaler mellem familien og de ansatte, om hvad der skal gøres, hvem der gør hvad, og hvad man ønsker at opnå. Der følges op på aftalerne, og samarbejdet kan fortsætte, indtil man i familieteamet er enige om, at der ikke længere er behov. Det anbefales at læse Manual om tværfagligt/tværsektorielt samarbejde Familien i Centrum. Udgave 1, gældende fra 1. januar Målgruppe: Ovenstående børnesyn, børnepolitik og samarbejdsmodel, henvender sig til alle familier med børn og unge i Frederikshavn kommune, og særligt familier med børn og unge med særlige behov. Denne information vedrører specielt hører børn og unge med handicap. Målgruppen for denne information er således alle de fagpersoner, som i deres daglige virke har berøring med familier og børn og unge mellem 0-18 år, der har særlige behov. Det vil i denne sammenhæng sige børn og unge med handicap, der defineres således: Børn og unge, der har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Størstedelen af alle opgaver omkring hjælp og støtte til børn og unge med handicap i Frederikshavn kommune, varetages af Børne- og Kulturforvaltningen i 5 afdelinger. De har alle deres særlige område med betydning for familien og barnet med handicap. Børne- og Kulturforvaltningen består af flg. afdelinger: Familieafdelingen Institutionsafdelingen Skole- og SFO afdelingen Ungdomsafdelingen Kultur- og fritidsafdelingen 2

3 Familieafdelingens rolle i fht. familier med børn og unge med handicap. Familieafdelingen spiller en væsentlig rolle i den støtte, der tilbydes familier med børn og unge med handicap. Nedenfor følger en præsentation af de afdelinger under familieafdelingen samt deres kerneopgaver. Sundhedstjenesten: Sundhedstjenesten i Frederikshavn Kommune er et tilbud til alle familier med børn i alderen 0 år og til udgangen af 9. klasse. Sundhedstjenestens formål er at fremme sundhed og trivsel og forebygge sygdomme ved at tilbyde støtte og vejledning til gravide, og familier med spæd- og småbørn og skolebørn. Familier og børn med særlige behov tilbydes en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør. Indsatsen kan bestå i ekstra hjemmebesøg/kontakter, støtte i kontakten til læge og sygehus og deltagelse i det tværfaglige samarbejde omkring familier, der har et barn med et handicap. Sundhedsplejersken vil ofte være den første person i kommunen, som familien møder. I den første tid efter fødslen er hun familiens primære og tætte kontakt og bindeled til andre professionelle i kommunen. Det er derfor vigtigt, at sundhedsplejersken har et godt kendskab til de eventuelle støttemuligheder, der findes i Frederikshavn kommune, og er i stand til at henvise og formidle kontakten til andre relevante samarbejdspartnere. Sundhedsplejen har ikke myndighedsopgaver, men skal være opmærksom på de muligheder, der er for bl.a. yderligere undersøgelse af barnet, og anbefaling af speciel støtte ifbm. optagelse i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Sundhedsplejersken indgår som en del af det tværfaglige samarbejde jvf. Familien i Centrum. Specialpædagogisk rådgivning: Afdelingen varetager opgaver af rådgivende og vejledende karakter. Opgaver løses i tæt samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. Afdelingen har ingen myndighedsopgave. Afdelingen består af konsulenter, der løser opgaver i forhold til tale/høreområdet, undervisning i skoletilbud, fysioterapi og ergoterapi samt Småbørnsvejledning. Småbørnsvejledning er et tilbud til familier med børn i alderen 0-7 år, som har et særligt behov for støtte som følge af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med udgangspunkt i forældrenes behov og ønsker tilbydes pædagogisk rådgivning og vejledning til forældre og fagpersoner, der har ansvaret for barnet. Vejledningen gives ved besøg i hjemmet, daginstitution eller dagplejen, og den planlægges naturligvis i tæt samarbejde med forældrene og andre tværfaglige samarbejdspartnere. Småbørnskonsulenten kan bl.a.: Observere og beskrive barnets udvikling og behov og udarbejde handleplan. Afprøve og udlåne legetøj Udarbejde materialer til kommunikation og struktur. Drøfte muligheder vedr. leg, samspil og pædagogisk håndtering. 3

4 Spørgsmål vedr. småbørnsvejledning kan stilles ved henvendelse til Specialpædagogisk Rådgivning. Indstillingsskema kan udarbejdes af sagsbehandler, dagplejepædagog og institutionsleder. Psykologisk rådgivning: Afdelingen varetager opgaver af rådgivende og vejledende karakter i fht. familier med børn og unge fra 0-18 år med særlige behov. Afdelingen har ingen myndighedsopgaver. Afdelingen består af psykologer, som er opdelt efter det skoledistrikt, hvor familien og barnet bor. Der kan være undtagelser, hvis barnet går på en anden skole end distriktsskolen. Psykologisk rådgivning kan bl.a. hjælpe med flg.: At beskrive og udrede børn og unge med særlige behov, således at der kan peges på det mest hensigtsmæssige tilbud til barnet i f. eks daginstitution og skole. At vurdere og beskrive barnets/den unges ressourcer og vanskeligheder gennem forskellige undersøgelser og test. At henvise barnet/den unge til videre udredning og behandling. At støtte og vejlede familien, barnet/den unge i konkrete problemer ifbm. at barnet/den unge har fået stillet en diagnose. Dette også i fht. den hjemlige situation, f. eks omkring struktur og rammer for barnet/den unge i hjemmet. At bidrage i det tværfaglige samarbejde. Indstilling til psykologisk rådgivning skal ske på særligt indstillingsskema, hvor problemet samt eventuelt tidligere tiltag beskrives. Det er altid forældrene, der med deres samtykke, skal være med til at indstille deres barn til denne rådgivning. Forældre kan også selv henvende sig mhp. råd og vejledning, også anonymt. Familierådgivningen: Familierådgivningen varetager opgaver i familier til børn og unge fra 0-18 år med særlige behov. Formålet med denne støtte er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Støtten ydes tidligt og sammenhængende, barnet og den unge skal høres, og vanskelighederne skal søges løst i samarbejde med familien. Støtten ydes, så den er til barnets bedste. Familierådgivningen kan bl.a. hjælpe med flg: At give råd og vejledning til barnet/den unge og familien, og guide videre, og iværksætte andre relevante hjælpemuligheder. At undersøge familiens og barnet/den unges forhold, mhp. at afdække hvilke foranstaltninger, der skal tilbydes, som afhjælper problemet bedst. At bevilge økonomiske ydelser. f.eks. tabt arbejdsfortjeneste og nødvendige merudgifter. At indstille barnet/den unge til yderligere udredning. At være den koordinerende og samlende figur i forløbet. At bidrage i det tværfaglige samarbejde. 4

5 50 Undersøgelse og 140 Handleplan: Familierådgivningen har desuden myndigheds opgaver i henhold til Lov om social service. Det betyder, at når det må antages, at et barn/ung har et særligt behov for støtte, skal der udarbejdes en socialfaglig undersøgelse og en handleplan. Det er socialrådgiveren, der afgør, om der er grundlag for iværksættelse af en undersøgelse. Det er normalt ikke muligt, at iværksætte nogen form for foranstaltninger jf. Lov om Social Service, uden at der i forvejen er udarbejdet en undersøgelse og en handleplan. Socialrådgiveren har normalt 4 måneder til at udarbejde undersøgelsen. Undersøgelsen omfatter familiens og barnets/den unges samlede situation, og tager sit udgangspunkt i: Udvikling og adfærd Familieforhold, Skoleforhold, Sundhedsforhold, Fritidsforhold og venskaber. Undersøgelsen skal munde ud i en handleplan, hvor formålet med den foranstaltning, der skal iværksættes, beskrives, og der opsættes delmål og mål for indsatsen. Formålet med undersøgelsen og handleplanen er at finde frem til den hjælp og den foranstaltning, der er mindst indgribende, men som afhjælper problemet bedst muligt. Der skal løbende følges op på den iværksatte foranstaltning. Familierådgivningen yder også anonym rådgivning både til børn/unge og forældre. Dag- og Døgntilbud: Afdelingen varetager opgaver i fht. familier med børn og unge fra 0-23 år. Afdelingen undersøger og ansætter familier til plejeopgaver og til aflastningsopgaver. Til afdelingen hører desuden et antal døgninstitutioner og familiehuse, som har til opgave at yde familiebehandling. Dag- og Døgntilbud, kan bl.a. hjælpe med: At finde den bedst egnede plejefamilie. At finde den bedst egnede aflastningsfamilie. At finde den bedst egnede kontaktperson til et barn eller en ung. At visitere familier til familiebehandling. Dag- og døgntilbud arbejder tæt sammen med familierådgivningen, og familierådgivningens undersøgelse og handleplan danner grundlaget for den konkrete opgave, som dag- og døgntilbud løser i den enkelte sag. Hvordan kan et forløb starte? Et handicap kan være konstateret allerede før eller ved fødslen, eller det kan opstå pludseligt efter f.eks. en ulykke, eller diagnosen stilles senere i barnets liv. Alt efter hvilken af disse muligheder der er tilfældet, etableres kontakten forskelligt mellem forældre og de professionelle og mellem de professionelle. Hvis barnet er handicappet allerede fra fødslen, vil sygehusets socialrådgiver i samarbejde med forældrene, underrette kommunen om barnet og dets vanskeligheder. Ofte vil det være sådan, at 5

6 barselsafdelingen kontakter sundhedsplejen, og der etableres kontakt, allerede mens man er på barselsgangen. Der vil typisk være tale om en underretning om barnets diagnose, særlige behov afledt af denne, samt ansøgning om diverse støtteforanstaltninger i hjemmet, når barnet udskrives. I denne fase er det socialrådgiveren, der sammen med f. eks sundhedsplejersken og evt. småbørnsvejlederen, er familiens samarbejdspartnere. Hvis handicappet opstår eller opdages senere i barnets liv, gælder samme pligt til at underrette de kommunale myndigheder om barnets særlige behov for støtte. Det vil i praksis sige, at den ansatte, der får kendskab til barnets vanskeligheder i samarbejde med forældrene, søger at finde løsninger på barnets behov i f.eks. institution, skole mv. Den ansatte har mulighed for, sammen med forældrene at indstille barnet til pædagogisk/psykologisk undersøgelse og udredning mhp. at afdække barnets støttebehov. Hvis der er behov hos familien og barnet, som ikke kan løses i institutionen, skolen mv., kan den ansatte guide familien til socialrådgivere i familierådgivningen. Endelig kan den ansatte, efter samtykke fra familien, rejse sagen i familieteam i henhold til Familien i Centrum, og eventuelt kontakte andre samarbejdspartnere som sygehus, læge mv. Underretningspligt. Alle har pligt til at underrette de kommunale myndigheder, hvis de har en formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Ansatte i offentlig tjeneste har en udvidet underretningspligt. Pligten gælder de børn den ansatte møder, f. eks i institutioner, skoler mv., og som har vanskeligheder, som den ansatte i samarbejde med familien ikke kan løse. Hvis der ikke kan opnås samtykke fra familien til at starte et samarbejde jf. Familien i Centrum eller i øvrigt til at involvere familierådgivningen, skal den ansatte jf. sin underretningspligt, underrette familierådgivningen om barnets forhold. Forældrene skal altid informeres om underretningen og dens indhold. Underretter er herefter ikke part i sagen. Handicapgruppen -En del af Familierådgivningen. Handicapgruppen er en specialist enhed ifht. familier med børn og unge med handicap. Gruppen har til huse på Sæby rådhus, og består af socialrådgivere. Gruppen har sager, hvor hovedproblemstillingen og indsatsen er tæt knyttet til følgerne af barnets/den unges handicap. Barnet/den unge skal være omfattet af målgruppen, dvs. at der skal være tale om en: Varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Gruppen varetager sagsbehandlingen i sager, hvor der er behov for en socialfaglig indsats i form af forskellige foranstaltninger og økonomiske ydelser. 6

7 Herudover varetager et antal medarbejdere i administrationen på Sæby rådhus sagsbehandlingen af sager, hvor indsatsen udelukkende drejer sig om merudgifter. I øvrigt løses samme opgaver og samme myndighed varetages, som beskrevet i afsnittet om familierådgivningen. Hvis der modtages indkaldelse til deltagelse i familieteam, deltager socialrådgiver i det tværfaglige samarbejde efter principperne i Familien I Centrum. Hvis barnet passes i hjemmet af en af forældrene, er det undtagelsesvis socialrådgiveren, der sammen med forældrene er myndighed i forhold til at finde frem til det bedst egnede dagtilbud. Dette vil ofte være på baggrund af f.eks. en pædagogisk/psykologisk udredning og eventuelt en udviklingsbeskrivelse af barnet, udarbejdet af en småbørnsvejleder. Dagtilbud og fritidstilbud. Børn med handicap optages så vidt muligt i de almindelige dagtilbud, eventuelt med støtte, eller med dobbelt plads i dagplejen. Udgangspunktet er, at det er den person, der kender til barnet og dets vanskeligheder, der beskriver behovet og indstiller til støtte. Hvis familien og barnet ikke er kendt i familieafdelingen, kan der allerede fra sygehuset komme ansøgning om f. eks dobbeltplads i dagplejen. Hvis familien og barnet er kendt i familieafdelingen, kan det være dagplejepædagogen, socialrådgiveren eller sundhedsplejersken, der indstiller til dobbeltplads eller støtte. Hvis barnet har brug for særlig støtte og behandling, som ikke kan tilgodeses i et almindeligt dagtilbud med f. eks støtte, kan barnet få plads i et særligt dagtilbud. Det er institutionslederen i barnets nuværende tilbud, socialrådgiveren, hvis barnet passes i hjemmet, eller anden kommunal medarbejder, der har kendskab til familien barnet, der kan anbefale optagelse i et særligt dagtilbud. Endelig kan der komme anbefaling fra andre samarbejdspartnere f. eks sygehuset, som ovenfor beskrevet. Børne- og kulturforvaltningens visitationsudvalg træffer afgørelse om dobbeltplads, støtte og om optagelse i det særlige dagtilbud. Fritidstilbud: Børn med handicap optages så vidt muligt i almindeligt fritidstilbud, SFO eller klub, eventuelt med støtte. Nogle børn vil have behov for et særligt fritidstilbud. For disse børn er der mulighed for optagelse i særlige skolefritidsordninger eller fritidshjem, der tilbyder pasning, der passer til barnets behov og funktion. Ofte tages der stilling til barnets fritidstilbud samtidig med skoleplaceringen. Det er institutionslederen i det tilbud som barnet er i, som sammen med forældrene peger på et fritidstilbud. Børne- og kulturforvaltningens visitationsudvalg træffer afgørelse om optagelse i særlige fritidstilbud og klubber. 7

8 Forældres muligheder for friplads: Forældre til et barn med handicap har mulighed for at få en halv friplads, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i dagtilbudet. Vejledning om friplads af behandlingsmæssige grunde: Den ansatte, der evt. ansøger/indstiller barnet til en dobbeltplads eller dag- og fritidstilbud med støtte, skal være opmærksom på at vejlede forældrene om muligheden for at søge om friplads af behandlingsmæssige grunde. Den ansatte bør desuden, efter samtykke fra forældrene, fremsende dokumentation til Den centrale pladsanvisning vedr. grundlaget for friplads. Det er forældrene selv, der skal ansøge herom på Den Centrale Pladsanvisning, eller det kan ske i samarbejde med den ansatte, der indstiller til tilbudet. Hvis et barn med betydelig og varig nedsat funktionsevne af behandlingsmæssige grunde optages i et særligt dagtilbud, opkræves der ikke betaling. Transport til og fra det særlige dagtilbud betales af tilbudet. Andre muligheder for friplads: Familier til et barn med handicap har derudover samme muligheder som andre familier for at få en hel eller delvis økonomisk friplads af økonomiske årsager, eller en friplads af sociale og pædagogiske årsager. Der ydes desuden søskende rabat efter de almindelig gældende regler. Alle ovenstående tilskud søges af forældrene på Den Centrale Pladsanvisning Undervisning. Børn med handicappede optages så vidt muligt i den almindelige folkeskole eventuelt med støtte. Nogle børn har dog særlige behov for undervisning, støtte og behandling, som ikke kan tilgodeses i en almindelig folkeskole. Når et barn har særlige undervisningsmæssige behov, vil reglerne om folkeskolens specialundervisning og specialpædagogiske bistand komme i anvendelse. Det kræver dog først, at barnet udredes, og barnets særlige undervisningsmæssige og specialpædagogiske behov afdækkes. Fremgangsmåde for dette findes i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk indsats. Af bekendtgørelsen fremgår: Hvis det antages, at en elev har særlige undervisningsbehov, som ikke kan opfyldes inden for rammerne af den almindelige undervisning, eller hvis elevens skolesituation i øvrigt giver anledning til alvorlig bekymring, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering I praksis betyder det, at hvis det må antages, at barnets behov ikke kan tilgodeses i almindelig folkeskole skal institutionsleder eller skoleleder, i samråd med forældrene, indstille barnet til en pædagogisk/psykologisk udredning hos Psykologisk Rådgivning. (se afsnit om psykologisk rådgivning) På baggrund af den pædagogiske/psykologiske udredning samt eventuelle andre beskrivelser af barnet, indstiller institutionsleder, der hvor barnet har sit dagtilbud, eller skoleleder på barnets 8

9 skole, til et egnet specialundervisningstilbud i eller udenfor kommunen. Hvis barnet tilflytter kommunen, er det altid distriktsskolelederen, der indstiller til eventuelt specialundervisningstilbud. Barnet skal revisiteres en gang årligt til tilbudet. For at skabe størst mulig sammenhæng i indsatsen, bør denne revisitation også inddrage andre relevante fagpersoner omkring barnet f. eks. socialrådgiveren fra familierådgivningen. Børne- og Kulturforvaltningens visitationsudvalg træffer afgørelse om specialundervisningstilbud. Andre økonomiske Støttemuligheder til forældre. Merudgifter ved forsørgelsen: Familier med børn og unge med handicap kan få dækket de nødvendige merudgifter, der er en direkte følge af handicappet. Det betyder, at familien selv skal betale almindelige udgifter på linie med andre forældre, men kan få dækket ekstra udgifter til f. eks: Medicin Særlige kost og diætpræparater Særlig beklædning, Ekstra tøjvask Særligt legetøj eller merudgifter ved anden beskæftigelse i fritiden Transport f. eks i fbm. undersøgelse, kontroller og indlæggelse på sygehus. Handicaprettede kurser Ophold, kost mv. ved indlæggelse på sygehus Oplistningen er ikke udtømmende. Hvis man som fagperson bliver opmærksom på en familie, der kunne være omfattet af ovenstående, kan man henvise familien til familierådgivningen på Sæby rådhus, hvor en socialrådgiver vil vurdere om familien er berettiget til ydelsen. Beløbet skal overstige et minimumsbeløb hen over 12 måneder, og er ikke skattepligtigt eller indtægtsbestemt. Udgifter til behandling og undervisning regnes ikke som et led i forsørgelsen, og er dermed ikke omfattet af merudgifterne. Disse udgifter skal eventuelt søges dækket i sundhedssektoren eller i undervisningssektoren. Tabt arbejdsfortjeneste: Familier med børn og unge med handicap kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er mest hensigtsmæssigt og en nødvendig følge af handicappet, at barnet passes i hjemmet af en af forældrene. Det kunne være i flg. situationer: Ved stort behov for pleje og overvågning pga. fysisk svagelighed. Ved stort behov for tilsyn, fordi barnet/den unge ikke kan overskue konsekvenser af egne handlinger. Hvis barnet sover meget uroligt eller sparsomt, og skal tilses ofte og have hjælp om natten Hvis barnet skal deltage i mange behandlinger/undersøgelser, og sygdommen er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald. Hvis det fra dag til dag skal vurderes, om barnet kan komme i sit dagtilbud/skole 9

10 Hvis barnet pga. nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i et dagtilbud/skole Hvis man som fagperson bliver opmærksom på en familie, der kunne være omfattet af ovenstående, kan man henvise familien til familierådgivningen, hvor en socialrådgiver vil vurdere, om familien er berettiget til ydelsen. Andre støttemuligheder. Aflastning: Familier til børn med handicap kan få brug for aflastning, så der f. eks kan blive mere tid til søskende, at dyrke andre sociale relationer eller restituere. Barnet med handicap kan få mulighed for at være sammen med andre børn med samme behov og evt. pædagogisk personale eller andre voksne, der kan tilbyde samvær og aktiviteter af både udviklende og social karakter, tilpasset til barnets særlige behov. Aflastningen kan foregå både i og udenfor hjemmet. Barnet eller den unge kan få ophold på en aflastningsinstitution, et godkendt opholdssted eller hos en plejefamilie i et bestemt antal døgn pr. måned/år. Behovet og typen for aflastning afdækkes af socialrådgiveren i en socialfaglig 50 undersøgelse, og formålet fastsættes i en handleplan. Døgnanbringelse: Hvis forældre til børn og unge med handicap ikke længere ser sig i stand til at have barnet/den unge boende i hjemmet, f. eks pga. barnets store plejebehov eller adfærd, er der mulighed for at barnet/den unge kan få ophold i en plejefamilie, netværksfamilie eller på en døgninstitution eller godkendt opholdssted. Forældrene vil i så fald bevare forældremyndigheden, men vil ikke længere have forsørgelsespligten. Denne overgår til det offentlige under en døgnanbringelse. Behovet for døgnanbringelse afdækkes af socialrådgiveren ved en socialfaglig 50 undersøgelse, og formålet fastsættes i en handleplan. Børne- og kulturforvaltningens visitationsudvalg træffer beslutning om døgnanbringelse. Familiebehandling: Til familier med behov herfor kan der tilbydes familiebehandling. Behandlingsarbejdet har til formål at bevare familien samlet og tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte families ressourcer og problemer. Formålet kan bl.a. være at give familien mere hensigtsmæssige former at kommunikere på, og sætte fokus på de indbyrdes relationer og handlemåder man har i familien. Der tilbydes dels samtaler, individuelt eller for hele familien samlet, og mere praktiske opgaver, hvor der ligeledes arbejdes med relationerne i familien. Behovet for familiebehandling afdækkes af socialrådgiveren i en socialfaglig 50undersøgelse, og formålet fastsættes i en handleplan. Kontaktpersonordning: Til børn med særlige behov kan der efter en konkret vurdering og efter en 50 undersøgelse bevilges en kontaktperson. Formålet med en kontaktperson er bl.a. at yde personlig støtte, opmuntre, give tryghed, stille krav, korrigere adfærd, og i øvrigt være der som 10

11 stabil voksenkontakt til barnet/den unge. Kontaktpersonen kan ansættes fra få timer ugentligt til adskillige timer afhængig af barnets behov. Ledsagelse til unge fra år: Der kan, med forældres accept, bevilges ledsagelse til unge mellem 16 og 18 år med op til 15 timer pr. måned. Målgruppen er handicappede unge, som pga. deres funktionsnedsættelse ikke kan færdes på egen hånd udenfor hjemmet. Det kan f. eks være: Kørestolsbrugere Unge med svære bevægelseshandicap Blinde og stærkt svagtseende Unge med psykisk udviklingshæmning Socialrådgiver i familierådgivningen vurderer, og bevilger ledsagelse. Oplistningen er ikke udtømmende, og socialrådgiver kan iværksætte en række andre støtteforanstaltninger i henhold til Lov om Social Service, hvis det findes hensigtsmæssigt. Fra Ung til Voksen. Uddannelses- og Ungdomsvejledning: Ungdoms- og uddannelsesvejledning tilbydes til børn og unge med særlig behov af særlige vejledere, som har dette som deres specialist område. Hvis en ung med særlige behov af forskellige grunde ikke kan passe sit skoletilbud, er det oplagt for den ansatte, der oplever problemet, at kontakte uddannelsesvejleder, mhp. råd og vejledning i det videre forløb. Vejlederen deltager også i tværfaglige møder og familieteammøder efter behov. Når den unge fylder 18 år: Når den unge fylder 18 år skal sagsbehandlingen overgå til jobcentret eller socialafdelingen. Socialrådgiveren i familierådgivningen skal inddrage en rådgiver fra en af de nævnte afdelinger på voksenområdet, hvor der kan aftales en plan for det videre forløb. Det er vigtigt at sikre, at der i god tid inden den unge fylder 18 år, ligger en plan for bla. bolig, uddannelse og beskæftigelse og forsørgelsen. Familierådgivningen skal have forældrenes og den unges samtykke til at inddrage voksenområdet. Der henvises til nærmere samarbejdsaftaler mellem familieafdelingen og voksenområdet, der forpligter både socialrådgiveren i familierådgivningen som rådgiver på voksenområdet. Hjælpemidler. Der er mulighed for at få bevilget hjælpemidler i hjemmet og personlige hjælpemidler til barnet, hvis det vurderes for: at ville være en væsentlig lettelse for familien og det handicappede barn. Hjælpemidler til undervisningsmæssig brug skal afholdes af uddannelsesstedet. 11

12 Fysioterapi, og anden behandling. Der kan ikke ydes hjælp til behandling herunder fysioterapi, sansemotorisk træning, zoneterapi, kognitiv behandling, psykolog/psykiatrisk behandling/udredning mv., samt terapiforbløb som rideterapi, musikterapi mv. som merudgift. Behandling skal fortrinsvis ydes indenfor sygehus og sundhedssektoren. Der kan efter henvisning fra egen læge, fås vederlagsfri fysio- og rideterapi. Det er egen læge, der vurderer om barnets lidelse er omfattet af den vederlagsfri ordning. Handicapråd. Der er i Frederikshavn kommune nedsat et Handicapråd, som har flg. opgaver: Rådgivning af byrådet i handicappolitiske spørgsmål og behandling af alle lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Rådet kan selv rejse sager og stille forslag til både politiske og administrative initiativer Kontakt med andre, herunder andre handicapråd og Det Centrale Handicapråd Høringspart i forhold til byrådet om alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap Eventuelt orientering til byrådet om rådets arbejde og forslag Handicaprådet kan ikke behandle personsager, konkrete klagesager og personalesager. Mere information kan fås hos Anders Hind. Social- og Sundhedsforvaltningen Anden rådgivning/vejledning og information. Den Uvildige Konsulentordning (DUKH) yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. VISO: VISO blev pr. 1. januar 2007 oprettet som en støttefunktion til kommunerne, som ved kommunalreformen overtog det fulde myndighedsansvar både på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan efter anmodning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager supplere den kommunale udredning eller specialrådgivning samt bidrage med landets bedste specialviden på de felter, hvor den er mest sparsom. VISO kan yde specialrådgivning til borgere, kommunale, regionale og private tilbud når som helst i sagsbehandlingen. For at få specialrådgivning hos VISO forudsættes det dog, at sagen er tilstrækkeligt belyst, så det faktuelle grundlag for rådgivningen er kendt. Center for små handicapgrupper: Alle kan henvende sig direkte til Center for Små Handicapgrupper. Det gælder både fagfolk og privatpersoner, som har brug for information og/eller rådgivning om sjældne handicap. Center for Små Handicapgrupper (CSH) er en selvejende institution under Socialministeriet. Centret rådgiver og informerer om sjældne handicap/sygdomme. Vigtigste målgrupper er mennesker med sjældne handicap og deres pårørende samt fagfolk. Socialministeriet: På socialministeriets hjemmeside, kan man søge oplysninger om bl.a. lovgivning, afgørelser mv. Desuden kan man orientere sig om folketingets undersøgelser, 12

13 forsøgsprojekter, forslag mv. som har indflydelse på lovgivningen på handicapområdet. På siden findes desuden henvisninger til diverse publikationer indenfor handicapområdet. Kontaktoplysninger. Frederikshavn Kommune Postadresse: Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn Kontoradresse: Silovej 8, 9900 Frederikshavn Tlf.nr Telefontid: Mandag - onsdag kl Torsdag kl Fredag kl post@frederikshavn.dk Sikker sikkerpost@frederikshavn.dk Borgerservice Frederikshavn Frederikshavn Bibliotek Parallelvej Frederikshavn Borgerservice Sæby Sæby Rådhus Rådhusvej Sæby borgerservice@frederikshavn.dk Sikker sikkerpost_bs@frederikshavn.dk Jobcentre Jobcenter Frederikshavn Hangaardsvej Frederikshavn Tlf Telefontid for alle afdelinger Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Jobcenter afdeling Sæby Rådhusvej Sæby Tlf Jobcenter afdeling Skagen Kattegatvej Skagen 13

14 Tlf Ydelses- og Projektafdelingen, tlf Socialafdelingen (Frederikshavn) Knivholtvej 2B 9900 Frederikshavn Socialafdelingen (Sæby) Sæby Rådhus Rådhusvej Sæby Socialafdelingen (Skagen) Skagen Rådhus Sct. Laurentiivej Skagen Børne- og Kulturforvaltningen Postadresse: Rådhus Allé 100, 9900 Frederíkshavn Kontoradresse: Silovej 8, 9900 Frederikshavn bkf@frederikshavn.dk Sikkerpost: sikkerpost_bkf@frederikshavn.dk Skole og SFO afdelingen skolechef Arthur Corneliussen tlf Sundhedstjenesten Ledende sundhedsplejerske Inge Marie Jacobsen tlf Familierådgivningen Afdelingsleder Henrik Bering tlf Psykologisk Rådgivning Chefpsykolog Erik S. Fidler tlf Specialpædagogisk Rådgivning Afdelingsleder Lone Hestvang tlf

15 Pladsanvisningen tlf Hjælpemiddelområdet Arenfeldtsgade 20, 9900 Frederikshavn, tlf DUKH Tlf: Socialministeriet Tlf: Herunder hører Center for små handicapgrupper 15