Ung i Nuuk. - Hvordan ønsker I, at fremtiden skal se ud? Idékatalog. Dato: 10. september 2009

Transkript

1 F R E M T I D S V Æ R K S T E D PÅ G U I N U U K - M I D T G R Ø N L A N D S G Y M N A S I A L E S K O L E Ung i Nuuk - Hvordan ønsker I, at fremtiden skal se ud? S I G N E F J O R D S I D E Studieadresse: Universitetsvej 1, 3.1.3, Rum nr Roskilde Danmark Telefon: sifj@ruc.dk Idékatalog Udarbejdet på baggrund af fremtidsværkstedet Ung i Nuuk Deltagere: Eleverne i 2.R på GU i Nuuk Værkstedsleder: stud.scient.soc. Signe Fjordside Foto: John David Eriksen & Signe Fjordside Dato: 10. september 2009

2 Side 2 Side 27 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fremtidsværkstedet 5 Kritik 9 Idéer og visioner 12 Afrunding 15 Bilag 1 - Hvem er I? 16 Bilag 2 - Kritik 18 Bilag 3 - Idéer og visioner 19 Bilag 4 - Postkort til borgmesteren 26 Kære Asii Hvordan har du det? Vi har det godt, men vi synes at svømmehallen mangler en rutsjebane. En fodboldbane med virkelig græs + nogle publikumspladser. Et tivoli som er længere åben, med flere forlystelser. Med venlige hilsen 2.R Ada, Agnethe, Nina & Sakkak :) Postkortets motiv: De har tegnet en stor fodboldbane med græs og siddepladser rundt om. Gruppen der arbejdede med temaet Alle : (Til: Asii C.N., Fra: G.U. 2.R) Hej Asii! Vi vil gerne have flere aktiviteter til unge, som man kan tage til efter skole Postkortets motiv: De har tegnet en stol, nogle blomster, en bil, nogle fjelde og en sol, og så har de skrevet King of Greenland.

3 Side 26 Side 3 Bilag 4 - Postkort til borgmesteren Forord Fremtidsværkstedet blev afsluttet ved, at eleverne udformede nogle postkort til borgmesteren med deres ønsker for fremtidens Nuuk. Nedenfor ses en gengivelse af, hvad de har skrevet på deres postkort samt postkortets motiv. Gruppen der arbejdede med temaet Teknologi : Kære Borgmester :) I fremtiden: Stor lufthavn Flere aktiviteter for unge. Bedre økonomi for landet. Skolerne skal holdes bedre i stand Flere tøjbutikker. Flere højhuse. Postkortets motiv: De har tegnet en lufthavn, et fly, en studenterhue, en stjerne, et juletræ, et peacetegn, og så har de skrevet Håbet for fremtiden. Gruppen der arbejdede med temaet Skole : (Asii Chemnitz Narup, Sermersooq Kommune, 3900 Nuuk) Kære Asii Vi har den haft en temadag om Grønland i fremtiden. Vi har fået lov til at drømme lige så tosset vi ville. Vi vil stille dig et par spørgsmål om ting der kan forbedre GU. 1. Mange elever kan mærke forskel på indeklimaet i den nye tilbygning og de gamle bygninger. Det kan mærkes på temperaturen og luftens kvalitet. Man bliver hurtigere sløv og ukoncentreret i de gamle lokaler end i de nye. Hvad kan der gøres ved det? 2. Hvorfor bliver der ikke gjort mere ved læremangel både i folkeskolerne og gymnasierne? Evt. gøre uddannelserne mere attraktive. De kærligste hilsner Taatsiaq Chemnitz & Ane Sofie Kruse 2.R 09 Postkortets motiv: De har tegnet en stor åben bog og skrevet uddannelse nedenunder. Gruppen der arbejdede med temaet Natur / fritid : (Asii Chemnitz Narup, Sermersooq Kommune, 3900 Nuuk) Dette idékatalog er udarbejdet på baggrund af de kritikpunkter, idéer, visioner osv., som 2.R på GU kom frem med ved afholdelsen af fremtidsværkstedet den 10. september Fremtidsværkstedet blev holdt under temaet Ung i Nuuk hvordan ønsker I, at fremtiden skal se ud? Deltagerne: Den gennemsnitlige deltager er år, kan bedst lide vingummi, har forældre der begge stammer fra Grønland, vil helst bo i Danmark, havde sorte strømper på, kan bedst lide sommeren, hjælper til derhjemme mindst en gang om ugen og synes, at det hverken er timerne, frikvartererne eller vennerne, der er det bedste ved skolen. I bilag 1 kan ses mere om, hvordan dette billede er fremkommet. Afholdelsen af fremtidsværkstedet iværksatte jeg, da jeg på nuværende tidspunkt skriver speciale om unges syn på fremtiden i Nuuk. Hvor jeg bl.a. har fokus på hvordan man kan drage nytte af de unges idéer og kreative tankegang. Der deltog 21 elever på mellem 16 og 20 år på dagen 4 piger og 17 drenge fra 2.R på GU. Indeværende idékatalog indeholder: For det første en kort beskrivelse af den valgte metode fremtidsværkstedet. Og hvorfor netop denne metode er valgt. Hernæst en redegørelse for, hvordan jeg konkret valgte at opbygge fremtidsværkstedet. Dette med henblik på at vise, hvordan jeg har tilpasset metoden i forhold, til hvordan jeg bedst så den anvendt ved mit besøg hos 2.R på GU, og hvilke overvejelser jeg i den forbindelse gjorde. En sammenskrivning af outputtet af deltagernes arbejde i fremtidsværkstedet præsenteres. Bilag hvori deltagernes arbejde er gengivet. Dette idékatalog kan selvfølgelig læses fra ende til anden, men det er bygget op, så det er muligt at springe rundt mellem de forskellige dele og læse det af størst interesse. Hvis man fx er interesseret i metoden, og hvordan fremtidsværkstedet forløb, kan man læse lidt om dette i afsnittet Fremtidsværkstedet. Hvis man blot er interesseret i at få et hurtigt indblik i outputtet af deltagernes arbejde deres kritik, idéer og visioner kan man springe til afsnittene Kritik eller Idéer og visioner, hvor jeg har lavet en kort sammen-

4 Side 4 Side 25 skrivning af resultaterne. Hvis man derimod er interesseret i at få alle detaljerne med i forhold til deltagernes kritik, idéer og visioner, så kan man se en gengivelse af deres arbejde i bilag 2 til 4. Jeg blev personligt positivt overrasket over de unges engagement og kreativitet i fremtidsværkstedet. Jeg håber derfor, at jeg med dette idékatalog kan være med til at viderebringe de unges kritik, fantasifulde idéer og spændende visioner, således at de kan inspirere til det fælles arbejde med at gøre Nuuk til et endnu bedre sted at vokse op og være ung. God læselyst. Venlig hilsen Signe Fjordside Ingen penge Ingen forskel mellem rig og fattig Stop den globale opvarmning Alle skal eje alt Ingen sociale problemer Ingen fordomme De fire drenge har tegnet fremtidens Nuuk. Øverst er tegnet en blå himmel med enkelte hvide skyer og en stor sol. Byen er tegnet med høje fjelde i baggrunden med sne på toppen og en smeltevandsflod fra det ene fjeld, der løber ned og deler byen i to, og som gør det muligt at have et vandkraftværk til at producere energi. På den ene side af floden har de tegnet et atomkraftværk, der er blevet stoppet ved, at der er blevet sat store korkpropper i skorstenene, og på bygningens gavl står der Stop global opvarmning!. På den anden side af floden har de tegnet tre ens huse til beboelse. Husenes skorstene er ligeledes stoppet med korkpropper, og på tagene er i stedet monteret solceller. Ude foran hvert hus er der tegnet et menneske, der står lænket. Disse skal vise, at man har mørke slaver. En af slaverne siger: Hvornår får jeg mine 3 ønsker??, og en anden siger: Hvor er de 3 ønsker?. De to bydele er forbundet af en bro, og på beboelsessiden er tegnet en stor vej, der går fra hus til hus, men der er ingen biler, der kan forurene. Gruppen forklarede, at vejen i stedet blev brugt til at cykle på. Under deres præsentation forklarede de ligeledes, at grunden til, at der var så meget natur på deres tegning, var, at de prøvede at vise, at man skulle bevare naturen og derfor stoppe den globale opvarmning. I deres præsentation nævnte de også, at alle ejede alt, undtagen slaverne der kun ejede sig selv, og at der ikke var noget, der hed penge.

5 Side 24 Side 5 Fremtidsværkstedet løbere, et pariserhjul og lignende der symboliserede et tivoli, en ny fodboldbane med siddepladser rundt om, en gågade i byen hvor der på den ene side af vejen ligger en Top Shop, en H&M, et motionscenter og en Deres, på den anden sidde af gaden ligger bl.a. en natklub for homoseksuelle. På resten af papiret har gruppen tegnet en palmestrand, hvor der ligger en kvinde og soler sig på stranden under en palme. På himlen har de tegnet en sol og en sky. Solen skinner, mens skyen regner, men kun sådan at regnen rammer palmen og ikke kvinden, der ligger på stranden. Ude i vandet har de tegnet en fyr på et surfbræt, hvilket viser, at vandet er varmt nok til at bade i det. Nuuk er således en by, hvor der på samme tid på året er mulighed for at stå på ski i fjeldene og bade ved stranden. På et andet stykke papir har gruppen skrevet en liste over ting, de gerne ville have i Nuuk: Tøjbutikker (flere!!) Fornuftige unge Natklubber!! Fodboldbane Bedre vejr Bedre veje Veje mellem byer/bygder Større haller Bedre vejrsituation Flere aktiviteter Flere koncerter Flere kanaler Flere piger Mere regn (til sortebær) Mere sol Minus nationalister!! Gode motionscentre Grønnere natur / skove Mere sne Bedre vandre muligheder Mindre CO 2 -udslip Tivoli Strand med palmer Bedre caféer Bedre busser Bedre supermarked Alle Gruppen, der arbejdede med dette tema, bestod af fire drenge. Alle får 3 ønsker hver Slaver Hvad er et fremtidsværksted? Fremtidsværkstedet har sine rødder i kritisk teori, og er tilknyttet aktionsforskningen. Metoden er udviklet sidst i 1950 erne af Robert Jungk, og kan karakteriseres som en participatory proces, der gør de involverede personer i stand til at undersøge og udvikle kreative tilgange til et givent emne, der interesserer dem, og som personerne måske samtidig forholder sig kritisk til. Metoden er udviklet som et redskab til at vende folks magtesløshed til en mulighed for, at komme med konstruktive forslag til fremtiden på baggrund af en kreativitetsskabende proces. Fremtidsværkstedet kan betragtes som et frirum, hvor hverdagens magtstrukturer nedbrydes, og hvor kritik, kreative ideer og den kommunikative handlen får frit spil. Fremtidsværkstedsmetoden er en metode, der bruges i forskningen til ikke blot at undersøge et forskningsområde udefra men aktivere de involverede og selv tage del i udviklingen af en bedre fremtid. Traditionelt indeholder fremtidsværkstedet tre faser, som jeg kort vil introducere her. 1. Kritikfasen Hvor deltagerne sætter ord på det, de ser som problemerne, sådan som situationen er i dag. Hovedreglen i denne fase er; at vi konsekvent er negative. Denne fase afvikles traditionelt ved, at alle deltagere sidder i plenum, og kommer med deres kritikpunkter i forhold til værkstedets tema. Al kritik er tilladt, og de kritikpunkter der fremkommer, bliver af værkstedslederen skrevet op på vægaviser. Det er ikke tilladt at diskutere hinandens kritikpunkter. Kritikfasen afsluttes med, at hver deltager får et antal stemmer, som han/ hun kan placere ved de kritikpunkter, de finder vigtigst. På baggrund heraf tematiseres kritikpunkterne. 2. Utopifasen Hvor deltagerne sætter ord på deres drømme og ønsker for fremtiden. Denne fase afvikles på samme vis som kritikfasen. Forskellen er blot, at de stikord, der bliver skrevet op på vægaviserne, er vendt fuldstændig på hovedet i forhold til kritikken, og hovedreglen er her; at vi befinder os i den perfekte verden, hvor alt er muligt. Det vil sige, at der i denne fase lægges op til, at deltagerne kommer med utopiske bud på, hvordan fremtiden ser mest ønskværdig

6 Side 6 Side 23 ud for dem. Denne fase kan ligeledes afsluttes med en stemmetildeling og herefter tematisering af de fremkomne utopistikord. Herefter melder deltagerne sig på et af temaerne for, efter et gruppearbejde, at præsentere deres utopiudkast for de andre deltagere. 3. Realiseringsfasen Hvor deltagerne er med til at pege på, hvordan man med små skridt kan være med til at komme nærmere deres drømme og mål. Hovedreglen i denne fase er; at vi beholder vores drømme og ønsker og ser på hvordan, de er mulige at gøre realiserbare. Fasen kan fx forløbe således, at deltagerne går i utopi-grupperne og prøver at se, om de kan gøre deres utopiudkast mere realiserbare, og de realiserbare forslag præsenteres herefter i plenum. Hernæst er opgaven for værkstedslederen at finde og mobilisere deltagernes ressourcer, så der skabes mulighed for, at der efterfølgende kan arbejdes videre med nogle af de idéer, der er opstået på værkstedet. I modellen lægges der ligeledes op til, at der mellem de enkelte faser indlægges lege af forskellig art, for således, fx efter kritikfasen, at forbedrede deltagerne på den utopisk tankegang og i det hele taget bidrage til den legende arbejdsmåde, som ønskes i fremtidsværkstedet. Fremtidsværkstedet på GU Da jeg planlagde fremtidsværkstedet, tog jeg udgangspunkt i den ovenfor præsenterede model. Jeg lavede dog nogle små justeringer for at tilpasse det, så det blev realistisk og samtidig ikke for presset rent tidsmæssigt. Nedenfor vil jeg i grove træk præsentere det program, de unge på GU var igennem, og dermed også vise, hvordan afviger en smule fra den ovenfor præsenterede model. Vi startede ud med en lille leg, som jeg havde valgt at kalde Hvem er I?. Jeg havde opstillet en række spørgsmål med tilhørende svarmuligheder. Deltagerne skulle rejse sig, når det svar, der passede på dem, blev læst op. Spørgsmålene var en blanding af fjollede og lidt mere seriøse spørgsmål. Der kan læses mere om denne leg i bilag 1, hvor det også er muligt at se, hvor- Gulvvarme Svømmehal Motionscenter Danske designmøbler Skole, kollegium, svømmehal / hal og motionscenter hænger sammen Store kollegieværelser med bad og køkken Aircondition over ALT. Mad Der var ikke nogle af deltagerne, der valgte sig på dette tema, og der blev derfor ikke udarbejdet noget utopiudkast til dette. Hvalbacon Gratis mad Mere grønlandsk mad Frisk frugt Sund slik IN-N-OUT Burger Tivoli Flere udenlandske restauranter Natur / fritid Gruppen, der arbejdede med dette tema, bestod af tre piger og en dreng. Tivoli Flere natklubber (bl.a. for homoseksuelle) God tatovør Ingen penge Flere koner / kvinder Flere lifter Sne på bjergene mere sne Ingen politikere Fornuftige unge Stabilt vejr Mere regn Større og bedre motionscentre Palmer på stranden Ingen nationalister Kun grønlændere i Grønland Flere tøjbutikker Gågader Bedre fodboldbane Gruppen tegnede, hvad de ønskede, at Nuuk skulle indeholde. De tegnede fjelde med en skilift og glade ski-

7 Side 22 Side 7 storby + natur = turister. Nedenunder højhusene har de skrevet: Grønland = sne. Sne = ski snowboard, mange lifter = turister. Ved præsentationen af deres tegning fortalte de, at de godt kunne tænke sig, at Nuuk kom rigtig langt frem i forhold til teknologi. De mente, at det ville være sundt for samfundet, hvis Nuuk blev en storby, hvilket ville kræve teknologi. De mente, at det ville tiltrække flere turister at kunne kombinere den enestående natur med Nuuk som en storby. De nævnte også, at når man kigger på et verdenskort og ser Grønland, så tænker man, der er sne, og det burde man derfor udnytte lidt mere, og bygge flere lifter. De mente især, at det ville være en turistattraktion, hvis den globale opvarmning gør, at gletsjerne i Europa smelter. Grunden til, at de gerne vil have flere turister, er, at de mener, at det ville være sundt for folk i Nuuk at møde forskellige kulturer og mennesker fra hele verden. Derudover nævnte de, at udviklingen af teknologien kunne bidrage til mere effektiv undervisning. Skole Gruppen der arbejdede med dette tema bestod af en dreng og en pige. Flotte og bedre skoler Flere gode lærere Fornuftige unge Bedre kollegieværelser Bedre ledere De tegnede en plantegning for stueetagen på et nyt gymnasium i Nuuk. Gymnasiet blev tegnet som en stor pyramide, og deres tanke var, at den øverste etage skulle være en café for de studerende med panoramaudsigt over byen. Plantegningen for grundplanet i det nye gymnasium indeholder et indgangsparti på 6 meter i bredden, et stort fællesareal med sofa, en kantine, trappe og elevator op til de øvrige etager, to toiletter, fem klasselokaler, et datarum, to store naturfagslokaler, gangarealer og en stor parkeringsplads ude foran. På tegningen har de ligeledes lavet en liste med nogle ting, som det nye gymnasium skulle indeholde: B&O-udstyr dan deltagerne svarede. Kritikfasen afviklede vi som beskrevet i modellen, vi undlod dog at afslutte denne fase med en tematisering af kritikstikordene, og afsluttede i stedet denne fase efter afstemningen. Inden vi gik i gang med utopifasen, havde jeg indlagt en lille leg, hvor deltagerne i grupper skulle mime en superhelteegenskab for os andre, der så skulle gætte, hvilken egenskab, det var, de mimede. Det overordnede formål med denne lille leg var at få deltagerne til at løsne lidt op og sætte gang i deres fantasi og kreativitet. Efter denne lille leg gennemførte vi utopifasen som beskrevet ovenfor. Den eneste forskel var, at vi denne gang undlod at stemme og i stedet fortsatte direkte til i fællesskab at tematisere ordene. Efterfølgende valgte deltagerne sig på det tema, de synes, var mest interessant og udarbejdede derefter gruppevis deres utopiudkast i forbindelse med dette tema. Fremtidsværkstedet blev rundet af ved, at vi i fællesskab drøftede de forskellige utopiudkast. Vi talte om, hvordan utopierne (eller dele af dem) kunne realiseres hvad skulle være det første skridt, hvad skulle der til osv. Efter denne korte diskussion i plenum vendte deltagerne tilbage til deres grupper. Her lavede de deres egne postkort til Asii Chemnitz Narup, borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq. På de forstørrede postkort fik de til opgave, at de kort skulle skrive om deres utopi (eller dele af den) samt kreere postkortets motiv, og dermed give borgmesteren et indblik i deres drømme og idéer til fremtiden. Deltagerne overrakte den 25. september 2009 disse postkort til borgmesteren og fik dermed mulighed for at fortælle, hvad de godt kunne tænke sig, at der skete i Nuuk i fremtiden. Formålet med postkortene, og besøget hos borgmesteren, var primært, at deltagerne skulle undgå at gå fra fremtidsværkstedet med en tom fornemmelse af, at de nu havde drømt en masse drømme, men at disse drømme ikke blev taget alvorligt og aldrig ville kunne realiseres.

8 Side 8 Side 21 Hvorfor lige et fremtidsværksted? Grunden til, at de unge på GU har deltaget i det afholdte fremtidsværksted, er, at undertegnede er i gang med at skrive et speciale om unge i Nuuk. Med specialet har jeg ikke ønsket at gentage nogle af de utallige undersøgelser, vi efterhånden har set, der fokuserer på sociale problemer blandt børn og unge i Grønland. I specialet ønskede jeg i stedet at fokusere på fremtiden, på de ressourcer de unge har, på hvad der kan og bør gøres, og ikke mindst hvordan man kan være med til at involvere de unge selv i en udvikling mod en bedre fremtid. I den forbindelse fandt jeg, at fremtidsværkstedsmetoden var ideel til at skabe et legende rum for, at de unge kunne få italesat deres kritikker og skabt nogle kreative forslag til, hvad de kunne tænke sig, at der skete med Nuuk i fremtiden. Formålet med afholdelsen af fremtidsværkstedet har således været (udover at indsamle empiri til mit speciale) at give de unge mulighed for at formulere deres ønsker, forhåbninger og idéer til, hvordan fremtidens Nuuk skal se ud. Jeg har ønsket at vise dem, at deres erfaringer og ønsker er vigtige i forhold til udformningen af fremtiden, og at deres personlige erfaringer og idéer, i samarbejde med andre, kan udvikles til konkrete, detaljerede, idérige og produktive forestillinger om fremtiden. Derudover har ønsket været, at deltagerne ved selv at begynde at tage hånd om problemerne, samt anerkende egne og andres idéer og ønsker, får en fornemmelse af, at fremtiden ikke bare er noget, der kommer, men at flere fremtider er mulige, og at de selv kan være med til at forme den. dozere. En fyr der flyver rundt og laver loops, fordi han har jetsko på. Jetskoene er et alternativt transportmiddel, der kræver lidt øvelse at bruge. En teleportationsportal der viser, at man hurtigt kan komme fra Nuuk til London. At der står London er blot et eksempel, i princippet kan man teleporteres til et hvilket som helst sted i verden. Tre forskellige mindre robotter. Flyvende transport illustreret ved en hundeslæde, der bliver trukket af hunde, der bliver trukket af en bil, der kan flyve. Et flyvende rejeskib, der skyder med kattemad. En hundeslæde med jetmotor. Nederst på papiret har drengene tegnet Nuuk som en by, der svæver hen over vandet. Nuuk er blevet til en storby kun bestående af højhuse. Byen får energi fra et atomkraftværk, der ligger midt i byen det er nødvendigt med et atomkraftværk, da byen bruger en masse energi på at svæve over vandet. Men det giver ikke noget farligt affald, da robotterne kan bruge atomaffaldet til deres egen energi. I byen ses forskellige steder teleportationsportaler - en slags døre man kan gå igennem og derved hurtigt komme til et andet sted. Der er tegnet en, hvor man kan komme til GU, og en hvor man kan komme til bydelen Qinngorput, som er den bydel, der ligger længst væk fra Nuuk centrum. En del af den svævende by er blevet revet løs District 9 der er tegnet med hegn rundt om og noget, der ligner svævende rumvæsner. Den anden teknologi-gruppe, bestående af de to drenge, har tegnet og skrevet forskellige ting på deres planche. De har tegnet: En flyvende snescooter og manden, der sidder på den, har en nanodragt på. En laptop og ud for den har de skrevet: Teknologi (penge) = turister. Turister = forskellige kulturer (penge) = sundt. De har tegnet et hus, der skulle symbolisere et moderne, top teknologisk hus, der selv kunne finde ud af alting. En beholder hvorpå der står Piller skrevet på siden (gruppen forklarede ikke dette ved præsentationen). En indlæringsmaskine og ud for den skrevet + skole = mere effektiv undervisning. En flyvende hundeslæde med jetmotorer. En række højhuse der skal vise Nuuk som en storby. I den forbindelse har de skrevet: Teknologi =

9 Side 20 Side 9 Kritik lesskab i fem overordnede temaer Teknologi, Skole, Mad, Natur / fritid og Alle. Undervejs kom der et par enkelte nye stikord til. Efter stikordene var blevet inddelt i temaer, valgte deltagerne sig på det tema, som de fandt mest interessant at arbejde videre med. Dette resulterede i, at der blev udarbejdet utopiudkast til fire ud af de fem temaer. Nedenfor er temaerne præsenteret med deres utopistikord samt en beskrivelse af de utopiudkast, der blev produceret. Teknologi Gruppen, der arbejdede med dette tema, bestod af 11 drenge. Nanodragter Konebåd og kajak med motor Flyvende transportmidler Teleportationsportaler Robotter Racerbane og cykelbane Hurtigere snescootere Ønskemaskine Indlæringsmaskine Flere lifter Jetsko Nuuk som storby Kæmpe værksted Superkræfter Bedre kondomer Flere fede biler Teknologi-gruppen var en meget stor gruppe. Det var derfor svært for dem alle sammen at tegne på den samme tegning. To af drengene tog derfor deres eget stykke papir og satte sig hen ved et andet bord. De resterende ni drenge tegnede hver især små tegninger under overskriften Teknologi. De forklarede, at de havde tegnet teknologi i fremtiden. Tegningen viser derfor både, hvordan de regner med, at fremtiden vil se ud, og samtidig hvordan de godt kunne tænke sig, at den så ud. På tegningen ses: En konebåd med motor. En ønskemaskine med påskriften I wish. Den flyver, fordi der er én, der har ønsket, at den skulle komme hen til ham, så han ikke blev nødt til at gå hen til den, hver gang han skulle ønske. En snemandsrobot med et maskingevær og jetsko på. En mand i en Jump suit (Nano suit/dragt), der gør, at han kan vælte bygninger osv. og stå for nedrivningen i byen, så man ikke længere behøver at bruge bull- Deltagerne blev, som nævnt, bedt om at sætte ord på det, de ser som problemerne i Nuuk eller Grønland generelt, sådan som situationen er i dag. Deltagerne sad i en halvcirkel og kom skiftevis med deres kritikpunkter, som jeg løbende skrev op på en række vægaviser. Hovedreglen var, at vi konsekvent skulle være negative, og at det ikke var tilladt at diskutere hinandens kritikpunkter. Vi afsluttede kritikfasen ved, at hver deltager fik tre stemmer, som de blev bedt om at sætte ved de kritikpunkter, som de fandt vigtigst. Dette resulterede i en top fem, der så således ud: På førstepladsen: Meget dyrt internet. På andenpladsen: Dyre priser. På tredjepladsen: For få tøjbutikker. På fjerdepladsen: For stram fraværdspolitik (fx svært at få fri til deltagelse i fritidsaktiviteter som sport) På en delt femteplads kom: Korrupte politikere, Stolte grønlændere (nationalister) og For få piger. Den komplette liste over kritikstikordene, samt hvor mange stemmer de fik, kan ses i bilag 2. Deltagerne kom med rigtig mange kritikstikord i løbet af denne fase. Jeg har derfor udarbejdet en sammenskrivning og tematisering af disse stikord for at give et lidt bredere indblik i deltagernes kritik. Jeg har samlet deres kritikstikord i syv overordnede temaer; Social og sundhed, Udannelse og uddannelsesforhold, Miljø, klima og teknik, Erhverv og turisme, Trafikale forhold, Priser og varer og til sidst Politik og information. Jeg vil nedenfor uddybe disse syv temaer. Temaet, som jeg har valgt at kalde, Social og sundhed, dækker over deltagernes kritik af problemer med omsorgssvigt, synlig druk, hashmisbrug og overvægtige børn. Derudover pegede de på, at den månedlige lønningsdag er et problem, at der mangler aktiviteter for unge, og hospitalsvæsenet og politiet bliver kritiseret for at være for dårligt. I relation til Uddannelse og uddannelsesforhold er kritikken primært rettet mod det nære, såsom GU s

10 Side 10 Side 19 Bilag 3 - Idéer og visioner kantine, det elektroniske udstyr på GU, konservative lærere, at de får for lidt i SU og at fraværdspolitikken er for stram, når de fx skal have fri til at deltage i fritidsaktiviteter såsom sport. Udover de helt nære ting, der berører dem dagligt, peger de ligeledes på, at der er et problem med for mange uuddannede. Temaet Miljø, klima og teknik, dækker over en kritik af, at der er for meget skrald, at man har en underudviklet teknologi og at der er ulemper ved de forskellige årstider - sommer og vinter. Det femte tema, Erhverv og turisme, indeholder en kritik, der går på, at der er for få tøjbutikker i Nuuk, og at der ikke er nogen tatovør og ingen ordentlige caféer. Derudover bliver der peget på, at det er et problem, at der er for lidt turisme, for lidt konkurrence i erhvervslivet og monopol på fx sodavandsflasker. Grønlandsbanken og primitive indtjeningsmuligheder blev ligeledes nævnt som kritik, uden at jeg dog med sikkerhed ved præcis, hvad denne kritik indeholder. Det næste tema, Priser og varer, kan lidt ses som en forlængelse af det ovenstående, det blev nævnt, at det var et problem med alt for høje priser generelt. Mere specifikt blev det nævnt, at internettet er meget dyrt. Derudover blev der rejst en kritik, der gik på, at friske grøntsager var en mangelvare. Temaet Trafikale forhold rummer deltagernes kritik af dels den manglende infrastruktur i form af, at der ikke er tog og metro, at de ikke er tilfredse med busserne, og at fartgrænserne er for lave. Derudover blev der rejst en kritik af, at det er for dyrt at rejse, og at mulighederne for det derfor er dårlige, og der blev nævnt monopolet på flytrafikken. En sidste ting, der blev peget på, var, at det var problematisk med forsendelser til Grønland, det blev nævnt, at når man fx handlede på nettet, var det problematisk at få sendt varerne til Grønland. Det sidste tema, som jeg har valgt at kalde Politik og information, dækker over, at der blev peget på problemet med korrupte politikere, at der manglede flere forskellige kilder til information - at al information ikke Deltagerne blev bedt om at sætte ord på deres drømme og ønsker for fremtiden - alt var muligt. Deltagerne sad i en halvcirkel og kom skiftevis med deres utopistikord, som jeg løbende skrev op på en række vægaviser. Nedenfor ses den samlede liste over deltagernes utopistikord. Mere grønlandsk mad En konebåd med motor En kajak med motor Gratis mad Flere fede biler En natklub for homoseksuelle Flere natklubber Bedre kondomer Bedre ledere God tatovør Sne på bjergene og palmer på stranden Teleportationsportaler Hvalbacon Flere penge til skiliften Ingen fordomme Ønskemaskine Nanodragter Større / bedre motionscentre Flere koner / kvinder Nuuk som storby Flere lifter Ingen politikere Robotter (til fx at samle skrald og krigsførelse) Kun grønlændere i Grønland Ingen nationalister Gågader Frisk frugt Bedre kollegieværelser Flere tøjbutikker Bedre fodboldbane Større skoler og flere gode lærere Ingen sociale problemer Fornuftige unge Stop den globale opvarmning Mere sne Cykelbaner IN-N-OUT Burger Indlæringsmaskiner Tivoli Perfekt økosystem Alle skal eje alt Ingen forskel mellem rig og fattig (ingen fattige) Racerbaner Superkræfter Ingen penge Hurtige snescootere Et kæmpe værksted Alle får 3 ønsker hver Mere regn Stabilt vejr Slaver Efter de forskellige utopistikord var blevet noteret, inddelte vi dem i fæl-

11 Side 18 Side 11 Bilag 2 - Kritik Deltagerne blev bedt om at sætte ord på det, de ser som problemerne i Nuuk eller Grønland generelt, sådan som situationen er i dag. Deltagerne sad i en halvcirkel og kom skiftevis med deres kritikpunkter, som jeg løbende skrev op på en række vægaviser. Vi afsluttede kritikfasen ved, at hver deltager fik tre stemmer, som de blev bedt om at sætte ved de kritikpunkter, de fandt vigtigst. Den komplette liste over kritikstikordene, samt hvor mange stemmer de fik, ses nedenfor. Meget dyrt internet (12) Dyre priser (11) For få tøjbutikker (10) For stram fraværdspolitik (fx svært at få fri til deltagelse i fritidsaktiviteter som sport) (5) Korrupte politikere (3) Stolte grønlændere (nationalister) (3) For få piger (3) Omsorgssvigt (2) Ingen tatovør (2) Sociale problemer (synlig druk) (2) For mange uuddannede (2) Underudviklet teknologi (2) At man skal være 18 for at få kørekort (1) Busserne (1) Skrald (1) Grønlandsbanken (1) Ingen ordentlige caféer (1) Dårlige rejsemuligheder (for dyrt) (1) Dårligt politi Dårligt hospital Primitive indtjeningsmuligheder Konservative lærere For lidt i SU GU s kantine (for lille) For små byer i Grønland Manglende friske grøntsager Monopol på sodavand (flasker) 1 af appelsinerne fra Pisiffik For lave fartgrænser Monopol på flytrafik Lønningsdag Ingen tog og metro Forsendelser til Grønland (i forbindelse med fx handel på nettet) Aktiviteter for unge For lidt turisme For lidt konkurrence Vinter Håndbold For meget hash Overvægtige børn Sommer for lyst Det elektroniske udstyr på GU Manglende information (kun KNR) Hans Enoksen skulle komme fra KNR og derudover blev én fremtrædende grønlandsk politiker nævnt. Det er selvfølgelig ikke alle deltagernes kritikstikord, der kan samles under disse syv temaer. Der blev fx også nævnt, at der var for mange små byer i Grønland, at man burde kunne få kørekort, før man var 18, at der var for få piger, og at man ikke brød sig om stolte grønlændere (nationalister). Men den komplette liste over deltagernes kritikstikord kan, som sagt, ses i bilag 2.

12 Side 12 Side 17 Idéer og visioner Da deltagerne var kommet frem med al deres kritik, blev de sat til i stedet at komme med stikord til, hvordan Nuuk ville se ud, hvis alt kunne lade sig gøre, og de måtte bestemme. De nye blanke vægaviser blev hurtigt fyldt med en masse forskellige ord, der pegede i alle mulige retninger. Da deltagerne efterhånden ikke havde flere ord at fylde på, inddelte vi i fællesskab utopistikordene i fem overordnede temaer Teknologi, Skole, Mad, Natur / fritid og Alle. Efter stikordene var blevet inddelt i temaer, valgte deltagerne sig på det tema, som de fandt mest interessant at arbejde videre med. Dette resulterede i, at der blev udarbejdet utopiudkast til fire ud af de fem temaer. Nedenfor har jeg lavet en kort sammenskrivning af de utopier, deltagerne kom frem med. En mere fyldestgørende beskrivelse af gruppernes utopiudkast kan ses i bilag 3. Teknologi Temaet Teknologi affødte i alt to utopiudkast med en masse forskellige drømme og idéer til teknologiske opfindelser og tiltag i forhold til, hvordan fremtidens Nuuk skulle se ud. Samlet kan deres utopiudkast beskrives som centreret omkring transport, teknologiske hjælpere og Nuuk som storby. I forhold til transport er deltagerne i deres utopiudkast kommet med mange forskellige teknologiske opfindelser, der kan være med til at gøre det lettere at transportere sig rundt i Nuuk, på tværs af byerne/ bygderne i Grønland såvel som i resten af verden. Idéerne og drømmene går på alt lige fra konebåde og hundeslæder med motor, til flyvende snescootere, jetsko og teleportationsportaler, der gør det muligt at komme nemt og hurtigt rundt i Nuuk samt komme til andre lande. Udover de teknologiske opfindelser på transportområdet, ses i deres utopiudkast forskellige teknologiske hjælpere i form af en ønskemaskine, robotter af forskellig slags, nanodragter, en indlæringsmaskine osv. Sidst men ikke mindst giver deltagerne, i deres utopiudkast, udtryk for deres ønske om, at Nuuk bliver til en storby med højhuse, en veludvik- Mindst en gang hver anden uge (1) Meget sjældent (2) Hvilken årstid kan du bedst lide? Forår (2) Sommer (16) Efterår (0) Vinter (3) Hvad er det bedste ved GU? Timerne (2) Frikvartererne (0) Vennerne (7) Andet (12)

13 Side 16 Side 13 Bilag 1 Hvem er I? Som en del af opstarten/velkomsten lavede vi en lille spørgsmålsleg. Jeg havde opstillet en række spørgsmål med tilhørende fire svarmuligheder. Deltagerne skulle rejse sig op, når jeg læste det svar op, der passede på dem. Spørgsmålene var en blanding af fjollede og lidt mere seriøse spørgsmål. Formålet med legen var for det første at bløde lidt op for stemningen og aktivere de unge en smule, så de lige fik mulighed for at vågne, inden dagens program startede. For det andet var det tanken, at denne leg kunne give mig et lille indblik i, hvad det var for en gruppe unge, jeg stod overfor. Nedenfor kan man se spørgsmålene. Tallene i parentes efter svarmulighederne viser, hvor mange der valgte netop denne svarmulighed. Hvad kan du bedst lide? Vingummi (11) Lakrids (2) Chokolade (5) Ingen af delene (3) Hvor gammel er du? 17 år (5) 18 år (7) 19 år (7) 20 år (1) + 1 på 16 år Hvor i verden vil du helst bo? Grønland (4) USA (2) Danmark (9) Andet sted (6) Hvor er dine forældre fra? Begge er fra Grønland (15) Den ene er fra Grønland, den anden er fra Danmark (5) Begge er fra Danmark (0) Andet (1) Hvilken farve strømper har du på i dag? Sorte (11) Hvide (3) Røde (2) Anden farve (5) Hvor tit hjælper du til derhjemme? Hver dag (7) Mindst en gang om ugen (11) let teknologi osv. Ønsket er, at man kombinerer Nuuks enestående natur med et storbymiljø, og derved vil kunne tiltrække flere turister, hvilket kunne være med til at forbedre økonomien, men ligeledes kunne føre til værdifulde møder med andre kulturer. Skole Under temaet skole blev der udarbejdet et utopiudkast, der viste deltagernes drømme og idéer til et nyt og forbedret gymnasium i Nuuk. Deres nye drømme gymnasium er kæmpestort og indeholder, udover de traditionelle fysiske faciliteter såsom undervisningslokaler, kantine, datastue osv., store fællesarealer, svømmehal, motionscenter, café, bedre kollegium i forbindelse med gymnasiet og meget andet. Udover at fokusere på lokalerne blev der ligeledes lagt vægt på, at der skulle være et godt indeklima, og at alt lige fra det teknologiske udstyr til møbler osv. skulle være design og kvalitet. Helt overordnet var budskabet i dette utopiudkast, at de ønskede, at der blev gjort noget ved skolerne, og at det blev gjort med tanke på at forbedre faciliteterne. Dels således at det var mere indbydende, inspirerende og sjovt at opholde sig på skolen, og derudover at man var med til at fremme elevernes indlæring (fx ved at sikre et ordentligt indeklima). Natur / fritid Utopiudkastet, der blev udformet under dette tema, indeholdt dels en tegning, der viste, hvordan de ønskede, at Nuuk skulle se ud, og dels en lang liste med ting de godt kunne tænke sig i Nuuk. Overordnet kan man sige, at deres utopiudkast omhandler drømme og idéer i forbindelse med faciliteter og aktiviteter, natur og miljø og infrastruktur. Punktet, jeg har valgt at kalde faciliteter og aktiviteter, dækker over deres ønsker om flere tøjbutikker, bedre caféer, bedre supermarked, gode motionscentre, flere natklubber (bl.a. en for homoseksuelle), en fodboldbane med græs og siddepladser, større haller, flere aktiviteter og koncerter, et tivoli og bedre muligheder for skiløb. I forbindelse med natur og miljø giver de i utopiudkastet udtryk for flere ønsker, der umiddelbart lyder

14 Side 14 Side 15 Afrunding ret modsatrettede. De ønsker både mere sol, mere regn og mere sne. Det var ikke fordi, der var uenighed i gruppen, men de ønskede, at det i Nuuk skulle være muligt at tage op i fjeldene og stå på ski og på samme årstid tage ned og sole sig på palmestranden. De ønskede også, at der skulle komme mere regn til planterne, men at det udelukkende skulle regne på planterne. Derudover ønskede de sig en grønnere natur med skove, mindre CO 2 -udslip og bedre muligheder for at vandre. I forhold til forbedring af infrastrukturen ønskede de, at vejene i Nuuk blev bedre, og at man i hele Grønland fik etableret veje mellem byer og bygder. Derudover ønskede de bedre busforbindelser. Det er selvfølgelig ikke alle deres idéer og ønsker, der passer ind under de tre temaer, som jeg har opstillet. De mente fx også, at der skulle være flere fornuftige unge, flere piger, ingen nationalister og flere tvkanaler. Alle Dette meget brede tema, som deltagerne valgte at kalde Alle, rummede utopistikord, der handlede om alt lige fra, at man skulle stoppe den globale opvarmning til, at der ikke skulle være nogen sociale problemer. Utopiudkastet, som blev udarbejdet under dette tema, fokuserede hovedsageligt på ønsket om at stoppe den globale opvarmning ved at stoppe forureningen og derved beskytte den grønlandske natur. Der blev sat propper i de forskellige skorstene fra både atomkraftværket og husene til beboelse. Der var veje men ingen biler, smeltevandet fra fjeldene blev udnyttet til vandkraft, og der var installeret solceller på hustagene. Udover at fokusere på at stoppe den globale opvarmning indeholdt dette utopiudkast ligeledes lidt modsatrettede ønsker om, på den ene side at man havde slaver, og på den anden side at alle ejede alt, og at der ikke fandtes nogen penge. De unge i 2.R har arbejdet hårdt, drømt og fantaseret. De former, og vil i fremtiden være med til at forme, det samfund, de lever i. De har meninger, idéer og visioner, som i nogle tilfælde er vidtløftende og fantasifulde, og andre som er jordnære og håndgribelige. De er engagerede, fantasifulde, ansvarsbevidste og kreative, hvilket i mine øjne gør dem til relevante medspillere i forhold til at skabe og forbedre samfundet. Jeg håber derfor, at arbejdet med fremtidsværkstedet kan være et led i dette fælles arbejde. Som jeg nævnte i forordet, blev jeg personligt positivt overrasket over de unges engagement og kreativitet i fremtidsværkstedet. Jeg håber derfor, at dette idékatalog gør, at de unges kritik, idéer og visioner kan inspirere andre til, i fællesskab med de unge, at arbejde på at forbedre Nuuk og gøre det til et endnu bedre sted at vokse op og være ung. Der er rigtig mange, der har været med til at gøre dette fremtidsværksted til en succes og i det hele taget gjort det muligt. Først og fremmest vil jeg selvfølgelig gerne takke de unge i 2.R på GU, som arbejdede intenst og kreativt med fremtidsværkstedet, og ikke mindst underviserne og ledelsen på GU, der var villige til at åbne dørene for mig og støtte op om mit arbejde. I denne forbindelse skal lyde en særlig tak til min kontaktperson på GU, Jeppe Bredahl Pedersen. Ligeledes skal der lyde en stor tak til Asii Chemnitz Narup, for at ville tage imod deltagerne og lytte engageret til deres ønsker og idéer. Derudover vil jeg gerne sige tak til Pisiffik, der støttede op om arrangementet med frugt til deltagerne, Pædagogik og uddannelsesstudier ved Roskilde Universitet, der har finansieret min rejse til Nuuk og Studienævnet for Forvaltningsuddannelserne, ligeledes ved Roskilde Universitet, der har finansieret trykningen af indeværende idékatalog. Sidst men ikke mindst vil jeg gerne takke mine vejledere, Hanne Warming Nielsen og Jørgen Rafn, for faglig vejledning og støtte i forbindelse med projektet. Tak til alle. Støttet af: