Om handicapforståelser og rehabilitering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om handicapforståelser og rehabilitering"

Transkript

1 Om handicapforståelser og rehabilitering Handicap og rehabilitering 1 Rehabilitering 1 Funktionsevne 1 Komponenterne i ICF 2 Handicap 3 Det medicinske handicapbegreb 4 Det medicinske handicapbegreb og rehabilitering 4 Det relative handicapbegreb 4 Det relative handicapbegreb og rehabilitering 5 ICF og handicapforståelser 6 Konklusion 6 Litteratur 7 Af Elisabeth Kampmann Copyright Elisabeth Kampmann September 2011 Elisabeth Kampmann Ergoterapeut cand.scient.soc. Skovmosevej 23 DK 2820 Gentofte mobil e.kampmann@mail.dk

2 Handicap og rehabilitering Denne artikel, der er beregnet til undervisningsbrug, vil kortfattet redegøre for, hvorledes forståelsen af fænomenet handicap spiller ind på rehabiliteringen. I løbet af en rehabiliteringsproces lægges fokus i forhold til borgeren forskelligt. Ofte vil fokus i første omgang primært være rettet mod kroppen, mod sygdomme og behandlingen heraf. Senere i forløbet vil rehabiliteringsindsatsen rette sig mod den opståede funktionsnedsættelse og/eller handicappet og være fokuseret på borgerens deltagelse i samfundslivet. Begrebet handicap er helt centralt både for tilgangen til og for indsatserne i rehabilitering. Der findes flere forskellige udbredte forståelser af dette begreb, som leder til en forskellig forståelse af, hvad rehabilitering er ligesom der er forskellig vægtning af indsatserne. Det er væsentligt at gøre sig klart, hvilken forståelse af handicap, der arbejdes ud fra i de forskellige stadier i rehabiliteringsprocessen. Rehabilitering Rehabilitering vil i denne artikel blive forstået ud fra en bred definition, som den, der gives i den danske hvidbog (Hvidbog, 2004): Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. I denne definition lægges der vægt på, at formålet med rehabilitering er, at borgeren får et selvstændigt og meningsfuldt liv. Formålet er således anderledes end formålet med behandling, hvor der stiles mod at komme sig af en sygdomstilstand, at blive rask. Desuden lægger definitionen vægt på, at rehabilitering bygger på borgerens hele livssituation og beslutninger og lægger dermed stor vægt på brugerinddragelsen i rehabiliteringen. Endvidere taler definitionen om funktionsevne, som er centralt i forhold til at forstå handicap. I det næste vil den internationale klassifikation af funktionsevne blive gennemgået kort. Den forståelse af funktionsevne, der ligger til grund for denne klassifikation, er koblet til forståelsen af rehabilitering. Funktionsevne Den internationale klassifikation af funktionsevne er udarbejdet af WHO og kaldes ICF efter det engelske navn: International Classification of Functioning. ICF er en helhedsorienteret og dynamisk måde at beskrive menneskers funktionsevne på. ICF handler overordnet om at forstå en sygdoms konsekvenser for et enkelt menneske i det almindelige daglige liv, hvor samme sygdom kan have helt forskellig betydning alt afhængig af det enkelte menneske og af hvilke omgivelser, det færdes i (Sundhedstyrelsen, 2003). Det er således centralt i ICF s forståelsesramme, at omgivelserne inddrages mhp. at forstå sygdommens betydning for det enkelte menneskes funktionsevne. ICF s forståelsesramme består af to dele. Den ene del omhandler selve funktionsevnen, der i nedenstående figur er vist ved komponenterne: Kroppens funktioner og anatomi, aktiviteter og deltagelse. Den anden del beskriver personens kontekstuelle faktorer de forhold, der tilsammen skaber rammerne for et menneskes 1

3 liv og tilværelse - i figuren angivet som omgivelses- og personlige faktorer. Disse komponenter indgår i et komplekst samspil og har i kombination med helbredstilstanden betydning for det enkelte menneskes funktionsevne, hvor de både kan virke fremmende og hæmmende (Sundhedsstyrelsen 2003). Kilde: Sundhedsstyrelsen 2003 Komponenterne i ICF De enkelte komponenter, der indgår i beskrivelsen af et menneskes funktionsevne, defineres på følgende måde: Kroppens funktioner og anatomi består af kroppens anatomi og fysiologiske processer som f.eks. muskelfunktion- og styrke, cerebrale funktioner etc.. Aktiviteter relaterer sig til en persons udførelse af eksempelvis almindelige daglige færdigheder. Deltagelse angiver en persons involvering i sit liv og i samfundslivet i vigtige livsområder som f.eks. arbejde, familieliv o.lign. (Sundhedsstyrelsen 2003). Konteksten kan defineres på følgende måde: Omgivelsesfaktorer omhandler det miljø og de omgivelser, personen færdes i både fysisk og socialt miljø. Dette miljø kan både være fremmende og hæmmende for personens deltagelse.personlige faktorer relaterer sig til alder, køn, social status, mestringsevne og livserfaring (Ibid.). 2

4 Handicap Hvordan kan man så forstå fænomenet handicap, og hvordan relaterer dette fænomen sig til begrebet funktionsevne? Handicap handler om den mere eller mindre stationære funktionsnedsættelse, der resterer, når behandlingen af sygdomme på kropsniveau er afsluttet. Forståelsen af, hvad handicap er, er væsentlig på forskellige måder. Der er stor forskel på, om en handicapforståelse skal anvendes til at beskrive de subjektive erfaringer, som mennesker med handicap selv gør sig i deres liv, eller om den skal bruges socialt i familien eller vennekredsen til at forstå forskellige varige tilstande. Handicapforståelsen anvendes desuden som en administrativ kategori i forhold til lovgivning til at regulere adgangen til sociale ydelser, sundhedsydelser samt rehabiliteringsydelser. Der er to opfattelser af handicap, som primært er i spil i dag blandt de professionelle, der arbejder med rehabilitering: den medicinske forståelse og den miljøorienterede tilgang eller den relative forståelse af handicap. Disse to forskellige hovedformer for forståelser af handicap vil blive gennemgået i det følgende med henblik på at belyse, hvad de betyder for de mennesker, der har et handicap, og for den professionelle tilgang til rehabilitering. Desuden vil det blive belyst hvilken kritik, der rejses af de to forskellige forståelser. Den medicinske tilgang til forståelse af handicap er fokuseret på funktionsnedsættelsen som en individuel egenskab hos den enkelte. Det er en klinisk orienteret tilgang, som søger at finde metoder, der kan gøre det lettere for det enkelte menneske at leve med funktionsnedsættelsen. Det kan dreje sig om sygdomsbehandling, om rehabilitering, der retter sig mod den enkelte, men også om kompenserende foranstaltninger som hjælpemidler og ændring af omgivelserne, så disse bliver mere tilgængelige (Froestad et al, 2000). I denne tilgang ligger fokus udelukkende på det enkelte individ, og kernen i denne forståelse er normalitet eller afvigelse. Det er afvigelsen fra det normale, der er genstandsfeltet for en medicinsk handicapforståelse (Solvang, 2000). Det drejer sig om at yde indsatser, der kan sætte mennesker i stand til at leve et selvstændigt liv, som definitionen af rehabilitering fokuserer på eller få mennesker til at leve et liv så normalt et liv som muligt, som er et udtryk der ofte anvendes inden for denne forståelse, og som understreger fokuseringen på normalitet. I den miljøorienterede tilgang ses handicap i et samfundsperspektiv. Denne tilgang har rødder tilbage i 1960-erne og er fokuseret på helt andre problemstillinger end den medicinske tilgang. Et fremtrædende træk ved denne tilgang er tendensen til at gøre opfattelsen af handicap relativ at et handicap ikke er en iboende og uforanderlig essens hos den enkelte. Derfor kaldes denne forståelse af handicap også det relative handicapbegreb. Hvor handicap i den medicinske tilgang er en individuel egenskab, en afvigelse, fysisk skade eller mental forstyrrelse, fokuseres der i den miljøorienterede tilgang mere på samfundets og omgivelsernes betydning for, hvad der overhovedet defineres som handicap. I det relative perspektiv betragtes handicap som et fænomen, der etableres, når der opstår et misforhold mellem det omgivende miljøs forventninger og krav og individets evne til at opfylde disse udfordringer (Froestad et al, 2000). Fokus i denne tilgang er på lighed og ulighed (Solvang, 2000), da målet er at skabe lige muligheder for alle ved at tilpasse omgivelsernes krav til den enkeltes forudsætninger og dermed mindske handicappet. 3

5 Disse to tilgange rummer således to forskellige handicapbegreber og dermed to forskellige tilgange til rehabilitering og vil blive nærmere gennemgået i det følgende. Det medicinske handicapbegreb Dette handicapbegreb anvendes især i medicinsk forskning og i rehabiliteringsindsatser over for mennesker med handicap. Det tager udgangspunkt i et klinisk perspektiv, hvor der fokuseres på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse, som man derefter forsøger at behandle eller forebygge. Bestræbelserne retter sig mod det enkelte individ eller ved det, der i denne tænkning kaldes sekundær eller tertiær forebyggelse - mod miljøet og miljørelaterede faktorer. Det handler om at forbedre tilpasningen mellem miljøets krav og de individuelle forudsætninger (Söder, Froestad 2000: 34). I fokuseringen på forebyggelse kommer det medicinske handicapbegreb til at minde om det relative handicapbegreb uden dog at blive til det samme, idet udgangspunktet for det medicinske handicapbegreb altid er individet, aldrig omgivelserne. Denne forståelse af handicap har fokus på funktionsbegrænsningerne hos den enkelte, og indsatserne drejer sig om at finde måder at forebygge eller helbrede disse begrænsninger. Denne måde at forstå handicap er blevet kritiseret meget af handicaporganisationer på globalt plan op igennem 80-erne og 90-erne for at opfatte og klassificere handicap som en afvigelse, mangel og tragedie. Handicap ses som noget, der afviger fra og er mindre værd end normalitet. Desuden kritiseres denne forståelse for at søge en universel og objektiv definition af handicap, som kan anvendes uden at inddrage handicappedes egne perspektiver i forhold til deres egne oplevelser af deres liv, livsbetingelser og ønsker til livet. Uanset hvor brede referencerammer i forhold til at måle helbred, handicap og livskvalitet der udvikles, er det stadig optagetheden af universalitet og objektivitet, der er gældende for denne forståelse og ikke den enkeltes subjektive opfattelse af sit liv og ønsker til livet. Til denne forståelse er knyttet naturvidenskabelige værdier, der søger at finde evidensbaserede metoder til at forebygge og behandle sygdomme. Der er imidlertid psykologiske, menneskelige og samfundsmæssige aspekter af det at leve med et handicap, der slet ikke opfanges af disse metoder nøjagtigt som det blev beskrevet i forhold til den biomedicinske opfattelse af krop og sygdom. Det medicinske handicapbegreb og rehabilitering Denne forståelse af handicap er meget udbredt i rehabilitering. Denne forståelse tager især udgangspunkt ICF elementerne: helbredsforhold og kropsniveau, som bliver det primære udgangspunkt, selvom man også beskæftiger sig med aktiviteter og omgivelser. Med udgangspunkt i denne forståelse kan det være svært at fange deltagelsesdimensionen af ICF, da denne befinder sig langt fra de evidensbaserede metoder til forebyggelse og behandling. I en helhedsorienteret rehabilitering vil denne forståelse af handicap ikke række til at opfange udgangspunktet for rehabiliteringsindsatsen, nemlig den menneskelige deltagelse. Det relative handicapbegreb En handicapforståelse, der ligeledes er meget udbredt i Danmark, er det relative handicapbegreb, der, som nævnt, også kaldes det miljørelaterede handicapbegreb. Termen det relative handicapbegreb anvendes hyppigst, hvorfor den vil blive brugt i det følgende. Dette handicapbegreb anvendes i de officielle dokumenter, der beskriver dansk handicappolitik (Wiederholt et al, 2002), og det anvendes i Lov om Social Service. Også Danske Handicaporganisationer anvender denne forståelse af handicap. 4

6 Det relative handicapbegreb defineres på følgende måde i publikationen Dansk Handicappolitik, der er udgivet af Det Centrale Handicapråd: Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på de mangler ved omgivelserne og mangler ved de aktiviteter, samfundet iværksætter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelser i at deltage på lige vilkår med andre (Wiederholt et al). I den forståelse, der ligger i det relative handicapbegreb, er der således ikke kun tale om en individualiseret opfattelse af personlige defekter. Derimod lægges der især vægt på selve mødet med det omgivende miljø. Handicappet forstås som noget relativt, der ikke først og fremmest er en given personlig egenskab eller mangel. Men personlige egenskaber kan, i visse uhensigtsmæssige miljøer, blive til et handicap (Söder, Froestad 2000:36). På denne måde bliver opfattelsen af handicap gjort fri fra en fokusering på en defekt eller afvigelse hos den enkelte. Handicap bliver kort sagt til en relation mellem et menneske og dets omgivelser. Denne forståelse af handicap bliver dog også kritiseret. I forbindelse med planlægning af rehabiliteringsindsatser vil man for eksempel have behov for at vide noget om, hvor mange handicappede, der findes af en given type. Det giver en forståelse, der bygger på en relation som beskrevet, ikke nogle enkle svar på, der kan bruges til at kvantificere. I den forstand er det relative handicapbegreb ikke så operationelt på et naturvidenskabeligt plan som det medicinske. Mennesker med handicap har en oplevelse af sig selv som noget andet og mere end en relation mellem omgivelser og den enkelte. Den enkelte handicappede har identitet, oplevelser, erfaringer og ambitioner som ethvert menneske, som ikke kan rummes inden for denne forståelse. I forhold til rehabilitering bliver det således tydeligt, at den forståelse, der ligger i det relative handicapbegreb tager udgangspunkt i arbejdet med at tilpasse omgivelserne i langt højere grad end den forståelse, der ligger i det medicinske handicapbegreb. Derved lægger det relative handicapbegreb også fokus på muligheden for deltagelse i samfundslivet. Det er der, hovedfokus er i denne forståelse af handicap. Det relative handicapbegreb og rehabilitering Fordelen ved at fokusere på relationen mellem individet og omgivelserne bliver, at der fokuseres på at arbejde hen imod ændringer af miljøet i form af bedre tilgængelighed i stedet for, at der skal laves om på den enkelte. Samtidig bliver synet på rehabiliteringsindsatserne bredere og mere fokuseret på tilpasning af miljø og omgivelser i forhold til den individuelle tilgang, der ligger i det medicinske handicapbegreb. Samfundet skal være så rummeligt, at alle mennesker kan trives i det. Den forståelse, der ligger i det relative handicapbegreb, understøtter den ligestilling og kompensation, som er helt centrale principper i den danske handicappolitik. Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger for derved at begrænse eller udligne konsekvenserne af funktionsnedsættelsen mest muligt. Kompensationen skal udbedre eller nivellere konsekvenserne af funktionsnedsættelsen med det formål at give handicappede et så lige udgangspunkt som overhovedet muligt (Wiederholt et al, 2002: 5

7 11). Formålet med handicappolitikken er altså, at samfundet skal sørge for et så lige udgangspunkt som overhovedet muligt. Det udbygges således: ( ) handler ligebehandling ikke om at behandle alle ens. Lige muligheder forudsætter en forskelligartet og individuelt tilpasset indsats. Lige muligheder betyder at sikre handicappede borgere reel og lige adgang til at deltage i alle samfundslivets aktiviteter, selvom udgangspunktet er forskelligt. (Wiederholt et al, 2002: 12). Det relative handicapbegreb er således en væsentlig forudsætning for at forstå og praktisere kompensationsprincippet, hvor lighed er udgangspunktet. ICF og handicapforståelser WHO s klassifikation ICF fra 2000 forsøger at integrere de to ovennævnte synsvinkler på forståelsen af handicap. Der er forsøgt at skabe en model, der dækker over funktionsevne på tre niveauer: kropsfunktioner/kroppens anatomi, aktiviteter (på det personlige plan) og deltagelse i samfundslivet (Sundhedsstyrelsen, 2000). Desuden indeholder modellen helbredsfaktorer, omgivelsesfaktorer og personlige faktorer. Den medicinske forståelse af nedsat funktionsevne forsøges således her kombineret med en forståelse, hvor omgivelser og sociale forhold spiller en rolle for, hvorvidt der er tale om handicap. Dog mangler modellen ligesom de ovenfor beskrevne forståelser den subjektive oplevelse, som det enkelte menneske med handicap har af sin egen situation. Konklusion Der er således ikke en enkelt forståelse af handicap, der dækker alle elementerne i rehabilitering. Den medicinske forståelse af handicap fokuserer især på forebyggelse og behandling i forhold til helbredsfaktorer og kropsfunktioner, men også på forebyggelse i forhold til omgivelser. Den relative forståelse af handicap lægger sit fokus på ligestilling, kompensation og hermed omgivelsernes betydning i rehabiliteringen samt på muligheden for deltagelse i samfundslivet. Ingen af forståelserne lægger hovedvægt på menneskers egen subjektive oplevelse af deres situation. Ingen af disse forståelser kan således stå alene, men skal kombineres for at arbejde med en helhedsorienteret rehabilitering. 6

8 Litteratur Froestad, Jan; Solvang, Per; Söder, Mårten (2000) Funksjonshemning, politikk og samfunn. Oslo: Gyldendal Akademisk Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. (2004) Rehabiliteringsforum Danmark, MarselisborgCentret Normann, Trine, Sandvin, Johans Tveit, Thommesen, Hanne (2008) Om rehabilitering - Mot en helhetlig og felles forståelse? Oslo: Kommuneforlaget Solvang, Per (2000) The Emergence of an Us and Them Discourse in Disability Theory, Scandinavian Journal of Disability Research Vol.2, no Sundhedsstyrelsen (2003) Oversat af Dahl. Thora og Schiöler, Gunnar. International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Munksgård. København. Sundhedsstyrelsen (2005). Lange, L. ICF den danske vejledning og eksempler fra praksis. International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen. København. Söder, Mårten (2000) Relativism, konstruktivism og praktisk nytta i handicappforskningen i Froestad, Jan; Solvang, Per; Söder, Mårten (2000) Funksjonshemning, politikk og samfunn. Oslo: Gyldendal Akademisk Wiederholt, Mogens; Bendixen, Christine; Dybkjær, Lotte; Storgaard Bonfils, Inge (2002) Dansk handicappolitik lige muligheder gennem dialog København, Det Centrale Handicapråd 7

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Om forskellige forståelser af handicap

Om forskellige forståelser af handicap Om forskellige forståelser af handicap Handicapforståelser 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 2 Det relative handicapbegreb 2 Kritik af det relative handicapbegreb

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,

Læs mere

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term 1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018 Dilemmaer og debat Claus Vinther Nielsen Professor Thomas Maribo Forskningsleder Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland I fremtiden vil der være øget behov og fokus på rehabilitering nationalt

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Page 1 of 7 34 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse resultat, hvor sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker er forhindret

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 6 09/06/2017 13.40 Artikler 34 artikler. Kilde til term: kommunikation PUB: ICF : International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand - Sundhedsstyrelsen proces,

Læs mere

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Høring om pensionsreformen 31.01.2018: Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Kenneth Kibsgård,,, Region Midtjylland Kommunens

Læs mere

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler. 1 af 5 15-01-2015 13:46 Artikler 16 artikler. sagsbehandling offentlig forvaltning, der består i at varetage en myndighedssag helhedsvurdering se myndighedsudredning I Fælles sprog II bruges betegnelsen

Læs mere

Side 1 af 5 16 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv mestring Foretrukken term coping adfærd, hvor en person bevidst eller ubevidst mindsker sin sandsynlighed

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik 10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.

Læs mere

gladsaxe.dk Handicappolitik

gladsaxe.dk Handicappolitik gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem

Læs mere

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Rehabilitering er. mere og andet end træning af kropslige funktioner

Rehabilitering er. mere og andet end træning af kropslige funktioner Rehabilitering er mere og andet end træning af kropslige funktioner Ved Tove Borg, seniorforsker, ph.d., ergoterapeut, Hammel Neurocenter Anden danske rehabiliteringskonference. Nyborg Strand. 9. November

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering

Læs mere

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Specialundervisning for voksne og rehabilitering Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-

Læs mere

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Side 1 af 8 34 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv tidlig indsats forebyggende indsats tidlig social indsats social indsats, hvor det primære mål er forebyggelse

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 1 22-11-2017 Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 10. årlige rehabiliteringskonference, Hotel Nyborg Strand den 23. november 2017 Carsten Timmerby socialrådgiver, MR, underviser i socialrådgivning

Læs mere

Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant

Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant Evaluering af journal Indhold 1. Stamoplysninger 1.a Henvisningsdiagnose 2. Oplysninger ifm. konkret patientkontakt 2.a Undersøgelse 2.b Klinisk ræsonnering 2.c Mål på alle ICF niveauer Kropsniveau Aktivitetsniveau

Læs mere

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema

Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema 1. Stamoplysninger Patientjournalen skal indeholde stamoplysninger, som navn, CPR.nr. og bopæl. Hvis du mener, at det er relevant og nødvendigt at journalføre

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Plan for det psykosociale område

Plan for det psykosociale område Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune

Læs mere

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'

Læs mere

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Glostrup Kommunes Handicappolitik Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Handicappolitik. Lige muligheder for alle Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,

Læs mere

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst Udviklingskonsulent Tina Holm Velfærd Baggrund Hvad en dagsorden i Roskilde Kommune lige nu Hvor er ICF synlig og usynlig? Erhvervet hjerneskade

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Rehabilitering og mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv. Projektrapport

Rehabilitering og mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv. Projektrapport Rehabilitering og mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv Projektrapport Udarbejdet for Gigtforeningen af Helle Damgaard Møller, fysioterapeut, Master i Rehabilitering, med støtte fra Gigtforeningens

Læs mere

2. Biologiske forudsætninger for mentale processer. 7. Eksekutive funktioner og opmærksomhed. 9. Psykisk sårbarhed og psykiatriske lidelser

2. Biologiske forudsætninger for mentale processer. 7. Eksekutive funktioner og opmærksomhed. 9. Psykisk sårbarhed og psykiatriske lidelser INDHOLD (Foreløbigt) Forord 1. Integrativ neuropædagogik 2. Biologiske forudsætninger for mentale processer 3. Det neuropædagogiske afsæt - Hjernens funktionelle systemer 4. Perception og motorik 5. Hukommelse

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Next exit.. Fremtidens rehabiliterende tilbud

Next exit.. Fremtidens rehabiliterende tilbud Next exit.. Fremtidens rehabiliterende tilbud En brændende platform. Brændende platform - en vej til forandring i Center for udvikling og beskæftigelse. - Lukningstruet beskæftigelsestilbud - Matrikelrokade

Læs mere

Forord. August 2012 Tanja Thor Møller og Lotte Petersen. Forord 13 INDHOLD

Forord. August 2012 Tanja Thor Møller og Lotte Petersen. Forord 13 INDHOLD Forord Udviklingen inden for neurorehabilitering er i hastig fremdrift. Forskning i hjernens plasticitet har tilført viden om betydningen af konstant påvirkning ud fra devisen use it or loose it. Metoder,

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Handicappolitik for. Glostrup Kommune

Handicappolitik for. Glostrup Kommune Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1. Indledning Kommunerne har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap 27. november 213 Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,

Læs mere

Handicappolitik Med plads til alle

Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33

Læs mere