Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2005

Transkript

1 Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2005 Adresse: Sundhedsstyrelsen - Islands Brygge København S Tlf Fax E-post [email protected]

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Ankenævnets grundlag, opgaver og sammensætning Grundlag og opgaver Sammensætning Sagsbehandlingen Regelgrundlaget Den praktiske arbejdsgang Ankesager Tilsynsfunktionen Samrådenes virksomhed i Svangerskabsafbrydelse Ansøgninger om abort efter udløbet af 12. svangerskabsuge Ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren Fosterreduktion Sterilisation Ankenævnets virksomhed i Ankesager Svangerskabsafbrydelse Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren Fosterreduktion Sterilisation Sager indsendt til gennemsyn Bemærkninger af generel interesse Møder med samrådene Andet, herunder generelle udtalelser Kravet til indikationen for tilladelse efter 3, stk. 1 nr Høringssvar m.v De konkrete sager Sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Sager om sterilisation Bilag Referat af ankenævnets møder med samrådene i foråret Stedlig kompetence Gældende forskrifter Lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Bekendtgørelse nr. 541 af 16/06/ Cirkulære nr. 56 af 16/06/ Lov om sterilisation og kastration Bekendtgørelse om sterilisation og kastration Cirkulære om behandling af sager om sterilisation... 55

3 3 1. Ankenævnets grundlag, opgaver og sammensætning 1.1. Grundlag og opgaver. Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i daglig tale: Abortankenævnet er oprettet i medfør af lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion (lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004) 4, stk. 2.) Ankenævnet behandler tillige sager vedrørende sterilisation og kastration, jf. lov om sterilisation og kastration 5. Ved kongelig resolution af 18. februar 2005 blev ressortansvaret for sager vedrørende lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, lov om sterilisation og kastration samt lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. overført fra justitsministeren til indenrigs- og sundhedsministeren. Ankenævnet har ifølge lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion 4, stk. 2 til opgave, - at behandle klager over de afgørelser, som træffes i de amtskommunale samråd. - at føre tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnets sagsbehandling er omtalt nærmere nedenfor i afsnit Sammensætning Ankenævnet er nedsat af justitsministeren, men nedsættes for fremtiden af indenrigs- og sundhedsministeren og består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst tre medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at være formand. Af de to andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi eller kirurgi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. I praksis består ankenævnet af 3 medlemmer, en dommer, en speciallæge i gynækologi og en speciallæge i psykiatri, med to suppleanter for hvert medlem. Ankenævnet bestod i år 2005 af følgende medlemmer: dommer Torben Hvid (formand) overlæge Erik B. Obel (gynækologisk medlem) lektor Birgit Petersson (psykiatrisk medlem)

4 4 Suppleanter for formanden: dommer Ingrid Drengsgaard dommer Lene Hjerrild Gynækologiske suppleanter: overlæge Katrine Sidenius afdelingslæge Lisa Maria Bang Psykiatriske suppleanter: overlæge Marianne Kastrup overlæge Karin Garde Sekretariat: Nævnets sekretariatsfunktion har indtil den 30. juni 2005 været varetaget af Civilstyrelsen. Siden den 1. juli 2005 har sekretariatsfunktionen været varetaget af Sundhedsstyrelsen, Enhed for Tilsyn, Islands Brygge 67, 2300 København S. Tlf.: Nævnets sekretær: Indtil 30. juni 2005: Afdelingsleder Grethe Bramow Fra 1. juli 2005: Fuldmægtig Katrine Winkel. Ankenævnet har oprettet en hjemmeside. Hjemmesiden findes foreløbig som en pind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, under menuen kvalitet og tilsyn. Den direkte adresse er:

5 5 2. Sagsbehandlingen Regelgrundlaget. Reglerne om ankenævnets sagsbehandling findes dels i lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion (lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004) 4, stk. 3, dels i cirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse (cirkulære nr. 91 af 11. september 2002, med virkning fra 1. juli 2004 afløst af cirkulære nr. 56 af 16. juni 2004) kapitel 5 og tilsvarende i lov om sterilisation og kastration (lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994 med senere ændringer) 5 stk. 4 og i cirkulære om behandlingen af sager om sterilisation (cirkulære nr. 207 af 16. december 1998) kapitel 5. Det fremgår af cirkulæret, at votering sker mundtligt under et møde, men at formanden kan bestemme, at votering undtagelsesvis sker på anden måde, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i særligt hastende sager Den praktiske arbejdsgang Ankenævnet holder møder 3 4 gange årligt. På disse møder drøftes generelle spørgsmål og de nedenfor under nævnte tilsynssager, samt eventuelle konkrete sager. De fleste konkrete sager er af hastende karakter og behandles ved telefonmøder Ankesager Ankesager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion er altid af hastende karakter, og det fremgår da også af cirkulæret, at arbejdet skal tilrettelægges således, at det sikres, at afgørelser træffes hurtigst muligt. Sagerne indbringes som regel ved, at den pågældende meddeler amtskommunen (samrådets sekretariat), at samrådets afgørelse ønskes indbragt for ankenævnet. Samme dag eller senest dagen efter underrettes ankenævnets sekretær, og samtidig fremsendes sagen, ofte pr. telefax til ankenævnets sekretariat. Der aftales mødetidspunkt med de ankenævnsmedlemmer, der skal deltage. Mødet i ankenævnet holdes som telefonmøde, og finder normalt sted dagen efter, eller senest den næst følgende dag. I praksis træffes der således afgørelse i ankenævnet inden for 2 3 arbejdsdage efter, at klageren har meddelt samrådssekretariatet, at hun ønsker at anke samrådets afgørelse. Hvert medlem af ankenævnet kan dog kræve, at der tilvejebringes yderligere oplysninger. Det forekommer derfor, at sagsbehandlingen tager lidt længere tid. Sagerne afgøres på grundlag af det skriftlige materiale, der ligger i sagen. Det forekommer, at klageren ønsker foretræde for ankenævnet. Som følge af sagernes hastende karakter, ankenævnsmedlemmernes opgaver i deres faste job og medlemmernes spredte geografiske placering, er det imidlertid forbundet med store prakti-

6 6 ske vanskeligheder at imødekomme et sådant ønske. Hidtil har de pågældende erklæret sig tilfredse med at forelægge deres synspunkter telefonisk for ankenævnets formand. Tilladelse kan kun gives, såfremt ankenævnets medlemmer er enige om, at tilladelse skal gives. Straks efter at ankenævnet har truffet afgørelse underrettes amtskommunen (kommunen) telefonisk om resultatet, og en eventuel tilladelse bekræftes foreløbigt pr. telefax, således at svangerskabsafbrydelsen kan iværksættes uden yderligere forsinkelse. Ankenævnets afgørelse indeholdende en redegørelse for sagen og ankenævnets begrundelse fremsendes i løbet af nogle dage. Ankesager om sterilisation er ikke af tilsvarende hastende karakter, men tilstræbes også behandlet hurtigt, enten på et telefonmøde, eller ved et af ankenævnets faste møder Tilsynsfunktionen Ankenævnets forpligtelse til at føre tilsyn med samrådene opfyldes ved at samrådene indsender ca. 1/4 af de behandlede sager til gennemsyn i ankenævnet. Nævnets sekretær udfærdiger et kort referat af hver sag, og sagerne cirkulerer herefter mellem ankenævnets medlemmer. På de faste møder drøftes de sager, hvor et eller flere af medlemmerne har fundet anledning til bemærkninger, og det besluttes, om der skal gives bemærkninger til samrådet om sagen. Formålet med tilsynet er at sikre en ensartet behandling af sagerne over hele landet. Ankenævnet foretager derudover rejser rundt i landet til møder med samrådene. Sådanne rejser finder sted efter behov, som hovedregel hvert 2. eller 3. år.

7 7 3. Samrådenes virksomhed i 2005 Samrådene behandlede i 2005 i alt 862 ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Svangerskabsafbrydelse Ansøgninger om abort efter udløbet af 12. svangerskabsuge. Samrådene modtog i 2005 i alt 729 ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse i medfør af lovens 3 stk. 1 nr. 1 6, dvs. ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge. Der blev givet 666 tilladelser og 63 afslag. Den følgende figur viser tilladelser og afslag fordelt efter graviditetens alder. Tilladelser og afslag i 2005 fordelt efter graviditetens alder uge uge Uge uge uge 23. Uge o.s. Tilladelser Afslag Antallet af ansøgninger er igen forøget, fra 704 i 2004 til 729 i Frem til 2000 lå antallet af ansøgninger stabilt på lidt over 600 ansøgninger årligt. I år 2001 var der en markant stigning fra 630 ansøgninger i 2000 til 711 ansøgninger i 2001, en stigning på 12 %. Niveauet har derefter holdt sig omkring de 700 ansøgninger årligt. 729 er det hidtil højeste antal. Der blev i 2005 givet afslag i 8,64 % af ansøgningerne. Nedenstående diagrammer viser udviklingen i perioden

8 8 Antal ansøgninger om svangerskabsafbrydelse Antal ansøgninger Før år 2000 lå antallet på omkring 600 om året og er efter et spring op ad i 2001 nu årligt over 700 ansøgninger. Antallet af ansøgninger i 2005 er det hidtil højeste. Fordeles det samlede antal ansøgninger på afslag og tilladelser ser udviklingen således ud: Afslag og tilladelser i henhold til 3, stk. 1, nr Afslag Tilladelser Der er i de senere år givet noget over 650 tilladelser om året. Antallet af tilladelser i 2005 er dog steget forholdsvis mindre end antallet af ansøgninger

9 9 Langt det største antal tilladelser bliver givet inden udløbet af 18. uge, i 2005 var det 80,5 % af tilladelserne. Stigningen i antallet af tilladelser er sket i uge, mens antallet af sene aborter efter 18. uge viser faldende tendens. Der tegner sig endvidere en klar tendens til fald i antallet af tilladelser i intervallet uge. Udviklingen ser således ud: Tilladelser fordelt efter graviditetens længde Uge Uge Uge Uge uge 23. uge o.s. Der er igen i år en markant stigning i antallet af tilladelser i uge, mens antallet af tilladelser i uge falder år for år. Antallet af aborter efter 18. uge viser en svagt faldende tendens. Langt de fleste af de ansøgninger, som samrådene modtager, bliver imødekommet. Under 10 % får afslag. Den kraftige stigning i antallet af ansøgninger har ikke medført en tilsvarende stigning i antal tilladelser, idet der i 2005 er givet forholdsvis flere afslag.

10 10 Afslag i procent af det samlede antal ansøgninger i henhold til ,9 5,1 7,5 6,8 7,6 6,4 8, Afslag i procent Stigningen i antal ansøgninger har ikke medført en tilsvarende stigning i antal tilladelser, idet der i 2005 er givet forholdsvis flere afslag. Antallet af tilladelser i medfør af lovens 3, stk. 1 nr. 3, fare for, at barnet ville få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse har gennem de senere år vist en tydeligt stigende tendens, men er i 2005 igen faldet, fra 358 i 2004, til 320 i Antallet er dog stadig markant højere end i årene forud for 2004, så tendensen er fortsat stigende. Antallet af tilladelser efter 3, stk. 1, nr. 1 2 og nr. 4 6 faldt markant fra 2003 til Vi formodede i årsberetningen for 2004 at der var tale om en tilfældighed, og tallene viser da også en stigning i 2005, men stadig ikke til det tidligere niveau. Den følgende figur illustrerer udviklingen:

11 11 Tilladelser efter 3, stk. 1 nr. 3 og Tilladelser efter 3, stk. 1 nr. 1-2 og nr , stk. 1 nr. 3 3, stk. 1 i øvrigt Antallet af tilladelser efter 3, stk. 1, nr. 1 2 og nr. 4 6 faldt markant fra 2003 til 2004, men er på ny steget, dog ikke til tidligere års niveau. Den stigende tendens i antallet af tilladelser begrundet i faren for, at barnet vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse er fladet ud, idet der er et fald fra 2004 til 2005,men antallet ligger stadig over antallet af tilladelser i årene før Ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren Samrådene modtog i 2005 i alt 65 ansøgninger om tilladelse efter lovens 6 til svangerskabsafbrydelse uden at der indhentes samtykke fra forældremyndighedens indehaver, eller om at tilladelse gives på trods af, at forældremyndighedens indehaver modsætter sig indgrebet. Der blev givet 59 tilladelser og 6 afslag. I den følgende figur vises antallet af tilladelser og afslag i tidsrummet

12 12 Afslag og tilladelser efter Afslag Tilladelser Der var i 2005 lidt færre ansøgninger end i 2004, men der blev på nær en givet det samme antal tilladelser. Tilladelse er som i de tidligere år navnlig blevet givet til unge piger, der af religiøse eller etniske grunde ikke tør involvere forældrene, fordi der er en reel risiko for, at pigen udstødes af familien eller udsættes for fysisk eller psykisk overlast. Endvidere er der givet tilladelse til unge piger, der som følge af alvorlig uoverensstemmelse med forældrene ikke bor hjemme. Afslagene er givet til piger, der har et rimeligt forhold til forældrene, men som ikke ønsker at involvere forældrene fordi de frygter, at forældrene vil blive skuffede eller vrede, når de erfarer om graviditeten Fosterreduktion Samrådene har i 2005 behandlet 23 sager om fosterreduktion. Der blev givet 22 tilladelser og 1 afslag. En af tilladelserne blev givet i medfør af 3a, stk. 3, risiko for at fosteret ville få en legemlig eller sjælelig lidelse, resten efter 3a stk. 2, med henblik på at formindske risikoen for de tilbageblevne fostre. I 2004 blev der fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2004 givet 9 tilladelser og 1 afslag, i alt 10 sager. Det ser således ud til, at antallet af sager om fosterreduktion vil være omkring 20 om året Sterilisation Samrådene har i 2005 modtaget i alt 45 anmodninger om tilladelse til sterilisation. Der blev givet 35 tilladelser og 10 afslag. Sagerne drejer sig som hidtil navnlig om mentalt handicappede unge piger, der ikke tåler P-piller, eller som har problemer

13 13 med at administrere P-piller, typisk i forbindelse med, at de flytter fra hjemmet eller en institution til et bofællesskab. Sterilisation Afslag og tilladelser Afslag Tilladelser Antallet af tilladelser viser en svagt faldende tendens.

14 14 4. Ankenævnets virksomhed i Ankesager Ankenævnet har i 2005 modtaget 34 ankesager, fordelt med 31 sager vedrørende svangerskabsafbrydelse og 3 sager vedrørende sterilisation. Ankenævnet har ikke behandlet sager om fosterreduktion. Antallet af ankesager er i 2005 på niveau med antallet af sager i 2004, hvor der var et væsentligt fald i forhold til det foregående år. De følgende figurer illustrerer udviklingen: Indkomne sager Figuren viser det samlede antal sager, dvs. såvel sager om svangerskabsafbrydelse, som sager om fosterreduktion og sterilisation. Der er væsentlige udsving fra år til år. I 2003 lå antallet væsentligt over gennemsnittet, i 2004 en smule under. Antallet af ankesager varierer en del, også i forhold til antallet af de afslag der bliver givet i samrådene. Gennem årene har antallet af ankesager udgjort fra ca. en tredjedel til over halvdelen af samrådsafslagene. Angivet i procent ser det således ud:

15 15 Andel af afslag, der er anket i procent af antallet af afslag ,5 47,5 44,6 41, ,2 41, I 2005 blev knap 42 % af samrådenes afslag indbragt for ankenævnet. I 9 af de 33 ankesager ændrede ankenævnet samrådets afgørelse og gav tilladelse Svangerskabsafbrydelse De 31 sager om svangerskabsafbrydelse fordeler sig på 28 sager om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter 3 stk. 1 nr. 1 6 (tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter 12. uge), og 2 sager om tilladelse efter 6, stk. 2 (tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden at indhente tilladelse fra forældremyndighedens indehaver) og 1 sag om tilladelse efter 6, stk. 3 (tilladelse på trods af, at forældremyndighedsindehaveren nægter at give tilladelse). I 22 af sagerne (73 %) stadfæstede ankenævnet samrådets afgørelse, i 8 sager (27 %) ændrede ankenævnet samrådets afgørelse og gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse. 1 sag blev ikke afgjort i ankenævnet, idet samrådet efterfølgende gav tilladelse. Den følgende figur viser udviklingen i det årlige antal sager om svangerskabsafbrydelse, der er indbragt for ankenævnet i , opdelt på stadfæstelser, afslag og andet. Andet dækker bl.a. over de situationer, hvor sagen ikke er blevet behandlet i ankenævnet, f.eks. fordi anken tilbagekaldes, eller fordi samrådet efterfølgende har meddelt tilladelse.

16 16 Sager om svangerskabsafbrydelse indbragt for Ankenævnet Afslag stadfæstet Afslag ændret til tilladelse Andet De enkelte sager er refereret nedenfor i afsnit 5. Sagerne fordeler sig således med hensyn til den påberåbte hjemmel og graviditetens længde: Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge Sager hvor ankenævnet stadfæstede samrådets afslag: Nævnets j.nummer Den påberåbte hjemmel Graviditetens længde , stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr. 5 og nr uge /1 3, stk uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk uge /1 3, stk. 1 nr. 5 og nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr. 5 og nr uge /1 3, stk uge /1 3, stk. 1nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk uge /1 3, stk. 1 nr. 4, nr. 5 og nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk uge /1 3, stk. 1 nr uge

17 17 Sager hvor ankenævnet gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse: Nævnets j.nummer Den påberåbte hjemmel Graviditetens længde , stk. 1 nr. 2 og nr uge , stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr. 1 og nr uge /1 3, stk. 1 nr uge /1 3, stk. 1 nr. 1 og nr uge /1 3, stk. 1 nr. 5 og nr uge Én sag, j.nr /1, blev ikke behandlet af ankenævnet, idet samrådet tog sagen op til fornyet behandling og gav tilladelse Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren Sager hvor ankenævnet stadfæstede samrådets afslag: Nævnets j.nummer Den påberåbte hjemmel Graviditetens længde /1 6, stk.2 Under 12.uge /1 6, stk.2 Under 12.uge Sager, hvor ankenævnet stadfæstede samrådets tilladelse: /1 6, stk.3 Under 12.uge Fosterreduktion Ankenævnet har ikke i 2005 behandlet sager om fosterreduktion Sterilisation Ankenævnet behandlede i sager om tilladelse til sterilisation. Alle ansøgere var kvinder. 2 sager blev stadfæstet, 1 blev ændret til tilladelse. Sager, hvor ankenævnet stadfæstede samrådets afslag: Nævnets j.nr. Den påberåbte hjemmel alder /1 4, stk.1 nr.2 og 4, stk år /1 4, stk.1 nr.2, og 4 stk år Sager hvor ankenævnet gav tilladelse til sterilisation:

18 /1 4, stk.1 nr år De enkelte sager er refereret nedenfor i afsnit 5.2 Diagrammet viser udviklingen i det årlige antal sager om sterilisation indbragt for ankenævnet i , opdelt på stadfæstelser, afslag og andet. Andet dækker over at de situationer, hvor sagen ikke bliver behandlet i ankenævnet, f.eks. fordi anken tilbagekaldes, eller fordi samrådet efterfølgende har meddelt tilladelse. Sager om sterilisation, indbragt for ankenævnet Sager, hvor ankenævnet stadfæstede samrådets afslag Sager hvor ankenævnet gav tilladelse Andet 4.2 Sager indsendt til gennemsyn Ankenævnet har på sine ordinære møder i 2005 gennemgået i alt 239 sager, svarende til 28 % af de ved samrådene behandlede sager. Ankenævnet havde bemærkninger til 30 sager (13 % af de indsendte). I 7 sager (3 %) gav ankenævnet udtryk for, at samrådet efter ankenævnets vurdering ikke burde have givet tilladelse. Der var tale om 2 tilladelser til svangerskabsafbrydelse efter 3, 1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver efter 6, stk. 2 og 4 tilladelser til sterilisation efter 4. De øvrige bemærkninger vedrørte samrådenes sagsbehandling. Antallet af sager, der har givet anledning til bemærkninger, ligger således på niveau med de tidligere år, men i år med en overvægt på sager om sterilisation. Hvad angår sager om svangerskabsafbrydelse er bemærkningerne inden for det acceptable og forventelige. Hvad angår sager om sterilisation er antallet af sager, hvor ankenævnet

19 19 fandt, at der ikke burde være givet tilladelse, lidt overraskende. Tallene er dog så små, at der kan være tale om tilfældigheder, men ankenævnet vil være særlig opmærksom på disse sager. Det er i øvrigt ankenævnets opfattelse, at sagsbehandlingen ved samrådene foregår i overensstemmelse med de givne retningslinier, og at der følges en ensartet praksis over hele landet Bemærkninger af generel interesse Sterilisationssag, hvor tilladelse ikke burde være givet: Efter lov om sterilisation 4, stk. 3 må sterilisation af personer under 18 år ikke tillades, medmindre ganske særlige forhold taler for det. I den sag, der skal omtales, havde et samråd givet tilladelse til sterilisation af en 17-årig pige, der blev beskrevet som lettere mentalt retarderet. Pigen boede under beskyttede forhold med daglig hjælp og benyttede P-piller, uden at dette gav anledning til problemer. Det fremgik af sagens akter, at det var pigens mor, der ønskede hende steriliseret og at moderen havde udtalt, at hun ønskede datteren steriliseret inden datteren blev 18 år, for at datteren ikke senere selv skulle modsætte sig sterilisationen. Sagen gav anledning til at fremhæve, at der efter ankenævnets praksis ikke gives tilladelse til sterilisation af en ung under 18 år, medmindre følgende tre betingelser alle er opfyldt: 1. at den pågældende skal være seksuelt aktiv, hvorved forstås at vedkommende har en kæreste med hvem han eller hun formodes at have samleje eller samlejelignende aktiviteter. 2. at anvendelse af sædvanlig prævention er helt udelukket, eller i det mindste forbundet med meget betydelige gener. Som eksempel kan nævnes, at P-piller ikke kan anvendes på grund af voldsomme bivirkninger og at oplægning af spiral kræver fuld narkose. 3. at det efter en aktuel speciallægevurdering må anses for ganske udelukket, at den pågældende nogen sinde vil kunne komme til at tage vare på et barn. Ankenævnet gjorde følgende bemærkning: Tilladelse burde helt klart ikke være givet. Ingen af de 3 betingelser er opfyldt i den foreliggende situation. 1. N.. er kun på holde-hånd-stadiet, hvilket ikke kan sidestilles med seksuel aktivitet. 2. P-piller fungerer helt uden problemer, blot skal N.. hjælpes til at huske dem. Svangerskab kan derfor forebygges på anden måde, end ved sterilisation, hvilket uden sammenhæng med de særlige krav, der stilles som følge af alderen, i sig taler imod tilladelse, jf. 4, stk Efter beskrivelsen af N.. og den psykiatriske speciallægeerklæring er N.. lettere mentalt retarderet. På grundlag af en sådan diagnose kan man ikke

20 20 med sikkerhed udelukke, at N på et tidspunkt, eventuelt med støtte af en partner, vil kunne tage vare på et barn. I øvrigt er ankenævnets psykiatriske medlem ikke enig i, at undersøgelsen giver grundlag for en erklæring om, at der aldrig vil blive tale om nogen senmodning. Der til kommer, at moderens insisterende adfærd bør mane til ekstra forsigtighed og tilbageholdenhed. Specielt er udtalelsen om, at hun ønsker N steriliseret inden hun bliver 18 år, for at N ikke senere selv skal modsætte sig sterilisationen, (lægeerklæringen side 4, 3. nye afsnit) stærkt bekymrende. Det synes tydeligt, at det er moderens beslutning, at N.. ikke skal have børn, og at årsagen til, at der søges om tilladelse netop nu, alene er at få gennemført indgrebet, inden N.. selv bliver i stand til at bestemme. Det er netop sådanne indgreb loven skal forhindre. For fuldstændighedens skyld tilføjes, at forholdene er således, at der heller ikke ville være grundlag for at tillade sterilisation, hvis N havde været over 18 år, allerede under henvisning til 4, stk Krav om aktuelle oplysninger ved behandling af sager om sterilisation. Ankenævnet har såvel i 2005 som i tidligere år nogle gange påtalt, at sager om sterilisation er blevet behandlet og afgjort på grundlag af oplysninger, der er flere år gamle og/eller indhentet med et andet formål end ansøgningen om sterilisation. Problemet blev drøftet på ankenævnets møder med samrådene i foråret 2005, idet der blev rejst kritik af ankenævnets krav om, at der altid skal foreligge en aktuel erklæring fra speciallæge i psykiatri som grundlag for sagsbehandlingen. Ankenævnet har efter møderækken fastholdt, at der skal indhentes en aktuel, psykiatrisk speciallægeerklæring. Den skal være indhentet 1) til brug for sagen, og 2) med det formål at vurdere ansøgerens evne til at tage vare på børn, mulighederne for senmodning og mulighederne for at anvende prævention. Der henvises til referatet fra møderne, pkt. 5. Referatet er under punkt 6.1. medtaget som bilag til årsberetningen Tilladelse til svangerskabsafbrydelse til unge kvinder under 15 år. I nogle sager, hvor samrådet efter en social vurdering gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse til 14-årige piger med henvisning til 3, stk. 1 nr. 6, henledte ankenævnet opmærksomheden på reglen i 3, stk. 1, nr. 2, der omhandler svangerskabsafbrydelse i situationer, som er nævnt i straffelovens Efter straffelovens 222 er det strafbart at have samleje med et barn under 15 år. Ankenævnet udtalte, at en pige, der er blevet gravid, mens hun var 14 år eller yngre, altid kan få tilladelse efter 3, stk. 1 nr. 2, lige frem til det tidspunkt, hvor fosteret må formodes at være levedygtigt. Det er derfor unødvendigt at foretage en social vurdering - grundlaget for tilladelse efter 3, stk. 1, nr. 2 er alene det strafbare forhold. Ankenævnet har endvidere i 2005 behandlet to tilsvarende sager, hvor samrådet havde givet afslag til to 14 årige piger under henvisning til, at de sociale forhold henset til den fremskredne graviditet ikke var tilstrækkeligt belastede til at begrunde en tilladelse. Ankenævnet gav i begge sager tilladelse efter 3, stk. 1 nr. 2.

21 21 Der vil altid være tale om et strafbart forhold, når en pige er blevet gravid inden hun fyldte 15 år. Det er pigens alder på tidspunktet for samlejet, der er afgørende og det er uden betydning om pigen i mellemtiden er fyldt 15 år. Det er også uden betydning om samlejet har fundet sted frivilligt, ligesom det er uden betydning at gerningsmanden i det konkrete tilfælde ikke kan straffes, f.eks. fordi han er jævnaldrende og derfor under den kriminelle lavalder Møder med samrådene Ankenævnet gennemførte i foråret 2005 en møderunde: I Ålborg den 8. marts 2005, med deltagelse af samrådene i Nordjyllands Amt og Viborg Amt. I Roskilde den 2. april 2005 med deltagelse af samrådene i Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Roskilde Amt I Åbenrå den 26. april 2005 med deltagelse af samrådene i Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Fyns Amt I Århus den 9. maj 2005 med deltagelse af samrådene i Århus Amt og Ringkøbing Amt I København den 30. maj 2005 med deltagelse af samrådene i Københavns kommune, Københavns Amt, Frederiksberg kommune og Bornholms regionskommune. På møderne blev der drøftet en række spørgsmål af principiel betydning. Referatet af møderne er medtaget i årsberetningen under punkt Andet, herunder generelle udtalelser Kravet til indikationen for tilladelse efter 3, stk. 1 nr. 3. I årsberetningen for 2004 omtalte vi ankenævnets overvejelser omkring kravet til indikation for tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter lovens 3, stk. 1 nr. 3 og den orientering, som ankenævnet udsendte i januar 2005 og som var medtaget i årsberetningen for Ankenævnets synspunkter gav anledning til en del kritik og diskussion på forårets møder med samrådene. Det blev navnlig vedrørende nakkefold hævdet, at når nakkefolden havde en betydelig størrelse, var risikoen for andre lidelser end kromosomfejl så stor, at den i sig selv kunne begrunde tilladelse, og at det var helt urimeligt at kræve, at kvinden skulle vente til uge for at få foretaget misdannelsesscanning - især set i lyset af, at der fortsat vil være risiko for abnormitet, selv om der intet abnormt kan konstateres ved scanningen. I lyset af disse diskussioner har ankenævnet modereret sine synspunkter. Ankenævnet er stadig af den opfattelse, at der inden for rimelighedens grænser skal foretages mulige diagnostiske undersøgelser inden der træffes beslutning. Men nævnet er enigt i, at der i tilfælde af nakkefold af betydelig størrelse er en så betydelig risiko for andre misdannelser end kromosomfejl, at det af de anførte grunde ikke vil være rimeligt at stille krav om yderligere undersøgelser. Ankenævnet har besluttet at 6 mm. skal være grænsen, således at der uden yderligere undersøgelser kan gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter 3, stk. 1 nr. 3, såfremt der på fosteret konstateres en nakkefold på 6 mm eller derover. Der henvises til referatet fra møderne.

22 Høringssvar m.v.. Ankenævnet har også i 2005 haft udkast til nye cirkulærer og administrative forskrifter til udtalelse. Udkastene, der alene har vedrørt konsekvensændringer som følge af den nye Sundhedslov, gav ikke ankenævnet anledning til bemærkninger. Ankenævnet har ikke i øvrigt afgivet høringssvar eller lignede. 5. De konkrete sager I det følgende gives et kort referat af de sager, som ankenævnet har behandlet i De sager, hvor ankenævnet har ændret samrådets afgørelse, er fremhævet med fed skrift i overskriften Sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 21. uge. Faren til barnet var kvindens 32-årige ægtefælle. Begge havde gode sociale og helbredsmæssige forhold. Kvinden ønskede svangerskabet afbrudt, idet hun, på grund af en konstateret abnormitet på det ene kromosom nr. 4, frygtede, at barnet ville blive handicappet eller sygt. Ved en kromosom undersøgelse af parret, fandt man den samme abnormitet hos faren. Af en erklæring fra Klinisk Genetisk Afdeling fremgik, at der kun var en ganske let øget risiko for, at barnet ville få handicaps eller lignende. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at risikoen for, at kromosomafvigelsen ville medføre barnet en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, var overordentlig lille. Endvidere blev der lagt vægt på, at kvinden og hendes mand ansås for modne og velafklarede og med et godt netværk samt graviditetens alder tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr. 2 og nr årig pige var gravid i 20. uge. Faren til barnet var pigens 14-årige kæreste. Pigen var 12 år da samlejet fandt sted. Pigen havde et godt forhold til sine forældre og boede hjemme hos dem. Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på at graviditeten var en følge af et samleje, der havde fundet sted da pigen var 12 år gammel og således omfattet af straffelovens 222 hvorefter den der har samleje med et barn under 15 år straffes. Uanset graviditetens fremskredne alder var betingelserne i lovens 3, stk. 1, nr. 2, hvorefter der kan gives tilladelse efter udløbet af 12. uge, såfremt svangerskabet skyldes omstændigheder omfattet af bl.a. straffelovens 222, til stede. Ankenævnet lagde endvidere vægt på at betingelserne i 3, stk. 1, nr. 5, hvorefter der kan gives tilladelse på grund af ung alder eller umodenhed, var til stede, alene henset til pigens alder tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 21. uge. Hun boede alene med sine 3 børn på 2, 5 og 7 år. Faren til børnene havde samvær med dem hver anden weekend. Hun arbejdede 32 timer om ugen.

23 23 Kvinden ønskede abort, idet hun ved samtlige af hendes tidligere graviditeter havde været indlagt mellem 2 og 4 måneder før termin. Hendes 5-årige søn gik i behandling 2 gange om måneden for en mild form for spastisk lammelse og skulle ved hver behandling i fuld narkose. Kvinden var bange for, at hun, ved at skulle være sengeliggende i en længere periode, ikke ville være i stand til at være der for sine andre børn, ligesom hun også frygtede, at skulle være alene med 4 små børn. Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at kvinden i forvejen forsørgede 3 små børn, hvoraf det ene, som følge af sygdom, krævede særlig omsorg, samt at hun kun havde et begrænset netværk til at støtte i omsorgen for børnene. Ankenævnet lagde endvidere betydelig vægt på risikoen for, at hun i forbindelse med graviditeten igen måtte være sengeliggende og på den yderligere belastning, dette ville medføre for kvindens andre børn /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr. 5 og 6 20-årig kvinde var gravid i 21. uge. Hun var netop flyttet hjemmefra og boede i en ungdomsbolig. Faren til barnet var hendes 27-årige kæreste. Kvinden var lige begyndt på pædagogseminaret og hun modtog SU. Hendes forhold til sine forældre var ikke særlig godt og hun frygtede, at de ville afvise hende. Parret var enige i ønsket om svangerskabsafbrydelse, idet de ikke var sikre på deres fremtid sammen. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at der i praksis efter udløbet af svangerskabsuge ikke gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse af sociale grunde, med mindre der foreligger helt særlige og tungtvejende grunde, der med afgørende vægt taler for det. Ankenævnet var enigt med samrådet i, at der ikke i kvindens forhold var sådanne tungvejende grunde. Nævnet lagde endvidere vægt på, at den omstændighed, at en graviditet kommer ubelejligt i forhold til færdiggørelse af en uddannelse, ikke kan føre til et andet resultat /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk årig kvinde var gravid i 25. uge +/- 1 uge. Kvinden var ca. 1 uge før ankenævnets behandling af sagen blevet indlagt på psykiatrisk center med helbredsmæssig indikation for tvangsindlæggelse. Kvindens diagnose var paranoid psykose. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at fosteret måtte formodes at være levedygtigt, såfremt det den dag kom til verden ved en naturlig fødsel. Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at der ved scanningen ikke var fundet fare for, at fosteret ville få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden forældresamtykke 6, stk årig pige var gravid og ønskede at få tilladelse til abort uden forældrenes samtykke. Pigen boede hjemme hos sin mor og stedfar sammen med sin lillebror på 9 år. Hun var blevet gravid med en jævnaldrende ven, som hun ikke kom fast sammen med. Som begrundelse for sin anmodning anførte hun, at hun ikke havde et særlig tæt forhold til sine forældre, at hun frygtede, at de ville bruge det imod hende, at hendes mor ville nedgøre hende over for omgivelserne, samt at hun ikke ville få den støtte hun havde brug for. I samrådet var der ikke enighed. Der blev derfor givet afslag, jf. lovens 4, stk. 3. Ankenævnet stadfæstede samrådets afslag, idet der blev lagt vægt på, at der, når pigen stadig bor hjemme, efter nævnets praksis kun kan gives tilladelse til abort uden forældresamtykke, såfremt der er bestemte grunde til at tro, at forældrenes reaktion vil medføre alvorlig risiko for, at den unge vil lide fysisk eller psykisk overlast. Ankenævnet fandt således ikke,

24 24 at konsekvenserne af den forventede reaktion fra pigens forældre var så alvorlig, at disse betingelser var opfyldt /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 16. uge. Kvinden var i fast parforhold og havde i forvejen en datter på 1½ år. Parret boede i en lille toværelses lejlighed og de følte at deres boligforhold var ulidelige. Parret var skrevet op til en større lejlighed hos forskellige boligselskaber. Parrets økonomi var anstrengt og kvinden ønskede ikke at skulle gå på barselsorlov igen. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at kvindens sociale forhold var gode idet hun havde arbejde og et fast parforhold også selvom økonomien var anstrengt og boligforholdende trange /1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 14. uge. Kvinden var netop startet på en 3-årig kombineret HFog søfartsuddannelse med henblik på en længerevarende uddannelse som dual-officer. Der var i dette forløb flere gange indlagt praktik, hvor hun skulle ud at sejle et halvt år ad gangen. Faren til barnet var kvindens 22-årige kæreste, der var i gang med den samme uddannelse som kvinden. De boede ikke sammen, men hver især i en lejlighed med andre studerende, hvor de havde adgang til køkken og bad. Kvinden var netop fyldt 18 år og forventede at få en SU på ca kr. månedlig. Samrådet var ikke enigt, hvorfor der blev givet afslag, jf. lovens 4, stk. 3. Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på kvindens unge alder og på hendes økonomiske og boligmæssige forhold /1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr. 1 og nr årig kvinde var gravid i 19 fulde uger. Kvinden havde i forvejen 2 børn på henholdsvis knap 4 år og på 8 måneder, som hun boede alene med. Kvinden var under uddannelse men holdt pause på grund af barsel samt for at kunne passe det ældste barn, som led af en hudsygdom. Kvinden boede i en stor 3-værelses lejlighed og modtog revalideringshjælp. Hendes økonomi hang nogenlunde sammen. Kvinden havde tidligere lidt af spiseforstyrrelser og havde i den forbindelse været indlagt på grund af depression. Indenfor de sidste ca. 5 år havde kvinden dog ikke haft psykiske vanskeligheder af nogen art. Kvinden var ikke sikker på hvem der var barnets far, men regnede med at det var faren til hendes 2 andre børn. Han havde fået stillet diagnosen paranoid skizofreni og kvinden var ikke længere sammen med ham. Kvinden havde ikke mulighed for støtte hos hverken sine egne forældre eller fra den eventuelle barnefader. Samrådet gav afslag på tilladelse idet der ikke fandtes indikation herfor når henses til graviditetens længde. Ankenævnet omgjorde samrådets afgørelse og gav tilladelse til abort. Ankenævnet vurderede, at gennemførelsen af graviditeten ville medføre fare for forringelse af kvindens helbred som følge af risikoen for, at kvindens tidligere psykiske lidelser på ny ville manifestere sig. Ankenævnet fandt desuden, at der som følge heraf samt kvindens i øvrigt belastede situation med 2 børn, hvoraf det mindste pt. var under 1 år, hendes begrænsede økonomi og spinkle netværk, var en betydelig risiko for, at gennemførelse af svangerskabet ville medføre en alvorlig belastning, således at det af hensyn til opretholdelsen af hjemmet og navnlig af hensyn til de øvrige børn, var påkrævet at svangerskabet blev afbrudt. Nævnet fandt ud fra en samlet vurdering, at de nævnte forhold var af så tungtvejende karakter, at der uanset den fremskredne graviditet, var grundlag for at meddele tilladelse.

25 /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden forældresamtykke 6, stk årig pige var gravid og ønskede abort uden forældres samtykke. Pigen boede hjemme hos sin mor, der var dansk og havde konverteret til islam. Pigens far var fra Ægypten, men boede på daværende tidspunkt i Norge. Faderen til barnet var pigens 18-årige kæreste gennem 1 ½ år. Pigen begrundede anmodningen med henvisning til, at det i hendes hjem ikke var acceptabelt at have sex uden for ægteskab, samt at abort blev betragtet som forkert. Hun var således bange for at forældrene ville slå hånden af hende såfremt de blev bekendt med graviditeten. Samrådet afslog pigens anmodning idet de henviste til at hun kun var 15 år og boede hjemme samt at det ikke var sandsynliggjort at hun ville lide alvorlig fysisk eller psykisk overlast eller at forholdet til hendes forældre ville tage varig og afgørende skade såfremt de blev bekendt med graviditeten. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at der i praksis kun gives tilladelse til abort uden forældresamtykke, hvis der på grund af uoverensstemmelse ikke har været forbindelse mellem pigen og forældrene igennem længere tid, hvis der ikke kan opnås kontakt til forældrene, eller hvis der er helt bestemte grunde til at tro, at forældrenes reaktion vil medføre, at pigen vil lide alvorlig fysisk eller psykisk overlast. Ankenævnet lagde endvidere vægt på de samme begrundelser som anført af samrådet /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 17. uge. Kvinden var under uddannelse og manglede stadig 2 år før hun var færdiguddannet. Kvinden boede hjemme hos sin mor, der ifølge de foreliggende oplysninger havde et alkoholproblem. Faderen til barnet var ligeledes under uddannelse og han havde givet udtryk for ikke at ville have noget med barnet at gøre. Et uenigt samråd gav afslag på tilladelse til abort, jf. 4, stk. 3. To medlemmer fandt at der var grund til at antage at et barn ville udgøre en så alvorlig belastning i kvindens liv at tilladelse kunne begrundes, jf. 3, stk. 1, nr Et medlem vurderede at kvinden havde mulighed for eventuelt med tilknytning af hjælpeforanstaltninger, at kunne gennemføre graviditeten og det efterfølgende moderskab. Ankenævnet stadfæstede samrådets afslag. Ankenævnet lagde i sin begrundelse vægt på at den omstændighed at en graviditet kommer ubelejligt i forhold til en uddannelse ikke kan tillægges afgørende vægt. Nævnet lagde endvidere vægt på at kvinden var i 17. uge og at hendes sociale og økonomiske forhold ikke var så dårlige at betingelserne i 3, stk. 1, nr. 6, kunne anses for opfyldt /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig pige var gravid i 25. uge. Graviditeten var uønsket og faderen til barnet var en jævnaldrene tidligere kæreste. Pigen havde tidligere boet hos sin mor og dennes samlever, men dette havde skabt store problemer hvorfor hun nu boede hos sin far. Pigen gik på tidspunktet på efterskole i 8. klasse. Samrådet gav afslag på tilladelse, idet fosteret måtte antages at være levedygtigt. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig, knap 17-årig pige var gravid i 23. uge. Pigen gik i 10. klasse på efterskole, men boede ellers hjemme. Faderen til barnet var en mand, hun kun havde set få gange, og han kendte ikke til graviditeten. Pigen havde et godt forhold til sine forældre og søskende og var alderssvarende udviklet. Samrådet skønnede ikke pigens forhold til at være af så alvor-

26 26 lig og tungtvejende karakter, at der på det fremskredne tidspunkt ville kunne gives tilladelse. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet skønnede, at fosteret ikke var levedygtigt men lagde vægt på, at graviditeten var så fremskreden, at det var tæt på det tidspunkt, hvor levedygtigheden formodes at indtræde. Ankenævnet fandt, at pigen havde en god social baggrund, var alderssvarende udviklet, og at hun havde støtte i sin familie, hvorfor der således ikke fandtes at foreligge så tungtvejende grunde, at betingelserne for tilladelse til abort på det meget sene tidspunkt var til stede /1 Ankenævnet bad om, at der blev indhentet en psykiatrisk speciallægeerklæring. Efter at den forelå, behandlede samrådet sagen igen og gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse /1 afslag på anmodning om tilladelse svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 22. uge. Hun boede sammen med sin 18-årige datter i en 2- værelses lejlighed. Faderen til barnet var en tidligere kæreste på 53 år, som i forvejen havde en datter på 14 år. Han ønskede ikke endnu et barn. Kvinden havde stor gæld. Hun var uddannet advokatsekretær, men arbejdede på deltid som servitrice med supplerende dagpenge. Samrådet afslog at give tilladelse da de sociale og helbredsmæssige forhold ikke fandtes så dårlige at de kunne begrunde tilladelse efter 3, stk. 1, nr. 6. Samrådet lagde tillige vægt på den fremskredne graviditet. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at antage at fosteret var levedygtigt, men lagde vægt på at der efter svangerskabsuge ikke gives tilladelse til abort af sociale grunde, medmindre der foreligger helt særlige og tungtvejende grunde, der med afgørende vægt taler herfor. Ankenævnet var således enigt i samrådets afgørelse af at der ikke i kvindens sociale forhold var så tungtvejende grunde, at lovens betingelser for tilladelse var opfyldt /1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 15. uge. Hun havde i forvejen en søn på 2 år. Kvinden havde tidligere pådraget sig en piskesmældslæsion i forbindelse med en trafikuheld, der betød, at hun var sygemeldt i en periode på 2 år. Hun havde stadig symptomer og arbejdede således i et job på særlige vilkår. Graviditeten var planlagt, men kort efter at graviditeten blev konstateret, blev kvinden skilt, hvorefter hun boede sammen med sin søn hos sin bror. Samrådet afslog tilladelse til abort, idet der lagdes vægt på, at de personlige, økonomiske og sociale problemstillinger, der måtte følge af, at kvinden fik barn nr. 2 ikke vurderedes at være af en sådan karakter, at de ikke ville kunne afhjælpes ved støtte og vejledning via den sociale lovgivning. Samrådet var endvidere i tvivl om, i hvor høj grad kvindens ønske om abort var præget af den aktuelle skilsmissesituation. Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og meddelte tilladelse til abort i medfør af lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion 3, stk. 1, nr. 6. Ankenævnet lagde vægt på oplysningerne om kvindens helbredsmæssige, økonomiske og boligmæssige forhold, og fandt at gennemførelsen af graviditeten og omsorgen for endnu et barn ville medføre en så alvorlig belastning at det af hensyn til kvinden og hendes søn var påkrævet at graviditeten afbrudtes, jf. 3, stk. 1, nr /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 3

27 27 16-årig pige, der på tidspunktet for ankenævnets behandling var gravid i 24. uge. Pigen gik på første år af HH. Forældrene var skilt og pigen boede primært hos sin mor. Faderen til barnet var en 20-årig mand som pigen gik i klasse med. Han kendte på tidspunktet ikke til graviditeten. Samrådet gav afslag, idet der ikke fandtes oplysninger om alvorlige psykiske eller helbredsmæssige problemer, der kunne begrunde en abort i på det tidspunkt 22. uge. Ankenævnet stadfæstede afgørelsen med henvisning til, at fosteret nu ville være levedygtigt, samt at der ikke forelå oplysninger om fare for, at fosteret ville få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, jf. 3, stk /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 16. uge. Var aktuelt i gang med at uddanne sig som salgsassistent og manglede ca. 1 år af denne, da hun fandt ud af, at hun var gravid. Hun havde kendt barnets far i 4 år og boet sammen med ham i 3 år. Barnets far arbejdede som færdigudlært pædagog i en børnehave. De havde planer om at få barn om et år, når kvinden havde afsluttet sin uddannelse. Kvinden begrundede ønsket om abort med deres anstrengte økonomi, en lille bolig samt ønske om at færdiggøre sin uddannelse, før hun fik børn. Samrådet afslog at give tilladelse til abort. Samrådet lagde i afgørelsen vægt på, at kvinden levede i et stabilt og velfungerende parforhold, og at hun generelt set levede under rimelige sociale forhold. Ankenævnet stadfæstede afgørelsen. Ankenævnet fandt ikke, at kvindens sociale forhold var så dårlige, at lovens betingelser for abort var opfyldt /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 22. uge. Kvinden boede aktuelt hjemme hos sin mor der hele kvindens barndom igennem havde været alvorligt psykisk syg. Hun havde været sammen med barnets far i 9 måneder. Han havde tidligere været indblandet i en del kriminalitet, men befandt sig ikke længere i dette miljø. Både kvinden og barnets far var begge netop startet på nye uddannelser. Samrådet afslog at give tilladelse til abort, idet der hverken fandtes psykiatriske eller sociale tungtvejende grunde nok til at give tilladelse til abort. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på den fremskredne graviditet, idet der efter udløbet af uge ikke gives tilladelse af sociale årsager, medmindre der foreligger omstændigheder af helt særlig og meget alvorlig karakter. Ankenævnet var i øvrigt enig i Samrådets begrundelse /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk årig pige var gravid i 27. uge. Hun gik på tidspunktet i 10. klasse og boede hjemme hos sine forældre. Faderen til barnet var 15 år og vidste ikke til graviditeten. Samrådet afslog tilladelse, idet det skønnedes, at der ikke var indikation for tilladelse til abort efter 3, stk. 1, nr Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på, at et foster der kommer til verden ved en naturlig fødsel i 24. svangerskabsuge eller senere, antages at være levedygtigt. Pigen var på dette tidspunkt gravid i 27. uge og fostret derfor levedygtig, hvorfor der blev givet afslag med henvisning til 3, stk /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr. 6

28 28 45-årig kvinde var gravid i 14 fulde uger. Hun havde på tidspunktet 4 hjemmeboende børn med stor aldersspredning. En søn på snart 15 år havde haft en svær skolegang, men i øvrigt var børnene velfungerende. Kvinden var gift med barnets far. Familien havde gode boligforhold og både kvinden og hendes mand havde fast arbejde og en rimelig økonomi. Samrådet gav afslag på tilladelse til abort, idet der ikke fandtes social indikation herfor, jf. 3, stk. 1, nr. 6. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på kvindens gode sociale forhold, samt at der ikke var grund til at antage at omsorgen for barnet ville medføre en belastning så alvorlig, at det kunne begrunde tilladelse til abort /1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr. 1 og 6 36-årig kvinde var gravid i 17. uge. Kvinden var blevet gravid med sin samlever. Hun havde i forvejen 2 børn på henholdsvis 8 og 10 år, som hendes samlever ikke var far til. Hendes samlever havde givet hende 1 måned til at flytte fra hans lejlighed, idet han ikke ønskede at have noget med barnet at gøre. Han havde gjort det samme overfor sin tidligere kæreste, med hvem han havde en datter på 2½ år. Kvinden stod således uden bolig. De var begge taxachauffører og havde haft planer om at etablere egen vognmandsforretning. Dette indebar, at kvinden kørte 12 timer om dagen, mens hendes samlever kørte 12 timer om natten. Kvindens børn fungerede godt, men hendes søn havde problemer med motorikken, som gjorde, at han skulle gå til træning på skolen en gang om ugen. På ankenævnets foranledning blev der indhentet en psykiatrisk speciallægeerklæring. Det fremgik bl.a. af denne, at kvinden som følge af graviditeten havde udviklet en depression. Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse. Ankenævnet lagde vægt på oplysningerne om, at kvinden højst sandsynligt ville komme til at være alene om barnet, at hun ville stå uden bolig, hendes vanskelige arbejdstider, samt at hun ifølge den psykiatriske erklæring led af en depression. Ankenævnet vurderede på denne baggrund, at kvinden befandt sig i en særdeles sårbar situation og at betingelserne i lovens 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 6 var til stede /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 19. uge. Hun var uønsket gravid med sin kæreste gennem 7 år. Både kvinden og hendes kæreste boede hjemme hos deres respektive forældre. Kvinden var uddannet klinikassistent, men arbejdede p.t. som timelønnet på et kontor. Hendes kæreste var uddannet lastvognsmekaniker. Kvindens kæreste var muslim ligesom sine forældre og han havde givet udtryk for, at han ville vælge sin familie frem for kvinden, såfremt hans familie stillede ham dette ultimatum. Kvindens forældre ville ikke støtte hende, hvis hun fik barnet og hun frygtede, at hendes forældre ville tvinge hende til selv at finde et sted at bo. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at kvinden var 22 år, havde en uddannelse som klinikassistent, en nogenlunde økonomi samt et rimeligt netværk. Ankenævnet var således enigt i samrådets begrundelse og fandt ikke, at kvindens generelle sociale situation var af en sådan karakter, at der kunne gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse, særligt henset til graviditetens fremskredne alder /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk årig pige var gravid i 24. uge. Faren til barnet var en 15-årig dreng, som hun havde været kæreste med. Hun havde tidligere været i et hårdt miljø, men var nu sluppet ud af dette miljø. Pigen begrundede sit ønske om tilladelse til svangerskabsafbrydelse med, at hun gerne ville gennemføre sit skoleforløb, hvilket, hun ikke troede, kunne lade sig gøre, hvis hun skulle have barnet.

29 29 Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at et foster, der kommer til verden ved en naturlig fødsel i 24. svangerskabsuge eller senere, antages at være levedygtigt. Pigen var gravid i 24. uge og fosteret således levedygtigt, hvorfor der ikke kunne gives tilladelse efter lovens 3, stk. 3. Det bemærkes, at der ikke var oplysninger om, at der skulle være risiko for, at barnet ville få en alvorlig legemlig og sjælelig lidelse. Ankenævnet stadfæstede derfor samrådets afgørelse /1 Sagen nåede aldrig at blive behandlet i ankenævnet, idet samrådet genoptog sagen og gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse /1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr. 5 og 6 19-årig kvinde var gravid i uge. Kvinden boede hjemme hos sin mor. Hendes forældre var for nylig blevet skilt. Faren til barnet var en ekskæreste, som hun ikke længere havde kontakt med. Han kendte ikke til graviditeten. Hun arbejdede pt. som rengøringsassistent, men ville formentlig tage sig en uddannelse. Hun havde tidligere påbegyndt socialog sundhedsuddannelsen, men stoppede efter kort tid på grund af manglende interesse for faget. Hun brugte alle sine penge på at shoppe og gå i biografen. Weekenderne brugte hun på at gå i byen, hvor hun som regel drak omkring 15 genstande over en aften/nat. Som begrundelse for ønsket om abort anførte hun bl.a., at hun ikke følte sig moden til at blive mor. Efter beskrivelsen af kvinden, herunder navnlig, at hun ikke havde fastholdt eller færdiggjort sin uddannelse, hendes manglende evne til at styre sine økonomiske forhold, hendes urealistiske forestillinger om fremtiden og hendes livsform i øvrigt, var det ankenævnets opfattelse, at kvinden var umoden i en sådan grad, at hun ville være ude af stand til at tage vare på et barn på forsvarlig måde. Sammenholdt med pigens alder og dårlige boligmæssige forhold, vurderede ankenævnet på denne baggrund, at betingelserne i lovens 3, stk. 1, nr. 5 og nr. 6 var til stede. Ankenævnet ændrede derfor samrådets afgørelse og gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr. 4, 5 og 6 19-årig kvinde var gravid i 21. uge. Hun boede hjemme hos sin mor. Kvinden fulgte pt. to enkeltfag på VUC, og hun havde planer om at uddanne sig til pædagog. Faren til barnet var hendes ekskæreste og han ønskede ikke at have noget med barnet at gøre. Han var i lære som skibsmontør og boede hjemme hos sin far. Han blev af både kvinden og sin mor beskrevet som kold og dominerende. Kvindens mor ønskede, at hun skulle flytte i egen lejlighed, såfremt hun fik barnet. Kvinden følte således ikke, at hun kunne magte det økonomisk, hvis hun både skulle bo alene og forsørge et barn. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at der, jo længere fremskreden graviditeten er, stilles større krav til alvoren af de omstændigheder, der kan begrunde en tilladelse. Efter udløbet af uge gives der således ikke tilladelse af sociale årsager, medmindre der foreligger omstændigheder af helt særlig og meget alvorlig karakter. Ankenævnet var enigt med samrådet i, at der hverken fandtes psykiatrisk eller socialt så tungtvejende grunde, at lovens betingelser for abort på det fremskredne tidspunkt var opfyldt /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 14. uge. Kvinden havde i forvejen en søn på 1½ år, som hun havde været alene med, siden han var 2 måneder. Faren til barnet var hendes kæreste gennem ca. ½ år. Kvinden ejede en skotøjsbutik og boede i eget hus. Hun havde været meget i

30 30 tvivl om, hun ønskede barnet, men var til sidst kommet frem til, at både hun og hendes kæreste ikke ønskede at få det. Både hun og barnets far følte, at de ikke var parate til at skulle varetage omsorgen for endnu et barn. De frygtede, at forholdet ikke ville kunne fortsætte og kvinden var bange og frustreret over udsigten til at skulle være alene med to børn. Hun havde et godt netværk i form af bl.a. hendes forældre, der havde tilkendegivet, at de gerne ville hjælpe og støtte hende, såfremt hun fik endnu et barn. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at kvinden var 27 år, veluddannet, ejede sin egen butik og eget hus, havde en god økonomi samt et rimeligt netværk. Ankenævnet var således enigt i samrådets begrundelse og fandt ikke, at kvindens generelle sociale situation var af en sådan karakter, at der kunne gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 16. uge med tvillinger. Kvinden og børnenes far havde i forvejen en søn på 3½ år. Kvinden havde som begrundelse for sit ønske anført, at hverken hun eller hendes mand kunne overskue at få tvillinger. Kvindens far var døende af cancer og hun havde planer om at søge plejeorlov og passe ham i sit hjem. Kvindens mand arbejdede meget og det var derfor hende, der stod med hovedansvaret for hjemmet og deres søn. Kvinden arbejdede selv pt. på fuldtid som social- og sundhedsassistent. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der blev lagt vægt på, at både kvinden og hendes mand var veluddannede og fremstod som socialt velfungerende med gode økonomiske, boligmæssige og helbredsmæssige forhold. Ankenævnet var således enigt i samrådets begrundelse og fandt ikke, at hendes generelle sociale situation var af en sådan karakter, at der kunne gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse /1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden forældresamtykke 6, stk årig pige var gravid i 12. uge. Pigens mor nægtede at give sit samtykke til svangerskabsafbrydelse. Pigen havde herefter ved samrådet fået tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden morens samtykke. Moren ankede denne afgørelse, både af religiøse grunde men også fordi, hun ikke troede, at hendes datter ville kunne klare de psykiske følger, en abort måtte medføre. Pigen boede hos sin morbror og tante, da hun ikke kunne falde til på den ø, hvor hendes mor netop var flyttet til. Hun var gravid med sin 16-årige kæreste, der stadig gik i skole og boede hjemme hos sine forældre. Pigen ønskede at få en abort, da hun ikke følte, at hun var parat til at få et barn. Både moren og pigens morbror og tante havde tilbudt at hjælpe hende med barnet, og moren havde også tilbudt at adoptere det, hvis det var, hvad pigen ønskede. Pigen havde haft en del psykiske problemer efter at have mistet både sin far og sin mormor og havde i den forbindelse gået til psykolog igennem et stykke tid. Hun havde bl.a. haft selvmordstanker og havde skåret i sig selv. Ankenævnet stadfæstede samrådets tilladelse, idet nævnet fandt, at omstændighederne talte for at tillade svangerskabsafbrydelse, selv om moren nægtede at give samtykke. Ankenævnet lagde vægt på, at pigen på trods af familiens pres selvstændigt havde formuleret og fastholdt ønsket om abort, og at hendes ønske måtte anses for velbegrundet, henset til hendes alder og sociale forhold /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk årig pige var gravid i 24. uge. Hun boede sammen med sin mor og stedfar, som hun havde et godt forhold til i modsætning til med hendes far. Pigen var ikke sikker på, hvem der var far til barnet, men det var højst sandsynligt hendes jævnaldrende ekskæreste. Hendes skolegang havde været præget af en del skoleskift og det sidste år, havde hun således

31 31 ikke gået i skole. Hun var nu usikker på, hvad der skulle ske i fremtiden rent skolemæssigt. Pigen havde som begrundelse for sit ønske om abort anført, at hun ikke følte sig moden nok til at kunne varetage omsorgen for et barn. Hendes mor støttede hende i dette synspunkt og følte heller ikke, at hun havde overskud til, at datteren skulle bo hjemme, såfremt hun fik barnet. Ankenævnet stadfæstede samrådets afslag, idet der blev lagt vægt på, at et foster, der kommer til verden ved en naturlig fødsel i 24. svangerskabsuge eller senere, antages at være levedygtigt. Pigen var gravid i 24. uge. Da fosteret således måtte antages at være levedygtigt, kunne der efter lovens 3, stk. 3 ikke gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse, medmindre der var fare for, at barnet ville få en alvorlig legemlig og sjælelig lidelse. Der var ikke oplysninger om, at fosteret havde nogen legemlig eller sjælelig lidelse og loven gav derfor ikke mulighed for at give tilladelse til svangerskabsafbrydelse /1 afslag på anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 17. uge 18. uge. Kvinden var uddannet og arbejdede som pædagog. Faren til barnet var hendes ekskæreste, som hun også havde en søn på 2 år sammen med. Parret havde først besluttet sig for at få barnet, men efter at de havde brudt forholdet et par uger tidligere, havde hun besluttet, at hun ikke ønskede barnet alligevel. Som begrundelse for sit ønske om tilladelse til svangerskabsafbrydelse anførte kvinden bl.a., at hun ikke kunne overskue at være alene med 2 børn, hvoraf det ene var et spædbarn. Endvidere havde faren til hendes børn netop sagt ja til et job i ½ år på Grønland. Kvinden beskrev, at hun var bekymret for sin søn, idet hun ikke mente, at hun ville kunne give ham den omsorg, som han havde brug for, såfremt hun skulle være alene med endnu et barn. Kvinden boede pt. i en billig 3-værelses lejlighed, havde en nogenlunde økonomi og hendes forældre havde givet udtryk for, at de ville støtte hende uanset, hvad udfaldet blev. Ankenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at kvinden var veluddannet og socialt velfungerende med rimelige økonomiske og boligmæssige forhold samt et godt netværk. Ankenævnet var således enigt i samrådets begrundelse og fandt ikke, at kvindens generelle sociale situation var af en sådan karakter, at der kunne gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse Sager om sterilisation /1 tilladelse til sterilisation 4, stk. 1., nr. 4 og stk. 2 En 22-årig kvinde ønskede at blive steriliseret. Anmodningen var begrundet i, at hun havde født to børn og gennemgået 4 aborter, og at alle graviditeter efter det oplyste var blevet til på trods af, at hun havde anvendt prævention, enten i form af p-piller og eller i form af spiral. Hun var nu på barsel fra sin uddannelse som social- og sundhedsassistent og delte lejlighed med sin søster, som var åbenlys stofmisbruger, og dennes tre børn. Hun havde tidligere selv været ude i et misbrug. Ankenævnet ændrede i henhold til lov om sterilisation og kastration 4, stk. 1, nr. 4, samrådets afgørelse og meddelte tilladelse til sterilisation. Ankenævnet fandt, at hendes sociale og familiemæssige situation var så belastet, at omsorgen for endnu et barn ville medføre en betydelig risiko for, at hun og hendes familie ville gå i opløsning, samt en alvorlig forringelse af hendes sociale og helbredsmæssige forhold. Ankenævnet fandt endvidere, at der ikke var udsigt til, at graviditet med rimelighed kunne forebygges på anden måde end ved sterilisation. Anvendelsen af hormonstav ville nødvendiggøre et operativt indgreb, og an-

32 32 kenævnet fandt derfor ikke, at der med rimelighed kunne stilles krav om, at der blev forsøgt hermed. Uanset at det ikke kunne udelukkes, at hun senere vil få øgede sociale ressourcer, fandtes risikoen for, at en barnefødsel forinden havde medført den ovenfor nævnte belastning at være så stor, at betingelserne for at tillade sterilisationen efter lovens 4, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, var til stede /1 afslag på tilladelse til sterilisation 4, stk. 1 nr. 2 og stk. 2 Moren til en 19-årig kvinde anmodede ankenævnet om tilladelse til sterilisation af hendes datter, efter at samrådet ved Fyns Amt havde afslået hendes anmodning. Anmodningen var begrundet i, at datteren kort efter sin fødsel udviklede en hjerneskade som følge af nyresygdom, og at hun nu var svært udviklingshæmmet. I en speciallægeerklæring fremgik, at kvinden ikke var i stand til at klare sig selv og således heller ikke i stand til at tage vare på et barn. På grund af sin nyresygdom tålte hun ikke at blive gravid. Datteren havde været forsøgt behandlet med p-piller, men dette bevirkede forhøjede levertal og P-piller var derfor ikke anvendelige. Hun anvendte pt. hormonspiral, men der ønskedes en mere sikker og permanent løsning, bl.a. med begrundelse i, at det belastede datteren at skulle i narkose, hver gang hun skulle have skiftet spiralen. Ankenævnet stadfæstede samrådets afslag. Ankenævnet fandt, at datteren på grund af alvorlig sjælelig og legemlig lidelse var ude af stand til at tage vare på et barn, og at denne tilstand var af varig karakter. Ved vurderingen af, hvorvidt forebyggelse af svangerskab kunne opnås på anden måde end ved sterilisation, oplyste ankenævnet, at der normalt ikke stilles krav om anvendelse af antikonception, der kræver operative indgreb eller narkose. Ankenævnet var imidlertid enigt med samrådet i, at den allerede oplagte hormonspiral i en årrække fremover ville være en velfungerende antikonceptionsbehandling. Forebyggelse af svangerskab var således med rimelighed allerede opnået på anden måde. Efter lovens 4, stk. 2 var der derfor ikke pt. grundlag for at tillade sterilisation og ankenævnet stadfæstede derfor samrådets afgørelse /1 afslag på tilladelse til sterilisation 4, stk årig kvinde anmodede ankenævnet om tilladelse til sterilisation, efter at samrådet ved Vestsjællands Amt havde afslået hendes anmodning. Anmodningen var begrundet med, at kvinden led af føtalt alkoholsyndrom, idet hendes mor var misbruger af både alkohol og stoffer under graviditeten. Hun havde ikke længere kontakt med nogen af sine forældre. Hun boede på et opholdssted for udviklingshæmmede. Hun havde en kæreste og var seksuelt aktiv. Af en speciallægeerklæring fremgik, at kvinden havde en svag begavelse og led af personlighedsforstyrrelse, beslægtet med borderlinetypen. Det fremgik endvidere, at der muligvis i årenes løb kunne indtræde en vis modning og stabilisering. Kvinden brugte på tidspunktet p-piller. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet nævnet, som samrådet, lagde vægt på, at der var mulighed for senmodning samt på, at svangerskab kunne forebygges på anden måde, enten ved P-piller eller ved anden sikker prævention. Der blev derfor meddelt afslag under henvisning til lovens 4, stk. 2.

33 33 6. Bilag 6.1. Referat af ankenævnets møder med samrådene i foråret Referat af ankenævnets møder med samrådene foråret 2005 Ankenævnet har i foråret 2005 afholdt møder med samrådene. Møderne er afholdt I Ålborg den 8. marts 2005, med deltagelse af samrådene i Nordjyllands Amt og Viborg Amt. I Roskilde den 2. april 2005 med deltagelse af samrådene i Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Roskilde Amt I Åbenrå den 26. april 2005 med deltagelse af samrådene i Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Fyns Amt I Århus den 9. maj 2005 med deltagelse af samrådene i Århus Amt og Ringkøbing Amt I København den 30. maj 2005 med deltagelse af samrådene i Københavns kommune, Københavns Amt, Frederiksberg kommune og Bornholms regionskommune. Ankenævnet har på alle møderne været repræsenteret af de faste medlemmer, dommer Torben Hvid, overlæge Erik B. Obel og lektor Birgit Petersson, dog var Torben Hvid fraværende i Ålborg. Endvidere har ankenævnets sekretær Grethe Bramow deltaget i samtlige møder. På møderne var følgende emner på dagsordenen: Ankenævnets punkter: 1. Fosterreduktion 2. Uden for dagsordenen blev der under dette punkt tillige drøftet hvilke regler der gælder for stedlig kompetence. 3. Tyngden af den genetiske indikation: dels betydningen af risikovurdering ctr. egentlig diagnose, dels alvorligheds -kriteriet opfølgning på orientering fra Ankenævnet af 14. januar I hvilket omfang der beskikkes værge for unge under 18 år, der er ude af stand til at forstå indgrebet ( 5 og 6 i lov om svangerskabsafbrydelse, 6 og 7 i lov om sterilisation m.v.), herunder det tilfælde, at en kvinde bliver gift og skilt igen inden det fyldte 18. år. 5. Anvendelse af 3, stk. 1, nr. 2, når graviditeten skyldes omstændigheder, der er omfattet af straffelovens Behovet for indhentelse af aktuelle oplysninger herunder lægelig/psykiatrisk vurdering ved tilladelse til sterilisation af psykisk udviklingshæmmede

34 34 Ankenævnet har på en række punkter lovet tilbagemeldinger om nævnets konklusioner på drøftelserne. Disse tilbagemeldinger er indarbejdet i referatet og fremhævet med kursiv. Ad pkt. 1: Fosterreduktion Torben Hvid gennemgik ved overhead lovens systematik, og betingelserne for at opnå fosterreduktion. Gennemgangen skal ikke gengives her, der henvises til vedhæftede planche. Det skal dog nævnes, at Torben Hvid fremhævede, at 3a og 3b er en udtømmende opremsning af de hensyn, der kan begrunde fosterreduktion og at der således ikke kan ske fosterreduktion af sociale grunde. I adskillige høringssvar i forbindelse med lovens tilblivelse var der ønske om mulighed for reduktion på social indikation. Problemstillingen er nøje overvejet og folketinget har bevidst fravalgt de sociale forhold som grundlag for reduktion. Der kan derfor ikke under nogen omstændigheder gives fosterreduktion af sociale grunde. En kvinde med flerfoldgraviditet kan naturligvis få tilladelse til abort efter bestemmelserne i 3, stk. 1 nr. 1-6 på lige vilkår med en kvinde med et enkelt foster - men så skal alle fostrene aborteres. Kvinden kan ikke som det mindre i det mere vælge fosterreduktion. Det blev endvidere fremhævet, at betingelserne for at opnå reduktion af et sygt foster efter 3a stk. 3 er de samme som de betingelser, der gælder for abort efter 3, stk. 1 nr. 3. Opmærksomheden blev endelig henledt på, at fosterreduktion efter 3a, stk. 3 altid kræver tilladelse fra samrådet også selv om indgrebet foretages før 12.uge. Begrebet: Væsentligt formindske en risiko blev diskuteret. På grund af de risici der er forbundet med trillingesvangerskaber antages det i bemærkningerne til lovforslaget, at betingelsen altid vil være opfyldt, hvor kvinden er gravid med 3 fostre eller flere. Formindskelsen af disse risici vil imidlertid normalt kun tilsige, at der sker reduktion til to fostre. Et tvillingesvangerskab vil normalt ikke medføre de samme risici og der kan derfor ikke ske reduktion til eet foster, medmindre der er særlige medicinske grunde til det. Sammenfattende kan man sige, at retstilstanden er den, at en kvinde, der er gravid med 3 eller flere fostre, inden udgangen af 12. uge vil have adgang til at få antallet af fostre reduceret til to, mens en kvinder, der er gravid med tvillinger, ikke vil have adgang til fosterreduktion, medmindre der foreligger særlige lægelige omstændigheder, der begrunder reduktionen. Begrebet særlige omstændigheder Efter 12. svangerskabsuge skal der endvidere foreligge særlige omstændigheder. Som eksempler herpå nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, at det først efter udløbet af 12. uge konstateres, at kvinden venter trillinger, eller at hun lider af en sygdom, f.eks. en hjertesygdom, der gør at det vil være særlig risikabelt for hende at gennemføre et flerfoldssvangerskab, eller at risikoen f.eks. for kvindens helbred er større end først antaget. Der skal altså som hovedregel foreligge oplysninger om risici eller en ændret vurdering, der ikke forelå inden udløbet af 12. uge. Der tænkes ikke på at andre omstændigheder f.x. sociale forhold kan begrunde reduktion efter 12.uge. Efter formuleringen i bemærkningerne til lovforslaget tænkes der umiddelbart heller ikke på, at der er tale om særligt alvorlige forhold, men ankenævnet vil ikke udelukke at særlige omstændigheder fortolkes således

35 35 at der nu efter 12. uge skal stilles krav til indikationens styrke. Ligesom ved svangerskabsafbrydelse skal de hensyn, der taler for fosterreduktion, nemlig efter bemærkningerne være mere tungtvejende jo længere fremme graviditeten er og reduktion på et levedygtigt foster kan kun foretages ved alvorlige misdannelser altså ganske svarende til reglerne for abort. Derudover er ankenævnets konklusion, at en kvinde, der i god tid før udløbet af 12. uge bliver bekendt med, at hun venter trillinger, og som uden nogen særlig grund først efter 12. uge bestemmer sig for reduktion, skal have afslag. Hvad der i øvrigt kræves for at der foreligger særlige omstændigheder er vanskeligt at forudse. Ankenævnet afventer hvordan tingene udvikler sig. Der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt der kan søges fosterreduktion på grundlag af psykisk helbred. Torben Hvid svarede, at tilladelse kan gives, såfremt en fosterreduktion væsentligt formindsker en risiko for kvindens sjælelige helbred, jf. 3a, stk. 1. Torben Hvid refererede en konkret sag, hvor en tysk kvinde samtidig havde henvendt sig til to forskellige hospitaler i hver sin ende af landet og fået to forskellige afgørelser ved de respektive samråd. Sagen drejede sig om 38-årig tysk kvinde, der var gravid med trillinger. Hun var i 13. uge, da hun henvendte sig til et dansk hospital og anmodede om fosterreduktion til eet foster. De tyske læger havde ikke ønsket at udføre fosterreduktionen, da den tyske lovgivning på området var uklar. Baggrunden for hendes ønske om reduktion var, at to af fostrene var monochoriske (har fælles moderkage), med deraf følgende risiko for transfusionssyndrom. Det vurderes på det danske hospital, at risikoen for at udvikle transfusionssyndrom var 15% og det oplystes, at transfusionssyndrom vil være en katastrofal situation i dette tilfælde, hvor der er trillinger. Ved et samråd fik hun afslag med følgende begrundelse: finder samrådet, at der ikke er indikation for fosterreduktion i henhold til lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion 3a stk. 2, idet der ikke er en aktuel tilstand hos fostrene, som kan betegnes som beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden. Samrådet er klar over, at en trillingegraviditet, hvoraf to fostre er monochoriske, på sigt kan indebære en risiko for fostrene, men finder det tvivlsomt, om dette giver belæg for fosterreduktion, jf. stk. 3. Samrådet har derfor ikke taget stilling til reduktion fra 3 til 1 foster, som kunne være hensigtsmæssigt af anatomiske og fysiologiske grunde for at reducere risikoen for 1 tilbageblevet foster mest muligt. Samme dag som denne afgørelse blev truffet henvendte kvinden sig til et andet hospital, der efter en scanning fremkom med en tilsvarende risikovurdering. Samrådet gav her tilladelse efter 3a, stk. 2 uden yderligere begrundelse. Sagen gav anledning til en del indlæg og overvejelser. Det blev bl.a. fremhævet, at den monochoriske graviditet truede hele graviditeten, og ikke kun de monochoriske tvillinger, bl.a. i kraft af en betydelig risiko for for tidlig fødsel. Fra det samråd, der gav afslag, blev det bl.a. anført, at kvinden hele tiden, og også før udløbet af 12. svangerskabsuge, havde vidst, at der var 3 fostre og at der derfor intet nyt var i sagen. Man havde derfor fundet, at der ikke var særlige omstændigheder, der kunne begrunde tilladelse efter udløbet af 12. uge. Samtidig havde samrådet været i tvivl om, hvorvidt den omstændighed, at de to fostre var monochoriske tvillinger, indikerede, at risikoen var tilstrækkelig stor.

36 36 Ankenævnet har efterfølgende overvejet problemstillingerne. Ankenævnet er kommet til følgende konklusioner: 1. Det forhold, at tvillinger i en tvillingegraviditet er monochoriske, giver ikke i sig selv en sådan risiko for transfusionssyndrom, at der uden videre kan gives tilladelse til abort af begge fostre efter 3, stk. 1 nr Det følger heraf, at der i det beskrevne tilfælde ikke kan gives tilladelse til fosterreduktion fra tre til to fostre efter bestemmelsen i 3a, stk Tilbage er spørgsmålet om der kan gives tilladelse efter 3a, stk. 2, som følge af den generelle risiko for fostrene. Det er ankenævnets opfattelse, at to monochoriske fostre ud af tre indebærer en sådan risiko for komplikationer, herunder ved for tidlig fødsel, også for det tredje foster, at der er grundlag for at reducere med de to monochoriske til ét foster efter reglen i 3a, stk. 1. Reduktion med denne begrundelse efter udløbet af 12. uge forudsætter imidlertid efter 3a, stk. 2, at der foreligger særlige omstændigheder. I den konkrete sag forelå der ret beset ingen særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at kvinden først henvendte sig efter udløbet af 12. svangerskabsuge. Der burde derfor af denne grund være givet afslag. Blanket Der er udarbejdet en ny blanket A. Den kan rekvireres hos Dafolo, men gamle lagre kan bruges op med fornødne ad hoc ændringer.. Ad pkt. 2: Tyngden af den genetiske indikation Ankenævnets orientering af 14. januar 2005 om indikation for tilladelse efter 3, stk. 1 nr. 3 blev gennemgået, bl.a. set i lyset af Sundhedsstyrelsen nye retningslinier for fosterdiagnostik. Ankenævnet forventer, at tilbuddet om fosterdiagnostik til alle kvinder kombineret med tidens trend om ønsket om det perfekte, vil medføre et større pres på samrådene for at opnå tilladelse, og at der fremover vil opleves flere grænsetilfælde, såvel hvad angår risikoens størrelse, som alvoren af de mulige defekter. Ankenævnet fremhævede, at diagnostikken skal anvendes så langt som muligt for at opnå det bedst mulige beslutningsgrundlag. Der bør endvidere foreligge en prognose og en vurdering af behandlingsmulighederne. Tilladelse bør kun gives ved en markant øget risiko. En risiko på 3% er som nævnt i Ankenævnets orientering ikke tilstrækkelig, når den generelle baggrundsrisiko er 2-3%. Ankenævnets udtalelse om, at konstatering af nakkefold ikke var tilstrækkelig indikation, gav anledning til en del kritik og debat. Det blev fremført, at der ved en nakkefold på 6 mm og derover var meget stor risiko for defekter af forskellig art, og kun 30% chance for et normalt barn. Efter diskussionen på møderne har ankenævnet besluttet at fastholde kravet om, at der skal foretages rimelige diagnostiske undersøgelser, der kan be- eller afkræfte mistanken om en given lidelse, inden der træffes afgørelse om svangerskabsafbrydelse. I de tilfælde, hvor risikoen er betydelig og hvor yderligere diagnostiske undersøgelser enten ikke kan be- eller

37 37 afkræfte alle de mulige defekter, eller hvor en sådan undersøgelse først kan foretages langt senere i graviditeten, vil ankenævnet ikke kræve, at der foretages yderligere undersøgelser. Ud fra disse kriterier vil Ankenævnet herefter anse en nakkefold på 6 mm eller mere for tilstrækkelig indikation for tilladelse efter 3, stk. 1 nr. 3. De rutinemæssige nakkefoldsscanninger er dog endnu nye, og rutine og praksis er meget forskellig rundt omkring i landet. Det er derfor yderst vigtigt at følge udviklingen, og ikke mindst have fokus på hvilken information der er blevet givet til den gravide/parret, således at der foreligger et reelt valg og ikke automatik i forhold til abort, ligesom sværhedsgraden af fundene nøje vurderes. Dette informationskrav er også understreget af Sundhedsstyrelsen, Ankenævnet lægger således fortsat vægt på, at samrådet sikrer sig, at der givet grundig vejledning. Det blev på et af møderne nævnt, at mange forældre beslutter sig straks de hører undersøgelsesresultatet og derefter ikke ønsker vejledning. Forældrene kan naturligvis ikke påtvinges en vejledning de ikke ønsker, men det bør i så fald fremgå af hospitalets oplysninger, at vejledning er tilbudt, men afslået. Det faktum, at der er uenighed om hvor grænsen for nakkefoldens tykkelse skal sættes i forhold til yderligere undersøgelser fx fostervandsprøver - hvor Sundhedsstyrelsen angiver en risiko 1 til 250 som grænsen, mens praksis varierer og nogle steder er 1 til 300, andre 1 til medfører også at en vis forsigtighed/årvågenhed er nødvendig. Ligeledes det faktum, at der ud fra Sundhedsstyrelsens tal vises en usikkerhed ved screeningen, betyder at der skal være et øget oplysningsniveau. (Efter møderækken er der nu rejst en sag i Patientklagenævnet, fordi der trods en negativ test blev født et barn med handikap. Dette viser at parret ikke har forstået informationen og ikke forstået at ingen test er 100 % rigtig). Med Sundhedsstyrelsens eksempel, vil en screening af de godt , der aktuelt er gravide og ønsker at føde, medføre, at der findes 3375, hvor prøven viser unormale forhold som skal videreundersøges. Med den sikkerhed, der er fastlagt i Sundhedsstyrelsens regneeksempel, findes der 375 af disse, der er sandt positive, altså fejler noget. Men samtidig er der også 40, der får at vide at alt er normalt, men hvor fostret alligevel har en sygdom. Vi ved også at der er en risiko for spontan abort på 1% med fostervandsprøven/moderkagebiopsien, så derfor vil der være enkelte af graviditeterne, der bliver til spontane aborter i vores iver efter at finde de 375, der med rimelig stor sikkerhed fejler noget. Men selv her er det vigtigt at huske at sværhedsgraden af lidelsen ikke altid er klar og skal diskuteres. Ankenævnet har tidligere fremhævet et ekstra Y-kromosom ( XYY) som en anomali hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved om graden af skader skal medføre abort. Nævnets afsluttende budskab var, at udviklingen kræver en skærpet opmærksomhed. Det er tid at standse op og være sig bevidst, at der skal foretages en konkret vurdering af såvel fare-kriteriet, som alvorligheds-kriteriet. Ad pkt. 3 I hvilket omfang der beskikkes værge for unge under 18 år, der er ude af stand til at forstå indgrebet ( 5 og 6 i lov om svangerskabsafbrydelse, 6 og 7 i lov om sterilisation m.v.), herunder det tilfælde, at en kvinde bliver gift og skilt igen inden det fyldte 18. år.

38 38 Punktet var sat på dagsordenen for at følge op på orienteringen i Ankenævnets årsberetning for 2003 (pkt.4.4.2) Spørgsmålet var, om der skal beskikkes en særlig værge for en person, der er under 18 år, og som er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, og derfor omfattet af 6, stk. 2 eller om forældremyndighedsindehaveren alene kan ansøge på den mindreåriges vegne efter reglen i. 7. Ankenævnet havde hidtil fortolket bestemmelserne således at der i et sådant tilfælde efter reglen i 6, stk. 2 skulle beskikkes en særlig værge, uanset om der var en forældremyndighedsindehaver, men efter drøftelse med Justitsministeriet har Civilretsdirektoratet meddelt ankenævnet, at beskikkelse af særlig værge ikke er nødvendig i disse situationer, idet forældremyndighedsindehaveren kan ansøge på den mindreåriges vegne efter reglen i 7. Det blev i øvrigt præciseret, at unge under 18 år, der har været gift men som bliver skilt igen inden de fylder 18, er myndige. Har de først været gift, og dermed myndige, genoplives umyndigheden ikke igen. På et af møderne blev der spurgt om, hvorvidt der efter ansøgning fra forældremyndighedsindehaveren kan gives tilladelse til sterilisation af en ung intellektuelt reduceret kvinde, som selv giver udtryk for, at hun gerne vil være gravid. Spørgsmålet blev besvaret benægtende. Når hun kan udtrykke et ønske om at blive gravid, må der være en formodning for, at hun forstår hvad det handler om. Der kan derfor ikke gives tilladelse uden hendes egen anmodning. Baggrunden er, at man ikke tvangssteriliserer i Danmark, selv om holdningen har sin pris ved en senere tvangsfjernelse af et eventuelt barn. På et møde blev forelagt en konkret sag, der drejede sig om en 25-årig svært mentalt retarderet kvinde, der søgte om sterilisation. Hun fungerede på et udviklingstrin svarende til 4-6-årig, på visse områder ned til 2 års alderen og andre områder muligt op til 7 års alderen. Hun gav selv udtryk for forståelse for, at hun ønskede sig steriliseret, og forståelse for, at hun så aldrig ville kunne få børn. Hun ville ikke kunne varetage et barns tarv og angav selv, at hun ikke var god nok til at passe et barn. Hendes præventionsmuligheder var svært begrænset til P-piller, der gav bivirkninger, som ud fra et lægeligt skøn burde medføre, at hun ophørte hermed. Samrådet havde fundet, at samrådsbehandling var ufornøden, idet ansøgeren skønnedes selv at kunne tage stilling til indgrebet. Torben Hvid fandt med henvisning til ansøgerens funktionsniveau, at det var betænkeligt, at hun søgte på egen hånd, og at ansøgningen burde være tiltrådt af en værge efter 7 og behandlet i samrådet. Til gengæld var han enig i, at tilladelse burde gives. På et af møderne blev der rejst spørgsmål om betingelserne for at give tilladelse til personer, der er omfattet af 6, stk. 2 og 7, men som er over 25 år. Dette spørgsmål blev herefter drøftet på de efterfølgende møder. Det viste sig, at der er forskellig opfattelse af, om disse personer skal opfylde betingelserne i 4 for at kunne få tilladelse. En del samråd, (samt ankenævnets formand), var af den opfattelse, at disse personer ikke skulle opfylde betingelserne i 4, men at omstændighederne blot skulle tale for en tilladelse, jf. ordlyden i 6, stk. 2. Andre samråd mente under henvisning til justitsministeriets vejledning, at betingelserne i 4 skulle være opfyldt. Det er ubestrideligt, at det i Vejledning om sterilisation (vejledning nr. 208 af 16. december 1998) side 2 venstre spalte under punkt 1 og punkt 2 er anført at betingelserne i lovens 4 tillige skal være opfyldt. Det er imidlertid ankenævnets opfattelse, at denne forståelse ikke

39 39 har direkte dækning, hverken i lovteksten eller i bemærkningerne til lovforslaget. Ankenævnet har derfor rettet henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeriet med anmodning om en udtalelse om, hvorledes loven skal forstås. I skrivende stund er der ikke modtaget svar, og ankenævnet vil derfor vende tilbage hertil. Ad pkt. 4: Anvendelse af 3, stk. 1, nr. 2, når graviditeten skyldes omstændigheder, der er omfattet af straffelovens 222 Nævnet har inden for kort tid havde haft et par sager, hvor der var givet afslag til en 14 årig pige under henvisning til, at de sociale forhold ikke var tilstrækkeligt belastede til at begrunde en tilladelse sent i graviditeten ( uge), ligesom man har kendskab til sager, hvor samrådet efter en social vurdering har givet tilladelse til 14-årige med henvisning til 3, stk. 1 nr. 6. Nævnet henledte i den forbindelse opmærksomheden på reglen i 3, stk. 1, nr. 2, der omhandler svangerskabsafbrydelse i situationer, som er nævnt i straffelovens Efter straffelovens 222 er det strafbart at have samleje med et barn under 15 år. Det betyder, at en pige, der er blevet gravid mens hun var 14 år eller yngre altid kan få tilladelse efter 3, stk. 1 nr. 2, lige frem til det tidspunkt, hvor fosteret må formodes at være levedygtigt. Det er ikke nødvendigt at foretage en social vurdering - grundlaget for tilladelse efter 3, stk. 1, nr. 2 er alene det strafbare forhold. Der vil altid være tale om et strafbart forhold, når der er tale om samleje med en pige under 15 år. Det er pigens alder på tidspunktet for samlejet, der er afgørende og det er uden betydning om pigen i mellemtiden er fyldt 15 år. Det er også uden betydning om samlejet har fundet sted frivilligt, ligesom det er uden betydning at gerningsmanden i det konkrete tilfælde ikke kan straffes, f.eks. fordi han er jævnaldrende og derfor under den kriminelle lavalder. Ad pkt. 5: Behovet for indhentelse af aktuelle oplysninger herunder lægelig/psykiatrisk vurdering ved tilladelse til sterilisation af psykisk udviklingshæmmede, lovens 6, stk. 2 og 7. Punktet blev sat på dagsordenen efter der på det første møde i møderækken var stillet spørgsmål til en konkret afgørelse og rejst kritik af ankenævnets krav om, at der altid skal foreligge en aktuel erklæring fra speciallæge i psykiatri som grundlag for sagsbehandlingen. Den konkrete sag kan kort beskrives således: Der var tale om en 23-kvinde, der var udviklingshæmmet af ukendt årsag, men formentlig en fødselsskade. Hun boede i egen bolig, lavede selv mad, passede et skånejob og havde hjemmevejleder et par gange om ugen. Hun var tilkendt pension. Hun søgte om sterilisation i efteråret 2003 og fik af samrådet tilladelse i maj Samrådet behandlede sagen på grundlag af en samtale med ansøgeren samt tidligere undersøgelser. Den seneste undersøgelse, der forelå, var en neuropsykologisk undersøgelse, der var foretaget 5 år tidligere, i Undersøgelsen var foretaget med henblik at vurdere ansøgerens neuropsykologiske funktioner i forbindelse med erhvervsarbejde. Undersøgelsens konklusion lød på at kvinden havde betydelige funktionsvanskeligheder og anbefalede pension på mellemste niveau, samt beskæftigelse under beskyttede forhold. Desuden blev der anbefaler kontrol af pensionstilkendelse samt fornyet neuropsykologisk undersøgelse om 3 år med henblik på eventuel sen-

40 40 modning. I øvrigt forelå der lægelige oplysninger fra tiden efter fødslen samt undersøgelser af pigen som barn. Sagen havde været indsendt til gennemsyn og ankenævnet havde givet bemærkning om, der burde have foreligget en aktuel erklæring. Flere repræsentanter fra det pågældende amt fandt det ikke rimeligt i forhold til kvinden og hendes familie, at hun skulle udsættes for den yderligere belastning indhentelse af en ny psykiatrisk vurdering indebar. De fandt, at det måtte haves in mente, at der i de fleste tilfælde foreligger en lang historisk vurdering, som ikke blot bør kasseres. Begavelsesvurderingen går således også langt tilbage, og nye oplysninger vil altovervejende blot bekræfte de gamle. Der er som regel er så mange oplysninger om personen, at det er klart, at vedkommende aldrig vil kunne tage vare på et barn. Der blev tillige henvist til, at samrådet er tværfagligt sammensat med kompetence til at vurdere kvindens eventuelle potentiale for senmodning. Det blev anført, at der med en lav IQ på eksempelvis 50 kun er små chancer for senmodning. Det blev fra nævnets side fremhævet, at det i den 5 år gamle erklæring direkte var anført, at der for kvindens vedkommende kunne blive tale om senmodning. Dertil kom, at erklæringen var udfærdiget med et helt andet formål for øje. Ankenævnet henviste på de efterfølgende møder også til den sag, der er omtalt i årsberetningen fra 2003, (side 21) hvor samrådet gav tilladelse til sterilisation af en 18-årig dreng, - efter ankenævnets opfattelse på utilstrækkeligt grundlag. Under diskussionerne på de efterfølgende møder var der fra samrådenes side generelt opbakning til nævnets holdning. Der var lidt delte holdninger til, at ankenævnet kræver en psykiatrisk speciallæge-undersøgelse, men ankenævnet fastholdt dette under henvisning til, at der ud over en vurdering af udviklingsstadie er behov for helhedsvurdering, hvori også indgår sociale og psykiatriske momenter, ligesom der skal foretages en vurdering af mulighederne for senmodning. Endelig skal kvindens evne til anvende prævention vurderes, hvilket er en lægelig vurdering. Diskussionerne har ikke givet ankenævnet anledning til at ændre opfattelse. Det er således fortsat et krav, at der foreligger en aktuel, psykiatrisk speciallægeundersøgelse, der indhentet til brug for sagen med det formål at vurdere ansøgerens evne til at tage vare på børn, mulighederne for senmodning, og mulighederne for at anvende prævention. Samrådenes emner: Samrådsmedlemmernes habilitet Der blev forelagt en problematik, hvor der er personsammenfald i den tyndt besatte ferietid. Nævnet svarede, at sammenfald så vidt muligt undgås. Om nødvendigt kan man forsøge at få en anden overlæge beskikket ad hoc. Kun helt undtagelsesvist kan det i en nødsituation være acceptabelt, at den undersøgende læge også deltager i samrådsbehandlingen. Den fremtidige placering af samrådene efter kommunalreformen.

41 41 Der var fra flere sider fremsat ønske om en orientering. Ankenævnet måtte skuffe, idet man ikke var i besiddelse af mere konkrete oplysninger. Eventuelt: Stedlig kompetence Der blev rejst spørgsmål om samrådenes stedlige kompetence. Det viste sig, at der rundt om i landet er forskellig praksis i de tilfælde, hvor en kvinde henvender sig til et samråd i et amt, hvor hun ikke bor. Nogle samråd henviser til bopælsamtet, mens andre samråd behandler sagen evt. med orientering til bopælsamtet. Hverken loven eller nogen af de i medfør af loven udstedte forskrifter indeholder regler om stedlig kompetence. Det betyder efter ankenævnets opfattelse, at en kvinde kan henvende sig til det samråd, som hun ønsker og at samrådet har pligt til at behandle de sager, der bliver indbragt. Dette afskærer dog ikke, at man efter aftale med kvinden og bopælsamtet i tilfælde, hvor det skønnes praktisk og hvor det kan ske uden væsentlig forsinkelse, henviser sagen til bopælsamtet. Henvisning bør ikke finde sted, hvis graviditeten er så vidt fremskredet af selv få dages forsinkelse kan få betydning for om tilladelse kan gives. Problemstillingen er navnlig aktuel i relation til unge piger på efterskole. Der blev efterlyst en hjemmeside for ankenævnet. Ankenævnet kunne oplyse, at en sådan er planlagt, men sat i bero på den endelige afklaring af ankenævnets tilhørsforhold. Der er nu oprettet en hjemmeside som en pind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Opsætning og indhold er ikke endeligt fastlagt. Udskrivningsbreve Ankenævnet oplyste på forespørgsel, at det ikke er et krav, at der skal ligge udskrivningsbrev efter abortindgrebet i sagen. Ankenævnet har på møderne givet udtrykt tilfredsheds med det arbejde, som nævnet ser fra samrådene. November 2005

42 Gældende forskrifter. De gældende love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. kan også ses på ankenævnets hjemmeside Lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Bekendtgørelse af lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Herved bekendtgøres lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 11. september 2002, med de ændringer, der følger af lov nr. 435 af 10. juni Kapitel 1 Betingelser for svangerskabsafbrydelse 1. En kvinde kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og kvinden, efter at reglerne i 8 er iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse. 2. Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægeligt begrundet. 3. Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis: 1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af kvindens helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af hendes øvrige livsforhold, 2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens 210 eller , 3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, 4) kvinden på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde, 5) kvinden på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde, eller 6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belastning af kvinden, som ikke kan afværges på anden måde, således at det af hensyn til kvinden, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages hensyn til kvindens alder, arbejdsbyrde og personlige forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæssige forhold. Stk. 2. Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte kvinden for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer. Stk. 3. Må fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det. Kapitel 1 A Betingelser for fosterreduktion 3 a. En kvinde, der er gravid med flere fostre, kan uden særlig tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være

43 43 levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet. Stk. 2. Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 3. Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en kvinde få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Stk. 4. Må fosteret i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde antages at være levedygtigt, kan tilladelse til fosterreduktion kun gives, hvis de i stk. 3 nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det. 3 b. Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægeligt begrundet. Kapitel 2 Samråd og ankenævn 4. Justitsministeren opretter for hver amtskommune og for Københavns henholdsvis Frederiksberg og Bornholms Kommune et eller flere samråd, der afgør sager efter 3, 3 a, stk. 2 og 3, 5, stk. 2, og 6, stk. 2 og 3. Et samråd består af en medarbejder ved amtskommunen (kommunen) med juridisk eller social uddannelse samt to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi eller kirurgi og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af justitsministeren, består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst tre medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de to andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi eller kirurgi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Stk. 4. Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af justitsministeren for indtil 4 år ad gangen. Stk. 5. Justitsministeren fastsætter forretningsordenen for samrådene og ankenævnet. Kapitel 3 Fremgangsmåden 5. Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes af kvinden selv. Stk. 2. Er kvinden på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller værgen. 6. Er kvinden under 18 år, og har hun ikke indgået ægteskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen. Stk. 2. Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke efter stk. 1 ikke indhentes. Samrådets afgørelse kan af kvinden indbringes for ankenævnet.

44 44 Stk. 3. Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om samtykke efter stk. 1 nægtes. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller forældremyndighedens indehaver. 7. (Ophævet) 8. Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes over for en læge eller over for en amtskommune eller i København og på Frederiksberg og Bornholm kommunen. Stk. 2. Fremsættes anmodningen over for en læge, skal denne gøre kvinden opmærksom på, at hun ved henvendelse til amtskommunen (kommunen) kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmodningen over for en amtskommune (kommune), skal kvinden, hvis hun ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt. Stk. 3. Kvinden skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter 5, stk. 2, eller samtykke efter 6, stk. 1. Stk. 4. Skønner lægen, at betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i 1, 2, 3 a, stk. 1, eller 3 b ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge anmodningen med sin udtalelse for amtsrådet (kommunalbestyrelsen). Stk. 5. Forud for og efter indgrebet skal kvinden tilbydes en støttesamtale. Justitsministeren fastsætter de nærmere regler herom. Stk. 6. Fremsættes der anmodning om svangerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder som nævnt i 3, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i 3 a, stk. 3, skal kvinden tilbydes oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning hos relevante handicaporganisationer m.v. 9. (Ophævet) 10. Svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge og fosterreduktion må kun foretages af læger på amtskommunale, Bornholms Kommunes og Hovedstadens Sygehusfællesskabs sygehuse. Stk. 2. Læger, sygeplejersker, jordemødre, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, for hvem det strider mod deres etiske eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor. Tilsvarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte erhverv. 10 a. En kvinde, som har bopæl her i landet, har ret til at få sit svangerskab afbrudt eller få reduceret antallet af fostre på amtskommunale, Bornholms Kommunes og Hovedstadens Sygehusfællesskabs sygehuse, når betingelserne i 1, 2, 3, 3 a eller 3 b er opfyldt. 11. Udgifterne i anledning af svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion afholdes af bopælsamtskommunen i henhold til lov om sygehusvæsenet eller lov om offentlig sygesikring. 12. Justitsministeren fastsætter regler om anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion og om behandling af sager herom. Kapitel 4 (Ophævet) Kapitel 5 Straffebestemmelser 14. En læge, der afbryder en andens svangerskab eller foretager fosterreduktion, uden at betingelserne i 1, 2, 3 a, stk. 1, eller 3 b er opfyldt, og uden at der foreligger tilladelse efter 3 eller 3 a, stk. 2 eller

45 45 3, straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, med fængsel indtil 2 år, under formildende omstændigheder med bøde. Stk. 2. En læge, der afbryder en andens svangerskab eller foretager fosterreduktion, uden at betingelserne i 5, 6 og 8, stk. 3, er opfyldt, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Stk. 3. Den, som uden at være læge afbryder en andens svangerskab eller foretager fosterreduktion, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Stk. 4. Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på den, der bistår ved den pågældende virksomhed. 15. (Ophævet) 16. Overtrædelser, der begås af uagtsomhed, straffes ikke. 17. Loven træder i kraft den 1. oktober Kapitel 6 Ikrafttræden m. v. Stk. 2. Lov nr. 120 af 24. marts 1970 om svangerskabsafbrydelse m.v. ophæves. 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland

46 Bekendtgørelse nr. 541 af 16/06/2004 Bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion I medfør af 8, stk. 5, og 12 i lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004, fastsættes: 1. Anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion skal indeholde oplysning om kvindens navn, personnummer og bopæl. Stk. 2. Den, der fremsætter en anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter lovens 5, stk. 1 eller 2, skal underskrive anmodningen. Det samme gælder for den, der afgiver samtykke efter lovens 6, stk For værgebeskikkelse efter lovens 5, stk. 2, finder bestemmelsen i værgemålslovens 50 tilsvarende anvendelse. Der skal fortrinsvis beskikkes en person, som ved slægtskab, svogerskab eller venskab er nært knyttet til kvinden. Stk. 2. Er der allerede beskikket en værge for kvinden, kan den pågældende beskikkes, hvis det findes hensigtsmæssigt. 3. Inden indgrebet foretages, skal den læge, der vejleder efter lovens 8, stk. 3, og kvinden ved deres underskrift bekræfte, at vejledning har fundet sted. Det samme gælder den indehaver af forældremyndighed eller værge, der er nævnt i lovens 5, stk. 2, og 6, stk. 1. Er kvinden omfattet af lovens 5, stk. 2, skal hun dog ikke bekræfte, at vejledning har fundet sted. 4. Kvinden skal tilbydes, at der afholdes en støttesamtale før og efter et indgreb. Ved anmodning om svangerskabsafbrydelse er formålet med samtalen før indgrebet at sikre, at kvinden kan få støtte til at træffe beslutning om at gennemføre eller afbryde svangerskabet. Ved anmodning om fosterreduktion er formålet med samtalen før indgrebet at sikre, at kvinden kan få støtte til at træffe beslutning om, hvorvidt hun ønsker at få foretaget fosterreduktion under svangerskabet. Den efterfølgende samtale har til formål at afhjælpe eventuelle psykiske gener efter et indgreb. Stk. 2. Vejledning om støttesamtaler skal gives mundtligt og skriftligt af lægen i forbindelse med den i lovens 8, stk. 3, nævnte vejledning. Stk. 3. Kvinden og lægen skal ved deres underskrift bekræfte, at vejledning om støttesamtaler er givet. 3, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Støttesamtale kan finde sted i offentligt, privat eller frivilligt regi. 5. Hvor anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes efter lovens 3, stk. 1, nr. 3, eller 3 a, stk. 3, skal lægen endvidere tilbyde kvinden oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning fra relevante handicaporganisationer. 6. Klage efter lovens 4, stk. 2, kan indgives mundtligt eller skriftligt til amtskommunen (i København, på Frederiksberg og Bornholm til kommunen). 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 13. december 1996 om svangerskabsafbrydelse ophæves. Justitsministeriet, den 16. juni 2004

47 Cirkulære nr. 56 af 16/06/2004. Cirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion (Til amtskommunerne, kommuner, der ikke er omfattet af den amtskommunale inddeling, og Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation m.fl.) I medfør af 8, stk. 5, og 12 i lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004, fastsættes: Kapitel 1 Sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion uden tilladelse 1. Modtager en amtskommune eller en kommune, der ikke er omfattet af den amtskommunale inddeling, en anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i tilfælde, hvor betingelserne i lovens 1, 2, 3 a, stk. 1, eller 3 b for at foretage indgrebet uden samrådstilladelse skønnes opfyldt, udfærdiger amtskommunen (kommunen) indlæggelsesseddel og henviser kvinden til et sygehus, idet man samtidig orienterer hende om, hvilke oplysninger hun skal medbringe ved indlæggelsen. Svangerskabsafbrydelse inden 12. uge kan foretages både på offentlige og private hospitaler eller klinikker. Kvinden skal, hvis hun ønsker det, vejledes om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel, ligesom hun kan vejledes om muligheden for at bortadoptere barnet. Stk. 2. Ved henvisningen til sygehuset skal amtskommunen (kommunen) oplyse om 1) kvindens bopæl, eventuelle telefonnummer og personnummer, 2) at anmodningen er fremsat af kvinden selv eller eventuelt af en værge, 3) at der er samtykke fra forældremyndighedens indehaver, hvis kvinden er under 18 år og ikke har indgået ægteskab, og 4) at vejledning er foretaget i henhold til lovens 8, stk. 3 og 5-6. Kapitel 2 Forberedelsen af sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion efter tilladelse 2. Når amtskommunen (kommunen) modtager anmodning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, tilvejebringer den de sociale og lægelige oplysninger om kvindens forhold, der skønnes af betydning for samrådets bedømmelse af anmodningen. Undersøgelsesarbejdet bør tilrettelægges således, at der sikres størst mulig hurtighed i sagsbehandlingen, herunder at antallet af nødvendige personlige henvendelser til amtskommunen (kommunen) begrænses mest muligt. Stk. 2. Der bør i almindelighed indhentes erklæring fra kvindens sædvanlige læge, medmindre det er denne, der har henvist kvinden til amtskommunen (kommunen). Stk. 3. Ved ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse i medfør af lovens 3, stk. 1, nr. 1-6, eller tilladelse til fosterreduktion efter 3 a, stk. 2-5, foranlediger amtskommunen (kommunen) graviditetens alder fastslået af en speciallæge i gynækologi og obstetrik. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis denne allerede er fastslået. Amtskommunen (kommunen) kan i øvrigt med henblik på sagens oplysning, jf. stk. 1, foranledige kvinden undersøgt af speciallæge eller indlagt på sygehus til undersøgelse. Stk. 4. Er anmodningen begrundet i risiko for arvelig sygdom hos fostret, skal der i almindelighed indhentes en udtalelse fra et klinisk genetisk rådgivningscenter med landsdelsfunktion eller fra en speciallæge i klinisk genetik.

48 48 Stk. 5. Viser det sig under amtskommunens (kommunens) undersøgelse, at kvinden opfylder betingelserne for svangerskabsafbrydelse efter lovens 2 eller betingelserne for fosterreduktion efter lovens 3 b, henvises kvinden til et sygehus samtidig med, at amtskommunen (kommunen) sender resultatet af undersøgelsen til sygehuset. 3. Inden sagen forelægges for samrådet, skal amtskommunen (kommunen) sikre sig, at betingelserne i lovens 5, 6 og 8, stk. 2-3 og 5-6, og i 1, stk. 2 og 3-5 i bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion er opfyldt. Kapitel 3 Behandlingen i samrådet 4. Alle samrådets medlemmer deltager i behandlingen af hver sag. Er et af medlemmerne forhindret i at deltage i behandlingen af en sag, deltager den pågældendes stedfortræder. Stk. 2. Et medlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, hvis den pågældende i forbindelse med svangerskabet eller ansøgningen om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion har deltaget i undersøgelse, rådgivning eller behandling af kvinden. Et medlem kan endvidere ikke deltage i behandlingen af en sag, hvis medlemmet er inhabilt efter forvaltningslovens kap. 2. Stk. 3. Efter anmodning fra amtskommunen (kommunen) kan Justitsministeriet (Civilretsdirektoratet) ad hoc beskikke et medlem, hvis et medlem og dettes stedfortræder(e) ikke kan deltage i behandlingen af en sag. 5. Votering sker mundtligt under et møde. Votering kan dog ske på anden måde, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks. telefonisk. Stk. 2. Samrådet holder møde efter behov, dog mindst én gang ugentligt, hvis der foreligger sager til afgørelse. 6. Hvert medlem kan kræve, at der indhentes supplerende oplysninger gennem amtskommunen (kommunen), inden afgørelse træffes. Stk. 2. Samrådet kan, hvis nye oplysninger fremkommer, ændre et tidligere meddelt afslag, herunder afslag givet af ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation. Hvis sagen behandles i ankenævnet, underrettes nævnet omgående på telefon om sagens genoptagelse. 7. Sagernes behandling i samrådet skal fremskyndes mest muligt. I de tilfælde, hvor tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion inden udløbet af 12. svangerskabsuge er nødvendig, bør det særligt tilstræbes, at svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion kan foretages inden dette tidspunkt, også selv om et afslag påklages til ankenævnet. 8. Samrådets afgørelser indføres med angivelse af tid og sted for mødet og mødets deltagere i en særlig protokol, der ved mødets afslutning underskrives af medlemmerne. I protokollen anføres kvindens navn, personnummer og bopæl samt amtskommunens (kommunens) journalnummer. Hvis voteringen efter 5, stk. 1, 2. pkt., ikke sker mundtligt i et møde, skal alle samrådets medlemmer hurtigst muligt efter afgørelsen underskrive protokollen. Det er ikke nødvendigt, at alle medlemmer har underskrevet protokollen, før sagen eventuelt sendes til ankenævnet. Stk. 2. Ved tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion anføres i protokollen den eller de lovbestemmelser (indikation), i henhold til hvilken afgørelsen er truffet, og de diagnoser, der ligger til grund for afgørelsen. Stk. 3. Er kvinden under 18 år, og har hun ikke indgået ægteskab, og foreligger der ikke samtykke efter lovens 6, stk. 1, anføres dette i protokollen med angivelse af, om samtykke er søgt indhentet.

49 49 Stk. 4. Meddeler samrådet afslag, anføres begrundelsen for afgørelsen i protokollen. Er medlemmerne ikke enige om afgørelsen, anføres de forskellige begrundelser. Stk. 5. Kravet om begrundelse, jf. stk. 4, gælder også, når samrådet i medfør af lovens 6, stk. 3, meddeler tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om forældremyndighedens indehaver nægter samtykke. 9. Meddelelse om samrådets afgørelse kan gives af amtskommunen (kommunen) på samrådets vegne. Meddelelse til kvinden om afgørelsen og dennes begrundelse kan ske mundtligt. Tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter lovens 6, stk. 3, og afslag på svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal tillige meddeles skriftligt. Kvinden kan dog frasige sig at modtage skriftlige henvendelser på sin bopæl. Stk. 2. I tilfælde, der er omfattet af lovens 5, stk. 2, gives meddelelse også til værgen. Stk. 3. Giver samrådet, i tilfælde hvor kvinden er under 18 år og ikke har indgået ægteskab, tilladelse efter lovens 6, stk. 3, underrettes både kvinden og forældremyndighedens indehaver. Samtidig tilkendegives det de pågældende, at indgrebet vil kunne foretages, medmindre det inden for en nærmere angivet kort frist godtgøres over for amtskommunen (kommunen), at afgørelsen er indbragt for ankenævnet. Stk. 4. Meddelelse om afgørelsen sendes endvidere til den læge, der har henvist kvinden til amtskommunen (kommunen). Stk. 5. Afslag og tilladelser efter lovens 6, stk. 3, skal være ledsaget af en vejledning om adgangen til at klage over afgørelsen til ankenævnet. Stk. 6. Er der givet tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, sendes udskrift af samrådsprotokollen til det sygehus, der skal foretage indgrebet. Er det hensigtsmæssigt for sygehusets behandling, at der medsendes yderligere materiale, herunder amtskommunens (kommunens) journaler, skal dette ske under iagttagelse af forvaltningslovens 28. Kapitel 4 Klage over afslag 10. Indgives klage over samrådets afgørelse til amtskommunen (kommunen), indsender denne myndighed omgående bekræftet udskrift af samrådets afgørelse, journaler og andet materiale af betydning for sagen, alt i 4 eksemplarer, til ankenævnet. Ankenævnets adresse er: Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation, Civilretsdirektoratet, Æbeløgade 1, 2100 København Ø. Kapitel 5 Behandlingen i ankenævnet 11. Formanden bestemmer fordelingen af sagerne mellem ankenævnets medlemmer. Stk. 2. 4, stk. 2 og 3, gælder også for ankenævnets behandling af sager. 12. Votering sker mundtligt under et møde. Formanden kan dog bestemme, at votering sker på anden måde, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i særligt hastende sager. 13. Hvert medlem kan kræve, at der gennem amtskommunen (kommunen) tilvejebringes yderligere oplysninger. Stk. 2. Fremkommer der for ankenævnet oplysninger, der ikke forelå ved samrådets afgørelse, kan ankenævnet tage sådanne oplysninger i betragtning. Ankenævnet kan dog også tilbagesende sagen til samrådet til fornyet behandling.

50 Formanden skal ved arbejdets tilrettelæggelse sikre, at ankenævnets afgørelser træffes hurtigst muligt. I de tilfælde, hvor tilladelse til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion inden udløbet af 12. svangerskabsuge er nødvendig, bør det særligt tilstræbes, at svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion kan foretages inden dette tidspunkt. 15. Meddelelse om ankenævnets afgørelse sendes til kvinden og til amtskommunen (kommunen), der underretter kvindens læge og i tilfælde af tilladelse vedkommende sygehus efter de regler, der gælder for samrådets tilladelser. Stk. 2. I tilfælde, der er omfattet af lovens 5, stk. 2, underrettes også værgen om afgørelsen. Stk. 3. Har forældremyndighedens indehaver eller værgen klaget over samrådets afgørelse, underrettes de også om afgørelsen. Stk. 4. Ved tilladelse angives den eller de lovbestemmelser, i henhold til hvilken afgørelsen er truffet. Kapitel 6 Ankenævnets tilsynsførende virksomhed 16. Ankenævnet fører tilsyn med amtskommunernes (kommunernes) og samrådenes virksomhed i forbindelse med behandlingen og afgørelsen af ansøgninger om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Ankenævnet påser navnlig, at samrådene så vidt muligt følger en ensartet praksis. Stk. 2. Ankenævnet kan pålægge samrådene at indsende sager til gennemsyn i ankenævnet enten løbende eller i nærmere angivne sager. Stk. 3. Ankenævnet kan holde møder med samrådsmedlemmer, når det skønnes formålstjenligt. Stk. 4. Afgørelser af almindelig interesse skal meddeles samtlige samråd. 17. Samrådene skal indsende oplysninger om antallet af behandlede sager og disses art til ankenævnet på dettes foranledning. 18. Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 2004 Kapitel 7 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. Stk. 2. Cirkulære nr. 91 af 11. september 2002 om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse ophæves. Justitsministeriet, den 16. juni 2004 Lene Espersen /Christian Strøyer

51 Lov om sterilisation og kastration. Seneste lovbekendtgørelse er l0vbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994, med senere ændringslove (lov nr. 389 af 14/06/1995, lov nr. 145 af 25/03/2002 og lov nr. 435 af 10/06/2003). I lovteksten nedenfor er ændringslovene indarbejdet. lov om sterilisation og kastration Kapitel 1 Lovens område 1. Loven anvendes på indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt sættes ud af funktion (kastration), samt på andre indgreb, der varigt ophæver forplantningsevnen (sterilisation). Stk. 2. Indgreb og behandlinger for at helbrede legemlig sygdom omfattes ikke af loven. Kapitel 2 Sterilisation 2 Enhver, der er fyldt 25 år, kan uden tilladelse blive steriliseret Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer, der er umyndiggjort i personlig henseende, sindssyge eller åndssvage. 3. Selv om en kvinde er under 25 år, kan hun blive steriliseret uden særlig tilladelse, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægeligt begrundet. Stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og kvindens ægtefælle eller samlever er under 25 år, kan han i stedet få tilladelse til sterilisation, jf. dog 4, stk Er betingelserne i 2 eller 3 ikke opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis: 1) der på grund af arvelige anlæg hos ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever er en sådan fare for, at eventuelle børn vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at det må anses for ønskeligt at forebygge fødsler, 2) ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage omsorg for børn på forsvarlig måde, 3) der af særlige grunde er betydelig fare for, at ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever ikke kan gennemføre et fremtidigt svangerskab, eller at barnet ikke vil blive levedygtigt eller vil blive født med væsentlige beskadigelser, eller 4) de forhold, hvorunder ansøgeren og dennes familie lever, gør det påkrævet at undgå barnefødsel. Ved afgørelsen tages hensyn til familiens helbredsmæssige, boligmæssige og økonomiske forhold samt antallet af hjemmeværende børn og til, om det må forventes, at flere børn vil medføre en væsentlig belastning af forholdene gennem forringelse af ansøgerens helbredstilstand, betydelig forøgelse af dennes arbejdsbyrde eller på anden måde. Stk. 2. Ved afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på, om de forhold, der begrunder sterilisationen, kan antages at være af varig karakter, og om der er rimelig udsigt til, at forebyggelse af svangerskab kan opnås på anden måde. Stk. 3. Sterilisation af personer under 18 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige forhold taler derfor.

52 52 Kapitel 3 Samråd og ankenævn 5 Sager efter 3, stk. 2, 4, 6, stk. 2, og 7 afgøres af de samråd, der er oprettet i henhold til lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes for det ankenævn, der er oprettet i henhold til lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Stk. 3 Samrådet tiltrædes af en særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en person, der 1) er under 18 år, 2) er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens eller 3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et amtskommunalt eller et af Bornholms Kommunes eller Hovedstadens Sygehusfællesskabs sygehuse i medfør af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien Stk. 4. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Stk. 5. Justitsministeren beskikker dommere og stedfortrædere for disse efter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og kan omfatte flere samråd. Kapitel 4 Fremgangsmåden 6. Anmodning om sterilisation skal fremsættes af den, på hvem indgrebet skal foretages. Stk. 2 Er denne på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og af værgen. 7. Er den, på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og værgen. 8. (ophævet) 9. Anmodning om sterilisation fremsættes overfor en læge eller over for en amtskommune eller i København og på Frederiksberg og Bornholm kommunen. Stk. 2. Hvis betingelserne i 2 eller 3, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstændigheder som nævnt i 6, stk. 2, eller 7, henviser lægen eller amtskommunen (kommunen) den pågældende til sterilisationsbehandling. I modsat fald skal lægen forelægge anmodningen med sin udtalelse for amtsrådet (kommunalbestyrelsen). Stk. 3. Den, på hvem indgrebet skal foretages, skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter 6, stk. 2, eller tiltræde anmodningen efter En person, som har bopæl her i landet, har ret til at blive steriliseret på amtskommunale, Bornholms Kommunes og Hovedstadens Sygehusfællesskabs sygehuse, når betingelserne i 2, 3 eller 4 er opfyldt 11. Udgifterne i anledning af sterilisation afholdes af bopælsamtskommunen i henhold til lov om sygehusvæsenet eller lov om offentlig sygesikring.

53 Justitsministeren fastsætter regler om anmodning om sterilisation og om behandling af sager herom. Kapitel 5 Kastration 13. En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser eller medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Stk. 2. Kastration af personer under 21 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige grunde taler derfor. 14. Tilladelse til kastration gives af justitsministeren. Stk. 2 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om kastration. De afgørelser, der ved ansøgning om sterilisation efter 6, stk. 2, og 7 træffes af et samråd eller ankenævnet, træffes dog af justitsministeren, når der er tale om en ansøgning om kastration.. Stk. 3. 9, stk. 3 finder tilsvarende anvendelse ved kastration. 15. Udgifter i anledning af kastration afholdes af statskassen. 16. Justitsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om kastration og om behandlingen af sager herom. Kapitel 6 Straf, ikrafttræden m.v. 17. Den, der ulovligt foretager sterilisation eller kastration, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. 18. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Lov nr. 234 af 3. juni 1967 om sterilisation og kastration ophæves. 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Justitsministeriet, den 12. juli 1994

54 Bekendtgørelse om sterilisation og kastration Bekendtgørelse nr af 13/12/1996 Bekendtgørelse om sterilisation og kastration I medfør af 12 og 16 i lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994 som ændret ved lov nr. 389 af 14. juni 1995, fastsættes: 1. Anmodning om sterilisation skal indeholde oplysning om navn, personnummer og bopæl for den, som indgrebet skal foretages på. Stk. 2. Anmodning om sterilisation af en person, der er omfattet af lovens 6, stk. 2, eller 7, og som opholder sig på en institution, et psykiatrisk sygehus eller en psykiatrisk sygehusafdeling eller er under tilsyn heraf, indgives til vedkommende overlæge. Har institutionen mv. ingen overlæge, indgives anmodningen til amtskommunen (i København og på Frederiksberg kommunen). Stk. 3. Den, der fremsætter en anmodning om sterilisation efter lovens 6, stk. 1 eller 2, skal underskrive anmodningen. Det samme gælder for dem, der fremsætter anmodningen efter lovens For værgebeskikkelse efter lovens 6, stk. 2, og 7 finder bestemmelsen i værgemålslovens 50 tilsvarende anvendelse. Der skal fortrinsvis beskikkes en person, som ved slægtskab, svogerskab eller venskab er nært knyttet til den, som indgrebet skal foretages på. Stk. 2. Er der allerede beskikket en værge for en person, der er omfattet af lovens 6, stk. 2, eller 7, kan den pågældende beskikkes, hvis det findes hensigtsmæssigt. 3. Inden indgrebet foretages, skal den læge, der vejleder efter lovens 9, stk. 3, og den, på hvem indgrebet skal foretages, ved deres underskrift bekræfte, at vejledning har fundet sted. Det samme gælder den indehaver af forældremyndighed eller værge, der er nævnt i lovens 6, stk. 2, og 7. Er den, på hvem indgrebet skal foretages, omfattet af lovens 6, stk. 2, skal denne dog ikke bekræfte, at vejledning har fundet sted. 4. Klage efter lovens 5, stk. 2, kan indgives mundtligt eller skriftligt til amtskommunen (i København og på Frederiksberg kommunen). 5. Anmodning om kastration indgives til Civilretsdirektoratet. 1-3 i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse. 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 23. december 1993 om sterilisation og kastration ophæves. Justitsministeriet, den 13. december 1996 Bjørn Westh / Jørgen Lougart

55 Cirkulære om behandling af sager om sterilisation Cirkulære nr. 207 af 16/12/1998 Cirkulære om behandlingen af sager om sterilisation (Til amtskommunerne, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse og sterilisation m.fl.) I medfør af 12 i lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994 som ændret ved lov nr. 389 af 14. juni 1995 fastsættes: Kapitel 1 Sager om sterilisation uden tilladelse 1. Modtager en amtskommune eller i København og på Frederiksberg kommunen en anmodning om sterilisation i tilfælde, der er omfattet af lovens 2, stk. 1, eller 3, stk. 1, henvises den pågældende til sterilisationsbehandling, jf. lovens 9, stk. 2, medmindre der efter lovens 6, stk. 2, eller 7 kræves tilladelse til indgrebet fra samrådet. Stk. 2. Viser det sig under amtskommunens (kommunens) undersøgelse, at betingelserne for sterilisation efter lovens 3, stk. 1, er opfyldt, henvises ansøgeren til sterilisationsbehandling samtidig med, at amtskommunen (kommunen) sender resultatet af undersøgelsen til det sygehus eller den praktiserende speciallæge, der skal foretage indgrebet. Kapitel 2 Forberedelsen af sager om sterilisation efter tilladelse 2. Når amtskommunen (kommunen) modtager anmodning om tilladelse til sterilisation, jf. lovens 3, stk. 2, 4, 6, stk. 2, 7 og 8, tilvejebringer den de sociale og lægelige oplysninger om ansøgerens forhold, der skønnes af betydning for samrådets bedømmelse af ansøgningen. Stk. 2. Der skal i almindelighed indhentes erklæring fra ansøgerens sædvanlige læge, medmindre det er denne, der har henvist ansøgeren til amtskommunen (kommunen). Stk. 3. Amtskommunen (kommunen) kan foranledige ansøgeren undersøgt af speciallæge eller indlagt på sygehus til undersøgelse eller behandling. Stk. 4. Er anmodningen begrundet i risiko for videreførelse af arvelige sygdomme, skal der i almindelighed indhentes en udtalelse fra et klinisk genetisk rådgivningscenter med landsdelsfunktion eller fra en speciallæge i klinisk genetik. 3. Inden sagen forelægges for samrådet, skal amtskommunen (kommunen) sikre sig, at betingelserne i lovens 6-7 og 9, stk. 3, og bekendtgørelse nr af 13. december 1996 om sterilisation og kastration 1, stk. 3, og 3, er opfyldt, samt at ansøgeren har bopæl her i landet. Stk. 2. Har ansøgeren ikke bopæl her i landet, skal amtskommunen (kommunen) søge oplyst, om ansøgeren har en særlig tilknytning til landet, f.eks. i form af statsborgerskab, jf. herved lovens Ansøgninger indgivet til vedkommende overlæge i medfør af 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 13. december 1996 om sterilisation og kastration indsendes til det samråd, hvorunder institutionen eller sygehuset hører, med overlægens udtalelse, efter at de oplysninger og erklæringer, der er nævnt i 2-3, er tilvejebragt.

56 56 Stk. 2. Såfremt der ved en amtskommune (kommune) er oprettet flere samråd, kan denne myndighed bestemme, at afgørelse i sådanne sager træffes af et eller flere af samrådene. Kapitel 3 Behandling i samrådet 5. Alle samrådets medlemmer deltager i behandlingen af hver sag. Er et af medlemmerne forhindret, deltager den pågældendes stedfortræder. 6. Votering sker mundtligt under et møde. Votering kan dog undtagelsesvis ske på anden måde, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i særligt hastende sager. 7. Hvert medlem kan kræve, at der indhentes supplerende oplysninger gennem amtskommunen (kommunen), forinden afgørelse træffes. Stk. 2. Samrådet kan, hvis nye oplysninger fremkommer, ændre et tidligere afslag, herunder afslag givet af det ankenævn, der er oprettet i henhold til lov om svangerskabsafbrydelse. Hvis sagen behandles i ankenævnet, underrettes nævnet omgående på telefon om sagens genoptagelse. 8. Samrådets afgørelse indføres med angivelse af tid og sted for mødet og mødets deltagere i en særlig protokol, der ved mødets afslutning underskrives af medlemmerne. I protokollen anføres ansøgerens navn, personnummer og bopæl samt amtskommunens (kommunens) journalnummer. Stk. 2. Ved tilladelse til sterilisation anføres i protokollen den eller de lovbestemmelser (indikation), i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og de diagnoser, der ligger til grund for afgørelsen. Stk. 3. Ved tilladelse efter lovens 8 til ansøgere, der ikke har bopæl her i landet, anføres i protokollen, hvori ansøgerens særlige tilknytning til landet består. Stk. 4. Er der i samrådet enighed om afslag, anføres i protokollen en kort begrundelse for afgørelsen. Er medlemmerne ikke enige om afgørelsen, anføres de forskellige begrundelser. 9. Meddelelse om samrådets afgørelse kan gives af amtskommunen (kommunen) på samrådets vegne. Meddelelse til ansøgeren om afgørelsen og dennes begrundelse kan ske mundtligt. På begæring skal afslag dog tillige meddeles skriftligt. Stk. 2. I tilfælde, der er omfattet af lovens 6, stk. 2, gives meddelelse også til den person, ansøgningen vedrører. I tilfælde, der er omfattet af lovens 7, gives meddelelse tillige til indehaveren af forældremyndigheden eller værgen. Stk. 3. Meddelelse om afgørelsen sendes endvidere til den læge, der har henvist ansøgeren til amtskommunen (kommunen). Stk. 4. Afslag skal være ledsaget af en vejledning om adgang til at klage over afgørelsen til ankenævnet. Stk. 5. Er der givet tilladelse til sterilisation, sendes udskrift af samrådsprotokollen til det sygehus eller den praktiserende speciallæge, der skal foretage indgrebet. Er det hensigtsmæssigt for sygehusets behandling, at der medsendes yderligere materiale, herunder amtskommunens (kommunens) journaler, skal dette ske under iagttagelse af forvaltningslovens 28. Kapitel 4 Klage over afslag 10. Indgives klage over samrådets afgørelse til amtskommunen (kommunen), indsender denne myndighed omgående bekræftet udskrift af samrådets afgørelse, journaler og andet materiale af betydning for sagen, alt i 4 eksemplarer, til det ankenævn, der er oprettet i henhold til lov om svangerskabsafbrydelse. Ankenævnets adresse er: Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse og sterilisation, Civilretsdirektoratet, Æbeløgade 1, 2100 København Ø. Kapitel 5 Behandlingen i ankenævnet 11. Formanden bestemmer fordelingen af sagerne mellem ankenævnets medlemmer.

57 Votering sker mundtligt under et møde. Formanden kan dog bestemme, at votering undtagelsesvis sker på anden måde, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i særligt hastende sager. 13. Hvert medlem kan kræve, at der gennem amtskommunen (kommunen) tilvejebringes yderligere oplysninger. Stk. 2. Fremkommer der for ankenævnet oplysninger, der ikke forelå ved samrådets afgørelse, kan ankenævnet tage sådanne oplysninger i betragtning. Ankenævnet kan dog også tilbagesende sagen til samrådet til fornyet behandling. 14. Meddelelse om ankenævnets afgørelse sendes til ansøgeren og til amtskommunen (kommunen), der underretter ansøgerens læge og i tilfælde af tilladelse vedkommende sygehus eller praktiserende speciallæge efter de regler, der gælder for samrådets tilladelser. Stk. 2. 9, stk. 2, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Har forældremyndighedens indehaver eller værgen klaget over samrådets afgørelse, underrettes de også om afgørelsen. Stk. 4. Ved tilladelse angives den eller de lovbestemmelser, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Kapitel 6 Ankenævnets tilsynsførende virksomhed 15. Ankenævnet fører tilsyn med amtskommunernes (kommunernes) og samrådenes virksomhed i forbindelse med behandlingen og afgørelsen af ansøgninger om sterilisation. Ankenævnet påser navnlig, at samrådene så vidt muligt følger en ensartet praksis. Stk. 2. Ankenævnet kan pålægge samrådene at indsende sager til gennemsyn i ankenævnet enten løbende eller nærmere angivne sager. Stk. 3. Ankenævnet kan afholde møder med samrådsmedlemmer, når det skønnes formålstjenligt. Stk. 4. Afgørelser af almindelig interesse skal meddeles samtlige samråd. Kapitel 7 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Cirkulære nr. 227 af 23. december 1993 om behandlingen af sager om sterilisation ophæves. Civilretsdirektoratet, den Justitsministeriet, den 16. december 1998 Frank Jensen /Jørgen Lougart