Klimaforandringer rammer også din asiatiske nabo

Transkript

1 Klimaforandringer rammer også din asiatiske nabo En rejse fra nord til syd i Indien og ved den Bengalske Bugt i Bangladesh Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag Det Økologiske Råd

2 Indhold 3 Indledning 4 Ustabilt og ekstremt vejr 6 Indien en regional kæmpe med store udfordringer 9 Bangladesh katastrofernes og mulighedernes land 10 Et voksende behov for energi 16 Hvis man overlever, men intet har at leve af, er det så at overleve? 18 Tør- ris og træer gør bønder mindre sårbare 20 Boost i den grønne byggebranche 22 Klimatilpasning er en del af løsningen 24 Klima- og energistrategier i Indien 28 Unge indere engagerer sig i miljøkampen 30 Kilder New Delhi Agra INDIEN Nagpur Aranya Hyderabad Bangalore Trivandrum Mitraniketan

3 Indledning I medierne hører vi ofte om katastrofer forårsaget af ekstremt vejr. Det gælder på de hjemlige breddegrader, når København rammes af skybrud, eller når markerne står under vand. Alvorligere er det, at millioner af mennesker hvert år drives på flugt af ekstrem tørke, kraftige storme og oversvømmelser. De sidste tyve år er antallet af naturkatastrofer i verden fordoblet fra ca. 200 til 400 pr. år. I 2008 var 36 millioner mennesker på flugt som følge af naturkatastrofer, heraf var de 20 millioner blevet fordrevet af det, man kan kalde klimarelaterede naturkatastrofer. I På den baggrund valgte vi, som repræsentanter for miljøorganisationen Det Økologiske Råd at rejse til Indien i foråret Rejsen begyndte i New Delhi, og førte os med tog videre til blandt andet storbyerne Hyderabad, Bangalore og Trivandrum. Her mødte vi engagerede forskere ved universiteter, talte med miljøorganisationer, journalister og erhvervsfolk. Generelt er der stor bevågenhed på klima og energi, og der bliver arbejdet ihærdigt på alle planer for at oplyse om og finde løsninger på problemet. Omvendt findes der også både forskere og politikere i Indien, som fortsat mener, at der mangler beviser for, at klimaforandringer er menneskeskabte. De langsomt udviklende katastrofer, der følger af klimaforandringer som ændringer i nedbør, stigende temperaturer og vandmangel, hører vi langt mindre om. Men det er en barsk realitet for millioner af mennesker. Verdens fattigste lande bliver ofte ramt særligt hårdt. Bangladesh er sandsynligvis det land, der bliver allerhårdest ramt, og Indien følger lige efter. II Ved FNs klimatopmøde COP 15 i København i 2009, blev der talt om at støtte de fattige lande i indsatsen for klimatilpasninger. Dette skulle bl.a. ske via en fond, der fra 2020 skulle udbetale ca. 500 mia. kr. om året til klimateknologi og tilpasning i verdens fattigste lande, fra de rige lande. Siden da er der ikke sket ret meget på COP 16 i Cancun i 2010 var der stadig ikke enighed om, i hvilket regi fonden skal oprettes, og der er ikke indbetalt nogen penge. Vi besøgte også landbrugsprojekter i oplandet til Hyderabad og Trivandrum. Her kunne vi med egne øjne konstatere, at klimaforandringer i form af tørke og ustabil regn presser i forvejen udsatte bønder. Men også, at praksisser kan ændres, så bønder i fælleskab bliver bedre til at passe på deres vandreserver og til at modstå ustabilt vejr. Sidst men ikke mindst, så har vi interviewet to unge indere, som på hver deres måde er engageret i miljø- og klimaarbejde i Indien. Vi håber, at interviewet sammen med den baggrundsviden og de cases hæftet indholder, vil bidrage til et vedkommende og informativt undervisningsforløb om klimaforandringer i Indien og Bangladesh. Jette Hagensen og Tina Læbel BANGLADESH Hæftets forfattere, Jette Hagensen tv. og Tina Læbel th. med Padma Koppula fra Aranya. Th. Indiske medier dækker besøg i landsby med Aranya.

4 Ustabilt og ekstremt vejr New Delhi Clearly, it is time to accept that we are beginning to see the impact of climate change. The opportunity lies in making sure that every drop of the rain is harvested for future economic use Sunita Narain, Direktør, Center for Science and Environment, New Delhi, Indien Middeltemperaturen i Indien er steget 0,4 0,6 C i de sidste hundrede år. Klimamodeller forudser, at temperaturen vil stige 3-5 C inden slutningen af dette århundrede, opvarmningen vil være mest udtalt i det nordlige Indien. Monsunen, som vi i talesproget forbinder med regntid, er et vindsystem. Sommermonsunen i Indien er en fugtig vind, der fra Det Indiske Ocean og Stillehavet bringer fugtige luftmasser ind over land, hvor de afgiver store nedbørsmængder. Årligt mm. Monsunen er et af de vejrsystemer, som klimaforandringer vil påvirke. Nedbøren forventes generelt at blive noget kraftigere, op til 20 % i det meste af Indien. Samtidig med at regnen bliver kraftigere, forventes det også at regne i færre dage, dvs. der vil være flere dage med tørke, det gælder især i centrale dele af Indien. Antallet af cykloner, der rammer kysten ved Vestbengalen og Gujarat er steget, og med klimaforandringer forventes endnu flere. Der forventes også havstigninger. Hvis temperaturen stiger 1,5-2 C forventes havstigninger på cm frem mod år Flere faktorer spiller dog ind ved beregninger, bl.a. vil en samtidig landhævning, som f.eks. sker i Nordjylland, modvirke havstigninger. Den 30. september 2011 blev store del af New Delhis infrastruktur lammet af et kraftigt regnvejr. Der faldt op til 90 mm regn i løbet af et døgn. 4

5 Ustabilt og ekstremt vejr København Den konkrete hændelse kan ikke med sikkerhed relateres til de igangværende klimaændringer, men det er ikke desto mindre, hvad vores klimamodeller varsler mere af i løbet af de næste 50 og 100 år Ole Bøssing Christensen, klimaforsker, Danmarks Klimacenter, DMI Middeltemperaturen i Danmark er steget ca. 1,5 C siden 1870, og da varm luft kan indeholde mere vanddamp, opnås hyppigere de rette forhold for dannelsen af kraftige skybrud. Observationer af nedbør siden 1874 viser, at mønstret har ændret sig. Den årlige middelnedbør er steget ca. 100 mm, og de kraftige nedbørshændelser er blevet kraftigere, og der er gradvist kommet flere af dem. DMI, Danmarks Meteorlogiske Institut forudser, at årsmiddeltemperaturen i Danmark vil stige 0,7-4,6 C i løbet af dette århundrede. På årsbasis vil vi opleve mere nedbør, men om sommeren mindre. Den maksimale døgnnedbør vil dog stige, og det betyder, at somrene bliver mere tørre, men med kraftigere nedbørshændelser. Den maksimale stormstyrke over hav og den maksimale vandstand ved Vestkysten ændres også. Kystdirektoratet har beregnet, at stormfloder, som i dag er en 100-års hændelse i Vadehavet, vil forekomme med 5 til 15 års mellemrum med en 0,5 m. vandstandsstigning. DMI s klimaog stormflodsmodeller forudser, at den maksimale vandstand i Vadehavet stiger 0,45-1,05 m. Det betyder, at lavtliggende bebyggelse er i fare for oversvømmelser, og at diger skal forstærkes, jord kan også blive ubrugeligt til landbrugsformål pga. for megen salt. Den 2. juli 2011 blev store dele af Københavns infrastruktur lammet i flere dage af et ekstremt skybrud. Der faldt op til 120 mm regn i løbet af et døgn. 5

6 BAGGRUND Tør-ris Indien og en træer regional gør bønder kæmpe mindre med store sårbare udfordringer Indien er med en befolkning på 1,2 mia. (2009) en regional stormagt med voksende betydning. Det forventes, at Indien overhaler Kina som verdens folkerigeste land inden 2030 I, og samtidig forventer flere også, at landet overhaler Kina rent økonomisk. Indien har verdens største samlede landbrugsareal på knap 160 mio. ha II, og er en af de største producenter af bl.a. ris, hvede og te. III Alligevel er presset på landområderne kolossalt, for mens Indien huser 16 % af verdens befolkning, så udgør Indiens areal kun 2,4 % af verdens samlede areal. Det fører til en meget høj udnyttelse af jorden, hvor 48 % er opdyrket landbrugsjord, 23 % skov og resten er ligeligt fordelt mellem braklagt jord, ufrugtbare arealer og arealer der anvendes til andre formål som byer og veje. Til sammenligning er kun 7-11 % af arealet i store lande som Brasilien, Rusland og Kina opdyrket landbrugsjord, mens der i Danmark er ca. 48 % under plov. Der er enorme forskelle på levestandarden, fra Indiens fattige, der udgør ca. 800 millioner mennesker, over den voksende middelklasse, der i dag anslås til mio. IV, og til den lille men ekstremt rige overklasse. Det gennemsnitlige BNI (Brutto Nationalindkomst pr. indbygger) i Indien er på 1340 dollar (2010) V, og med en økonomisk udvikling på 7-9 % om året især baseret på den voksende IT og servicesektor, er Indien en af verdens hurtigst voksende økonomier og et land med voksende betydning både økonomisk og politisk. Men samtidig er der en enorm fattigdom med tilhørende sundhedsproblemer, f.eks. lider næsten halvdelen af de indiske børn af undervægt og fejlernæring. VI Landbrug med stort vandforbrug Indien er i høj grad stadig et landbrugsland, hvor 64 % af befolkningen er beskæftiget i landbruget VII, og mange steder er små landbrug med manuel arbejdskraft stadigt den mest udbredte form for dyrkning. Landbruget lægger beslag på store vandressourcer, det skønnes at, Indiens landbrug står for 90 % af landets vandforbrug. Presset på vandressourcerne er derfor meget højt og stigende i Indien, og det skyldes i stigende grad landbruget. 36 % af de samlede fornybare vandressourcer anvendes i dag i landbruget, Ved at bygge en dæmning som her, kan man tilbageholde vandet ved kraftige regnskyl og bruge det over en længere periode. Vandet i dammen vil samtidig sive ned og bidrage til at genopbygge grundvandsressourcerne. 6

7 Indiens landbrugsminister Shri Sharad Pawar, på et møde i august 2009: The rainfall situation is far from satisfactory. Situation is grim not just for crop sowing, but for animal health, drinking water, livelihood and food particularly for the small and marginal farmers and the landless labourers. det tilsvarende tal for Danmark er 9 %, og for Brasilien er det helt nede på 0,4 % (se tabel). I store dele af Indien er der problemer med langvarig tørke, faldende grundvandsstand og et voksende vandforbrug. I den indiske hovedstad New Delhi er vandspejlet i mange grundvandsboringer nede i 60 meters dybde, og i de seneste år er vandspejlet nogle steder sunket 6 meter om året. Forklaringen er både voksende vandforbrug og mindre regn. VIII I millionbyen Bangalore, der på få årtier er vokset til det tredobbelte, og i dag huser 6 mio. mennesker, er vandforsyningen i dag tæt på at kollapse som følge af det stærkt øgede behov for vand. Der er byområder, hvor der i perioder ikke er vand i hanerne, i stedet kommer der sort slam ud, når man åbner for vandet, og drikkevand må derfor distribueres med tankbiler. Klimaforandringer ventes som omtalt på s. 4 især at påvirke monsunen i Indien, som generelt vil blive kraftigere, mens det modsat vil regne færre dage om året. Det nedbørsmønster vil også påvirke vandressourcerne. Lokale forhold vil dog have stor indflydelse på hvordan, nogle steder vil grundvandsmagasinerne fyldes hurtigere, andre steder tømmes de hurtigere. Det er dog ikke kun regnmængderne, der afgør vandressourcernes størrelse, forvaltningen af vand spiller også en stor rolle. Det vil sige, hvordan de enkelte byer og stater får fordelt vandet (se boks), ligesom det er afgørende f.eks. hvornår og hvor effektivt bønderne vander markerne og om folk i byerne lærer at spare på vandet. Hvem har ret til vand? FN og mange udviklingsinstitutioner og organisationer har de senere år bevæget sig mod at arbejde ud fra en rettighedsbaseret tilgang, hvor det ikke kun handler om at sikre opfyldelse af folks fysiske behov, men også af deres rettigheder. Når det gælder vandfordelingspolitikken sætter det fokus på spørgsmålet, om retten til vand, er en naturlig iboende rettighed, eller om det kun anses som en rettighed i det omfang, at den er nedfældet i det enkelte lands lovgivning. Da der ikke er aftaler om fordeling af vandressourcerne for hele Indien, opstår der jævnligt uenighed mellem delstaterne om retten til vand, uenigheder som også dækker over, om det er landbruget eller de voksende byer, der skal have adgang til vandressourcerne. Et eksempel på en vandstrid handler om floden Kavery, som fra sit udspring i delstaten Kerala i det sydvestlige Indien, løber gennem store dele af Tamil Nadu op til udmundingen i Pondicherry i øst-indien. Her findes der en gammel aftale mellem kongedømmerne i det sydlige Indien om hvordan, de skulle fordele vandet mellem de tre delstater. Men disse gælder ikke mere, og der bliver i dag kørt langvarige retssager om retten til vandet i de tre stater. IX Andel af de samlede vandressourcer der anvendes i landbruget (%) Indien 24,2 29,4 36,2 Danmark 8,4 9,0 Brasilien 0,41 0,45 0,39 Kilde: Faostat.org 7

8 BAGGRUND...Indien en regional kæmpe med store udfordringer Sundhedsproblemer og klimaforandringer En anden følge af klimaforandringerne er, at malaria nu er potentielt til stede 10 mdr. om året i Indien mod tidligere 5-6 mdr. X Forskergrupper, der har undersøgt den globale opvarmnings påvirkning af malariaudbredelsen for FN s Klimapanel mener, at hvis verdens middeltemperaturer stiger tre-fem grader i gennemsnit, vil gruppen af mennesker der er udsat for malariasmitte, vokse fra de nuværende 40 % af verdens befolkning til ca. 60 %. Udbredelse af andre vektorbårne sygdomme som Dengue Feber må også forventes at øges. XI De indiske kvinder står for en stor del af arbejdet i landbruget. De dyrker bl.a. bønner, der her tørres i solen, så de kan gemmes. Bønner giver et meget væsentligt tilskud til at dække proteinbehovet i den indiske kost. Et andet sundhedsproblem er, at børnedødeligheden i Indien er høj højere end i Afrika. Det skyldes især anæmi (jernmangel), da forbruget af kød er meget lavt, og da de fattige ikke spiser nok grønne bladgrønsager, fordi de ikke har råd eller nok viden herom. 60 % af kvinderne i Indien lider af anæmi. Dårlig høst pga. ustabile vejrforhold er med til at forværre dette problem. I Indien forventes produktionen af ris tillige at falde med 14 %, som følge af mere tørke og kraftigere regnskyl. XII Eksportforbud af ris I 2008 blev store arealer med ris ødelagt af enorme regnmængder, der faldt lige før høst, og altså udenfor den normale regnsæson. Den indiske regering indførte som følge heraf et eksportforbud for ris, der bortset fra undtagelser for eksport til nødhjælp, først er ophævet i 2011, og stadigvæk er det kun lovligt at eksportere ris i statsligt fastsatte mængder. XIII 8

9 Bangladesh katastrofernes og mulighedernes land INDIEN BANGLADESH Dhaka Bangladesh er et af de tættest befolkede lande i verden og samtidig et af de fattigste, med et BNI på kun 700 dollar/indbygger (2010) er det udenfor Afrika kun Nepal og Haiti som har et lavere BNI. Ca. 40 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og der bor ca mennesker pr. km 2. Til sammenligning bor der kun ca. 125 mennesker pr km 2 i Danmark. Befolkningen tæller 160 mio. mennesker (2009), hvoraf mange er bosat i områder, som hyppigt er udsat for oversvømmelser. I dag oversvømmes omkring en fjerdedel af arealet i Bangladesh hvert år. Hvis havniveauet stiger 1 meter vil 11 % af landarealet blive oversvømmet permanent, hvilket vil true 18 % af befolkningen direkte. XIV Det kan blive en realitet, for i de seneste beregninger forventer FN s klimapanel IPCC en havstigning på gennemsnitligt 0,9 1,6 meter frem mod år XV Det betyder at den situation, der er hverdagen for mange fattige i Bangladesh, med uforudsigelige oversvømmelser, brønde der tørrer ud eller ødelægges af forsaltning, og kraftige storme der tvinger fiskere til at blive på land og river huse og træer op med rode, må forventes at eskalere yderligere i de kommende årtier. (Om forsaltning se s. 17) Bangladesh er dog også et meget frugtbart land, med potentiale for en høj landbrugsproduktion. Det skyldes bl.a., at landet er beliggende, hvor floderne Ganges og Brahmaputra løber sammen og ud i Den Bengalske Havbugt. Under de årlige oversvømmelser tilføres markerne næringsstoffer fra flodvandets sedimenter, og der er rigelige mængder vand til rådighed, så der kan høstes flere gange om året. Denne unikke beliggenhed gør dog også landet meget sårbart overfor klimaforandringerne. Bruttonatinalindkomst BNI Bruttonationalindkomsten (BNI) anvendes ofte til at udtrykke et lands levestandard, idet det angiver et lands samlede indkomster. Det beregnes med udgangspunkt i Bruttonationalproduktet (BNP), der er et mål for værditilvæksten i produktionen i et land. Et lands BNI er beregnet som BNP korrigeret for lønninger betalt af landets arbejdsgivere til udenlandske lønmodtagere, formueindkomster til eller fra udlandet (betalinger af udlandsgælden eller spekulationsindtægter) samt produktions- og importskatter fra udlandet. XVI Der er en voksende international diskussion om, hvorvidt økonomisk vækst målt som BNP eller BNI er et relevant mål for fremskridt og bedre levevilkår. OPGAVE Sammenlign BNI for forskellige lande, og diskutér BNI som målestok for velstand og velfærd, f.eks. i forhold til andre indikatorer som levealder og uddannelsesniveau. En liste over BNI pr. person findes f.eks. på Verdensbankens hjemmeside: data.worldbank.org 9

10 BAGGRUND Tør-ris Et voksende og træer behov gør for bønder energi mindre sårbare I de senere år er der for alvor kommet fart på og vækst i verdens største demokrati Indien. Mange mennesker er blevet løftet ud af fattigdom, og Indiens voksende middelklasse efterspørger alt fra elektrisk lys, fjernsyn, køleskabe, IT og mobiltelefoner til scootere, biler og nyt byggeri med aircondition og moderne teknologi. Samtidig med at nogle befolkningsgrupper har meget fart på, er andre dog stadig hægtet af den sociale og økonomiske fremgang, ca. 400 millioner mennesker i Indien har stadig ikke adgang til elektricitet, de fleste af disse er bønder. I Væksten aflæses traditionelt i bruttonationalproduktet (BNP). Indiens vækst i 2010 lå tæt på 9 % og forventes at ligge på samme niveau i (Danmarks vækst i BNP var i ,7 %). Samtidig med at BNP er vokset, er behovet for energi til industri, bygninger, landbrug m.m. også vokset. Energiforbruget pr. indbygger i Indien er dog stadig lavt. I 2007 var det 543 kwh, til sammenligning brugte verdensborgeren i gennemsnit 2752 kwh, men tallet fra Indien dækker over store forskelle i levestandard. II Levestandarden vokser, og derfor vurderer energieksperter, at Indiens energiforbrug vil fem- eller seksdobles fra nu af og indtil Det giver en helt særlig udfordring, for kan Indiens voksende behov for energi forenes med en klimavenlig omstilling? En indbygger i Indien udleder i dag ikke meget CO2 kun 1,4 tons CO2 pr. år. I Bangladesh er det endnu mindre, kun 0,3 tons CO2 pr. indbygger, hvilket er langt under verdensgennemsnittet på 4,4 tons CO2 pr. indbygger, og langt under hvad både en dansker og en amerikaner udleder om året. III Se figur 1. Alligevel er Indien samlet set som land den tredje største CO2-udleder globalt. Indien udledte i ,7 millioner tons CO2 (CO2-ækvivalenter). Indien har da også en klimahandlingsplan fra 2008, hvori de udstikker en vej, der både kan føre til stabilisering af CO2-udledninger og økonomisk og social udvikling. Se s Figur 1 Tons CO2 pr. indbygger i udvalgte lande 2005 Kilde: udviklingstal.dk (Kun CO2-udledning fra fossile brændsler. Udledning af drivhusgasser fra jordbrug og skovfældning ikke medtaget) 10

11 Energiforbrug Det samlede energiforbrug i 2007 i Indien lå på 394 Mtoe (Mega ton olieækvivalenter). Den største andel af energiforbruget var biomasse og affald med 41 % se figur 2. Det dækker over, at langt de fleste bønder på landet bruger f.eks. træ og andet fiberholdigt materiale til madlavning og opvarmning. Efterspørgslen giver et stort tryk på de økosystemer, som leverer biomassen f.eks. skove, enge og marker. Mange af Indiens økosystemer er på grænsen til at være overudnyttede. Olie bidrog med 27 % af det samlede energiforbrug, af det sluger transporten 41 %. Det er en relativ lille andel sammenlignet med tilsvarende 68 % i EU, men det afspejler, at de fleste indere stadig ikke har nogen bil. Naturgas bidrager med 5 %. Indiens voksende middelklasse vil som andre også have del i de materielle goder. De køber nye fjernsyn, køleskabe, mobiltelefoner, tøj og smykker og flytter i nye huse, måske har de endda råd til en bil. Ofte ser man dog en hel familie blive transporteret rundt på motorcykel. Kul bidrager med 15 % af det samlede energiforbrug. Indien har store forekomster af kul, og i de senere år er produktionen herfra fordoblet, alligevel må inderne i dag også importere kul. Energiforbruget til elektricitet udgør kun 12 % af det samlede energiforbrug. Sammenlignet med andre lande er det en relativ lille mængde, hvilket afspejler, at mange mennesker i Indien ikke har adgang til el. Figur 2 Det samlede energiforbrug i Indien 2007 Kilde: Det Internationale Energiagentur,

12 BAGGRUND Tør-ris...Et voksende og træer behov gør for energi bønder mindre sårbare Elproduktion Langt den største del af elproduktionen, ca. halvdelen, bliver brugt i industrien, mens en femtedel fordeler sig til brug i bygninger og landbrug. I landbruget er der i dag små 15 millioner ineffektive elektriske vandpumper, med et potentiale til at spare mindst 30 % af energien ved at udskifte til nye effektive pumper. Den danske pumpespecialist Grundfos fabrik i Indien leverer bl.a. energieffektive pumper til landbruget. Figur 3 Elproduktionen i Indien 2007 Andet t Den største del af elproduktionen (66,6 %) er kulbaseret og foregår på kraftværker, som ikke er særligt energieffektive dvs. at den energi, der er i kul, ikke udnyttes særligt godt. For nyligt har den indiske regering vedtaget en CO2-skat på kul (1 US$ pr. tons kul), pengene skal bruges til udvikling af bl.a. ny Kilde: Det Internationale Energiagentur energiteknologi og til at afhjælpe miljøproblemer. V Indien har atomkraft, det bidrager med 2,1% til elproduktionen. Det er langt mindre, end hvad vedvarende energi kilder bidrager med. Vindkraft er 3,1 %. Vandkraft, som også kan betragtes som en vedvarende energikilde, bidrager med 14,8 %. Langt de fleste kraftværker i Indien er ejet af staten, ca. 1/3 er private. Der er ofte strømafbrydelser og transmissionsnettet, der sender strømmen rundt i landet er i så dårlig stand, at nettabet er på 28 %. VI Hertil kommer, at der er meget store forskelle i, hvor strømmen bruges henne. Pr. indbygger er behovet størst i Nordindien og helt i Syd især i Tamil Nadu, hvor mange virksomheder er etableret, mens de vestlige egne, der især baserer sig på landbrug, forbruger langt mindre. OPGAVE Undersøg Danmarks energiforbrug. Hvor kommer vores energi hovedsagligt fra? Undersøg vores elproduktion. Hvor stor en del af elproduktionen stammer fra vedvarende energikilder? Sammenlign med indiske forhold. 12

13 Indiens miljøminister Jairam Jairam Ramesh: India will not and should not take legally binding reduction targets CO2-udledninger Når vi afbrænder fossile brændsler sender vi kuldioxid (CO2) ud i atmosfæren, som bidrager til drivhuseffekten. I 2007 udledte Indien, hvad der svarer til 1,7 mia. tons CO2-ækvivalenter (inklusiv drivhusgasserne metan CH 4 og lattergas N 2 O, CO2 udgør dog langt den største del, ca. 70 %). Figur 4 CO2-udledninger fra sektorer Drivhusgasserne stammer fra energi-, industri-, landbrug- og affaldssektorerne, som bidrog med henholdsvis 58 %, 22 %, 17 % og 3 % af drivhusgasserne (figur 4). VII I energisektoren stammer to tredjedele af CO2-udledningerne fra elproduktionen, mens transporten kun bidrager med 13 %. I industrien er det især cementfabrikker og stål- og jernindustrien, der bidrager til CO2-udledninger. Udover disse store industrier, som også omfatter kemi-industrien, har Indien mange forskellige mindre industrier som tekstiler, papir, læder, minedrift m.fl. Også landbrugets udledninger af drivhusgasser er betydelige, her er det især husdyr, som producerer metan, men dyrkning af ris bidrager også i form af metanproduktion. Kilde: Ministry of Environments and Forest. Government of India Figur 5 Landes samlede CO2 udledninger 2008 % Selvom en inder ikke udleder meget CO2 sammenlignet med en dansker eller amerikaner, så er Indiens CO2-udledninger steget dramatisk i de seneste år. Kilder fra regeringen skønner, at udledninger af drivhusgasser alene fra 1994 til 2007 voksede med 60 % til 1,7 mia. tons CO2. Det er dog, påpeger den indiske regering, stadig meget mindre end hvad USA og Kina udleder, i 2007 henholdsvis 5,5 mia. tons CO2 og 7 mia. tons CO2. EUs 27 lande bidrog i 2007 med 4,2 mia. tons CO2. Figur 5 viser Europas og udvalgte landes CO2-udledninger i procent i Kilde: Wikipedia/ Carbon Dioxide Information Analysis Center for FN 13

14 BAGGRUND Tør-ris...Et voksende og træer behov gør for energi bønder mindre sårbare Indien: de rige lande skal reducere først Indien har som de fleste lande tiltrådt FN s klimakonvention United Nations Framework Convention on Climate Change i Konventionen tilsiger, at alle verdens lande skal bidrage til en løsning af klimaforandringerne, og at landene må handle i overensstemmelse med deres ansvar og økonomiske muligheder. De industrialiserede lande (Annex 1-lande) har større ansvar, idet de historisk set har gjort mere skade på klimaet, samtidig med at de i dag har den økonomiske kapacitet til at gøre noget ved problemerne. Disse lande blev med vedtagelsen af Kyoto-protokollen i 1997 forpligtiget til at nedbringe deres udslip af drivhusgasser med samlet 5 % i Non Annex 1-lande har ikke krav om reduktioner, det gælder både udviklingslande og mellem-indkomstlande som Kina, Indien, Brasilien, Israel og Sydkorea m.fl. Indien er derfor ikke pålagt krav om CO2-reduktioner, og man kan også med god ret sige, at den største del af Indien er et udviklingsland, men samtidig er der en middelklasse på ca millioner, som udleder lige så meget CO2 som mange gør i Danmark (I EU bor der 502 millioner). VIII Det sætter Indien i et særligt perspektiv. Den indiske regering har hidtil arbejdet for ikke at få pålagt krav om CO2-reduktioner, med den argumentation, at de rige lande der har skabt problemet skal gå forrest, og så længe vi ikke gør vores del af arbejdet, vil Indien ikke være med. Alligevel er der global enighed om, at hvis vi skal holde den globale temperaturstigning under 2 C, så skal mellem-indkomstlandene også påtage sig et ansvar. Kinas svar på det er, at de ikke vil påtage sig bindende reduktionsforpligtelser, når USA ikke vil, og når Kina ikke vil, så vil Indien heller ikke. Derfor ser det pt. meget sort ud for en international politisk klimaaftale. Der er stadig ikke rettet op på fiaskoen efter det store klimatopmøde COP15 i København, hvor det trods store forventninger ikke lykkedes for verdens ledere at lave en bindende aftale om de rige landes CO2-reduktioner efter FN s klimapanel vurderer, at de rige lande skal reducere med % og de fattige lande med % i 2020, hvis vi skal have en halvtreds procents sandsynlighed for at holde temperaturstigningen under 2 C. De krav ønsker verdens lande stadig ikke at indfri, og der er desværre heller ikke udsigt til et gennembrud i de kommende klimaforhandlinger COP17 i Sydafrika i december Det betyder ikke, at der ikke sker noget på klimafronten. Der er masser af mennesker, som har indset vigtigheden af, at vi gør noget for at skåne klodens mennesker, dyr og natur mod yderligere opvarmning. Men det betyder, at den overordnede globale forsikring som verden kunne have haft, med en global politisk klimaaftale, ikke eksisterer. I stedet er det op til borgere, kommuner, regeringer, virksomheder og andre aktører selv at gøre noget. There is no planet B var budskabet fra de hen ved hundrede tusinde deltagere i en stor klimademonstration under COP15 i København i december

15 The Times of India, Bombay, 20 Sep 2007 rposes-for your reference and study only E31d Poor joke on carbon credits NGO Transfers Indian Farmers' Green Points To British Globetrotters Nitin Sethi TNN Luksus eller overlevelses-emissioner? Som led i FN s klimaforhandlinger blev Kyoto-protokollen oprettet. Kyoto-protokollen pålægger de rige lande at reducere deres CO2-udledninger, hvilket skal ske nationalt bl.a. ved at energieffektivisere industriprocesser, bygninger m.m. og ved at udvikle ny energieffektiv teknologi. Dog er der et afsnit i protokollen, som tillader de rige lande, herunder virksomheder, som engagerer sig i energibesparende projekter i ulande at trække CO2-besparelsen fra i det nationale regnskab den såkaldte Clean Development Mechanism (CDM). Indien har i dag ca projekter, f.eks. vindmølleparker, biogas-anlæg og energieffektiviseringer i industrien, som er godkendte CDM-projekter, og som altså er blevet til med udenlandsk kapital. Spørgsmålet er, om det er en god idé, at rige lande kan købe sig til CO2-reduktioner i ulande? Og hvor går grænsen? New Delhi: This is eco-logic gone perverse. Now, if a UK citizen flies to India on a holiday to see the Taj Mahal, he can cleanse himself of the guilt of greenhouse gases (GHGs) emitted from burning fuel by convincing farmer families in India to stop using diesel pump sets and instead take to pumping water manually. And there is money to be made for some in the process, though not by the farmers. The farmer, who anyway emits about 10 times less GHGs than a UK citizen, needs to pump the water along with his family for three years using a treadle pump water pumps that use foot-power to draw water to ensure that the tourist is relieved of the guilt of having pushed the world a bit closer to climate change calamities. Climate Care, a UK-based agency, has signed up with an Indian NGO, IDEI, to induce farmers to buy treadle pumps. The two then calculate the volume of diesel emissions avoided by the poor farmer investing in this pump and sell those 'saved emissions' as carbon certificates to UK citizen BEARING THE WHITE MAN'S BURDEN Climate Care's website explains, "One person man, woman or even child can operate the pump by manipulating his/her body weight on two treadles... Sometimes the best source of renewable energy is the human body itself." "This is the equivalent of rich countries shoving their garbage "The benefits of such projects should go to people who undertake such changes in their lifestyles," said Ashutosh Pandey of Emergent Ventures India one of the biggest carbon market experts in India. The carbon credit mechanism was created to help developed countries offset thei I ulandene lurer en bredere skepsis, der sår tvivl om principperne for regnskabsføring i CO2-handlen, en skarp kritiker er bl.a. den store indiske miljøorganisation Centre for Science and Environment (CSE). De påpeger bl.a., at det ikke giver mening at sidestille Vestens luksusemissioner med overlevelsesemissioner fra fattige indiske bønder og at de derfor ikke kan handles ligeligt mod hinanden. Et eksempel er, at virksomheder og forbrugere i Europa kan støtte overførslen af mekaniske trædepumper til Indien, som udskifter gamle dieselpumper og hermed sparer CO2-udledninger. I indiske medier får den CO2-handel en ublid medfart: under overskriften Dårlig joke på CO2-kreditter citerede Times of India i 2007 CSE s direktør, Sunita Narain for at sige, at trædepumperne svarer til, at de rige lande skubber deres affald over på de fattige for selv at blive billigt rene. Mekaniske trædepumper, som pigen herover bruger, indgår som en del af den internationale handel med CO2-kvoter. Dvs. den CO2 pigen sparer ved ikke at bruge en diesel-drevet pumpe, kan trækkes fra i de rige landes CO2-regnskaber. OPGAVE Diskutér Kyoto-protokollen. Er det rimeligt, at det alene er de rige lande, der skal bøde for klimaforandringer? Er det rimeligt, at de rige lande kan betale sig for forpligtigelser ved at lave reduktioner i ulande (CDM-projekter). Diskutér som borger ud fra at du bor i henholdsvis et udviklingsland og et rigt land. 15

16 Hvis man overlever, men intet har at leve af, er det så at overleve? Bangladesh er populært sagt blevet kaldt for naturens laboratorium grundet dets geografiske placering i det dynamiske Ganges-Brahmaputra floddelta og dets lange kystlinje ud imod den Bengalske Bugt. Denne placering betyder, at livet i Bangladesh altid har været præget af stærke naturfænomener, som tropiske storme, oversvømmelser, cykloner og tørke. Med de globale klimaforandringer er livet blevet endnu mere uforudsigeligt. Landet berøres nu i endnu højere grad af kraftige storme og cykloner, samtidig med at årstidernes skiften og nedbørsmønstrene ændrer sig, kysten eroderer hurtigere og saltvand trænger længere og længere ind i landet. Cykloner lader intet tilbage Et af de områder, der er særligt berørt af klimaforandringer er Patuakhali distriktet, der ligger i det sydlige Bangladesh ud mod Den Bengalske Bugt. Størstedelen af menneskene i området er fattige bønder og fiskere, der er meget sårbare over for ændringer i klima og ekstreme vejrfænomener. Det er katastrofalt for beboerne i et område som Patuakhali at blive ramt af en cyklon, ikke kun fordi der er fare for at omkomme i cyklonen, men særligt fordi en cyklon ødelægger alt på sin vej. Når beboerne vender tilbage til deres hjem fra cyklon-beskyttelsesrummene, er alt hvad de har væk. Deres huse, værdigenstande, husdyr og afgrøder er skyllet væk eller ødelagt, og de står tilbage uden noget til at bygge deres liv op med igen. Det er ikke unormalt at folk vælger at risikere at miste livet i en cyklon, for at blive i deres hjem og forsøge at beskytte deres ejendom i stedet for at søge ly i cyklon-beskyttelsesrummene. Det tager mange år for en familie at bygge deres liv op igen efter en cyklon. Som en lokal fisker siger: Distriktet er grundet dets placering tæt ved kysten særligt udsat for vejrlige luner fra havet; tropiske storme, cykloner og flodbølger er en evig overhængende fare for de lokale. Området er bare inden for de seneste år blevet ramt af to store cykloner; Aila i 2009 og Sidr i 2007, der var altødelæggende for området. Hvis man overlever, men intet har at leve af, er det så at overleve? Der findes ingen forsikringer for de fattige i Bangladesh, så de må starte forfra med alt, når de bliver ramt af en katastrofe. Dæmninger skal beskytte folk i landsbyen mod oversvømmelser og kraftige regnskyl. Men de beskytter ikke mod cykloner. 16

17 CASE Patuakhali distriktet, Bangladesh INDIEN BANGLADESH Dhaka Patuakhali Saltindtrængning i jord og grundvand De globale klimaforandringer giver sig ikke kun udtryk i den øgede risiko for store katastrofer, der vasker alt væk, det viser sig også i dagligdagen. Som en lokal gruppe kvinder forklarer her: Vandet bliver mere salt og vejret bliver varmere og varmere. Regnen kommer ikke som den plejer på bestemte tidspunkter af året, og det betyder, at vi ikke kan dyrke så mange afgrøder, som vi kunne før. Vi plejede at dyrke afgrøder to gange om året, nu dyrker vi kun en gang. Før var der meget større forskel på den kolde vinter og den varme sommer, nu er det uforudsigeligt, og for det meste er det bare varmt. Der er noget galt! Kvinder fra Patuakhali distriktet siger at de tidligere kunne dyrke afgrøder to gange om året, nu kan de kun høste én gang årligt. Når kvinderne taler om, at vandet bliver mere salt, er det grundvandet de taler om, og det er endnu en konsekvens af de globale klimaforandringer. Det øgede saltindhold i grundvandet gør, at saltindholdet i jorden øges, hvilket gør det sværere at dyrke afgrøder, da mange afgrøder ikke trives, når der er et for stort indhold af salt i jorden. Ændret nedbørsmønster Derudover har nedbørsmønstret (som landbruget er dybt afhængigt af) ændret sig, så de ikke længere kan følge de gamle dyrkningsmønstre. For at tilpasse sig de nye forhold, må de fattige bønder dyrke andre typer afgrøder, der bedre kan tåle det høje saltindhold og mindre regn. Men at finde frem til hvilke afgrøder der er passende og investere i nye typer frø er oftest uden for økonomisk rækkevidde for den fattige landbefolkning. I stedet kan de blot iagttage, at udbyttet fra afgrøderne og dermed det de har at leve af bliver mindre og mindre, imens klimaet forandrer sig. Salt grundvand ødelægger vand og jord Når havniveauet stiger, vil der typisk ske indtrængen af saltvand til grundvandsmagasinerne. Det betyder, at vandet bliver uegnet til såvel drikkevand som kunstvanding. Forsaltning af grundvand kan også forekomme f.eks. ved ekstrem tørke, hvor der er lav vandstand i floderne, så kan saltvand trænge fra flodmundingerne og ind i floden. Orkaner kan ligeledes føre til saltvandsindtrængen, men forskellen er at et stigende hav niveau, som er en af følgevirkningerne af klimaforandringerne, må forventes at være en længerevarende situation, mens de andre situationer er midlertidige. For de fattige i Patuakhali er globale klimaforandringer ikke noget helt nyt, de er vant til at overleve i et land, der er præget af fattigdom og ekstreme vejrfænomener, men klimaforandringerne gør det endnu sværere at skabe sig et trygt og godt liv, hvor de basale behov er dækket ind. De globale klimaforandringer er med til at presse de fattige udover kanten og ud i ekstrem fattigdom, hvor tag over hovedet og mad i maven er uden for rækkevidde. 17

18 Tør-ris og træer gør bønder mindre sårbare I den indiske delstat Andra Pradesh er skoven ved at forsvinde og jorden er mange steder tør og udpint. Det skyldes dels, at der er fældet og solgt mange teak træer, uden at der er blevet plantet nye. Andre steder har mange års ensidig dyrkning af sukkerrør efterladt jorden gold. I Andra Pradesh finder man også Aranya, som er en lille miljø- og udviklingsorganisation (Non Governmental Organisation, NGO), der arbejder med at forbedre fattiges levevilkår. Foreløbig samarbejder de med 40 landsbyer eller over 1000 familier. Aranya betyder skoven, og deres strategi går ud på at genskabe jordens naturlige kredsløb ved bl.a. at plante træer. Træer er nemlig gode til at skabe læ for afgrøder og dyr samtidig med at de forhindrer erosion af jord og tilbageholder regnvand. Aranya samarbejder både med lokale bønder og med stammefolk, der tidligere levede som samlere i skoven, men som nu har fået tildelt lidt jord og har bosat sig og dyrker jorden. De hjælper bønderne med ny viden om nye økologiske dyrkningsmetoder, nye plantesorter, nye måder at holde hus med vandressourcerne på, samt om bedre ernæring. Aranya hjælper også med at facilitere processer, så bønderne bliver bedre til at lede og fordele arbejdet, f.eks. som når landsbyboerne skal organisere fælles opgaver med at udgrave damme, eller når der skal laves aftaler om fordeling af vandet. Alle disse tiltag bidrager til, at landsbyboerne bliver mindre sårbare overfor klimaforandringer med stigende temperaturer og ustabil regn. Padma Koppula fra Aranya diskuterer med mændene fra et lokalt stammefolk om hvordan de skal fordele vandet. Aranya laver forsøg med økologisk og konventionel risdyrkning i samarbejde med en lokal bonde. Med de nye økologiske metoder anvender man % mindre vand og bruger grøngødning og lugning i stedet for kunstgødning og pesticider. Udbyttet bliver typisk 5-10 % lavere, men til gengæld skal bønderne ikke bruge penge på pesticider, da øko-ris har færre sygdomme. Samtidig reduceres udslippet af drivhusgassen metan, der opstår i de vandmættede rismarker. (Foto side 19) Aranya arbejder med at: > Plante træer og andre flerårige afgrøder, der giver skygge og holder på vand og jord. F.eks. introduceres lime-træer, der samtidig forbedrer ernæringen med C-vitaminer. > Mindske erosion og holde på fugtigheden i jorden ved at tilføre mere organisk materiale som kompost og planterester og holde jorden dækket. > Grave regnvandsbassiner, der opsamler vandet ved kraftige regnskyl. Herfra vil nedsivningen af vand øges, så grundvandsbeholdningen genopbygges. > Dyrke bælgplanter, der binder kvælstof fra luften og reducerer behovet for anden gødning. > Ændre dyrkningsmetoder fra et massivt forbrug af pesticider og kunstgødning til økologiske metoder med varieret plantevalg, der forebygger plantesygdomme og insektangreb. 18

19 CASE Kistapoor, Andhra Pradesh New Delhi Kistapoor Selvmord en alt for almindelig løsning I flere dele af Indien er der mange selvmord blandt bønder, ofte fordi de har forgældet sig. I rapporten Every thirty minutes antages det, at over indiske bønder har begået selvmord i løbet af de seneste 16 år. Tallet kan endda være undervurderet, da kvinder f.eks. sjældent tælles med som bønder, fordi de ikke ejer jord. Det menes, at 1,5 mio. familiemedlemmer er berørt af disse selvmord, der i høj grad skyldes, at bønderne er endt med en gæld, som de ikke kan overskue konsekvenserne af. I I landsbyen Kistapoor, der er en af de landsbyer, som Aranya samarbejder med, har 10 bønder begået selvmord indenfor de sidste par år. De har lånt penge f.eks. til såsæd, pesticider og andet, og de har ikke kunnet betale tilbage, fordi høsten er svigtet pga. uregelmæssigheder i vejret. F.eks. regnede det i 2010 stik imod sædvane rigtig meget i tre måneder fra juli til september, derefter kom tørken. Det betød, at rishøsten kun nåede et niveau på ca kg pr. hektar mod normalt 4500 kg. En så dårlig høst kan være fatal for en forgældet bondefamilies økonomi. I Kistapoor bor der forskellige kaster, f.eks. smedenes kaste, vaskemændenes- og bøndernes kaste. De mange forskellige kaster betyder, at enker og disses børn har det svært, fordi de forskellige kaster ikke hjælper hinanden. De efterladte bliver isoleret med hver sin dårlige økonomi, og samtidig bliver de ofte set ned på af andre i landsbyen. Der findes forsikringsordninger i Indien, hvor bønderne i nogle tilfælde kan få erstatning, hvis de har store tab pga. uregelmæssigheder i vejret. Både staten og nogle banker administrerer sådanne ordninger, der dog er betinget af, at lokale vejrstationer har registreret f.eks. storm eller heftig regn. Problemet er, at de fleste bønder ikke kender til disse ordninger, og desuden bliver en erstatning ofte først udbetalt 6-10 måneder efter hvilket kan være for sent for en gældspresset bonde. Vaskemændenes kaste i Kistapoor. Lugning af tør-ris med håndskubbet redskab. Kastesystemet fastholder sociale skel i Indien Kastesystemet i Indien, der har rødder i ældgammel hinduistisk mytologi og har gennemsyret det indiske samfund i århundreder, blev officielt forbudt i Men i mange landområder lever man stadig i høj grad indenfor kastesystemets sociale rammer, man gifter sig indenfor kasten, og man får den samme beskæftigelse som sin mor eller far. 19

20 Boost i den grønne byggebranche Den indiske regering peger i sin klimahandlingsplan fra 2008 på behovet for at skabe en bæredygtig udvikling i byer, det gælder i byggefasen og i bygningers energiforbrug, men også i trafikken, hvor den kollektive trafik skal styrkes. Regeringen har således udstedt krav om at alt nybyggeri i alle stater skal leve op til grønne byggestandarder. Det er dog ikke kun politikere, der har fokus på grønt byggeri, det har de indiske virksomheder også. En sådan virksomhed er f.eks. Godrej Green Business Center i delstaten Andhra Pradesh, de leverer energiløsninger til bygge-, energi- og vandsektoren, og de har en målsætning om at gøre Indien førende indenfor grønt byggeri inden Grønt byggeri Hvad vil det sige at bygge grønt? Green Business Center (GBC) definerer det således: A green building is one which uses less water, optimises energy efficiency, conserves natural resources, generates less waste and provides healthier spaces for occupants, as compared to a conventional building. Grønne bygninger bruger således mindre energi, sparer på ressourcerne, genererer mindre affald og har et bedre indeklima sammenlignet med konventionelle bygninger. GBC s hovedkvarter er et godt eksempel på et grønt byggeri, hvor der er taget vidtgående miljø- og klimahensyn, f.eks. er bygningen udstyret med energibesparende elementer, som giver en energibesparelse på op til 60 % sammenlignet med en tilsvarende konventionel bygning. Det årlige forbrug er kwh, en tilsvarende konventionel ville bruge kwh. Green Business Center i Hyderabad i Indien. Grønne tage, vindtårne og solpaneler er med til at sænke energiforbruget. Læs mere på greenbusinesscentre.com I Danmark bruger vi meget energi i vores huse (40 % af vores samlede energiforbrug), det meste bruges til opvarmning. I Indien bruger de især energi på at holde varmen ude af bygninger, det være sig til ventilation og aircondition. GBC har minimeret energien til køling, bl.a. via en traditionel indisk byggestil med lukket sydmur og åben gårdhave, samt porøse betonmursten og grønne tage, som alt i alt nedsætter behovet for ventilation med ca. 20 %. Også to høje vindtårne udenfor bidrager med vandkøling, som sænker lufttemperaturen 7-8 grader, før den ledes ind i bygningen og bliver en del af airconditionsystemet. 20 % af energiforbruget kommer fra solcellepaneler på tagene. OPGAVE Bæredygtig byplanlægning: Find eksempler på bæredygtigt byggeri og trafikudvikling i Danmark. Hvordan sikrer vi, at vores bygninger lever op til krav om mindst mulig energi og størst mulig miljøhensyn? Grønt og bæredygtigt byggeri handler dog ikke kun om energi. GBC har også meget fokus på vandkredsløbet, og genbruger alt vand. Vand fra køkken og bad ledes til et rodzoneanlæg og bliver efterfølgende brugt til vanding. For at sikre fortsat grundvandsdannelse bliver regn opsamlet og recirkuleret, det sker via grønne tage, vandkanaler og et overløbsbassin i forbindelse med rodzoneanlægget. 20

21 CASE Hyderabad, Andhra Pradesh New Delhi Hyderabad Bæredygtighed er et stærkt brand GBC har været katalysatorer i udviklingen af Indiens grønne byggeindustri. Byggeriet er som det første udenfor USA i 2003 tildelt en LEED-platin certificering, som er det højeste niveau for bæredygtigt byggeri indenfor det amerikanske LEED-certificeringssystem. Certificeringen garanterer, at bygningerne opfylder energi- og miljøkrav, og giver points efter hvor ambitiøse kravene er. LEED-ordningen er udbredt globalt, og i Indien er pt byggeprojekter registreret til en kommende certificering, 175 bygninger er certificerede, heriblandt hovedkvartererne for de to danske virksomheder Grundfos og Vestas i Chennai i det sydøstlige Indien (begge LEED-guld). En chauffør fylder naturgas på sin rickshaw i New Delhi. Udviklingen i den grønne byggesektor har betydet, at det er blevet billigere at bygge grønt, tidligere regnede man med en merpris på 18 %, i dag er merprisen faldet til 5-6 %, til gengæld sparer man så energi. Og energipriserne i Indien stiger, som de gør i Danmark, indenfor det sidste tiår er de fordoblet. Alligevel hævder projektleder mr. Rohith Reddy fra GBC, at det ikke kun handler om sparede penge: Trafikkens luftforurening Bæredygtig byudvikling handler også om trafik. I Indiens hovedstad New Delhi skønnes det, at trafikken dræber næsten en person i timen ikke pga. trafikuheld, men pga. luftforurening. En undersøgelse fra miljøorganisationen Centre for Science and Environment i 1996 viste, at mennesker hvert år dør af sygdomme relateret til luftforureningen i Delhi. Det handler nok lige så meget om sund fornuft. Du skal på kort sigt betale lidt mere for din bygning, men til gengæld får du mindre vedligeholdelse, og du gør noget godt for klimaet. At være klima- og miljøvenlig er nok den allerstørste motivation for mange virksomheder, det gælder f.eks. store IT-virksomheder, de har et stort energiforbrug, og de ønsker grønne løsninger, fordi det er et stærkt brand. At være klimabevidst er altså også noget virksomheder kan sælge sig selv på. GBC forventer da også en fortsat stor udvikling i den grønne byggesektor, de forudser, at markedspotentialet for miljøvenlig byggeteknologi og -materialer i 2012 vil nå op på 100 mia. US$ (ca. 520 mia. DKK). I 2002 blev luftkvaliteten væsentligt forbedret, fordi bystyret traf en beslutning om, at alle offentlige busser og rickshaws skulle skifte diesel ud med naturgas, og der blev bygget en metro. Siden er det dog gået tilbage, fordi der er sket en eksplosion i antallet af private køretøjer. Fra 1996 til 2010 blev antallet af private køretøjer i New Delhi næsten firedoblet fra 1,5 til 5,6 millioner køretøjer, hvoraf ca. hver tredje kører på diesel, som bl.a. udleder farlige partikler. Luftforureningen skyldes giftige stoffer som svovldioxid, sod, nitrogenoxid og farlige partikler. I Industrien bidrager også, da de sjældent har filtre og røggasrensning på deres skorstene. 21

22 Klimatilpasningen er en del af løsningen Klimatilpasning handler om, hvordan vi kan løse de problemer, som klimaforandringerne skaber. Overalt i verden benytter folk sig af en lang række forskellige strategier. I Danmark forbedrer vi f.eks. vores diger for at beskytte mod stigende verdenshave, mens bønder i Bangladesh må skifte til nye afgrøder, fordi regnen kommer mere uregelmæssigt. Planlagt eller spontant? Klimatilpasning kan ske både planlagt og spontant. Planlagt tilpasning kræver overordnet planlægning og koordinering og involverer derfor ofte stat, kommuner, internationale organisationer eller hjælpeorganisationer. F.eks. er opbygning af diger og dæmninger for at beskytte mod oversvømmelser ofte et omkostningsfuldt projekt, som kræver at en stat eller en kommune tager ansvaret for den overordnede planlægning. Spontan tilpasning er de strategier, som borgere er i stand til at bruge på egen hånd. F.eks. kan en bonde i Bangladesh spontant skifte fra ris til en mindre vandkrævende afgrøde som f.eks. mango, for at tilpasse sig faldende regnmængder. Vandet har ædt dele af flodbredden. Klimatilpasning som begreb stammer fra evolutionsbiologien. Her betyder tilpasning, at arter over tid tilpasser sig deres miljø, så de optimerer deres chancer for at overleve. På den måde er tilpasning ikke noget nyt fænomen. De fleste mennesker og dyr er vant til at tilpasse sig en række forskellige klimatiske forhold. Men forskellen er, at de menneskeskabte klimaforandringer går hurtigere, end de naturlige forandringer normalt gør. Derfor er det svært for naturen at nå at tilpasse sig. Klimatilpasning kan handle om at tilpasse sig nye forhold, om at reducere sårbarhed, forbedre folks situation eller styrke folks modstandsdygtighed. Man kan tilpasse sig forandringer, der opleves her og nu, eller fordi man forventer, at der vil ske forandringer i fremtiden. Overlevelse eller tilpasning? Overlevelse handler om at løse problemer her og nu, uden tanke for hvilke konsekvenser det har for fremtiden. En bonde, der låner penge til mad, er et eksempel på en klassisk overlevelsesstrategi. På kort sigt holder det sulten fra døren, men på lang sigt risikerer bonden at ende dybt forgældet uden chance for at kunne betale tilbage. Klimatilpasning handler derimod om at skabe langsigtede tilpasninger til permanente forandringer, adressere de underliggende årsager til problemerne og skabe mere varig forandring. Det afhænger af den konkrete kontekst om noget er en tilpasnings- eller en overlevelsesstrategi. At låne penge kunne f.eks. godt være en del af en god tilpasningsstrategi, hvis bonden investerer pengene i at skifte afgrøder for at tilpasse sig klimaforandringerne på lang sigt. I Klimatilpasning FN s officielle definition på klimatilpasning: adjustment in ecological, social or economic systems in response to actual or expected climatic stimuli and their effects or impacts. This term refers to practices, or structures to moderate or offset potential damages or to take advantage of opportunities associated with changes in climate. The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC). 22