Knud Sørensen MIG OG MUSIKKEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knud Sørensen MIG OG MUSIKKEN"

Transkript

1 - 1 - Knud Sørensen MIG OG MUSIKKEN Jeg sidder her i mit arbejdsværelse, som i øjeblikket er tømt for lyde. Radioen er slukket, der er ingen CD i afspilleren, og den plæneklipper, der har været i gang i en have længere nede ad vejen, har nok aftjent sine pligter for i dag. Så alt er, som det skal være, når jeg skal gøre forsøg på at skrive noget. Jeg ved selvfølgelig godt, at nogle af mine forfatterkolleger er anderledes. En, som jeg kender ret godt, kan ikke skrive, med mindre musik af f.eks. Bach nærmest lægger sig lag på lag i rummet, og jeg kan godt blive lidt misundelig, for også jeg kan godt lide Bach, men er som arbejdsbi altså skabt anderledes. Men faktisk er jeg fra et hjem med klaver. Det var et arvestykke efter nogen i min mors familie, og det stod i en hjørne af dagligstuen og tjente, som jeg husker det, som underlag for en vase og nogle familieportrætter. Jeg har aldrig hørt nogen spille på det, dvs. hvis jeg er omfattet af dette nogen, så har jeg dog hørt det én gang. Det var vist, da jeg gik i anden klasse på Vestre Skole i Hjørring. Jeg havde været med en klassekammerat hjemme, og i det hjem var der også et klaver, og det stod sandelig med tangenterne blottet. Jeg husker også, at der også var et hefte med mærkelige tegn, som jeg i dag naturligvis ved var noder. Men altså. Min kammerat viste mig, at han kunne spille Tordenskjold med én finger, og det lykkedes ham også at lære mig det (og jeg er lige ved at tro, at jeg

2 - 2 - kan det endnu). Og jeg var så stolt over at have lært at spille, at jeg, da vi havde spist om aftenen og alle tre (jeg var enebarn) sad i dagligstuen og hørte Pressens Radioavis, dristede mig hen til klaveret, lukkede det op og lod Tordenskjold fylde rummet. Reaktionen var ikke som håbet. Hold op, knægt, med den larm! var min fars reaktion, og selv om min mor, som stammede fra et pænt borgerligt miljø, nok var lidt mere positiv, sagde hun ikke noget. Nu, da jeg er inde på det med afstamning, må jeg hellere få med, at min far var en første generations bybo. Kom fra et husmandssted. Den historie skal dog ikke få nogen til at tro, at mit barndomshjem var renset for musik. Tværtimod hørte vi næsten hver dag radiotransmissionen af Middagskoncerten fra Restaurant Wivex, hvor Teddy Petersens orkester lagde blød musik ud i rummet, en musik, der sikkert var bestemt af, at den skulle indtages sammen med et velsmagende måltid og ikke helt overdøve den indbyrdes samtale ved bordene i restauranten. Og så mener jeg også at huske, at programmet Gammeldags dansemusik ofte blev hørt. Men kom nogen tilfældigt til at tænde for radioen under en torsdagskoncert, lød det straks: Sluk for den katzenjammer! Jeg har senere slået den glose op, ordet stammede fra tysk og betegnede kattenes jammer under parringen. Men nu til noget mere positivt. Jeg kom i skole. Det var i Og i skolen skulle vi ikke bare lære at læse, regne og skrive, vil skulle også synge. Hver skoledag begyndte med, at vi sang og som oftest en salme. Og det nød jeg, jeg hengav mig til sangen indtil den morgen, da lærerinden, som ellers altid stod ved katedret, når vi sang, kom ned i klassen og stillede sig ved siden af mig. Da sangen var slut, sagde hun til mig, at jeg ikke behøvede at synge med. Så jeg lærte mig at synge lydløst, og den evne har jeg stort set bevaret. Jeg kunne godt lide at synge lydløst, og det gjorde jeg også ved alle de alsangsstævner vi deltog i så mange søndag eftermiddage i besættelsesårene. Særlig glad var jeg for det efterhånden faste nummer ved alsangsstævnerne nemlig Poeten Poul Sørensens Et flag er smukkest i modvind med musik af

3 - 3 - Emil Reesen. Den sang har utvivlsomt bidraget til en dengang nyskabt folkevilje, og for mig er den stadig en af mine stærke erindringer om årene under besættelsen. Så kom det tidspunkt i mellemskolen, da min sang ikke bare var uhørlig, men også blev usynlig. Vores sanglærer ville lære os korsang, men først skulle vi alle frem en for en og synge for ham, så han kunne placere os drenge som tenorer eller basser og pigerne som sopraner eller alter. Jeg holdt mig lidt tilbage, men skulle jo så til det og kom da også igennem et vers, hvor jeg selv syntes, at melodien kunne genkendes. Men læreren så på mig, så klappede han mig på skulderen og sagde, at jeg bare skulle stå bagest blandt basserne og med bøjet hoved, så ingen kunne se, at jeg ikke sang med. Og sådan blev det. Men den forstående sanglærer fik stor betydning for mig på en anden måde. Det var nok et par år senere, og jeg var da kommet i gymnasiet. Vi havde stadig en ugentlig sangtime hvor jeg altså ikke skulle synge med. Men så en dag kom han ind i sangklassen, der lå i kælderen, og vi rejste os naturligvis, sådan som man jo gjorde det, og han, som jeg ikke se nogen grund til at anonymisere, han hed Worsøe-Andersen, sagde sid ned, og det gjorde vi så med passende larm. Så sagde han: I dag skal I høre noget, og han fremviste en grammofonplade, som han havde haft under armen. Sådan en havde jeg set før, jeg havde en onkel, som havde grammofon og en stak plader med det, som man vel bør kalde populærmusik, hvor jeg især husker en, der begyndte med noget i retning af Lille kornblomst. Men det her skulle vise sig at være anderledes. Han trak grammofonen op, lagde pladen på, og ud af tragten kom en musik, som var langt fra det, jeg ellers havde hørt på en grammofon. Snarere noget i retning af det, min far kaldte katzenjammer, Det var, som om jeg blev hyllet ind i tonerne, jeg følte det, som om jeg kunne have sunget med, hvis jeg altså havde kunnet synge, Da nogle få minutter var gået, blev musikken afbrudt, fordi pladen skulle vendes, men side to betog mig lige så meget, som side ét havde gjort. Da også

4 - 4 - side to løb ud, fik vi at vide, at det, vi havde hørt, var komponeret af en, der hed Schubert, og at det var noget af en symfoni, der hed Den ufuldendte, og at den fyldte flere plader, som vi måske kunne høre en anden gang. Som jeg her har demonstreret, glemte jeg aldrig den time. Kort tid efter var jeg så heldig at komme ind i en l hombreklub, som ellers bestod af tre fra klassen over mig, og vores kortspilaftener foregik hjemme hos den ene af dem, hvis far var amtskontorchef og meget musikinteresseret, så i det hjem var der ikke bare en grammofon, men også et helt skab fyldt med plader, symfonier og hele operaer (især husker jeg Tosca ), som vi så hørte, mens vi hyggede os med kortene. Så helt uvidende om den klassiske musik var jeg ikke i min gymnasietid. Nærmest endda lidt interesseret. Et puf længere ind i musikken fik jeg, da jeg som redaktør af vores gymnasieblad Krateret bad nogle tidligere elever og nu studerende i København om at skrive en lille artikel til bladet om deres studenterliv. Der kom ikke så meget ud af artiklerne, men en af de pågældende studenter sagde i en samtale med mig, da han var hjemme på påskeferie, at jeg endelig måtte gå til torsdagskoncerter i Radiohusets Koncertsal, når jeg kom til København: De første gange er det ret forfærdeligt, men så vænner man sig til det og bliver faktisk glad for det, og til sidst bliver det et behov! Det skrev jeg mig bag øret eller hvor jeg nu skrev det, og da vi (jeg var allerede dengang halvdelen af et vi) efter studentereksamen skulle læse videre i København, tilbragte jeg hver mandag morgen i koncertsæsonen i kø ved billetlugen i radiohuset for at købe to billetter til ugens koncert, inden de blev udsolgt, og jeg var bestemt ikke den eneste, der hver mandag stillede op dér. Vi var dog en meget blandet forsamling, der i nogen grad i hvert fald når det drejede sig om indbyrdes snak og kvikke bemærkninger til kontrolløren bestod af ældre koner, der for de flestes vedkommende nok stod i køen for at erhverve billetter til bekendte eller egentlige kunder, som ikke selv havde tid til selv at stå der en mandag morgen. En enkelt af dem så jeg dog inde i salen til en

5 - 5 - koncert, men måske skyldtes det bare, at hendes kunde i dette tilfælde havde svigtet. Nu og da var jeg også i kø onsdag morgen for at skaffe billetter til søndagskoncerten, så det blev virkelig store strømme af musik, vi nærmest indåndede i årene fra 1946 til op i halvtredserne. Husker ikke bare tonerne, men også de forskellige dirigenter som f.eks. Fritz Busch, som nu og da åndede hørligt, når han svingede taktstokken, og Nikolai Malko, hvis velpudsede laksko genspejlede salens projektører. Han har jo senere lagt navn til den Malko-konkurrence for unge dirigenter, der afholdes hvert tredje eller fjerde år. Også Launy Grøndahl, som udover dirigent også var komponist, og som vist havde specialiseret sig i at fremføre dansk musik, husker jeg godt. Og ret hurtigt måtte jeg erkende, at ham studenten havde haft ret, det blev faktisk et behov for mig at høre den klassiske musik. Da vi i nogle år havde været næsten faste gæster i Radiohusets Koncertsal, dristede vi os til at tegne abonnement på en serie med kammermusik i Odd Fellow Palæet, og det blev en ikke mindre god oplevelse. Især husker jeg en uropførelse af et stykke af Niels Viggo Benzon for tre flygler, hvoraf han selv spillede det ene, og jeg mener at huske, at det ene af de to andre var bemandet med Herman D. Koppel. Det oplevedes nærmest som en indvielse i den nutidige kammermusik. Da jeg i 1958 overtog en landinspektørpraksis på Mors, og vi flyttede hertil (og vi omfattede nu fire personer), opdagede vi hurtigt, at Nykøbing var en nærmest musikløs by. Koncerter var der ikke, ganske vist havde der engang været en musikforening, men ethvert spor af den var for længst udvisket. Så vi indstillede os på, at når det drejede sig om musik, måtte vi nøjes med radioen og grammofonen og den pladesamling, som vi til stadighed forøgede. Men så opdagede vi, at nabobyen Thisted var en musikby med en meget aktiv musikforening, hvis ihærdige formand for øvrigt var min landinspektørkollega Poul Boe. Og faktisk var det lettere i vores nyanskaffede bil at køre til Thisted, end det havde været de seneste år i Storkøbenhavn, hvor vi boede ved Bagsværd og skulle med bus og S-tog ind til Radiohuset eller Odd Fellow

6 - 6 - Palæet. Mængden af koncerttilbud var ikke helt så stor, som den havde været i København, men kvaliteten var i orden. Og selv om situationen mht. musikudbud har bedret sig betydeligt her på Mors, så er det dog stadig Thy, der er dominerende her i landsdelen, når det drejer sig om musik. Man kan godt sige, at vi i denne del af landet hvert år har fire højtider, nemlig jul, påske, pinse og Thy Kammermusikfestival, der er vokset ud af Thy Masterclass, hvortil unge musikere fra hele verden søger om optagelse. I en periode i august hvert år strør den et dusin offentlige koncerter ud over landsdelen, og der arrangeres også koncerter på flere uddannelsesinstitutioner, ligesom publikum inviteres til at overvære enkelte åbne prøver. Vi er ikke få, for hvem det årlige koncertprogram bliver bestemmende for, hvilke aftaler vi ellers indgår i august måned. Glad er jeg også for, at et eller andet spring i arveanlæggene har medført, at den ene af vores sønner, Per Dybro Sørensen, blev uddannet som klassisk guitarist. Måske er der dog ikke tale om spring i arveanlæggene, men om sortering, idet hans mor kom fra en ret musikalsk familie. Men hvorom alting er: Det er med stor glæde, jeg lægger en CD med guitarmusik i afspilleren. Nu har jeg så læst ovenstående igennem og må erkende, at der mangler en væsentlig side af sagen. Når det drejer sig om sang, har jeg vist fået givet en eventuel læser det indtryk, at det kun var den indvendige og lydløse sang, der virkelig betød noget for mig. Og det indtryk trænger til lidt fyldigere krop. For sangere har også betydet meget for mig som formidlende og skabende. Som indledning til det afsnit vender jeg tilbage til min barndom og til det, der kom ud af højttaleren hjemme i dagligstuen. Når Aksel Schiøtz sang danske sange, skulle jeg være lige så stille og nærmest ubemærket, som når det var Pressens Radioavis det gjaldt. Hans stemme lignede ingen andens stemme, den inddrog på en mærkelig måde den lyttende i den tekst, han sang, og der var en oprigtighed i hans måde at synge på, som jeg kun har oplevet hos én anden sanger, der ikke engang var dansk. Men derom lidt senere.

7 - 7 - For først må jeg også have med, at jeg i de senere år er blevet gladere og gladere for opera og også for andre operaer end den Tosca, jeg i min gymnasietid hørte via grammofonplader. Det kom sent, men det kom altså ikke mindst takket være den moderne teknologi, der muliggør, at jeg inden for gåafstand en halv snes gange pr. sæson i vores foreningsejede biograf kan se transmissioner fra Metropolitanoperaen i New York. Og så vil jeg måske lidt kættersk mene, at jeg på grund af transmissionernes vekslen mellem totalbilleder og de nærbilleder, som viser, at sangerne også er skuespillere, får mere ud af sådan en transmission, end hvis jeg havde siddet i salen derovre i New York, selvom jeg altså går glip af stemningen dér. Og nu nåede jeg så frem til lidt senere, jeg tidligere antydede, og vil beskrive en sangers betydning for os, og her skriver jeg os, fordi det i høj grad involverer min kone, ja faktisk havde hende som forudsætning. Hun, som oprindeligt var uddannet som tresproglig korrespondent, var i en ret fremskreden alder, nemlig da vores børn var rejst hjemmefra, begyndt at studere til cand.mag. i tysk og engelsk med sidstnævnte som hovedfag. Og så var der en dag, vi i radioen hørte en studievært fortælle, at der ovre i Amerika var nogle unge mennesker, der var begyndt at tage folkesangstraditionen op, og at en af dem hed Bob Dylan, hvis stemme så fyldte rummet (det var i køkkenet, det foregik). Og den stemme forenet med en tidløs folkemusik greb os, og i tiden, der fulgte, købte vi pladerne med ham lige så hurtigt, som de udkom herhjemme. Og da min kone så nåede dertil, at hun skulle skrive speciale i engelsk, valgte hun at skrive om Bob Dylan. Det blev til halvanden hundrede siders afhandling, som både beskrev det amerikanske samfund og dets problemer i hele efterkrigstiden, beskrev folkemusikbevægelsen, og først og fremmest Bob Dylans udvikling som folke- og protestsanger, hvilket naturligvis indebar analyse af ikke få af hans tekster. En god lyriker er der jo også tale om. For mig blev det en musikalsk berigende og spændende tid, for ofte var det Bob Dylans stemme, der mødte mig, når jeg nærmede mig vores hus og lukkede mig ind, og det udviklede sig næsten til et behov. Og den dag i dag

8 - 8 - kan jeg ikke høre en indspilning med Bob Dylan uden på en måde at blive ført tilbage til de lykkelige dage dengang. For musikken kan også være erindringsbærende på en berigende måde.

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet,

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, 65 Realeksamen: Kammeraternes drillerier og udfrysningen af mig voksede i takt med at vi blev ældre. Kammeraterne mente der var noget galt med mig jeg var nok tosset.

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive

Læs mere

Red Hill Special School

Red Hill Special School Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Så er det blevet den fjerde søndag

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Velkommen tilbage til skolen!

Velkommen tilbage til skolen! ildeskolenyt! - f jo O Velkommen tilbage til skolen! Godt Nytår! En dejlig juleferie er overstået og vi skal i gang med anden halvdel af skoleåret 2007-2008. Januar 2008 8. årgang nummer 1 Kildeskolen

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Når Gud viser os sit ansigt! Hvis billedet ikke er godt nok, er det fordi du ikke tæt nok på. Sådan har en pressefotograf engang udtalt. Jo tættere des bedre.

Læs mere

Hvad er det, du siger -2

Hvad er det, du siger -2 Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker Til min søn Milo. Må din verden blive fuld af eventyr. Der var engang en far og en mor. Faktisk var de slet ikke far og mor endnu,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

De små solstrålehistorier bærer MusikUnik

De små solstrålehistorier bærer MusikUnik De små solstrålehistorier bærer MusikUnik Intensiv musikundervisning giver børn med særlige udfordringer selvtillid på Hendriksholm Skole i Rødovre. Tekst & foto: Jakob Kehlet - Leon, får du penge, når

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække

Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække Salmer. DDS 403 Denne er dagen DDS 179 Herren god, som uden grænser DDS 68 Se, hvilket

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast

Læs mere

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

BILLAG 2: Storyboard, Level 1 BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 18 AT VÆRE LESBISK OG LIDT TIL Navn: Sarah Alder: 25 Beskæftigelse: Studerer medievidenskab, ansat

Læs mere

Tue Tjur, april 2012. Personerne.

Tue Tjur, april 2012. Personerne. På billedet her ses de 8 ældste af de mange fotoalbums, som min mor Vibe efterlod sig da hun døde i 2007. Det øverste, som er det ældste, angives at være fra 1914-33. Det er billeder fra dette album, som

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Efteruddannelsestur til International Documentary Festival Amsterdam (IDFA).

Efteruddannelsestur til International Documentary Festival Amsterdam (IDFA). Efteruddannelsestur til International Documentary Festival Amsterdam (IDFA). Sine Marianne Christensen Klipper DR Danmark Tidsperiode: 22.-25. november 2012 Formål: Hvert år i november omdannes Amsterdams

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe. Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

Forkyndelsesmateriale til SOMMERLEJREN 2013

Forkyndelsesmateriale til SOMMERLEJREN 2013 Forkyndelsesmateriale til SOMMERLEJREN 2013 Indhold Introduktion... - 2 - Morgenandagt 1... - 4 - Morgenandagt 2... - 6 - Morgenandagt 3... - 8 - Morgenandagt 4... - 10 - Morgenandagt 5... - 12 - Introduktion

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til England: Navn: Pernille Paulsen Evt. rejsekammerat: - Hjem-institution: VIAUC Thisted Holdnummer: STS2010 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: Southampton University

Læs mere

Første kapitel. Hvori Pusling er dårlig til at køre bobslæde, men god som brunkagegris.

Første kapitel. Hvori Pusling er dårlig til at køre bobslæde, men god som brunkagegris. amilien Rantanen var en rigtig storby familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Jeg nedlagde ham med et spark i KLASSEKAMPEN.

Jeg nedlagde ham med et spark i KLASSEKAMPEN. De tre muskelterer Det begyndte med, at solen stod op som en stor blodappelsin. Jeg stod midt på prærien med en rygende seksløber i hver hånd. Jeg havde allerede gennemhullet et bundt indajanere på krigsstien

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Spørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen:

Spørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen: Skolereform Elevernes tanker om skolereformen 5. klasse har talt med deres klasselærer om Skolereformen. De skulle fortælle, hvad de vidste, hvad de havde hørt, hvad de troede, og hvad de havde af ønsker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen Drømmekommunen Der var engang en familie, der ville tage på ferie langt væk fra København. De valgte en by, der hed Halsnæs, fordi de havde hørt hvor fantastisk og fortryllet den var blevet. De tog af

Læs mere

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med

Læs mere

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Afgangseksamen nærmer sig!

Afgangseksamen nærmer sig! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Afgangseksamen nærmer sig! Mens foråret så småt meldte sig, fik vi hold på terminsprøverne for de 24 afgangselever. Der er nu en god måned til at finpudse fagligheden

Læs mere

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig Du må være med! -5 Den, der er lidt mærkelig Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK DUKKETEATER I M500 DAVID OG SAUL Af: Hanne Hebsgaard Tekst: 1 Sam 19,9-24 Rekvisitter Dukketeater med små dukker (se nedenfor). Tøj til dukkerne harpe til David (eller evt. guitar mundharmonika eller andet)

Læs mere