Træningsapp til sindslidende

Transkript

1 1 Træningsapp til sindslidende Udvikling af en træningsapplikation som redskab i fysioterapeutisk behandling af psykiatriske patienter. Træning

2 Innovations- og pilotprojekt 2 Innovationsprojektet gennemføres efterår Testperiode af appen varer ½år. Evaluering færdig jan Samarbejdsprojekt mellem Fysioterapeutisk Ambulatorium og Børn & Unge OPUS (BUC)på AUH, Risskov - Økonomisk støtte til projektet. (PSL, DF) Offentlig/privat samarbejde Patientinvolveret tilgang : 4 patienter er særligt involveret- heraf er 2 pt. med i den tekniske pilotfase/test af appen. Løbende inddragelse af 23 ptt. m.h.p. optimering af træningsappen i den kliniske pilotfase.

3 Formål med innovationsprojektet 3 At undersøge: om en specialudviklet træningsapp, udviklet i samarbejde med psykiatriske patienter, kan benyttes som supplement til eksisterende behandlingsmetoder ift. at støtte op om at øge/vedligeholde sindslidendes fysiske aktivitetsniveau i hverdagen.

4 Baggrund for projektet 4 Mennesker med sindslidelser dør år før baggrundsbefolkningen. Høj risiko for udvikling af MetS og deraf afledte livsstilssygdomme. Undersøgelser viser, at det fysiske aktivitetsniveau hos sindslidende med især skizofreni er ekstremt lavt - til trods for at brugerundersøgelser viser, de generelt er motiverede for FA - (75,1% ønsker at være mere FA, mod 67,1% i baggrundbefolkningen). Barrierer for fysisk aktivitet kan være; angst, depression, sansemæssige kropslige forstyrrelser,(fx tunghed, kropslig opløsning), nedsat tiltro til egne evner, medicinske bivirkninger, sociokulturelle og økonomiske faktorer. FA kan have en positiv effekt på angst, depression, øget selvtillid, livskvalitet samt dæmpe sansemæssige kropslige forstyrrelser

5 Projektdesign - Projektdeltager 5

6 Fakta om de inkluderede patienter 6 20 ambulante og 3 delvist indlagte patienter diagnosticeret med skizofreni, skizoaffektiv sindslidelse(20),unipolar depression(2), bipolar sindslidelse(1)deltog i projektet. In- og eksklusionskriterier: Deltagerne var mellem år og var i besiddelse af en smartphone. Deltagerne blev set af en fysioterapeut 1-3 gange inden inklusion i projektet. Deltagerne var i stand til verbalt at udtrykke, hvad de tænkte, oplevede m.m. Deltagerne måtte ikke have en misbrugsproblematik eller en organisk hjerneskade. Deltagere, som opfyldte SSTs anbefalinger FA inkluderedes ikke i projektet.

7 Evaluering af projektet 7 Ved projektopstart/afslutning laves en Moderet PAS (Physical Activity Scale), m.h.p. afdækning af fysisk aktivitetsniveau. Standardiseret spørgeskema/logbog ved hver behandlingsseance ml. fys. og pt. Kvalitative interviews med de inkluderede patienter (21). Fokusgruppeinterview med de 4 projektfysioterapeuter (ekstern evaluering) kvantitative data, der løbende registreres på appen fx trænings tiden, scalering af humør, uro/anspændthed før og efter FA m.m.

8 På App Store og Android Market 8 Vigtigt at de to store primære smartphones er repræsenteret. Fordeling af smartphones hos deltagere i projektet: BUC: Iphone 84 % Android 16 % Voksen: Iphone: 41% Android: 59% Kun en enkelt smartphone har ikke kunnet installere appen

9 Enkel og overskuelig forside 9 Da målgruppen ofte har kognitive vanskeligheder er det vigtigt, at appen er enkel og overskuelig i sit grafiske udtryk. Et enkelt symbolsprog, der symboliserer bevægeglæde.

10 Træningsprogrammer 10 Individuelle træningsprogrammer tilpasset den enkeltes behov med udgangspunkt i patientens dagligdag. Mulighed for andre træningsprogrammer

11 Fysioterapeutiske kropsøvelser 11 Fysioterapeutiske kropsøvelser med henblik på at øge patientens kropslige og mentale ressourcer. Øvelserne kan hjælpe til at overkomme barrierer ift fysisk aktivitet Fx øvelser mhp. at håndtere angst, anspændthed, uro eller kropslige forstyrrelser

12 Registrering 12 Automatisk tidsregistrering Graduere sine oplevelser og intensitet

13 Chat/Dagbog 13 Den direkte kontakt med behandler Bente Motivere Fastholde Opmuntre

14 Hjemmeside 14 Oversigt over patienter og patienternes data. Opsætning af den enkelte apps indhold. Mulighed for efter aftale med patienten at redigere appen løbende. Tidstro opdatering på appen

15 Hjemmeside 15 Mulighed for at følge patienternes træning. Chatfunktion mhp at motivere og fastholde patienterne i at være fysisk aktive i deres hverdag.

16 Projektresultater 16 Alle patienter (21) oplevede at de enten havde øget (20) eller bibeholdt (1) deres fysiske aktivitet af moderat intensitet. (pulsen op - kan tale med andre imens)

17 Projektresultater patienter vurderede, at de øgede og 1bibeholdte deres fysisk aktivitets niveau af høj intensitet. 9 af disse ptt. indgik ikke i fysisk aktivitet af høj intensitet før projektstart. (Pulsen stiger forpustet svært at samtale)

18 Projektresultater af 21 patienter vurderede, at appen var en motiverende faktor for dem ift. at være fysisk aktiv i hverdagen - oplevede, at de via appen fik øget medansvar og tiltro til egen formåen i relation til deres sundhed (selfefficacy - empowerment). Jeg er blevet mere aktiv, da jeg bliver motiveret til at gå flere ture, og tænke mere over hvordan jeg dyrker motion. Jeg ser frem til at gå ind på appen og være lidt sej. (6)

19 Projektresultater 19 Patientudtalelser: Chatten var en god måde at kommunikere på, hvis man var i tvivl om noget chatten er dejlig og en påmindelse om måske skulle du lige lave noget i dag. (8) Jeg synes det er godt, at de (træningsprogrammerne) er specielt tilpasset brugerne (22) Kropsøvelserne... at de ligger på ens telefon - det kan ikke blive mere perfekt. (15)

20 Projektresultater Fys. evaluering af appen 20 Projektfysioterapeuter oplevede at appen fungerede godt som supplement til den konventionelle behandling - gav mulighed for mere kontinuerligt støtte til FA: Jamen overordnet synes jeg at det er en rigtigt god ide, fordi det kan være med til at fastholde - det er jo noget af det vi ved er allersværest for psykiatriske patienter. Fastholde i at få lavet ting imellem vi(fysioterapeuterne) ser dem. Så på den måde synes jeg det er genialt at tænke det ind til psykiatriske patienter. (C) Det har været en god hjælp ift. at få integreret gåture i hverdagen.(a)

21 Projektresultater hvornår kan appen benyttes? 21 Som overgang mellem indlæggelse og udskrivelse Som kortvarig hjælp til at komme i gang med FA Som fastholdelse i FA Som mulighed ift et mere intensivt og fleksibelt behandlingsforløb i de perioder, hvor det er svært at være FA - eller hvor pt. ikke har ressourcer til at komme ud eller møde op i fysioterapien.

22 Projektresultater Mangler ved appen 22 Behov for optimering af appen Push funktion - synlighed Sms påmindelsesfunktion Kalenderfunktion med indlagt påmindelses funktion. Appens funktioner individualiseres, så den justeres yderligere til den enkeltes behov Tekniske problemer minimeres bedre lyd kvalitet på øvelser Grafisk oversigt over fremgang/tilbagegang Facetime, GPS funktion, Kost.

23 Projektkonklusion 23 Fysioterapeuten kan vhj teletræning stille et behandlingstilbud til rådighed for patienter, som ikke ellers får eller kan tage imod det behandlingstilbud, de har behov for pgr af personlige og/eller mentale ressourcer, geografiske afstande, tids- og personalemæssige ressourcer. Træningsappen og den løbende kontakt den muliggør, kan i nogle situationer supplere/erstatte dele af den konventionelle behandling mhp at støtte op om og motivere til FA.

24 Ny app-platform: Remind 24 På bagrund af bl.a. fys. app projekt giver PSL i RM et stort beløb til udvikling af en ny app-platform: Remind Offentlig/privat samarbejde. Testperiode for Remind foregår i Inkluderer ca.1000 ptt. I Fysioterapien afprøves app-platformen som en integreret del af den fysioterapeutiske behandling til alle ptt. som ønsker det, og for hvem det er relevant.

25 Referencer 25 Byriel, P. ; Clemmensen, B. L. (2014). Teletræning til sindslidende. Evaluering af teletræningssrapport på AUH, Risskov. Clemmensen, B. L. et al. (2012). Fysisk aktivitet til unge med skizofreni Evalueringsrapport af fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling af metabolisk syndrom til unge med skizofreni tilknyttet OPUS. Fysisk aktivitet (2011) Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen Larsen, Finn B., Vinter-Jensen K. Lou. S. (2010). Patient rettet sundhedsfremme og forebyggelse et regionalt bidrag. Nyboe, L.; Lund, H. (2012). Low levels of physical activity in patients with severe mental illness. Nord J Psychiatry. Nyboe, L. (2010). Metabolisk syndrom ved skizofreni. Pedersen, B.K. (2010). Sundhedsfremme blandt patienter med psykisk sygdom. I: Jørgensens P. Nordentoft M. og Videbech P(red.). Forebyggelse af psykiske sygdomme. Simovska, V. (2009). Participation og læring for sundhedsfremme: Et sociokulturelt perspektiv. I Carlson, M., Simovska,V., Jensen, B.B. Sundheds pædagogik og sundhedsfremme. Aarhus universitetsforlag.