TEMADAG OM DEN NYESTE LOVGIVNING

Transkript

1 TEMADAG OM DEN NYESTE LOVGIVNING DANSK FJERNVARME René Frisdahl Jensen, advokat Den 14. januar 2016

2 NY PRAKSIS VEDRØRENDE UDTRÆDELSE side 2

3 PRAKSIS VEDR. UDTRÆDELSESGODTGØRELSE side 3 Der har tidligere været ført en række retssager med hensyn til, om forbrugere skulle betale udtrædelsesgodtgørelse efter de andelsejede varmeforsyningers vedtægter. Afgørende har her været, om forbrugerne ved at aftage varme var blevet andelshavere. Det følger af afgørelserne i de nævnte sager, at der skal meget til, før en forbruger i kraft af sin adfærd bliver andelshaver, og at det ikke er tilstrækkeligt, at forbrugeren blot aftager varme. Derfor blev forbrugerne i de pågældende sager ikke anset for at være andelshavere og var dermed ikke forpligtet af andelsselskabets vedtægter. I sagerne var der ikke varslet almindelige leveringsbetingelser over for de forbrugere, der ikke var andelshavere. Forbrugerne var derfor ikke forpligtet til at betale udtrædelsesgodtgørelse. For varmeforsyninger, der ikke er ejet af andelsselskaber, findes der imidlertid kun leveringsbetingelser over for ikke-andelshavere, uanset om en sådan varmeforsyning er ejet af et privat selskab eller en kommune. Der har været ført adskillige retssager om, hvorvidt forbrugerne i en privatejet varmeforsyning er forpligtet til at betale udtrædelsesgodtgørelse efter leveringsbetingelserne og med hensyn til, hvilket opsigelsesvarsel, der gyldigt kan fastsættes i disse betingelser.

4 BETINGELSER FOR UDTRÆDELSE side 4 Der er tre grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt for, at en varmeforsyning kan opkræve udtrædelsesgodtgørelse: Udtrædelsesgodtgørelsen skal have hjemmel i leveringsbestemmelserne Værket må på opsigelsestidspunktet ikke være økonomisk veldrevet. Den ledigblevne kapacitet, der opstår ved forbrugerens udtræden, må ikke kunne afsættes til anden side i det eksisterende forsyningsnet

5 HJEMMEL I LEVERINGSBESTEMMELSERNE side 5 Værket skal have leveringsbestemmelser (ikke vedtægter) som indeholder en bestemmelse om udtrædelsesgodtgørelse Leveringsbestemmelserne skal være behørigt anmeldt til Energitilsynet (gyldighedsbetingelse efter varmeforsyningsloven) Forbrugeren skal være gjort opmærksom på leveringsbestemmelserne

6 AFTALEFORHOLDET EKSEMPLER PÅ UDTRÆDELSE side 6 ENERGITILSYNET E.ON Varme Danmark Hvis varmeforsyningsvirksomhed driver flere tekniske anlæg, er det den samlede virksomheds økonomi, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om virksomheden er økonomisk veldrevet Hvis virksomheden har prisdifferentieret overfor overforbrugerne skal denne pris lægges til grund ved beregningen af udtrædelsesgodtgørelse. U V Ådum Kraftvarmeværk Forbruger var ikke andelshaver og dermed ikke omfattet af selskabets vedtægter. Værket kunne ikke kræve udtrædelsesgodtgørelse. Opsigelsesvarsel fastsat til et rimeligt varsel (18 mdr.). SVENDBORG BYRET Sydlangelands Fjernvarme Forbruger var ikke andelshaver og dermed ikke omfattet af selskabets vedtægter. Retten finder, at der kræves et udtrykkeligt aftalegrundlag for, at ikke-andelshavere på lige fod med andelshavere ved ophør med levering af fjernvarme kan afkræves betaling i form af en andel af de samlede anlægsinvesteringer efter vedtægternes 5.

7 AFTALEFORHOLDET EKSEMPLER PÅ UDTRÆDELSE side 7 RETTEN I LYNGBY 5. DECEMBER 2012 Forbrugeren må forvente visse leveringsvilkår ved fjernvarmelevering ØSTRE LANDSRETS 3 AFGØRELSER AF 28. FEBRUAR 2013 Aftale om udtrædelsesgodtgørelse i leveringsbestemmelserne er bindende ØSTRE LANDSRETS DOM AF 16. oktober 2015 Stadfæstelse af dom fra Retten i Glostrup d. 11. juni 2013

8 side 8 Varsling af leveringsvilkår Et element i landsretssagen var blandt andet, om forbrugerne bindes af varmeforsyningsvirksomhedens leveringsvilkår, når disse i øvrigt varsles i overensstemmelse med Energitilsynets krav herom. Leveringsvilkårene var blevet varslet til hver enkelt forbruger med 6 måneders varsel, hvor Energitilsynet har fundet, at 3 måneders varsel er nok til, at det er rimeligt. Landsretten fandt, at en sådan varsling binder forbrugerne, hvis de ikke efter varslingen vælger at udtræde, men fortsætter med at aftage varme.

9 side 9 Opsigelsesvarslets længde Efter andelsselskabet overdrog varmeforsyningsvirksomheden til et privatejet selskab, varslede dette leveringsbetingelser svarende til Dansk Fjernvarmes standardvilkår, hvor opsigelsesvarslet er 18 måneder til udgangen af et kalenderår. De appellerende forbrugere gjorde gældende, at dette var et urimeligt langt varsel, og at det skulle tilsidesættes ud fra rimelighedsbetragtninger, herunder også under hensyn til, at der var tale om forholdet mellem en erhvervsvirksomhed og forbrugere. Landsretten fandt på linje med de andre landsretsdomme, der er afsagt herom, at de 18 måneder er et sædvanligt varsel på varmeforsyningsområdet og lagde vægt på, at Energitilsynet har fået forelagt Dansk Fjernvarmes standardvilkår uden at gribe ind efter sin hjemmel til at tilsidesætte urimelige vilkår. Under hensyn til retsforholdets karakter med den særlige regulering af varmeforsyningsområdet, fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte et varsel på 18 måneder.

10 side 10 Kravet på udtrædelsesgodtgørelse Med hensyn til kravet om udtrædelsesgodtgørelse lagde landsretten vægt på, at man på denne måde sikrer, at de tilbageværende kunder ikke belastes, idet den kunde, der melder sig ud, rydder op efter sig økonomisk. På denne baggrund fandt landsretten ikke, at der var grund til at tilsidesætte vilkåret om betaling af udtrædelsesgodtgørelse, som har været gældende siden Højesteret ved en dom i 1987 tilsidesatte en 20-årig uopsigelighedsperiode, mod at man til gengæld kan opkræve udtrædelsesgodtgørelse.

11 side 11 Betaling af udtrædelsesgodtgørelse vedr. anlægssaldoen til værket, der producerer varmen I sagen var spørgsmålet, om udtrædelsesgodtgørelsen også skulle omfatte anlægssaldoen i værket, selvom dette var ejet af et andet selskab end det, som forbrugerne havde en umiddelbar aftale med. Landsretten fandt, at også anlægssaldoen i værket skal medregnes. Der blev lagt vægt på, at det ikke med kravet om opdeling i flere selskaber er tilsigtet, at udtrædelsesgodtgørelsen skal være anderledes end ellers, og at forbrugerne ikke kunne have nogen forventning herom. Det afgørende er derfor hensynet til de tilbageværende forbrugere. Med hensyn til udtrædelsesgodtgørelse er forbrugerne derfor stillet på samme måde i såvel privatejede varmeforsyninger som i varmeforsyninger, der ejes af en kommune eller et andelsselskab.

12 side 12 Opgørelse af udtrædelsesgodtgørelsen I den pågældende varmeforsyning var der et takstmæssigt loft for, hvor mange kvadratmeter, der kan opkræves fast afgift for. En af de appellerende forbrugere gjorde derfor gældende, at man ved opgørelsen af udtrædelsesgodtgørelsen ud fra kvadratmeter skulle se på den del af de tilsluttede kvadratmeter, som der betales fast afgift for ifølge taksten. Landsretten gav ikke medhold heri. Der blev lagt vægt på, at der efter Energitilsynets praksis principielt kan opkræves fast afgift for alle de arealer, der kan opvarmes med fjernvarme. Det er derfor dette antal kvadratmeter, der kan benyttes ved den forholdsmæssige opgørelse af udtrædelsesgodtgørelsen uden hensyn til, om man konkret i taksten for fast afgift har fastsat et lavere antal kvadratmeter, der maksimalt opkræves fast afgift for.

13 NYE UDBUDSREGLER side 13

14 UDBUD side 14 Ny udbudslov er trådt i kraft pr. 1. januar Loven implementerer det nye udbudsdirektiv Forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet om koncessioner implementeres ikke i udbudsloven. Dog er udbudslovens afsnit relevante for vare- og tjenesteydelseskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier Forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet om koncessioner er som tidligere implementeret ved inkorporering af direktiverne i dansk ret. Det nye forsyningsvirksomhedsdirektiv er inkorporeret i dansk ret pr. 1. januar ved en bekendtgørelse.

15 FORSYNINGSVIRKSOMHEDSDIREKTIVET side 15 Forsyningsvirksomhedsdirektivet har gennemgået en tilsvarende modernisering som udbudsdirektivet, hvilket bl.a. medfører: at der sker en reduktion af tidsfristerne i forbindelse med udbud, at der indføres krav om elektronisk adgang til udbudsmaterialet fra offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, at der sker ophævelse af sondringen mellem A- og B-ydelser, og at der indføres et light -regime (i forsyningsvirksomhedsdirektivet til delvis erstatning for de tidligere B-ydelser). Der er derudover indføjet en række regler i forsyningsvirksomhedsdirektivet, der betyder, at det nye direktiv indeholder den komplette regulering og dermed i modsætning til det gamle direktiv kan stå alene fra udbudsdirektivet.

16 UDBUDSFORMER side 16 FORSYNINGSVIRKSOMHEDSDIREKTIVET Offentligt udbud Begrænset udbud Udbud med forhandling NYT: Konkurrencepræget dialog NYT: Innovationspartnerskab TILBUDSLOVENS AFSNIT 1 (bygge- og anlæg under tærskelværdi) Offentlig licitation Begrænset indbudt licitation (uden prækvalifikation) Begrænset licitation med prækvalifikation Underhåndsbud

17 UDBUDSFORMER side 17 Der er under forsyningsvirksomhedsdirektivet frihed til at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog i modsætning til under udbudsdirektivet, hvor disse udbudsformer trods et større anvendelsesområde stadig alene kan anvendes i bestemte situationer. Der er nu indført procedureregler i forsyningsvirksomhedsdirektivet for, hvordan udbud med forhandling skal gennemføres.

18 UDBUDSPROCESSEN OFFENTLIGT UDBUD side 18 Bekendtgørelse Tilbudsfrist Udvælgelse/Evaluering Tildelingsbeslutning Tilbud Stand-still Enhver økonomisk aktør kan afgive tilbud Største grad af konkurrence (teoretisk set), men risiko for stort antal tilbud

19 UDBUDSPROCESSEN BEGRÆNSET UDBUD side 19 Bekendtgørelse Ansøgningsfrist Udvælgelse Tilbudsfase Tilbudsfrist Evaluering Tildeling Stand-still Ansøgning De interesserede økonomiske aktører tilkendegiver deres interesse ved en ansøgning om prækvalifikation* Ordregiver kan begrænse antallet af virksomheder, der får mulighed for at afgive tilbud

20 UDBUDSGUIDE INDKØB TIL BRUG FOR FORSYNINGSAKTIVITET JANUAR 2016 Hvilken type kontrakt? Mød os på LinkedIn-gruppen Hortens Udbudsrettens A-Z Hortens Udbudshotline: side 20 Tlf.: BYGGE OG ANLÆG Kontraktværdi *1 Ordregiver*2 Kommunal eller regional myndighed Offentligretlig organ kr kr. og kr. Kontrakten er ikke omfattet af procedurereglerne i tilbudslovens afsnit I. Husk: Uanset, at der ikke er udbudspligt/ egentlige procedureregler, skal kontrakten afspejle markedsvilkår. Der kan frit vælges mellem underhåndsbud, offentlig eller begrænset licitation, jf. tilbudslovens afsnit I. *3 > kr. og < kr. Offentlig eller begrænset licitation, jf. tilbudslovens afsnit I. *3 Der kan frit vælges mellem underhåndsbud, offentlig eller begrænset licitation, jf. tilbudslovens afsnit I.*3 + * kr. EU-udbud, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivet (se implementeringsbekendtgørelsen). Husk, at tilbudslovens 3, stk. 2 og 7 også finder anvendelse i EU-udbud. *1: Kontraktværdien skal opgøres ekskl. moms. *2: Udbudsguiden gælder alene for ordregivere, som udøver en aktivitet omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet og som indkøber til brug for denne aktivitet. *3: Husk: Hvis en kontrakt har grænseoverskridende interesse (dvs. potentielt kan interessere tilbudsgivere i andre EU medlemsstater), er der pligt til at sikre en "passende grad af offentlighed. *4: Hvis arbejdet (projektet) får støtte efter lov om almene boliger mv., eller efter lovgivningen om byfornyelse, skal der gennemføres en licitation. Tilsvarende gælder for bygge- og anlægsarbejder, der får tilsagn om offentlig støtte, herunder garantier eller udgiftsrefusion, at den myndighed, der har ydet støtten kan bestemme, at der skal gennemføres en licitation. *5: Ved varer- og tjenesteydelseskontrakter sondres der ikke mellem offentligretligt organ og kommunal/regional myndighed, idet reglerne er de samme for disse typer af ordregivere. VARER- OG TJENESTEYDELSER *5 Klar grænseoverskridende interesse? Kontraktværdi *1 Med klar grænseoverskridende interesse Uden klar grænseoverskridende interesse < kr kr. og < kr. Kontrakten skal annonceres, jf. udbudslovens afsnit IV. Ingen udbudspligt. Kontrakten skal afspejle markedsvilkår. Kontrakten skal annonceres, jf. udbudslovens afsnit IV. Indkøbet skal ske på markedsmæssige vilkår, jf. udbudslovens afsnit V kr. EU-udbud, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivet (se implementeringsbekendtgørelsen). SOCIALE OG ANDRE SPECIFIKKE TJENESTEYDELSER (BILAG XVII-TJENESTEYDELSER) *5 Klar grænseoverskridende interesse? Kontraktværdi *1 Med klar grænseoverskridende interesse Uden klar grænseoverskridende interesse < kr kr. og < kr. Kontrakten skal annonceres, jf. udbudslovens afsnit IV. Ingen udbudspligt. Kontrakten skal afspejle markedsvilkår. Kontrakten skal annonceres, jf. udbudslovens afsnit IV. Indkøbet skal ske på markedsmæssige vilkår, jf. udbudslovens afsnit V kr. Light-udbud, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivet (se implementeringsbekendtgørelsen).

21 UDBUDSGUIDE ( ALMINDELIGE INDKØB ) HURTIG ADGANG TIL VIGTIGSTE RETSKILDER Mød os på LinkedIn-gruppen Hortens Udbudsrettens A-Z side 21 Hortens Udbudshotline: Tlf.: Udbudsloven: Forskningsvirksomhedsdirektivet: Implementeringsbekendtgørelse: Tilbudsloven: (NB: Afsnit II er ophævet). Bekendtgørelse om underhåndsbud:

22 KLAR GRÆNSEOVERSKRIDENDE INTERESSE side 22 Hvilke elementer indgår ved vurderingen af den klare grænseoverskridende interesse: Uddrag fra forarbejderne: Det beror på ordregiverens konkrete vurdering, om en kontrakt har klar grænseoverskridende interesse. Ved vurderingen skal der lægges vægt på kontraktens genstand, kontraktens anslåede værdi, forholdene i den pågældende branche, herunder markedets størrelse, struktur og handelspraksis samt det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres. Andre relevante elementer fremhævet i forarbejderne: Kontraktens varighed (længere kontrakt giver bedre mulighed for at afskrive investeringer). Mulighed for at opnå EU-finansiering af grænseoverskridende projekter. Svag indenlandsk konkurrence.

23 KLAR GRÆNSEOVERSKRIDENDE INTERESSE side 23 Vores påstand: Enormt sjældent, at en kontrakt, der er under tærskelværdien, vil have klar grænseoverskridende interesse! Inden for særlige områder vil der dog på grund af et begrænset indenlandsk marked i højere grad være klar grænseoverskridende interesse. Eksempelvis ved indkøb af særligt specialudstyr-/instrumenter. Teknisk rådgivning (arkitekter, ingeniører mv.) formentlig aldrig have klar grænseoverskridende interesse, med mindre helt unik specialistviden krævet.

24 KLAR GRÆNSEOVERSKRIDENDE INTERESSE side 24 Anbefaling: Sørg altid for at udarbejde (kort) notat, der kan dokumentere, at man som ordregiver har forholdt sig til den klare grænseoverskridende interesse. Kendelse af 6. marts 2014 fra Klagenævnet for udbud (G4S mod Region Syddanmark): Den ordregivende myndighed har ansvaret for at vurdere, om den påtænkte kontrakttildeling har grænseoverskridende interesse... Indklagede har foretaget denne vurdering, jf. arbejdsnotatet af 6. september Den del af notatet, der vedrørte den klare grænseoverskridende interesse var på under en A4- side. Afgørende betydning for bevisbyrden i tilfælde af en klagesag, at ordregiver kan dokumentere den foretagne vurdering.

25 NYT VEDRØRENDE GÆSTEPRINCIPPET side 25

26 DET LOVBESTEMTE GÆSTEPRINCIP side 26 Gæsteprincippet i den nye vejlov. 77 Arbejder på ledninger i eller over offentlige veje og stier, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren. 78 Arbejder på ledninger i eller over offentlige veje udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt aftalt. Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2015

27 FORMÅL side 27 Loven er et led i moderniseringen af lovgivningen inden for vejområdet Målsætningen med den nye lov er at forenkle og tydeliggøre lovgivningen Samt at gennemføre administrative lettelser for kommunerne, der som vejmyndighed administrerer kommunevejene Det er endvidere en målsætning at gøre loven nemmere at forstå for borgerne Der er indsat en ny formålsbestemmelse hvor det fremgår, at lovens formål bl.a. er at bidrage til, at andre former for infrastruktur kan placeres i forbindelse med vejnettet Ifølge Transportministeriet er 77 og 78 i vejlov 2015 en videreførelse af vejlovens 106

28 GÆSTEPRINCIPPET HENSYNTAGEN side 28 79, stk. 1: I forbindelse med en vejmyndigheds arbejder efter 77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet. Lovbemærkninger: For at understrege, at såvel veje som ledninger i eller over veje er vigtige infrastrukturanlæg med betydelige samfundsmæssige funktioner, foreslås det i stk. 1 udtrykkeligt lovfæstet, at vejmyndigheden skal vise hensyn til ledningerne.

29 DET ULOVBESTEMTE GÆSTEPRINCIP side 29 Højesteret har defineret gæsteprincippet på følgende måde i U H (MR 3- sagen): "Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som»gæst«skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt."

30 NY RETSPRAKSIS side 30 Højesterets dom af 19. maj 2015 (Vintapperrampe-sagen) (Østre Landsrets dom af 19. juni 2015 (Hvidovre-sagen)

31 VINTAPPERRAMPESAGEN side 31 Vejdirektoratet etablerede ny rampeforbindelse mellem Lyngbymotorvejen og motorring 3 Rampen skulle bl.a. placeret på et privat areal ejet af Gentofte Kommune, hvorpå tidligere NESA, nu Energinet.dk, havde et kabelanlæg liggende Kabelanlægget lå så dybt, at anlægget kunne blive liggende under rampen, men der er behov for at tage hensyn Parterne er enige om at etablere spunsvægge med et betondæksel imellem til at beskytte ledningen Kabelanlægget var beskyttet af en standardledningsdeklaration indgået mellem kabelejeren og kommunen.

32 VINTAPPERRAMPESAGEN side 32 Deklarationen gav ledningsejeren ret til at have kabelanlægget liggende, og fastlagde et beskyttelsesbælte på 1 m til begge sider. Der måtte endvidere ikke etableres veje eller foretages terrænændringer uden aftale med ledningsejeren. Der var ikke betalt kompensation til kommunen ved oprettelse af deklarationen.

33 HØJESTERETS DOM I VINTAPPERRAMPESAGEN side 33 Højesterets flertal på 3 dommere fandt ikke at gæsteprincippet var fraveget. De begrundede bl.a. dette på følgende måde: Når arealejeren ikke har modtaget vederlag, må aftaler om anbringelse af ledninger på et areal som udgangspunkt undergives en indskrænkende fortolkning i lighed med gave-løfter. [ ] Det ville ellers have været nærliggende, at ledningsejeren som koncipist af deklarationen havde angivet en sådan betalingspligt, når henses til, at det kan være ganske byrdefuldt for en grundejer. Det ville også være naturligt, når henses til, at der i givet fald ville være tale om en fravigelse af den sædvanlige ordning på området, som er, at ledningsejeren betaler for en nødvendig flytning."

34 VINTAPPERRAMPESAGEN side 34 Det følger forudsætningsvis af Højesterets dom i Vintapperrampesagen, at gæsteprincippet kan fraviges ved aftale. Der stilles imidlertid store krav til indholdet af en sådan aftale. Det kan således udledes af dommen, at en fravigelse af gæsteprincippet må forudsætte klare holdepunkter i aftalen, at ledningsejeren har bevisbyrden for at der er sket en fravigelse, at aftaler, der er indgået, uden at arealejeren har modtaget vederlag for fravigelsen, som udgangspunkt må undergives en indskrænkende fortolkning i lighed med gaveløfter, og at det ville være nærliggende og også mere naturligt, hvis det fremgår direkte af deklarationsteksten, at arealejeren har påtaget sig pligten til at betale udgifterne ved en nødvendig flytning som følge af en ændret arealanvendelse.

35 HVIDOVRE-SAGEN side 35 Et spildevandsselskab have et regnvandsbassin liggende i kommunens areal ved Holbækmotorvejen. Arealet var udlagt til offentlige formål Fra blev den nye bane Ringsted-København planlagt, og anlægsloven blev vedtaget Spildevandsselskabet fik i 2011 efter aftale med kommunen tinglyst en servitut, der udtrykkeligt fastslog, at gæsteprincippet ikke skulle finde anvendelse for regnvandsbassinet Kommunen modtog kr. i erstatning for tinglysning af deklarationen Banedanmark gennemførte i 2013 ekspropriationer til fordel for den ny bane Tvist om hvem der skulle betale for flytning af bassinet?

36 HVIDOVRE-SAGEN (FORTSAT) side 36 Banedanmark: En aftalt fravigelse af gæsteprincippet i form af en servitut, som er i strid med andre regler, kan ledningsejer ikke støtte ret på Aftalen strider mod det kommunalretlige forbud mod støtte til enkeltpersoner Servitutten vil være urimelig eller i strid med redelig handlemåde, bl.a. fordi aftalen er indgået med det ene formål at flytte udgiften fra selskabet over på staten

37 HVIDOVRE-SAGEN BYRETTENS BEGRUNDELSE OG DOM side 37 Byretten udtalte: godtgjort, at Hvidovre Kommune og Hvidovre Spildevand A/S med servitutten havde til hensigt at sikre, at staten kom til at betale for omlægningen af regnvandsbassinet Banedanmark indtrådte den 20. marts 2013, hvor ejendommen blev eksproprieret, i kommunens rettigheder og forpligtelser vedrørende matr. 105, herunder servituttens fravigelse af gæsteprincippet Gæsteprincippet er deklaratorisk, og Banedanmark skal derfor respektere servitutten, medmindre den kan tilsidesættes af de af Banedanmark anførte grunde Kommunen [må] uanset en mulig kommunal interesse ikke yde individuel støtte til kommunalt ejede selskaber, som varetager opgaver, som kommunen ikke selv må varetage

38 HVIDOVRE-SAGEN RETTENS BEGRUNDELSE OG DOM (FORTSAT) side 38 Retten udtalte (fortsat): Kommunen kunne have solgt arealet til Hvidovre Spildevand A/S for 0 kr. Der er således ikke tilført økonomisk støtte til Hvidovre Spildevand A/S fra Hvidovre Kommune Aftalen mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Spildevand A/S har tilsigtet at genetablere den retstilstand, der var gældende inden overdragelsen af regnvandsbassinet og tilhørende ledninger til Hvidovre Spildevand A/S Retten finder ikke, det har været urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre servitutten gældende over for Banedanmark Kommunen har inden for kommunalfuldmagten varetaget kommunens borgeres interesser. Kommunen har derfor ikke overtrådt kommunalfuldmagten og har derfor ikke handlet ansvarspådragende i forhold til Banedanmark

39 LANDSRETTENS DOM side 39 Højesterets flertal på 3 dommere fandt at aftalen om fravigelse af gæsteprincippet var ulovlig bl.a. med følgende begrundelse: Det er landsrettens opfattelse, at Hvidovre Kommunes handling, der ikke kan anses for ordinær, udelukkende havde til formål at varetage HOFOR Spildevand Hvidovre A/S økonomiske interesser på bekostning af statens, og at kommunen med vedtagelsen og tinglysningen af servitutten handlede klart i strid med det grundlæggende princip om saglig forvaltning, der ligeledes finder anvendelse inden for kommunalfuldmagtens område. Det forhold, at HOFOR Spildevand Hvidovre A/S kunder også er borgere i Hvidovre Kommune kan ikke føre til et andet resultat. Hvidovre Kommune handlede således klart ulovligt ved vedtagelsen og tinglysningen af servitutten, og den bør efter landsrettens opfattelse i lyset af de konkrete omstændigheder og sagens karakter ikke tillægges gyldighed.

40 SPØRGSMÅL? side 40

41 TAK FOR I DAG! Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel Fax info@horten.dk René Frisdahl Jensen, Advokat Mail: rfj@horten.dk Tlf.: horten.dk