SEKSUALITET. Tabu eller tema?

Transkript

1 SEKSUALITET Tabu eller tema? Bachelorprojekt University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Stinne Bruhn Eksterne Vejledere: Renate Kæmpe Weilov Kirsten Siggaard Mathisen Aflevering: den 3. januar 2014 Lisbeth Gade Poulsen, Louise Back, Mathilde Melgaard Hansen og Trine Nielsen Hold E10S Modul 14 Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Forord Vi vil i dette forord rette en stor tak til vores samarbejdspartner i socialpsykiatrien og ligeledes til de personer, der har stillet deres tid til rådighed for vores projekt, heriblandt de eksterne vejledere Renate Kæmpe Weilow og Kirsten Siggaard Mathiesen. Derudover vil vi gerne takke vores informanter for deres medvirken. En stor tak skal lyde til vores faglige vejleder Stinne Bruhn for hendes råd og støtte under hele vores projekt.

3 Titel Seksualitet tabu eller tema? Resumé Problembaggrund Danmark anses for at være et af de mest frigjorte lande i verden ift. seksualitet. Trods dette vidner nationale og internationale studier og litteratur om, at emnet ikke indgår som en naturlig del i sundhedsuddannelses- og praksissammenhænge. Særligt det psykiatriske område er sparsomt repræsenteret. Indenfor det ergoterapeutiske område ses en manglende kongruens, da studier viser, at ergoterapeuter ser seksualitet som arbejdsområde, men har svært ved at inddrage det i deres daglige arbejde. Dette til trods for at den canadiske begrebsmodel CMOP-E kan favne seksualitet under den spirituelle dimension. Problemformulering Hvordan oplever socialpsykiatriske brugere, at de professionelle adresserer og håndterer brugernes seksuelle problemer? Metode og materiale Den videnskabsteoretiske tilgang til dette bachelorprojekt er hermeneutisk-fænomenologisk, og projektet er udarbejdet via kvalitativ metode. Indsamling af empiri er sket gennem fire semistrukturerede kvalitative forskningsinterview med socialpsykiatriske brugere. Til gennemførelse af interviewene var der udarbejdet en interviewguide. Analyse og fortolkning af den indsamlede empiri skete med udgangspunkt i Malteruds fortolkning af Giorgis fænomenologiske analyse. Analyse & konklusion Resultatet er, at ingen af de fire brugere har oplevet, at deres bostøtte har givet tilladelse til at italesætte/adressere seksuelle bekymringer og problemer. Dette har gjort, at flere informanter går med uforløste problemer. Dog er der nogen, der selv har taget initiativ til at få problemet adresseret og håndteret, men den overordnede oplevelse er, at dette er på et overfladisk niveau.

4 Derfor må det konkluderes, at brugernes oplevelse af de professionelles adressering og håndtering af deres seksuelle problemer er mangelfuld og overfladisk. Ifølge resultaterne kunne dette imødekommes ved, at de professionelle arbejder ud fra en fælles forståelsesramme, og samtidig har fokus på de individuelle behov hos brugerne. Perspektivering Dette projekt kan give inspiration til øget fokus på at undersøge, hvordan socialpsykiatrien formår at imødekomme brugeres behov ift. seksuelle problemer. Det kan samtidig give anledning til overvejelser om, hvorvidt der skal udarbejdes en lokal seksualpolitik. Handleanvisninger til ansatte vil være til gavn for både ansatte og brugere, og det vil være med til at forbedre brugernes livskvalitet, at der kommer øget fokus på emnet. For ergoterapeuter kan arbejdet med seksuelle problemer være med til at opfylde ønsket om at have en holistisk tilgang til mennesket. I fremtiden vil det være interessant at undersøge nærmere, hvordan manglende adressering og håndtering påvirker selvopfattelse og livskvalitet. Søgeord Ergoterapi, psykiatri, seksualitet, mental sundhed, seksuelle ytringer.

5 Title Sexuality taboo or vocational theme? Abstract Preface Denmark has a reputation as one of the most progressive countries in the world with regard to sexuality. In spite of this, a review of international literature and research shows that the topic seldom finds a place within educational curricula or the vocational practices of health care workers. This holds especially true for the psychiatric component of the topic. Studies show that while Occupational Therapist practitioners do view sexuality as a valid subfield, they find it difficult to include in their daily work, despite the Canadian CMOP-E model can include sexuality under its spiritual heading. Problem statement How are the sexual problems of social-psychiatric clients met and addressed by health professionals, as seen from the perspective of the clients? Method and data The epistemological approach to this Bachelor project is hermeneutic phenomenological and based on qualitative methods. Empirical data has been collected through semi-structured research interviews with social-psychiatric clients. A written guide was prepared in advance of the interviews. Analysis and interpretation of data is rooted in Malterud s interpretation on the phenomenological analysis of Giorgi. Results & conclusion All four clients has not experienced their sexuality and concerns in this relation, verbalized or addressed by their health care professional. However some concerns are addressed on the clients own initiatives. The concerns remain largely unattended by the professionals with the outcome being an experience of superficial handling. In conclusion, the ability of the attendant health care workers to deal with client s challenges of a sexual nature is found to be lacking and superficial. The results indicate a solution may

6 be found by developing a common frame of reference whilst focusing on client s needs without prejudice. Perspective This project help increasing awareness about attending the full spectrum of problems experienced by clients in the social-psychiatric system, specifically with regards to sexuality. Furthermore it may be beneficial to develop a local policy on client sexuality. Action guides for employees will be beneficial for all parties, and the quality of life of clients will benefit from an increased awareness on the subject matter. For the occupational therapists, helping clients address sexual challenges meshes well with the desire to deal with human beings holistically. Future work could well focus on the negative impacts of systemic inaction on the quality of life and sense of self of clients. Keywords Occupational therapy, psychiatry, sexuality, mental health, sexual expressions.

7 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Samfundsholdning til seksualitet Seksualitet og psykiske sårbare Sundhedsfagligt perspektiv på psykiatri Ergoterapeutiske relevans Formål Problemformulering Begrebsafklaring Teori PLISSIT modellen - Jack Annon Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS) Aaron Antonovsky Metode Litteratursøgning Videnskabsteoretisk tilgang Kvalitativ metode Det kvalitative forskningsinterview Dataindsamling Udvælgelse af informanter Kontakt til informanter Interviewguide Pilotinterview Interview Databearbejdning Transskribering Analysestrategi... 14

8 4.8 Etiske overvejelser Analyse Beskrivelse af respondenterne Adressering Tilladelse til italesættelse Relationer Kærlighed Kærtegn/berøring Fysisk seksualitet Håndtering Kærlighed Kærtegn/berøring Fysisk seksualitet Viden Fortolkning PLISSIT modellen P Permission (tilladelse) LI Limited Information (begrænset information) SS Specific Suggestions (specifikke forslag) IT Intensive Therapy (intensiv terapi) Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS) Diskussion Kontakt til informanter Interview Reliabilitet (pålidelighed) Intern validitet... 27

9 7.5 Resultater Ekstern validitet PLISSIT modellen Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS) Konklusion Perspektivering Projektets anvendelsesområder Betydning for samfundet og individet Ergoterapeutisk relevans Fremtidige undersøgelsesområder Formidling af bachelorprojekt References Bilagsliste Antal tegn inkl. mellemrum:

10 1. Problembaggrund I det følgende afsnit redegøres for baggrunden og relevansen af følgende projekt. 1.1 Samfundsholdning til seksualitet Samfundets holdning har en stor indflydelse i forhold til anskuelsen af seksualitet. Tidligere blev seksualitet anset som en synd, hvis det ikke udelukkende var med reproduktivt formål. I dag betragtes seksualiteten derimod som mere og andet end sex og forplantning (1). World Health Organisation (WHO) definerer seksualitet, som et komplekst fænomen. Foruden det åbenlyse kropslige aspekt, anskues seksualitet som et psykologisk, følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt aspekt. Alle disse aspekter påvirker det enkeltes menneskes mentale og fysiske sundhed. Såfremt den menneskelige seksualitet skal gøres begribelig, må den ses i sin helhed med alle de komponenter, som påvirker seksuel aktivitet (2,3). WHO definerer seksualitet som en menneskeret (2), hvilket ikke altid har været givet i Danmark. I 1989 kom der fokus på handicappedes seksualitet i forbindelse med Socialministeriets vejledning Vedrørende seksualundervisning og seksualoplæring af mennesker med ophold i institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicaps og i særlige plejehjem. I denne blev det anerkendt, at handicappede også havde en seksualitet. Der skulle dog gå 22 år, før Vejledning om seksualitet uanset handicap udkom (4). I denne vejledning blev psykiske sårbare for første gang nævnt i forbindelse med seksualitet, og derved også anerkendt som seksuelle individer med samme behov og rettigheder som andre (5). Først i 2012 udgav Socialstyrelsen Seksualitet på dagsordenen - en håndbog til professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelser (3). Håndbogen bygger på WHO s brede definition af seksualitet, hvor der er fokus på de fysiske og psykiske sårbares rettigheder til hjælp og selvbestemmelse i forbindelse med egen seksualitet. Overordnet set er der således sket en ændring af, hvordan mennesket forhold og ret til seksualitet opfattes. Spørgsmålet er, om dette fokus kommer til udtryk i praksis. Danmark anses for at være et af de mest frigjorte lande i verden ift. seksualitet. Paradoksalt nok gør dette sig kun gældende indenfor udvalgte områder; Eksempelvis ved legaliseringen af litterær - og billedpornografi i hhv.1968 og 1969 (6). Seneste eksempel er fra 2012, hvor ægteskabsloven begyndte at anerkende homoseksuelles rettigheder til at indgå ægteskab (7). Pa- 1

11 radokset består i, at dette frisind på nogle områder, ikke altid gør sig gældende ift. det enkelte menneske i sundhedssektoren. Årsagen kan muligvis være den manglende naturlige inddragelse af emnet i interaktionen med brugerne. Endvidere det faktum at seksualitet for de fleste, såvel professionelle som borgere, er det mest intime i livet, hvorfor dette gør emnet dobbelt tabuiseret. Emnet kan inddrages i Sundhedssektorens arbejde, hvilket brug af seksualvejledninger kan være medvirkende til (5). Vejledningerne om seksualitet er, som ordet indikerer, blot vejledninger, men det er ikke et lovkrav. Derfor er det op til den enkelte organisation om, og i hvilket omfang, vejledningen følges (8). 1.2 Seksualitet og psykiske sårbare Det estimeres, at der er ca personer med psykiske lidelser i Danmark, og tilgangen af personer er stigende (9). Dette er en stor samfundsøkonomisk byrde, bl.a. i form af sygehusudgifter, udgifter til førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge. Derfor bør der i stigende grad sættes fokus på behandling, for herved at forbedre helbredet for den enkelte. Den rette behandling kan gøre psykisk sårbare i stand til at bidrage til samfundet ved i højere grad at indgå i en form for beskæftigelse eller uddannelse. Desuden kan øget behandling medføre færre indlæggelser (10). Psykisk sårbare anses ofte som aseksuelle væsener eller mennesker med en uforståelig seksualitet (11). De kan opleve problemer ift. seksualitet og kærlighed, både af fysisk og psykisk karakter, hvilket kan påvirke selvopfattelsen, selvværdet, kontakten til omverdenen og derved selve seksualiteten (12). Psykiske problemer har indflydelse på evnen og overskuddet til nærhed og intimitet. Denne påvirkning afhænger af individet, de personlige erfaringer og den psykiske lidelse (13). For mange psykisk sårbare er et fast forhold et stort ønske. Samtidig kan dette netop volde store problemer. Dette kan skyldes en overvældelse af den intimitet og de heraf følgende forpligtelser, hvor det er svært at rumme den nærhed, det kræver at være seksuel med et andet menneske. Herforuden kan der opstå en frygt for at miste kontrollen i forbindelse med orgasme eller forelskelse (12). Nogle psykisk sårbare har lettere adgang til seksuelle fantasier, som kan føles så voldsomme, at de lukker af for seksualiteten. Samtidig har mange psykisk sårbare oplevet seksuelle overgreb med det resultat, at de er bange for at dyrke sex, ikke formår at sige fra, har lavt selvværd, føler utilpashed ved egen krop, eller skyld og skam (13). 2

12 Udover at opleve problemer med seksualiteten pga. den psykiske lidelse, oplever mange psykisk sårbare medicinske bivirkninger i form af seksuelle problemer pga. den medicin, de tager. Antidepressive - og antipsykotiske lægemidler tegner sig for størstedelen af seksuelle bivirkninger (14). En statistisk opgørelse viser, at % oplever seksuelle bivirkninger ved antidepressive lægemidler som fx SSRI præparater, mens op til 60 % oplever seksuelle bivirkninger ved antipsykotiske præparater (15,16). De hyppigste bivirkninger er rejsningsproblemer, forsinket/for tidlig sædafgang, udløsning og orgasmeproblemer, nedsat lubrikation, øget/mindsket seksuallyst, og træthed som indirekte kan påvirke seksualiteten. Oplevelsen af disse bivirkninger kan resultere i at mange ophører med at tage den ordinerede medicin, hvilket kan have alvorlige konsekvenser ift. den psykiske lidelse (14). Det skal dog påpeges, at graden af bivirkninger er dosisafhængig og de fleste bivirkninger er reversible. 1.3 Sundhedsfagligt perspektiv på psykiatri Som nævnt er seksualitet et tabubelagt emne, og denne tabuisering giver det sundhedsfaglige personale på det psykiatriske arbejdsområde store udfordringer. Dog er der i forbindelse med vejledningen Seksualitet uanset handicap og en ændring i Serviceloven givet hjemmel til at arbejde med og give støtte til psykisk sårbares seksualitet, og de problemer denne kan medføre. Inden for socialpsykiatrien arbejdes der med at støtte psykisk sårbare til en mere tilfredsstillende og meningsfyldt tilværelse, hvilket gøres gennem støtte og konkret hjælp til mestring (17). Da seksualitet er en væsentlig del af mennesket og har stor betydning for livskvalitet og selvværd, bør det være et emne, som er i fokus hos det sundhedsfaglige personale i arbejdet med de psykisk sårbare. Ansatte i socialpsykiatrien har generelt ingen faglige kompetencer til at håndtere brugernes seksuelle problemer med fra deres uddannelse, idet der ikke findes en sundhedsfaglig eller pædagogisk professionsbachelor med obligatorisk undervisning i seksualitet (18). Dette har betydning for den måde, emnet bliver adresseret og håndteret på i praksis. Brugernes seksuelle udfordringer kommer ofte ikke til udtryk direkte, men skal identificeres af personalet, hvilket kræver, at man bryder egne barrierer og tager hånd om brugernes seksualitet for at forbedre deres hverdagsliv (11). Når de professionelle kommer i situationer, som omhandler brugernes seksualitet, opleves ofte manglende faglighed til håndtering af emnet. Dette til trods for, at det er vigtigt for brugeren og desuden en pligt jf. Servicelovens 81, 3

13 som angiver, at der skal ydes specifik hjælp og rådgivning til personer med fysiske, psykiske eller sociale problemer (19). Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke Seksuel sundhed (20) og en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse om seksualitet og sundhed (21), er udarbejdet af to danske statslige organisationer, der har sat fokus på seksualitetens samspil med sundhed og trivsel i Her anskues seksualitet som et vigtigt aspekt for den enkeltes helbred og velvære og betragtes derfor som et folkesundhedsanliggende ift. sygdomsforebyggelse og sundhedsfremmende tiltag. Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse om seksualitet og sundhed opfordrer til, at seksualiteten inddrages i behandling især i det sundhedsprofessionelle arbejde. I rapporten finder 90% af den danske befolkning seksuallivet vigtigt eller meget vigtigt for deres livskvalitet og trivsel. I rapporten konkluderes desuden, at seksuelle problemer kan lede til seksuel mistrivsel, der i sidste instans kan føre til nedsat sundhed. Litteraturen efterspørger en oprustning af professionelles adressering og håndtering af borgeres seksuelle problemer, for at forbedre sundheden for den enkelte (21). 1.4 Ergoterapeutiske relevans Den Canadiske Model for Aktivitetsudøvelse og Engagement (CMOP-E) er en begrebsmodel, som via en grafisk fremstilling illustrerer et aktivitetsorienteret perspektiv på betydningsfulde aktiviteter, hvor aktivitetsudøvelse og engagement er i fokus (22). Hvis man anser seksualitet som et basalt behov og en del af alle mennesker, kan seksualitet anskues som en del af et menneskes inderste væsen, altså spiritualiteten. Spiritualiteten dækker følelser, tanker og handlinger. Dette stemmer overens med WHO s definition af seksualitet, som også understreger at: seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser og handlinger og derved på vor mentale og fysiske helse (3,22). 4

14 Adskillige undersøgelser indenfor det ergoterapeutiske område påpeger underprioritering af emnet seksualitet såvel i praksis som i forskningsmæssige sammenhænge. Et kvalitativt australsk studie undersøgte den generelle holdning til og i hvilket omfang tredje års studerende og uddannede ergoterapeuter forholder sig til seksuelle problemer indenfor det ergoterapeutiske praksisfelt. Denne undersøgelse konkluderer manglende parathed og komfort ift. berøring med værdier, overbevisning og følelser ved seksuelle problemstillinger hos deres patienter. Dette til trods for, at de adspurgte i undersøgelsen er af den opfattelse, at problemer med seksualiteten ses som et arbejdsområde indenfor ergoterapi (23). I et andet studie omhandlende adressering og håndtering af emnet seksualitet, bekræftes tidligere studiers antydninger af uoverensstemmelser mellem opfattelsen af seksualitet som ergoterapeutisk arbejdsområde og den faktiske inddragelse af emnet i daglig praksis. Ud af 58 terapeuters svar, ses en tydelig mangelfuld viden og sikkerhed omkring adressering af seksualitet, som illustreres i tabel 1 (24). I artiklen Sexual Expression and Occupational Therapy efterspørges en kongruens med professionens værdier og engagement i livskvalitet, hvor seksualitet bør medtages i den faglige praksis (25). Forfatter og ergoterapeut Lorna Couldrick sætter spørgsmålstegn ved eksklusionen af seksualitet, som værende modstridende til den ergoterapeutiske profession, der har en holistisk og klient-centreret tilgang til mennesket. Hun fremhæver også muligheden for, at borgere kan angive seksuelle aktiviteter som prioriterede frem for andre ADL aktiviteter (25). Derfor er det netop vigtigt ifølge Couldrick, at ergoterapeuter kan identificere og handle indenfor professionens rammer. Samtidige er det dog vigtigt at kende begrænsningerne for sine kompetencer ift. andre professioner, fremhæver Couldrick (25). 5

15 Den sparsomme og ofte forældede litteratur og forskning omkring seksualitet tager udgangspunkt i ergoterapeuters opfattelse og holdning om emnet. Brugerperspektivet er derimod sjældent repræsenteret. Samtidig er litteraturen og forskningen om seksualitet indenfor psykiatri begrænset, hvilket øger relevansen for at undersøge emnet (21). 1.5 Formål Projektets formål er at undersøge et brugerperspektiv af, hvordan professionelle adresserer og håndterer brugernes seksuelle problemer. Projektet henvender sig til personale og brugere i socialpsykiatrien, såvel som ergoterapeutstuderende og undervisere på ergoterapeutuddannelsen, som søger ny viden og inspiration indenfor det psykiatriske felt ifm. med emnet seksualitet. 2. Problemformulering Hvordan oplever socialpsykiatriske brugere, at de professionelle adresserer og håndterer brugernes seksuelle problemer? 2.1 Begrebsafklaring Begreb Socialpsykiatri Brugere Professionelle Definition Socialpsykiatrien er den del af psykiatriområdet, der er organiseret i kommunalt regi. Det er et støttetilbud til mennesker med sindslidelser, som pga. deres sygdom har behov for støtte til at få opfyldt deres grundlæggende sociale rettigheder, idet disse ikke kan opfyldes i almindelig sociale tilbud. Under socialpsykiatrien hører bo- og aktivitetstilbud, hjemmevejledning, støttekontaktpersonordning, bofællesskaber, aktivitetscentre og jobformidlingstilbud mm. (26). Borgere i socialpsykiatrien, som har psykosociale funktionsnedsættelser og modtager social støtte, herunder bostøtte, for at mestre hverdagslivet. Bor i egen bolig eller botilbud og dermed pt. ikke indlagt på et psykiatrisk hospital (27). Personale som er ansat i socialpsykiatrien til at yde støtte og hjælp til brugere med henblik på at genskabe kontrol over eget liv, at få kontakt med familie og venner, komme i arbejde, hjælp til uddannelse eller hjælp til at deltage i andre meningsfulde fællesskaber (28). 6

16 Adressere Håndtere Seksualitet Problemer I dette projekt er der særlig fokus på de professionelle som agerer bostøtte for brugerne. Tage fat på eller håndtere en sag eller situation, især i et forsøg på at løse et problem el.lign. (29). I dette projekt vil adressering omhandle, hvorvidt et seksuelt problem er italesat, af hvem det er italesat, og hvordan det er italesat. Forsøge at løse et problem eller forbedre en vanskelig situation eller tilstand. (30). I dette projekt vil håndtering omhandle, hvorvidt et seksuelt problem er blevet varetaget og imødekommet i form af råd, hjælp og vejledning. I dette projekt er WHO s definition anvendt i sin fulde længde: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler heller ikke om, hvorvidt vi opnår orgasme, og endelig er det ikke summen af et erotisk liv. Det kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samvær og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret (2,3). Vanskeligheder, som kan skyldes specifikke forhold i en persons omstændigheder. Det kræver en velovervejet og målrettet indsats at overvinde dem (31). I dette projekt vil det omhandle problemer, som er forbundet med seksualitet. 7

17 3. Teori I dette afsnit redegøres for den teoretiske baggrund for projektet. 3.1 PLISSIT modellen - Jack Annon I dette projekt anvendes PLISSIT modellen til at beskrive, hvordan professionelle kan adressere og håndtere brugernes seksuelle problemer på forskellige niveauer. PLISSIT modellen er en sexologisk interventionsmodel til kommunikation og rådgivning om seksuelle problemer og står for: P: Permission (tilladelse) LI: Limited Information (begrænset information) SS: Specific Suggestions (specifikke forslag) IT: Intensive Therapy (intensiv terapi). Modellen er opdelt i forskellige niveauer, hvori rådgivning omkring seksuelle problemer kan foregå. Ligeledes beskriver den hvilke kompetencer, der er nødvendige for den professionelle, på hvert niveau. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på inddragelse af specialister, hvis de nødvendige kompetencer ikke er til stede, således brugeren får den rette behandling (5). Beskrivelse af niveauerne: Niveau 1: Tilladelse handler om, at den professionelle giver tilladelse til, at der kan tales om problemer eller bekymringer ift. seksualitet. Dette kræver, mennesket opfat- 8

18 Niveau 2: Niveau 3: Niveau 4: tes som et seksuelt individ uanset køn, alder og livssituation. Det er vigtigt, at der lyttes til, hvilke bekymringer brugeren udtrykker, samt at der gives udtryk for, at brugerens behov og problemer også opleves af andre. Det er vigtigt at respektere hvis brugeren ikke har lyst til at tale om evt. problemer. Dog skal tilladelsen virke som en mulighed for senere henvendelse. Det er ligeledes vigtigt ikke at fremstå som ekspert, men acceptere egne begrænsninger ift. at brugeren er ekspert i egen situation (5). Begrænset information er, hvor der af den professionelle gives tilstrækkelig mængde viden og generel information, på en forholdsvis enkel måde og med et bredt sigte. Således at der på dette niveau kan, gives svar på de bekymringer og udfordringer, som brugeren måtte have (5). Specifikke forslag handler om, at der gives konkret information ifm. brugerens seksuelle problem. Informationen bliver mere detaljeret ift. niveau 2, og kommunikationen rettes direkte mod det konkrete problem. Interventionen på dette niveau kan eksempelvis bestå af rådgivning eller anvisninger. Det er vigtigt, at huske, at der ikke findes universelle løsninger, men at problemet skal håndteres ift. den individuelle person (5). Intensiv terapi er det niveau, hvor der gives intensiv og specifik behandling. Dette niveau er for specialister og kræver en specialviden i forhold personer med alvorlige problemer i forbindelse med seksualitet. Kan fx varetages af sexologer, psykoterapeuter og seksualvejledere (5). 3.2 Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS) Aaron Antonovsky I dette projekt anvendes OAS, til at belyse sammenhængen mellem, hvordan et menneske, som påvirkes af stressorer, opnår evnen til at håndtere og mestre disse med hjælp fra professionelle. Teorien er i sit udgangspunkt salutogenetisk, det vil sige der fokuseres på, hvordan sundhed opnås og udvikles. I projektet er anvendelsen foruden at være salutogenetisk, idet personalet italesætter og dermed fremmer sundheden inden problemet opstår, ligeledes sygdomsforebyggende, da ønsket derudover er, at personalet håndterer kendte faktorer og udviklingen af disse (32). En følelse af sammenhæng er vigtig for at opnå handlekompetence og mestringsstrategier, for at kunne håndtere stressorer og helbredsmæssige trusler. Sammenhængsfølelsen opnås ved kombinationen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Følelsen af begribelighed opstår især ved at opnå forståelighed og forudsigelighed igennem viden. Håndterbarhed er 9

19 en følelse af at have de ressourcer, der skal til for at håndtere situationen. Meningsfuldhed opstår derimod af, at noget betragtes som værende værd at beskæftige sig med, samt at brugeren selv er inddraget i processen. Denne komponent er styret af følelser, holdning til eget selv, sin tilværelse og omverdenen, hvilket er med til at påvirke den måde, brugeren handler på. Begribelighed og håndterbarhed er herimod styret af kognitive processer (32). Psykisk sårbare oplever en del stressorer ifm. at have en psykisk lidelse. Herunder også stressorer forbundet med eventuelle problemer omkring seksualitet. Disse kan eksempelvis være stressorer ift. de medicinske bivirkninger, fx i form af seksuelle problemer, eller uoverensstemmelsen mellem at ønske at indgå i et forhold og samtidig have problemer med nærhed og intimitet. Uhåndterede stressorer kan true sundhed og livskvalitet hos den enkelte, når der ikke opnås OAS ift. håndtering af seksuelle problemer (13). 4. Metode I det følgende redegøres for metodevalget i projektet. 4.1 Litteratursøgning Relevant videnskabelig litteratur er afdækket via systematisk litteratursøgning, foretaget i Pubmed, Google, Google Scholar og Cinahl. Herforuden er der søgt direkte i relevante databaser og på hjemmesider, både statslige og kommunale, desuden eksempelvis psykinfo.dk, en-af-os.dk og psykisksaarbar.dk. Søgningens fokus var seksualitet, psykiatri og ergoterapi, men udvidede sig løbende til at omfatte bredere fokus end det psykiatriske af hensyn til bedre afdækning af emnet. Den udvidede søgning resulterede i 10 relevante videnskabelige artikler og studier, hvoraf tre blev udvalgt på baggrund af vurdering af validitet baseret på forfatters baggrund, anvendt metode samt indhold. Den øvrige litteratur er anvendt som baggrundsviden. Yderligere kædesøgninger blev foretaget, ud fra de litteraturhenvisninger, som fremgik af relevante artikler og studier. Al anvendt litteratur er vurderet specifikt ift. udgivelsesår. Det er altid tilstræbt at benytte den senest opdaterede litteratur på området (33). 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Dette projekt bygger på den fænomenologiske og hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang. De to paradigmer hører under det humanvidenskabelige område, hvor mennesket, som gør sig erfaringer i verdenen, er genstanden for interesse. Der søges subjektive vurderinger om fænomener i verden, til at identificere og beskrive basale træk, som er erfaret ved et fænomen 10

20 (34). Dette projekt fokuserer på, hvordan socialpsykiatriske brugere (mennesket) oplever, at professionelle adresserer og håndterer deres seksuelle problemer (fænomenet). Den hermeneutiske videnskab handler om at kunne be- eller afkræfte forforståelse, således at der kan formes en forståelse. Forforståelsen dækker over den forudgående forståelse med tilhørende fordomme og forudfattede holdninger, som mennesker altid vil have, før forståelsen opnås. Mennesket vil til hver tid fortolke den verden, som det er en del af og anvende bl.a. fordomme til dette (35, p ). En hermeneutisk tilgang er relevant for dette projekt, da det netop er ønskeligt at opnå forståelse gennem fortolkning. Dette kom især til udtryk under udarbejdelsen af interviewguiden, samt i forståelsen og fortolkningen af interviewene. Den fænomenologiske tilgang er relevant, da den i interviewsituationer har et fokus på bevidsthed og informanternes livsverden. Fænomenologien er åben overfor informanternes eksakte beskrivelser af egne oplevelser, og den forsøger at sætte den allerede eksisterende viden i parentes (34, p. 70). Det var primært i interviewsituationen, transskriberingsprocessen og i den indledende analysefase, at tilgangen var fænomenologisk. Her blev det forsøgt at have videst muligt åben tilgang ved bl.a. at være tro overfor de undersøgte fænomener, og samtidig være bevidste om forudfattede meninger og fordomme. 4.3 Kvalitativ metode Projektets problemformulering belyses via kvalitativ metode, da formålet med undersøgelsen er at få et dybdegående indblik i informanternes egne oplevelser af, hvorvidt de professionelle adresserer og håndterer informanternes seksuelle problemer. Den kvalitative tilgang i dette projekt indebærer indsamlingen af empiri via mundtlige interviews og efterfølgende tolkning af disse. Målet har således været at få indblik i de enkelte informanters oplevelser (34). 4.4 Det kvalitative forskningsinterview Til belysning af problemformuleringen er der udført en række kvalitative forskningsinterviews. I dette projekt foregik emperiindsamlingen via semistrukturerede interviews og viden skulle dermed skabes i et samspil mellem intervieweren og informanterne. Det semistrukturerede interview er kendetegnet ved at være en ikke-styrende samtale, hvor informanterne har mulighed for at give deres meninger, holdninger, oplevelser og følelser til kende. Ved denne metode er det også muligt for intervieweren at få uddybet svar og komme med opfølgende spørgsmål (34). I det kvalitative forskningsinterview forsøges der at indhente beskrivelser af informanternes livsverden for efterfølgende at fortolke betydningen af de skildrede fænome- 11

21 ner (34, p. 44). Det gør sig også gældende i dette projekt, hvor fokus netop ligger på informanternes subjektive oplevelse af adressering og håndtering af seksualitet. 4.5 Dataindsamling I følgende afsnit redegøres for in- og eksklusionskriterierne i projektet Udvælgelse af informanter Følgende in- og eksklusionskriterier blev opstillet: Inklusionskriterier Begrundelse Tilknytning til socialpsykiatrien Da det ønskes at informanterne skal forholde sig til de professionelle, de har mødt i socialpsykiatrien, er det nødvendigt at de er tilknyttet denne. Har oplevet seksuelle problemer Undersøgelsen omhandler brugernes oplevelse af de professionelles evne til at hjælpe med seksuelle problemer. Derfor er det en forudsætning, at informanterne har oplevet dette, for at kunne tage stilling til dette emne. Skulle kunne tale, læse og forså dansk Nødvendigt for at gennemføre interviewet, samt give informeret samtykke. Eksklusionskriterier Begrundelse Må ikke være psykotiske Det vil være etisk uforsvarligt at interviewe personer, som er i en psykotisk tilstand. Må ikke være i forhold med anden person Etisk kan det ikke forsvares at informanterne der deltager i undersøgelsen skal besvare spørgsmål, der indirekte omhandler en anden informant i undersøgelsen. Informanterne havde alle en sindslidelse og var tilknyttet socialpsykiatrien Kontakt til informanter Igennem eget netværk blev der taget kontakt til en socialpsykiatrisk enhed. Medarbejderne tilkendegav at ville indgå i et samarbejde omkring projektet, og en ansat på stedet indvilgede i at være kontaktperson. Forud for dataindsamlingen lå en mailkorrespondance med kontaktpersonen foruden et fysisk møde, som fokuserede på, forventningsafstemning, præcisering af 12

22 forståelsen omkring projektet samt praktiske detaljer. Kontaktpersonen var behjælpelig med at finde informanter i samråd med sine kollegaer. Forud var der oplyst om in- og eksklusionskriterier. Der blev udfærdiget og udleveret et informationsbrev (bilag 1) til de potentielle informanter, således at de havde mulighed for at tage stilling til rammerne for deltagelse i undersøgelsen. Dette blev gjort for at imødekomme mulige tvivl og et formodet behov for praktiske informationer forud for interviewene. En informant valgte ikke at deltage, da hun genkendte et af gruppens medlemmer, efter at have set informationsbrevet Interviewguide Interviewguiden (bilag 2) blev udformet på baggrund af problemformuleringen, og med afsæt i bogen InterView af Kvale og Brinkmann. Interviewguiden indeholdte en række temaer, som var udarbejdet ud fra WHO s definition af seksualitet samt relevant teori vedrørende seksualitet og psykiatri. Til hvert tema blev der udarbejdet en række spørgsmål, samt forslag til opfølgningsspørgsmål, afhængig af informantens svar på det indledende spørgsmål Pilotinterview Et pilotinterview blev afholdt for at afprøve interviewguiden. Dette gav mulighed for at se, om interviewets opbygning virkede efter hensigten og om problemformuleringen blev besvaret herigennem. Det gav anledning til omformulering af et ord, som gik igen flere gange. Da ændringerne bestod i omformulering af et enkelt ord, blev det valgt at medtage pilotinterviewet i analysen, da ændringen ikke var af særlig betydning for indholdet af interviewene. Pilotinterviewet er interviewet med informant A. 4.6 Interview Interviewene blev optaget på diktafon, med henblik på efterfølgende transskription. Informanterne var allerede i informationsbrevet blevet gjort opmærksom på, at interviewene ville blive optaget, og inden start blev de bedt om at underskrive en samtykkeerklæring (bilag 3). I hvert interview deltog informanten, samt to af gruppens medlemmer. Det var de samme to personer, der deltog i alle interview. Det ene medlem var primær interviewer og det andet medlem var co-interviwer. Den primære interviewer styrede interviewet, og co-intervieweren tog noter, og stillede afslutningsvis supplerendes spørgsmål. Der var samme ansvarsfordeling ved alle interviewene. 13

23 Inden interviewene blev informanterne briefet (bilag 4) om undersøgelsens formål og, hvad det indebar for dem at deltage. De blev gjort opmærksomme på, at de til hver en tid kunne trække sig fra undersøgelsen, og de fik mulighed for at stille spørgsmål. Ved afslutning af interviewene blev den indledende briefing opfulgt af en debriefing. Her fik informanterne mulighed for at komme med yderligere kommentarer eller spørgsmål. 4.7 Databearbejdning I det følgende redegøres for transskriberings og analyseprocessen Transskribering Interviewene blev transskriberet for at transformere de mundtlige interview til tekst, der var egnet til analyse. Ved nedskrivning af de mundtlige interview, blev den første abstraktion af empirien allerede påbegyndt. Tilgangen i denne fase var således til dels hermeneutisk, da den første fortolkning af det sagte i interviewene blev foretaget (34). Første udkast af transskriptionen blev foretaget af en person, som ikke var til stede ved interviewet. Derefter blev optagelsen gennemlyttet af en af de personer, som var til stede ved interviewet, og der blev foretaget rettelser i transskriberingen. Forud var der blevet fastlagt en række transskriberingsprocedurer, hvilket blev nedskrevet i en læseguide (bilag 5) for at sikre læsevenligheden og anonymiseringen Analysestrategi Til analyse af interviewene er der taget udgangspunkt i Malteruds fortolkning af Giorgis fænomenologiske analyse, som består af 4 analysetrin (36, p. 100): 1. Dannelse af et helhedsindtryk af det indsamlede data 2. Identificering af meningsbærende enheder 3. Kondensering af indholdet i de meningsbærende enheder 4. Sammenfatning af betydningen af det man er nået frem til Denne metode er valgt for at kunne gå systematisk til værks med analysen af data. 1. Dannelse af helhedsindtryk På dette trin gennemlæste alle de transskriberede interview. Det var vigtigst at fokusere på helhedsindtrykket ved gennemlæsningen af materialet og modstå trangen til straks at prøve at systematisere. Det var yderligere vigtigt at lægge forforståelsen samt den teoretiske referenceramme til side, og være åben overfor nye indtryk, der kunne danne baggrund for temaer og dermed forsøge at forblive fænomenologisk. Der var på forhånd dannet temaer under udarbej- 14

24 delsen af interviewguiden, men på dette trin af analysen var der mulighed for dannelse af nye temaer på baggrund af helhedsindtrykket ved gennemlæsningen af interviewene (36). 2. Identificering af meningsbærende enheder På andet trin af analysen skulle relevant tekst adskilles fra irrelevant tekst. Altså skulle de dele af interviewet, som kunne bruges til at svare på problemformuleringen udvælges. Interviewene blev gennemlæst linje for linje for at identificere meningsbærende enheder. Det kunne være kortere eller længere passager, som kunne give viden om et eller flere temaer. Samtidig med at der blev markeret meningsbærende enheder, startede systematiseringen, dvs. kodning af enhederne (36). De meningsbærende enheder blev identificeret ved at give hvert tema en farvekode. De blev farvelagt individuelt og efterfølgende sammenholdt i gruppen, for at se om der var enighed. For at anskueliggøre hvad der var identificeret, blev de meningsbærende enheder klippet ud af teksten og indsat i matricer med temaerne (bilag 6). 3. Kondensering af indholdet i de meningsbærende enheder På dette analysetrin skulle den viden, som hvert af temaerne indeholdt abstraheres. Efter kodningen af de meningsbærende enheder blev den del af teksten, som ikke var meningsbærende enheder lagt til side. Resten af teksten var allerede på foregående trin opstillet i matricer, hvor de enkelte informanter var adskilte. Således blev interviewene dekontekstualiseret. Desuden blev det konkrete indhold af de meningsbærende enheder for den enkelte informant, under hvert tema, omskrevet til korte tekststykker af abstrakt mening (36) (bilag 7). 4. Sammenfatning af betydningen af det man er nået frem til Hver subgruppe blev sammenfattet i den afsluttende fase. Dette blev gjort med hensyntagen til loyalitet overfor den enkelte informant. Temaerne blev enkeltvis sat i forbindelse med den omtalte teori fra teoriafsnittet (36). Til sidst blev resultatet af analysen af hvert enkelt tema sammenfattet til en samlet konklusion. 4.8 Etiske overvejelser En række etiske overvejelser har indgået i udarbejdelsen af projektet. Da informanterne er personer kendetegnet ved at være psykisk sårbare, omhandlede nogle af de indledende overvejelser, hvordan det ville være for dem at skulle deltage i et kvalitativt forskningsinterview, 15

25 hvor de skulle tale om personlige emner, der ydermere handlede om et følsomt og tabubelagt emne (37). Dette blev imødekommet ved på forhånd at have udarbejdet et informationsbrev til deltagerne, så de vidste hvad interviewet ville indebære. Samtidig var det også baggrund for, at der kunne indhentes informeret samtykke. Det var vigtigt, at informanterne vidste, hvad deres deltagelse indebar, at deltagelsen var frivillig, at de ville blive anonymiseret og at de kunne trække sig eller undlade at svare på spørgsmål (36). Under interviewet var det vigtigt, at der var en gensidig tillid og respekt mellem interviewer og informant (36). Af respekt for informanten, blev det valgt, at der kun skulle være to interviewere til stede, for at interviewsituationen ikke skulle virke overvældende. Samtidig var det også vigtigt, at interviewet foregik under trygge rammer. Derfor var det informantens valg, hvor interviewet skulle foregå. Alle informanter valgte at interviewet skulle foregå i deres hjem. Endvidere var der etiske overvejelser ift., at brugerne skulle vurdere deres bostøtters arbejde. Dette blev forsøgt imødekommet ved, at brugerne blev informeret om, at intet ville blive formidlet til bostøtten eller dennes leder. Det var aftalt, at bostøtten ville være til rådighed til at tale med informanterne om deres oplevelse af interviewet efter behov, grundet en bevidsthed om at interviewet kunne sætte gang i tanker, informanterne ikke tidligere havde gjort sig. Persondataloven, BEK nr. 410 af 9/5 2012, er blevet gennemlæst hvor det fremgår at projektet ikke er omfattet af anmeldelsespligt, da der er indhentet informeret samtykke fra informanterne (38). 5. Analyse Analysen af det indhentede empiriske grundlag præsenteres i det følgende afsnit. 5.1 Beskrivelse af respondenterne I tabel 2 fremgår beskrivelser af informanterne. Tabel 2 Respondent A Respondent B Respondent C Respondent D Alder Køn Mand Kvinde Mand Kvinde Civil status I parforhold, Single, bor for Single, bor for sig Single, bor for bor for sig selv. sig selv. selv. sig selv. Antal år tilknyt

26 tet socialpsykiatrien Antal år med bostøtte Besøg om ugen Tid pr. besøg 45 minutter 45 minutter Pt. 30 minutter 45 minutter (visiteret 2 timer) Køn på bostøtte Mand (tidligere kvinde) Kvinde (tidligere kvinde) Kvinde (tidligere mand) Kvinde Kommer i støttecenteret Prioritering af seksuelle temaer herunder kærlighed, kærtegn og fysisk seksualitet. Hvilket temaer der er sværest at tale om 5.2 Adressering En lille tur hver dag. Aldrig. En gang imellem for at anvende træningsfaciliteter. 1 til 2 gange om måneden. Kærligheden Temaerne vægtes Temaerne vægtes Temaerne væg- vægtes højst, ligeligt, Dog ligeligt. tes ligeligt. hvorefter de udtrykkes et øvrige temaer ønske om at følger. fremme den fysiske del i sammenhæng med kærligheden. Der er ikke Den fysiske del Hvis der opbygges Den fysiske del noget der er af seksualiteten. et trygt forhold, af seksualiteten, svært at tale kan man tale om da det er mere om. alt. intimt. Adressering bliver der redegjort for ved hjælp af tilladelse til italesættelse, relationer, kærlighed, kærtegn og fysisk seksualitet da disse undertemaer belyser problemformuleringen. Transskriberingerne fremgår af bilag 8. Informanterne er benævnt A, B, C og D. Linjenumre fra et givent interview vil blive refereret til ved først at angive informanten og derefter linjenumre. 17

27 5.2.1 Tilladelse til italesættelse Ingen af informanterne har oplevet, at bostøtten direkte har givet udtryk for, at brugeren kan tale om sin seksualitet med bostøtten. Samtidig har informanterne dog på forskellig vis en opfattelse af at kunne tale med bostøtten om emnet. Desuden kommer to af informanterne i støttecenteret, hvor de føler, at de også kan tale med støttecenterets personale om emnet. Tre informanter har talt med deres bostøtte om et konkret problem omhandlende seksualitet, hvor dette er sket på informantens initiativ. Desuden gives der udtryk for tilfredshed med at det foregik på eget initiativ (5) Relationer I forhold til tilladelse til italesættelse giver informanterne udtryk for, at der skal opbygges en fortrolighed, eksempelvis: (fhv. bostøtte) har jeg nu kendt i 7 år snart og så, vi er sådan meget dus med hinanden, og jeg føler mig fortrolig med hende, og når man føler sig fortrolig med en person så åbner man sig for at snakke om alt muligt (A, ). Informanterne er enige om, at den tid, de har kendt bostøtten, og følelsen af fortrolighed mellem dem, er betydningsfuld. Herforuden bruger informanterne vendinger som tryghed og god kemi som værende vigtige for relationen. Én informant nævner også livserfaring som en vigtig egenskab hos bostøtten, men har manglet dette ved fhv. bostøtte. Hun udtrykker samtidig mangel på en god relation til bostøtten, for at hun kan åbne sig om sin seksualitet. Hun tilføjer, at hendes tiårige ægteskab ikke rummede fysisk berøring, og hun aldrig følte, at hun kunne nævne dette for bostøtten. De to mandlige informanter mener, at det vil være nemmere at tale med kvinder om kærlighed og følelser. Endvidere har én af de kvindelige informanter en klar holdning til, at hun ikke ville kunne tale om sin fysiske seksualitet, hvis bostøtten var en mand Kærlighed Tre informanter har oplevet at have problemer ift. kærlighed, og har på eget initiativ talt med bostøtten. Dog giver én udtryk for at have forsøgt at tale om emnet, men føler sig ikke hørt og mødt jeg har forsøgt at sige det lidt til min bostøtte, øh men min bostøtte er på et eller andet plan også bare glad for at her er ryddet op og her er dejligt, og rent (B, ). Denne oplevelse indikerer, bostøttens fokus ikke er rettet mod problemer om kærlighed. Der gives udtryk for delte holdninger til, hvorfra initiativet til adressering skal komme. Der er både ønske om, at initiativet skal komme fra informanten selv, samt at bostøtten skal være i stand til at identificere informantens behov for at tale om kærlighed. Sidstnævnte kommer til 18

28 udtryk i interviewet med, den af informanterne, som ikke selv været i stand til at påtale emnet. Ydermere nævner informanterne at kunne tale med venner og støttecenterets personale om emnet Kærtegn/berøring Tre informanter udtrykker følelsen af at kunne tale med deres bostøtte om problemer forbundet med kærtegn og berøring, men har ikke haft dette behov. De oplever, at denne følelse udspringer af den trygge og fortrolige relation de har til bostøtten. En informant oplever at have vanskeligheder ifm. kærtegn og berøring, hvor hun på eget initiativ har talt en smule med dem om det: der er måske en enkelt af dem der kommer her, øh som jeg måske godt tale med det lidt om ik, hvor det ligesom bliver forstået lidt længere ind (B, ). Informanten oplever, at denne person ser en flig mere af den bagvedliggende årsag til problemstillingen, end hvad hun oplever hos det øvrige personale. Trods dette, er informantens oplevelse fortsat, at de professionelle ikke forstår hende. Informanterne er alle enige om, at adressering af kærtegn og berøring bør komme fra informanterne selv. I forhold til emnet berøring og kærtegn nævner informanterne yderligere muligheden for tale med kammerater og venner, støttecenterets personale, og øvrigt socialpsykiatrisk personale, der kommer i deres hjem Fysisk seksualitet To af informanterne har haft problemer ift. deres fysiske seksualitet, og ingen af disse har oplevet problemet adresseret af bostøtten. Dog har én af informanterne selv påtalt problemstillingen overfor bostøtten. Den anden informant har derimod opfattelsen af, at bostøtten ikke ville kunne hjælpe med problemet, da hun mener, at bostøtten ikke har kompetence til at håndtere problemet. Under dette tema i interviewet kommer flere af informanterne ind på, at netop situationer vedrørende den fysiske seksualitet, er særligt svære at tale om, da dette er et intimt emne. En udtrykker: jeg ville faktisk have svært ved at sidde, sidde og sige til folk at, at samleje ikke rigtig bliver til noget fordi det gør ondt (B, ). Denne informant beskriver vanskeligheder ved at tale om fysisk seksualitet og synes det er pinligt, at sex ikke fungerer for hende. Vedrørende adressering er der forskellige holdninger til, hvordan dette skal ske, og hvorfra initiativet skal komme. Én informant vil gerne have, at bostøtten spørger ind til den fysiske seksualitet, imens en anden ytrer: det skulle i hvert fald være fra mig (C, 261). Dog er han heller ikke afvisende overfor, at bostøtten kunne spørge ind til emnet, da han reflekterer nær- 19

29 mere over spørgsmålet. Slutteligt konkluderer han dog at have en præference for selv at skulle tage initiativet. 5.3 Håndtering I forhold til håndtering vil der blive redegjort for emnerne kærlighed, kærtegn, fysisk seksualitet og viden. Disse undertemaer medvirker til at besvare problemformuleringen Kærlighed Tre informanter har haft problemer ifm. kærlighed, dog er håndteringsgraden forskellig i de tre tilfælde. En oplever håndteringen ved, at informant og bostøtte taler om problemet samt om løsningen, kunne være at søge efter en anden mand. Desuden har informanten oplevet, at en anden socialpsykiatrisk medarbejder har afvist problemet og henvist til informantens diagnose: Og så jeg bliver irriteret når der kommer (---) når jeg siger det til hende til (anden socialpsykiatrisk medarbejder), jeg elsker X, så hun siger nå, nu begynder du at bliver syg, selvom jeg ikke er syg. (D, ). Da den nævnte socialpsykiatrisk medarbejder opfatter problemet om kærlighed som værende et sygdomssymptom, føler informanten sig ikke set. Hun giver udtryk for, at dette er meget irriterende for hende og udtrykker i den forbindelse en klar frustration herom. En anden informant beskriver at have talt med sin bostøtte om problemer med kærlighed, hvor bostøtten har håndteret det ved at tale med vedkommende om emnet og tilkendegivet sine holdninger. Dette giver informanten udtryk for at være tilfreds med. Den sidste informant har en oplevelse af, at bostøtten har forsøgt at håndtere problemstillingen, men føler det bliver håndteret overfladisk. Om det siger hun bl.a. jeg kunne godt tænke mig at, at man ligesom begyndte at se mig. At man begyndte at kunne se, øhh at der måske var noget jeg havde brug for at snakke om, andet end hvornår skal jeg lige støvsuge (B, ). Her ses bostøttens fokus igen at omhandle praktiske gøremål, fremfor de problemer som relaterer til kærlighed, til trods for, at informanten oplever det som betydningsfuldt. I forhold til hvorledes håndteringen kan foregå nævner to af informanterne det som en mulighed, at tage problemet op med bostøtten, mens de sammen udfører en aktivitet. De siger fx for de fleste tilfælde så kunne det for eksempel godt være sådan mens vi, mens vi fx stod og vaskede op, altså vi står jo alligevel sammen, ik, at det blev nogen af de ting vi snakkede om (B, ) og sådan når vi er ude til arrangementer med (aktivitetstilbud), og hvad vi ellers oppe i (sportsfacilitet) og sådan nogle steder (A, ). 20

30 Dette kan være et udtryk for, at informanterne egentlig ikke efterspørger særligt afsat tid til adressering og håndtering af emnet seksualitet. Derimod udtrykker de, at samtalen kan indgå i de situationer, som allerede eksisterer sammen med deres bostøtte Kærtegn/berøring I forhold til kærtegn og berøring føler en informant sig misforstået af personalet. Hun giver udtryk for at have svært ved at kunne sætte grænser i relation til berøring og kærtegn mellem hende og mænd. Hun har forståelse for, at personalet har svært ved at de råd de giver hende, er svære for hende at følge men samtidig føler hun sig ikke forstået til fulde. Årsagen hertil kan være den livshistorie, som informanten udtrykker under interviewet. En anden informant giver udtryk for sagtens at kunne tale med sin bostøtte om problemer med kærtegn og berøring, til trods for han ikke har oplevet problemer med dette. Han fremhæver at kunne tale med sin bostøtte om alt, hvad der har med privatlivet at gøre Fysisk seksualitet En informant har oplevet at have rejsningsproblemer. Dette har han talt med bostøtten om, og han beskriver problemet således: øh jeg havde et lille problem engang, hvor jeg døjede lidt med at få rejsning, men det er ovre. Det kan måske skyldes fordi at jeg har været for træt eller måske, det kan eventuelt være det, for jeg har meget at lave og meget at se til, så måske har det været det, der har været problemet, fordi det var et lille problem (A, ). Den udeblivende rejsning, skabte problemer mellem informanten og hans kæreste. Det talte han med sin bostøtte om. Håndteringen bestod i en samtale hvor bostøtten påpeger: at (kæreste), at hun lavede det meget værre end det var, så sagde (fhv. bostøtte) til mig det ikke din, det ikke dig der, det er ikke din skyld det ( ) det ikke dig det er galt med sagde hun så (A, ). Desuden talte de om den fysiske side af problemet, hvor informanten var bekymret for bivirkningerne af det psykofarmaka, han tager. Han fortæller, at bostøtten har afvist, at medicinen skulle have indflydelse på hans rejsningsproblemer. Hans oplevelse heraf: Det jo neuroleptika og måske kunne det skyldes det, men det mener hun ikke det kunne det havde ikke noget med det at gøre. Men der er mange som får psykofarmaka som bliver hæmmet i deres seksualitet på grund af de får så meget psykofarmaka (A, ). Informanten har således taget forklaringen fra bostøtten til efterretning. Han giver ligeledes udtryk for, at 21

31 der ikke har været en opfølgning på problemstillingen, hvorfor han blot har taget én dag af gangen. I denne tid har han alligevel haft bekymringer for, om han kunne blive impotent. En anden informant giver udtryk for at have smerter i forbindelse med samleje. Hun har forsøgt at snakke med bostøtten om det, men hun er usikker på, om de professionelle kender til hendes problem. Hun oplever det som et pinligt problem og er genert over at skulle nævne det direkte. Hun kan godt tale om fysisk seksualitet i generelle termer, men ikke når det handler om hende selv. Informanten har et ønske om at tale med bostøtten, da hun godt kunne tænke sig at det seksuelle kom, kom lidt mere frem, men jeg kunne godt tænke mig at det hængte lidt mere sammen med kærlighed (B, ). Informanten er samtidig usikker på, hvordan de professionelle kan hjælpe hende. Hun giver udtryk for, at hendes fhv. bostøtte ikke har en relevant uddannelse og mangler faglig indsigt i psykiske problemer. To informanter har ikke oplevet et problem ift. den fysiske seksualitet, men mener godt at kunne tale med deres bostøtte om det. Da der bliver spurgt ind til, om de kan tale med bostøtten om disse emner udtrykker den ene informant dog: ja så havde jeg nok, men ellers var jeg nok bare gået til lægen, hvis altså det var nogle lægelige problemer fysiske problemer så (C, ) Viden Ingen af informanterne er blevet oplyst om arrangementer, der har sat fokus på seksualitet, eller om muligheden for at blive henvist til en seksualvejleder. Dette til trods for, at der har været et arrangement om seksualitet for psykiatriske brugere, samt at der er en seksualvejleder tilknyttet kommunen. Vedrørende kendskab om henvisningstilbud til en seksualvejleder i kommunen, udtrykker én af informanterne: nej det har jeg sgu aldrig hørt om (griner), har vi det?...okay, ved I også hvem det er? (B, ). Denne informant udtrykker et ønske om gerne at blive sat i forbindelse med seksualvejlederen, idet hun har oplevet problemer af fysisk karakter. 6. Fortolkning I det følgende afsnit fortolkes resultaterne ved hjælp af den tidligere præsenterede teori. 6.1 PLISSIT modellen Ifølge Jack Annon vil 70 pct. af alle seksuelle bekymringer eller problemer løses, hvis man blot vil lytte (39). Feltet tilladelse er størst i den teoretiske model, da mange personer kan 22

32 hjælpes på dette niveau, hvis tilladelsen gives. Dette vil bevirke, at brugerne i langt højere grad vil få løst problemerne, inden de er så omfattende, at det påvirker deres sundhedstilstand (39) P Permission (tilladelse) Analysens resultater viser, at informanterne oplever manglende tilladelse fra bostøtterne til at tale om seksuelle bekymringer og problemer, hvilket er forudsætningen for, at interventionen overhovedet kan begynde (5). Dog har nogle informanter påtalt emnet på eget initiativ, dette er sket i kraft af en tæt relation til bostøtten. Den manglende tilladelse kan medføre, at seksuelle problemer ikke bliver kendt af bostøtten, og dermed ikke løst. Potentielt kan dette have den konsekvens, at problemerne vil vokse og dermed påvirke informanternes selvværd, identitet og livskvalitet (21). Informanten, som oplevede problemet med smerter ifm. samleje, oplever det som en stor udfordring at skulle italesætte problemet overfor bostøtten. Informanten giver udtryk for manglende faglighed og ben i næsen hos bostøtten, kan dette antages at være årsagen til, hun ikke føler, hun kan tage problemet op med bostøtten. Spørgsmålet er, om det er grundet den manglende tilladelse eller den manglende relation. Forudsætningen for, at bostøtten kan give tilladelse til at tale om seksuelle problemer, er afklaring af egne holdninger og fordomme om emnet, samt en anerkendelse af brugerne som seksuelle individer. Desuden kan det være nødvendigt, at overskride en sproglig barriere ved at anvende mere alment kendte begreber ift. seksualitet. Herved øges betingelserne for kommunikation imellem den professionelle og brugeren (5). Det faktum, at socialpsykiatrien i kommunen ikke har udarbejdet en lokal seksualpolitik, kan have indflydelse på, hvorvidt bostøtterne ser emnet seksualitet som en del af deres arbejdsområde. En fælles politik kan give klarhed omkring hvem, og hvordan dette område skal varetages (3) LI Limited Information (begrænset information) I forhold til at give en bred information, er der ingen af informanterne, der er blevet tilbudt at deltage i et foredrag vedr. seksualitet, som socialpsykiatrien i kommunen har arrangeret. Informanterne er heller ikke blevet oplyst om muligheden for henvisning til en seksualvejleder, som kunne være en del af den generelle information. Grunden til, at det er nødvendigt at give denne information, skyldes at psykisk sårbare netop kan have forøget risiko, for at have problemer ifm. deres seksualitet. 23

33 På dette niveau ville bostøtten kunne give generelle oplysninger vedrørende medicinske påvirkninger af seksualitet, oplysninger omkring hvordan følelsesliv, kærestesorger og andre lignende problemer forholder sig. Denne information kan gives på mange måder. Det kan både være ved at udlevere en brochure og gennem oplysningsmateriale, som socialpsykiatrien udarbejder. Ifølge analysens resultater er dette ikke forekommet for informanterne. Det kunne med fordel være sket, for herigennem at opnå mulighed for hjælp til selvhjælp (5). For at nå til niveauet om begrænset information, skulle informanterne have oplevet tilladelse til at tale om seksualitet (5). Til trods for den manglende tilladelse, er der alligevel tre informanter, som har taget deres problem op på eget initiativ. Den langvarige og tætte relation de har til deres bostøtte, nævnes som årsagen til dette initiativ. Herforuden må det antages, at emnet er vigtigt for informanten, siden de selv tager det op SS Specific Suggestions (specifikke forslag) Den adressering og håndtering informanterne oplever, tager afsæt i deres specifikke problemer. Én informant har oplevet håndtering, ved at bostøtten har talt med informanten om dennes problemer omkring kærestesorger. Informanten føler, problemet er håndteret via samtale og bostøttens evne til at lytte og give egne holdninger til kende. Dette eksempel viser, hvorledes håndtering kan fungere på dette niveau jf. de teoretiske rammer (5). Ligeledes oplever en anden informant, at hendes problem omkring ulykkelig kærlighed bliver håndteret af bostøtten. Hun er ikke parat til at glemme sin ulykkelige kærlighed og lede efter en anden mand, som foreslået af bostøtten. Hun føler, at bostøtten forstår hende og tilkendegiver egne holdninger, men samtidig føler hun sig misforstået og stemplet af en anden socialpsykiatrisk medarbejder, som ser hendes sygdom. På dette niveau mangler informanten konkret viden. Den overfladiske håndtering gør, at hun bliver frustreret og hænger fast i det mønster og idealbillede hun har opsat for den mand, hun er forelsket i. En informant har oplevet et problem med at få rejsning, som har haft en indflydelse på hans parforhold. Han oplever, det er håndteret overfladisk og er efterfølgende overladt til egen håndtering. Her kan bostøtten have manglet indsigt i egne kompetencer. I stedet for den manglende håndtering, kunne alternativer bestå i at gå dybere ind i problemstillingen, søge sparring om problemet hos kollegaer eller henvise til en læge, som har indsigt i medicinske bivirkninger (5). Desuden er det vigtigt, at der fortages en opfølgning, så der er indsigt i problemet. Informanten, der oplever smerte ved samleje og problemer omkring kærlighed og berøring, giver udtryk for, at håndteringen af hendes problem er mangelfuld. Bostøtten har kun overfla- 24

34 disk talt med hende om sidstnævnte problem og givet hende råd om at komme mere ud af huset og møde andre mennesker. Det fysiske problem er ikke håndteret. Ved en veltilrettelagt intervention med udgangspunkt i PLISSIT modellen, ville den først givne tilladelse have muliggjort det for informanten, at føle sig tryg og forstået. Dette kunne resultere i, at bostøtten havde kendt til de problemer, informanten har. Herved kunne bostøtten have mulighed for at handle på problemet og gå i dybden, fx ved samtale og henvisning til behandling hos en specialist (5). På dette niveau kan bostøtten gå mere i dybden med den enkelte problemstilling, ved at inddrage specifik vidensmateriale i relation til det pågældende problem, således at brugeren får en større forståelse for sin egen situation IT Intensive Therapy (intensiv terapi) Der er et tilfælde, hvor det vurderes, at informanten med fordel kunne indplaceres på niveau 4. Her tænkes specifikt på informanten, der oplever smerter ved samleje, der med fordel kunne være henvist til sexologisk klinik (5). 6.2 Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS) Med udgangspunkt i Antonovskys teori OAS er det tydeligt, at den manglende adressering og håndtering, som nogle af informanterne oplever, påvirker deres mestringsevne og handlekompetencer. Dette bevirker, at informanterne har svært ved at finde løsninger på de seksuelle problemer, som opleves (32). I de tilfælde, hvor problemerne bliver adresseret og håndteret af bostøtten, giver informanten udtryk for en oplevelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Én informant har følt, at bostøtten har hjulpet ham til at få en OAS ift. håndteringen af kærestesorg. Ved hjælp af samtaler, hvor bostøtten har tilkendegivet sine meninger og holdninger, er informantens problem blevet forståeligt. Dette har gjort ham i stand til at håndtere problemet, da han blev bevidst om egne ressourcer til mestring. Informanten beskriver, at det har været en fælles proces, hvilket har givet følelsen af meningsfuldhed hvilket har resulteret i en bedre OAS. Hos de andre informanter, som har oplevet problemer ifm. seksualitet, opleves en forringet OAS. Op til flere oplever en manglende hjælp til at få en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Informanterne, som ikke har følt sig hørt og mødt af bostøtterne, oplever deres problemer som ubegribelige og uhåndterbare. Disse informanter har været overladt til at håndtere problemerne selv og grundet manglende ressourcer, har dette ført til bekymringer og frustrationer. En forringet OAS, hvor handlekompetence og mestringsevne ikke 25

35 opnås, kan påvirke selvværd og livskvalitet. Den informant, som har oplevede et problem omkring manglende rejsning, udtrykker at håndteringen har været overfladisk, og problemet blev negligeret af bostøtten. Han har selv en antagelse om, at den medicin han tager, kan være årsagen til problemet. Da bostøtten afviser dette, ændres hans grundlæggende viden og dermed også hans begribelighed. Da han ikke er en del af processen og ikke får alternativ viden til at håndtere problemet, forringes hans OAS. Han oplever ikke en bevidstgørelse af egne ressourcer og derved udebliver hans handlekompetence (32). 7. Diskussion I følgende afsnit vil den valgte metode, resultater og teori i projektet blive diskuteret. Herudover vil projektets validitet og reliabilitet diskuteres. 7.1 Kontakt til informanter I dette projekt er der foretaget en række overvejelser om udvælgelsen af informanter, bl.a. har in- og eksklusionskriterierne haft indflydelse på resultaterne. Informanternes diagnose er ikke inddraget i projektet, de skulle blot være tilknyttet socialpsykiatrien. Det kan ikke afvises, at informanternes oplevelser relateret til problemstillingen kan være afhængige af deres sygdomsbaggrund. En enkelt informant havde dansk som fremmedsprog, men det vurderes, at hun kunne forstå spørgsmålene i interviewet. Hendes svar var forståelige, og derfor ekskluderedes hun ikke. Samme informant ville kun deltage, hvis hendes bostøtte var til stede under interviewet. Det er vurderet, at hendes svar ikke var påvirket af bostøttens tilstedeværelse til trods for, at hun blev stillet spørgsmål, som omhandlede dennes arbejde. Informantens svar fremstod oprigtige og nuancerede, hvorfor resultaterne er inddraget i analysen. Informanterne blev udvalgt via deres bostøtte ud fra in- og eksklusionskriterierne. Fordelene ved denne fremgangsmåde var, at personalet havde kendskab til brugerne og deres problemer, og at bostøtten derved kunne formidle ideen med projektet. Ulempen var, at de udvalgte informanter derved endte med at være brugere, hvor bostøtten allerede havde kendskab til deres problemer. Dermed hindredes muligheden for at få kontakt med brugere, der ikke havde ressourcer til selv at tage emnet op trods manglende tilladelse. 7.2 Interview Ved alle interviewene var der samme rollefordeling mellem primær interviewer og cointerviewer. Til trods for udviklingen af kompetencer for hvert interview, er denne rolleforde- 26

36 ling valgt, da det vurderes at have mindre indflydelse på interviewsituationen, end hvis det var en ny interviewer. Denne ville i så fald have et andet kropssprog, stille spørgsmål på en anden måde, benytte aktiv lytning på en anden måde, samt en anden tilgang til, hvorledes der bliver stillet opfølgende spørgsmål. Det kan diskuteres, om det ville være fordelagtigt, at der kun var én interviewer i interviewsituationen. Det kunne have givet en mere fortrolig kontakt, emnet taget i betragtning. Dog vurderes det mest hensigtsmæssigt at være to, for at sikre fokus i indsamlingen af empiri. og dels grundet et tryghedsmæssigt hensyn, da det var ukendt hvilke typer af psykisk sårbare, der skulle interviewes. Under interviewene blev det tilstræbt at anvende så mange åbne spørgsmål som muligt, selvom det var nødvendigt for intervieweren at anvende lukkede ja/nej spørgsmål som opfølgningsspørgsmål. Dette var i situationer, hvor intervieweren havde behov for at sikre, at forståelsen af informantens svar var korrekt. På samme måde blev nogle spørgsmål også til dels ledende, i situationer hvor intervieweren havde behov for at afklare forståelsen (34). 7.3 Reliabilitet (pålidelighed) Indenfor kvalitativ forskning refereres der til tider til pålidelighed i stedet for reliabilitet. Nogle kvalitative forskere afviser at forholde sig til pålidelighed som begreb, da det stammer fra, hvad de opfatter som undertrykkende positivistiske begreber, som kan hæmme en kreativ og frigørende kvalitativ forskning. En stærk vægt på reliabilitet kunne have virket hæmmende i interviewene, da de var semistrukturerede og interviewerens mulighed for at improvisere under dem ville derfor være påvirket (34, p ). For at skabe ensartethed af interviewene var der udarbejdet en interviewguide, som skulle sikre en vis kvalitet og troværdighed af projektets empiriske grundlag. Samtidig sikrede interviewguiden, at de ønskede temaer blev belyst, samt at problemformuleringen ville kunne besvares. Nogle informanter kom under interviewet med svar, der var modstridende i forhold til, hvad de tidligere havde udtalt. Dette kan skyldes, at de har erindret forhold, de ikke tidligere var bevidste om, hvorfor det ikke tolkes som utroværdigt. I forhold til at sikre reliabilitet i transskriberingsprocessen, og at der blev transskriberet ens, blev dette imødekommet ved at fastsætte en række transskriberingsprocedurer (34). 7.4 Intern validitet Inden for kvalitativ forskning kan man tale om validitet ift., hvorvidt den anvendte metode undersøger det, som den ønsker at undersøge, samt om de fænomener, man interesserer sig for, er undersøgt. I den kvalitative forskning er validering en åben proces, hvor det at under- 27

37 søge, netop er at validere. Det bliver dermed til en proces til udvikling af fortolkninger af indsamlet materiale (34, p. 272). I dette projekt er sikring af validitet forsøgt imødekommet ved at anvende en relevant metode til indsamling af empiri. Dette blev gjort ved udarbejdelse af en interviewguide, som delvist var baseret på relevant teori. For at sikre validering under interviewene blev der anvendt opfølgende spørgsmål for at undgå eventuelle misforståelser. I analysen af materialet blev der individuelt identificeret meningsbærende enheder, for derefter at sammenholde, om der var enighed. Dermed vurderes det, at der er foretaget relevante valg for sikre en god intern validitet. 7.5 Resultater I de tidlige stadier af projektskrivningen, er det diskuteret hvilke associationer ordet seksualitet medfører. Det antages, at ordet seksualitet uden videre begrebsafklaring, henleder tankerne til det kropslige og sex. Diskussionen herom har haft relevans, da seksualitet i projektet er defineret bredere. Derfor har det været vigtigt at begrebsafklare seksualitet for informanterne, så de fik samme forståelse af ordet som intervieweren. Desuden er der bevist anvendt ord som sex, samleje, onani o.l. for at legalisere brugen af disse ord (5). Informanterne udtrykker, at relationen til deres bostøtte har stor betydning for deres komfort ved at tale om seksualitet. Dette er dog modstridende med den måde, de agerer i interviewsituationen, hvor de er åbne omkring deres oplevelser, til trods for intervieweren er fremmed og emnet er følsomt. Det kan diskuteres, om dette er afstedkommet i kraft af en distance mellem interviewer og informant, eller om det skyldes, at informanterne udelukkende skal tale om seksualitet, uden der afkræves handling eller opfølgning fra deres bostøtte. Det kan diskuteres, hvorvidt bostøttens køn har en betydning for adresseringen og håndteringen af seksualitet. Resultaterne herom er ikke entydige, idet de mandlige informanter har en oplevelse af, at det er nemmere at tale med en kvinde om følelser, men ellers har kønnet ingen betydning for dem. Dog har en kvindelig informant en holdning til, at det i forhold til det fysiske, ikke kan være en mandlig bostøtte, hvilket kan skyldes hendes kultur, idet hun er af anden etnisk herkomst. Derfor må det antages at være et spørgsmål om den enkelte informants præferencer (40). 7.6 Ekstern validitet Informanternes oplevelser har sammenfald med den forskning, som allerede findes om emnet seksualitet. Herved, påvirkes den eksterne validitet i begrænset omfang, idet den eksisterende 28

38 empiri primært omhandler seksualitet i et terapeutisk perspektiv, men sjældent i relation til det psykiatriske område. Dette projekts resultater viser tydeligt, at informanterne oplever, at personalet inden for socialpsykiatrien ikke italesætter emnet i deres daglige arbejde. Ingen informanter har oplevet at emnet er bragt op, foruden på deres initiativ. Desuden efterspørges viden om psykiatri og seksualitet hos en bostøtte. Her ses sammenfald med et kvantitativt irsk studie, hvor de adspurgte terapeuter udtrykker mangel på viden og sikkerhed i forhold til at beskæftige sig med brugernes seksuelle problemer (24). Et overraskende fund i resultaterne viser, at en informant, som har været tilknyttet psykiatrien i 20 år, aldrig har oplevet noget personale italesætte hendes seksualitet. En manglende lokal seksualpolitik indenfor socialpsykiatrien, kan være medvirkende til, at der aldrig har været fokus på området, dette kan bevirke, at bostøtterne ikke opfatter området som en del af deres arbejdsopgave. Dette projekts resultater har umiddelbart en grad af overførbarhed. Dog er der grundet projektets design begrænsninger for, hvordan resultaterne kan gøres gældende i andre sammenhænge. Projektets resultater kan derfor ikke påstås at have samme grad af overførbarhed, som hvis der var lavet et studie med epidemiologisk design. Samtidig er der i dette projekt forsøgt ud fra fire personers perspektiv at afdække vigtig viden om et alment fænomen (36), nemlig at mange psykisk sårbare kan have problemer med deres seksualitet, som de kan være overladt til selv at håndtere. 7.7 PLISSIT modellen I forhold til det teoretiske afsæt benyttes Jack Annon s PLISSIT model, som giver en systematisk tilgang til kommunikation om seksualitet. Modellen giver et godt overblik og giver klare anvisninger til, på hvilke niveauer bostøttens kompetencer benyttes, og på hvilket niveau der bør henvises til eksperter. Da modellen er meget handleanvisende, er det en udfordring at bruge den til tolkning af empiri. Dog vurderes teorien anvendelig, da kommunikation er essentiel for at beskæftige sig med seksualitet. Modellen er udviklet i 1976, men ses fortsat anvendt i den moderne litteratur (40.) Dette kan være et udtryk for en manglende udvikling og forskning af emnet, idet PLISSIT modellen i nogle sammenhænge kan virke forældet, da der er sket en stor udvikling i samfundet siden At modellen stadig benyttes, kan dog samtidig være et tegn på dens gyldighed. I forhold til projektets resultater har den dog visse mangler. Informanterne vægter relationen højt og giver samtidig udtryk for, at de derved ingen betænkeligheder har ved at skulle tage initiativ til adresseringen. Denne dimension dækker PLISSIT ikke. Det kan diskuteres om 29

39 informanterne ville have en anden holdning til initiativet, hvis de havde oplevet en adressering fra bostøtten. Den manglende dimension kan støttes af en lokal seksualpolitik med officielt fokus på seksualitet, som kunne bidrage til, at brugere med få ressourcer ville få italesat problemer. Dog er det uvist, om brugere med færre ressourcer, ville evne at tage initiativet (5). 7.8 Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS) Bostøttens intervention skal være håndterbar, begribelig og meningsfuld for informanterne, hvis det skal være muligt at integrere løsninger i forhold til informanternes seksuelle problemer. Igennem den viden, som formidles via interventionen, opnås handlekompetence og mestringsstrategier. Dette vil fører til en OAS, hvilket er nødvendigt, for at opnå effekt af interventionen. Det kan diskuteres, om brugerne vil opnå en forbedret OAS, ved at bostøtten adresserer og håndterer deres seksuelle problemer. Der kan ikke siges noget generelt omkring effekt af håndtering på baggrund af resultaterne da kun en enkelt informant har oplevet en fuldendt håndtering. Resultaterne viser en overfladisk håndtering, som ikke forbedrer informanterne handlekompetence og mestringsevne, hvilket forringer deres OAS. Ud fra et sundhedsfremmende perspektiv er OAS en relevant teori, da fokus bidrager til opnåelse og udvikling af sundheden. I dette projekt bruges teorien ligeledes i et forbyggende perspektiv, ud fra et ønske om, at de professionelle ved italesættelse og fokus på seksualitet, kan håndtere de kendte faktorer og dermed forbygge udviklingen informanternes problemer. Selvom teorien ikke anvendes i sin oprindeligt tænkte form, findes teorien stadig relevant, da det overordnede mål er at fremme sundheden og livskvaliteten (32). 8. Konklusion Af resultaterne kan det konkluderes, at ingen af informanterne oplever, at bostøtten eller andet personale i socialpsykiatrien adresserer deres seksuelle problemer. Dog oplever informanterne, at de via deres fortrolige og trygge relation, selv kan tage initiativ til at adressere problemet. Dette kræver dog et længerevarende samarbejde. Denne holdning kommer også til udtryk med omvendt fortegn, da en informant påpeger ikke at have en fortrolighed og forståelse med sin bostøtte, hvorfor det initiativ informanten tager, er mindst tydelig i resultaterne. Informanterne er generelt tilfredse med selv at tage initiativet til adressering af seksuelle problemer. Årsagen hertil kan skyldes, den måde informanterne er udvalgt, da dette har resulteret i en gruppe relativt ressourcestærke informanter. Tilfredsheden med eget initiativ, er ikke en- 30

40 tydig. De kvindelige informanter giver udtryk for, at problemer med fysisk seksualitet er det sværeste at tale om, hvorfor én efterspørger initiativ fra bostøtten, særligt når det gælder denne del. Der er et tilfælde hvor håndteringen af et problem forbundet med seksualitet, opleves som håndteret. Generelt opleves problemerne dog som overfladisk og mangelfuldt håndteret og én enkelt stiller spørgsmål ved personalets faglige kompetencer. Disse oplevelser kan være et resultat af de professionelles manglende fokus på emnet seksualitet. Der findes ingen lokal seksualpolitik hos den socialpsykiatriske enhed, hvorfor de professionelle ikke kan arbejde ud fra en fælles forståelse af, hvordan brugernes seksualitet kan indgå i deres daglige arbejde. Dette kommer også til udtryk ved, at ingen af informanterne er blevet oplyst om, at der findes en seksualvejleder i kommunen, de kan blive henvist til. Ligeledes er der ikke oplyst om et foredrag for brugere i socialpsykiatrien, der har sat seksualitet på dagsordenen. Der er et tilfælde hvor én informant, kunne have været henvist til en ekspert, hvilket ikke er forekommet. Således ses vigtigheden i at vide hvor de professionelles egne kompetencer sættes i spil, og hvornår andre faggrupper er mere relevante. Adskillige informanter oplever, at der ikke bliver fulgt op på den håndtering, der er foretaget, hvilket har givet anledning til, at de føler sig misforstået, bekymret, usikre og frustrerede. Desuden oplever flere, at deres problem ikke bliver set af nogen af de professionelle. Flere informanter påpeger, at adressering og håndtering af seksuelle problemer kan foregå, mens de sammen med bostøtten foretager sig aktiviteter eller praktiske gøremål, hvilket informanterne ofte oplevelser som det fremherskende fokus hos bostøtten. Derfor må det konkluderes, at informanternes oplevelse af de professionelles adressering og håndtering af brugerens seksuelle problemer er mangelfuld og overfladisk. Ifølge resultaterne kunne dette imødekommes ved, at de professionelle arbejder ud fra en fælles forståelsesramme, og samtidig har fokus på det individuelle behov hos brugerne. Resultaterne peger i retning af fælles træk så som et ønske om mere viden og flere muligheder for adressering særligt ift. problemer af den fysiske seksualitet af de professionelle. 9. Perspektivering I dette afsnit vil de fundne resultater blive sat i et større perspektiv og overvejelser vedrørende anvendelsesområder for disse vil blive præsenteret. Heriblandt hvilken betydning resultaterne kan have for samfundet, individet og for ergoterapi samt ideer til fremtidige undersøgelsesområder. 31

41 9.1 Projektets anvendelsesområder Resultaterne i dette projekt kan fungere som inspiration for den pågældende kommune, der er samarbejdet med. Det kan give en anledning til overvejelse om, hvordan de formår at imødekomme de socialpsykiatriskes brugeres behov ift. seksuelle problemer. Det kunne overvejes om den kommunale seksualpolitik skal suppleres med en lokaludarbejdet på den socialpsykiatriske enhed. Dette kan bidrage til tydelighed, åbenhed og tryghed omkring arbejdet med seksualitet. En seksualpolitik kan bidrage til, at både medarbejdere og brugere ved, at det er et tema, der skal fokus på (3). Det vil også være relevant, at de enkelte medarbejdere gør sig tanker om egne holdninger og fordomme omkring emnet, da de bør kende deres grænser ift. at arbejde med det (11). Resultaterne i dette projekt kan også være inspiration til overvejelser om, hvordan de professionelle kan uddannes til bedre at kunne varetage socialpsykiatriske brugeres seksuelle problemer. Det ville være positivt for arbejdet med seksuelle problemer, hvis de medarbejdere der har særlig interesse for emnet, bliver tilbudt videreuddannelse inden for emnet. Ydermere kan resultaterne i dette projekt også give anledning til, at andre kommuner overvejer og undersøger, hvordan deres socialpsykiatriske enheder formår at arbejde med brugeres seksuelle problemer. Generelt vil det på sigt kunne give anledning til en overvejelse omkring at gøre undervisning om seksualitet obligatorisk på de forskellige faggruppers uddannelser. 9.2 Betydning for samfundet og individet Resultaterne i dette projekt har vist, at brugerne oplever seksuelle problemer gennem en længere periode, som muligvis kunne være afhjulpet, såfremt der var givet tilladelse til, at de måtte tale om det fra starten. Derfor kan problemerne og bekymringerne udvikle sig til at blive større, end hvis tilladelse til at tale om det var givet. Dette kan potentielt gøre, at deres problemer bliver mere behandlingskrævende, og derved dyrere for samfundet. Ligeledes kan det påvirke individets livskvalitet, da seksualitet har afgørende betydning for menneskets sundhed, velvære, trivsel og livsglæde (5,21). Derfor bør samfundet anerkende vigtigheden af at inddrage seksualitet som emne i sundhedssektoren, for at forbedre det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde (21). 9.3 Ergoterapeutisk relevans Arbejdet med seksuelle problemer er relevant for ergoterapeuter, da det kan medvirke til, at brugere i socialpsykiatrien kan blive hjulpet med aktivitetsproblemer, som ellers begrænser deres hverdagsliv. Seksualitet bør anses som en aktivitet på lige fod med andre hverdagsakti- 32

42 viteter, som den enkelte kan have et lige så stort ønske om at arbejde med, da det kan påvirke deres liv i lige så høj grad som andre funktionsnedsættelser (25). Da ergoterapeuter arbejder ud fra et holistisk menneskesyn, er der en uoverensstemmelse mellem dette syn og praksis. Realiteten af, at problemer med seksualitet ikke bliver håndteret i praksis, og at det ikke er en del af undervisningsindholdet på uddannelsen, viser tydeligt, at hensigten om at have en holistisk tilgang til mennesket ikke bliver opfyldt. Derfor bør eksisterende og nye arbejdsprocesmodeller, undersøgelsesredskaber og begrebsmodeller integrere seksualiteten som en naturlig del af det ergoterapeutiske arbejde. 9.4 Fremtidige undersøgelsesområder Under udarbejdelsen af dette projekt er der fremkommet overvejelser om, at det i en fremtidig undersøgelse kunne være interessant at undersøge nærmere, hvordan en manglende adressering og håndtering påvirker brugerne ift. til selvopfattelse, identitet og livskvalitet. Projektets resultater kan endvidere danne mere generaliserbar viden, hvis de bliver fulgt op af en kvantitativ undersøgelse. Det kunne være i form af eksempelvis en spørgeskemaundersøgelse, som ville give mulighed for at inkludere flere informanter, samt sikre, at informantgruppen er statistisk repræsentativ for andre brugere indenfor socialpsykiatrien. 10. Formidling af bachelorprojekt Plan for formidling fremgår af bilag 9. 33

43 11. References 1. Siggard L. Seksualitet en omsorgsdimension. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; WHO. Gender and human rights - Sexual health. [Internet]. WHO. c2002 [cited 2013 Aug 21]. Available from: 3. Socialstyrelsen. Seksualitet på dagsordenen - En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse. Odense: Socialstyrelsen; Socialministeriet. Seksualitet uanset handicap. [Internet]. Odense; Socialministeriet; 2001 [cited 2013 Sep 4]. Available from: 5. Johansen M, Thyness EM, Holm J. Når seksualitet tages alvorligt. Kbh.: Gads Forlag; Thing M. Pornografica Lyst & frihed, profit & censur. Magasin fra Det Kongelige Bibliotek. 2002;15(1): Borger.dk. Registreret partnerskab. [Internet]. Borger.dk. [cited 2013 Dec 11]. Available from: 8. Dansk Center for Undervisningsmiljø. Hvad betyder de juridiske begreber?. [Internet]. Dansk Center for Undervisningsmiljø. [updated 2013 Aug 02]; [cited 2013 Nov 18]. Available from: 9. Bedre Psykiatri Landsforeningen for pårørende. Behandlingspsykiatri. [Internet]. Bedre Psykiatri Landsforeningen for pårørende. [cited 2013 Oct 15]. Available from: Dansk Psykiatrisk Selskab. Hvidbog [Internet]. Dansk Psykiatrisk Selskab; 2011 [cited 2013 Jun 28]. Available from: Secher MS. Sindslidelser og seksualitet Det sociale netværk - psykisk sårbar. Sex lysten. [Internet]. Kbh.: Det sociale netværk psykisk sårbar.[cited 2013 Nov 20]. Available from: 34

44 13. Charlotte Englund. Psykisk sygdom og seksualitet. [Internet]. Charlotte Englund. c2013 [cited 2013 Nov 20]. Available from: Graugaard C, Hertoft P, Møhl B. Hjerne og seksualitet aspekter af teori & klinik. Kbh.: Munksgaard Danmark; Institut for Rationel Farmakoterapi. Behandling af SSRI-induceret seksuel dysfunktion. [Internet]. Institut for Rationel Farmakoterapi. [updated 2011 Feb 11]; [cited 2013 Nov 7]. Available from: Simonsen E, Møhl B. Grundbog i psykiatri. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; p Socialstyrelsen. At arbejde rehabiliterende. [Internet]. Socialstyrelsen [cited 2013 Dec 16]. Available from: Al-Khalil IB. Når seksualitet skal hjælpes på vej. Socialpsykiatri [Internet] [cited 2013 Aug 13];10(6):7-8. Available from: tema-seksualitet 19. Bekendtgørelse af lov om social service, Lov nr af 05/09/ Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke seksuel sundhed. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen; [cited 2013 Nov 07]. Available from: Vidensråd for forebyggelse. Seksualitet og sundhed. [Internet]. København: Vidensråd for forebyggelse; [cited 2013 Nov 07]. Available from: Townsend EA, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II. Kbh.: Munksgaard Danmark; Yallop S, Fitzgerald MH. Exploration of occupational therapists comfort with client sexuality issues. Australian Occupational Therapy Journal. 1997;44:

45 24. Heyland A, Grath MM. Sexuality and occupational therapy in Ireland a case of ambivalence?. International Society of Physical and Rehabilitation Medicine. 2013;35: Couldrick L. Sexual Expression and Occupational Therapy. British Journal of Occupational Therapy. 2005;67(7): Johansen K, Petersen K, Sørensen K, Voss AL. At muliggøre aktivitet og deltagelse hos voksne hospitals- og socialpsykiatri. In: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ, editor. Basisbog i ergoterapi - Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007.p Socialstyrelsen. Socialpsykiatri. [internet]. Odense: Socialstyrelsen. [cited 2013 Dec 4]. Available from: Socialstyrelsen. Om Socialpsykiatri. [Internet]. Odense: Socialstyrelsen. [cited 2013 Dec 4]. Available from: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Adressere. [Internet]. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. [cited 2013 Dec 15]. Available from: Ordbogen.com. Håndtering. [Internet]. Ordbogen.com. [cited 2013 Dec 15]. Available from: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Problem. [Internet]. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. [cited 2013 Dec 15]. Available from: Antonovsky A. Helbredets mysterium At tåle stress og forblive rask. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelig opgave vejledning og værkstøjskasse. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; Kvale S, Brinkmann S. InterView Introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; Birkler J. Videnskabsteori en grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning En innføring. 3rd ed. Oslo.: Universitetsforlaget; Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet. Kbh.: Munksgaard Danmark;

46 38. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig, BEK nr 410 af 09/05/ Joan Lindholm. Kommunikation med kræftpatienter om seksualitet. Sygeplejersken. 2002;21: Graugaard C, Møhl B, Hertoft P. Krop, sygdom & seksualitet. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; Anvendt referencesystem: Vancouver 37

47 12. Bilagsliste Bilag 1 Informationsbrev... Bilag 2 Interviewguide... Bilag 3 Samtykkeerklæring Bilag 4 Briefing.. Bilag 5 Læseguide.. Bilag 6 Analyse trin 2: Identificering af meningsbærende enheder... Bilag 7 Analyse trin 3: Kondensering af indholdet i de meningsbærende enheder... Bilag 8 Transskribering.. Bilag 9 Oversigt over formidling... I III XI XII XIII XIV XV XVI XVII 38

48 Bilag 1 - Informationsbrev Kære interviewdeltager Vi er 4 ergoterapeutstuderende, der er ved at skrive vores bachelor. Vores navne og alder er: Lisbeth 42 år, Trine 32 år, Louise 26 år og Mathilde 27 år. Vi begyndte vores uddannelse til ergoterapeut i august 2010 og bliver færdige sidst i januar næste år. Formål I vores interview ønsker vi at undersøge hvordan du som bruger af socialpsykiatrien oplever at de ansatte er i stand til at hjælpe dig med problemer vedrørende din seksualitet. I denne forbindelse har vi brug for din hjælp. Herunder kan du læse mere om de rammer din evt. deltagelse vil indbefatte. Rammer for deltagelse Under interviewet vil det kun være Lisbeth og Trine der er til stede, hvor en vil stille spørgsmålene og den anden vil tage notater undervejs. Tid: Interviewet vil kunne finde sted i enten uge 45 eller 46. Vi vil aftale en tid afhængigt af hvad der passer dig bedst. Sted: Vi har mulighed for at låne et af støttecentrets mødelokaler til interviewet. Hvis du foretrækker at vi i stedet mødes i dit hjem eller evt. andet sted, så vil dette også kunne arrangeres. Varighed: Vi anslår at interviewet vil vare mellem minutter. Fortrolighed: Alt hvad du fortæller os, vil blive behandlet fortroligt. I vores opgave vil du fremstå anonymiseret, fx vil ingen personlig data eller kendetegn bliver nævnt i opgaven. Dermed I

49 vil der ikke være risiko for at du vil kunne genkendes. Du skal i øvrigt vide, at vi som studerende har tavshedspligt. Samtykke: Vi vil inden interviewet bede dig underskrive en samtykkeerklæring, hvori du giver lov til at interviewet må optages på diktafon. Der vil ikke være andre end os der vil lytte til optagelsen. Optagelsen vil blive slettet efter eksamination. Andet: Vi vil gerne på forhånd gøre dig opmærksom på, at du til hver en tid under interviewet kan sige fra, hvis der skulle være et spørgsmål du ikke ønsker at svare på. Desuden vil du også kunne sige til hvis du ønsker at stoppe interviewet før tid. Med venlig hilsen Lisbeth, Trine, Louise og Mathilde II

50 Bilag 2 Interviewguide - Hvem er vi. - Formålet med interviewet. - Dagsorden. - Rollefordeling - Samtykkeerklæring / anonymitet Briefing /præsentation Faktuel info - Diktafon tændes - Køn - Alder - Forholdsstatus - Hvor længe har du været tilknyttet socialpsykiatrien? - Hvor længe har du haft din bostøtte? - Har du mere end en bostøtte? - Hvor ofte ses I? - Kommer du i støttecentret? Definition af seksualitet Seksualitet er udover sex og samleje også det der driver og til at søge efter kærlighed, nærhed og intimitet. Seksualitet udtrykkes i den måde vi bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Seksualitet har betydning for vores tanker, følelser, handlinger og samvær med andre. Nogle spørgsmål som handler om at snakke om seksualitet Har din bostøtte eller andet personale givet udtryk for at du kan tale med dem om seksualitet? Ja: - Prøv at fortælle hvordan de tog det op? - Var det tilfældigt han/hun tog det op? - Hvor var I? - Hvad lavede I? - Hvordan blev det indledt? - Hvad skete der? - Foreslog de hvornår I kan tale om det? - Foreslog de hvordan I kan tale om det? - Er der andet personale der har givet udtryk for, at du kan tale med dem om seksualitet? Nej: - Har du selv taget initiativ til det? Hvordan gjorde du det? - Hvordan ville det være selv at tage initiativ til det? - Hvad tænker du om, at det ikke er blevet nævnt? - Har du selv haft lyst til at det skulle tages op? - Tænker du det har haft en påvirkning for dig at I ikke har talt om din seksualitet? III

51 Kærlighed / Søgen efter kærlighed tosomhed Hvad er kærlighed for dig? Kan du fortælle lidt om hvad kærlighed betyder for dig? Har du oplevet noget der har været svært i forbindelse med kærlighed? Ja: - Hvordan kommer det til udtryk? - Er det noget du har talt med din bostøtte eller anden medarbejder om? - Hvem tog initiativet til at snakke om det? - Ville du gerne snakke om det? Var det ok at han/hun tog det op? - Vil du fortælle lidt om hvordan det var? Nej: - Hvis du forestiller dig, at du fik problemer ift. kærlighed kunne du så tænke dig, det var noget du ville tale med din bostøtte om? - (eller din bostøtte tog op/spurgte ind til?) - Nej: Hvorfor ikke? (er det fordi det er noget du synes der er ubehageligt at tale om, pinligt eller synes du bare ikke det vedkommer din bostøtte? ) - Hvor var I? - Hvad lavede I - Hvordan blev det indledt? - Hvad skete der? - Hvordan var det? - Hvornår det blev taget op? - Hvor længe havde du haft problemet og i hvilken sammenhæng blev det taget op? - Var det tilfældigt? - Hvordan har I så arbejdet med det problem? (information, samtale, anden intervention, henvisning til seksualvejleder sexolog) - Hvad synes du om den måde det blev taget op på? - Hvis utilfreds: Kunne du forestille dig en anden - Er der andre fagpersoner du i stedet vil tale med det om? Her tænker jeg på de sundhedsfaglige personer du har kontakt med (Læge, psykiater, psykolog, bostøtte eller andet personale i støttecenter, andre tilbud i socialpsyk / kommunen, distrikpsyk.) - Ja: Hvordan kunne du så have tænkt dig, det var taget op/italesat? Kunne du tænke dig, at det var din bostøtte eller andet sundhedsfagligt personale der tog initiativ til at snakke om problemet? Hvis personale i socialpsykiatri: Hvornår? Hvor lang tid skulle I IV

52 måde det blev gjort på? Hvordan? have kendt hinanden? - I forhold til de problemer du lige har fortalt mig om, var det så ok at tale med din bostøtte om det? Eller var der andre du ville have foretrukket at tale med det om? - Her tænker jeg på de sundhedsfaglige personer du har kontakt med? (Læge, psykiater, psykolog, bostøtte eller andet personale i støttecenter) - Er din bostøtte en mand el. en kvinde tænker du at dennes køn har noget at sige i forhold til den problemstilling vi lige har talt om. - V

53 Kærtegn i form af knus, nus, klem, holde om en, lægger en hånd på skulderen. Kan du fortælle lidt om hvad kærtegn betyder for dig? Har du oplevet noget der har været svært ift. til at give eller modtage kærtegn? Ja: - Hvordan kommer det til udtryk? - Er det noget du har talt med din bostøtte eller anden medarbejder om? - Hvem tog initiativet til at snakke om det? - Vil du fortælle lidt om hvordan det var? - Hvor var I? - Hvad lavede I? - Hvordan blev det indledt? - Hvad skete der? - Hvordan var det? - Hvornår det blev taget op? - Hvor længe havde du haft problemet og i hvilken sammenhæng blev det taget op? - Var det tilfældigt? - Hvordan har I så arbejdet med det problem? (information, samtale, anden intervention, henvisning til seksualvejleder sexolog) - Hvad synes du om den måde det blev taget op på? - Hvis utilfreds: Kunne du forestille dig en anden måde det blev gjort på? Hvordan? - I forhold til de Nej: - Hvis du forestiller dig, at du fik problemer ift. At give og/eller modtage kærtegn, kunne du så tænke dig, det var noget du ville tale med din bostøtte om? - Nej: Hvorfor ikke? (er det fordi det er noget du synes der er ubehageligt at tale om, pinligt eller synes du bare ikke det vedkommer din bostøtte? ) - Er der andre fagpersoner du i stedet vil tale med det om? Her tænker jeg på de sundhedsfaglige personer du har kontakt med (Læge, psykiater, psykolog, bostøtte eller andet personale i støttecenter, øvrige tilbud i social psyk /kommunen, distrikt psyk) - Ja: Hvordan kunne du så have tænkt dig, det var taget op/italesat? Kunne du tænke dig, at det var din bostøtte eller andet sundhedsfagligt personale der tog initiativ til at snakke om problemet? Hvis personale i socialpsykiatri: Hvornår?- Hvor lang tid skulle I have kendt VI

54 problemer du lige har fortalt mig om, var det så ok at tale med din bostøtte om det? Eller var der andre du ville have foretrukket at tale med det om? hinanden? - Her tænker jeg på de sundhedsfaglige personer du har kontakt med? (Læge, psykiater, psykolog, bostøtte eller andet personale i støttecenter) - Er din bostøtte en mand el. en kvinde tænker du at dennes køn har noget at sige i forhold til den problemstilling vi lige har talt om. VII

55 Fysisk seksualitet (Kropslig/Fysisk seksualitet i form af fx petting, samleje osv.) Hvad er fysisk seksualitet og intimitet for dig? Kan du fortælle lidt om hvad din fysiske seksualitet og intimitet betyder for dig? Har du oplevet noget der har været svært i forbindelse med din fysiske seksualitet og intimitet? Ja: - Hvordan kommer det til udtryk? - Er det noget du har talt med din bostøtte eller anden medarbejder om? - Hvem tog initiativet til at snakke om det? - Vil du fortælle lidt om hvordan det var? - Hvor var I? - Hvad lavede I? - Hvordan blev det indledt? - Hvad skete der? - Hvordan var det? - Hvornår det blev taget op? - Hvor længe havde du haft problemet og i hvilken sammenhæng blev det taget op? - Var det tilfældigt? - Hvordan har I så arbejdet med det problem? (information, samtale, anden intervention, henvisning til seksualvejleder sexolog) Nej: - Hvis du forestiller dig, at du fik problemer ift. din fysiske seksualitet og intimitet, kunne du så tænke dig, det var noget du kunne tale med din bostøtte om? - Nej: Hvorfor ikke? (er det fordi det er noget du synes der er ubehageligt at tale om, pinligt eller synes du bare ikke det vedkommer din bostøtte? ) - Er der andre fagpersoner du i stedet vil tale med det om? Her tænker jeg på de sundhedsfaglige personer du har kontakt med (Læge, psykiater, psykolog, bostøtte eller andet personale i støttecenter, øvrige tilbud i social psykiatrien / kommunen eller distrikt psyk.) - Ja: Hvordan kunne du så have tænkt dig, det var taget op/italesat? - Hvad synes du om den måde det blev taget op på? - Hvis utilfreds: Kunne du forestille dig en anden måde det blev gjort på? Kunne du tænke dig, at det var din bostøtte eller andet sundhedsfagligt personale der tog initiativ til at snakke om problemet? VIII

56 Hvordan? - I forhold til de problemer du lige har fortalt mig om, var det så ok at tale med din bostøtte om det? Eller var der andre du ville have foretrukket at tale med det om? Hvis personale i socialpsykiatri: Hvornår?- Hvor lang tid skulle I have kendt hinanden? - Her tænker jeg på de sundhedsfaglige personer du har kontakt med? (Læge, psykiater, psykolog, bostøtte eller andet personale i støttecenter) - Er din bostøtte en mand el. en kvinde tænker du at dennes køn har noget at sige i forhold til den problemstilling vi lige har talt om. IX

57 Er der nogle af de emner vi har nævnt (kærlighed, kærtegn og fysisk seksualitet) som er sværere for dig at snakke om end de øvrige? Viden Er der nogle af dem som betyder mere for dig end andre? Har din bostøtte eller andet personale vejledt dig i hvordan du kan få mere viden om seksualitet og seksuelle problemer? Har du oplevet at der har været arrangementer, som har sat seksualitet på dagsorden? Ved du at der er en seksualvejleder her i kommunen, som man kan anmode om at blive henvist til? Debriefing - Det var de spørgsmål vi har forberedt. - Nu vil jeg give ordet til min co. Interviewer, for at høre om hun har supplerende spørgsmål? - Er der afslutningsvis noget du synes at du mangler at fortælle eller har du andre kommentarer til os ift. det vi har snakket om? - Diktafon slukkes - Spørgsmål i øvrigt. - Opsummer det om anonymitet, samtykke og mulighed for at kontakte os efterfølgende ved tvivl eller andet. X

58 Bilag 3 - Samtykkeerklæring Samtykkeerklæring vedrørende bachelorprojekt på ergoterapeutuddannelsen ved UCN, Aalborg Undertegnede bekræfter hermed at have modtaget mundtligt information, vedrørende det interview jeg indgår i, omhandlende socialpsykiatriske brugeres oplevelse af hvordan de professionelle adresserer og håndterer brugernes seksuelle problemer. Jeg er i denne forbindelse informeret om: - At min deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. - At jeg til enhver tid, kan trække mig fra deltagelsen, uden konsekvenser. - At jeg vil blive anonymiseret igennem hele projektet. - At interviewet bliver optaget på diktafon og vil blive slettet efter eksamination. - At de studerende har tavshedspligt. - At jeg deltager i et interview af max. en times varighed. Jeg giver hermed mit samtykke til deltagelse i henhold til ovenstående betingelser: Navn: Dato: Underskrift: Disse studerende er ansvarlige for projektet samt at sikre at ovenstående betingelser overholdes: Lisbeth Gade Poulsen, Louise Back, Mathilde Melgaard Hansen og Trine Nielsen. Ved evt. tvivlsspørgsmål kan vi kontaktes på [email protected] XI

59 Bilag 4 Briefing Vi er rigtig glade for, at du vil hjælpe os ved at stille op til dette interview. Det betyder så meget for vores opgave, at der er nogen der vil stille op og fortælle om deres oplevelse om vores emne. Har du fået vores informationsbrev? Vores opgave handler om, hvordan brugere af socialpsykiatrien oplever at de professionelle beskæftiger sig med emnet seksualitet i deres arbejde. Vi skal interviewe 4 personer og bruge de svar vi får til at konkludere på vores problemformulering. Vores spørgsmål er delt op i forskellige emner, som er noget om søgen efter kærlig og tosomhed, noget om kærtegn, fysisk seksualitet og intimitet. Til sidst vil vi stille et par overordnede spørgsmål og du vil afslutningsvis have mulighed for at komme med yderligere kommentarer til alt det vi har snakket om. Det er muligt du ikke vil finde alle spørgsmål relevante for dig, men vi vil alligevel gerne spørge til dine tanker, hvis du forestiller dig en situationen, hvor spørgsmålet kunne være relevant. Hvis der er nogle spørgsmål du er i tvivl om undervejs, skal du naturligvis bare spørge os. Eller sige fra, hvis der er noget som går for tæt på. Du skal selvfølgelig vide, at vi ikke fortæller din bostøtte om det vi har talt om medmindre du gerne vil have vi skal gøre det. Det kan være at jeg undervejes lige tager et øjeblik til at danne mig et overblik i mine papirer. Det vil være sådan, at jeg stiller spørgsmålene og til sidst vil jeg spørge Lisbeth, om hun har nogle supplerende spørgsmål, eller noget hun gerne vil have uddybet, i forhold til det vi har talt om under interviewet. Herefter vil du få mulighed for at komme med afsluttende kommentarer. (Læs samtykkeerklæring højt for informanten) Som nævnt i infobrevet, vil vi bruge denne diktafon til at optage interviewet. Optagelsen vil naturligvis også blive behandlet fortroligt som du har læst. Er der noget du vil spørge om inden vi starter? XII

60 Bilag 5 Læseguide Interviewer Co-interviewer Informanter Personnavne Stednavne Pause i tale i mere end 5 sekunder I COI A, B, C, D (beskrivelse af hvem personen er) eller X (beskrivelse af sted) ( ) Et eller flere utydelige ord (---) Afbrudt sætning Følelsesudbrud Transskribering af det sagte Dialekt Bekræftende ord som ja og okay midt i sætninger Henvisning til noget en anden person har sagt Forståelseskommaer, punktummer og spørgsmålstegn Ord der bliver lagt tryk på (griner) Der transskriberes i talesprog, fyldord som øh medtages Skrives på rigsdansk Medtages ikke for at højne læsevenligheden Angives i citationstegn og kursiv Skrives for at sikre læsevenlighed og for at indikere spørgsmål Indikeres med fed skrift XIII

61 Bilag 6 Analyse trin 2: Identificering af meningsbærende enheder Se vedlagte dvd XIV

62 Bilag 7 Analyse trin 3: Kondensering af indholdet i de meningsbærende enheder Se vedlagte dvd XV

63 Bilag 8 Transskriberinger Se vedlagte dvd XVI

64 Bilag 9 Oversigt over formidling Form og målgruppe Dette projekt vil blive formidlet mundtligt til en bachelorkonference d. 8. januar Den mundtlige præsentation vil blive understøttet af en PowerPoint-præsentation. Målgruppen for formidlingen vil være medstuderende, kommende bachelorstuderende samt interesserede personer fra praksis. Indhold Formidlingen vil indeholde følgende: Disposition for oplæg Baggrund for valg af projektets undersøgelsesområde Præsentation af den anvendte teori Præsentation af projektets metode Præsentation af analysestrategi Præsentation af projektet resultater og konklusion Diskussion af projektets metode, resultater og teorivalg Præsentation af perspektivering, herunder tanker vedrørende anvendelsesområder for projektets resultater samt tanker om hvilken betydning resultaterne kan have for samfundet, individet og ergoterapi. Og sluttelig idéer til videre undersøgelsesområder. XVII