En kort beskrivelse af kirken og kalkmalerierne

Transkript

1 Draaby Kirke En kort beskrivelse af kirken og kalkmalerierne

2 Draaby Kirke Kirken er blevet gennemgribende restaureret i 2013/14. Der blev indlagt fjernvarme, og der kom nyt gulv i hele kirken. Stolestaderne i nordskibet er blevet fjerner, og der bliver opsat en glasdør mellem skib og tilbygning. Det gamle orgel fra Grevinde Danners tid er blevet udskiftet med et større. Det mest iøjnefaldende er rensningen af kalkmalerierne, altertavlen og prædikestolen, ligesom kirken har fået en ny farvesætning. Kirkens historie Sognet menes at have været selvstændigt i 1456, da præsten her omtales som sognepræst. Ved reformationen blev det annekssogn til Gerlev, dvs. at sognepræsten i Gerlev også var præst i Draaby. Præstegården med avlsgård lå i Gerlev indtil 1980, hvor der blev bygget en ny i Draaby ved siden af kirken, uden at Draaby dog blev hovedsogn. Kirken består af kor og skib fra 1100-tallet. Den romanske kirke er opført af rå og til dels kløvede marksten over en sokkel af frådsten. De er også brugt til hjørner, murenes øverste skifter, gavle, detaljer om dør- og vinduesindfatninger samt antagelig til korbuen. Den største indsats indenfor det gotiske kirkebyggeri skete i form af om- og tilbygninger til de romanske kirker. Kirken blev antagelig i slutningen af 1300-tallet eller begyndelsen af 1400 tallet udbygget med krydshvælvinger med fire kuplede kapper, der adskilles ved ribber af simpel firkantet form. Vestforlængelsen og sakristi er opført i første halvdel af 1400 tallet før kirken blev udmalet. Sakristiet var beregnet til opbevaring af kirkens messeudstyr og andre kirkelige kostbarheder, samt kirkens skøder, testamenter og andre værdipapirer Det oprindelige middelalderlige alter med en grav foran Tårnet, der er bygget over vestforlængelsen, stammer formentlig fra omkring Vestmuren af tårnet hviler på vestmuren af forlængelsen, mens østmuren understøttes af to store murede piller, der går op gennem forlængelsens hvælv. Pillerne går gennem kalkmalerierne, men på

3 den tid var de overkalkede og havde ingen betydning, hverken historisk eller religiøst. Den største tilbygning fik kirken i 1721, opført af Frederik d. Fjerdes broder, prins Carl ( ) samtidig med at han ombyggede Jægerspris Slot. Det var i pietismens tid. Der var tvungen kirkegang for alle, og den gamle kirkebygning kunne ikke rumme alle kirkesøgende bl.a. ryttersoldaterne. Det nuværende våbenhus er opført i og er ikke det første på stedet ud for syddøren. Opførelsen af en kirkestald øst for kirken må ses på baggrund af kirkens beliggenhed i sognet og dens isolation fra landsbyerne Over og Neder Draaby. Sin nuværende form har stalden fået i 1800 tallets sidste halvdel. Den 12 spærfag lange grundmurede og stråtækte bygning havde oprindelig porte i begge ender og indvendig i begge langmure binderinge for hestene. Nu benyttes bygningen til ligkapel, materialerum, graverkontor og toiletter. Kirken set fra nord med sideskib og sakristi. Grundplan af Draaby Kirke. De mørke dele er det ronamske kor og skib. De skraverede er vestforlængelsen og sakristiet. De lyse er våbenhus og sideskib. Pilene angiver læseretningen for kalkmalerierne. Kalkmalerierne Isefjordsværkstedet Kalkmalerierne i Draaby Kirke er udført af det værksted, vi kalder Isefjordsværkstedet. Værkstedet har været meget populært og har dannet mode for en hel egn. Værkstedet har fået navn efter aktivitetsom-

4 rådet, der er koncentreret omkring Isefjorden, og det var aktivt fra ca til 1480 Koret Østkappen Motivkredsen, der er fra Gammelt Testamente begynder i øst med et frontalt billede af Gud. Han er omgivet af engle med røgelseskar, og han holder en åben bog i hånden. Ved hans hoved er der mod nord, de to græske bogstaver Alfa og Omega - hvilket betegner begyndelsen og enden, da de er første og sidste bogstav i det græske alfabet. Mod syd et skriftbånd med ordene Ego sum qui sum jeg er den, jeg er. Gud sidder på et alterlignende tronsæde på jorden, og under den er der i den nordre svikkel fisk og i den søndre fugle. Over Guds hoved på den stjernestrøede himmel ses sol og måne. Globussen har 3 inddelinger, som symboliserer Europa, Afrika og Asien, de dengang kendte verdensdele. Sydkappen Mod øst bliver Adam skabt og mod vest Eva af Adams ribben. Hovedmotivet er indførelsen i Paradiset, hvor Gud velsigner ægteskabet og formaner Adam og Eva om Kundskabens træ. Læg mærke til at de er nøgne og udækkede. Vestkappen Her sker syndefaldet. I den sydlige svikkel fristes Eva af den kronede slange. Slangen er fremstillet med krone for at vise, at det er den kronede fyrste, altså det ondes hersker, men slangen har også menneskeansigt (kvindeansigt!) for at vise, at det onde findes hos os alle. I den nordre svikkel spiser Adam og Eva af kundskabens træ, de dækker sig nu med blade.

5 Imellem dem snor slangen sig op ad et træ også med den forbudne frugt i munden. Det centrale motiv er Gud, der er vendt forhørende mod synderne. Nordkappen, Det centrale motiv er uddrivelsen af Paradis. Det er en kerub, der driver dem ud. Keruber er de engle, der bevogter Guds hellighed. Englen holder et stort middelalder slagsværd i hænderne, mens Adam og Eva skjuler deres skam og ser sig tilbage. I den vestre svikkel skildres jordelivet. Eva er klædt i kjortel og koneklæde og sidder og spinder på en stangrok og ten, mens Adam, der er klædt som datidens bønder, arbejder i marken med sin hakke. I den østre svikkel har der være en fremstilling af brodermordet, nu kan der kun anes noget af æselkæben, som Kain svinger over hovedet. Korbuen Under selve korbuen (triumfbuen) er der mod nord et billede af Paulus med et sværd og en spændebibel og på den modsatte side en kvindeskikkelse, hvis ansigt man ikke senere har kunnet genfremstille. Jeg mener, at det er Den hellige Birgitta, fordi hendes attributter er en bog og en pen. Nedenunder er et zigzagmærke i rød farve. Det er muligvis malerens signatur. Desuden er der her anbragt et af kirkens fire indvielsesmærker, dette er det simpleste. Indvielsesmærkerne menes at være malet over de oliepletter, som biskoppen havde sat med sin stav, når han var til stede for at indvi eller genindvi kirken Hvis det skal være helt rigtigt, skal der være 12 i hele kirken. Det påstås, at domkapitlet i

6 Roskilde bagefter krævede 2 td. byg for hvert mærke. Så man kan vist gå ud fra, at især kirkeværgerne med interesse har lagt mærke til, hvor mange steder biskoppen satte sin stav. 1.hvælv Sydkappen Kappen gengiver Isefjordsværkstedets mest benyttede legende, legenden om Laurentius. Laurentius er samtidig den helgen, kirken er indviet til. Kejser Valerian forhører pave Sixtus II. for at tvinge ham til dels at hylde afguder og dels til at aflevere den skat, den myrdede, kristne kejser Philippus har betroet kirkens overhoved. Kejseren er iført en kostbar frakke med lange, opslidsede ærmer og holder sværd og scepter i hænderne. Sixtus føres frem for kejseren af to knægte. Både kejserens og pavens kegleformede hovedbeklædning kranses af tre kroner. Hvælvets centrale skikkelse er Sixtus s ærkedegn, Laurentius, der allerede her har glorie om det tonsurklippede hoved. I den ene hånd holder han en bog som tegn på, at han har ansvaret for økonomien. I den anden et skriftbånd, som citerer de ord, han råber efter paven, Fader, hvor går du hen uden din søn? Hellige præst, hvor iler du hen uden din hjælper? Inden paven føres bort af en køllesvingende bøddel. Sixtus bliver tortureret og halshugget. Vestkappen Hovedmotivet er legenden om Hippolyt. Laurentius bliver sat i fængsel, fordi han ikke i første omgang vil udlevere kirkens skat. Laurentius vil give kejseren kirkens skat, hvis han bliver frigivet. I fængslet har Laurentius omvendt fangevogteren Hippo-

7 lyt. I den sydlige svikkel giver kejseren med sværd og løftet hånd befaling om henrettelsen af Hippolyt, der som straf skal slæbes til døde efter en hest. Som tegn på sin omvendelse holder Hippolyt sine hænder i bedestilling. Hesten bliver redet af en piskesvingende bøddel. Læg mærke til de vrede heste, der er karakteristiske for værkstedet. I kappens nordre svikkel er Laurentius i færd med at uddele kirkens skat til de fattige. Laurentius holder skatten i en pose og uddeler en mønt til en laset, halvnøgen mand, der i lighed med flertallet i gruppen af mænd og kvinder har krykker og tiggerposer. I baggrunden en kirkebygning på en klippetop, hvilket angiver, at scenen foregår i en by. Nordkappen Den viser mod vest Laurentius, der fører de samme fattige og syge frem for kejseren og præsenterer dem som kirkens skat, der bliver større og større med tiden. Kejseren lader Laurentius torturere, og i kappens østre svikkel ses han afklædt og bundet til en søjle, mens to bødler pisker hans blodplettede krop med svøber, han bliver pisket, fordi han har brugt kirkens skat. Østkappen Nordligst står kejseren, der har befalet, at Laurentius skal steges på en rist, som straf for ikke at ville ofre til ham og guderne. Han bliver igen pisket inden han bliver lagt på risten, to bødler holder ham fast med lange jernforke, og to andre i forgrunden puster til flammerne med en blæsebælg og en vifte. I kappens top, lige over Laurentius på risten, ses den afdøde helgens sjæl, som af en engel føres til himmels siddende med foldede hænder i et klæde. Skriftbåndet som Laurentius citerer: Herre, i dine hænder betror jeg min ånd. Citatetet er brugt for at knytte Laurentius og Jesus sammen, da korbuekrucifikset hang lige nedenunder.

8 I østkappens svikler ses to fornemt klædte, gammeltestamentlige profetskikkelser. Det er kun helgener, der har glorier. På skriftbåndet står der: Du skal elske din Gud og næsten. 2.hvælv Her er den normale fortælling i billedrækkefølgen, nemlig Bebudelsen, Jesu fødsel, De hellige tre Konger og deres tilbedelse af Jesus. Sydkappen Ærkeenglen Gabriel træder frem for jomfru Maria, der har langt udslagent hår og holder hænderne i bedestilling. Ved hendes side ligger to bøger, den ene opslået, og mellem englen og jomfruen står vasen med liljer. Gabriel holder et skriftbånd med indgangshilsnens ord: Vær hilset, du benådede, Herren er med dig. På et tilsvarende skriftbånd bag Maria læses hendes svar: Se, jeg er Herrens tjenerinde, mig ske efter dit ord. Hele scenen udspilles på et tæppe, symbolet på at det foregår indendørs Vestkappen Hovedscene er Jesu fødsel. På et fornemt mønstret tæppe knæler Maria, hvis lange udslagne hår nu delvis dækkes af hovedlin. Hun tilbeder Jesus-barnet, der med hånden løftet til velsignelse ligger indesluttet i en stråleglans og bærer rigt smykket korsglorie. Tilskueren i billedets venstre side er gamlingen Josef, som er uden for tæppet og dermed uden for stalden, hvor oksen og æslet æder af krybben. Herefter følger scenen med hyrderne på marken i kappens nordre svikkel. En hyrde spiller på skalmeje og en på sækkepibe, og hans kone sidder spindende med stangrok og ten, mens to bukke leger bag dem. Oven over svæver en engel med skriftbånd: Ære være Gud i det højeste. Nordkappen Her er De hellige tre Konger på vej til Betlehem. De har glorier om de kronede hoveder og rider alle iført lange kjortler af fornemt, pelsbræmmet klæde. Deres

9 heste er udstyret med flotte skaberakker, flotte pyntede hestedækkener. Hver konge holder sin gave i den frie hånd, og over dem lyser Betlehemsstjernen. Østkappen Nu har De hellige tre Kongers fundet stalden, og de tilbeder Jesus og Jomfru Maria. Forrest knæler den ældste af gruppen, Balthasar med blottet hoved foran Jesus-barnet, der sidder kjortelklædt på sin kronede moders skød. Han rækker den ene hånd ud efter skrinet med guldet, mens den anden er løftet i en velsignende gestus. Den mellemste konge, Caspar, holder et stort horn med myrra og peger med den anden hånd mod stjernen over Betlehem. Han vender sig mod den yngste af kongerne, Melchior, der kommer gående med sit røgelseskar. I billedets højre hjørne en usædvanlig fremstilling af Josef, der kryber sammen over et rejseskrin, som skal tjene til opbevaring af de rige gaver. 3.hvælv Nordkappen Vest for pillen ses Jesus knælende foran en stor kalk, som står på et klippefremspring; bag Jesus en af de sovende apostle. I en stråleglans på himlen kommer Gud fader til syne, gengivet som en gammel, langskægget mand, der løfter hånden velsignende. På skriftbåndet: Fader, er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi. På den bevarede del af tilfangetagelsen (øst for pillen) er Jesus omgivet af hjelmklædte krigsknægte med hellebarder og køller, mens han omfavnes og kysses af Judas. Bag Jesus er den nederste del af Peter bevaret, Peter har netop hugget ypperstepræstens tjener, Malchus' øre af. Foran Jesus synker Malchus sammen med en lygte i hånden, mens Jesus heler hans øre ved håndspålæggelse. Nedenunder følger i vestre svikkel forhørsscenen, hvor Pilatus sidder på en tronstol, iført fornem dragt og en fjerprydet hovedbeklædning. Han er i færd med at vaske sine hænder i et fad på skødet en detalje, som imidlertid kun er dårligt

10 bevaret foran ham står Jesus med hænderne bundet. På det næsten udviskede skriftbånd siger Pilatus: Jeg er uskyldig i dennes blod, det bliver jeres sag. I den østre svikkel ses piskningen, soldaterne bag Jesus er dårligt bevaret. Østkappen Her er hovedmotivet korsfæstelsen, mens den nordre svikkel viser tornekroningen og den søndre korsgangen. I tornekroningen er Jesus siddende på en tronstolslignende bænk, mens to bødler presser kronen fast med lange stænger. Korsgangen viser den samme blodbestænkede Jesus og Simon af Kyrene, der hjælper med at bære T-korset. I korsfæstelsen hænger Jesus naglet til et kors med indskriften INRI Jesus fra Nazaret, jødernes konge Ved Kristi højre side er Maria med foldede hænder, iklædt lang kappe over den mønstrede kjortel. På den anden side af korset, står evangelisten Johannes, klædt i tilsvarende fornem dragt. Han holder en bog i sin venstre hånd og fører den højre til kinden, tegnet på sorg. Kristi kors flankeres af mindre T-kors, hvorpå de to røvere er ophængt med blodet strømmende fra skuldre og knæ. Sydkappen De synlige partier af gravlæggelsen viser enden af et sarkofag, Kristi hoved og en del af hans nøgne overkrop. For enderne af sarkofagen to fornemt klædte mandspersoner, som holder det afsjælede legeme. Det er kun personen ved Jesu hoved, der er helt bevaret, det er muligvis Josef af Arimatæa. I baggrunden Golgatha med Kristi tomme kors samt de to andre kors, hvor de skæggede røvere endnu hænger, bundet til korsstammen med reb om fødderne.

11 I den østre svikkel træder Jesus op fra den lukkede sarkofag med sejrsfanen i sin venstre hånd og den højre løftet til velsignelse. Den vestre svikkel viser Jesus i dødsriget, han er afbildet som den opstandne Jesus, kappeklædt og med sejrsfanen i sin venstre hånd. Han står foran helvedesgabet, hvis port er faldet af hængslerne og trædes under fode. Jesus trækker med højre hånd den nøgne, skæggede Adam ud fra det ildsprudlende gab. Vestkappen I midten af den store Dommedagsscene troner Jesus som Guds søn. Han er verdensdommeren siddende på regnbuen og med fødderne på jordkloden. Han er iklædt en kappe og løfter som dømmende gestus begge hænder. Fra hovedet udgår nådens lilje (mod syd), og straffens sværd (mod nord) ledsaget af skriftbånd med de respektive formler Kom hid, min faders velsignede og gå bort fra mig I forbandede til den evige ild. Ved Kristi trone knæler Maria, den kronede himmeldronning, som med sin højre hånd fremviser det bryst, sønnen har diet. Mod nord står Johannes Døberen, skægget og i kamelhårsdragt, de går i forbøn for menneskeheden. I sviklerne og kappens top svæver fire basunblæsende engle, som opvækker og sammenkalder menneskene fra alle fire verdenshjørner. De nøgne genopvækkede døde er en spejling af samfundet De frelste ses ved Kristi højre side foran det himmelske Jerusalem, der modtages de af Sct. Peter, som står med himmerrigets nøgler ved siden af stigen, der fører op til himlens port. Mod nord ses de fortabte. En frygtindgydende djævel transporterer på trillebør en nøgen kvinde mod det

12 ildsprudende helvedesgab, der er fyldt med fordømte sjæle. Moraliteter På nordvæggen under vinduet er der bevaret dele af en scene, som viser et træbevokset landskab, hvor en løve og en leopard? fra hver sin side går til angreb på en løbende mand i knælang kofte. Den præcise tolkning af den i værkstedet ellers ukendte scene er yderligere vanskeliggjort af dens fragmentariske tilstand. Engel bag orgel På vestvæggens nordre del findes hovedet af en engel med ornamenteret glorie, det er efter min mening kirkens bedste maleri. Lykkehjul Over døren til våbenhuset er der et dårligt bevaret lykkehjul et såkaldt memento mori. En konge holder sig fast til venstre side af det store hjul. En anden konge står på selve hjulets nav og holder sværd og scepter. Kun benene af den tredje konge, som styrter ned langs hjulets højre side, samt fødderne af den sidste konge, som ligger på jorden under det, er bevaret. Vi kender teksterne til skriftbåndene: Jeg vil regere, - jeg regerer jeg har regeret - og jeg er uden kongerige. Altertavle Tavlen er senest blevet gennemgribende restaureret i 2014, men er oprindelig fra o og svarer i opbygning til Gerlevs, og den må derfor også være lavet af Hans Barchmanns værksted. Topstykket har øverst en oval med Christian IV.s kronede monogram. Over sidefelternes dobbeltsøjler findes udskårne våbenskjolde, det til venstre tilhører Frederik Urne, lensmand på Kronborg , og til højre hustruens, Karen Arenfeld, de samme våben-

13 skjolde er også på prædikestolen. I postamentfeltet er indstiftelsesordene til nadveren malet med gyldne versaler på sort bund. På postamentfremspringet i nord læses»jacob«og i syd»cons«og»tor. Storstykkets maleri, 126x96 cm, er malet med olie på lærred og forestiller nadveren. Rummet, hvortil scenen er henlagt, får dybde ved tre fritstående piller i den ene side; som modvægt er der i den anden side ophængt et draperi. Ved et firkantet bord i billedets midte sidder Kristus med højre hånd løftet velsignende. De to udskårne figurer mellem søjlerne er mod nord Peter med nøglerne og mod syd Paulus med bog og svær. Prædikestol Prædikestolen er ligesom altertavlen fra o og formentlig udgået fra samme værksted. Den er ved restaureringen i 2014 flyttet tilbage til sin oprindelige plads. Stolen er på fire fag, som adskilles af apostelhermer. Den første, nærmest opgangen, mangler attribut. Den anden er formentlig Paulus med sværd, hvor klingen er knækket, herefter Peter med nøgle. Den fjerde er uden attribut, og til sidst kommer Johannes med kalk. 1. og 4. skaft smykkes af masker med draperier under; nr. 2 og 3 har i stedet våbner for Frederik Urne og Karen Arenfeld (jfr. altertavlen). I storfelternes arkader står evangelister med deres attributter: Mattæus med mennesket med vinger, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen. Nederst på prædikestolen står der i oversættelse: Hvor lifligt er fodtrin af dem, der bringer glædesbud. Og Ovenover: Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. På rammeværket er der en frise med gyldne versaler: Herre! leed mig i din sandhed og lær mig dine veie Den polygonale himmel, der også er kommet op igen i 2014, har bevaret fire topstykker med englehoveder i rigt udskåret bruskværk, det midterste dog med Chri-

14 stian IV s kronede monogram. På hjørnerne står tre puttier to med lidelsesredskaber: kors og søjle en med dydens attribut: anker (håbet). På undersiden i midten svæver Helligåndens due. Under gesimsen ses fladere hængestykker, ligeledes med englehoved. Lydhimlens indvendige citater er: Kast jeres overtrædelser bort, skab jer et nyt hjerte og en ny ånd. PÅ ydersiden: Herre, jeg elsker dit hus, det sted hvor din herlighed bor Begravelser I kirkegulvet er nedlagt 6 gravsten, den ældste er fra omkring 1637, de begravede har alle haft en tilknytning til Jægerspris Slot uden dog at være kongelige eller adelige. I kvindedøren: O (?) læstes, at»hr. Jacobsen 1637 har ladet dettemonument bekoste«; stenen er nu næsten helt udslidt. Rødlig kalksten, 180x98cm, med fordybede versaler, og langs randen religiøs indskrift, i hjørnerne afbrudt af medaljoner med evangelisttegn. Stenen har tre tværgående revner, Ved KOR: O »Erlig og gudfrygtig pige«sidtsel Christensdaater født i Kiøbenhafven 18. febr. 1645, død på Abrahambstrup 30. nov Rød- og grønligspættet kalksten med ortoceratitter, o. 195x115 cm. Gravskrift med fordybede versaler på stenens øvre halvdel, derunder arkadefelt med opstandelsesrelief; på den nedre del religiøs indskrift, der fortsætter mellem rammelinjerlangs randen, i hjørnerne afbrudt af cirkelfelter med evangelistsymboler I Skib vest efter midtergang: O Michel Povelsøn Gjellerup, fuldmægtig hos slotsforvalteren på Jægerspriis, født i Aarhus 9. febr. 1723, død på Jægerspris 5. maj Rød og sortspættet granitsten, 129x72 cm med fordybede versaler og nederst på stenen timeglas og primitivt bladornament Ved orgel: O Seyer Eschildsen, født i Adslev i Jylland 1698, død på Jægerspriis13. juni Blågrå kalksten, 170x103 cm, tværskrift på stenens øvre halvdel, den nedre glat. I sideskib mod syd O Madame Charlotha Sophia Eller, f. 3. juli 1721, gift 14. okt. 1740med slotsforvalter Eschildsen, moder Ol 12 børn, hvoraf de 8 er døde, 16.okt. 1759, 39 år. Yngre gravskrift over forvalter ved Jægerspris Lauritz Eschild-

15 sen f. 11. febr. 1692, 9. dec. 1773, 82 år gl. Rødlig kalksten, 184x123cm, med fordybede versaler, navnene med kursiv. Tværskriften fylder hele stenen. Sideskib mod nord: Georg Friderich Weinschenk, tidligere skovridder på Jægerspriis, 28. nov. 1758, 60 år gl. eserladende sin hustru Anna Nürrenberg, død på Jægerspriis 11. aug i sit 57. år, efterladende sig to sønner og tre døtre71. Rødlig kalksten, 158x97 cm, med fordybet kursiv tværs over stenen. Midt på hver langside blomster- og akantusornament uden for dobbeltramme med konkave hjørner. Især i hjørnerne ses spor af ældre indskrift, ligeledes med kursiv Krucifiks Korbuekrucifiksets Kristus-figur er fra 1400-tallets sidste halvdel, mens korstræet er fra o Den ca. 145 cm høje Kristus-figur er den gotiske fremstilling af den lidende Kristus. Fødderne er korslagte med højre fod øverst. Snoet tornekrone med torne af træ. Fra korstræets hvælvede midtparti skyder symmetriske blade ud, de symboliserer Livets træ. Korsenderne mangler, men har været evangelistsymbolerne. Krucifikset er restaureret i Indtil kirkens restaurering hang det på tilbygningens nordvæg.

16 En grundigere redegørelse for kirken og malerierne findes i min bog: Draaby Kirke Tro og Legende i Middelalderen, der kan købes hos graveren. Poul Herskind