Er bibliotekerne godt nok rustede til reformen? Araberes hjemve giver læselyst Indret børnebiblioteket med omtanke

Transkript

1 Er bibliotekerne godt nok rustede til reformen? Araberes hjemve giver læselyst Indret børnebiblioteket med omtanke PRESSEN BIBLIOTEKS 27. april 2004 Dømt uegnet til at undervise som webpædagog

2 Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BF s hovedbestyrelse Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: , P: , jw@bf.dk Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker. Tlf. A: , P: , mksloth@post.tele.dk Øvrig hovedbestyrelse: Pernille Drost (PD), Center for Etik og Ret. P: pernille.drost@webspeed.dk Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker. Tlf. A: , P: pkf@bib.aarhus.dk Jens Ludvigsen (JL), Sociologisk Bibliotek/Københavns Universitet. Tlf. A: , P: jens.ludvigsen@sociology.ku.dk Joan Mühldorff (JM), HvidovreBiblioterne. Tlf. A: , P: E-post: jom@hvidovre.dk Bente Stonor Nielsen (BST), Ølstykke Bibliotek. Tlf. A: , P: bsn@oelstykke.dk Lis Nielsen (LN), Det Kongelige Bibliotek. Tlf. A: , P: lin@kb.dk Finn Petersen (FP), Nørrebro Bibliotek. Tlf. A: , P: noefp@kkb.bib.dk Jette Rasmussen (JR) Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner. Tlf. A: , P: E-post: jetterasmussen@vardebib.dk Bibliotekspressen Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax bibliotekspressen@bf.dk Internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, journalist Anette Lerche Abonnement og annoncer: Ingelise Dyrlund Frederiksen, annoncer@bf.dk Bladudvalg: Andrew Cranfield, Helle Behrens Eriksen, Per Drustrup Larsen, Karin Maan, Jette Rasmussen og Anne-Marie Torpe ISSN Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 420 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling. Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor. l det L e d e r mener bf s hovedbestyrelse OK-02-forhandlinger om vagttillæg tabt på gulvet BF s overenskomstresultat på det (amts)kommunale område var som bekendt en pakke bestående af 3 hovedelementer: først og fremmest afskaffelsen af alle de 2-årige løntrin på AC-NY-Løn, dernæst en forenkling af vagttillægsaftalen, og endelig en ændret BF-holdning til bibliotekarers kørsel af bogbus. De to sidste var krav fra KL s side. OK-02-resultatet blev opfattet som et rigtigt godt resultat, idet afskaffelsen af de 2- årige trin var med såkaldt»fuldt gennemslag«, hvilket betød, at alle bibliotekarer rykkede mindst et løntrin på AC-skalaen, andre 2 eller 3 trin. Forenklingen af vagttillægsordningen var ikke den optimale i forhold til BF s krav om forbedring af aftalen, men skønnedes dog at være en rimelig aftale og var blandt andet en forbedring for de bibliotekarer, der tidligere ikke kunne opnå tillægget. Endvidere en forenkling for såvel arbejdsgivere som for de ansatte. BF s hovedbestyrelse anbefalede da således også medlemmerne at stemme JA til OKresultatet. Den nye vagttillægsordning trådte i kraft 1. oktober På dette tidspunkt syntes alt i skønneste orden, men kort tid efter fik BF kendskab til at nogle kommuner graduerede tillægget i forhold til beskæftigelsesgrad med den begrundelse, at der var tale om et såkaldt funktionstillæg. Andre steder opstod endvidere problemer med afklaring af vagttillæg for lørdagsvagter. På forespørgsel til de berørte kommuner fik BF oplyst at gradueringen skete på baggrund af oplysninger fra KL. BF undersøgte dette nærmere og fandt ud af, at KL omkring december 2002 meddelte Kommunedata, at bibliotekarernes vagttillæg skulle gradueres i forhold til timetal. Denne udmelding var efter BF s opfattelse i klar strid med det aftalte ved OK-02-bordet, og BF begærede mæglingsmøde og efterfølgende faglig voldgift vedrørende problemstillingerne. Denne afholdtes 1. marts i år og 25. marts modtog BF opmandens kendelse, der giver KL medhold i, at vagttillægget qua at det er kaldt et funktionstillæg kan gradueres. Endvidere gælder tidligere bestemmelser vedrørende lørdagsvagter. En faglig voldgift kan ikke ankes, og BF tager derfor afgørelsen til efterretning. Men BF ser med dyb alvor på kendelsen og de motiver, der har fået KL til på så sent et tidspunkt december 2002 at melde ud at vagttillægget skal gradueres. For BF synes det at tyde på efterrationalisering fra KL s side: Fuldt gennemslag i forbindelse med afskaffelsen af de 2-årige trin er blevet en dyr affære for visse kommuner, hvorfor man efterfølgende må spare et andet sted. Denne besparelse kommer så til at gå ud over alle deltidsbeskæftige i kommunerne. Dette er absolut ikke rimeligt. Honorering af skæve vagttider har aldrig været forbundet med beskæftigelsesgraden og det, at BF»teknisk«accepterede KL s forenkling med ordet funktionstillæg var aldrig tiltænkt at skulle afstedkomme dette resultat. BF s hovedbestyrelse vurderer i skrivende stund hvilke initiativer, der skal tages på baggrund af kendelsen fra den faglige voldgift. JAKOB WINDING 174 bibliotekspressen

3 FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN Biblioteksskolen i Aalborg er isoleret i et boligområde. Hvorfor ikke integrere den med Aalborg Universitet, spørger to studerende. Danmarks Biblioteksskole har et de facto monopol på uddannelsen af bibliotekarer til det danske biblioteksvæsen. Biblioteksverdenen og de politiske magthavere bør efter vores mening overveje det hensigtsmæssige i dette monopols beståen. Biblioteksskolens ledelses måde at behandle de seneste års lokaleproblemer i Aalborg antyder nemlig, at monopolet på væsentlige strategiske områder er ude af trit med teorigrundlaget for flere af skolens egne forsknings- og dermed også undervisningsområder. Skolens rektor Leif Lørring mener tilsyneladende, at det bedste for Danmarks Biblioteksskole Aalborg (DB/Aa) er at blive placeret isoleret i et boligområde i Aalborg. På den måde undgås nemlig for tæt kontakt til Aalborg Universitet, som rektor frygter på sigt vil»opsluge«biblioteksskolen, hvis denne placeres ved eller bliver integreret i det kommende universitetsbibliotek i campusområdet. Kulturministeriet skal inden længe tage stilling til hvor DB/Aa skal flytte hen næste gang. Vi er begge studerende på femte år på DB/Aa, og det er for os åbenlyst, at udviklingsmulighederne er langt større ved en DB/ Aa placering tæt på eller i det kommende universitetsbiblioteksbyggeri. Faktisk er det 3T r e d j e s i d e Bibliotekar AAU måske et nødvendigt alternativ til Bibliotekar DB? kun biblioteksskolens rektorat, som os bekendt har en anden opfattelse. Men skulle Kulturministeriet vælge isolationens sikre og visionsløse vej, så bør biblioteksverdenen alvorligt overveje om dimittenderne fra DB/Aa også i fremtiden er et formålstjenligt valg til løsning af opgaverne i biblioteksvæsenet. For hvis rektor har ret i, at DB/ Aa som forsknings- og uddannelsesinstitution går i opløsning blot ved at blive placeret i et moderne universitetsmiljø så er der grund til straks at give Danmarks Biblioteksskole et endog meget grundigt serviceeftersyn. Faktisk er rektors vurdering i sig selv nok til, at nogen bør råbe vagt i gevær det er hermed gjort. Flere spørgsmål har længe trængt sig på i forbindelse med offentliggørelsen af rektors vurdering af biblioteksskolens konkurrenceevne: Hvis DB/Aa ikke kan overleve i et universitetsmiljø, kan DB/K så? Hvis DB/Aa ikke kan overleve i et almindeligt universitetsmiljø, vil den så ikke blive slagtet af en konkurrerende bibliotekaruddannelse i universitetsregi målrettet mod at udfordre monopolet? Ville bibliotekernes ejere, ja hele biblioteksverdenen være bedre stillet, hvis der var en konkurrerende bibliotekaruddannelse i Danmark for eksempel i universitetsregi? Et universitet har mange forskellige faglige kapaciteter at trække på, for eksempel indenfor it, informatik og kommunikation perfekt for den tværvidenskabelige bibliotekaruddannelse. Det vil give ro til de fastansatte til at udvikle uddannelsens kerneområde. Ligeledes er der langt flere pædagogiske erfaringer og kompetencehavende personer at trække på i et sådan miljø. En bibliotekaruddannelse i universitetsregi vil også for alvor skulle kunne bevise sin berettigelse i forhold til andre uddannelser det tror vi på er et sundt princip. En blød mellemvej kunne være en model med et selvstændigt DB/Aa placeret som efterhånden mange gange foreslået ved eller i det ny universitetsbibliotek. Stadig som en kulturministeriel uddannelse og underlagt nogle med DB/K fælles uddannelseskrav, men med egen økonomi, ledelse og dermed frie hænder til at skabe et alternativ til DB/K. Der er mange måder at organisere sig på, mange måder at undervise på og mange måder at skabe bibliotekarer på hvorfor ikke få lidt konkurrence og måske udvikling på området? Efter vores vurdering bør Kulturministeriet nedsætte et udvalg, som kan sikre, at DB/Aas kommende bygninger og lokaler lever op til og understøtter den detaljerede kravspecifikation for lokale- og facilitetsbehov for fremtidens biblioteksskoleuddannelser i Aalborg (for sådan én bliver vel udarbejdet?). Udvalget bør også se på baggrunden for rektors manglende tro på DB/Aas evne til at overleve som organisation i et universitetsmiljø. Udvalgsarbejdet skal sikre og dokumentere, at bibliotekaruddannelsen er den bedst mulige så uddannelsen kan tåle at blive sammenlignet med andre uddannelser og ikke blot overlever på grund af monopolstatus og isolation. NINA THORSTED PETERSEN og KALLE NIELSEN Begge stud.scient.bibl. Ved en beklagelig fejl manglede et par linjer af Hans Fl. Kraghs anmeldelse Den illoyale gesandt Thomas Døssings virke i Moskva , i Bibliotekspressen nr. 6. Teksten, der manglede mellem anden og tredje spalte på side var:»laustsen har været nede i de sovjetiske arkiver, hvor han finder referater af samtaler, som Døssing har ført med ledende sovjetiske diplomater, og der er mange.«bf holder lukket I forbindelse med Kr. Himmelfartsdag holder Bibliotekarforbundet lukket fredag den 21. maj bibliotekspressen

4 Lovlig og ulovlig kopiering Hvordan er det nu lige, det er med ophavsretten? Må man for eksempel godt lave en kopi af en cd, man har lånt på biblioteket? Nej, men de kopier, du eventuelt har lavet inden 12. december 2003, er faktisk ikke ulovlige. Det og meget mere kan man læse sig til på Kulturministeriets hjemmeside, hvor der også er oprettet en brevkasse, så det er muligt at stille egne spørgsmål. Bibliotekspressens index ajour online Bibliotekspressens index er snart på fuld højde med online registrering af bladet. Adressen er: Fra det trykte register - som var en fast bestanddel af de gamle årgange - indexeres der nu kun elektronisk. Fordelene er et løbende ajourført index, hvor det er er muligt at søge på både: forfatter, titel, emneord, samt (dele af) ord i ovennævnte desuden i fuldtekst - hvis artiklens skrevne indhold er vedlagt i databasen. Indexeringen gælder fra 1993, idet de tekstbaserede indexer fra er konverteret til den elektroniske udgave. Fra 2003 er indexeringen sket elektronisk. Der kan optræde fejl i de gamle indexer fra før Venligst aflevér korrektioner til bladets mailadresse: bibliotekspressen@bf.dk. De fundne artikler præsenteres alfabetisk efter titel. For at indkredse søgninger kan der suppleres i søgekriterierne med årgang og nummer. Petit notitser - og artikler, kun aktuelle på udgivelsestidspunktet - vil ikke blive medtaget. Mogens Larsen og Bodil Holmgaard Jensen Fordomme i voldgiftssag mener Winding Bibliotekarforbundet og Dansk Magisterforening førte i starten af 2004 sammen en voldgiftssag. De to fagforbund mente, at deres medlemmer var blevet udsat for en usaglig fyring, da Udenrigsministeriet nedlagde kursuscentret Hornbækhus og fyrede samtlige medarbejdere velvidende, at der skulle åbne et nyt kursuscenter som erstatning for det gamle. Dansk Magisterforenings medlemmer fik hver tilkendt en erstatning på kroner, men det fik BF s medlem ikke. Dommeren mente ikke, at BF havde anskueliggjort, at bibliotekar Ann Poulsen, der havde erfaring i at undervise og en mastergrad i Computermediated Communication kunne fungere i en stilling som web-pædagog. Bibliotekarforbundets formand Jakob Winding er ikke tilfreds med voldgiftsrettens kendelse. - Det lader til, at man overhovedet ikke har hørt på Ann Poulsens forklaring, hvor hun gjorde rede for, at hun havde kompetencerne til jobbet, siger Jakob Winding. - Retten var åbenbart ikke interesseret i, hvad Ann Poulsen selv sagde, men havde bestemte forestillinger kald det bare fordomme om hvad en bibliotekar kan og ikke kan. Dog glæder Jakob Winding sig over dele af voldgiftskendelsen. - Det er med kendelsen slået fast, at en arbejdsgiver ikke kan rydde op på en arbejdsplads og fyre alle ansatte. Det glæder jeg mig over, men samtidig har det gjort et stort indtryk på mig, at det kan gå så rivende galt i en sag, hvor der ellers er gjort rede for, hvad en bibliotekar kan. Jeg vil håbe, at det drejer sig om et enkeltstående tilfælde. Læs interviewet med Ann Poulsen på side 178. Dansk Magisterforening forhandler for ph.d.-studerende Ph.d.-studerende på Danmarks Biblioteksskole kan sagtens være medlem af Bibliotekarforbundet, mens de forsker. Men kommer de ud i en situation, hvor der er brug for, at en fagforening forhandler på deres vegne, så er det Dansk Magisterforening, der har forhandlingsretten. Den ordning så Bibliotekarforbundet en fordel i tilbage i 2000, da Biblioteksskolen selv begyndte at uddanne ph.d.-studerende. Dansk Magisterforening har nemlig langt større erfaring i at forhandle for ph.d.-studerende, der er en gruppe, som kræver særlige hensyn, fordi de både studerer og underviser. Lennart Björneborn, der for nyligt har forsvaret sin ph.d.-afhandling, er godt tilfreds med, at Bibliotekarforbundet har indgået den aftale. - Da jeg påbegyndte mit ph.d.-studie i 2000 kontaktede jeg BF, fordi jeg var usikker på, om BF havde nok erfaring i at forhandle for ph.d.-studerende. Derfor synes jeg, at det er fint, at magisterforeningen lerche har forhandlingsretten, forklarer Lennart Björneborn. Når ph.d. erne har forsvaret deres afhandling, overtager Bibliotekarforbundet igen retten til at forhandle på deres medlemmers vegne. - Det synes jeg er ok, fortæller Lennart Björneborn. - Jeg er medlem af BF, fordi jeg er uddannet bibliotekar, og fordi mit hjerte banker for det her område. Selvom Lennart Björneborn understreger, at han ikke ønsker at sætte ph.d. erne på en piedestal, der skal have særbehandling, så opfordrer han BF til at udarbejde en forskningsprofil. Det ville gøre forbundet mere attraktivt for ham og de andre ph.d. ere, som forsker på Biblioteksskolen, mener han. Af de tre ph.d. ere, der har forsvaret deres afhandlinger, er to i dag medlem af BF. Den sidste har valgt ikke at være medlem af en fagforening. lerche 176 bibliotekspressen

5 FOTO: DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Hæder til Jytte Borberg Jytte Borberg løb med de verbale roser fra Danmarks Biblioteksforenings 1. næstformand Grethe Rostbøll, da hun på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde blev tildelt Edvard Pedersens Biblioteksfonds forfatterpris. I sin veloplagte motivationstale til Jytte Borberg kastede Grethe Rostbøll sig ud i en lettere litteraturanalyse af Borbergs forfatterskab, og hun sagde bland andet: - Jytte Borberg ved meget om, hvordan det er at være kvinde, og hun formår med stor sproglig veloplagthed at skabe identifikation og samtidig rejse spørgsmål om selve eksistensen. Grethe Rostbøll sagde også, at priskomiteen Jette A. Kaarsbøl modtog Læsernes bogpris Prisen er indstiftet sammen med Berlingske Tidende. BF opsøger uro og ballade Vold, uro og ballade på biblioteket hvad gør vi hvad bør vi? Nogenlunde sådan lyder overskriften for den nye task force i BF, der skal sætte fokus på det stigende problem med urolige elementer på bibliotekerne og det skal ske med debat ude på bibliotekerne. Hovedbestyrelsen besluttede på sit møde i marts reelt at opsøge problemerne, sådan forstået at BF i form af et road show vil drage rundt til 8-10 biblioteker og holde debatmøder med de medlemmer, der står midt i problemerne med støjende elementer, trusler og tyverier. Baggrunden for beslutningen om at rykke ud er dels, at problemet er stigende og ikke blot et»københavnerfænomen«, dels at Bibliotekspressen omtale af problemerne for nylig - Det er tilladt at glæde sig, og vi glæder os over, at Jytte Borberg stadig er sprællevende, sagde Grethe Rostbøll blandt andet, da hun holdt talen for aftenens glade prismodtager på Danmarks Bilbiotekforenings årsmøde i Herning. håber, at prisen vil give Jytte Borberg kræfter til at skrive endnu et par romaner. Som noget nyt blev også Læsernes Bogpris uddelt på årsmødet, og denne gik til Jette A. Kaarsbøl prisen er indstiftet i fællesskab af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske Tidende. affødte utvetydige reaktioner fra flere medlemmer. Finn Petersen, der er afdelingsbibliotekar på Nørrebro Bibliotek, er manden bag forslaget, der blev mødt ved verbal applaus i hovedbestyrelsen og nu håber politikerne at det samme vil ske, når de møder op ude hos medlemmerne. I hvert fald er ønsket en konstruktiv debat, hvor medlemmernes synspunkter skal frem. - Man kan også holde en konference, men så kommer de samme deltagere, som plejer at komme. Det er bedre at tage ud på bibliotekerne, og så kan vi måske runde det hele af med en temadag, foreslog Finn Petersen. De planlagte roadshows gennemføres i eftersommeren og rundes af med en temadag. hermann Mikkelsens kulturarv Kulturminister Brian Mikkelsen (K) fremlagde i marts en plan for en detaljeret udmøntning af de 40 millioner kroner, som er afsat på finansloven for 2004 som første del af en langsigtet indsats på museums- og kulturbevaringsområdet. Pengene fordeles med 30 millioner kroner til sikring af den fysiske kulturarv og 10 millioner kroner til indsats for den elektroniske kulturarv. Blandt de større projekter er tilskud til konservering på Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek. Kulturministeren har endvidere besluttet, at der over de næste tre år skal fordeles en pulje 9 millioner kroner til formidlingsaktiviteter og 6 millioner kroner til digitalisering på statsanerkendte museer. Endelig har ministeren taget stilling til Kulturarvsstyrelsens undersøgelse af museer, der modtager eller har søgt om særlige tilskud. Og han har besluttet at forhøje tilskuddet til en række museer under museumslovens særlige tilskudsordning. De museer, der vil blive tildelt forhøjede tilskud, er: Danmarks Tekniske Museum, Vikingeskibsmuseet, Kunstindustrimuseet, Teatermuseet, Musikhistorisk Museum og Jyllands Herregårdsmuseum - ingen museer får deres bevilling reduceret. Kulturministeren tilslutter sig i princippet Kulturarvsstyrelsens forslag om, at der skal arbejdes for en sammenlægning af visse mindre museer for at fremme en bedre varetagelse af museumsopgaverne. ALOA-pris til Mongoliet Center for Litteratur fra Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien uddelte på Verdens Bogdag den 23. april årets ALOA-pris på kroner til Galsan Tschinag for bogen Den blå himmel. Prisen uddeles til forfattere fra Afrika, Asien og Latinamerika for en bog udgivet på dansk, men dette år var alle tre nominerede fra Asien. Prisvinderens bog, der handler om en drengs opvækst i en nomadefamilie i Mongoliet, roses af priskomiteen for at være både en»stilfærdig og dramatisk skildring«. bibliotekspressen

6 Som den eneste ud af fem klagere i en voldgiftssag fik Ann Poulsen hverken erstatning eller medhold i, at Udenrigsministeriets fyring af hende var usaglig. Dommeren mente ikke, at en bibliotekar kunne bestride en stilling som webpædagog. FOTO: JAKOB BOSERUP Bibliotekarer kan da ikke undervise af ANETTE LERCHE De fleste mennesker har vel en grænse for, hvornår de er blevet ydmyget nok også når der er tale om en faglig ydmygelse. For Ann Poulsen var det begrundelsen for, at hun efter sin afskedigelse fra en stillings som bibliotekar på Danidas kursuscenter Hornbækhus valgte at gå ind i en voldgiftssag. Det er knap to måneder siden helt præcist den 23. januar, at bibliotekar Ann Poulsen afgav sin erklæring i den faglige voldgiftssag. Her argumenterede hun for, at hun havde de kvalifikationer, der skulle til for at bestride en stilling som webpædagog i Udenrigsministeriets nye kursuscenter Danidas Center for Kompetenceudvikling, der åbnede som en erstatning for det lukkede Hornbækhus. Argumenterne var vigtige, for hun skulle påvise, at Udenrigsministeriets fyring af hende i foråret 2002 var usaglig, fordi mini- steriet ikke var gået i dialog med medarbejderne fra Hornbækhus for at se, om de var kvalificerede til at fortsætte i stillinger i det nye kursuscenter. - Jeg havde forberedt mig godt til voldgiftssagen, og jeg var lidt nervøs. Normalt kan jeg godt finde ud af at sætte mit lys under en skæppe, men jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde kvalifikationerne til at blive ansat som webpædagog, siger Ann Poulsen, der i dag er ansat som bibliotekskonsulent i Biblioteksstyrelsen. Drømmejob i Hornbækhus Ann Poulsen nåede at være ansat fire år på Danida Kursuscenter Hornbækhus, inden centret blev lukket, og alle 20 medarbejdere blev afskediget. - Jeg var meget glad for mit arbejde. Jeg havde tidligere arbejdet fem år som udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Zimbabwe, så jeg havde ikke bare de tekniske kvalifikationer til at indhente, registrere og formidle oplysninger, jeg havde også et bistandsfagligt kendskab og vidste, hvad der rørte sig i u-landene. Som bibliotekar underviste Ann Poulsen kursisterne i informationskompetencer. - Jeg stod selv for forløbet og fik gode evalueringer. Kursisterne var glade for det især den netguide, jeg havde lavet, og som det nye kursuscenter stadig bruger på deres hjemmeside. Netguiden blev til som projekt på den Master of Computer-mediated Communication, som Ann Poulsen tog på Roskilde Universitetscenter sideløbende med sit arbejde. Den toårige masteruddannelse kostede kroner. Halvdelen blev betalt af arbejdsgiveren, men det resterende beløb, rejseomkostninger til Bornholm, hvor undervisningen 178 bibliotekspressen

7 Ann Poulsen blev efter sin afskedigelse fra Udenrigsministeriet, som hun står foran på dette billede, ansat i Biblioteksstyrelsen. Andre af medarbejderne fra Hornbækhus, står stadig uden job. foregik samt hovedparten af den tid, der blev brugt, var Ann Poulsens egen investering. - Den master tog jeg, både fordi det var relevant at kunne give virtuelle tilbud til de kursister, der rejste ud i verden. Men også fordi jeg som enebibliotekar ikke fik anden inspiration, end den jeg selv hentede hjem. Jeg ville gerne føle, at jeg var på omdrejningshøjde rent fagligt. Masteruddannelsen betød, at Ann Poulsen blev involveret i et nordisk pilotprojekt omkring e-learning. - Det fik jeg lov til, fordi jeg var i gang med min master, og jeg vil vove den påstand, at det lå i kortene, at jeg skulle være tovholder på projektet på Hornbækhus vegne. Det blev bare aldrig aktuelt. Chok at alle blev fyret Fra sommeren 2001 kunne medarbejderne på Hornbækhus godt mærke, at der var noget i gære. Aktivitetsniveauet var på et minimum, og i marts 2002 blev alle medarbejdere samlet til et møde. Sådan fungerer en voldgiftssag En voldgiftsret nedsættes ad hoc, og det er parterne i sagen, der i fællesskab udpeger opmand (en dommer). Kan parterne ikke blive enige udpeger Arbejdsrettens formand en opmand. Voldgiftsretten består af fire medlemmer, hvoraf hver part i sagen udpeger to partsrepræsentanter, samt en opmand. Det er voldgiftsretten, der træffer afgørelse i sagen, men da partsrepræsentanterne normalt voterer for hver sit synspunkt, er det opmanden, der reelt træffer afgørelse i sagen. Afgørelsen kan ikke ankes. - Der kom to chefer fra ministeriet og fortalte os, at vi blev fyret. Det kom som et chok. Vi havde regnet med, at der ville være afskedigelser, men vi havde ikke regnet med, at alle blev fyret. Min egen følelse var, at det var smadder urimeligt det, der var sket. Jeg havde gjort meget for at opkvalificere mig, og så blev jeg bare kasseret uden dialog om, hvorvidt jeg eventuelt kunne bruges i en anden stilling. Det virkede meget bekvemt for ministeriet bare at fyre alle og så se, om man kunne hente nogle bedre ind udefra Dernæst begyndte overvejelserne for Ann Poulsen, for medarbejderne vidste godt på det tidspunkt, at der skulle laves et nyt kursuscenter, og ville det betyde en genansættelse? - Min chef havde uofficielt tilkendegivet, at der var en mulighed for, at mine kompetencer kunne bruges. Men jeg følte mig ikke sikker på noget som helst, forklarer Ann Poulsen. Selv om de fyrede medarbejdere var i samme båd, så kunne de ikke alle finde fælles fodfæste. Mange af kursuslederne fra stedet havde været ansat i mere end 20 år og var meget loyale. Nogle ansatte tænkte også strategisk og ville ikke gøre sig upopulære, fordi alle havde fået at vide, at de var velkomne til at søge job i det nye center. - Min egen følelse var, at det var smadder urimeligt det, der var sket. Jeg havde gjort meget for at opkvalificere mig, og så blev jeg bare kasseret uden dialog om, hvorvidt jeg eventuelt kunne bruges i en anden stilling. Det virkede meget bekvemt for ministeriet bare at fyre alle og så se, om man kunne hente nogle bedre ind udefra. Ann Poulsens fyring påvirkede stemningen hjemme ved middagsbordet. Det fyldte meget, at hun pludselig var blevet arbejdsløs. Hun kontaktede Bibliotekarforbundet, der ikke var i tvivl om, at her var tale om en usaglig fyring. I Ann Poulsens jobbeskrivelse som bibliotekar på Hornbækhus hed det:»bibliotekaren har det daglige eneansvar for udvikling og drift af institutionens bibliotek herunder ansvaret for bibliotekets budget. Bibliotekaren har desuden undervisningsforpligtelser i forbindelse med kombikurser og landebriefing.«stillingsbetegnelsen viste altså, at en del af Ann Poulsens job var at undervise. I stillingen som webpædagog i Danidas Center for Kompetenceudvikling søgte Udenrigsministeriet en voksenpædagog med specialviden om e-learning, der blandt andet skulle udvikle og etablere et elektronisk undervisningsmiljø. Den stilling kunne Ann Poulsen have kvalificeret sig yderligere til ved at gennemgå et voksenpædagogisk grundkur- Når der går så lang tid, så når man at få en vis distance til sagen. Det bliver mere intellektuelt end følelsesmæssigt betonet, men både inden voldgiftssagen, og inden jeg skulle interviewes af Bibliotekspressen, så kom følelserne igen; det er urimeligt og uretfærdigt, at jeg blev kasseret. Jeg er både vred og skuffet bibliotekspressen

8 FOTO: JAKOB BOSERUP sus på 60 lektioner fordelt på to måneder hos CVU Storkøbenhavn. - Det var befriende at blive bekræftet i, at det var uretfærdigt. Voldgiftssagen blev vores måde som ansatte at vise vores holdning til det, der var sket. Vi måtte bruge de redskaber, vi fagretligt havde, og det var voldgiftssagen. Noget for kontingentet Hvis Ann Poulsen skulle have ført sagen alene, ville hun aldrig have sat den i gang. - Men nu hjalp BF mig, og jeg fik fuld bonus for de kontingentkroner, jeg har betalt i årenes løb. Det var godt at vide, at BF så en sag, der var værd at kæmpe for rent juridisk, forklarer Ann Poulsen. Bibliotekarforbundet kæmpede ikke alene. Dansk Magisterforening deltog i samme sag for fire af deres medlemmer, der stod i samme situation som Ann Poulsen, og endelig i januar 2004 endte sagen hos højesteretsdommer Poul Sørensen, der ledede den faglige voldgift. - Når der går så lang tid, så når man at få en vis distance til sagen. Det bliver mere intellektuelt end følelsesmæssigt betonet, men både inden voldgiftssagen, og inden jeg skulle interviewes af Bibliotekspressen, så kom følelserne igen; det er urimeligt og uretfærdigt, at jeg blev kasseret. Jeg er både vred og skuffet. Ann Poulsen var til stede hele dagen under voldgiftssagen. Hun sad blandt andet og hørte på, hvordan ministeriets repræsentant argumenterede for, at hun ikke var kvalificeret til stillingen som webpædagog. Da jeg hørte kendelsen tænkte jeg, at så havde jeg alligevel ikke udtrykt mig klart nok om, hvad jeg kan. Jeg oplevede det som om, at de ting, jeg sagde, tog dommeren ikke ind. Han havde på forhånd en mening om, hvad en bibliotekar kunne En stillingsbetegnelse, der i øvrigt er utrolig sjælden. Ann Poulsen har søgt efter webpædagoger på nettet, og kun et ungdoms tvprogram på DR bruger samme betegnelse. Derfor opfatter Ann Poulsen det som om, ministeriet bevidst valgte en betegnelse, som fik det til at lyde usandsynligt, at hun kunne bestride jobbet. Dommeren mente også, at det var usandsynligt, at hun kunne udfylde stillingen, og Ann Poulsen husker tydeligt de tanker, hun sad med efter dommeres tilkendegivelse, der for hendes vedkommende lød: Ann Poulsen mener, at BF bør gøre endnu mere for at ændre folks billede af en bibliotekar.»ann Poulsen var ansat som bibliotekar, og uanset det oplyste om udviklingen i hendes arbejdsområder og hendes mastergrad i Computer-mediated Communication er der ikke under sagen tilvejebragt grundlag for at antage, at hun der ikke har nogen pædagogisk uddannelse i det fornødne omfang ville kunne opfylde kvalifikationskravene til web-pædagogstillingen «Konklusionen for dommeren blev dermed, at Ann Poulsens fyring ikke var usaglig. De fire andre klagere i sagen fik derimod medhold og kroner i erstatning. - Da jeg hørte kendelsen tænkte jeg, at så havde jeg alligevel ikke udtrykt mig klart nok om, hvad jeg kan. Jeg oplevede det som om, at de ting, jeg sagde, tog dommeren ikke ind. Han havde på forhånd en mening om, hvad en bibliotekar kunne. Ann Poulsen føler det som om, dommeren der var en ældre herre ikke var opdateret på it-området og ikke havde nogen forståelse for bibliotekarers kompetencer på det område. Det virkede heller ikke som om, han tog hendes nye kompetencer i betragtning. - Hans tanker hjemmefra var nok, at en bibliotekar ikke er en pædagog, og at jeg desuden allerede havde fået et nyt job, så min sag var ikke så alvorlig. Den følelse stod jeg tilbage med, siger Ann Poulsen, der er utrolig skuffet over dommerens holdning. - Mange mennesker har en forkert opfattelse af, hvad en bibliotekar er. Vi kan tage nok så meget efteruddannelse, men det bliver hverken set eller hørt, og det ændrer ikke ved folks billede. Jeg ved godt, at det er noget, som Bibliotekarforbundet prøver at gøre noget ved, men denne sag viser, at der er grund til at intensivere det arbejde, mener Ann Poulsen. Moralen i historien kunne let opfattes som om, det ikke nytter at efteruddanne sig. Men det er langt fra hendes budskab. - Tværtimod følte jeg, at det var heldigt, at jeg havde taget en master, da jeg skulle søge job. 180 bibliotekspressen

9 Finn Vester: - Glem ikke bibliotekerne Formanden for Danmarks Biblioteksforening savner kulturudspil fra strukturkommissionen af HENRIK HERMANN Biblioteksloven fik mange ord med på vejen, men det var også kommunalreformens mulige følger på biblioteksområdet, som Danmarks Biblioteksforenings (DB) formand, Finn Vester, især kastede sig over på generalforsamlingen i Herning den 25. marts: - Bliver beslutningen, at Danmark fremover skal have 5-7 regioner, er det ikke utænkeligt, at vi kan følge den nye regionsstruktur. Bliver beslutningen 3 regioner, har jeg meget svært ved at se, at det skulle kunne tilgodese DB s behov for bredde og lokalforankring. - Men endnu vigtigere er det, hvordan bibliotekernes situation bliver i en ny kommunalstruktur med måske 100 kommuner. I DB mener vi, uden urimelig optimisme, at reformen vil give bibliotekerne både de store og de små mange flere muligheder og udfordringer end problemer. - I dag er det formentlig allerstørste problem for de danske folkebiblioteker den meget store forskel på de enkelte bibliotekers muligheder og service. Lidt generaliseret er det sådan, at de små biblioteker er fattige og bliver fattigere og fattigere, og de større biblioteker er velfungerende og bliver bedre og bedre. - Derfor ser vi kommunalreformen som en kæmpechance for bibliotekerne. Det bliver bestemt ikke ukompliceret, hverken for bibliotekerne eller alle de andre administrative enheder, der skal slås sammen, men der ligger store muligheder for at løse de kvalitetsproblemer, vi har sloges med i årevis. Med større biblioteksenheder er der mulighed for at opnå en synergieffekt og få løst en del af de nuværende små bibliotekers problemer. Men den positive effekt vil ikke komme af sig selv, for reformen vil også rumme den risiko, at bibliotekerne taber spillet om ressourcerne i de nye store kommuner. Dén risiko er især stor, fordi bibliotekerne er et af de områder, hvor der stort set ikke ligger nogle lovbundne krav til kvalitet, sagde Finn Vester blandt andet. Opret en kulturmappe På foreningens årsmøde vedtog forsamlingen en udtalelse til indenrigsmisteren, en slags formaning til ministeren om ikke at glemme bibliotekerne i det store spil om sammenlægningen af kommuner og amter. Om baggrunden for udtalelsen siger Finn Vester til Bibliotekspressen: - Udgangspunktet er, at de, der har siddet i strukturkommissionen, ikke har kultur eller biblioteker med som et væsentligt parameter i deres overvejelser, så enkelt er det. Og det synes vi jo er forkert. Vi mener, bibliotekerne faktisk kan og bør spille en væsentlig rolle. Der bør være en mappe, der hedder kultur og biblioteker, og den vil vi gerne være med til at oprette. Bibliotekerne bør have en rolle at spille. Jeg ser det som formand som en klar mulighed for forbedringer, helt overvejende. - Men det er også et problem, at der på hele kulturområdet ikke findes lovbundne krav, og da der nu kommer mange ekstra omkostninger i forbindelse med omlægningen, så kunne man jo tænke sig, at man prøvede at finde nogle af pengene på kulturområdet, her er det, vi siger: Lad være med det. Udgangspunktet er, at de, der har siddet i strukturkommissionen, ikke har kultur eller biblioteker med som et væsentligt parameter i deres overvejelser, så enkelt er det Finn Vester tror på et tættere samarbejde, for eksempel mellem museer og biblioteker. - De opbevarer og registrerer alle tre kulturgenstande og giver publikum adgang. Formidlingsdelene ligner meget hinanden, men det faglige indhold er forskelligt, så jeg tror ikke på, at de skal slås sammen. I Norge har man lavet en styrelse, AMB-styrelsen, og det er et administrativt samarbejde. På spørgsmålet om, hvad kommunesammenlægningen kan betyde for DB som forening, siger Vester: - Jeg ved ikke, hvad det betyder. Vi har 75 procent af landets biblioteker som medlemmer, men 85 procent af befolkningen, det er altså fortrinsvis de store kommuner, der er med. Der er altid en risiko, hvis kommunerne skal spare. Danmarks Biblioteksforenings generalforsamling vedtog i Herning en udtalelse til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), og meldingen er: Glem nu ikke bibliotekerne under kommunesammenlægningen. På andendagen af mødet i Herning talte kulturminister Brian Mikkelsen traditionen tro, og ministeren havde flere vigtige budskaber med til Herning. Blandt andet kritiserede han kraftigt, at bogindkøbet er faldet med 17 procent. - Bibliotekerne må øge bogindkøbet, for i takt med indkøbet af nye bøger stiger lysten til at låne og læse, sagde Brian Mikkelsen. Han står fast på indførelse af karenstid ved udlån af ny musik, og han opfordrede kraftigt alle biblioteker til frivilligt at indføre pornofiltre. På generalforsamlingen skiftede Danmarks Biblioteksforening 2. næstformand, idet Børge Søndergaard fra Horsens Bibliotek valgte at træde ud af forretningsudvalget og blev hyldet efter 10 år i bestyrelsen, i stedet valgtes Lone Knakkergaard fra Statsbiblioteket. Læs mere om årsmødet og udtalelsen til indenrigsminsteren på bibliotekspressen

10 Bibliotekslederne om reformen: Videreudvikling og samarbejde er vejen frem Syv ledere ser generelt kommunalreformen som en stor udfordring,og de erkender, at de af HENRIK HERMANN må tåle større forandringer Det vil være forkert at sige, at de ligefrem glæder sig til kommunalreformen, men de fleste biblioteksledere ser alligevel både udfordringer og muligheder i de overvejelser, som på Christiansborg vil udmunde i et nyt danmarkskort med færre kommuner og amter eller regioner. Bibliotekspressen har bedt en række biblioteksledere vurdere situationen ud fra deres egen rolle med afsæt i hverdagen på deres lokale biblioteker. Michel Steen-Hansen, Biblioteksleder, Ringsted Bibliotek: - Ringsted Kommune har cirka indbyggere. Ringsted Bibliotek er et hovedbibliotek, så jeg tror ikke, kommunesammenlægningen får den store betydning. Men jeg kunne da håbe, at vi fik nogle nye samarbejdspartnere. Generelt vil jeg sige om kommunernes muligheder i den fremtidige struktur: Vi skal byde os til, vi skal gå foran. Vi skal betragte os selv som den centrale kulturformidler, den kulturbærende institution. Vi skal være indgangen til det offentlige. Halvdelen af alle danskere kommer på bibliotekerne, så vi er indgangen til det offentlige, og hvorfor skulle vi ikke have endnu mere at byde på? Alle de rådhuse, der bliver nedlagt nu der skal vi betragte bibliotekerne som værende det sted, hvor man henter den offentlige service. Og det gør man bedst ved at byde sig til man skal tegne nogle billeder for politikerne og tegne nogle strategier, siger Michel Steen-Hansen, der erkender, at også han skal ud og være synlig. - Vores iboende problem som vidensformidlere er, at vi ikke altid spiller så aktivt med på banen. Jeg synes, at man skal fokusere på, hvilke opgaver der skal løses. Så kan man tegne streger bagefter. Og det er der, bibliotekerne burde spille en mere aktiv rolle måske burde vi også have en mere fremtrædende rolle i forhold til betænkningen. Der er mange steder, vi kan samarbejde på AMBområdet altså arkiver, museer og biblioteker her skal man tænke tværsektorielt gå sammen og udnytte stordrift og synergi på beslægtede områder. Bartholdy: Vi skal råbe op Jørgen Bartholdy, bibliotekschef ved Skanderborg Bibliotek og formand for Bibliotekslederforeningen: - Skanderborg har en speciel struktur, vi ser på, hvem der driver hvad mest hensigtsmæssigt. Jeg tror, der vil blive indgået mange aftaler. Bortset fra nogle af de meget store kommuner, så er der ingen biblioteker, der kan være sikre på, at de også eksisterer uændret efter sammenlægningen. Skanderborg er den lille, tætbebyggede købstad, og jeg tror ikke kommunesammenlægningen kommer til at gøre den store forskel. Hvis det bliver, som det er lagt ud, så tror jeg på forbedringer, fordi der så bliver en bedre sammenhæng med det naturlige opland. Aftalen mellem politikerne går på et samarbejde mellem Skanderborg, Hørning, Ry og Galten kommuner, og det er en åben aftale, hvor der kan forhandles med flere kommuner. Jeg tror, at de kommuner, der er mindre end Skanderborg vil opleve større forandringer. Skanderborg har indbyggere, men jeg tror på større forandringer for kommuner med eller færre indbyggere. Jeg ved ikke, om strukturkommissionen har glemt eller overset bibliotekerne, det bliver 182 bibliotekspressen

11 vores opgave at råbe op. Evalueringen af biblioteksloven viser, at bibliotekerne kan noget på forandrings- og udviklingsområdet. Lokalt er det vigtigt at snakke med hinanden, vi har tradition for at arbejde sammen. Silkeborg: decentralisering Silkeborgs stadsbibliotekar, Peter Birk tror, at ét af problemerne er, at de store biblioteker fører an i debatten. - Ude på de små biblioteker har de ikke tid til at deltage i konferencer, de står og passer deres udlån. Men jeg tror, det er forkert, hvis de store kommuner sammenligner sig med de små. I de små kommuner er tingene anderledes. I Bornholms stemme: Flere høvdinge og færre indianere Jon Madsen, bibliotekschef på Bornholm vil kun udtale sig på egne vegne, men man forstår på ham, at sammenlægningen på Bornholm langt fra har været lutter sol over Gudhjem. - Sammenlægningen af Bornholm til én regionskommune er sket i nedgangstider, og da der er indkonteret en generel forventning til virksomhederne om en administrativ besparelse på 7,5 procent over 3 år, så kan det mærkes. Dette års sparekrav har betydet at vi nedlægger tre stillinger og indskrænker åbningstiden med 30 timer. - Jeg tror ikke, at vi har set bunden endnu, men dette skyldes den økonomiske situation og ikke selve kommunesammenlægningen, vurderer Jon Madsen, der stadig har store langsigtede forventninger til effekten af kommunesammenlægningen. Tidligere havde øen i alt 10 biblioteker, i dag har den syv. Tre små fællesbiblioteker lukkede med udgangen af På Bornholm har bibliotekerne haft fælles edb-drift siden 1994, så på det område har Reelt betyder det at vi er 80 procent høvdinge og 20 procent indianere. Opgaven var at skabe et antal passende stillinger til alle, og det klarede vi ved at oprette nye tværgående ledelsesfunktioner Gjern, som Silkeborg har en betjeningsaftale med, er der fem biblioteker i en kommune med indbyggere. Han tror ikke på, at de rådhuse som vil blive»til overs«vil blive brugt til indretning af biblioteker. - Borgerne i Gjern ser sig ikke en gang som én kommune, de blev tvangssammenlagt og er snarere en forbundskommune bestående af de gamle sogneråd. - Der snakkes meget om, at de store biblioteker vil opsluge de små, men en af de muligheder, Peter Birk ser, er en form for decentralisering. - De senere år har vi centraliseret, men det kunne måske være en idé at decentralisere i højere grad. sammenlægningen til én stor region ikke givet anledning til store ændringer på biblioteksområdet. Derimod har den nye virksomhed givet ændringer for især de tidligere selvstændige biblioteksledere. Ifølge Lov om virksomhedsoverdragelse var alle forlods sikret ansættelse, men stillingerne skulle have et andet indhold. - Reelt betyder det at vi er 80 procent høvdinge og 20 procent indianere. Opgaven var at skabe et antal passende stillinger til alle, og det klarede vi ved at oprette nye tværgående ledelsesfunktioner. Jon Madsen ser klare fordele ved sammenlægningen: - Der er i dag flere kolleger, som er i stand til at trække på hinandens viden - på en anden måde end tidligere. Flere arbejder på tværs af de gamle grænser - på hele øen. Jon Madsen har oplevet stor interesse fra kolleger i biblioteksbranchen: - Nu kimer resten af Danmark os ned, og det føles en gang imellem som at arbejde i et åbent værksted. hermann Frederikshavn: Videreudvikling Thorkild Holm Pedersen, bibliotekschef, Frederikshavn Bibliotek: Vi har ét bibliotek og en bogbus i en kommune med indbyggere. Overordnet kommunalpolitisk sonderer man terrænet og siger: Der er ikke fastlagt noget som helst. Vi er lidt afventende, for eksempel er der holdt et møde mellem Skagen, Sæby og Læsø. - Jeg vil bruge ordet videreudvikling om opgaven. Jeg tror på, at når vi får det her på plads, så kommer der til at ske noget på biblioteksområdet. Jeg tror, at bibliotekerne på en eller anden måde kommer til at ændre karakter. Nogle af de ting, der er ved at træde frem, er hele den virtuelle del, men også bibliotekets engagement, for eksempel i det demokratiske samfund. Borgerbetjening, som har været nævnt jeg tror, at alle de ting vil styrke bibliotekerne, måske får vi en helt anden type biblioteker at se end før. Vi har tradition for samarbejde i biblioteksvæsenet, og det skal nok fortsætte. Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal koncentrere alle vores kræfter om sammenlægningen. Det er en stor opgave, men vi samarbejder på andre områder. I Frederikshavn har vi et samarbejde med Hjørring Bibliotek om børnebiblioteket som eksperimentarium. Jeg er sikker på, at vi kommer til at se meget mere af den slags tværgående samarbejde. - Jeg synes, at man skal huske på, at formålet med kommunesammenlægningen ikke er det kulturelle område, det er det sociale område, arbejdsmarkedet og så videre så jeg synes ikke, det er forkert, at bibliotekerne ikke er nævnt så ofte i betænkningen fra strukturkommissionen. Solrød ser mod København Jytte Dahl, biblioteks- og kulturchef i Solrød: - For os at se kan det ende med én af fire løsninger. Solrød Kommune, som har godt indbyggere, fastholder at kunne fortsætte selvstændigt. Af mulige scenarier kan vi dog også blive lagt sammen med Greve, vi kan blive lagt sammen med Køge, eller vi kan blive lagt sammen med Ramsø. Personligt hælder jeg mod, at vi bliver lagt sammen med en af de store kommuner, helst Greve som er mest hovedstadsorienteret. bibliotekspressen

12 Selv om der også ledelsesmæssigt er flere om budet, hvis vi bliver lagt sammen med en stor kommune, så er det dét, jeg helst vil. Det kan så betyde, at jeg ikke bliver leder fremover, men det holder mig ikke vågen om natten, i givet fald finder jeg nok noget andet at lave. Det, der optager mig mest, er den faglige konstellation Solrød skal indgå i frem for min egen rolle. Kulturforskere har udtalt, at væksten på kulturområdet vil ske i de kommende bykommuner, hvor der kan opstå synergieffekt mellem forskellige kulturområder frem for i landkommunerne, som ikke vinder så meget ved at blive større på dette felt. - Jeg tror, at det er godt, at vi ikke ved nøjagtigt, hvordan det går. Så kan vi bedre forholde os til at skulle bidrage til et ligeværdigt samarbejde. Sønderborg i samarbejde Carsten Nicolaisen, ledende voksenbibliotekar, Sønderborg Bibliotek: - Vi har været meget heldige i forhold til det politiske nivau. Nordborg, Augustenborg, Sydals, Sundeved, Broager, Gråsten og Sønderborg kommuner har givet hinanden håndslag på, at de vil gå sammen. Sønderborg ligger naturligt som centerby, vi har to gymnasier, sygeplejeskole og sergentskole i Sønderborg der bygges stort universitet på hele havnefronten, så byen er et naturligt centrum for uddannelse. Traditionelt har der været et folkebibliotek i alle kommunerne, lige fra den mindste kommune på indbyggere til Sønderborg, der har indbyggere. Der er en stor forskel. Det hele må nytænkes, man skal nok gå fra at tale om filialbiblioteker til at tale om lokalbiblioteker,så man undgår storebror-effekten. Det lokale bibliotek skal opfattes som en selvstændig enhed. Den enkelte borger render ikke rundt med en administrativ opdeling af kommunerne inde i hovedet. Borgerne har i mange år stemt med fødderne og brugt biblioteket. Vi har en mellemkommunal betaling, og det er altid en fordel at samarbejde, sådan som bibliotekarerne gør. Som bibliotekarer kan vi hurtigere end mange andre faggrupper finde fælles fodslag. Der er ikke så stor divergens i holdningen til betjeningen og servicen. Selvfølgelig vil vi gerne have noget mere af det hele, men vi må viske tavlen ren og tænke nyt. Det kan indebære, at vi i Sønderborg skal give afkald på noget sådant rent bynært, altså vi har jo to store filialer i henholdsvis Ulkebøl og Dybbøl. Frygt ikke kom frem i skoene Bente Stonor Nielsen fra Ølstykke Bibliotek møder som hb-medlem bibliotekarerne og diskuterer kommunalreform hun møder større nysgerrighed end frygt af HENRIK HERMANN Medlem af BF s hovedbestyrelse Bente Stonor Nielsen, der er ledende bibliotekar på Ølstykke Bibliotek, har deltaget i flere møder om kommunesammenlægningen med bibliotekarer, blandt andet i Skanderborg og Ringsted, og hun siger: - Jeg synes ikke, jeg fornemmer nogen frygt for det, der skal ske. Det hele er nok lidt ukonkret endnu. Vi er på gyngende grund og ved ikke helt, hvad der skal ske. Men de fleste bibliotekarer har gjort sig klart, at der kommer til at ske noget. Jeg tror også, at mange Bibliotekerne får en ny betydning - Kommunalreformen vil betyde nye muligheder for at skabe en mere overordnet og sammenhængende kulturpolitik i storkommunen her skal biblioteket spille en hovedrolle. Vi har førertrøjen på, men vi skal længere frem i feltet, således at vi er klar til opløbet, når sammenlægningsudvalgene går i gang. Det mener BF s sekretariatschef, Johnny Roj-Larsen, der har beskæftiget sig indgående med strukturkommissionens udspil, han har blandt andet holdt foredrag om reformens konsekvenser. - Kommunalreformen vil betyde muligheder for at give biblioteket en ny samfundsmæssig betydning, og måske flere opgaver af mere koordinerende art, mener Johnny Roj-Larsen. - Bibliotekerne skal udvikle de samarbejder, der er i dag eksisterer med andre kulturinstitutioner i storkommunen og udvikle dette til egentlige forpligtende partnerskaber, eller endnu bedre - organisatorisk være paraply for den kulturpolitik, der udfoldes i kommunen. Den kulturpolitiske vision skal være det politiske projekt, der bærer strukturomlægningen igennem. Den anden opgave er, at udvikle idéer og forslag til, hvorledes kommunal ser- ser muligheden i alt det, der tales om med at lade bibliotekerne få en mere fremtrædende rolle de ser bibliotekerne som»pletfri«de ligger på neutral grund og kan være med til at binde en kommunelægning sammen. - I Ølstykke vil Bente Stonor Nielsen holde et møde med sin kollega på Stenløse Bibliotek i nabokommunen.. - Ølstykke kommune har indbyggere, det samme har Stenløse, så jeg synes, vi skal snakke om, hvad vi kan gøre. Vi må som biblioteksledere frem i skoene, og for mit eget vedkommende er det ikke sikkert, at jeg er leder, når kommunerne er lagt sammen. Det er heller ikke det vigtigste for mig, og jeg er sikker på, at jeg nok skal finde min plads i det nye system. Men jeg tror, at mange har det ligesom mig når nu sammenlægningen skal komme, så lad os få den gennemført Et af problemerne kan blive, at der er en forskellig virksomhedskultur i Ølstykke og Stenløse. Opgaven bliver at få det til at spille sammen. vice fortsat kan leveres tæt på borgeren, i nyindrettede borgercentre, med biblioteket som leverandør til, og leder af, det nye service- og borgercenter. Samtidig skal det overvejes, hvorledes borgercenteret, eller biblioteket, kan være med til at skabe engagement i forhold til lokalpolitiske emner, samt sætte rammerne for udfoldelse af ny politikerrolle i lokalfundet. Kommunalreformen vil være et problem for biblioteker og bibliotekarer, hvis kulturpolitikken tilrettelægges efter de forhåndenværende søms princip. Der er behov for en langsigtet og sammenhængende kulturpolitik. Men man kommer dog ikke uden om, at især bibliotekarernes ansættelsesvilkår kan ændres. Man kan flytte ansættelsessted, eller man kan få andre opgaver. Som biblioteksleder kan de ledelsesmæssige beføjelser blive indskrænket eller udvidet. Men vi tror ikke, at en kommunalreform vil medføre deciderede afskedigelser, men mener tværtimod, at der er behov for at trække de mindre biblioteksorganisationer op til standard, og derfor skabe behov for ansættelse af flere bibliotekarer. hermann 184 bibliotekspressen

13 BF s formand om strukturreformen: -Bibliotekerne er godt rustede Bibliotekarforbundets formand Jakob Winding er ikke nervøs for den store strukturreform. Han forudser, at bibliotekarerne vil få mange nye opgaver, men adskillige må tåle forandringer af HENRIK HERMANN i deres arbejdsliv. Danmarkshistoriens største omlægning er den blevet kaldt den kommende sammenlægning af landets amter og kommuner. Bibliotekarforbundets formand, Jakob Winding, er ikke nervøs for sammenlægningerne. Han mener, at bibliotekarerne skal stå frem og byde sig til. - At landets 275 kommuner bliver reduceret til og at amterne vil blive større og færre - vil formentlig også betyde færre biblioteker. Reformen kommer helt sikkert til at betyde noget for opgaveløsningen på bibliotekerne. Bibliotekarerne skal tage fat i den digitale forvaltning og de nye opgaver, der byder sig til, siger Jakob Winding. På spørgsmålet om, hvorvidt bibliotekarerne er godt nok rustede til eksempelvis opgaven med digital forvaltning, siger Winding: - Den opgave kan bibliotekarerne løfte, det er jeg overbevist om. I takt med den stigende digitalisering har bibliotekarerne højnet deres kompetencer, men vi er naturligvis opmærksomme på, at andre faggrupper også er på banen. Biblioteksloven, der kom i 2000, er netop evalueret, og den er god at tage afsæt i, mener Jakob Winding, blandt andet fordi loven lægger op til samarbejde mellem bibliotekerne. - Bibliotekerne har et forspring, når kommunesammenlægningen kommer. Bibliotekerne har tradition for et tæt samarbejde, og derfor står de godt rustede. Samarbejdet med Bibliotek.dk, hvor lånerne bestiller bøger over nettet hjemmefra, er en stor succes, og Bibliotek.dk er et godt eksempel både på samarbejde og på, at bibliotekarerne bruger deres kompetencer digitalt. Det samme viser det interurbane samarbejde, mener Jakob Winding. Få råd hos BF Bibliotekerne har et forspring, når kommunesammenlægningen kommer. Bibliotekerne har tradition for et tæt samarbejde, og derfor står de godt rustede Winding undestreger, at det vil være behov for rådgivning af medlemmerne, og på spørgsmålet om, hvorvidt han slet ikke kan se problemer i kommunesammenlægningen, siger han. - Jo, jo, jo! Der bliver færre lederstillinger - færre avancementsstillinger, og mange får et andet indhold ind deres arbejde. Derfor skal BF rådgive medlemmerne, og derfor har vi nedsat en særlig task force i BF, og hele Faglig Afdeling står klar til at hjælpe medlemmerne, siger Jakob Winding. Han understreger, at der er mulighed for individuel rådgivning af medlemmerne, for eksempel både for menige bibliotekarer, men også for lederne. Jakob Winding kunne godt tænke sig, at gennemførelsen af kommunesammenlægningen blev udskudt til»det store generationsskifte«. Og det kommer for BF-medlemmernes vedkommende først om 5-10 år, hvor rigtigt mange går på pension. - Men nu er kommunesammenlægningen på vej, og vi er rede til at tackle det. Jeg tror ikke på at bibliotekarerne bliver ramt af stor arbejdsløshed. At ordet bibliotek kun forekommer 11 gange i hele strukturkommissionens betænkning, er Winding ikke imponeret over: - Det er beskæmmende, men kommissionen synes, det er en selvfølge at vi har bibliotekerne. Jeg synes naturligvis at bibliotekernes rolle skulle være beskrevet i betænkningen. bibliotekspressen

14 Vellykket børnehjørne med kroppe i farezonen af EA SUZANNE AKASHA»Chekpoints børnehjørne var vellykket med indbydende computer og tegnehjørne,«skrev Bibliotekspressen i december På Bogmessen så jeg nu mest børn, der sad og så rigtig sjove ud foran computerne. De lignede små bananer med dinglende ben og mange var i fare for at udvikle en tantepukkel. De små havde anspændte skuldre og hænder, der kæmpede for at holde om mus i voksenstørrelse. Også på mange af landets biblioteker står computerne håbløst, har jeg erfaret. Belysningen er forkert, så jeg enten ikke kan se, hvad der står på skærmen eller jeg får ondt i ryggen af at krumme mig sammen ved pcbordet. I de fleste børnehjørner og skoler i øvrigt får børnene en lektie i, hvordan den nye teknologi ikke er kompatibel med forrige århundredes dansk designede møbler! De fleste computere her i landet er stillet op, uden at man har tænkt over, hvordan krop- Gode råd om indretning Står biblioteket over for at flytte rundt på eksisterende udstyr eller skal der lige frem købes nyt, er følgende råd gode at have i baghovedet: Fladskærme fylder mindre på borde og informationssøjler, og er derfor lettere at placere optimalt. Placer skærmen, så lysreflekser undgås og sørg for, at skærmen ikke står i modlys. Skærmen står bedst direkte på bordet eller forsænket i bordpladen i en armslængdes afstand fra brugeren. Vær opmærksom på, at børn læser i en afstand på cirka 30 cm voksne i en afstand på mellem 50 og 70 cm. Dagslyset udnyttes bedst ved at anbringe computeren mindst 1½ til 2 meter fra PC er med spil og søgeprogrammer ja, hele computermiljøer er efterhånden blevet en fast del af børnebiblioteket. Mange steder sidder børnene imidlertid med spændte skuldre og dinglende ben. Bibliotekspressen har bedt en afspændingspædagog give et bud på, hvad man kan gøre ved det. vinduet med siden til lyset. Synsretningen må gerne være parallel med vinduet. Tjek skærm, tastatur og bordplade for generende reflekser ved at holde et spejl foran skærm og tastatur. Flyt om nødvendigt rundt på lamperne for at undgå reflekser i skærmen. Stil (flad)skærmen, så dens hældning er parallel med ansigtet. Sørg for at der er plads til, at underarmene kan være støttet ved brug af tastatur og mus. Skub tastaturet cm ind på bordet. Slå benene væk under tastaturet, eller køb et så fladt tastatur som muligt. Plag de bevilgende myndigheder, til de giver efter og køber hæve-sænkeborde, der passer til både høj og lav. pen fungerer. De er anbragt, på samme måde som man ville anbringe et skrivebord. Tastatur, skærm, mus og joystick giver imidlertid kroppen helt andre arbejdsvilkår, end fjer, blæk og papir giver. En anden måde at skrive på Mange tror, at kroppen er klog. Men den er faktisk ret dum, fordi den har svært ved at overføre kropslig læring fra en situation til en anden. Læg for eksempel mærke til, hvordan du selv læser Bibliotekspressen nu og se derefter på pc erne i hjem og på dit arbejde: De fleste anbringer deres skærm helt anderledes, end de læser en trykt tekst! Tilbage til forskellen på skrift og edb-brug. Skrivning og læsning er sansebaserede processer. Når man skriver i hånden, har hele underarmen kontakt med bordet og begge hænder bevæger sig inde foran kroppen. Den ene hånd og arm styrer skriveredskabets bevægelser over papiret, og den anden arm og hånd holder papiret fast. Hånden er let krummet om blyanten, og både hånd og arm hviler på ydersiden. Hånd og underarm er støttet af bordet, så man ikke bruger kræfter på selv at bære arme og hænder. Blikretningen er skråt nedad, som når man læser i en bog. Når man sidder med en bog i hånden, bestemmer man i øvrigt også selv afstanden fra øjne til bogstaver. Når man skriver, kan lyset ikke så nemt blænde. Øjet ved, hvor blyantspidsen befinder sig, fordi øjet får informationer fra stillings- og bevægesanserne. Computerskrivning ophæver relationen mellem skrift og bevægelse, og brugen af mus eller joystick sætter øje-hånd koordinationen ud af funktion. Hånden ved ikke, hvor cursoren er! Øjnene anstrenges, når de skal lede for at lokalisere cursoren på skærmen. Armene er sjældent understøttede, så alle skuldermuskler er konstant spændte. Højre arm er strakt til siden for at bruge musen, klikkefin- 186 bibliotekspressen

15 Kroppen er skabt til store bevægelser. Skader opstår, når man sidder i samme stilling ved maskinen og udfører små bevægelser dagen igennem. geren stritter, så musklerne er på overarbejde. Muse- og tastaturbrug giver en rotation indad i underarme og hænder væk fra armenes yderside. Bevægelsen ser ubetydelig ud, men klemmer ret effektivt underarmenes sener og nerver. Netop nerveafklemning ser ud til at være en af de værste skadevirkninger af pcbrug. Musen er oprindelig designet som et pegeredskab med knapper, og passer ikke til hånden, der er udformet til at blive brugt som griberedskab. Mus og tastatur skal passe til den enkelte bruger i størrelsen, og bordet skal passe i højden for at undgå at overbelaste muskler og led i overkroppen. En pc-skærm er en lysende vertikal flade, hvilket i sig selv er krævende at se på. Nakken bliver anstrengt, hvis skærmen er anbragt i en forkert vinkel. Hoved og hals vejer omkring 8 procent af kropsvægten, hvilket svarer til vægten af en lille bowlingkugle. Der skal derfor ikke så meget til for at belaste nakken, det er nok at knibe øjnene sammen og knække i nakken. Det er i øvrigt en forudsætning, at man kan blindskrift, hvis underarmene skal kunne hvile på bordet, når man skriver. Få mere at vide Relevante oplysninger om indretning af pc-arbejdspladser findes følgende steder: Bekendtgørelser om skærmarbejde findes på Branchesikkerhedsrådet for kontor har gode materialer om indretning af skærmarbejdspladser på På grafiskbar.dk, Branchesikkerhedsrådet for grafiske arbejdspladser, er der flere herlige pjecer: Kontormusen skrivebordets rovdyr, Har du ryggen fri? og Homo Kontororius. Venepumpe- og strækøvelser kan læres med disse små hæfter i hånden: Veltilpas i skulder, nakke og arme, Birgit Dines Johansen, 30 s. ill, kr. 35,00. Venepumpe og stræk, Anne-Marie Olsen, 26 s., ill., kr. 25,00. Hæfterne, der er begge er fra Forlag for Afspændingspædagogik & Psykomotorik, kan bestilles via Fra skrift- til billedkultur Hvis man skal udføre en fysisk færdighed, som motorikken ikke er klar til, vil muskler og led spænde meget for at udføre bevægelserne. Hvis et barn uden sikker finmotorik for eksempel skal bruge en mus eller joystick, er barnet nødt til at spænde voldsomt i arm, hånd og skulderbælte. At»skrive på tastatur og bruge mus kræver fin muskulær koordination og god muskelkontrol. Overgangen fra skriftkultur til billedkultur har generelt ændret måden, vi bruger kroppens sanser på. Den skriftbaserede indlæring vi har kendt indtil nu, er en kropslig og personlig udvikling. Barnet lærer om muskelspænding, koordination, brug af tryk, om øje-hånd koordination og kan nå at gøre sig overvejelser, mens det skriver. Skriftkulturen er baseret på kroppens egne sanser, nærsanserne, altså proprioceptionen. Billedkulturen derimod taler til alle fjernsanserne, eksteroceptionen. Edb og elektroniske spil favoriserer fjernsanserne og overdøver kroppens sanser. Det er en medvirkende faktor til øget stress hos børn, at kroppens egne sanser ikke udvikles godt nok. Børnene lærer ikke at mærke sig selv så godt, som de gjorde tidligere. Krop og tanke hører sammen på en sådan måde, at det også er kroppen, der tænker. Desværre får kroppen sværere ved at tænke klart, når stresshormonerne tager over. Når børn og voksne er opslugt af skærmen, glemmer de tid og sted. Kroppens indhold af stresshormoner øges, når barnet bliver opslugt af spil og det overhører signalerne fra kroppen, om at den har brug at få strakt de forkrampede muskler, har brug for bevægelse eller for pause. Musklerne spænder konstant og barnet får ondt i maven og hovedpine. Når kroppen gennem længere tid har været præget af stress og muskelspænding, bliver hjernen dum, så barnet til sidst også får sværere ved at koncentrere sig. Små sofakartofler Det er efterhånden godt dokumenteret, hvor vigtigt det er at bevæge sig. På trods af dette, bevæger børn sig mindre og mindre, og mange bliver rene sofakartofler. Børnebibliotekarer kan hjælpe ved at være med til at lære børnene tre vigtige og gode pc-råd: skift arbejdsstilling, bevæg og stræk kroppen og hold mange pauser! Den bedste siddestilling er som bekendt en anden. Skaf borde og stole, der opfordrer kroppen til at skifte arbejdsstilling. Prøv for eksempel med en siddebold, der konstant udfordrer den siddende til at bruge kroppen aktivt. Hæng plakater med øvelser for pc-brugere op. Lær selv nogle gode stræk- og venepumpeøvelser, og vis børnene, hvordan de kan nemt kan få gang i kredsløbet. Og sæt gerne tidsgrænser for børnenes pc-brug. Efter en halv time foran skærmen, er det godt med en brain-break. Ea Suzanne Akasha er formand for Danske Afspændingspædagoger. ILLUSTRATION: HENDRICKE HELSTED bibliotekspressen

16 s Nye Stillinger Stillingsopslag indsendes til: Opslaget bringes i standardopsætning, med mindre reproklart materiale indleveres. Nærmere oplysninger fås hos Ingelise Dyrlund Frederiksen på tlf eller på internetadressen: Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 8/2004 Udkommer 12. maj Sidste indleveringsdag 26. april kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 26. maj Bibliotekspressen 9/2004 Udkommer 26. maj Sidste indleveringsdag 10. maj kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 9. juni Bibliotekspressen 10/2004 Udkommer 22. juni Sidste indleveringsdag 7. juni kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 7. juli Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF s godkendelse. B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. C: Ansøgere bedes kontakte BF s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling. NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet! Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overenskomst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S. Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg. Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen. Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen). Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår. Medlemsmøder: BF og Strukturkommissionen Bibliotekarforbundet inviterer til 4 medlemsmøder rundt omkring i landet om konsekvenserne af Strukturkommissionen og de (amts)kommunale strukturændringer. Hvad er BF s syn på de bibliotekspolitiske udfordringer? Hvilke løn- og ansættelsesmæssige konsekvenser vil de kommende kommunesammenlægninger få? Torsdag den 3. juni 2004 kl på Det Nordjyske Landsbibliotek, Rendsburggade 2, Aalborg Mandag den 7. juni 2004 kl på Odense Centralbibliotek, Odense Banegård Center, Odense Mandag den 14. juni 2004 kl i Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade 4, Kolding Tirsdag den 15. juni 2004 kl på Roskilde Bibliotek, Dr. Margrethes Vej 15, Roskilde Der serveres sandwich fra kl ved alle møderne. Tilmelding senest 1 uge før hvert arrangement. Deltagergebyr: Gratis. Målgruppe: Alle medlemmer af BF. Begrænset deltagerantal. Arrangør: Bibliotekarforbundet Tilmeld dig via Kalenderen på hvor arrangementerne er listet i den elektroniske kalender under juni års jubilæum Gytha Bergmann fejrede sit 25 års jubilæum i Bibliotekarforbundet den 24. april i år. Det jubilæum betyder samtidig, at medlemmer i 25 år altid har kunnet regne med Gytha Bergmanns råd og vejledning i sager, der drejede sig om alt fra adresseændringer, nye arbejdsforhold eller barsel. Gytha Bergmann blev ansat i Bibliotekarforbundet i Dengang foregik registreringen af medlemmerne på kartotekskort, som skulle udfyldes med letlæselig skrift. I dag servicerer Gytha Bergmann medlemmerne med hjælp fra et avanceret databasesystem. 188 bibliotekspressen

17 Knowledge and Change NORD I&D Det er titlen på den konference, som finder sted den september 2004 i Aalborg. Konferencen afholdes hvert 3. år i et af de nordiske lande og er et af de vigtigste arrangementer, som beskæftiger sig med information og videnmanagement. Denne gang er det Danmarks Biblioteksskole, der står bag arrangementet. Konferencen fokuserer på viden og forandring. Formålet er således at præsentere væsentlige aktuelle spørgsmål som: Hvordan kan viden organiseres så den fremmer innovative tiltag i en organisation? Hvordan anvender organisationer de interne videnressourcer i de kreative processer og i konkurrencesituationer? Hvordan kan de medarbejdere, der arbejder professionelt med information bidrage til læring i organisationen? Papers er optaget efter en omhyggelig udvælgelsesprocedure og fordeler sig på 4 temaer: Vidensorganisation Videndeling Læring Virksomhedsinformation Konferencen byder desuden på præsentationer fra inviterede keynote speakers. Derudover er der lejlighed til at møde og evt. knytte kontakter til personer, som arbejder professionelt med information i Danmark eller i udlandet. Den 12. NORD I&D konference afholdes som nævnt i Aalborg på Hotel Hvide Hus, tæt på centrum. Hotellet har udarbejdet et specielt tilbud vedr. overnatning og forplejning i løbet af konferencedagene. Se nærmere på Tilmelding: Inden 31. maj: kr. Redaktionelt stof mailes til bibliotekspressen@bf.dk bibliotekspressen

18 Araberes hjemve giver læselyst Arabere, som lever i eksil i Danmark, er nysgerrige læseheste, når det kommer til arabisk kogekunst og historie, som kan få dem til at genopdage deres kultur. Derfor står disse bøger højt på ønskelisten, når Indvandrerbiblioteket køber arabiske bøger til de danske folkebiblioteker på Cairo International Book Fair. tekst og foto CHRISTINE DRUD Arabisk musik knitrer i højttalerne fra den ene stand, mens æstetisk indbundne bøger med et religiøst indhold ligger stablet på et bord i nabostanden. Vi er på Cairo International Book Fair 2004, som nu for 36. gang kan kalde sig den største bogmesse i den arabiske verden. Bogmessen er en hel fortælling i sig selv. Et 1001 nats eventyr af oplevelser og et tivoli lige så magisk som indholdet i de arabiske børnebøger. Denne messe fordelt over et hav af haller er arbejdsplads for bogindkøbere fra Indvandrerbiblioteket i Danmark. Med en ønskeseddel i hånden fra adskillige danske folkebiblioteker er bibliotekar May Tchelebi og sektionsleder Benedikte Kragh-Schwarz fra Statsbiblioteket/Indvandrerbiblioteket godt i gang med dette års udvælgelse af arabisk litteratur. Deres vurdering og valg af bøger får betydning for hvilken litteratur, der havner til fri baglæns bladren på de danske biblioteker. Et valg, som langt fra er tilfældigt. Fra kogebøger til samfundsgeografi Graviditet, kogekunst, geografi, kærlighed og historie er nogle af de mest efterspurgte temaer, når de danske flygtninge og indvandrere tager på biblioteket. Den arabiske gruppe er ligeså differentieret som den danske, og der skal være noget for alle. - Vi køber let triviallitteratur til de læsesvage kvinder. Vi tror på, at bare det at læse noget, styrker din modtagelighed, selv om det ikke er intellektuel læsning, siger sektionsleder Benedikte Kragh-Schwarz. Valget af den mere intellektuelle litteratur er også godt gennemtænkt. Bibliotekar May Tchelebi har selv levet i eksil fra sit hjemland Syrien i tredive år og ved, hvad eksilaraberne savner. Fordi de nu er på afstand, vil de gerne genopdage deres hjemland og kultur. Hjemme har de måske aldrig hørt efter i historie- og geografitimen, men i eksil søger de svar, siger May Tchelebi. Og netop her er det vigtigt, at bøgerne om hjemlandet er aktuelle. Tal på den arabiske litteraturproduktion Ikke færre end 17 procent af alle arabiske bøger har et religiøst indhold sammenlignet med et globalt gennemsnit på fem procent. Arabisk tales af 284 millioner mennesker. Alligevel oversættes der hele fem gange så mange bøger til græsk, et sprog, som kun tales af 11 millioner. En bestseller i den arabiske verden sælger ikke mere end 5000 eksemplarer. I den arabiske verden trykkes dagligt 53 aviser pr indbyggere. Gennemsnittet i den vestlige verden er på 285 aviser pr indbyggere. (Kilde: United Nations Devolpment Programme, UNDP, Arab Human Development Report 2003.) 190 bibliotekspressen

19 - Indvandrere eller folk, som lever i eksil, har en tendens til at beholde et statisk billede af det samfund, de forlod. De er fysisk afskåret fra deres hjemland og har ikke mulighed for at følge med. I stedet for konservativ litteratur køber vi litteratur, som afspejler den udvikling, der er sket i hjemlandet, siger May Tchelebi. Hjemve går i maven Netop kogebøger er en eftertragtet vare. Det har May Tchelebi en antropologisk forklaring på: - Hjemve går gennem maven, og det er ikke noget at kimse af. Tænk bare på eksildanskere, som savner rugbrød. Mad er som en moderbinding, siger May Tchelebi med et smil på læben og nævner samtidig, at man ved at få mødrene ind på biblioteket også gør det naturligt for børnene at bruge biblioteket. For netop kontakten til børn og unge er en høj prioritet, når Indvandrerbiblioteket har ordrelisten med til Egypten. - Vi køber en masse børnebøger på arabisk. Politikerne sætter ofte spørgsmålstegn ved vigtigheden af modersmålsundervisning, men det gør forskere og fagfolk ikke. Både psykologisk og rent identitetsmæssigt får børnene en masse ud af at kunne deres modersmål. Og rent sprogligt får de også lettere ved at lære dansk, konkluderer Benedikte Kragh- Schwarz, som hvert år føler, at de må købe lettere og lettere litteratur, fordi læsefærdighederne er faldet blandt de arabiske børn og unge. Når Indvandrerbiblioteket køber videoer og arabisk popmusik er det både for at bevare kontakten til de arabiske unge og for at give dem med en mindre sproglig ballast et arabisk alternativ til bøgerne. Livet uden lånerkort I Danmark har vi haft lånerkort siden 1960 erne, men det er færreste i den arabiske verden, der er begavet med et sådant. Ofte er de få offentlige biblioteker, som findes i Egypten, børnebiblioteker forbeholdt borgerskabet, og man skal være usædvanlig heldig, for at støde ind i én af de få libanesiske bogbusser. - Hvis folkebiblioteket var en realitet i den arabiske verden ville man også give de fattigste en mulighed for at læse bøger, siger May Tchelebi, som her peger på et grundlæggende problem i den arabiske verden. Nemlig fattigdommen. En fattigdom som ikke mindst spiller ind på udvalget af bøger i den arabiske verden. En nedadgående købekraft og et højt antal analfabeter gør det langt fra til en fryd at være arabisk forfatter. At der ikke er folkebiblioteker, som kan aftage bøgerne, gør det endnu mindre lukrativt at sælge bøger. Litteratur kan være en farlig cocktail May Tchelebi er alligevel generelt godt tilfreds med udvalget af bøger skrevet på arabisk. Et udbud, der da også er et paradis sammenlignet med tilgængelig litteratur på somali eller urdu, som Indvandrerbiblioteket også køber til de danske biblioteker. Alligevel ser hun hurtigt, hvordan verdenspolitik spiller ind på udbuddet af de arabiske bøger. - Tidligere var der en produktion af litteratur i Afghanistan, men nu er den stort set ikke-eksisterende. Lige sådan har Irak heller ikke produceret bøger de seneste år, siger May Tchelebi. Ifølge UNDP s rapport Arab Human Development Report 2003 om det arabiske videnssamfund er det dog ikke kun de arabiske lande, der lægger scenen for storpolitik, som sparer på tryksværten. Statistik i rapporten viser, at selv om den arabisktalende verden udgør 284 millioner mennesker, er en bog på arabisk allerede en bestseller, når den har solgt 5000 eksemplarer. Rapporten fortæller med andre ord historien om et arabisk videnssamfund, som engang var verdensførende, men nu består af skræmmende få læsere. Ifølge rapporten forøger censur og bureaukratiske procedu- Alt fra børnebøger i pixi-størrelse til forgyldte leksika er at finde på Cairo Internationale Bogmesse. De lagerstore haller og udendørs stande tiltrækker besøgende fra hele verden. På modsatte side er 20-årige Yassmin El-Hadidy, som er tilmeldt islamiske studier på universitetet, taget på bogmesse for at finde computerbøger. FOTO: CHRISTINE DRUD bibliotekspressen

20 rer omkostningerne for udgiverne væsentligt, og censur er dermed med til at holde udbuddet nede. - Som forfatter er det da med i overvejelserne, om du vil havne i fængsel, når du skriver en kritisk bog om sex, religion eller politik. Det kan være decideret livsfarligt at skrive frit fra leveren, derfor bruges metaforer hyppigt, ligesom den fantastiske genre dyrkes ekstra, når forfattere beskæftiger sig med disse emner, siger May Tchelebi. De arabiske digte, fagbøger og børnelitteratur Arabiske læsere elsker generelt digte! Indtil det 20. århundrede var det hovedsagelig kun digte, som blev udgivet i den arabiske verden. Den første roman udkom ikke før Fagbøger om sex og samliv, graviditet, børneopdragelse og navnebøger er meget efterspurgte af arabere i eksil. Det kan være en stor hjælp selv at kunne læse om en sygdom på arabisk, så man senere har mulighed for at finde det rigtige danske eller engelske navn. Den arabiske børnelitteratur har forandret sig meget positivt siden 1960 erne. Tidligere var det meget opbyggelige og moraliserende bøger a la Den Store Bastian eller bøger om kendte personer i islam. Nu er det vanskelige sprog erstattet med mere eksperimenterende litteratur og relevante emner for børnene som jalousi overfor lillebror. Kun dårlige kvinder skriver om sex Netop i den fantastiske genre finder vi den egyptiske forfatterinde Salwa Bakr, som har udgivet noveller og romaner på arabisk siden Som forfatter til modig kvindelitteratur, kender hun godt til censuren i den arabiske litterære verden. Salwa Bakr mener dog ikke, at det er den lovmæssige censur, som er det største problem. - Der er to forskellige slags censur. Censuren, som er stadfæstet i loven, og så den mest indflydelsesrige censur den, som eksisterer i skribenten selv. Mange forfattere er bange for at skrive om menneskelige værdier, ikke mindst sex. Hvis jeg som kvinde skriver om sex, er jeg jo en dårlig kvinde i manges øjne, siger Salwa Bakr, som netop har holdt foredrag på bogmessen og også er én af de forfatterinder, som May Tchelebi er særligt opmærksom på i forhold til nye udgivelser. - De fleste arabiske forfattere betaler penge for at få deres bøger trykt. Arabiske forfattere lider under fraværet af læsere. Hvis jeg laver en kogebog i stedet for en novelle, bliver jeg fantastisk rig. Kogebøger og computerbøger sælger bare bedre. Ikke nødvendigvis på grund af censur, men på grund af efterspørgslen,«siger Salwa Bakr. Heldigvis behøver eksilaraberne i Danmark ikke at spekulere i økonomi, når de skal vælge hvilken bog, de skal tage ned fra hylden på det danske bibliotek. Alt fra den praktiske vejledning i selvrealisering til kriminalromanen er gratis. Christine Drud er freelancejournalist. BF føler sig snydt af KL af LONE ROSENDAL BF anlagde som bekendt en voldgiftssag mod KL, idet vi var uenige med KL omkring indholdet af aftalen ved OK-02 om vagttillæg. Uenigheden gik på tilbagefaldsreglen. Hvis man ikke lokalt kunne aftale honorering for aften-, lørdags-, søndags- og bogbustjenester, så faldt man tilbage på et årligt funktionstillæg på 5000 kroner ( niveau). KL mente, at beløbet skulle gradueres efter beskæftigelsesgraden, og at en lørdag skulle forstås som en lørdag efter klokken 12. Det var BF uenig i. Opmanden, højesteretsdommer Poul Søgaard, har ikke givet BF medhold i vores opfattelse af resultatet ved OK-02. Han fastslår, at et funktionstillæg også når det vedrører honorering for vagtbelastning gradueres efter beskæftigelsesgraden, og at en fravigelse fra dette princip kræver udtrykkelig hjemmel i overenskomsten. Dernæst fastslår han, at det efter bevisførelse ikke kan statueres, at der i overenskomsten er sket ændringer i kriterierne for tildeling af vagttillæg i forhold til tidligere, hvorfor en lørdag fortsat er lørdag efter klokken 12. BF er ikke enig med ham, men tager resultatet til efterretning. Efter BF s opfattelse er der tale om en efterrationalisering fra KL s side. Under forhandlingerne var det BF s klare opfattelse, at det var en forudsætning for aftalen, at beskæftigelsesgraden ikke skulle spille ind i forbindelse med honorering for skæve arbejdstider. Også selv om man»teknisk«valgte at kalde tillægget et»funktionstillæg«. Honorering af skæve vagttider har aldrig været forbundet med beskæftigelsesgraden! Det er derfor fortsat BF s opfattelse, at det var en forudsætning for aftalen omkring et centralt vagttillæg, at der ikke blev sondret mellem, om man var deltids- eller fuldtidsansat, idet erfaringen viser, at mange deltidsansatte har lige så mange vagter som de fuldtidsansatte. BF vil stille krav om forbedring af vagttillæg ved OK-05. BF opfordrer til, at man lokalt indgår vagttillægsaftaler, hvor beløbene ikke gradueres, eller der sker omfordeling af vagter blandt de ansatte. Da kommunerne allerede har gradueret tillægget, vil der ikke skulle betales penge tilbage. Allerede indgåede lokalaftaler gælder fortsat efter deres indhold. Lone Rosendal er jurist og konsulent i BF s Faglig Afdeling. Regning fra Ringsted Jette Holten-Rasmussen er tillidsrepræsentant på Ringsted Bibliotek. Hun kalder gradueringen for uretfærdig og frustrerende, og hun opfordrer til, at BF gør noget ved problemerne ved de næste overenskomstforhandlinger. Selv vil hun forsøge at indgå en lokal aftale med kommunen. - Vi har tre deltidsansatte, hvoraf de to før fik kroner i tillæg, men efter deltidsgradueringen kun får 3.500, fortæller hun. 192 bibliotekspressen