Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats

Transkript

1 Beskæftigelsesregionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark samt Hovedstaden & Sjælland 24. februar 2011 Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats Aktivering på en virksomhed er den bedste vej til at bringe ledige i job. Det særlige forsøg med virksomhedscentre samt evalueringen af Ny chance til Alle har vist, at det også gælder for ledige længere væk fra arbejdsmarkedet. Styrket fokus på den virksomhedsrettede indsats herunder udbredelsen af virksomhedscentre - er dermed et centralt element i beskæftigelsesindsatsen. Virksomhedscentre Alle jobcentre er med i en 2-årig kampagne for at etablere flere virksomhedscentre. Der er tale om et virksomhedscenter når: En offentlig eller privat virksomhed forpligter sig til at stille mindst 4 faste pladser til rådighed til virksomhedsaktivering for kontant- eller starthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2. Én mentor fra virksomheden og en virksomhedskonsulent fra jobcentret har ansvar for alle forløb i virksomhedscentret Der kan knyttes individuelle eller fælles understøttende aktiviteter til virksomhedscentret som fx sprogundervisning, motion/ træning og psykologhjælp. Se mere om virksomhedscenterkampagnen på Med henblik på fortsat at understøtte og inspirere jobcentrene til en styrket virksomhedsrettet indsats har de fire beskæftigelsesregioner indsamlet gode eksempler på den virksomhedsrettede indsats. Eksemplerne er hentet i følgende jobcentre: Aalborg med et konkret eksempel på et virksomhedsrettet aktivt tilbud Viborg vedr. anvendelse af virksomhedscentre Middelfart vedr. tilvejebringelse af relevante, fleksible løntilskudspladser og anvendelse af forkortede løntilskudsperioder Ringsted vedr. anvendelse af virksomhedscentre Beskæftigelsesregionerne håber, at de fire eksempler kan inspirere øvrige jobcentre i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den virksomhedsrettede indsats.

2 Eksempel 1 - Jobcenter Aalborg - Et konkret eksempel på et virksomhedsrettet aktivt tilbud Resultatbeskrivelse Med projektet Fra Sport til Job har Jobcenter Aalborg skabt flotte resultater for en målgruppe, der kræver en særlig indsats. Projektet har således i løbet af det første halvandet års levetid været i kontakt med 114 unge. Ud af dem er 20 nu i gang med en uddannelse, 11 har fået et fritidsjob og 30 har fået et egentlig ordinært job. Desuden er projektet interessant, da der er tale om et nyskabende initiativ. Jobcentret samarbejder tæt med fodboldklubben AAB, som så får inddraget erhvervslivet til at tage et større ansvar for målgruppen. Jobcenterets strategi CABI har på baggrund af gode resultater med et projekt mellem Brøndby Kommune og Brøndby IF været igangsætter til, at Aalborg Kommune sammen med AAB gennemfører et tilsvarende projekt. I samarbejde med Aalborg Kommune og Jobcenter Integration får fodboldklubben AAB unge nydanskere i arbejde hos klubbens sponsorer samt andre virksomheder i deres netværk. Projektet er målrettet unge med anden etnisk baggrund end dansk og har til formål at skabe bedre integration. Fodboldklubben er med projektet både en vejviser til uddannelse, job til voksne ledige og fritidsjob til unge. Målgruppen er alle i alderen år med bopæl i Aalborg Øst, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Mange unge med indvandrerbaggrund har ikke det rette netværk og forudsætningerne til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. De har brug for et skub i den rigtige retning, og det kan de få via projektet. AAB kan med sit stærke brand åbne døre i erhvervslivet, der kan hjælpe de unge i job, som det traditionelle system ikke kan gøre. Organisering af indsatsen Aalborg Kommune finansierer en medarbejder, som er ansat af AAB. Denne projektmedarbejder opsøger unge med anden etnisk baggrund, som spottes i foreningen eller i lokalområdet. Det kan være i boligforeningerne eller i andre sociale sammenhænge. Kun sjældent er det jobcentret, som tager kontakt til projektmedarbejderen. I stedet er det projektmedarbejderen, som gennem sit netværk og kontakten til målgruppen tager kontakt til jobcentret for at afklare, om det er personer, som er kendt af jobcentret. Indsatsen Når projektmedarbejderen har fået kontakt til den unge, opsøger han sammen med den unge arbejdspladser i lokalområdet med henblik på at finde en passende plads. Tanken var oprindeligt, at det skulle være AAB s sponsorer, som skulle være aftagervirksomheder. Det har - især i krisen - vist sig været vanskeligt alene at støtte sig til sponsorkorpset, så derfor opsøger projektmedarbejderen selv med stor succes lokale virksomheder, som vil give de unge mennesker en chance. Alene det at opsøge virksomhederne som ansat af AAB og med AAB s stærke brand i ryggen, åbner mange døre, hvor det ellers ville være vanskeligt for jobcentret at komme ind. På samme måde er det en styrke i projektet, at det er en AAB-ansat, som tager kontakt til den unge det er ikke en myndighed eller jobcentret - men en person fra en forening med et positivt brand. På den måde får man kontakt med unge og virksomheder, som det ellers ville være vanskeligt at nå. Styring og opfølgning 2/10

3 Projektet følges af en styregruppe, som holder kvartalsvise møder. Til disse møder foreligger hver gang en rapportering om fremdriften i projektet. Der er tale om et 3-årigt projekt. Der er fortsat 1½ år tilbage af projektperioden. Ressourcer Der er afsat løn til én projektmedarbejder i 3 år til projektet. Rammebetingelser Der har kunnet konstateres stigende problemer med de unge i Aalborg Øst, især unge med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet er et forsøg på på en utraditionel måde og i et nyt regi at håndtere de unge og bringe dem i en positiv kontakt med arbejdsmarkedet. Kontaktoplysninger Thomas Lohman Brasen, Jobcenter Aalborg, mail [email protected] 3/10

4 Eksempel 2 - Jobcenter Viborg - Anvendelse af virksomhedscentre Resultatbeskrivelse Virksomhedscenterkampagnen har to overordnede mål, der skal nås senest juni Mål 1: I december 2010 var 142 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud, svarende til en målopfyldelse på 114 pct. Mål 2: I november 2010 var selvforsørgelsesgraden 4 uger efter ophør i virksomhedscenter 15 pct. dvs. tæt på det fastlagte mål på 20 pct. Generelt har Jobcenter Viborg har styrket den virksomhedsrettede aktivering i det seneste år. Antallet af virksomhedsaktiverede (match 2) er næsten tredoblet fra december 2009 til december 2010 Jobcentrets strategi Ledelsen i Jobcenter Viborg har prioriteret virksomhedscenterkampagnen højt og fulgt resultaterne af kampagnen tæt. Samtidig er der generelt et stærkt fokus på den virksomhedsrettede indsats i jobcentret. Den klare strategi på området har medvirket til en markant stigning i antal ledige i virksomhedsrettet aktivering. Organisering af indsatsen Jobcentret har etableret to medarbejderteams, der arbejder specifikt med kontanthjælpsmodtagere. Derudover har jobcentret udpeget en fælles tovholder, der er tilknyttet de to teams. Tovholderens opgaver er at: - sikre indgåelse af aftaler med virksomheder, herunder honorering af virksomhederne - koordinere indsatsen internt i jobcentret og i forhold til virksomhederne - opbygge enkle procedurer, der sikrer et smidigt flow mellem jobkonsulent og sagsbehandler i visitationen af kandidater til pladserne i virksomhedscentrene, så pladserne løbende udnyttes fuldt ud - sikre, at anvisningerne og anbefalingerne fra drejebogen, jf. nedenfor, er indarbejdet i nødvendigt omfang i de interne procedurer i jobcentret Indsatsen Jobcentret har over de seneste år opbygget et stort netværk af virksomheder, der har tilkendegivet interesse i at medvirke til at bringe ledige herunder sygemeldte og ikkearbejdsmarkedsparate tilbage på arbejdsmarkedet. Dette netværk har jobcentret trukket meget på, og vil gøre det yderligere fremover. Derudover har jobcentret udarbejdet en drejebog for etablering af virksomhedscentre mhp. at sikre et fælles udgangspunkt for dette. Jobcentret udbetaler ikke økonomisk kompensation til virksomheder, der opretter almindelige virksomhedspraktikker. Der kan dog indgås aftale om betaling til en virksomhed, der leverer en indsats for flere ledige med komplekse problemstillinger, som f.eks. tilbydes tæt opfølgning, optræning og afklaring, og hvor virksomheden giver skriftlige tilbagemeldinger til jobcentret vedr. vurderinger og udviklingspotentialer hos den ledige. Udgangspunktet for honoreringen er således, at honoraret skal afspejle kompleksiteten i den lediges situation og indsatsens intensitet. Det skal samtidig tilskynde til også at ansætte ledige lidt længere væk fra arbejdsmarkedet. Jobcentret finansierer opkvalificering af mentorer via uddannelse og mentornetværk. Herudover kan jobkonsulent og mentor aftale, at mentor frikøbes af jobcentret i op til 2 timer pr. 4/10

5 uge, hvis kandidaten har særlige problemstillinger, der kræver en ekstraordinær indsats og instruktion. Jobkonsulenten foretager personlig opfølgning på hver enkelt kandidat en gang om ugen. Samtidig afholdes et månedligt opfølgningsmøde typisk på virksomheden - med kandidater, mentor og jobkonsulent, hvor forløbet evalueres, og der aftales delmål for det videre forløb. Styring og opfølgning Jobcentret udarbejder hver måned en generel statusoversigt over jobcentrets mål og resultater. Mål og resultater fra virksomhedscenterkampagnen indgår i denne oversigt, der udsendes til alle medarbejdere med kommentarer fra ledelsen ros såvel som påpegning af forbedringsmuligheder. Kontaktperson Afdelingsleder Charlotte Burvil, Jobcenter Viborg. 5/10

6 Eksempel 3 - Jobcenter Middelfart - Tilvejebringelse af relevante fleksible, løntilskudspladser og anvendelse af forkortede løntilskudsperioder Resultatbeskrivelse Anvendelsen af forkortede løntilskudsperioder er et relativt nyt initiativ i Jobcenter Middelfart, og der er derfor ikke produceret resultat- eller effektmålinger på nuværende tidspunkt. Jobcenteret forventer, at den forkortede løntilskudsperiode har en positiv effekt på de ledige i form af en mere aktiv jobsøgning og dermed mindre risiko for, at de fastholdes i ledighed på grund af lange aktiveringsforløb. Jobcentrets strategi De afkortede løntilskudsperioder er etableret på baggrund af en ledelsesbeslutning, som gennem beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget har fået politisk accept. Strategien har været at øge muligheden for at tilbyde ledige virksomhedsrettet aktivering på en måde, som sikrer, at de igennem hele forløbet bevarer deres fokus på aktiv jobsøgning. Organisering af indsatsen Anvendelsen af kortere løntilskudsperioder har ikke krævet store ændringer i jobcenterets organisering eller arbejdsgange. På baggrund af en liste fra Lønkontoret over til- og afgange fra løntilskudsstillinger har én jobkonsulent ansvaret for at ajourføre sagsbehandlerne med informationer om, hvilke løntilskudsstillinger der aktuelt er tilgængelige. Sagsbehandlerne behandler på vanlig vis de praktiske forhold omkring løntilskudspladserne ved at vurdere, hvilke pladser der er relevante for den enkelte ledige, hvor længe løntilskudsperioden skal vare m.m. Indsatsen Varigheden af en offentlig løntilskudsstilling er blevet forkortet til højst at vare et halvt år. Private løntilskudsstillinger er forkortet til at vare mellem tre og seks måneder. Varigheden af den konkrete løntilskudsperiode vurderes individuelt, således at den ledige får nøjagtigt det tilbud (med den varighed), som han/hun har behov for. For ledige, der har været langt væk fra arbejdsmarkedet, kan perioden vare alle seks måneder, mens ledige med andre behov og erfaringer tilbydes kortere løntilskudsperioder. Det er som udgangspunkt forventningen at arbejdspladsen, der har taget imod en ledig i løntilskud, enten ansætter den ledige efter endt forløb eller bidrager til at udvide den lediges netværk inden for branchen og dermed chancerne for job. Arbejdspladserne støtter de kortere løntilskudsperioder og har således ikke følt sig belastede af en hyppigere udskiftning af de ledige. Den forkortede løntilskudsperiode sikrer, at der hele tiden er fokus på det næste skridt for at få den ledige i ordinært arbejde igen. Herunder at den lediges motivation for jobsøgning bevares. 6/10

7 Styring og opfølgning Jobcenter Middelfart planlægger at udarbejde redskaber til at følge effekten af de afkortede løntilskudsperioder. For at kunne følge, hvordan løntilskudsjobbet forløber, overvejer jobcenteret fremover at supplere med møder på jobcenterets Job og Kompetencehus, hvor den ledige samtidig kan understøttes i en fortsat aktiv jobsøgning. Møderne kan eksempelvis afholdes hver 14. dag. På jobcenteret følger ledelsen løbende op på anvendelsen af løntilskudsstillinger. På baggrund af en liste udarbejdet af Lønkontoret, med en oversigt over til- og afgang fra løntilskudspladserne vurderes det, hvor stor en del af den offentlige løntilskudskvote der anvendes, hvem, der er i løntilskud hvor, hvilke typer stillinger, der anvendes og efterspørges osv. Ressourcer Det har ikke været nødvendigt at tilføre jobcenteret ekstra ressourcer for at kunne håndtere de afkortede løntilskudsperioder. Arbejdsgangene er ændret, men selve arbejdsbyrden er ikke steget. Rammebetingelser Projektet med at reducere risikoen for, at ledige i løntilskud fastholdes i ledighed, har desuden den sidegevinst, at flere ledige kan drage nytte af løntilskudspladserne. I takt med at der i løbet af de seneste år er kommet flere ledige, har der været behov for at etablere flere virksomhedsrettede tilbud til de ledige. At forkorte løntilskudsperioderne både offentligt og privat er netop en måde at give flere ledige mulighed for at opbygge erfaringer, netværk og kompetencer på arbejdsmarkedet. Kontaktoplysninger Souschef Dennis Rasmussen, Jobcenter Middelfart, tlf /10

8 Eksempel 4 - Jobcenter Ringsted - Anvendelse af virksomhedscentre Resultatbeskrivelse Jobcenter Ringsted har generelt stor fokus på den virksomhedsrettede indsats, herunder for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere og anvendelse af virksomhedscentre. Det har medført, at: Jobcenter Ringsted har øget antallet af indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere i virksomhedsrettet aktivering med 123 pct. fra juni 2009 til december Jobcenter Ringsted har 54 indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere i virksomhedsrettet aktivering i januar 2011 dermed er målet i virksomhedscenterkampagnen i juni 2011 på 54 nået Selvforsørgelsesgraden 4 uger efter endt aktivering i Jobcenter Ringsted ligger på 12,5 pct. i november mod et mål i juni 2011 på 20 pct. Til sammenligning er selvforsørgelsesgraden i Østdanmark 4 uger efter endt aktivering 11,6 pct. En del af den virksomhedsrettede aktivering for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere sker via virksomhedscentre. Jobcentret har indtil videre - udover anvendelsen af individuelle praktikpladser - indgået aftaler med tre virksomheder om hver at stille 4 pladser til rådighed for jobcentret til kontantog starthjælpsmodtager i matchgruppe 2. Virksomhedscenteraftalerne omfatter frikøb af en mentor, som virksomheden stiller til rådighed 10 timer om ugen. På baggrund af disse resultater er Jobcenter Ringsted i september 2010 udpeget som gazelle jobcenter i forbindelse med virksomhedscenterkampagnen. Strategi I Jobcenter Ringsted er der generelt fokus på virksomhedsrettet aktivering af borgere på offentlig forsørgelse. Det gælder også for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere, hvor anvendelsen af virksomhedscentre prioriteres højt - særligt i forhold til unge under 30 år og kontant- og starthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer. Jobcentret har således også opstillet mål for antal virksomhedscentre i Beskæftigelsesplanen for Jobcentrets strategi om at anvende virksomhedscentre til borgere i matchgruppe 2 er forankret på politisk niveau og er godkendt i det politiske udvalg. Jobcentret har stor fokus på udvælgelsen af virksomheder til virksomhedscentre. Afdækning af målgruppen for placering i virksomhedscentre har derfor været central ligesom rummelighed på virksomheden vurderes forud for etablering af et virksomhedscenter. Jobcentret har endvidere lagt stor vægt på, at borgere i virksomhedscentre modtages som en ligeværdig medarbejder på arbejdspladsen og så vidt muligt fungerer som enhver anden medarbejder. Herudover prioriterer jobcentret virksomheder, hvor der er mulighed for varierede arbejdsfunktioner. Jobcentret har prioriteret først at have formaliteterne omkring virksomhedscentrene på plads inden selve etableringen og driften af centrene. I forlængelse heraf har jobcentret udarbejdet en køreplan for etablering af virksomhedscentre. Planen omfatter bl.a. strategien for screening af virksomheder, kontakten mellem virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere samt visitationsgange i jobcentret, som skal sikre et flow til virksomhedscentrene. Organisering af indsatsen 8/10

9 Virksomhedscenterindsatsen i Jobcenter Ringsted varetages af to virksomhedskonsulenter, som samtidig fungerer som tovholdere. Konsulenterne matcher de visiterede borgere til et virksomhedscenter, og følger jævnligt op på borgerens forløb i praktikken, dels via personligt fremmøde på virksomheden men også telefonisk. Visitationen af match 2 borgere til virksomhedskonsulenterne sker via flere kanaler. Jobcentres 7 sagsbehandlere, der arbejder med kontant- og starthjælpsmodtagere samt jobcentrets 4 sagsbehandlerne i ungeenheden har en central rolle i forbindelse med visitationen til praktikpladserne. Herudover foregår visitationen fra Midtsjællands AktiveringsCenter (MAC) via en virksomhedskonsulent. Endelig opfordrer jobcentret de eksterne leverandører til at benytte virksomhedscenterforløb, hvis man vurderer, at en borger er klar til det. Jobcentret har udarbejdet et faktaark over virksomhedscentrene, hvor jobprofil og arbejdsopgaver i centrene er beskrevet. Faktaarket benyttes internt i jobcentret af sagsbehandlerne til at få viden om virksomhedscentrene. Herudover anvendes beskrivelserne i dialogen med borgeren. Jobcentret anvender regneark til at registrere start- og sluttidspunkt for match 2 borgere, der er i praktik i et virksomhedscenter. Dette giver overblik over anvendelsen af virksomhedspladserne og hermed også over ledige pladser. Derudover gør jobcentret brug af en kandidatbank, som har til formål at sikre en høj belægningsgrad af praktikpladserne. Sagsbehandlere opfordres således til løbende at visitere match 2 borgere til kandidatbanken, hvor borgerne kommer på en venteliste, indtil der er ledige pladser i et virksomhedscenter. Herudover følger konsulenterne op på praktikpladserne hver uge og melder status for brugen af pladserne ud internt i jobcentret samt til ledelsen. Herefter arbejdes der målrettet med at fylde de ledige pladser op via visitationskanalerne. Hvis pladserne ikke besættes snarest herefter, går jobcenterchefen ind i sagen. Jobcentret forsøger dermed også at tage højde for de udfordringer, der måtte være i forhold til selve visiteringen til virksomhedscentrene. 9/10

10 Indsatsen Virksomhedscentre indgår som et centralt element i Jobcenter Ringsteds tilbudsvifte sammen med individuel virksomhedspraktik og løntilskud. Jobcenteret har særlig fokus på anvendelse af virksomhedscentre til unge samt som en tidlig indsats for kontanthjælpsmodtagere, der kommer fra sygedagpenge. Jobcenteret har gode erfaringer med at anvende virksomhedscentre til indsatsklare med en række forskellige problemstillinger, herunder misbrugere, men stiller som regel krav om en vis mødestabilitet, før en borger visiteres til et virksomhedscenter. Inden opstarten i virksomhedscenteret har borgeren som regel en samtale med den virksomhedskonsulent, der har ansvaret for opfølgningen på de borgere, der er i virksomhedscenteret. Formålet med samtalen er at afklare, om matchet mellem borger og virksomhed er det rigtige. Samtalen kan dog også foregå direkte mellem borger og virksomhed, hvis virksomhedskonsulenten vurderer, at matchningen umiddelbart virker relevant. Inden borgeren starter i virksomhedscenteret udarbejdes en kandidatkontrakt, hvori der opstilles konkrete mål for borgerens progression gennem deltagelse i virksomhedscenteret. Jobcenter Ringsted har minimum en gang om ugen kontakt til borger og mentor i virksomhedscenteret, hvor der følges op på borgeren og eventuelle problemstillinger drøftes. Virksomheden kan dog til hver en tid få kontakt til virksomhedskonsulenten, hvis der er et presserende behov for at få løst et problem. De borgere, der afslutter et forløb i et virksomhedscenter uden at komme i ordinært job eller uddannelse, får på baggrund af tilbagemelding fra mentor udarbejdet en afsluttende rapport, der danner grundlag for borgerens videre forløb. De borgere, der afslutter et forløb i virksomhedscenter uden at blive selvforsørgende, fortsætter typisk i en individuel praktik eller et løntilskud. Styring og opfølgning Jobcenteret følger løbende op på brugen af pladser i hvert af jobcenterets virksomhedscentre, herunder opfølgning på effekt af forløbene. Opfølgningen på forbruget af pladser samt effekten af indsatsen i virksomhedscentrene skal danne grundlag for en redegørelse til beskæftigelsesudvalget om brugen af virksomhedscentre i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Resultaterne skal desuden anvendes som grundlag for den videre udvikling og styring af indsatsen, herunder en evt. politisk godkendelse af yderligere virksomhedscentre. Kontaktoplysninger Jobcenterchef Susanne Frydenlund, Jobcenter Ringsted, tlf eller mail [email protected]. 10/10