Uddannelsesprogram for ansættelse i Gynækologi Psykiatri Kirurgi Medicin Pædiatri

Transkript

1 . Uddannelsesprram for ansættelse i Gynækoli Psykiatri Kirurgi Medicin Pædiatri i hoveduddannelsen i almen medicin Holstebro Herning Sygehuse 1 Indledning. Maj 2004 Side 1

2 1.1. Specialet almen medicin. Uddannelsen i almen medicin fører primært frem til et arbejde som alment praktiserende læge med aftale med Den Offentlige Sygesikring ( ydernummer ). Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede vedvarende behandling uanset alder, køn sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig så deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykoliske, sociale, kulturelle eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet for de værdier som danner grundlaget for en effektiv sikker omsorg Uddannelsen i almen medicin. Efter fuldført turnusuddannelse er speciallægeuddannelsen 5-årig: ½ års introduktionsstilling (I) 4½ års hoveduddannelse (H). I bilag 1 findes en skematisk oversigt over uddannelsens opbygning. Den nye målbeskrivelse for uddannelsen i almen medicin findes p.t. udelukkende i en elektronisk form på DSAM s hjemmeside: (klik dig videre ind under uddannelse målbeskrivelse ny målbeskrivelse) eller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Målbeskrivelsen indeholder en nøjere beskrivelse af specialet specialeuddannelsen oplister specifikt de kompetencer, som en uddannelsessøgende i almen medicin skal besidde ved afslutningen af uddannelsen. I målbeskrivelsen findes 119 kompetencer i alt af disse skal 7 være erhvervet ved afsluttet I-forløb, de resterende 112 kompetencer skal erhverves i løbet af det 4½ års H-forløb. Forudsætninger for ansættelse i Hoveduddannelses-stilling i almen medicin: gennemført Introduktionsstilling i almen medicin derved fået godkendt målbeskrivelsens 7 I-kompetencer, sikker i specialevalg. Side 2

3 Formålet med ansættelse i H-stillingen er at den uddannelsessøgende læge erhverver alle målbeskrivelsens kompetencer, at den uddannelsessøgende således efter gennemført uddannelsesforløb kan opnå speciallægeanerkendelse i almen medicin. Kompetenceerhvervelsen sker gennem et formaliseret planlagt uddannelsesforløb, der består af, 2 års ansættelse i almen praksis (2 x ½ år 1 x 1 år i i alt 2 forskellige praksis), returdage til praksis under sygehusansættelserne, 10 dage pr.år, 2½ års ansættelse på sygehusafdelinger (5 kliniske specialer), amtslige temadage for uddannelsessøgende i almen medicin, tværfaglige kurser i ledelse, administration samarbejde, et forskningstræningsmodul, et 30 dage varende specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin, evt. fokuserede kliniske ophold på andre sygehusafdelinger eller hos speciallæger m.v., evt. træning i færdighedslaboratorier, selvstudium Uddannelsen i almen medicin i Ringkøbing Amt. I Ringkøbing Amt opslås 12 I-stillinger 10 H-stillinger årligt fordelt på 4 ansættelsesterminer: 1. februar, 1. maj, 1. august 1. november. De samme ansættelsesterminer anvendes i de tre øvrige amter i Region Nord. Ansættelse i H-stilling sker efter skriftlig ansøgning kombineret med struktureret interview af de bedst kvalificerede ansøgere. Ansættelsesudvalget til H-stillingerne består af en repræsentant fra administrationen i amtet, den almen-medicinske uddannelsesvejleder, praksisreservelægekoordinatoren, en af amtsreservelægerådet udvalgt yngre læge endelig en overlæge udpeget af overlægerådet. I Ringkøbing Amt er der ca. 180 alment praktiserende læger halvdeles af disse læger er godkendte som tutorlæger eller arbejder i praksis, hvor én eller flere kolleger er godkendte som tutorlæger. Der er således ca. 40 godkendte tutorpraksis i amtet: dels solopraksis dels kompagniskabspraksis. Returdage: i løbet af de 2½ års hospitalsansættelse arbejder den uddannelsessøgende i sin stampraksis 1 dag månedligt på såkaldte returdage. Formålet med disse returdage til praksis er: at den uddannelsessøgende vedligeholder opretholder sin almen-medicinske reference ramme at uddannelseslægen kan følge patientforløb i praksis at den uddannelsessøgende vedligeholder kontakten til praksismiljøet at den uddannelsessøgende får inspiration til at uddrage det praksisspecifikke af hospitalsansættelserne at den uddannelsessøgende møder hovedvejlederen/mentor har uddannelsesorienterede samtaler/mentor-sessioner med denne Side 3

4 at kunne drøfte projektet i forskningstræningsmodulet med tutorlægen at evt. få mulighed for at samle data mv. til projektet i forskningstræningsmodulet Det er uhyre vigtigt, at den uddannelsessøgende læge af planlægningsmæssige grunde i god tid aftaler de konkrete datoer for disse returdage med såvel praksis om sygehusafdeling! Temadage: i Ringkøbing Amt mødes alle specialeuddannelsessøgende i almen medicin til amtslige temadage 3 dage pr. semester i tidsrummet fra kl Formålet med disse temadage er dobbelt: uddannelse med fokus på det lokale samarbejde, de lokale samarbejdspartnere samarbejdsrelationer lokal netværksdannelse mellem de uddannelsessøgende. Netværksdannelsen er nyttig både i løbet af uddannelsen efter fuldført uddannelse. Der er oprettet tilskudsbaserede 12- mandsforeninger for bloklæger i Ringkøbing Amt. Supervisionsgrupper: deltagelse i sådanne (fx Balint- eller Bendixmetoden) planlægges i amtsligt regi. Dette finder typisk sted som kvarte/halve eftermiddage. Deltagelse i sådanne grupper planlæges p.t. til at skulle finde sted i praksisamanuensis, fase 3-tiden. Uddannelseskoordinatorer i almen medicin i Ringkøbing Amt: AMU - almen medicinsk uddannelseskoordinator som står for det individrettede uddannelsesforløb, planlægning af amtslige temadage, blokansættelser mv. PKL i almen medicin almen medicinsk postgraduat klinisk lektor er en praktiserende læge, der har til opgave at koordinere specialeuddannelsen i almen medicin i Ringkøbing Amt både i relation til de uddannelsessøgende læger de uddannelsesgivende praksis afdelinger. P.t. bestrides AMU-stillingen PKL-stillingen af: Praktiserende læge Ejvind Mouritsen, Bredgade 22, 6900 Skjern Tlf.: , [email protected] 2. Præsentation af uddannelsesforløbet ansættelsessteder. H-stillingen består af ansættelser i såvel almen praksis som på sygehusafdelinger. Praksisansættelserne finder sted i lægepraksis med godkendt tutorlæge(r) sygehusansættelserne finder sted i godkendte uddannelsesforløb på de pågældende afdelinger. Det amtslige videreuddannelsesråd har godkendt nærværende uddannelsesprram. Ansættelserne finder sted i den nedenfor beskrevne rækkefølge med basis på Sygehuset i Holstrbro. Ansættelse nr. Speciale Varighed tidspunkt 1 Almen praksis I: 6 mdr., dato: Side 4

5 2 Gynækoli/obstetrik, Herning 6 mdr., dato: 3 Psykiatrisk Afdeling Holstebro 6 mdr., dato: 4 Kirurgi, Holstebro 6 mdr., dato: 5 Intern Medicin, Holstebro 6 mdr., dato: 6 Pædiatri, Herning 6 mdr., dato: 7 Almen praksis I 6 mdr., dato: 8 Almen praksis II: 12 mdr., dato: Præsentation af de forskellige ansættelsessteder. Præsentation af almen praksis for praksisamanuensisfase 1-stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element Præsentation af gynækolisk-obstetrisk afdeling, Herning Sygehus. Gynækolisk-obstetrisk afdeling, Ringkøbing Amt, består principielt af tre klinikker beliggende på henholdsvis Herning, Holstebro Ringkøbing Sygehuse. Klinikkerne er een afdeling med fælles lægestab afdelingsledelse. I Herning findes amtets børneafdeling, hvorfor den mest patoliske obstetrik samles her. Der er ca fødsler / år. I obstetrisk ambulatorium findes skanneafsnit, hvor så amtets prænatale diagnostik udføres. Den stationære operative gynækoli foregår udelukkende i Herning, hvor der tillige findes gynækolisk ambulatorium med alle specialets interesseområder. Al dagkirurgi i amtet foregår i Herning med undtagelse af sterilisationer en del af de provokerede aborter, som foretages i Ringkøbing. Vagten dækkes i øjeblikket af en reservelæge i forvagt en 1.-reservelæge / speciallæge i boligvagt. I Holstebro findes ca fødsler / år med tilhørende obstetrisk ambulatorium samt et gynækolisk ambulatorium, som betjenes af en bagvagtskvalificeret læge. Ønsker en reservelæge at lægge et antal ambulatoriedage i Holstebro, vil det kunne arrangeres efter forudgående aftale. Vagten dækkes af en speciallæge i tilstedeværelsesvagt. I Ringkøbing foregår der ca. 400 fødsler / år. Endvidere foretages samtlige sterilisationer en vis del af de provokerede aborter her. Vagten dækkes af sygehuslæger, de gynækoliske speciallæger har således ikke nen udetjeneste i Ringkøbing. Samlet foretages der årligt ca. 800 større gynækoliske operationer samt et tilsvarende antal dagkirurgiske indgreb. I afdelingens ambulatorier ses årligt ca patienter nenlunde ligeligt fordelt mellem gynækoli obstetrik. Som det således fremgår af ovenstående, vil ap-lægen være ansat med hovedtjenestested i Herning, men lejlighedsvis udetjeneste i Holstebro kan komme på tale, ligesom fokuserede ophold i Holstebro Ringkøbing må forventes. Der vil altid være behørig adgang til supervision, uanset hvor ap-lægen forretter tjeneste. Side 5

6 Den faste lægestab indgår i en række tværfaglige teams, mens reservelægelaget af hensyn til bredden i uddannelsen ikke er søjleopdelt. Der findes i øjeblikket følgende teams : obstetrik, almen-gynækoli incl. blødningsforstyrrelser, infertilitet incl. endokrinoli, urynækoli onkolisk gynækoli. Afdelingen er lønsumstyret, hvilket betyder, at der ikke findes en egentlig personalenormering, eftersom afdelingsledelsen frit kan disponere over budgettet til at ansætte det personale, der skønnes optimalt. Afdelingens opbygning, produktion samt den faste lægelige bemanding kan ses på Kvinde-Barncentrets hjemmeside på Hertil kommer 4 1.-reservelæger i uddannelsesstilling, som arbejder superviseret på speciallægeniveau. Forvagtslaget består af 3 introduktionslæger, 5 ap-læger 1-2 læger ansat i uklassificeret stilling eller som led i uddannelsen til andet speciale, fx patoli. Den teoretiske kompetenceudvikling sker ved, at ap-lægen dels dyrker selvstudier, dels deltager i den undervisningsrække, som løbende tilbydes i afdelingen på sygehuset. I begrænset omfang vil så ap-læger kunne forvente at få bevilliget kurser på centrets regning. Ved ansættelsens start tildeles ap-lægen en vejleder, som afholder introduktions-, midtvejs- slutsamtaler med denne. Ap-lægen vejlederen indgår i et forpligtende samarbejde om at få uddannelsesressourcerne fordelt på en hensigtsmæssig måde, der er tilpasset netop den aktuelle ap-læges behov. Ap-lægen har således selv et medansvar for, at de konkrete uddannelsestiltag bliver sat i værk, eksempelvis tildelingen af et bredt patientmateriale i ambulatoriet. Vejlederen har ansvaret for, at ikke-patientrelateret kompetenceudvikling, eksempelvis fantomøvelser, afholdes, ligesom diverse evalueringer så er vejlederens ansvar. Den uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for, at uddannelsesprrammet fungerer i praksis. Desuden foretager den uddannelsesansvarlige overlæge de fornødne justeringer i uddannelsesplanerne, som skønnes nødvendige ud fra de evalueringer, som aplægerne giver ved vejledersamtalerne. I ikke-tilfredsstillende uddannelsesforløb vil den uddannelsesansvarlige overlæge skulle involveres på et tidligt tidspunkt. Det anses for en selvfølge, at ap-lægen orienterer sig i afdelingens instruksbøger i den relevante litteratur i øvrigt Præsentation af Psykiatrisk Afdeling Holstebro. Psykiatrisk afd., P, ved Holstebro Sygehus, dækket et befolkningsgrundlag på ca indbyggere svarende til Ringkøbing Amts 9 nordlige kommuner. Afdelingen omfatter - en sengeafdeling med 31 et-sengsstuer - en deldøgnsafdeling med 24 pladser samt - et ambulatorium. Afdelingen har opbygning som et hospitalsafdeling med bl.a. tilsynsforpligtelse på somatisk hospital, men fungerer tillige som en distriktspsykiatrisk afdeling. Ambulatoriet er opdelt i 4 teams: Side 6

7 3 almen-psykiatriske distriktsteams 1 gerontopsykiatrisk team. De 4 teams forestår diagnostik behandling på henholdsvis sengeafdeling, dagafdeling, ambulatorium fungere herudover som en del af lokalpsykiatrien. Psykiatrisk Afdeling, Holstebro, er normeret med 7 overlæger, 3 1. reservelæger (fase 2), 5 reservelæger. De almen psykiatriske teams er tværfagligt opbygget rummer overlæge, reservelæger i hoveduddannelsen til psykiatri I-stilling samt sideuddannelse til neuroli, AP-læge, psykol, socialrådgiver distriktssygeplejerske. Læger i I-stillinger er under ansættelsen fast knyttet til 1 distriktsteam, hvis overlæge er vejleder. Afdelingen varetager uddannelse for AP-læger, I-læger samt læger i hoveduddannelse i psykiatri sideuddannelse til neuroli. Lægen vil under ansættelse i AP-stilling den sidste måned blive tilknyttet det gerontopsykiatriske team 1 dag om ugen parallelt med tilknytningen til det almen-psykiatriske team. Fælles for alle læger er, at de under ansættelse har opgaver funktioner i, såvel sengeafdeling, deldøgnsafdeling, ambulatorium som i distriktet. Dette betyder, at alle arbejder i kontinuerlige forløb med patienter, uanset hvor i systemet patienterne befinder sig. Samarbejdsmulighederne i et mindre tværfagligt team skaber et tilhørsforhold en minimumsafstand imellem uddannelsessøgende læge vejleder. Idet alle patientforløb tages op på teamkonferencer, sikres daglig vejledning/super- vision af uddannelsessøgende læger, som derfor er i stand til at varetage mere selvstændige opgaver i AP-stillingen. Patientklientellet er bredt, spændende fra akut psykiatri med svære psykoser til personlighedsforstyrrelser, samt socialpsykiatriske problemstillinger. Den tildelte vejleder er gennemgående under hele uddannelseselementet. Den kliniske vejledning med dokumentation for opnåede kompetencer gives af vejlederen, lægegruppen i teamet, samt den til afdelingen knyttede uddannelsesansvarlige overlæge, som dækker hele afdelingen. Uddannelsessøgende læger varetager 8 skiftet bundet vagt fra vagtværelse (24-timers vagt), bagvagten varetages af overlæger (tilkaldevagt). Vagtforpligtelsen er fælles for almen psykiatriske gerontopsykiatriske patienter. Aktiviteter pr. år Indlæggelser ca. 400 Side 7

8 Ambulante konsultationer 5700 Daghospitalsdage ca Den almen medicinske reservelæge skal under sin ansættelse på Psykiatrisk Afdeling opnå kendskab til almindelig forekommende psykiatriske lidelser behandling af disse. Desuden skal den uddannelsessøgende opnå en basal viden i fagets teoretiske forudsætninger i Psykiatriloven. De beskrevne mål - 64, 65, 66, 67, 68, 70, 72, 73 - vil kunne opnås ved, at den uddannelsessøgende opnår basalt teoretisk praktisk erfaring under sit ophold i Psykiatrisk Afdeling. I distriktsteamet, som den uddannelsessøgende er tilknyttet under hele forløbet, vil der være gode muligheder for undervisning, vejledning supervision. Der vil være en forståelse for, hvilke områder speciallægen i almen medicin særligt har brug for kendskab til. Der vil være muligheder for undervisning i terapeutisk samtaleform, samt at følge supervisere kortere samtaleforløb den uddannelsessøgende har med klienter Præsentation af kirurgisk afdeling, Holstebro Sygehus. Kirurgisk Klinik. Holstebro Sygehus Herning Sygehus er de to hovedsygehuse i Ringkjøbing Amt, desuden har amtet 3 mindre sygehuse i henholdsvis Lemvig, Ringkøbing Tarm. Amtet har et indbyggertal på ca personer Holstebro Sygehus har et optageområde for patienter til akut indlæggelse på ca indbyggere. Derudover modtager afdelingerne så patienter, som videresendes efter undersøgelse behandling fra Lemvig Sygehus delvist så fra Ringkøbing Sygehus, samt herboende patienter til rekonvalescens efter operation på andre sygehuse. Holstebro Sygehus har ca. 350 senge fordelt på 10 kliniske 4 parakliniske specialer. Pr er sygehusstrukturen i amtet ændret, bl.a. er kirurgi, ortopædkirurgi anæstesi på alle amtets sygehuse administrativt samlet i ét kirurgisk center med læge Anna Birthe Bach som centerchef sygeplejerske Karen Vilsgaard som center-souschef. De kirurgiske afdelinger er samlet som klinikker i Kirurgisk Afdeling, Ringkjøbing Amt, med en fælles afdelingsledelse. Klinikbeskrivelse Klinikledelse: klinikleder Erik Skovby Kristensen klinikoversygeplejerske Gitte Kjær Nielsen Afdeling K1-A -B tager sig fortrinsvist af patienter med gastroenteroliske lidelser, hernier mammatumorer. 31 senge Afdelingen har amtsfunktion i behandlingen af oesophagus/cardia cancer. Til afdelingen er knyttet klinikleder Erik Skoubo Kristensen overlæge Nils Georg Jensen overlæge Niels Hald overlæge Walid Adlouni overlæge Henrik Sloth Side 8

9 afdelingslæge Ole Østergaard 1 1.reservelæge Afdeling M1, gastroenheden tager sig fortrinsvis af medicinsk gastroenteroliske sygdomme. 9 senge. Til afdelingen er knyttet overlæge Peter Utzon specialeansvarlig overlæge Johannes Quedens Herudover har afdelingen 1 seng til børn på øre-næse-hals afdelingen på 8. etage, indgang C. Kirurgisk Klinik havde i 2003 ca indlæggelser ca operative indgreb på indlagte patienter samt ca. 500 operative indgreb i dagkirurgisk regi. På endoskopisk afsnit blev der udført 1538 gastroskopier, 1100 koloskopier, 100 sigmoideoskopier, 105 ERCP er 72 EUS (endoskopisk ultralydskanning). I ambulatoriet blev der undersøgt ca patienter afdelingen udførte 350 kirurgiske tilsyn på andre afdelinger. Herudover er der til afdelingen knyttet en stomiklinik, placeret på afdeling K1-A. Afdelingens lægebemanding Kirurgisk Klinik er normeret med 1 ledende overlæge, som er specialeansvarlig for kirurgisk gastroenteroli 1 specialeansvarlig overlæge i med. gastroenteroli 1 overlæge i med. gastroenteroli 4 overenskomstansatte overlæger 1 afdelingslæge 1 1.reservelæge 10 reservelæger Afdelingen er klassificeret til: a. # Turnusuddannelse i kirurgi b. # Speciallægeuddannelse i kirurgi i. Introduktionsuddannelse (12 mdr.) ii. reservelægeuddannelse i kirurgi ( 24 mdr.) c. Hoveduddannelse (ny ordning) d. # Sideuddannelse i gynækoli/obstetrik e. # Kirurgisk uddannelse til almen medicin Afdelingens gerafi: Sengeafdeling K1-A KA-B, 9. etage, bygn. 23: 31 senge, afdelingssygeplejerske Inga Rasksen. Sengeafdeling M1, 8. etage, bygn. 23: 9 senge,afdelingssygeplejerske Hanne Skytte Endoskopisk afsnit, 8. etage, bygn. 23: daglig leder sygeplejerske Marie Toft Sekretariat: 9 lægesekretærer ledende lægesekretær Mai-Britt Villesen. Operationsgangen: 3.sal, bygn. 23 afdelingssygeplejerske Birthe Markfed. Side 9

10 Dagkirurgisk afsnit: placeret i forlængelse af operationsgangen ; Kirurgisk Klinik opererer på dagkir. afsnit hver onsdag samt hver 4. fredag. Ambulatoriet er placeret på 1. etage ved indgang A, personalet integreret i sengeafdelingerne. Stuerne i ambulatoriet benyttes for tiden af både Kirurgisk Klinik Urinvejskirurgisk Afdeling. Kirurgisk Klinik har ambulatoriedage tirsdag torsdag, hvor der foretages for- efterundersøgelser. Urinvejskirurgisk afdeling. Afdelingens mål At arbejdet på afdelingen er præget af fagets samfundets udvikling på en sådan måde, at den daglige kvalitet i arbejdet optimeres ved konstant ajourføring af behandlings- pleje principper evt. ved indførelse af nye behandlingsstrategier. Det tilstræbes, at forløbet for den enkelte patient er sammenhængende af høj faglig kvalitet, samt at leve op til de krav der stilles vedrørende ventetider på undersøgelse behandling. Derfor er det et vigtigt mål i afdelingen at tiltrække, udvikle fastholde kompetente engagerede medarbejdere inden for alle personalekategorier. Dette indebærer, at der arbejdes på at skabe balance mellem de ressourcer menneskeligt økonomisk, der er til stede i afdelingen, de opgaver der skal løses. Afdelingens visioner De senere års udvikling går i retning af, at uroliske problemstillinger uroliske indgreb bliver varetaget af speciallæger i uroli frem for af almenkirurger. Når den nye speciallægeuddannelse er implementeret, vil al uroli i sygehussektoren blive varetaget af speciallæger i uroli. Som for andre kirurgiske specialer fortsætter udviklingen i retning af, at åbne kirurgiske procedurer erstattes af minimalt invasive procedurer som f.eks. kikkertoperationer. Forbedrede postoperative forløb forventes at kunne nedbringe indlæggelsestiden for visse indgreb, antallet af indgreb som kan foregå ambulant eller som sammedagskirurgi forventes at stige. Ændret alderssammensætning i befolkningen med en større andel af ældre, vil øge andelen af patienter med uroliske problemer. Tidlig diagnostik specielt af prostatacancer forventes at øge antallet af ambulante udredningsforløb antallet af påfølgende radikale behandlinger. Urinvejskirurgisk Afdeling samarbejder på specielle områder (f.eks. indenfor kræftbehandling) primært med Skejby Sygehus Århus Kommunehospital, men i tiltagende omfang så med Viborg Sygehus for hermed så at øge den lokale kompetence. Ledelse Ledelsen af Urinvejskirurgisk afdeling af afdelingsledelsen, der består af overlæge Peder Graversen Bente M. Pedersen. Herudover er der ansat 3 overlæger, 1 afdelingslæge, en 1. reservelæge samt et antal yngre læger. Alle Urinvejskirurgisk afdelings overlæger har speciallægeuddannelse i uroli. I plejepersonalegruppen er der ansat 2 souschefer en med specielt ansvar i henholdsvis sengeafsnittet ambulatoriet. Der er endvidere ansat sygeplejersker, sygehjælpere social- sundhedsassistenter. I sekretariatet er ansat en ledende lægesekretær ni lægesekretærer. Side 10

11 Afdelingen kan kontaktes på følgende telefonnumre adresser: Ledende overlæge Peder Graversen, tlf , Oversygeplejerske Bente M. Pedersen, tlf , Ledende lægesekretær Inge Dybdahl, tlf , Overlæge Peter Bue, tlf , Overlæge Jørgen Johansen, tlf , Overlæge Christian Laursen, tlf , Afdelingslæge Niels Mikkelsen, tlf , Souschef Lene Mose (sengeafdeling), tlf Souschef Lene Olsen (ambulatoriet), tlf Lægesekretær Trine Andersen: Sonja Andreasen e-,mail: (booking sengeafsnit), tlf , Lægesekretær Karina Andersen (booking ambulatoriet), tlf , Sengeafdelingen i Holstebro Såfremt en indlæggelse bliver nødvendig, vil det altid blive Holstebro på afdeling U. Sengeafdelingen har plads til 28 patienter, er beliggende i bygning 15 på Holstebro Sygehus. Sengene er fordelt på 2 etager hvorfor en indlæggelse enten vil være på U 5. eller U 6. Dagkirurgisk afsnit. Placeret i forlængelse af operationsgangen. Urinvejskirurgisk afdeling opererer på dagkir. afsnit hver tirsdag, samt hver anden fredag, om fredagen især børn. Hver 3. tirsdag er der ESWL behandlinger. Urinvejskirurgisk ambulatorium i Holstebro Ambulatoriet er m.h.t. personale integreret med sengeafdeling U i Holstebro. Det betyder, at patienter i ambulatoriet, der senere kommer til indlæggelse på afdeling U, vil møde det samme personale som i ambulatoriet, at planen for behandling pleje vil blive fulgt op, uanset om første kontakt til Urinvejskirurgisk Afdeling er et ambulant besøg eller en indlæggelse. Det tilstræbes, at patientens forløb i Urinvejskirurgisk Afdeling koordineres bedst muligt, så der for den enkelte patient ikke opstår for lange ventetider, mellem de undersøgelser/ behandlinger der er nødvendige. Ambulatoriet i Holstebro modtager årligt ca patienter til ambulante undersøgelser eller behandlinger. Ambulatoriet er åbent mandag-onsdag-fredag. Urinvejskirurgisk ambulatorium i Herning Ambulatoriet betjenes af speciallæger fra Holstebro, mens sygeplejerskerne er ansat i ambulatoriet i Herning, disse har et nært samarbejde med plejepersonalet på Urinvejskirurgisk Afdeling i Holstebro. Gennem dette samarbejde sikres ensartethed i behandlings- plejetilbud til alle de patienter, der har brug for at komme i kontakt med Urinvejskirurgisk Afdeling. Visitation booking til ambulatoriet varetages fra ambulatoriet i Holstebro, hvorfor henvendelser om f.eks.ventetid ændring af tid i ambulatoriet skal rettes til Holstebro. Ambulatoriet i Herning modtager årligt ca patienter til ambulante undersøgelser eller behandlinger. Ambulatoriet har åbent mandag torsdag. Side 11

12 2.4. Præsentation af intern medicinsk afdeling, Holstebro Sygehus. Indledning. Grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesprrammet er Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin fra Dansk Selskab for Almen Medicin November 2003, hvortil henvises. Uddannelsen skal kvalificere lægen til arbejdet som almen medicinsk speciallæge. Ansættelsen skal konsolidere videreudvikle lægens viden om forebyggelse, diagnostik, behandling opfølgning af sygdomme, der diagnosticeres behandles indenfor det intern medicinske specialeområde. opøve bredde, dybde selvstændighed i håndtering af patienterne arbejdsopgaverne. give lægen indsigt i de intern medicinske specialers muligheder med hensyn til forebyggelse, diagnostik behandling. Det intern medicinske specialeområde. Det intern medicinske specialeområde er et multidisciplinært tværgående fagområde, der primært omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling rehabilitering af patienter med medicinske sygdomme, der afficerer et eller flere organer eller organsystemer. Den typiske intern medicinske patient er en ofte ældre, ofte akut indlagt patient, som er henvist til indlæggelse på grund af lidelser inden for et eller flere af de intern medicinske specialer. Akut indlagte patienter modtages enten i Akut Modtagelsen, hvor den initiale diagnostik, behandling viderevisitation til sengeafdelingerne foregår, eller direkte i det specialerelevante sengeafsnit. Omkring 90% af alle intern medicinske indlæggelser er akutte indlæggelser, hvor mange kræver hurtig, livsreddende behandling. De fleste ikke akutte patienter behandles enten under indlæggelse, i ambulant regi, almen praksis eller i speciallægepraksis. På grund af det meget store patientindtag er der stor aktivitet døgnet rundt. Det betyder for de fleste læger, at en væsentlig del af arbejdstiden ligger uden for normal dagarbejdstid. Da mange medicinske patienter har sympptomer sygdomme, der involverer flere intern medicinske specialer andre specialers område, kræves af den eller de modtagende læger har en bred basisviden indenfor hele det intern medicinske område. Behandlingen baseres i vid udstrækning på et videnskabeligt grundlag, der hele tiden udvikles. Det daglige kliniske arbejde omfatter for den enkelte læge typisk kontakt med forskellige patienter enten ved stuegang, i et ambulatorium/dagafsnit eller ved funktionerne i den akutte modtagelse. Herudover kommer der for visse af specialerne udførelse af specielle diagnostiske terapeutiske procedurer. Meget klinisk arbejde varetages i stigende omfang af tværfaglige teams for at sikre velkoordinerede patientforløb med få patientkontakter. Tæt interkollegialt tværfagligt samarbejde, fælleskonferencer gensidig undervisning, samt på visse afdelinger ligeledes prægraduat undervisning, er en vigtig del af den medicinske hverdag. Rammer. Side 12

13 Af de medicinske specialer er de 7 repræsenteret på Holstebro Sygehus, nemlig endokrinoli, gastroenteroli, hæmatoli, kardioli, lungemedicin, nefroli reumatoli. Medicinsk Afdeling, Holstebro Sygehus, er en del af Medicinsk Center i Ringkjøbing Amt. De øvrige ledelsesmæssige, funktionelt økonomisk selvstændige enheder i Medicinsk Center er Medicinsk Forskning, Holstebro Sygehus, Reumatolisk Afdeling, Holstebro Sygehus, Medicinsk Afdeling, Herning Sygehus Medicinsk Afdeling, Ringkøbing Sygehus. På sygehusene i Lemvig Tarm er der så medicinske patienter, hvor diagnostik behandling varetages af ikke uddannelsessøgende læger. De medicinske afdelinger i Lemvig Tarm er ledelsesmæssigt, funktionelt økonomisk knytte til henholdsvis Medicinsk Afdeling, Holstebro Sygehus, Medicinsk Afdeling, Herning Sygehus. Medicinsk Afdeling, Holstebro Sygehus, er sektioneret i følgende afsnit: Hæmatolisk sengeafsnit (M 1) med Hæmatolisk Dagafsnit. Lungemedicinsk sengeafsnit (M 2) med Lungemedicinsk Dagafsnit. Nefrolisk endokrinolisk sengeafsnit (M 3) med Endokrinolisk Dagafsnit. Dialyseafsnit 1 2 med Nyremedicinsk Dagafsnit Kardiolisk sengeafsnit (M 4) med Hjertemedicinsk Dagafsnit. Afdelingen har amtsfunktion i hæmatoli, lungemedicin nefroli svarende til et optageområde på ca indbyggere. Afdelingen har lokalfunktion i endokrinoli kardioli svarende til et optageområde på omkring indbyggere. Der henvises til Information til nye læger om struktur funktion af Medicinsk Afdeling, Holstebro Sygehus. Uddannelsesforløbet. Ansættelsen er af 6 måneders varighed på Medicinsk Afdeling, Holstebro Sygehus. Den uddannelsessøgende vil deltage i stuegang, dagafsnitsarbejde vagtarbejde, herunder arbejde i akut modtagelsen. Den uddannelsessøgende vil møde et bredt udsnit af patienter både hvad angår køn, alder sygdomsspektrum, således at målbeskrivelsen kan forventes opfyldt. Der er i ansættelsen planlagt fokuserede ophold på neurolisk afdeling af 5 dages varighed. I weekender i aften- natperioder vil der være vagtfællesskab med Reumatolisk Afdeling. Kompetenceudvikling. Den generelle kompetence hos en speciallæge kan overordnet defineres som evnen til at mestre en flerhed af roller egenskaber som Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Administrator/leder Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Side 13

14 Den intern medicinske uddannelsesdel indeholder kompetencer, der knytter sig til samtlige 7 roller. Det følgende skema indeholder de minimumskompetencer, der skal opnås under uddannelsesforløbet Præsentation af pædiatrisk afdeling, Herning Sygehus. Indledning. Pædiatrien omfatter diagnostik, behandling kontrol af medfødte erhvervede lidelser afvigelser fra normalfunktion i barnealderen, det vil sige fra fødsel til overstået pubertet. Indenfor gruppen af kronisk syge er pædiatriens målgruppe flere steder udvidet til så at omfatte årige unge. Foruden diagnostik behandling varetager pædiatrien så rådgivning vedrørende børns fysiske psykiske udvikling samt forebyggelse af sygdom funktionsforstyrrelser. Specialet pædiatri er således, i modsætning til de fleste andre medicinske specialer aldersdefineret ikke organdefineret. Det betyder, at pædiatrien er et meget bredt fag, der kræver tæt samarbejde med mange andre lægelige specialer sundhedsprofessioner, med andre pædiatriske afdelinger sammen med amtslige kommunale instanser. De fleste funktioner indenfor pædiatrien varetages således i et tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessioner. I Danmark udøves pædiatri både i den primære sekundære sektor i den kommunale sundhedstjeneste for børn unge. Børneafdelingen i Ringkjøbing Amt er en pædiatrisk afdeling med basisfunktion, afdelinger på dette niveau varetager diagnostik, behandling kontrol indenfor funktionsområderne almen pædiatri, neonatoli, allergoli, pulmonoli samt neuroli. Herudover varetages endokrinoli, kardioli, gastroenteroli, hepatoli, immunoli, reumatoli, hæmatoli, onkoli, nefroli specielle infektioner samt metaboliske sygdomme i varierende grad på basisniveau, eventuelt i samarbejde med en landsdelsfunktion, hvor Skejby Sygehus er den primære landsdelsafdeling. Pædiatrisk Afdeling, Herning Sygehus er amtets eneste specialafdeling i pædiatri har som optagelsesområde Ringkjøbing Amt med et befolkningsgrundlag på ca Afdelingen har 42 senge delt på 2 afsnit, hvoraf Neonatalafsnittet har 17 sengepladser. Afdelingen for større børn er delt i 2 afsnit, et for mindre børn et for større børn. Kirurgiske børn indlægges på Pædiatrisk Afdeling, men deres behandling varetages af kirurgisk ansatte læger. Lægenormeringen er p.t. 8 overlæger, 3 1. reservelæger 6 reservelæger. Med gennemførelsen af den nye speciallægeuddannelse ændres stabsopbygningen. Hospitalsuddannelsen i almen praksis i pædiatri finder sted på Pædiatrisk Afdeling i Herning varer 6 måneder. Arbejdsfunktionen er indpasset i forvagtslaget, som p.t. er 7-skiftet i 2- holdsdrift med døgnvagt lørdag, søndag helligdage. Afdelingens organisatoriske placering, eksterne funktioner, detaljeret arbejdstilrettelæggelse lægernes fordeling på funktionsområder er nærmere beskrevet i Arbejdsinstruks for lægerne på Side 14

15 Børneafdelingen, Herning Sygehus, som kan rekvireres hos den ledende overlæge Maurits Dirdal, Børneafdelingen. Hospitalsuddannelsen i pædiatri skal give den uddannelsessøgende læge et bredt indblik i specialet samt medvirke i uddannelsen som medicinsk ekspert i pædiatri jævnfør kompetencerne 91, 92, 93, 96, 97, 98, 99, 101, 102, 103, 104, som beskrevet i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin. I målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin er beskrevet, hvorledes de forskellige kompetencer kan indlæres (indlæringsstrategi). Den faglige uddannelse i Børneafdelingen er i høj grad baseret på arbejdsbaseret læring selvstudie kombineret med teoretisk undervisning. Herudover kan der blive tale om fantomøvelser casepræsentationer. Afdelingen arbejder med superviseret ambulatoriefunktion. Evalueringen af opnåede kompetencer (evalueringsstrategi) følger forslagene i målbeskrivelsen. Det drejer sig overvejende om vejledersamtaler samt samlede vurderinger. Opnåede komptencer dokumenteres via Portefølje. Der er ikke kun tale om rent faglige teoretiske/praktiske kompetencer. Også kompetencer omhandlende kommunikation, samarbejde, ledelse, administration, sundhedsfremmende virksomhed, akademisk holdning til faget professionelt arbejde vil indgå i uddannelsen. De anførte kompetencer er minimums kompetencer, der er intet til hinder for, at der kan opnås enkelte kompetencer på et højere niveau. Evalueringen af den lægelige videreuddannelse finder sted i henhold til Vejledning evaluering af den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen Der foretages introduktionssamtale, midtvejssamtale slutevalueringssamtale. I forbindelse med disse samtaler udarbejdes justeres den individuelle uddannelsesplan, som beskriver hvordan den uddannelsessøgende skal arbejde for at opnå målene med de læringsrammer, der findes i afdelingen. Det tilstræbes, at introduktionssamtalerne finder sted indenfor de første 14 dage efter ansættelsen, det er introduktionslægen vejlederens fælles ansvar, at samtalerne overholdes til tiden. Den uddannelsessøgende i uddannelse til almen praksis skal evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingen har tilbudt. Dette foretages sammen med vejlederen i forbindelse med slutevalueringssamtalen på officielle skemaer, der via den uddannelsesansvarlige overlæge sendes til centerchefen videreuddannelsesområdet. Hvis uddannelsen ikke forløber planmæssigt i henhold til uddannelsesprrammet uddannelsesplanen, har vejlederen pligt til at forsøge at afhjælpe den uddannelsessøgendes problem. Ved utilfredsstillende forløb er både den uddannelsessøgende vejlederen forpligtet til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge. Præsentation af almen praksis for praksisamanuensisfase 2-stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element. Det er den samme praksis som varetager uddannelsen i fase-1stillingen. Side 15

16 Præsentation af almen praksis for praksisamanuensisfase 3-stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element. Dette er en ny praksis i forhold til ansættelsen i fase1- fase 2- stillingen Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier. Dette afsnit er et udpluk af målbeskrivelsen her præsenteres i skematisk form de kompetencer eller mål, der skal erhverves på sygehuset. Det efterfølgende skema består af 4 kolonner: Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt entydigt. Der kan så være tale om eksemplificerin- delmål. Mål: Konkretisering: ger Læringsmetoder: Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering blandt de 119 mål i målbeskrivelseen. Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves se nedenfor. Evalueringsmetoder:Beskriver hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet - se nedenfor. Hvert enkelt af kompetencerne skal evalueres for sig en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes Portefølje. I Porteføljeen kan den uddannelsessøgende i øvrigt så løbende følge sin egen kompetenceudvikling med hensyn til mål. Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne delmål noteres i Porteføljeen løbende indgår således ved den endelige godkendelse af den samlede kompetence. Hver sygehuskompetence skal attesteres af den eller de uddannelsesansvarlige læger på de forskellige afdelinger. Porteføljen er elektronisk Internet-baseret; uddannelseslægen uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder bestiller hver sit password til portefølje ved påbegyndelse af ansættelsen via nedenstående hjemmeside. Dette benyttes til specifikke afsnit af den uddannelsessøgendes portefølje. Man går ind på (ændres nok fremover til ) for i højre øvre hjørne at klikke på "ansøgning". Her kan man så oprette sin egen konto, man får oplyst et brugernavn en adgangskode via en mail i løbet af få sek., hvis man er dadlnetbruger (i andre tilfælde går der 1-2 dage). Nu kan man aktivere sin konto ved at klikke på det anførte link. Dernæst lger man på porteføljen med det modtagne brugernavn adgangskode. Side 16

17 Dette gælder både for uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder uddannelseslæger. Når den ene af parterne har lget sig på kan man ændre i sin profil finde sin makker. Det er ligegyldigt om det er uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder eller uddannelseslægen der gør det. Den læge man angiver makker vil modtage en når pågældende bekræfter relationen ved at klikke på det modtagne link så er relationen mellem dem etableret Demoversion er tilgængelig på med lin password som max max for uddannelseslæge tom tom for uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder. Læsevejledning til skemaet: Læringsstrategier: For læringsrammerne "almen praksis" "sygehusafdeling" er angivet mulige læringsstrategier. De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, for at opnå det angivne mål skal alle læringsstrategier som hovedregel anvendes - d gælder denne læsevejledning: er der mellem to læringsstrategier anført "" skal begge metoder anvendes; er der mellem to læringsstrategier anført "/eller" kan man frit vælge den ene, den anden eller evt. begge metoder. De anvendte begreber er defineret nedenfor. " arbejde" kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprram. Det kan d så være mere specielle opgaver i forbindelse med drift, administration eller kvalitets udvikling. "Den åbne portefølje " er den åbne del af porteføljen (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af, uddannelsesplan, uddannelsesstedet en vurdering af dette, klinisk vejledning supervision, klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb, læreprocesserne samt af, lben. "en/den private portefølje", er den del af porteføljen, der fungerer som læringsdagb til uddannelseslægens personlige brug. Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere, refleksion over patientforløb, refleksion over uddannelsesforløb, Side 17

18 refleksion over læringsprocesser deres betingelser i klinikken, evalueringsskema for uddannelsesforløb uddannelsessted. "Refleksion over egen arbejdspraksis" betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i portefølje både løbende under uddannelsesforløbet ved de formelle evalueringssamtaler. "Observation af tutorlæges/vejleders arbejdspraksis" er det begreb, der kommer tættest på mesterlæreprincippet - "en-til-en vejledningen" "demonstrationen under arbejdet" med henblik på at den uddannelsessøgende dernæst overtager arbejdsfunktionen med større større selvstændighed. Evalueringsstrategier: Disse strategier skal som hovedregel betragtes som ligestillede muligheder, hvor der er anført mere end én evalueringsstrategi, skal evalueringen altså ikke nødvendigvis omfatte alle de anførte. Der gælder her følgende læsevejledning: er der mellem to evalueringsstrategier anført "" skal begge metoder anvendes; er der mellem to evalueringsstrategier anført "/eller" kan man frit vælge den ene, den anden eller evt. begge metoder; er der anført "eller" anbefales kun den ene metode anvendt. De anvendte begreber er defineret nedenfor: "Vurdering af opgaver" Dette kan omfatte uddannelseslægens gennemgang af specifikke opgaver sammen med tutor/vejleder såsom: Henvisninger, attester, patientforløb, kvalitetssikring (kontrol/kalibrering af instrumenter) case præsentation - fremlæggelse af patientforløb, video, litteraturgennemgang ved konference. "Vurdering af porteføljeoptegnelser" Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af porteføljen. "Vejledersamtale" Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om "lovgivningen omkring provokeret abort", viden om begreber som "compliance" "mestring" viden om "klimakteriets fysioli udtryksformer". Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan så være elementer fra porteføljen. Struktureret kollegial bedømmelse Ved læring i praksis (almen praksis /eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder adfærd observeres direkte eller indirekte. Evalueringsmetoden kan omfatte: supervision af arbejdsopgaven med feedback, indirekte (tutor er flue på væggen ), Side 18

19 indirekte (samtale op patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder. observation af færdigheder adfærd (udenfeedback - igen direkte eller indirekte. "" Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af porteføljeoptegnelser evt. vurdering af opgaver. 5 Skema over H-stillingens kompetencer under sygehusansættelsen. Almen praksis, praksisamanuensis fase-1 stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element Gynækolisk-obstetrisk afdeling, Holstebro Sygehus. Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder # 74 Kunne vurdere, di- Kunne redegøre for arbejde agnosticere be- kvinders normale handle patienter med cyclus/ blødnings- Udfærdigelse af to patientfor- /eller blødningsforstyrrel- mønster i forskellige løbsprrammer vedrørende pa- ser livsfaser toliske blødningsmønstre Vejledersamtale Redegøre for abnorme Portefølje blødningers terminoli mulige årsager relateret til kvindens alder herunder op- Selvstudium i den ved Århus mærksomhed overfor Universitet autoriserede læreb neoplastisk betingede i Gynækoli. blødninger Deltagelse i afdelingens reserve- Kunne diagnosticere, lægeundervisning behandle visitere abnorme blødninger Positiv, individuel selektion af ambulante patienter efter aftale Kunne behandle med med afdelingssygeplejersken i hormoner informe- gynækolisk ambulatorium. re om hormonbehand- Herunder tildeles den uddannel- Side 19

20 lingens fordele ulemper sessøgende så patienter med inkontinens prolaps (delmål #76). Ved behov journalgennemgang med speciallæge før efter den ambulante patientkontakt. Opfølgning ved prøvesvar # 75 arbejde Kunne rådgive Redegøre for lovgiv- vejlede kvinder/par ningen omkring pro- der ønsker gravidite- vokeret abort Portefølje ten afbrudt eller ønsker sterilisation Kunne håndtere ambi- Vejledersamtale valens tilbyde samt gennemføre samtaler Selvstudium før endelig beslutning om abort Selvstudium i den ved Århus herunder diskutere Universitet autoriserede læreb fremtidig prævention i Gynækoli Kunne gennemføre Praktisk arbejde i forundersøgel- støttesamtaler efter sesambulatoriet. udført abort Ophold på Ringkøbing sygehus Redegøre for lovgiv- 1-2 dage mhp. at se evt. un- ningen omkring steri- der supervision foretage provo- lisation kunne keret kirurgisk abort samt lapa- handle derudfra roskopisk sterilisation. Kunne informere om Gennemføre støttesamtaler i det følger eventuelle omfang, som de måtte fore- bivirkninger ved steri- komme. lisation Side 20

21 # 77 Kunne håndtere pati- Kunne redegøre for Selvstudium enter med udflåd cyclus, graviditets alders indflydelse på den normale vaginale arbejde sekretion. Portefølje Vejledersamtale Kunne vurdere normalt udflåd. Kunne diagnosticere, behandle visitere patolisk udflåd. Selvstudium i den ved Århus Universitet autoriserede læreb i Gynækoli Kunne diagnosticere, behandle visitere Iagttagelse beskrivelse af det normale udflod. vaginit, cervicit, salpingit intrauterin infektion Deltagelse i det daglige elektive akutte arbejde. Kunne vejlede om relevant hygiejne Foretage direkte mikroskopi af ufarvet præparat efter demonstration ved speciallæge # 81 arbejde Kunne udføre gynæ- Redegøre for indikati- kolisk undersøgel- on for undersøgelsen se Portefølje Kunne skelne mellem normale patoli- ske fund ved undersøgelsen, herunder bæk- Mikroskopi (case præsentation) kenbundsmuskulatu- rens funktion Selvstudium Kunne udføre undersøgelsen, udtage relevante prøver, såsom Om fornødent fantomtræning Side 21

22 podninger, wetsmears instruktion på bedøvet patient, smear til cytolisk men det forventes kun undtagel- undersøgelse - sesvist at være nødvendigt. samt informere patienten om fund # 82 Selvstudium Kunne håndtere gra- Kunne redegøre for vide med normalt den normale gravidi- arbejde svangerskab, fødsel tet, fødsel barsels- efterforløb periode Portefølje Vejledersamtale Kunne varetage svangreprofylaktiske /eller undersøgelser efter retningslinierne under Observationsdag hos jordemoder hensyn til lokale for- fysioterapeut hold Selvstudium i den ved Århus Kunne koordinere Universitet autoriserede læreb samarbejdet omkring i Obstetrik den gravide med jordemoder, fødested Deltagelse i afdelingens interne andre relevante sam- undervisning arbejdspartnere Deltagelse i arbejdet i Kunne risikovurdere svangreambulatoriet graviditeten, visitere agere på tegn på Fokuseret ophold på fødegangen sygelige tilstande så (1-2 dage) i jordemoderkon- i fødsel puerperium sultationen (2-3 dage). Kunne bistå ved uventet fødsel udenfor institution Redegøre for amnin- Side 22

23 gens fysioli vigtigheden af støtte til amning # 83 Kunne håndtere gra- Kunne bedømme Selvstudium vide med normalt mammae hos lacte- svangerskab, fødsel rende kvinder med arbejde efterforløb henblik på mastitis absces samt lave be- Vejledersamtale handlingsplan Portefølje Kunne rådgive præ- gravide/tidligt gravide med Observationsdag hos jordemoder epilepsi hypertension diabetes mellitus astma andre kroniske medicinske sygdomme fysioterapeut Selvstudium i den ved Århus Universitet autoriserede lærebøger i Obstetrik Gynækoli Kunne rådgive vejlede omkring livssti- Deltagelse i vagtarbejdet samt stuegang på barselsafsnittet lens betydning for graviditet foster Deltagelse i samtaler forud for prænatal diagnostik (½ dag) Kunne informere omkring prænatal diagnostik Efter nærmere aftale med afdelingens infertilitetsteam forundersøge patienter med uønsket Redegøre for princip- barnløshed perne for udredning af uønsket barnløshed # 85 Side 23

24 Kunne håndtere pati- Kunne udfærdige et arbejde arbejde enter der henvender udredningsprram sig med klimakteriel- for, vejlede evt. le gener behandle for klimakte- Selvstudium rielle gener Selvstudium i den ved Århus Redegøre for klimak- Universitet autoriserede læreb teriets fysioli ud- i Gynækoli tryksformer Deltagelse i det daglige arbejde, Kunne vejlede om- hvor klimakterielle spørgsmål kring iværksætte dukker op i adskillige andre samt kontrollere hor- sammenhænge monterapi Supplerende under gynækolisk/obstetrisk ansættelse: a. Delmål i # 76vedrørende gynækoliske problemstillinger skal erhverves i gynækolisk afdeling/praksis godtgøres i porteføljen til brug under kirurgisk ansættelse. b. Mikroskopi-del-kompetencerne skal erhverves i almen praksis (praksisamanuensis fase 1) 5.2. Psykiatrisk Afdeling Holstebro Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder # 13 Kunne håndtere kommunikation med specielle patienter I mødet med den psykiatriske patient: kunne fastholde egne fysiske psykiske grænser arbejde, Rollespil, Struktureret kollegial bedømmelse I mødet med den kriseramte patient: redegøre for have forståelse af, at mødet aktiverer lægens egne følelser I mødet med den diagnostisk uafklarede patient: kunne rumme den faglige usikkerhed I mødet med den misbrugende patient:, Observation af tutors/vejleders arbejdspraksis Vurdering af porteføljeoptegnelser eller Vejledersamtale Side 24

25 redegøre for at der i kommunikationen med misbrugere kan være en øget risiko for manipulation # 64 Kunne håndtere patienter med angst Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med angst som følge af: panikangst generaliseret angst dødsangst eksistentiel angst arbejde, Kunne håndtere angstens konverteringsformer udtrykt ved: fobier somatisering obsessiv kompulsiv tilstand seksuelle dysfunktioner regressive adfærdsformer # 65 Kunne håndtere patienter med personlighedsforstyrrelser Kunne diagnosticere, behandle/ visitere patienter med personlighedsforstyrrelser præsenteret som: psykopati (voldelige, selvhævdende, charmerende forførende) lav frustrationstærskel seksuelle afvigere (pædofile, incestkrænkere, voldtægtsforbrydere kriminelle sociopater arbejde,, Gruppediskussion eller Simulerede patienter # 66 Kunne håndtere patienter, der tilhører minoritetsgrupper Kunne agere på viden om, at marginaliserede gruppers levevilkår har betydning for muligheder for lægelig behandling af dem (hjemløse, posedamer, zigøjnere, særlinge) arbejde, Vurdering af porteføljeoptegnelser # 67 Side 25

26 Kunne håndtere patienter med organiske psykosyndromer Kunne håndtere patienter med intoxications-udløst psykosyndrom parkinsonmedicin prednisolon arbejde, Vurdering af porteføljeoptegnelser # 68 Kunne håndtere patienter med misbrug udforme en kontrakt Redegøre for: Alkohol, medicin euforiserende stoffers på sygdom sundhed Redegøre for differentialdiagnoser til stofmisbrug Redegøre for afgiftningsbehandling antabusbehandling Redegøre for relevante behandlingstilbud (fx den motiverende samtale, lokale behandlingstilbud behandling under internat) Kunne udforme en behandlings-kontrakt arbejde Gruppediskussion Portefølje Vejledersamtale Vurdering af porteføljeoptegnelser # 70 Kunne håndtere patienter med psykotiske tilstande Kunne diagnosticere, behandle/ visitere patienter med psykose skizofreni paranoia depressiv psykose. Kunne iværksætte tvangsindlæggelse (gul, rød) arbejde, Udfyldelse af røde gule papirer ved tvangsindlæggelse med simulerede patienter, Vurdering af porteføljeoptegnelser # 72 Kunne håndtere patienter med spiseforstyrrelser Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med spiseforstyrrelser Redegøre for de forskellige former for spiseforstyrrelser arbejde, Vurdering af porteføljeoptegnelser Vejledersamtale Side 26

27 anorexi bulimi bingeeting # 73 Kunne håndtere patienter med tab /eller traumer Kunne redegøre for krisens karakteristika arbejde, Vurdering af porteføljeoptegnelser Kunne redegøre for sorgprocessens normale forløb komplikationer, såsom blokerende følelser i sorgen (for eks vrede, skam, skyld) Portefølje Refleksion over egen arbejdspraksis Kunne redegøre for eksistensen af somatiske symptomer som udtryk for depression Kunne spørge ind til vurdere selvmordsrisiko Kunne visitere til psykol el. psykiater Supplerende under ansættelsen på psykiatrisk afdeling: a. # 64: Her søger uddannelseslægen at have kontakt med patienter fra egen praksis via returdagene til sin stampraksis bliver superviseret i disse forløb på afdelingen. b. # 66 # 68: om nødvendigt for kompetenceerhvervelse arrangeres studiebesøg ved misbrugsteam/forsorgshjem Kirurgisk afdeling, Holstebro Sygehus. # 50 Kunne håntere patienter med dyspepsi (Se supplerende nedenfor!) Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med dyspepsi Redegøre for diffentialdiagnostiske tilstande til smerter i epigastriet Kunne stille indikationer for gastroduodenoscopi. arbejde, Vejledersamtale Redegøre for diagnostiske tests for helicobacter pylori Kunne iværksætte eradicationsbe- Side 27

28 handling Kunne informere rådgive vedrørende sygdom årsagssammenhæng I relation til især tobak, alkohol medicin # 63 Kunne håndtere patinter med afføringsændring Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med afføringsændringer som følge af: colorectal cancer colon iritabile arbejde inflammatorisk tarmsygdom medicinbivirkning malaborbtion infektiøse årsager myxødem/threotoxicose dehydrering/immobilisation sequelae efter operation strålebehandling fødemiddelintolerans Kunne give kostvejledning information om medicins på- virkning af afføringsmønstret. # 78 Kunne håndtere patienter med smerter i abdomen Kunne diagnosticere, behandle visitere akutte kroniske smertetilstande I maven, herunder: ulcus ventriculi go duodeni arbejde Læringsdagbor pancretitis aortaaneurysme mesenterialthrombose ileus appendicit Meckels diver- tikel Side 28

29 colon irritabile inflammotoriske tarmsygdomme gynækoliske lidelser psykosomatiske smertetilstande Kunne behandle stenudløste smerter Galde urinveje # 84 Kunne håndtere patienter med gastrointestinale klager Kunne diagnosticere, behandle/visitere de lidelser der ligger bag de hyppigste mavetarmsymptomer, fx: hæmatemese, blødning per rectum, ændret afføringsmønster, smerter, vægttab, udfyldning, opkastning. Kunne udfærdige et udredningsprram for evt. behandle samt informere om undersøgelse ved ventrikelsygdom, inflammatorisk tarmsygdomme, cancer intestini, malabsorption. # 87 Kunne håndtere patienter med karrelaterede lidelser Kunne varetage kontrol vejledning ved stomi. Kunne diagnosticere, behandle/visitere patienter med varicer perifere embolier perifere arterielle lidelser aortaaneurismer ulcus cruris lungeembolus arbejde,, Selvstudium # 88 Kunne håndtere patienter, der henvender sig med lidelser relateret til mamma Kunne udføre mammapalpation. Kunne diagnostiserere, behandle /visitere de hyppigst forekommende mammalidelser: - fibroadenomatosis mamma -tumor mamma - Pagets disease of the nipple Side 29

30 # 90 (Se supplerende nedenfor!) Kunne udføre mindre kirurgiske indgreb - mastitis - fissura pappillae - abcessus mamma Have procedurer for skadesbehandling chirurgia minor kunne udføre: fjernelse af hudtumorer fjernelse af negl incision af abcesser fjernelse af fremmedlegemer håndtering af sår, herunder suturering arbejde, Struktureret kollegial bedømmelse # 95 (Se supplerende nedenfor!) Kunne primært udrede visitere børn med halten, foddeformitet, ekstremitets- ledsmerter Kunne primært udrede visitere børn med halten foddeformiteter ekstremitets-, led- rygsmerter Kunne diagnosticere hoftelidelser hos børn rygdeformiteter Kunne reponere luxation af capitulum radii Supplerende vedr. kirurgisk ansættelse: a. Delmål i # 76vedrørende gynækoliske problemstillinger skal være erhvervet i gynækolisk afdeling/praksis godtgjort i Porteføljen. Der skal etableres fokuseret ophold på urokirurgisk afd. i Holstebro vedrørende de uroliske delmål. b. # 87, # 90 # 95 opnås via et fokuseret klinisk ophold på ortopædkirurgisk afdeling, Herning Sygehus under ansættelsen. Side 30

31 5.4. Intern medicinsk afdeling, Holstebro Sygehus Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder # 44 Kunne håndtere patienter med ødem Redegøre for, hvilke sygdomme tilstande der kan give ødemer, kunne planlægge udrednings- behandlingsprram ved: cardiovasculære sygdomme nutritivt betingede ødemer leverlidelser maligne lidelser nyrelidelser immobilisation infektioner/thrombophlebitter medicinbivirkninger allergi (Quincke) arbejde, Vejledersamtale # 46 Kunne håndtere patienter med allergi Ud fra viden om allergiske sygdommes ætioli, pato-fysioli, symptomatoli forløb stille en diagnose iværksætte symptomatisk specifik behandling Angive undersøgelsesprincipper for lungefunktionsundersøgelse priktest arbejde, # 47 Kunne håndtere patienter med symptomer fra bevægeapparatet Redegøre for, hvilke sygdomme tilstande, der kan give symptomer fra bevægeapparatet, samt kunne redegøre for relationen til: degenerative lidelser inflammatoriske lidelser knlesygdomme bløddelslidelser arbejde, Vejledersamtale Side 31

32 # 48 Kunne håndtere patienter med brystsmerter Redegøre for neuroliske ledsagesymptomer til sygdomme i bevægeapparatet Redegøre for hvordan psykiske fysiske belastninger påvirker bevægeapparatet Kunne stille en tentativ diagnose ud fra anamnese objektiv undersøgelse samt iværksætte yderlige udredning behandling Kunne informere/instruere i øvelsesprrammer forebyggelse Kunne hjælpe patienten til at mestre sygdomsrollen Kunne deltage i et langvarigt behandlingsforløb for patienter med polymyalgi, rheumatoid arthrit osteoporose Kunne diagnosticere visitere patienten med akut indsættende brystsmerter Kunne anvende vejledninger vedrørende iskæmisk hjertesygdom Kunne angive ledsagesymptomer med henblik på en ætiolisk rubricering Redegøre for alder risikofaktorers betydning Redegøre for psykoliske mekanismer Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med: iskæmisk hjertesygdom, thoracale facetledssyndromer, myene thoracale forandringer, costafrakturer, pneumothorax, lungeemboli, lungetumores arbejde, Vejledersamtale # 49 Kunne håndtere patienter med diabetes Kunne diagnosticere behandle diabetes mellitus type I II det arbejde, Side 32

33 mellitus metaboliske syndrom i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Kunne diagnosticere visitere ketoacidose henvise Kunne behandle hyper- hyplycæmi Kunne informere rådgive om patientuddannelse enten i primær- eller sekundærsektor Kunne diagnosticere visitere diabetiske senkomplikationer # 51 Kunne håndtere patienter med dyspnoea Udfra gældende konsensusrapporter kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med dyspnoea som følge af COLD hjerteinsufficiens ischæmisk hjertesygdom astma thoraxdeformiteter metaboliske forstyrrelser anæmi adipositas psykoliske årsager lungeemboli arbejde, Portefølje, Kunne udføre, tolke agere på lungefunktionsundersøgelser EKG # 52 Kunne håndtere patienter med feber Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med feber: herunder infektionssygdomme inclusive HIV, TB, eksotiske sygdomme systemiske lidelser maligne lidelser arbejde, Vejledersamtale Redegøre for valg af antibiotika i forhold til resistensmønster, resistensudvikling overfølsomhed Redegøre for ledsagesymptomer Side 33

34 # 53 Kunne håndtere patienter med hovedpine Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med hovedpine som følge af: migræne/hortons hvp. spændingshovedpine arteriitis temporalis intracranielle processer hypertension akut behandlingskrævende hovedpine arbejde, # 55 Kunne håndtere patienter med lipothymi Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lipothymi af følgende årsager: cardiovasculære cerebrale dehydrerings- metabolisk forstyrrelse medicinbivirkning forgiftning anæmi pludseligt opstået blødning - funktionelle arbejde, Kunne iværksætte akut behandling (ilt, i.v. væske, Trendelenburg # 56 Kunne håndtere patienter med lymfeknudesvulst Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lymfeknudesvulst pga.: infektionssygdomme (fx HIV, TB) maligne tilstande lymfom leucæmi metastaser arbejde, Portefølje, # 57 Kunne håndtere patienter med neuroliske symptomer (Se suppl. nedenfor) Udfra gældende vejledninger kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med de hyppigst forekommende neuroliske sygdomme: arbejde, Side 34

35 Apoplexi sequelae. Dissemineret Sclerose Amyotrofisk Lateral Sclerose Myastenia gravis Parkinsonisme Essentiel familiær tremor Muskeldystrofier Cerebral parese Følger efter polio Narcolepsi Demens # 58 Kunne håndtere patienter med neuroliske anfaldsfænomener Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med neuroliske anfaldsfænomener pga.: epilepsi intracranielle processer cerebrovasculære lidelser abstinens-tilstande funktionelle kramper feber metaboliske årsager arbejde, # 62 Kunne håndtere patienter med vægtændringer Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med vægttab: hyperthyreose anorexi andre psykiske lidelser diabetes mellitus cancer malabsorption kroniske sygdomme i øvrigt arbejde, Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med vægtstigning: adipositas følgetilstande væskeretention medicin bivirkning store tumorer leverlidelser/ascites mb. cordis incompensatus - hypothyreose Side 35

36 Kunne beregne Body Mass Index (BMI) Supplerende vedr. intern medicinsk ansættelse: # 57 Kunne håndtere patienter med neuroliske symptomer opnås via fokuseret ophold af 5 dages varighed på neurolisk afd. i Holstebro under den medicinske ansættelse 5.5. Pædiatrisk afdeling, Herning Sygehus Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder # 91 Kunne varetage primær udredning/ diagnostik/visitation af børn med vandladningsgener symptomer fra genitalia Behandle ukomplicerede urinvejsinfektioner Diagnosticere visitere kroniske urinvejsinfektioner Erkende tegn på nyresygdom Behandle vådliggere arbejde, Diagnosticere visitere retentio torsio testis # 92 Kunne identificere børn der er truet psykisk, socialt somatisk samt deltage i samarbejdet om det truede barn Kunne erkende psykiske, sociale somatiske faktorer, der udgør en risiko for barnets trivsel/udvikling Kunne handle på mistanke om omsorgsvigt eller seksuelt misbrug Kunne handle ud fra sociallovgivning etiske overvejelser vedrørende børn Kunne indgå i samarbejde om det truede barn arbejde, Besøg hos samarbejdsparter i socialforvaltning (eller stormøde på pædiatrisk afd.) Vejledersamtale Redegøre for støttemuligheder til børn med syge/socialt belastede eller misbrugende forældre # 93 Kunne varetage primær udredning af børns triv- Kunne optegne fortolke en vækstkurve Varetagelse af prak- Side 36

37 sel/udvikling Redegøre for årsager til vækstforstyrrelser Kunne primær udredning/visitation af tidlig eller sen pubertetsudvikling tisk arbejde, Vejledersamtale Kunne give rådgivning ved adipositas Kunne handle ved tegn på dårlig trivsel # 96 Kunne foretage screeningsundersøgelse af nyfødte børn Kunne primært udrede visitere børn med fødselslæsioner medfødte misdannelser Redegøre for det for tidligt fødte barns specielle forhold problemer Kunne behandle ukomplicerede navleproblemer ækunne skelne mellem ukomplicerede behandlingskrvende hudmanifestationer Kunne foretage undersøgelse af det nyfødte barn Kunne behandle arp, trøske bledermatit arbejde, øporteflje, Vejledersamtale # 97 Kunne varetage primær udredning/ visitation af børn med mavepine Kunne iværksætte udredningsprram for mavesmerter såvel somatiske som nonsomatiske Kunne diagnosticere ingvinal hernier, visitere disse kunne informere om observation behandling arbejde, Kunne håndtere børn med spædbarnskolik refluks, samt informere deres forældre # 98 Kunne varetage primær udredning Kunne primært udrede visitere børn med dyspnø/hoste Side 37

38 behandling af børn med symptomer fra luftveje thorax Kunne udrede, iværksætte behandling kontrol af astma arbejde, Vejledersamtale Kunne udrede, iværksætte behandling kontrol af allergi Kunne rådgive om allergi profylakse Kunne diagnosticere fremmedlegeme i lunger øvre luftveje Kunne primært udrede visitere børn med hjertemislyd/tachycardi # 99 Kunne indlede behandling ved akutte livstruende tilstande Kunne indlede behandling ved akutte livstruende tilstande, herunder: Meningitis/sepsis Diabetisk ketoacidose Akut abdomen Status astmaticus Bevidstløst/bevidsthedssløret barn. Respirationsstop Vedvarende kramper. Intracraniel blødning Forgiftninger Livstruende psykoser, herunder svær depression arbejde, Kunne iværksætte Relevant transport ledsagelse # 101 Kunne rådgive om almindelige genetiske kromosomale forstyrrelser Redegøre for symptomer hyppigt forekommende problemer ved de hyppigste genetiske sygdomme Kunne give basal rådgivning om hyppige genetiske kromosomale forstyrrelser Vurdering af porteføljeoptegnelser Vejledersamtale # 102 Kunne varetage pri- Kunne primært udrede visitere Varetagelse af prak- Side 38

39 mær udredning, visitation rådgivning ved det socialt utilpassede barn børn, samt give information til forældre med hyperaktive børn børn med usædvanlig/bekymringsvækkende adfærd triste/stille børn tisk arbejde,, Selvstudium /eller besøg på institution # 103 Kunne behandle/visitere det blege, trætte eller inaktive barn Kunne primært udrede visitere børn med æanmi træthed inaktivitet arbejde, Kunne behandle jernmangelanæmi # 104 Kunne håndtere børn med feber Kunne udføre klinisk paraklinisk undersøgelse af det febrile barn Kunne behandle følgende tilstande arbejde, øvre luftvejsinfektion (ØLI) otit tonsillit pneumoni gastroenterit pseudocroup Kunne vejlede om observation, almindelige sygdomsforløb forholdsregler Kunne diagnosticere behandle recidiverende infektioner langvarig feber Kunne rådgive om smitteforhold for infektions-sygdomme Kunne identificere symptomer på alvorlige infektionssygdom/specielle lidelser, der kræver indlæggelse Side 39

40 ledhævelse påvirket almen tilstand sværere cardio- pulmonale symptomer nakke-ryg-stivhed (NRS) petecchier smertetilstande dehydrering # 105 Kunne håndtere børn med hovedpine, akutte kramper andre symptomer fra CNS Kunne diagnosticere behandle ukompliceret hovedpine Kunne primært udrede visitere børn med kompliceret hovedpine anfalds fænomener arbejde, æækunne ivrksttes akut behandling ved kramper Kunne primært udrede visitere børn med forsinket psykomotorisk udvikling # 106 Kunne håndtere børn med ukompliceret akut kronisk diarre, obstipation analgener Kunne behandle tilstande med akut diarre Kunne varetage primær udredning visitation af kronisk diarre Kunne varetage primær udredning visitation af analgener selv behandle ukomplicerede tilfælde arbejde, Behandle ukompliceret obstipation Almen praksis, praksisamanuensis fase-2 stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element. Almen praksis, praksisamanuensis fase-3 stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element 5.6. Teoretisk uddannelse Det teoretiske uddannelseselement i H-stillingen fremgår af figuren med den skematiske opbygning af specialeuddannelsen i almen medicin. Der er dels tværfaglige kurser, det specialespecifikke teoretiske kursus dels forskningstræningsmodulet. Side 40

41 ætværfagligt kursus i ledelse, administration samarbejde. Kurset afholdes dels regionalt dels centralt det/de regionale råd er ansvarlig for den praktiske udmøntning af kurset. Kurset består af 3 moduler i alt 10 dage. Modul 1: Gennemføres i introduktionsuddannelsen, regionalt (2 dage). Modul 2+3: Gennemføres i H-stillingen, regionalt nationalt (i alt 8 dage) For nærmere beskrivelse af disse tværfaglige kurser henvises til målbeskrivelsen. Specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin. Placeringen af det specialespecifikke teoretiske kursus i almen medicin fremgår af figuren med den skematiske opbygning af specialeuddannelsen i almen medicin. Der undervises i alt i 30 dage heraf er de 21 dage undervisning i. De resterende 9 dage indeholder teoretisk undervisning organiseret amtsligt. For en nøjere beskrivelse af indholdet på de enkelte kursusdage henvises til masterplanen for kurserne kan ses på Side 41

42 Forskningstræningsmodul. Indholdet i dette modul er nøjere beskrevet i Målbeskrivelsen. Forskningstræningen består dels af et kursuselement dels af et individuelt/gruppe-vis forløb, hvor et mindre forsknings- eller kvalitetsudviklingsprojekt gennemføres. Sluttelig skal dette projekt evalueres med henblik på godkendelse. Forskningstræningsmodulet planlægges af det regionale råd, forløbet sker i samarbejde med de almenmedicinske institutter forskningsmiljøer. For år 2004 er der ikke nen endelig beskrivelse af den praktiske udformning af modulet men følgende mål skal erhverves via et gennemført forskningstrænings-modul: # 37 Med udgangspunkt i den kliniske hverdag kunne gennemføre et mindre projekt Kunne omsætte undren til konkret problem-formulering. Kunne undersøge om problemer kan løses på baggrund af eksisterende viden. Kunne formulere formål med et projekt på baggrund af et problem i samarbejde med tutor. Kunne angive de almindeligste videnskabelige metoder, deres styrker svagheder kunne vælge metode afhængig af formålet. Kunne angive principperne for udfærdigelsen af en protokol kunne gennemføre enten et litteraturstudium eller et forsknings- /kvalitetsudviklingsprojekt under vejledning. Kunne angive principperne for formålet med forskning, Medicinsk Teknoli Vurdering kvalitetsudvikling. Kunne præsentere/formidle egne resultater tage stilling Gennemførelse af eget projekt, Vejledning ved tutorlæge/vejleder, Vurdering af projekt Refleksion over egen arbejdspraksis Side 42

43 # 38 Kunne angive forskellige praktiske teoretiske forståelsesrammer, der kan medføre forskellige opfattelser af den kliniske virkelighed til deres kliniske relevans. Angive forskellige praktiske teoretiske forståelsesrammer (fx patient-perspektivet contra læge-perspektivet, biomedicinsk, socio-kulturel, psykolisk, eksistentielle, patenetisk, salutenetisk) Angive at forskellige teoretiske forståelsesrammer er knyttet til forskellige videnskabelige metoder. Være bevidst om, at skifte i teoretiske forståelsesrammer giver nye handlemuligheder i praksis. Erkende at viden er dynamisk tids- kontekst-afhngig Udførelse af projekt, Vurdering af projekt Refleksion over egen arbejdspraksis # 41 Kunne opsøge, sortere vurdere forskellige former for viden integrere ny viden i egen klinisk praksis Kunne indhente kritisk vurdere ny viden (egen andres) på baggrund af forståelse for fejlkilder begrænsninger Kunne anvende viden i egen praksis under kritisk hensyntagen til relevans gyldighed Diskussion i 12 mands grupper (gruppediskussion), Vurdering af opgaver Kunne anvende implementeringsstrategier aktivt kunne iværksætte fastholde forandringer i egen praksis Kunne etablere vedligeholde system til opbevaring genfinding af viden. 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet. Side 43

44 Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier ansvarsfordeling fastsat for evaluering i den lægelige videreuddannelse, herunder H-stillingen i almen medicin. Evalueringssystemet er opbygget af et samtalesystem: introduktionssamtale, justeringssamtale slutevalueringssamtale. Formålet med dette evalueringssystem er dobbelt: dels skal den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling følges dette kan evt. medføre justering af praksis s/afdelingens uddannelsesindsats/justering af uddannelsesplanen (se beskrivelse af dette i Sundhedsstyrelsens vejledning), dels skal praksis s/afdelingens uddannelsesindsats evalueres: H-lægen giver feedback til praksis/afdelingen med henblik på optimering af praksis s/afdelingens uddannelsesfunktion. Der anvendes to standardiserede skemaer til dette formål (skema D E). Det er vigtigt, at man fra amtslig side (herunder den almen medicinske uddannelseskoordinator / postgraduate kliniske lektor) kan følge kvaliteten i den lægelige videreuddannelse med henblik på fortsat optimering af uddannelsen skema D E er således vigtige værktøjer i dette arbejde. Skema D E sendes til den almen medicinske uddannelseskoordinator / postgraduate kliniske lektor, denne videresender skemaerne til det amtslige videreuddannelsesråd. Den almen medicinske uddannelseskoordinator / postgraduate kliniske lektor har ansvaret for opfølgning på disse evalueringer. 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse. Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier ansvarsfordeling fastsat for vejledning i den lægelige videreuddannelse, herunder H-stillingen i almen medicin. Den overordnede vejledning finder sted i forbindelse med de tre samtaler (introduktionssamtalen, justeringssamtalen slutevalueringssamtalen) disse samtaler finder sted ved de enkelte ansættelsers start, senest efter 14 dage, midtvejs i forløbet endelig ved ansættelsens afslutning. NB! Vejledningssamtalen ved ansættelsernes afslutning afsluttes med udfærdigelse underskrift af skema CS, en forudsætning for dette er at alle planlagte kompetencer er godkendte. Mindst ligeså vigtig som disse formelle samtaler er den daglige vejledning, der finder sted i praksis/på afdelingen. Denne daglige vejledning er tidligere beskrevet i dette uddannelsesprram, afsnit 2. Ansvaret for de formelle samtaler er placeret hos tutorlægen/vejlederen på afdelingen. Ansvaret for den daglige vejledning er placeret hos tutorlægen/vejlederen på afdelingen hos alle uddannelsesgivende læger på afdelingen. Side 44

45 H-lægen har naturligvis et medansvar for såvel de formelle tre samtaler som den daglige vejledning både hvad angår form indhold feedback til afdelingen angående uddannelsen. Side 45

46 Figur med skematisk opbygning af uddannelsen Klinisk uddannelse Teoretisk uddannelse Specialespecifikt teoretisk kursus Tværfaglige kurser Forskningstræning Turnusuddannelse Hospitalsafdelinger, 12 mdr. Praksisreservelæge, 6 mdr. Introduktionsstilling Introduktionsamanuensis, 6 mdr dage Hoveduddannelse Praksisamanuensis, fase 1, 6 mdr. 7 dage ( 1 A) dage Gynækoli 6 mdr. (5 A) 12 uger (?) Psykiatri 6 mdr. Kirurgi, 6 mdr. Medicin, 6 mdr. Returdage til praksis Pædiatri, 6 mdr. Praksisamanuensis, fase 2, 6 mdr. 14 dage (3 A) + amtslig supervisionsgruppe Praksisamanuensis, fase 3, 12 mdr. Side 1

47 Side 2