eller har jubelen lagt sig?

Transkript

1 eller har jubelen lagt sig?

2 Hvem er vi? Terkel Jessen Jensen Lars A. Haakonsen Pæd. konsulent i Aalborg. Arbejder på Tofthøjskolen i Storvorde. Læreruddannet fra Aalborg Seminarium i Pæd. konsulent i Hjørring. Arbejder på Sindal Skole. Læreruddannet fra Hjørring Seminarium i 2004.

3 - Opgivelserne hvad, hvordan, ect. - Prøveoplæggene hvor mange, hvordan, hvilke spørgsmål, ect. - Prøveafviklingen, lokalet, notater, opslagsværker ect. - Vurderingen og afslutning

4 Hvert år udarbejdes et såkaldt PEU-hæfte for de fag, der afsluttes med en prøve. U%2010%2011/PEU%20historie% ashx Evalueringen for historie gik konkret på - Opgivelserne - Prøveoplæggene - Prøveafholdelsen.

5 Tekstopgivelser, der fortæller, hvilke tekster, der har været brugt i året løb, skal være censor og elever i hænde senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse. Opgivelserne organiseres i emner/temaer, som eleverne har arbejdet med i 8./kan og 9./skal klasse dækkende trinmålene. Opgivelserne (= alsidigt sammensat stof, der dækker CKF erne) skal omfatte et bredt udvalg af tekster, for eksempel artikler, breve, sangtekster, lovtekster, baggrundstekster og uddrag af historiske fortællinger. Foruden teksterne opgives der inden for andre materialer og udtryksformer eksempler på andre kilder i forbindelse med ikke-fiktion for eksempel dokumentarfilm, pressefoto eller hjemmeside, og i forbindelse med fiktion fx spillefilm, kunstbilleder og musik. Der skal altså opgives både ikke-fiktion og fiktion. Opgivelserne skal være på dansk. Elevens adgang til materialer fra eksterne samlinger (fx CFU s Udlånssamling) i perioden op til afgangsprøven Intet krav om side-antal, som man kender det fra fx dansk. Husk kildeangivelse. Eleverne kan være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelser, - de skal have en kopi. Det er skolelederen, der i sidste ende har ansvaret for tekstopgivelserne. På EMU s side kan du læses om prøven trin for trin. Kilde:

6 Lad os se nærmere på en opgivelse fra det virkelige liv. Se venligst bilag 1.

7 Generelt fremgår det tydeligt af opgivelserne, hvilke emner og temaer der er arbejdet med i undervisningen. Opgivelserne indeholder derimod kun i mindre grad andre materialer og udtryksformer. Her tænkes på for eksempel dokumentar- og spillefilm. Der er en klar tendens til, at opgivelserne falder inden for perioden ; men der opgives også emner inden for flere tidsperioder, fx oldtid, vikingetid og middelalder. Dog eksempel på, at alle emner falder i perioden ; - problematisk. Kanonpunkterne: lærerne har allerede taget kanonen til sig. Der indgår således fra 6 til 10 kanonpunkter i de enkelte opgivelser.

8 Opgivelserne. Spørgsmål omkring opgivelserne?

9 1. Formalia 2. Hvor mange oplæg skal der fremstilles? 3. Kilderne hvilke og hvor findes de? 4. Hvordan skal oplæggene opbygges? 5. Et forslag til et oplæg skyd på pianisten 6. Evalueringen af sidste års oplæg 7. Kan vi selv lave nogle video-klip?

10 Prøveoplæggene Oplæggene til prøven skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Det enkelte prøveoplæg består af lærerstillede spørgsmål samt 1-3 kilder. Kilderne skal have sammenhæng med opgivelserne, men være ukendte for eleven. Sproglige udtryk skal være på dansk. Spørgsmålene skal dels relatere sig til prøveoplæggets kilder, dels lægge op til, at eleven inddrager relevante elementer fra det opgivne stof samt eventuel viden, som eleven har erhvervet sig i andre fag og uden for undervisningen.

11 Antal prøveoplæg Antallet af oplæg skal være så stort, at den sidste elev har fire muligheder at vælge imellem ved lodtrækningen. Det er tilladt at gentage opgaver en gang (Kilde: Fagkonsulentens svar på skolekom, ). En ikke-matematikers formel antal elever + 3 : 2 rundet op - eks: 20 elever + 3 = 23:2 = 11,5 = 12 oplæg.

12 Hvilke kilder må man så bruge? -Der må ikke indgå kildetyper, som ikke indgår i opgivelserne og som sådan ikke har været genstand for undervisning. Har man for eksempel i undervisningen arbejdet med og opgivet film, må der også blandt prøveoplæggene være filmklip. -Husk: Alle kilder skal være på dansk (eller undertekstet).

13 Hvor finder man de kilder man skal bruge? -Gamle historiebøger - Skolekom - Infomedia (artikelbasen). - Polfoto (kæmpe billeddatabase). - De forskellige forlag Gyldendal, Meloni, Alinea mm. - Det store Internet, fx -

14 Zimbabwe: Håbets land Zimbabwe blev koloniseret af englænderne bl.a. af Cecil Rhodes i 1890 erne. Englænderne kaldte landet for Rhodesia. I begyndelse af 1960 erne startede befrielseskampen for alvor Efter mange års blodig kamp fik Zimbabwe sin selvstændighed i Lederen af ZANU, Robert Mugabe, blev den nye stats første folkevalgte premierminister. Vi skal smede sværdene og våbnene om til plovskær og hakker. Det nye Zimbabwe skal blive Afrikas stolthed et håbets land. I løbet af de knap ti år, Zimbabwe har eksisteret, er der sket en stor udvikling. Undervisningen er blevet prioriteret meget højt. Men der er stadig mange problemer. Der er stor fattigdom både på landet og i byernes slumområder. De omkring hvide, som stadig bor i landet, ejer stadig en stor del af landets værdier. Derfor er en omfordeling af goderne nødvendig, hvis leveforholdene skal blive bedre for de 8 millioner sorte, som udgør landets sorte flertal. Men regeringen i Zimbabwe ønsker ikke at føre kamp mod det hvide mindretal. Den ønsker en langsom jordfordeling og fredelige forhold til nabolandet Sydafrika. Kilde: Børn og unge i frontlinjen, Dansk UNICEF Komité (1988).

15 Oplæggets sæt af spørgsmål danner udgangspunkt for elevens redegørelse for oplægget og den videre samtale. Spørgsmålene relaterer sig til: Data og beskrivelser Forklaringer og fortolkninger Vurderinger/perspektivering Prøveoplæg skal på den ene side være relativt nemme at gå til også for den svage elev men på den anden side skal de også indeholde noget for den dygtige elev at arbejde med.

16 Beskrivende plan -data/ læs og forstå -Spørgsmålstype: Sammenlign, gør rede for, beskriv Forklaring og fortolkning. -Spørgsmålstype: Hvilken holdning, hvorfor, fortæl om Vurdering perspektivering. -Spørgsmålstype Forestil dig, giv eksempler på, brug din historiske viden til at

17 Se venligst bilag 2. Mit hjemmelavet oplæg, som sikkert kan trænge til en kærlig hånd

18 Der er udpræget tilfredshed med prøveoplæggene. Oplæggene har gennemgående givet eleven mulighed for at uddrage det væsentligste af en historisk fremstilling og her skelne mellem fakta og tolkning, samt hvilke værdier og interesser denne udlægning kan ses som udtryk for. Ligeledes har oplæggene i høj grad givet mulighed for at vurdere kildernes ophavsforhold, kontekst, tendens og troværdighed. Mange lærere har ladet sig inspirere af forlagsproducerede materialer. Desuden har mange hentet inspiration og materialer på SkoleKom. Det kan i denne forbindelse være vigtigt at justere prøveoplæggene således, at der er en direkte sammenhæng mellem de enkelte prøveoplæg og opgivelserne. Det giver eleverne bedre mulighed for at referere til opgivelserne. Igen i år indgik der stort set ikke film- og lydklip i prøveoplæggene.

19 Hvad er lovligt? næsten ingen ting. det lovlige, gråzonen, det så I ikke her To programmer: DVD Ripper betalingsprogram. Free YouTube Download kan opforme youtube-klip til MovieMaker (avi-filer). Et gratisprogram. Download.htm

20 Prøveoplæggene Spørgsmål omkring prøveoplæggene

21 1. Det praktiske omkring prøven. 2. Forberedelseslokalet. 3. Vurdering af oplægget. 4. Evaluering af sidste års prøveafvikling.

22 Eleverne må til den mundtlige prøve medbringe optegnelser til brug i forberedelsestiden. Ved optegnelser forstås elevernes egne notater og optegnelser fra det daglige arbejde og notater, som er blevet uddelt til eleverne under arbejdet i klassen. Elevernes egne optegnelser er normalt håndskrevne eller skrevet på computer. Optegnelser skal være i papirform. Forberedelsestiden er 40 minutter. Til prøven, inklusive karakterfastsættelsen, afsættes der 20 minutter. Prøven består i elevens redegørelse for oplægget med efterfølgende samtale. Prøven er individuel. Ved selve prøven må eleverne kun benytte de notater, de har taget under forberedelsen. Som notater betragtes også eventuelle filmklip, som eleven har valgt under forberedelsen.

23 Eleven må i forberedelsestiden benytte egne optegnelser i papirform, opslagsværker, fx historisk leksikon, historisk atlas og ordbøger samt tage notater til brug for eksaminationen. Al anden litteratur i lokalet er bandlyst! Opslagværker er enten alfabetiserede eller kronologiseret. HUSK de tre minusser! Bogen fra den daglige undervisning Internetadgang Mobiltelefonen

24 3. Vurdering af oplægget. Så er det blevet prøvetid. En elev har trukket en opgave om Vietnam-krigen. - Hvad synes I om selve oplægget? - Hvad synes I om lærer og censors rolle under prøven? - Også skal der gives karakter til eleven Se bilag 3 og 4.

25 Der er en meget høj grad af tilfredshed med selve prøveafholdelsen (ligesom sidste års PEU). Prøveafholdelsen tyder på, at elevernes historiske viden og kronologiske forståelse set i forhold til de krav, der kan udledes af slut- og trinmål, efter flere censorers opfattelse kalder på fortsat opmærksomhed, så det faglige niveau sikres. Tilsyneladende er eleverne blevet bedre til at vurdere kildernes ophavsmand og -situation og skelne mellem deres egen tid og den tid, kilderne er skrevet i.

26 Prøveafviklingen Spørgsmål omkring prøveafviklingen?

27 Hold øje med vores side -og ikke mindst blogs: Vores kurser se dem i vores katalog, eller på vores web Husk tilmeldingsfristen 12. maj.