PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

Transkript

1 DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension er betinget af, at personen har opholdt sig 40 år i Danmark efter det fyldte 15. år. Folkepensionen består af et grundbeløb og et indtægtsbestemt tillæg. Pensionen udregnes på grundlag af pensionsmodtagerens indtægt og civilstand, mens formue ikke har betydning for beløbet. Ydelserne reguleres en gang om året på grundlag af lønudviklingen i den private sektor og er skattepligtige. Siden 2003 er der en gang om året udbetalt en supplerende pensionsydelse i form af et fast (indtægtsbestemt) beløb til de dårligst stillede pensionsmodtagere. For 70 % af de ældre med de laveste indtægter udgør den sociale pension 50 % eller mere af bruttoindkomsten for både enlige og par. Den lovbestemte pensionsalder blev i juli 2004 sænket fra 67 år til 65 år for både mænd og kvinder. Der blev i 1990'erne iværksat reformer, der især sigtede mod at øge ældre arbejdstageres arbejdsmarkedsdeltagelse og således afbøde virkningerne af en aldrende arbejdsstyrke. Herudover får personer, som vælger at vente med at gå på efterløn til efter det fyldte 62. år, udbetalt en skattefri præmie, når de fylder 65 år (beløbet bliver højere, jo længere tid man arbejder efter det fyldte 62. år). Reglerne for opsat pension blev indført med virkning fra den 1. juli Personer, der har nået folkepensionsalderen, og som deltager aktivt på arbejdsmarkedet (mindst timer om året) kan vælge at udskyde deres folkepension og modtager så et ekstra tillæg, når pensionen engang skal udbetales. Danmark har en finansieret obligatorisk og supplerende ordning, nemlig ATP, der kan betragtes som en del af søjle et, netop fordi den er obligatorisk. Men ATPordningen minder også om en erhvervstilknyttet pensionsordning, da den er beskæftigelsesrelateret og organiseret i private fonde og således ikke belaster de offentlige finanser. ATP udbetaler for øjeblikket i gennemsnit et beløb svarende til 10 % af folkepensionen til pensionsmodtagerne. I forbindelse med overenskomsterne fra 2004 for den private sektor blev arbejdsmarkedets parter enige om at forhøje ATPbidraget i Udbetalingerne fra den særlige pensionsopsparing (SP, indført i 1999) er sat i bero for (alle lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende indbetaler et bidrag på 1 % af deres indkomst for at kunne modtage ydelser, som udbetales over ti år, når de pågældende går på pension). De obligatoriske pensioner kan suppleres med erhvervstilknyttede pensionsordninger, f.eks. arbejdsmarkedspensioner, supplerende arbejdsmarkedspensioner (SAP) og individuelle pensionsopsparinger. Især er ordningerne for arbejdsmarkedspensioner blevet meget almindelige og omfatter nu ca. 90 % af lønmodtagerne mod 30 % for 25 år siden. Langt de fleste arbejdsmarkedspensioner indebærer indbetaling af et fast bidrag. I 2004 udgjorde bidragene til overenskomstmæssige arbejdsmarkedspensioner typisk 7-10 % af lønnen i den private sektor og % af lønnen i den offentlige sektor. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der indgået aftale om en forhøjelse af disse bidrag. Arbejdsgiveren bidrager med to tredjedele og lønmodtageren med en tredjedel.

2 Adgang til en række behovs- og indkomstbestemte kontante ydelser (f.eks. boligydelse, varmetillæg og medicintilskud), gratis lægebehandling og langvarig pleje og adgang til rekreative aktiviteter bidrager til at sikre en anstændig minimumslevestandard for alle. 2 SITUATIONEN OG FREMTIDSPERSPEKTIVERNE I LYSET AF DE FÆLLES MÅL 2.1 Nuværende situation Tilstrækkelighed: Indkomsten hos alle over 65 er 70 % af indkomsten i aldersgruppen 0-64, hvilket er lavere end i de fleste andre medlemsstater 1. Trods fremskrivningerne om en betydelig stigning i finansierede ordninger vil søjle et fortsat spille en vigtig, men aftagende rolle i pensionssystemet. De obligatoriske pensionsordninger holder fattigdomsrisikoen for den ældre befolkning på et moderat niveau (17 % ved tærsklen på 60 %), hvilket er højere end for aldersgruppen 0-64 (10 %) 2. De kønsbestemte forskelle mellem mænd og kvinder er blandt de mindste i Europa. Det skyldes, at kvinderne deltager på arbejdsmarkedet i stort antal, og også at kvinderne i lige så høj grad som mænd tegner supplerende arbejdsmarkedspensioner. Derudover er beregningen af pensionsrettighederne i ATP og arbejdsmarkedspensionerne (siden 1998) kønsneutral (ordningerne for arbejdsmarkedspensioner er kønsneutrale og er åbne for alle på arbejdsmarkedet, uanset personens helbredsmæssige baggrund). Princippet om kønsneutralitet betyder, at en persons køn ikke tages i betragtning ved beregningen af pensionen i forhold til den resterende forventede levetid. Den teoretiske kompensationsgrad er i dag (2005) forholdsvis lav sammenlignet med næsten alle andre medlemsstater. Den nuværende samlede bruttokompensationsgrad er 49 %, hvilket betyder en nettokompensationsgrad på 71 %. Da de fleste finansierede ordninger i Danmark endnu ikke er fuldt udviklet (et flertal af nye pensionsmodtagere har endnu ikke bidraget gennem et helt arbejdsliv), vil pensionsmodtagernes målte indtægt i forhold til den erhvervsaktive befolknings blive gradvist bedre, især for personer med lave eller gennemsnitlige indkomster. På den anden side vil de obligatoriske pensionsopsparinger imidlertid efterhånden blive så store, at de overstiger andre opsparinger. Pensionssystemets kompensationsgrad skal ses i forhold til de supplerende ydelser, som kun pensionsmodtagere kan få, og i lyset af sundhedsvæsenet og ældreomsorgen, der er offentligt finansieret. Den danske regering ønsker at ligestille selvstændigt erhvervsdrivende med lønmodtagere, for så vidt angår muligheden for at spare op til pensionen. Selvstændigt erhvervsdrivende har nu ret til et fuldt fradrag for pensionsbidrag på op til 30 % af deres overskud for det pågældende år, og de kan således løbende beslutte, hvor meget de ønsker at bidrage. 1 Den samlede formue, som er højere hos ældre mennesker, bør også tages med i beregningerne, når levestandarden sammenlignes på tværs af generationerne. På grund af manglende data er dette desværre ikke muligt for alle landes vedkommende. 2 I dette tal indgår negativ kapitalindkomst og lejeværdi af egen bolig ikke som indtægter, hvilket giver et ufuldstændigt billede af indkomstsituationen, særlig for de ældre. Tages der hensyn til den mere omfattende definition af indtægter, er fattigdomsrisikoen i Danmark for ældre omtrent den samme som for resten af befolkningen (8,7 % for personer over 65 år og 10,6 % for personer over 75 år mod 9,8 % for personer i aldersgruppen 0-64).

3 Finansiel bæredygtighed: Den offentlige gæld er nedbragt siden 1998 og ligger under gennemsnittet i EU, nemlig på 45,9 % af BNP i 2003, og der var et lille overskud på statsbudgettet i 2002 (0,7 % af BNP) og 2003 (0,3 % af BNP). Regeringen har sat som finanspolitisk mål at bevare et strukturelt budgetoverskud på 0,5-1,5 % af BNP (1,5-2,5 % af BNP inklusive ATP) i gennemsnit indtil Gældsnedbringelse forbedrer den finansielle bæredygtighed. For at støtte de offentlige finansers og pensionssystemets bæredygtighed på langt sigt sigtes der mod, at nye strukturpolitiske initiativer kan medføre en stram udgiftskontrol og en varig beskæftigelsesforøgelse. I forbindelse hermed har regeringen iværksat en integrationsplan, som de fleste af de politiske partier godkendte i juni Den samlede erhvervsfrekvens (75,7 %) og den samlede erhvervsfrekvens for kvinder (71,6 %) er lige nu (2004) den højeste i EU, mens den er næsthøjest for ældre arbejdstagere (60,3%) og dermed langt overstiger Lissabon-målene. Pr. 1. juli 2004 blev den alder, hvor en person får ret til folkepension, sat ned fra 67 til 65 år. Den formelle pensionsalder blev nedsat som led i en reform af efterlønsordningen i Nedsættelsen af den formelle pensionsalder menes ikke at have haft nogen synderlig indflydelse på den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Modernisering: Reducerede overførselsgebyrer for individuelle pensioner under søjle tre har forbedret overførselsmulighederne, og det forventes at medføre skarpere konkurrence mellem forsikringsselskaberne og dermed større effektivitet. Nye lønmodtagere skal ofte tilbagelægge en karensperiode, inden de kan blive medlem af en pensionsordning (karensperioderne kan normalt overføres mellem den private og den offentlige sektor og varer normalt mellem 3 og 9 måneder i den private sektor og mellem 0 dage og 4 år i den offentlige sektor). Det danske systems komplekse struktur (behovsbestemte elementer, ATP, bidragsbaserede ordninger) kan gøre det vanskeligt at danne sig et klart indtryk af en persons indkomstsituation efter pensionering. Dette spørgsmål er blevet løst ved, at pensionsordningerne er blevet pålagt en pligt til at oplyse om deres administrative udgifter og deres resultater. Derudover er der blevet oprettet en fælles database, PensionsInfo, i et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsikringsselskaber, banker og offentlige myndigheder. PensionsInfo giver hver enkelt person, som har sparet op til pensionen, adgang til oplysninger fra næsten alle pensionsleverandører og gør det således muligt for den enkelte at få et samlet overblik over sin pensionsopsparing. 2.2 Fremtidsudsigter, reformforanstaltninger og politikdebat Danmark forventes at komme ud for de samme demografiske tendenser som de fleste EU15-medlemsstater indtil 2030, hvor landet så vil opleve gunstigere tendenser. Ifølge de nyeste prognoser fra Eurostat vil aldringen foregå langsommere end EUgennemsnittet. Andelen af ældre omsorgsafhængige vil nemlig blive øget fra de nuværende 23 % (2004) til 38 % i 2030 og 42 % i 2050, dvs. et godt stykke under EU25-gennemsnittet på 52 % i Da borgerne nu har ret til højere pensioner i forhold til det tidligere system, vil de præmier for at opsætte folkepensionen, der ydes til personer, som ønsker at blive ved med at arbejde efter pensionsalderen på 65 år, ikke nødvendigvis forbedre den finansielle bæredygtighed. Alligevel er det målet at få hævet den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med seks måneder til 61,5 år.

4 Forøgelsen af erhvervstilknyttede pensionsordninger (SP og arbejdsmarkedspensioner) forventes at hæve kompensationsgraden betydeligt og dermed reducere den nuværende forskel. Den teoretiske bruttokompensationsgrad for en arbejdstager, der går på pension som 65-årig efter 40 år med en gennemsnitsløn, forventes at stige fra 49 % i 2005 til 64 % i 2050 på grund af en forventet stigning i bruttokompensationsgraden under søjle to fra 4 % i dag til 25 % i 2050 og trods et let fald i bruttokompensationsgraden under søjle et (ATP iberegnet) fra 45 % i dag til 39 % i På grund af beskatningen vil stigningen i den samlede nettokompensationsgrad være betydeligt mindre (fra 71 % i 2005 til 76 % i 2050). I rapporten om Danmarks nationale strategi fremhæves det, at aldringens pres på budgettet ikke kun vedrører folkepensionen, men også udgifterne til sundhedsvæsenet og ældreomsorgen, og at folkepensionssystemets bæredygtighed ikke kan vurderes uafhængigt af andre offentlige udgifter og af den generelle vurdering af de offentlige finansers bæredygtighed på langt sigt, fordi udgifterne til folkepensionen finansieres ved hjælp af de almindelige skatteindtægter. Fremskrivningerne for 2005 fra Arbejdsgruppen for Aldring viser, at udgifterne til folkepensionen vil stige fra 9,5 % til 12,8 % af BNP, dvs. 3,3 procentpoint af BNP, mellem 2004 og 2050, mens de samlede aldersrelaterede udgifter vil stige med 3,6 procentpoint. Det skal imidlertid erindres, at der forventes en større stigning i pensionsudgifterne i forbindelse med de erhvervstilknyttede pensioner, da disse ordninger vil være fuldt udviklet i løbet af de kommende årtier. For ATP og SAP, der er opsparingsbaserede ordninger, optjenes pensionsrettighederne på grundlag af princippet om kønsneutralitet. SP er en rent opsparingsbaseret ordning uden omfordeling. Princippet om kønsneutralitet, der betyder, at en persons køn ikke tages i betragtning ved beregningen af pensionen, blev knæsat i lovgivningen om arbejdsmarkedspensioner i Princippet får først fuld virkning for pensioner, der udbetales fra Med hensyn til barselsorlov uden løn blev arbejdsmarkedets parter inden for stat, amter og kommuner under overenskomstforhandlingerne i 2005 enige om, at pensionsbidrag skal indbetales i den barselsorlovsperiode, hvor der ikke udbetales løn. Systemet er baseret på bred konsensus mellem de store partier om de forskellige elementers generelle opbygning og forholdsmæssige rolle. Derudover blev et stort flertal i Folketinget i 2000 enige om princippet om, at folkepensionen bør være et solidt indkomstgrundlag for nuværende og fremtidige pensionsmodtagere. Regeringen har nedsat en velfærdskommission, som har fået til opgave at fremsætte specifikke forslag inden udgangen af 2005 om en reform af den danske velfærdsmodel, herunder de sociale pensioner. I lyset af velfærdskommissionens analyser og med henblik på at fastholde de langsigtede mål for de økonomiske politikker vil regeringen i foråret 2006 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan for Danmark, der skal række mindst frem til KONKLUSION Strategien for sikring af folkepensionens tilstrækkelighed og finansielle bæredygtighed synes at være i orden. Der har allerede i flere år været ført en budgetpolitik, der skal sikre hurtig gældsnedbringelse, og alle større partier går ind for at fortsætte denne politik indtil 2010, hvor den offentlige gæld forventes at være betydeligt mindre.

5 Med den nuværende politik, der går ud på at fordele byrden nogenlunde ligeligt mellem generationerne, synes pensionssystemet alt i alt at være finansielt bæredygtigt på langt sigt. Danmark kan berette om ikke blot en af de mindste kønsbestemte forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til fattigdomsrisikoen i Europa, men også om en meget lille kønsbestemt forskel i de nuværende pensionsmodtageres pensionsrettigheder. Mens levestandarden for ældre mennesker er forholdsvis beskeden, forventes udbygningen af private pensioner at øge kompensationsgraden i fremtiden og dermed lette det potentielle pres for at forhøje folkepensionerne. Ikke desto mindre ville det være en fordel periodisk at undersøge, hvordan de private pensioner bidrager til at opnå en tilstrækkelig pension. Beregningerne af bæredygtigheden står og falder dog med, at de offentlige finanser udviser et vedvarende stort overskud. Der er desuden sat ambitiøse mål om at øge beskæftigelsen med personer inden udgangen af Set på baggrund af Danmarks erfaringer med beskæftigelsen bliver det vanskeligt og vil kræve yderligere foranstaltninger at opnå yderligere stigninger i erhvervsfrekvensen, især for at få nedbragt antallet af ældre arbejdstagere, der overgår til efterløn. I lyset af velfærdskommissionens forslag om reformer af velfærdssystemet og med henblik på at fastholde de langsigtede mål for de økonomiske politikker vil regeringen i foråret 2006 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan for Danmark, der skal række mindst frem til 2015.

6 4. BAGGRUNDSSTATISTIKKER DK EU25 Tilstrækkelighed Nuværende situation I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Fattigdomsrisiko Nd Nd Nd Indkomstulighed , ,8 Indkomst for personer på 65+ i forhold til indkomsten for personer i aldersgruppen 0-0,71 0,74 0, Medianpensioner i forhold til 2 medianindtægter 0,38 0,38 0,39 Langsigtede fremskrivninger Teoretiske kompensationsgrader Nettokompensationsgrad i alt Bruttokompensationsgrad i alt Bruttokomp.grad, søjle et Bruttokomp.grad, søjle to og tre Finansiel bæredygtighed Nuværende situation i i ESSPROS-pensionsudgifter 4, % af BNP 11,3 10,5 11,1 12,5 12,6 Beskæftigelse (2004) 5 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens (25-54) 83,7 87,6 79,8 76,8 85,2 68,5 Erhvervsfrekvens (55-64) 60,3 67,3 53,3 41,0 50,7 31,7 Faktisk pensionsalder (2004) 6 62,1 60,7p Offentlige finanser (2003) 7 Offentlig gæld, % af BNP 45,6 63,3 Budgetbalance, % af BNP 0,3-2,8 Langsigtede fremskrivninger (Udvalget for Økonomisk Politik 2006) Niveau Stigning Niveau Stigning Forsørgerbyrde over for 8 ældre 22,5 37,7 41,9 +86% % Udgifter til folkepensioner, % 9 af BNP 9,5 12,8 12,8 +3,3 10,6 11,9 12,8 +2,2 Faktorer, der er bestemmende for udvikllingen i udgifterne til folkepensionerne (2000- Bidrag til ændring procentpoint af BNP Bidrag til ændring procentpoint af BNP 2050) 10 Demografisk forsørgerbyrde 7,2 8,6 Beskæftigelse -0,4-1,1 Pensionsberettigelse -2,8-2,1 Ydelsernes omfang -0,5-2,7 I alt (inkl. resten) 3,2 2,2

7 Noter: 1. Kilde: Eurostat-dataindsamling Fattigdomsgrænse: 60% af medianækvivalensindkomsten. Mål for ulighed: andel af indkomsten i forholdet S80/S20. I perioden under overgangen til EU-SILC (harmoniserede EU-data om indkomstforhold og levevilkår) er det blevet vedtaget at anvende indikatorer, der er udarbejdet på grundlag af nationale kilder, i henhold til en i fællesskab aftalt metode. Selv om sådanne indikatorer ikke kan anses for at være fuldstændigt sammenlignelige, fordi der anvendes forskellige undersøgelsesmetoder eller referenceår for indkomsten, tilstræbes det at sikre maksimal sammenlignelighed. I disse tal indgår negativ kapitalindkomst og lejeværdi af egen bolig ikke som indtægter, hvilket giver et ufuldstændigt billede af indkomstsituationen, særlig for de ældre. Det kan bemærkes, at 12 medlemsstater allerede anvender EU- SILC-undersøgelser (BE, DK, EL, ES, FR, IE, IT, LU, AT, PT, FI, SE; SILC 2004, Indkomstdata 2003), hvorimod de andre medlemsstater støtter sig til nationale kilder (indkomstdata 2003), bortset fra MT (2000), CZ, DE og SK (2002). 2. Kilde: Eurostat. Individuel medianpensionsindkomst for pensionister i alderen år i forhold til medianindtægten for beskæftigede i alderen år, ekskl. sociale ydelser bortset fra pensioner. 3. Kilde: Nationale beregninger ifølge den metode, der er udarbejdet af Undergruppen om Indikatorer under Udvalget for Social Beskyttelse. Teoretisk kompensationsgrad for en mandlig lønmodtager, der har haft en fuldtidskarriere af 40 års varighed med en gennemsnitsløn, har bidraget til pensionsordninger under søjle et og søjle to og går på pension som 65-årig i Kilde: ESSPROS, EUROSTAT. Visse private socialsikringsordningers udgifter er medregnet. 5. Kilde: Den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse, Kilde: Den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse, Kilde: Europa-Kommissionen, GD ECFIN. 8. Kilde: EUROSTAT (2005), demografiske fremskrivninger. Antallet af personer på 65 år og derover i procent af antallet af personer i aldersgruppen år. 9. Kilde: Udvalget for Økonomisk Politik, Udgifter til folkepensioner (iberegnet de fleste overførselsindkomster for personer i alderen 55 år og derover, også pensionsudgifter fra de finansierede elementer af obligatoriske ordninger) før skat. 10. Kilde: Udvalget for Økonomisk Politik, Udgifter til folkepensioner (iberegnet de fleste overførselsindkomster for personer i alderen 55 år og derover, men ikke iberegnet pensionsudgifter fra de finansierede elementer af obligatoriske ordninger) før skat. * Ubetydelig andel