Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling

Transkript

1 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003

2 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003

3 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling September 2003 Oplag: ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Omslag: Schultz Grafisk, POLFOTO Produktion: Schultz Grafisk Pris: DKK 50,00 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Telefon: Henvendelse vedrørende redegørelsen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: [email protected] Hjemmeside:

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning og sammenfatning Indledning og afgrænsning af analysen Ordningerne i pensionssystemet og deres betydning for kvinder Pensionsopsparing, fravær og pensionsdækning i et længere perspektiv...7 Kapitel 2. Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Indledning Det danske pensionssystem Ordninger bestemt ved lov Arbejdsmarkedspensioner Individuel opsparing i pensionsøjemed...28 Bilag 2.1 Optjening af ret til pension ved børnerelateret fravær i udenlandske offentlige pensionsordninger...33 Kapitel 3. Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing og konsekvenser for pensionsdækningen på længere sigt Pensionsforholdene i dag Pensionsopsparing i beskæftigelse Beskæftigelse og fravær fra arbejdsmarkedet Løn, pensionsopsparing og dækningsgrad Den samlede pensionsopsparing og -dækning Årsager til forskelle i pensionsdækningen...60 Bilag 3.1 Fuldt beskæftigede lønmodtageres pensionsindbetalinger i Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 3

5

6 Kapitel 1 - indledning og sammenfatning Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning og afgrænsning af analysen Arbejdsmarkedsudvalget har anmodet regeringen om, at udarbejde denne redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling i et længere perspektiv. Der skal i den forbindelse være særlig fokus på forskelle i fravær fra arbejdsmarkedet mellem kønnene, samt årsagerne til og konsekvenserne af fraværet. Der er også en række andre arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål, der kan have pensionsmæssig betydning. Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en vis kønsopdeling, og der er forskelle i løn og arbejdstid mellem mænd og kvinder. Konsekvenser af forskellene indgår i analyserne, men det er ikke formålet med redegørelsen at analysere, hvorfor arbejdsmarkedet fungerer, som det gør. 1.2 Ordningerne i pensionssystemet og deres betydning for kvinder Det danske pensionssystem består af en række ordninger, der har forskellige formål og kendetegn. På grund af forskellene i ordninger har de også forskellig betydning for mænd og kvinder. En række forskelle mellem mænd og kvinder kan have betydning for den senere pension. Det er først og fremmest: Kvinder er mere fraværende fra arbejdsmarkedet. Kvinder lever statistisk set længere. Kvinder har gennemsnitligt set lavere årsindkomster end mænd. I tabel 1.1 er vist, hvordan disse forhold påvirker pensionen fra de forskellige ordninger i det danske pensionssystem. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 5

7 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Tabel 1.1 Ordningerne i pensionssystemet og betydning af forskelle mellem kønnene Afhænger pensionen af: Årsindkomst som Fravær fra arbejdsmarkedeventet Forskelle i for- Ordning: erhvervsaktiv levetid Folkepension Nej Nej Nej ATP Nej Begrænset Nej SP Ja Begrænset Nej, ratepension. Arbejdsmarkedspension Ja Ja, dog ikke nødvendigvis Nej 1) fuldt ud barsel Individuel ordning Ikke formelt Ikke formelt Ja 1) Unisexprincippet, der indebærer, at der ikke må tages højde for personens køn ved beregningen af pensionen blev lovpligtigt for arbejdsmarkedspensionerne i Princippet vil dermed først få fuld virkning for pensioner udbetalt fra ca Størrelsen af folkepensionen påvirkes ikke af disse forskelle. ATP-pensionen afhænger i et vist omfang af fravær fra arbejdsmarkedet, idet ikke alle typer fravær indebærer indbetaling til ATP. SP-bidraget er indkomstafhængigt, hvorfor pensionen afhænger af indkomsten. Der indbetales SP-bidrag under noget fravær fra arbejdsmarkedet, men ikke i alle fraværsperioder. Arbejdsmarkedspensionerne afhænger af både indkomst og fravær, idet der dog på dele af arbejdsmarkedet sker pensionsindbetalinger under barsel. Ordningerne er baseret på et såkaldt unisexgrundlag, hvorfor forskelle i den forventede levetid ikke har betydning for pensionens størrelse. Der kan indbetales bidrag til de individuelle ordninger under fravær fra arbejdsmarkedet, og indbetalingerne afhænger ikke direkte af personens indkomst. Mulighederne for at indbetale er der dog selvsagt bedre, hvis personer er på arbejdsmarkedet og har en vis indkomst. Hvis ordningen er med løbende udbetaling, vil den årlige pension afhænge af personens forventede levetid. De lovbaserede ordninger afhænger altså i mindre grad af indkomst, fravær fra arbejdsmarkedet og forventet levealder end arbejdsmarkedspensionerne, der igen reelt set afhænger lidt mindre af disse forhold end de individuelle ordninger. 6 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

8 Kapitel 1 - indledning og sammenfatning 1.3 Pensionsopsparing, fravær og pensionsdækning i et længere perspektiv Der er analyseret, hvordan kvinders pensionsopsparing er i dag. Det er den vigtigste pejlesnor for, hvordan kvinders pensionsmæssige stilling på længere sigt vil være. Analyserne viser, at: Kvinder på arbejdsmarkedet indbetaler gennemsnitligt set en større andel af deres indkomst til pensionsordning end mænd med tilsvarende indkomster. Det er større indbetalinger til arbejdsmarkedspension, der resulterer i denne forskel. Kvinder indbetaler set som samlet gruppe alligevel lavere gennemsnitlige beløb end mænd. Det skyldes lavere gennemsnitlige indkomster. Der er færre kvinder end mænd blandt de fuldt beskæftigede, der alene foretager en begrænset pensionsopsparing. Opsparingen i beskæftigelse er imidlertid ikke det eneste, der påvirker den senere pension. Da der i nogle tilfælde ikke opspares under fravær fra arbejdsmarkedet, øger fraværet opsparingsbehovet, idet det reducerer opsparingsperioden. Kvinder har historisk set været betydeligt mindre på arbejdsmarkedet end mænd. Der er sket en betydelig indsnævring af denne forskel, men der er forsat forskelle. Analyserne i forhold til fravær viser, at: Kvinder er mere fraværende fra arbejdsmarkedet end mænd. Det gælder for alle aldersgrupper, men de største forskelle er for de ældre som følge af tidligere tilbagetrækning samt for de yngre i forbindelse med børnerelateret fravær. Årsagerne til forskellene i børnerelateret fravær skal blandt andet findes i en række kulturelle og historiske forhold. Men hertil kommer også, at indkomsttabet for familien ved fraværet typisk er mindre, hvis det er kvinden, der er fraværende. Forskellene i fraværet kan isoleret set resultere i forskelle i pensionsdækningen. Hvis den enkelte fx er 2 år væk fra arbejdsmarkedet som yngre - fx pga. barsel - uden pensionsbidrag, så vil det sænke arbejdsmarkedspensionen med ca. 6 procent. Folkepensionen og ATP-pensionen vil imidlertid ikke blive reduceret af barselsperioden. Folkepensionen kan rent faktisk stige som følge af mindre modregning. For en enlig med en tidligere indkomst på kr. og en arbejdsmarkedspension med en bidragsprocent på 9 udgør folkepensionen og ATP'en knap 70 procent af pensionsindkomsten. Da skattesystemet samtidigt er progressivt vil Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 7

9 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning den samlede effekt på den disponible indkomst for en sådan person alene være en reduktion på 1,5 procent. Hvert års tidligere tilbagetrækning reducerer arbejdsmarkedspensionen ved alder 65 med ca. 2 procent forudsat, at pensionsudbetalingen fortsat først påbegyndes ved alder 65. Tilbagetrækning ved alder 60 vil dermed reducere arbejdsmarkedspensionen med ca. 10 procent. Betydningen for den disponible indkomst som pensionist og dermed dækningsgraden - den disponible indkomst som pensionist i forhold til den disponible indkomst som erhvervsaktiv - reduceres igen af, at folkepensionen ikke reduceres som følge af den tidligere tilbagetrækning. En enlig med en løn på kr. og en bidragsprocent på 15 vil ved tilbagetrækning ved alder 60 opleve en reduktion af den disponible indkomst med ca. 4 procent således, at dækningsgraden falder fra 79 procent til 76 procent. I forhold til den fremtidige udvikling i fraværet viser analyserne, at Der kan forventes en vis indsnævring af forskellen mellem mænd og kvinders fravær fra arbejdsmarkedet i de ældre aldersgrupper. Den nye barselsreform har marginal betydning for kvinders pensionsmæssige stilling. Det hænger sammen med, at den længere periode med barsel i stort omfang modsvares af en kortere periode med børnepasningsorlov. Barselsreformen forventes således alene at forlænge fraværet med 2-3 uger. Hertil kommer, at konverteringen af en periode med børnepasningsorlov til barselsorlov øger ATP-opsparingen. For at belyse kvinders pensionsmæssige stilling i et længere perspektiv er endvidere lavet stiliserede beregninger, der viser kvinders og mænds pensionsmæssige stilling i et 40 års perspektiv, hvis det nuværende opsparingsmønster fastholdes, se figur 1.1. Det skal understreges, at beregningseksemplerne er udført for personer, der er i arbejdsstyrken i de erhvervsaktive aldre. 8 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

10 Kapitel 1 - indledning og sammenfatning Figur 1.1 Dækningsgrad og disponibel pensionsindkomst ved uændret gennemsnitlig indkomst og opsparing, år 2050 Disponibel pensionsindkomst Kr Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Mænd, pension Kvinder, pension Dækningsgrader Pct Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Mænd, dækningsgrad Kvinder, dækningsgrad Anm.: Det er forudsat, at personerne indtræder på arbejdsmarkedet som 18-årig, 22-årig, 24- årig eller 26-årig afhængig af uddannelseskategori. Der forudsættes endvidere, at personen trækker sig tilbage som 62-årig. Der er beregnet pension og skat, som om personen er enlig. Der er endelig forudsat, at den aldersfordelte fremtidige beskæftigelsessituation samt indkomst- og opsparingsforhold er som i Kilde: Egne beregninger, jf. kapitel 3. Analyserne viser, at: Hvis den nuværende opsparingsadfærd og beskæftigelsessituation opretholdes, vil kvindernes pensionsmæssige stilling på et ca. 40 års sigte være ganske god med gennemsnitlige dækningsgrader - den disponible indkomst som pensionist i forhold til den disponible indkomst som er- Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 9

11 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning hvervsaktiv - på mellem afhængigt af uddannelse og tilbagetrækningsalder. Dækningsgraden for kvinder vil gennemsnitligt set være pct.point højere end mænd med tilsvarende uddannelsesniveau og tilbagetrækningsalder. Den årlige pension efter skat til kvinder vil dog alligevel gennemsnitligt set være 5-15 procent lavere end til mænd med tilsvarende uddannelsesniveau og tilbagetrækningsalder. Der er lavet en dekomponering af, hvilke faktorer der fører til de ovennævnte forskelle mellem mænds og kvinders pensionsmæssige stilling. Dekomponeringen af forskellen i den årlige pensionsindkomst viser, at årsagen til, at kvinder har en lavere årlig pension, fortrinsvis er lavere timeløn og lavere timetal i beskæftigelse. Hertil kommer også, at kvinder lever længere, og at en lavere andel af kvinderne i arbejdsstyrken er i beskæftigelse end blandt mændene. Omvendt mindsker det forskellen, at kvinder benytter en større andel af indkomsten til pensionsopsparing, jf. figur 1.2 Figur 1.2 Dekomponering af forskel i pensionsindkomst mellem mænd og kvinder ved uændret opsparingsadfærd og tilbagetrækning ved alder Bidragsprocent Risikoydelser Timeløn Timetal Beskæftigelse Levealder Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Anm.: Figuren viser, hvor meget forskelle i de forskellige faktorer bidrager med i kroner og øre til den samlede forskel i pensionsindkomsten. Det skal bemærkes, at der af datamæssige årsager sker en overvurdering af betydningen af timeløn og undervurdering af betydningen af timetal. Kilde: Egne beregninger, jf. kapitel Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

12 Kapitel 1 - indledning og sammenfatning Der er tilsvarende lavet en dekomponering af årsagen til kvindernes højere dækningsgrad. Den viser, at hovedårsagen til de højere dækningsgrad er lavere årsindkomst som erhvervsaktiv. En lavere indkomst som erhvervsaktiv trækker i retning af højere dækningsgrad pga. folkepension ikke afhænger af indkomsten som erhvervsaktiv. Forskellen i erhvervsindkomst kommer så igen fra forskelle i beskæftigelse, arbejdstid og timeløn. Samlet set må konkluderes, at årsagerne til forskellen i kvinder og mænds nominelle pension hovedsageligt skal findes i arbejdsmarkedsmæssige forhold - og i langt mindre grad i indretningen af pensionssystemet. Det er således forskelle mellem mænd og kvinder mht. beskæftigelse, timeløn og arbejdstid, der har den afgørende betydning. Mens forskellen i dækningsgrad skyldes de samme faktorer kombineret med, at folkepensionen er lige så stor eller større for personer med lave indkomster. Disse arbejdsmarkedsmæssige forhold vurderes også at have en vis betydning for forskellene mellem mænd og kvinder i benyttelsen af barsels- og børnepasningsorlov Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 11

13

14 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet 2.1 Indledning I dette kapitel beskrives pensionssystemet overordnet set. Der ses på ordningerne i pensionssystemet, og hvilke formål de enkelte ordninger har. Det beskrives specielt, hvilken umiddelbar betydning ordningerne har for henholdsvis kvinder og mænd. Det er ikke hensigten med kapitlet at give svar på, hvordan kvinders pensionsmæssige stilling er på længere sigt. En nærmere analyse af årsagerne til forskelle i pensionsopsparingen mellem mænd og kvinder samt konsekvenserne for pensionsdækningen er at finde i kapitel Det danske pensionssystem Pensionssystemet er betegnelsen for de ordninger og rammer, der sigter på forsørgelse af den enkelte, når denne permanent ikke arbejder længere. Det er hovedsageligt ved ophør af beskæftigelse som følge af alder, men også i tilfælde af et væsentligt permanent tab af arbejdsevne på et tidligere tidspunkt, at pensionssystemet har sin rolle. For den enkelte er det væsentligt, at pensionssystemet sikrer: At der under alle omstændigheder er et forsørgelsesgrundlag som pensionist. Den rolle varetages først og fremmest af folkepensionen. Mulighed for en rimelig dækningsgrad ved pensioneringen. Den rolle varetages hovedsageligt af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Fleksibilitet, så den individuelt ønskede pensionsdækning kan realiseres. Den rolle varetages hovedsageligt af de individuelle pensionsordninger. En vis sikkerhed for pensionen og størrelsen af pensionen. Det sikres både via gode rammer for pensionsordningerne - fx finansiel regulering og tilsyn - og opmærksomhed på udfordringerne for pensionssystemet, men også ved Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 13

15 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet at pensionssystemet er delt op på forskellige ordninger, der ikke er udsat for de samme risici. Det er generelle - ikke kønsspecifikke - målsætninger. De forskellige ordninger i pensionssystemet kan deles op efter, hvilken af de ovennævnte mål/behov, de primært sigter mod at realisere/dække. Der er offentlige ordninger, der sigter mod, at alle skal have et forsørgelsesgrundlag som pensionist - og dermed at ingen skal risikere fattigdom som pensionister. Disse ordninger betegnes i det følgende søjle 1-pensioner, se figur 2.1. Det er først og fremmest folkepensionen. Herudover er der obligatoriske ordninger, der sigter mod sikring af en pension, der står i rimeligt mål med den indkomst, den enkelte har haft som erhvervsaktiv. Her benyttes betegnelsen søjle 2-pensioner for sådanne ordninger. Det er først og fremmest arbejdsmarkedspensionerne. For personer, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedspensioner, er det de individuelle ordninger, søjle 3-pensionerne, der skal sikre en rimelig dækningsgrad - pensionsindkomsten set i forhold til den tidligere erhvervsindkomst. Det er ikke entydigt defineret, hvad der er en rimelig dækningsgrad. I arbejdsmarkedspensionsudvalgets arbejde blev der som beregningsforudsætninger anvendt dækningsgrader på henholdsvis 65 procent og 75 procent. En fuld tjenestemandspension udgør 59 procent af den tidligere indkomst. Ved en indkomst på kr. vil det give en dækningsgrad på procent, når folkepension og ATP medregnes. Det er endvidere klart, at hvis den enkelte har en relativ lav indkomst som erhvervsaktiv, er det ikke sikkert, at en dækningsgrad på fx 65 procent vil være tilstrækkelig til, at der er et forsørgelsesgrundlag. Men hvis indkomsten er lav, vil folkepensionen sikre et forsørgelsesgrundlag og en højere dækningsgrad. For en enlig med en indkomst på dagpengeniveau vil alene folkepensionen således sikre en dækningsgrad på over 70 procent. Hvis denne herudover modtager boligstøtte eller ATP, bliver dækningsgraden selvsagt højere. Der er endvidere forskellige ønsker med hensyn til, hvor stor en del af de forbrugsmuligheder, den enkelte har samlet set over hele livet, der skal benyttes i pensionisttilværelsen. Det er derfor væsentligt, at der også er fleksibilitet i pensionssystemet, så den enkelte får mulighed for at realisere den ønskede pensionsdækning. Ordningerne, der sikrer fleksibiliteten, betegnes her søjle 3- pensioner. Det er først og fremmest de individuelt tegnede ordninger. 14 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

16 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Figur 2.1 Søjlerne i et pensionssystem Søjle 1 Søjle 2 Offentligt administreret med krav om om- med krav om medlem- Privat administreret fattelse skab Målsætning Metode Omfordeling og undgå fattigdom Ens ydelse til alle, indkomstafhængig ydelse eller garanteret minimumspension Dækningsgrad og opsparing Obligatorisk opsparingsordning i relation til beskæftigelse Søjle 3 Privat administreret med frivillige indbetalinger Fleksibilitet og opsparing Individuel pensionsopsparing eller anden opsparing til pensionisttilværelsen Finansiering Skattefinansieret Opsparingsbaseret Opsparingsbaseret Behovet for en vis sikkerhed for pensionen og størrelsen af pensionen kan søges sikret på forskellig vis: Via gode og stabile rammer for pensionsopsparingen - blandt andet regler for pensionsinstitutterne og finansielt tilsyn - kan sikkerheden for, at den enkelte kan opnå pålidelige forventninger til størrelsen af den senere pension forbedres. Hvis pensionssystemet er sammensat af ordninger fra både søjle 1 og søjlerne 2 og 3 opnås en risikospredning, idet de forskellige søjler er udsat for forskellige risici. For søjle 1-pensionerne kan den enkelte være usikkerhed på, hvilket pensionsniveau de fremtidige generationer vil finansiere via skatterne. For folkepensionens vedkommende har et flertal af de politiske partier i 2000 indgået aftale om, at denne er det sikre fundament for nuværende og kommende pensionister. Søjle 2 og 3- pensionerne er udsat for en risiko mht. realforrentning af opsparingen. En lavere end forventet forrentning forringer således den reale værdi af den fremtidige pension. Ligesom ændringer i den forventede gennemsnitlige levealder som pensionist vil ændre størrelsen af pensionen. Dertil kommer, at det for den enkelte er usikkert, hvor store fremtidige indbetalinger, det vil være muligt at foretage, og dermed hvor stor den fremtidige pension bliver. Sikkerheden for de løbende finansierede offentlige pensioner kan øges ved implicit eller eksplicit at spare op til de fremtidige udgifter til disse, hvis der fx er udsigt til et demografisk skifte i retning mod flere ældre. Et eksempel på dette er den danske strategi med et reducere den offentlige gæld i årene frem til den ventede stigning i antallet af ældre for alvor sætter ind. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 15

17 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Den fremtidige betydning af de enkelte søjler i pensionssystemet kan måles på, hvor meget der indbetales til ordningerne. Indbetalingerne til ATP og SP udgjorde henholdsvis 6,5 og 7,2 mia. kr. Indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionerne udgjorde 46,2 mia. kr., mens indbetalingerne til individuelle ordninger udgjorde 16,7 mia. kr. Folkepensionen er ikke opsparingsbaseret, men finansieret løbende af de generelle skatter. Der er derfor ikke et fuldt sammenligneligt tal for indbetalingen til folkepension. Som et mål for indbetalingen til folkepension kan benyttes udbetalingen, der i 2001 udgjorde ca. 57,7 mia. kr Ordninger bestemt ved lov En række pensionsordninger er fastsat ved lov. Det er: Folkepensionen Arbejdsmarkedets Tillægspension(ATP). Den særlige pensionsopsparing (SP) Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister Herudover er tjenestemandspensionen for statsligt ansatte tjenestemænd også fastsat ved lov. Denne omtales i afsnit 2.4. Folkepension Folkepension er den grundlæggende offentlige pension, der skal sikre alle, der har været bosat i landet længe nok - en basal indkomst. Pensionen udmåles på baggrund af antal år med bopæl i Danmark 2, pensionistens samlivsforhold og indkomstforhold. Pensionen er sammensat af et grundbeløb på kr. i 2003 og et pensionstillæg, der udgør kr. for enlige og kr. per person for samlevende. Grundbeløbet aftrappes alene på grundlag af arbejdsindkomst over kr. Pensionstillægget aftrappes med såvel personlig indkomst som positiv kapitalog aktieindkomst. Endvidere ydes et helbredstillæg afhængigt af indkomst og udgifter til nærmere bestemte sundhedsydelser samt personlige tillæg til særligt vanskeligt stillede pensionister. Folkepensionister er endvidere omfattet af gunstigere boligstøtteregler og kan modtage et indkomstafhængigt nedslag i ejendomsværdiskatten. 1 Når beløbene ikke er fuldt sammenlignelige skyldes det, at de fremtidige udgifter til folkepension vil afhænge af lønudviklingen (og dermed satsregulering), udviklingen i antallet af ældre og ændringer i deres indkomstforhold. De fremtidige udbetalinger fra de opsparingsbaserede ordninger vil derimod først og fremmest afhænge af forrentningen af indbetalingerne. 2 Samt dermed ligestillede perioder. Under forskellige betingelser indgår perioder med bopæl i udlandet også ved optjeningen. 16 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

18 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Ligesom pensionister kan låne til betalingen af ejendomsskatterne ved kommunen (også kaldet indefrysning). Lånet forrentes med halvdelen af Nationalbankens diskonto og er ikke fradragsberettiget. Niveauet for folkepensionen skal endvidere ses i lyset af, at en lang række serviceydelser er gratis at benytte eller kraftigt subsidieret. Der er dels en række generelle tilbud, som er relevante for alle aldersgrupper - fx sundhedsvæsenet - dels nogle tilbud, der er særligt relevante for pensionister - personlig hjælp og pleje (hjemmehjælp) samt pleje- og ældreboliger. Reglerne for pensionen herunder pensionsalder er ens for mænd og kvinder. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kvinders gennemsnitlige restlevetid ved pensioneringen i dag er ca. 3 år højere end mænds. Både udmålingen og finansieringen af folkepensionen indebærer generelt set en betydelig omfordeling mellem forskellige grupper i samfundet, herunder en vis omfordeling fra mænd til kvinder 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP blev oprettet i 1964 med henblik på at sikre bredere grupper en højere grundlæggende pension. Ordningen omfattede oprindeligt alene beskæftigede, men er i løbet af 1990'erne blevet udvidet til også at dække en række overførselsmodtagere enten obligatorisk eller frivilligt. Ordningen er bidragsdefineret og fuldt opsparingsdækket. Bidraget afhænger ikke af indkomsten, men alene af beskæftigelsesomfang og bidragskategori. Pensionen udbetales hovedsageligt som livsvarig løbende pension, idet mindre pensioner dog udbetales som engangsbeløb. Der er endvidere ægtefælledækning og børneydelse. Ved udgangen af 2002 var der ca. 4,3 mio. medlemmer, hvoraf godt 3 mio. betalte bidrag i 2002 og knap ½ mio. modtog pension. Det gennemsnitlige bidrag var på ca kr., mens den gennemsnitlige pension for modtagere af ATPpension udgjorde ca kr. Ca. 70 procent af folkepensionisterne modtager en løbende ATP-pension. Den gennemsnitlige pension vil stige i takt med at nye årgange med flere års bidrag pensioneres. 3 Se kapitel 6 i Finansredegørelse 2002, Finansministeriet, for en nærmere belysning. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 17

19 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Tabel 2.1 Kønsfordelte ind- og udbetalinger i 2000 Andel af aldersgruppen med indbetalinger hhv. udbetalinger: Gennemsnitligt beløb for de, der foretager indbetalinger eller modtager udbetalinger (kr.) Indbetalinger Mænd , Kvinder , I alt , Udbetalinger Mænd , Kvinder , I alt , Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Der var i 2000 knap 57 procent af de kvindelige folkepensionister, der modtog en ATP-pension, mod godt 77 procent blandt mændene, se tabel 2.1. Samtidigt udgjorde det udbetalte beløb til de kvinder, der modtog en ATP-pension, alene godt 61 procent af det til mændene, der modtog en ATP-pension. De færre og lavere udbetalinger til kvinder end til mænd afspejler en historisk set lavere beskæftigelse blandt kvinder. I fremtiden vil disse forskelle blive væsentligt mindre, der er således en stort set lige stor andel af mændene og kvinderne i de erhvervsaktive aldre, der indbetaler til ATP. Det gennemsnitlige indbetalte beløb er imidlertid lidt mindre for kvinder end for mænd. Det afspejler blandt andet, at en større andel af kvinderne arbejder i den offentlige sektor, hvor ATP bidraget er lavere, og at der er flere kvinder, der arbejder på deltid, hvilket også resulterer i lavere bidragsbetalinger. I forhold til kvinders pensionsmæssige stilling i et længere perspektiv er det endvidere værd at bemærke, at der også betales bidrag til ATP-pension ved nogle typer for midlertidigt fravær fra arbejdsmarkedet - fx ledighed, sygdom og barsel - og permanent fravær fra arbejdsmarkedet - fx førtidspension 4. Det indebærer, at såvel ATP'en som den samlede pension bliver mindre afhængig af fravær fra arbejdsmarkedet. Endelig skal bemærkes, ATP ligesom arbejdsmarkedspensionerne er baseret på et unisexgrundlag, jf. afsnit for en beskrivelse. Den Særlige Pensionsopsparing I 1998 blev Den Midlertidige Pensionsopsparing startet, som i 1999 blev erstattet af Den Særlige Pensionsopsparing. De to ordninger er nu slået sammen. Den nye ordning er en ren opsparingsordning, hvor der indbetales 1 procent af løn, erhvervsindkomst og en række offentlige overførselsindkomster til individuelle konti. Opsparingen udbetales som 10 årig ratepension fra folkepensions- 4 Det er dog frivilligt for førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension før 2003, at bidrage. 18 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

20 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet alderen - ved små beløb udbetales hele opsparingen dog på engang. Der var ca. 3,3 mio. kontohavere og en formue på ca. 31,8 mia. kr. pr. ultimo Ordningen er ændret til en ren opsparingsordning, hvor den enkelte får sine egne indbetalinger med forrentning tilbagebetalt. Der sker altså ingen omfordeling mellem forskellige grupper - herunder heller ikke mellem mænd og kvinder. Det medfører, at da kvinder gennemsnitligt set har lavere indkomster end mænd, betaler de også lavere SP-bidrag end mændene og opnår en tilsvarende lavere pension, jf. tabel 2.2. Det indebærer, at SP-ordningen isoleret set yder et lige stort bidrag til dækningsgraden for mænd og kvinder ved samme opsparingsperiode. Tabel 2.2 Indbetalte bidrag til SP i 2000 Antal kontohavere Gns. indbetalt bidrag (kr.) Kvinder Mænd Alle Kilde: Årsrapport 2001, Den Særlige Pensionsopsparing. Lønmodtagerenes Dyrtidsfond LD-ordningens formue stammer fra indefrosne dyrtidsreguleringer fra Der foretages ikke mere indbetalinger til ordningen. Der er godt 1,3 mio. kontohavere og en formue i størrelsesordenen 50 mia. kr. LD-ordningen udbetales som en engangsydelse ved folkepensionsalderen. Det er dog muligt at lade ordningen stå til alder 70, ligesom det er muligt under bestemte forudsætninger at få opsparingen udbetalt tidligere. LD er ligesom SP'en en ren opsparingsordning. Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Det er en supplerende pensionsordning for førtidspensionister. Der er tale om en frivillig ordning. Formålet med ordningen er at give førtidspensionister mulighed for at optjene et arbejdsmarkedspensionslignende supplement til folkepensionen. Bidraget andrager kr. årligt, svarende til 2,8 pct. af førtidspensionen til en enlig. Bidraget reguleres med lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Ordningen trådte i kraft 1. januar De lovbaserede ordninger og optjening af pension under barsel Folkepensionen optjenes ved bopæl i Danmark. Der optjenes dermed samme ret til pension i perioder med barsel som i beskæftigelse. Perioder med barsel har derfor isoleret set ingen betydning for størrelsen af den senere folkepension. Tilsvarende gælder, at der indbetales ATP-bidrag i perioder med barsel, hvorfor barselsorlov ikke reducerer den senere ATP-pension. Hvis den enkelte ikke er omfattet af løn (og dermed evt. bidrag til arbejdsmarkedspension) under barsel indbetales endog dobbelt ATP-bidrag, hvorved barsel for disse grupper øger ATP-pensionen. Det giver altså en vis kompensation for at, arbejdsmar- Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 19

21 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet kedspensionsbidraget for disse grupper bortfalder ved barsel. Også for SPordningen gælder, at der indbetales bidrag under barselsorlov. Hvis den enkelte ikke modtager løn eller ikke modtager fuld løn under barselsorloven vil bidraget imidlertid typisk være lavere i perioder med barsel end i beskæftigelse. Hvorfor den senere SP-pension også vil blive lavere. Den gruppe, der vil opleve den kraftigste reduktion af SP-pensionen er dem, der ikke modtager løn under barsel. Det er samtidig den gruppe, der betaler dobbelt ATP-bidrag, og derfor opnår en forøget ATP-pension. Det er ikke alene i Danmark, at der optjenes ret til lovbaserede pensioner i perioder med barsel. Det gælder også i en række undersøgte lande - Storbritannien, Tyskland, Sverige, Finland, Norge og Holland. For flere af landene Norge, Finland, Storbritannien og Tyskland gælder, at pensionen kan blive lavere som følge af fraværet, idet der ikke nødvendigvis optjenes en lige så stor pensionsret ved fraværet som i beskæftigelse. Det kan som nævnt også forekomme i Danmark som følge af SP-ordningen, men i Danmark kan de lovbaserede pensioner dog også samlet set blive større som følge af barselen pga. indbetalingen af dobbelt ATP-bidrag. Optjeningen af pension under barsel kan tænkes at have flere afledte effekter. For det første kan det medføre et øget børnetal, idet det økonomiske tab ved den efterfølgende barsel mindskes, hvorfor det for nogle kan fjerne en hindring for at få børn. For det andet vil det lavere økonomiske tab ved at tage barselsorlov kunne betyde, at der holdes en længere barselsorlov end ellers, hvorved arbejdsudbud og beskæftigelsen reduceres. 2.4 Arbejdsmarkedspensioner Ved arbejdsmarkedspensioner menes her pensionsordninger, som er et led i et ansættelsesforhold. Det kan deles op i ordninger, der er overenskomstbaserede, og ordninger, der er aftalt på den enkelte virksomhed. Endelig indgår også statslig og kommunal tjenestemandspension. Ordningerne kan udover alderspension også indeholde invalide-, ægtefælleeller børnepension. Pensionerne er typisk opsparings- og bidragsdefinerede, hvilket betyder, at den optjente pensionsret afhænger af mængden af bidrag og den opnåede forrentning af disse. Tjenestemandspenionsordningerne er dog ydelsesdefineret. Det betyder, at størrelsen på pensionen afhænger af antallet af år med beskæftigelse som tjenestemand og den pensionsgivende løn - typisk slutlønnen. Der er lovkrav om, at ordningerne skal baseres på et såkaldt unisexprincip. Princippet medfører, at der med samme bidrag optjenes ret til en lige stor årlig pension for mænd og kvinder, jf. afsnit for en mere udførlig gennemgang af unisexprincippet. 20 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

22 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Der er i nogle ordninger overenskomstmæssige krav til alder og beskæftigelsesanciennitet for, at der betales bidrag til ordningen. Alderskravet har traditionelt ligget på år. Kravet til beskæftigelsesancienniteten svinger fra intet krav til 4 års beskæftigelse. Disse krav har været særligt høje på kvindedominerede overenskomstområder 5. I forbindelse med de seneste par overenskomstforhandlinger er der dog oprettet og opprioriteret en række "mini"-ordninger, hvor blandt andet personer, der er yngre end den normale optagelsesalder, omfattes af et om end i starten lavere pensionsbidrag. Et eksempel herpå er minipensionsordningen for kommunalt ansatte, der omfatter ansatte over 21 år efter et års ansættelse. Mini-pensionsbidraget udgør 7,5 procent af lønnen. På nogle områder var kravet tidligere 4 års beskæftigelse og en alder på 25 år. Denne udvidelse gavner særligt kvinder, idet ca. 3/4-dele af de kommunalt ansatte er kvinder. Ydelsessammensætningen i ordningerne kan variere betydeligt. Der er typisk en kombination af følgende elementer: Alderspension Typisk livslang løbende alderspension, der kan kombineres med ratepension og/eller alderssum Invalidedækning Invalidepension frem til det fyldte 65. år kombineret med invalidesum og præmiefritagelse, så denne sikres en alderspension fra alder 65. Endvidere kan der være børnepension, der betales til børn under 21 år ved forsikredes invalidepensionering. Endelig kan der være ulykkesforsikring og kritisk sygdomforsikring i forbindelse med en gruppelivsdækning, der er dog ikke i en snæver forstand invalidedækning. Dødsfalddækning Ved dødsfald kan der udbetales en ægtefællepension livsvarigt eller for en begrænset periode fx 10 år, samt børnepension til børn under 21 år. For rate- eller sumprodukter kan der være tilknyttet depotsikring, hvor der i tilfælde af dødsfald udbetales den opsparede sum, hvilket kan træde i stedet for egentlig ægtefællepension. Endelig kan der være tilknyttet dødsfaldsum til udbetaling til nærmeste pårørende ved dødsfald. Ydelsessammensætningen har betydning for delingen ved skilsmisse, idet hovedreglen er, at kapital- og ratepensioner indgår i bodelingen, mens livsvarigt løbende pension kan udtages forlods på ægtefælleskifte. Der er nedsat et udvalg om regler for pensionsrettigheders behandling ved skifte i anledning af den ene ægtefælles død og i forbindelse med separation og skilsmisse. Udvalgsarbejdet er ikke afsluttet. 5 Jf. Kønsmæssigt betingede problemstillinger i pensionsdækningen - rapport til Arbejdsministeriet udarbejdet af Oxford Research, Arbejdsministeriet. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 21

23 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet I 2000 var der godt 1,8 mio. personer for hvem arbejdsgiveren indbetalte bidrag til en bidragsdefineret pensionsordning, heraf var ca tjenestemænd for hvem, der typisk blev indbetalt et mindre supplerende beløb i form af bidrag til kapitalpension. Det gennemsnitlige bidrag for personer, der ikke er tjenestemænd, var knap kr., se tabel 2.3. Tabel 2.3 Optjening af ret til arbejdsmarkedspension, 2000 Arbejdsmarkedspensions type Mænd Kvinder I alt Antal Gns. bidrag, kr. Antal Gns. bidrag, kr Antal Gns. bidrag, kr Bidrag til arbejdsmarkedspension Tjenestemænd uden sup. bidrag med sup. bidrag I alt Kilde: Egne beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen. Der lidt flere mænd end kvinder omfattet. Endvidere er det gennemsnitlige bidrag mindre for kvinder end for mænd. I kapitel 3 undersøges nærmere, hvilke årsager og konsekvenser disse forskelle i dækningen kan have Unisexgrundlag og betydningen heraf Benyttelsen af et unisexgrundlag betyder, at der ikke tages højde for personens køn ved beregningen af pensionen. Det indebærer, at mænd og kvinder, der har betalt samme bidrag til deres pensionsordning også er berettigede til samme årlige pension. Der tages dermed ikke højde for, at mænd og kvinder statistisk set har forskellig risiko for at dø eller blive invalid. Arbejdsmarkedspensionsordninger er ved Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger pålagt at anvende et unisexgrundlag for aftaler, der indgås efter På længere sigt vil det medføre, at alle arbejdsmarkedspensioner er beregnet på et unisexgrundlag. ATP anvender som tidligere nævnt ligeledes et unisexgrundlag. De individuelle pensionsforsikringsordninger er ikke pålagt unisexgrundlag. Der er endvidere også rene opsparingsordninger uden forsikringsmæssige elementer: Pengeinstitutordninger, og de lovbaserede ordninger SP og LD. For disse ordninger giver begrebet unisexgrundlag ingen mening, idet der ikke er et forsikringsmæssigt element at udarbejde et grundlag for. Den enkelte får således bare sit indbetalte beløb tilbage med forrentning. Betydningen af unisexgrundlaget kan illustreres ved at sammenligne med en situation, hvor der ikke er et unisexgrundlag. Den konkrete effekt af unisexgrundlaget afhænger af ordningens ydelsessammensætning og kønssammensætning. 22 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

24 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Kvinder har fx en højere risiko end mænd for at miste 50 procent af erhvervsevnen, mens risikoen for at miste 2/3-del af erhvervsevnen er lidt højere for mænd eller ens, jf. tabel 2.4. Det betyder, at hvis der er invalidedækning allerede fra 50 procents erhvervsevnetab, så indebærer unisexgrundlaget, at mænd vil skulle betale en højere præmie end de ville kunne opnå i en ordning uden unisexgrundlag, hvorimod unisexgrundlaget har mindre betydning i en ordning, hvor invalidedækningen først gælder fra et erhvervsevnetab på 2/3-dele. Tabel 2.4 Dødelighed og invaliditet for mænd og kvinder i stillingsgrupper Risiko pr. år Dødelighed Invaliditet - tab af erhvervsevne (promille) 2/3 invaliditet 50 pct. invaliditet Stilling Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvstændig 7,2 3,2 5,5 4,0 3,5 4,8 Funktionær 4,5 2,0 2,5 2,1 0,6 0,9 Faglært 4,3 1,5 3,2 2,1 0,4 0,8 Kortuddannet 6,7 3,1 5,9 5,7 0,9 3,8 Anm.: Som mål for dødelighed hhv. invaliditet er i tabellen anvendt antal dødsfald hhv. tilkendte førtidspensioner i forhold til antal observerede personår. For hver person måles antal personår som den tid vedkommende er med i observationsmaterialet. Dvs. hvis personen dør medio det første observationsår, vil antal personår for denne person være lig med ½. 2/3 invaliditet omfatter offentlig højeste og mellemste førtidspension, mens ½ invaliditet omfatter almindelig og forhøjet almindelig førtidspension. Kilde: Folketingets erhvervsudvalg, L 54 - bilag 16, Kvinder lever statistisk set længere end mænd. Hvis ordningen har en livsvarigt løbende alderspension, betyder det, at kvinder skal have pensionen i flere år end mænd. Unisexgrundlaget indebærer samme årlige pension, og dermed at kvinderne gennemsnitligt set opnår en samlet set større pensionsudbetaling end mændene. Da mændene gennemsnitligt set dør tidligere end kvinder, betyder unisexgrundlaget i forhold til en dødsfaldsdækning, herunder ægtefællepension, at mændene kan købe denne dækning billigere i arbejdsmarkedspensionen end i en individuel ordning uden unisexgrundlag. Unisexgrundlaget medfører således, at den sandsynlighed, der benyttes for, at der skal udbetales dødsfaldsdækning for manden, er lavere end den faktiske sandsynlighed, idet det er en sammenvejning af mænds og kvinders. Præmien vil i særlig grad være lavere, hvis ægtefælledækningen består af en løbende livsvarig pension, idet kvinder har en højere forventet levetid end mænd samtidig med, at mænd typisk er gift med kvinder, der er nogle år yngre, hvorfor ægtefælledækningen gennemsnitligt skal udbetales i flere år, end beregningsgrundlaget antager og dermed, hvad der betales præmie til. Endelig vil betydningen af unisexgrundlaget også afhænge af kønssammensætningen i ordningen. Unisexgrundlaget indebærer som nævnt, at der ikke Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 23

25 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet må skelnes mellem mænd og kvinder i grundlaget. Men der skal derfor alligevel tages hensyn til medlemsbestandens risiko for forsikringshændelser ved beregning af pensionen og dermed vil ordningens grundlag også afhænge af kønssammensætningen. Unisexgrundlaget er derfor ikke et ensartet grundlag, men et grundlag der afhænger af den konkrete ordnings sammensætning. Hvis ordningen stort set alene består af kvinder, vil benyttelsen af unisexgrundlaget ikke have nogen væsentlig betydning for kvinderne i ordningen. Unisexgrundlaget kommer så til et ligne grundlaget for kvinder. For de få mænd i en sådan ordning har benyttelsen unisexgrundlaget til gengæld relativ stor betydning, jf. nedenfor, idet deres pensioner stort set beregnes, som om de var kvinder. Der er ikke et helt teoretisk eksempel. I pensionskassen for jordemødre er 99,6 6 procent af medlemmer kvinder. Hvis der som udgangspunkt ses på en ordning med en ligelig kønsfordeling, hvor ydelsessammensætningen alene består af en løbende livsvarig alderspension, så vil unisexgrundlaget indebære en ca procent lavere pension til mænd og en ca procent højere pension til kvinder i forhold til situationen uden unisexgrundlag. Hvis ordningen næsten alene består af kvinder, vil unisexgrundlaget stort set ikke påvirke kvindernes pension, men reducere mændenes pension med godt 20 procent. Hvis ordningen har en ligelig kønsfordeling og ydelsessammensætningen består af en løbende livsvarig alderspension og en ægtefællepension på 60 procent af egenpensionen i 10 år, så vil unisexgrundlaget indebære en ca. 3 procent lavere pension til mænd og 3½-4 procent højere pension til kvinder, se tabel 2.5. Hvis der herudover også er en invalidedækning på 100 procent af egenpensionen ved erhvervsevnetab på mindst 2/3, viser beregningerne, at unisexgrundlaget vil indebære en ca. 5½ procent lavere pension til mænd og en godt 6 procent højere pension til kvinder. Hvis der også er en invalidepension på 50 procent allerede ved et erhvervsevnetab på 50 procent, så indebærer unisexgrundlaget 5½-6 procent lavere pension til mænd og 6-6½ procent højere pension til kvinder. 6 Beretning for 2001, Pensionskassen for jordemødre, PKA 24 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

26 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Tabel 2.5 Betydningen af unisexgrundlag ved forskellige ydelsessammensætninger og indtrædelsesalder (G-82) +invalidepension + ægtefællepension på 60 pct. i procent ved ½ +invalidepension på Ind- på 100 pct. ved Alderspension trædel- 2/3 erhvervsevnetab 1) 1) år erhvervsevnetab ses- alder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 20-10,7 10,9-3,1 3,8-5,8 6,4-5,9 6, ,6 10,9-3,0 3,7-5,5 6,2-5,7 6, ,6 10,8-3,0 3,7-5,3 6,0-5,5 6,2 Anm.: I tabellen er opgjort den procentuelle ændring af pension ved at gå fra et kønsdifferentieret grundlag til et unisexgrundlag. Der er benyttet G82 grundlaget. Det benyttede unisexgrundlag er en rimelige sammenvejning af G82 grundlaget for mænd og kvinder. Der er endvidere anvendt en merrealrente på 2 procent. Ved invalidedækning ved 50 procent erhvervsevnetab er der endvidere 50 % præmiefritagelse v/mellem 1/2 og 2/3 invaliditet. 1) Det skal bemærkes, at for så vidt det angår konsekvensen af unisexgrundlag, når der er invalidepension fremgår nogle tal af tabellen, der adskiller sig væsentligt fra, hvad der ville forventes ud fra tabel 2.4. Det hænger sammen med at forholdes mellem sandsynligheden for invaliditet for mænd og kvinder i følge G-82 adskiller sig fra de opgjorte i tabel 2.4. I tabel 2.6 præsenteres beregninger på et andet grundlag, der bedre harmonere med tallene fra tabel 2.4. Kilde: Egne beregninger. Beregningerne af betydningen af invalidedækning stemmer dårligt overens med tallene i tabel 2.4. Indførelsen af invalidedækning ved 2/3-dele invaliditet burde ud fra tabel 2.4 således ikke øge betydningen af unisexgrundlaget, idet mænd - ifølge tabel har samme eller højere risiko for invaliditet end kvinder. Beregningerne i tabel 2.5 er baseret på det såkaldte G-82 grundlag. I følge dette grundlag er kvinder risiko for såvel 2/3 som ½ invaliditet 50 procent højere end mænds. Da der således er en usikkerhed om de forudsætninger, der ligger til grund for tabel 2.5, for så vidt det angår risikoen for invaliditet er der udført tilsvarende beregninger, hvor det antages, at mænds og kvinders risiko for 2/3- del invaliditet er ens, mens kvinders risiko for ½ invaliditet er 50 procent højere end mænds. Med disse forudsætninger ændrer indførelsen af invalidedækning ikke væsentligt på betydningen af unisexgrundlaget, se tabel 2.6. Benyttelsen af unisexgrundlag kan principielt have afledte effekter i form af, at den enkelte - hvis der er mulighed herfor - vælger en anderledes ydelsessammensætning for at undgå/mindske betydningen af unisexgrundlaget. Det kan også tænkes at have afledte effekter på arbejdstid. For en mand reducerer unisexgrundlaget således værdien af pensionsbidraget. Det vil trække i retning af et lavere arbejdsudbud for mænd - og omvendt for kvinder. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 25

27 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Tabel 2.6 Betydningen af unisexgrundlag ved forskellige ydelsessammensætninger og indtrædelsesalder - ændret grundlag +invalidepension + ægtefællepension på 60 pct. i procent ved ½ +invalidepension på Ind- på 100 pct. ved Alderspension trædel- 2/3 erhvervsevnetab år erhvervsevnetab ses- alder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 20-10,1 10,2-2,5 3,1-2,3 2,8-2,5 3, ,0 10,1-2,3 3,0-2,2 2,8-2,4 2,9 30-9,8 9,9-2,2 2,9-2,1 2,7-2,2 2,8 Anm.: I tabellen er opgjort den procentuelle ændring af pension ved at gå fra et kønsdifferentieret grundlag til et unisexgrundlag. Der er benyttet G82 grundlaget. Det er dog antaget, at kvinders risiko for 2/3-dele invaliditet svarer til mænds. Der er endvidere anvendt en merrealrente på 2 procent. Ved invalidedækning ved 50 procent erhvervsevnetab er der endvidere 50 % præmiefritagelse v/mellem 1/2 og 2/3 invaliditet. Kilde: Egne beregninger Arbejdsmarkedspensionerne og optjening af pension under barsel Der er på en række overenskomstområder aftalt, at der indbetales bidrag til arbejdsmarkedspensionsordningen i hele eller dele af barselsorloven. Der er ikke kendskab til, hvor mange der er omfattet af sådanne aftaler. I det følgende forsøges at skønne over udbredelsen på baggrund af, hvor stor en andel af kvinderne der får løn under barselsorloven. Det sker ud fra, at løn under barsel også indebærer bidrag til arbejdsmarkedspension, hvis kvinden er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning I 1. halvår 1999 var der ca mødre, der fødte børn. Heraf var der ca af mødrene, der havde en tilknytning til arbejdsmarkedet, der indebar, at de var berettiget til barselsdagpenge. De øvrige mødre har selvsagt heller ikke løn under barselsorloven og indgår derfor ikke i den følgende undersøgelse. Undersøgelsen baseres på en sammenligning af arbejdsmarkedspensionsindbetalingerne i barselsåret med årene før og efter. Der kan dermed ses, om barsel medfører en reduktion i arbejdsmarkedspensionsindbetalingerne. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at lave sammenligningen på individniveau, da der kan være en række andre årsager end barsel til ændringer i arbejdsmarkedspensionsindbetalinger - så som ledighed eller jobskifte. Hvis der derimod ses på de gennemsnitlige indbetalinger for nogle grupper, vil sådanne forskelle tendere at udligne sig. Sammenligningen sker derfor for grupper, jf. nedenfor. Personer, der har været på barsel året før eller efter, eller som ikke har været i arbejdsstyrken i alle de tre år (barselsåret og året før og efter), indgår ikke i un- 26 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

28 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet dersøgelsen. Det skyldes, at forskellen mellem indbetalingen i barselsåret og de to andre år, så vidt muligt alene skal skyldes barselsorloven i Der er dermed personer i undersøgelsen. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvor stor en del af disse, der er omfattet af løn under barsel. Men for knap af disse mødre blev barselsdagpengene fuldt ud udbetalt til arbejdsgiveren, se tabel 2.7. Det kan ses som en indikation af, at de har fået løn under barselsperioden - men ikke nødvendigvis fuld løn. For denne gruppe er de gennemsnitlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger i året med barsel på niveau med året før og efter. Det er igen en indikation af, at mange hvis ikke alle i denne gruppe har været omfattet af fuld løn under barselsorloven. Tabel 2.7 Forskellige grupper arbejdsmarkedspensionsindbetalinger i året med barsel samt året før og efter Antal Bar- Udbetaling og/eller refusion til arbejdsgiver Antal i gruppen Antal indbetalere Gns. indbetaling Kr. Antal indbetalere Gns. indbetaling Kr. Antal indbetalere Gns. indbetaling Kr. sels- dage, 1999 Alene refusion til arbejdsgiver Alene udbetaling til sikrede Både udbetaling og refusion I alt Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Det skal understreges, at resultatet alene gælder for den hidtidige barselsperiode. Barselsorloven er siden forlænget, og der vil som hovedregel ikke være aftalt fuld løn under forlængelsen. Konsekvenserne for pensionsdækningen af forlængelsen af barselsorloven er analyseret i afsnit Herudover er der 5½ tusinde mødre, hvor der både har været udbetalt barselsdagpenge til arbejdsgiveren og direkte til den ansatte. Det kan fx være funktionærer, hvor der efter funktionærloven er udbetalt halv løn (og arbejdsmarkedspension) i en del af barselsperioden. Deres gennemsnitlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger i barselsåret (1999) er på ca kr. Det svarer til 81 procent af gennemsnittet af gruppens indbetalinger året før (8.300 kr.) og året efter (10.100). Det er lidt højere end forventet, hvis de alle alene var omfattet af funktionærlovens bestemmelser. Det indikerer, at en del af dem er omfattet overenskomster eller aftaler, der er mere gunstige end funktionærloven. Endelig er der godt 6.000, hvor barselsdagpengene fuldt ud er udbetalt til den sikrede. Det er en klar indikation af, at de ikke modtager løn under barsel. De- Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 27

29 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet res gennemsnitlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger i barselsåret er da også markant lavere end i det foregående og efterfølgende år. Indbetalingen i barselsåret udgør således alene omkring 20 procent af gruppens indbetalinger i de to øvrige år. Denne meget kraftige reduktion kan skyldes, at der i denne gruppe er en overrepræsentation af mødre, der har været ledige i barselsåret, og at deres gennemsnitlige beskæftigelsessituation er bedre året før og efter. For den tidligere gældende barselsperiode kan altså samlet set konkluderes, at for denne gruppe af mødre med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet i de 3 betragtede år gælder, at: For godt halvdelen af mødrene påvirker barsel ikke arbejdsmarkedspensionsindbetalingerne. Yderligere en fjerdedel af mødrene modtager delvis løn under barsel. For den gruppe indebærer barselen alene en mindre reduktion af arbejdsmarkedspensionsindbetalingen i barselsåret - gennemsnitligt set ca. 20 procent. Den sidste fjerdel får ikke løn under barsel, og der indbetales dermed formentligt heller ikke bidrag til arbejdsmarkedspension i denne periode. Denne gruppe vil dog som nævnt til gengæld indbetale dobbelt ATP-bidrag i perioden. De afledte konsekvenser af løn (herunder arbejdsmarkedspensionsbidrag) under barsel vil ligesom diskuteret i afsnit kunne være et højere børnetal og lavere reelt arbejdsudbud. 2.5 Individuel opsparing i pensionsøjemed Den enkelte har mulighed for som supplement til de tidligere beskrevne ordninger selv at foretage pensionsopsparing. Det kan gøres ved enten at foretage formel pensionsopsparing i et pensionsinstitut eller ved almindelig opsparing - fx gældsnedbringelse, investering i aktier, ejendomme mv. I det følgende fokuseres der dog alene på eventuelle kønsforskelle i den formelle pensionsopsparing. Det skyldes, at det er meget svært at opgøre den mere uformelle opsparing i pensionsøjemed - særligt hvis den skal fordeles på fx mænd og kvinder. De individuelle ordninger er ofte kapital- eller ratepensionsordninger, men kan også være løbende livsvarige pensioner 7. I tilfælde af skilsmisse er hovedreglen, at kapital- og ratepensioner deles. De individuelle ordninger vil derfor oftere skulle deles end arbejdsmarkedspensioner. 7 I 2001 gik knap 82 procent af de individuelle indbetalinger til kapital eller -ratepension, mens den tilsvarende andel var ca. 45 procent for arbejdsmarkedspensionsordningerne, Forsikring og pension i Danmark 2002, Statistik, Forsikringsoplysningen. 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

30 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Individuel opsparing i pensionsinstitutter I 2000 indbetalte godt 1 mio. personer til individuelle pensionsordninger. Den gennemsnitlige indbetaling beløb sig til ca kr. Der er lidt flere mænd end kvinder, der indbetaler. Ligesom de kvinder, der bidrager, gennemsnitligt set indbetaler lavere beløb. Årsager hertil og konsekvenser heraf er nærmere belyst i kapitel 3. Selvstændige er den gruppe, der indbetaler de største gennemsnitlige bidrag, se tabel 2.8. Det skal ses i lyset af, denne gruppe sjældent er omfattet af arbejdsmarkedspensioner. Tabel 2.8 Indbetalinger til individuelle pensionsordninger i 2000 Mænd Kvinder I alt Hovedstatus Antal Gns. bidrag Antal Gns. bidrag Antal Gns. bidrag Lønmodtager Selvstændig Ledig Uden for arbejdsstyrken I alt Kilde: Egne beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen. De individuelle ordninger tjener både som erstatning for arbejdsmarkedspensioner for dem, der ikke er omfattet af disse, og som supplement til arbejdsmarkedspensioner. De personer, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedspensioner, og som betaler til en individuel ordning, bidrager gennemsnitligt set med knap dobbelt så meget som de, der er omfattet af en arbejdsmarkedspension, se figur 2.2a og 2.2b. Endvidere er der typisk flere af dem, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedspensioner, der indbetaler til individuelle ordninger, idet der dog for personer med indkomster under kr. er flere med arbejdsmarkedspensioner, der indbetaler til individuelle ordninger, end for personer uden arbejdsmarkedspensioner 8. 8 Det kan hænge sammen med, at disse to grupper ikke er fuldt sammenlignelige. Når en person optjener ret til en arbejdsmarkedspension, er denne typisk i beskæftigelse. Indkomstforholdene for de med indkomster under kr. med arbejdsmarkedspension kan derfor være bedre, end for de uden arbejdsmarkedspension og indkomster under kr. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 29

31 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Figur 2.2a De årige i arbejdsstyrkens indbetalinger til individuelle ordninger i 2000 Andel (pct.) Indkomstgruppe Andel uden arbejdsmarkedspension, der bidrager individuelt Andel med arbejdsmarkedspension, der bidrager individuelt Gns. bidrag for de uden arbejdsmarkedspension Gns. bidrag for de med arbejdsmarkedspension Gns. bidrag (kr.) Figur 2.2b De årige i arbejdsstyrkens indbetalinger til individuelle ordninger i 2000 Andel (pct.) Indkomstgruppe Gns. bidrag (kr.) Andel uden arbejdsmarkedspension, der bidrager individuelt Andel med arbejdsmarkedspension, der bidrager individuelt Gns. bidrag for de uden arbejdsmarkedspension Gns. bidrag for de med arbejdsmarkedspension Kilde: Egne beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen. Det skal bemærkes, at for personer omfattet af arbejdsmarkedspensioner er andelen, der indbetaler til en individuel pensionsopsparing stort set lige stor for de forskellige indkomstgrupper, mens andelen for dem, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedspensioner, er kraftigt voksende med indkomsten. Dette kan 30 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

32 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet formentligt skyldes, at den individuelle opsparing har forskellige roller for de to grupper: For dem med arbejdsmarkedspensioner er den et supplement. Arbejdsmarkedspensionerne vil sikre en vis dækningsgrad. Der er nogle, der vil føle behov for en lidt højere pension, men dette behov for et supplement er individuelt og ikke nødvendigvis indkomstafhængigt. For dem uden arbejdsmarkedspensioner er de individuelle ordninger en substitut, og behovet for ordningen er stigende med indkomsten. Det skyldes, at folkepension og ATP giver en pension, der er uafhængig af tidligere erhvervsindkomst. For personer med lave indkomster giver de to ordninger en pension, der står i rimeligt mål med den tidligere erhvervsindkomst, hvorimod folkepensionen og ATP'en udgør en begrænset andel af den tidligere indkomst for personer med høje indkomster som erhvervsaktive. Både bidragenes størrelse og andelen, der bidrager, er større for den ældre aldersgruppe, se igen figur 2.2a og 2.2b. Det kan skyldes forskellige årsager. For aldersgrupperne samlet set kan det hænge sammen med stigende indkomster med alderen, men også inden for indkomstgrupper kan der observeres både højere gennemsnitlige bidrag og en større andel bidragsydere for den ældste aldersgruppe. Det kan skyldes, at den yngre gruppe har nogle etableringsomkostninger og omkostninger til børn, som den ældre gruppe ikke har i samme omfang - det giver simpelthen mere at spare op af. Endvidere har den ældre aldersgruppe ikke været omfattet af arbejdsmarkedspensioner i så mange år, som den yngre kan forvente at være det - det gælder uanset om de er omfattet i år 2000 eller ej. De har derfor et større behov for individuel pensionsopsparing. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 31

33

34 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Bilag 2.1 Optjening af ret til pension ved børnerelateret fravær i udenlandske offentlige pensionsordninger I det følgende undersøges, hvilke konsekvenser børnerelateret fravær har for optjeningen af offentlig pension i Storbritannien, Tyskland, Sverige, Finland, Norge og Holland. Det gælder for alle landene, at der ligesom i Danmark optjenes ret til den offentlige pension i perioder med børnerelateret fravær. For flere af landene Norge, Finland, (Storbritannien og Tyskland) gælder dog, at pensionen kan blive lavere som følge af fraværet, idet der ikke nødvendigvis optjenes en lige så stor pensionsret ved fraværet som i beskæftigelse. Det gælder også for Danmark som følge af SP-ordningen. Omvendt kan den samlede lovbaserede pension i Danmark også blive forøget som følge af barsel pga., at der i nogle tilfælde skal betales dobbelt ATP-bidrag. Storbritannien Pensionsalderen i det britiske system er 60 for kvinder og 65 for mænd. Da optjeningen til pension formelt begynder ved 16 år, og da fuld pension kræver bidragsbetaling i 90 procent af den potentielle bidragsperiode, indebærer det, at kvinder kan opnå ret til den fulde pensionsydelse under den statslige grundpension ved 39 års optjening, mens mænd behøver 44 års optjening ved betaling af National Insurance bidrag. Forskellen bliver ophævet gradvist i perioden fra 2010 til 2020, hvor pensionsalderen fastsættes til 65 år for begge køn. De statslige britiske pensionsordninger, dvs. både grundpensionen og tillægspensionen, regner pasning af børn og syge for en aktivitet, der kvalificerer til en pensionsydelse. Det såkaldte Home Responsibility Protection program kan reducere antallet af optjeningsår, der skal til for at få fuld statslig pensionsydelse. For at opnå fuld pensionsydelse vil dog altid skulle bruges mindst 20 regulære optjeningsår med betaling af National Insurance bidrag (fra og med 2020 hæves denne minimumsgrænse til 22 år). I tillægspensionen optjenes dog ikke fuld pensionsret ved pasning af børn. Mennesker, der modtager børnebidrag, opnår uden videre status under Home Responsibility programmet. Børnebidrag opnås uafhængigt af indkomst og arbejdsmarkedsdeltagelse, hvis man har varetægt for et barn under 16 år. Der gives i Storbritannien ikke specifik kompensation for pasning i barnets tidligste leveår. Tyskland Det statslige tyske pensionssystem, der er et udpræget søjle 1-system, giver uanset køn i gennemsnit en pension svarende til 70 pct. af nettolønnen. Den almindelige pensionsalder er for begge køn 65 år. Det tyske pensionssystem giver i tiden indtil 2004 de kvinder en særbehandling, der ønsker at fremskynde pensionen. Efter de nuværende regler kan man som hovedregel få tidlig pension ved en alder på mindst 63 år og forudsat at der indbetalt lønbidrag i mindst 35 år. Kvinder kan imidlertid gå på pension allerede fra 60 års alderen, såfremt de har været forsikret i mindst 15 år og heraf mindst ti år efter det fyldte 40 år. Også efter 2004 vil det være muligt at fremskynde pensionen til henholdsvis 60 og 63 år, men kun ved at indvillige i reduktioner i den månedlige pensionsydelse på 0,3 pct. for hver måned pensionen fremskyndes inden det fyldte 65 år. Asymmetrien mellem kønnene udjævnes med andre ord i de kommende år. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 33

35 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Det offentlige tyske pensionssystem er relativt generøst hvad angår småbørnspasning. Således kan mødre eller fædre få godskrevet en hjemmepasningsperiode på op mod 36 måneder i pensionen efter barnets fødselsdato. Sverige Den største del af indbetalingerne til det statslige svenske pensionssystem bruges ifølge pay-as-you-go systemet til at finansiere de samtidige pensionister. Pensionsydelsen beregnes efter en formel, hvor der tager højde for den gennemsnitlige levetid for årgangen, mens formlen ikke skelner mellem mænd og kvinder. Det svenske system tilgodeser pasning af små børn under fire år. Der gives ekstra pensionsret til småbørnsfamilier, og ydelsen påvirkes ikke af om familien har et, to eller flere børn under fire år. Pensionsretten tilfalder som udgangspunkt den forælder, der har lavest indkomst, men parterne kan aftale en anden fordeling, fx at dele retten mellem sig. Værdien af pensionsretten som følge af barneår opgøres på forskellig vis alt efter individets omstændigheder. 1. Hvis indkomsten er faldet, mens børnene er under fire, bruges indtjeningen inden barnets fødsel som det beregningsmæssige grundlag. 2. For personer, der opretholder samme eller højere indtjening efter barnets fødsel, gives et tillæg til pensionen. 3. For personer med lav eller ingen indkomst inden barnets fødsel, gives pension svarende til, at indvidet har en indtjening på 75 procent af den svenske gennemsnitsindkomst det år. Det svenske system giver kvinder født i 1934 eller tidligere ret til en ydelse kaldet hustrutillæg. Dette tillæg kan fås af kvinder, hvis ægtefælle gennem mindst fem år er gået på pension. Formålet med hustrutillæget er at give en økonomisk kompensation til hjemmegående husmødre fra den tid, hvor det var almindeligt for kvinder med udearbejdende mænd at være uden for arbejdsstyrken. Størrelsen af hustrutillægget reguleres i forhold til årsindkomst. Finland Den grundlæggende minimumsdækning i Finland optjenes ligesom folkepensionen via bopæl i landet. Her vil perioder med barsel mv. derfor også give ret til pension. Der er endvidere en arbejdsmarkedsrelateret offentlig pension. Hvis arbejdet forlades for mindre end et år for eksempel for barselsorlov, vil dette i de fleste tilfælde ikke blive fradraget i optjeningen af denne pension. Norge Pasning af børn under syv år bidrager til optjeningen med op til 3 pensionspoint til den lønafhængige norske tillægspension. Til sammenligning kan maksimalt opnås 7 pensionspoint på arbejdsmarkedet. Da en del af den endelige pensionsydelse alene beror på, at personen har norsk bopæl, bliver den procentuelle forskel i pensionsoptjeningen dog mindre end pointforskellen. Holland Den offentlige ordning er ligesom folkepensionen bopælsbaseret, hvorfor der også optjenes ret til pension ved barsel og børnepasning. 34 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

36 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing og konsekvenser for pensionsdækningen på længere sigt 3.1 Pensionsforholdene i dag Som et udgangspunkt for analysen skitseres først forskellene i mænds og kvinders pensionsudbetalinger i dag. Mandlige folkepensionister har i dag betydeligt højere gennemsnitsindkomster end de kvindelige, se tabel 3.1. Tabel 3.1 Folkepensionisternes indkomster i 2001 Mænd Kvinder Folkepension ATP Øvrig pension Formueafkast Øvrig indkomst Boligydelse Samlet indkomst Anm.: Det er den enkelte persons indkomst, der er opgjort. I et ægtepar er det således den ægtefælle, der får indkomsten udbetalt, der har fået den tilskrevet. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Den samlede indkomst for mændene er således ca. 1/3-del højere end kvindernes. Når det drejer sig om ATP og andre supplerende pensioner er forskellen endnu større, idet mændene udbetalinger her er knap dobbelt så store som kvindernes. Den største forskel findes dog ved øvrig indkomst, der hovedsageligt består af erhvervsindkomst, hvor mændenes indkomster er 3 gange så store som kvindernes. Det skal pointeres, at det er indkomsterhvervelsen, der er opgjort. Det kan ikke direkte oversættes til forskelle i levevilkår, idet personer i par kan tænkes at dele deres indtægter. Ligesom personer i par kan have stordriftsfordele, og derfor kunne opnå en højere levestandard end en enlig, selv om de alene har samme indkomst per person som denne. Forskellen i indkomsterne kan hænge sammen med flere forhold som fx., at mændene gennemsnitligt er yngre pga. deres kortere levealder, og ægtepar har valgt at have deres aktiver registreret i mandens navn. Hertil kommer, at mæn- Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 35

37 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing dene i højere grad har været på arbejdsmarkedet som yngre, ligesom de gennemsnitligt set har haft større erhvervsindkomster. Når kvinderne har højere folkepensionsudbetalinger kan det dels hænge sammen med lavere aftrapning dels at en større andel er enlige. 3.2 Pensionsopsparingen i beskæftigelse I det følgende analyseres kvinders pensionsopsparing og fremtidig pensionsdækning. Der undersøges, hvordan forhold som erhvervsdeltagelse (herunder midlertidigt fravær), løn og indbetalingsprocenter kan bidrage til at forklare forskelle mellem mænd og kvinders pensionsopsparing. Ligesom der ses på, hvilke forhold der har betydning for forskellene i det midlertidige fravær fra arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder. I første omgang undersøges opsparingen for fuldt beskæftigede årige mhp. at undersøge, om eventuelle forskelle i mænds og kvinders pensionsopsparing skyldes opsparingen i beskæftigelse. Det gøres ved at sammenligne de faktiske pensionsindbetalinger for mænd og kvinder i For alle indkomstintervaller gælder, at kvinderne gennemsnitligt set sparer en større andel af deres indkomst op til pension end mændene med tilsvarende indkomster. Selv om kvinder benytter en større andel af deres indkomster til pensionsopsparing end mænd, er den gennemsnitlige årlige opsparing alligevel ca. 18½ procent lavere, idet de gennemsnitlige indkomster er lavere. Hovedårsagen til de større indbetalingsprocenter er større bidrag til arbejdsmarkedspensioner. I indkomstintervallerne op til kr. - hvor langt størstedelen af personerne ligger - er kvindernes gennemsnitlige indbetalingsprocent til arbejdsmarkedspension således højest. Omvendt ses det, at i indkomstintervallerne fra kr. er mændenes gennemsnitlige indbetalingsprocent til individuelle ordninger 11 højest, jf. figur 3.1. De individuelle ordnin- 9 Der ses på de 25 årige og ældre, idet der traditionelt på nogle overenskomstområder ikke har været aftalt indbetalinger til arbejdsmarkedspension for de under 25 årige. Gruppen er dog ved at blive omfatte af såkaldte mini-ordninger, hvor der er en lavere indbetalingsprocent. Denne udvikling kan betyde, at en inddragelse af de under 25-åriges situation i 2000 vil give et skævt billede af den mere lang sigtede pensionsopsparing, idet bidragsprocenterne for gruppen i 2000 fortsat er meget lav eller lige frem mangler på nogle områder. 10 For tjenestemænd er benyttet en bidragsprocent på 15, som approksimation ved opgørelsen af indbetaling til arbejdsmarkedspension. 11 Det skal bemærkes, at de indbetalingsprocenter, der opgøres i dette kapitel for arbejdsmarkedspensioner mv., ikke er opgjort på samme måde som bidragsprocenterne i arbejdsmarkedspensionerne. I arbejdsmarkedspensionerne måles bidragsprocenten i forhold til den pensionsgivende løn., mens indbetalingsprocenterne her er målt i forhold til den personlige indkomst. 36 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

38 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing ger trækker altså i retning af at mindske forskellen mellem mænd og kvinders samlede indbetalingsprocenter. Indbetalingen til ATP og SP udgør en stort set lige stor andel af indkomsten for mænd og kvinder. Der er dog en tendens til, at i de lavere indkomstintervaller er indbetalingerne størst for kvinder. Det kan skyldes, at der blandt mænd med lave indkomster er en større andel af selvstændige end blandt kvinderne. Selvstændige bidrager ikke nødvendigvis til ATP. Figur årige fuldt beskæftigede mænd og kvinders indbetalinger til pensionsordninger, Indbetalingsprocent Indbetalingsprocent Indkomstgruppe ATP+SP, M Arbejdsmarked, M Individuel, M ATP+SP, K Arbejdsmarked, K Individuel, K Anm.: Der indgår personer registreret som lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Personerne, der har modtaget offentlige indkomsterstattende overførsler i løbet af året, er udeladt, idet personer, hvor der er udbetalt sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren, dog ikke er blevet udelukket af denne årsag. Kilde: Egne beregninger på en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning (lovmodellen). En af årsagerne til kvindernes højere indbetalingsprocenter til arbejdsmarkedspension er, at der er færre kvinder, der er selvstændige, jf. afsnit 2.4. Det viser sig imidlertid, at kvinderne også har højere indbetalingsprocenter, hvis der alene ses på fuldt beskæftigede lønmodtagere, jf. bilag 3.1. Hovedårsagen til, at de kvindelige lønmodtagere gennemsnitligt set har højere indbetalingsprocenter er, at de er ansat på overenskomstområder med højere bidragsprocenter. Hertil kommer, at der er en lidt større andel af de kvindelige lønmodtagere, der bidra- Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 37

39 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing ger til en arbejdsmarkedsmarkedspension. Begge dele kan hænge sammen med, at en større andel af kvinderne end af mændene er offentligt ansatte. Der er endvidere en lavere andel af kvinderne, der alene foretager en begrænset pensionsopsparing, end for mændene. Der er således alene godt 3 procent af kvinderne mod knap 5½ procent af mændene, der foretager en pensionsopsparing svarende til under 1 procent af den personlig indkomst. Ligesom ca. 16 procent af mændene indbetaler mellem 1-5 procent af indkomsten, hvilket alene gælder for 13 procent af kvinderne, se tabel 3.2 og 3.3. Tabel årige fuldt beskæftigede mænds indbetalinger til pensionsordninger, 2000 Indbetalt til pension i % Personlig Indkomst I alt Andel Andel Andel Andel Andel Andel Antal I alt Anm.: Se anmærkning til figur 3.1. Kilde: Egne beregninger på en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning (lovmodellen). Tabel årige fuldt beskæftigede kvinders indbetalinger til pensionsordninger, 2000 Indbetalt til pension i % Personlig Indkomst I alt Andel Andel Andel Andel Andel Andel Antal I alt Kilde: Egne beregninger på en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning (lovmodellen). Denne undersøgelse er baseret på pensionsopsparingen i Det skal bemærkes, at der - særligt på det private arbejdsmarked - er aftalt stigende bidragsprocenter frem mod 2004, jf. Pensionsmarkedsrådets rapport 2000/2001, kapitel 2. Det vil indebære, at de fremtidige bidragsprocenter til arbejdsmarkedspension er større, end denne analyse viser. Udviklingen er som nævnt kraf- 38 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

40 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing tigst på det private arbejdsmarked, hvorfor stigningerne må forventes i højere grad at omfatte mænd end kvinder, da en større andel af mændene er privatansatte. Det vil derfor trække i retning af en indsnævring af forskellen i indbetalingsprocenter til arbejdsmarkedspension mellem mænd og kvinder. Hvilken betydning det vil få for de samlede indbetalinger og dermed den samlede indbetalingsprocent vil afhænge af i, hvilket omfang de øgede arbejdsmarkedspensionsindbetalinger fører til lavere indbetalinger til individuelle ordninger. Der må dog formodes også at ske en vis indsnævring af forskellen i de samlede indbetalingsprocenter mellem mænd og kvinder, og dermed en forøgelse af forskellen i de gennemsnitlige indbetalte beløb. 3.3 Beskæftigelse og fravær fra arbejdsmarkedet For særligt folkepensionen men også i et vist omfang for ATP og SP gælder, at der optjenes ret til pension, selv om personen ikke er i beskæftigelse. For arbejdsmarkedspensionerne gælder, at det alene er personer i beskæftigelse (herunder personer med løn under barsel), der indbetaler bidrag og dermed optjener ret til pension. I de individuelle ordninger optjenes der også ret til pension via indbetalinger. Indbetalingerne er her ikke formelt knyttet til beskæftigelse, men det er klart, at mulighederne for at indbetale er bedre, hvis den enkelte har en indkomst fra beskæftigelse. Fravær fra arbejdsmarkedet i kortere eller længere perioder må derfor forventes at reducere den samlede pension. I dette afsnit undersøges kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, og den sammenlignes med mændenes Den historiske udvikling i arbejdsmarkedsdeltagelsen Kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse har historisk set være betydeligt lavere end mænds. Der er dog siden starten af 1970'erne sket en betydelig indsnævring i forskellen, jf. figur 3.2. Denne historiske forskel har betydning for kvindernes pensionsmæssige stilling i dag. Der er for eksempel en lavere andel af kvinderne end mændene, der modtager ATP-pension, og de, der modtager pensionen, får samtidigt udbetalt en lavere pension, jf. kapitel 2. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 39

41 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Figur 3.2 Erhvervsdeltagelsen for mænd og kvinder Erhvervsfrekvens Mænd Kvinder Anm.: Erhvervsfrekvensen er andelen af befolkningen i aldersgruppen, der er på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen fra er for de årige. Fra er benyttet erhvervsfrekvensen for de årige. Denne er dog niveaukorrigeret, så niveauet for de to serier er ens i Kilde: Danmarks Statistik Arbejdsmarkedsdeltagelsen i dag og årsager til forskelle Kvinderne har dog fortsat i alle aldersgrupper lavere beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser end mænd, jf. figur 3.3. Det særligt i de ældre årgange på arbejdsmarkedet (55-66 år), at beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser er lavere for kvinder end for mænd. Men også i de yngre i årgange (25-34) er der en mere betydelig forskel, end der findes blandt de årige. Figur 3.3 Aldersfordelte erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser 1. januar 2002 for mænd og kvinder Procent Aldersgruppe M, erhverv M, beskæftigelse K, erhverv K, beskæftigelse Anm.: Erhvervsfrekvensen er andelen af befolkningen i aldersgruppen, der er på arbejdsmarkedet, mens beskæftigelsesfrekvensen er andelen i beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik. 40 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

42 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing For de yngre årgange er det ikke overraskende forskelle i benyttelsen af barselsog børnepasningsorlov, der giver sig udslag i højere beskæftigelsesfrekvenser for mænd end for kvinder, se tabel 3.4 og Hertil kommer, at en lidt større andel af kvinderne er studerende og kontanthjælpsmodtagere, og en større andel, der hverken er beskæftigede eller overførselsmodtagere - benævnt residualgruppen i denne analyse. Det er således personer, der forsørges af opsparede midler eller af samlever. Det er altså hjemmegående, selvpensionerede mv. Det skal her bemærkes, at både for studerende og kontanthjælpsmodtagere kan forskellen hænge sammen med barsel, idet studerende kan få ekstra SU-klip i forbindelse med barsel, og kontanthjælpsmodtagere - der ikke er berettigede til barselsdagpenge - kan modtage kontanthjælp i forbindelse med barsel. Også for så vidt det angår forskellen i størrelsen af residualgruppen i de yngre aldersgrupper kan der være en sammenhæng til børn. Der kan være flere kvinder end mænd, der går hjemme og passer børn uden at modtage offentlige ydelser. Tabel 3.4 Aldersfordelt beskæftigelse og modtagelse af overførselsindkomst for mænd, 2000 Alder Selvstændig Lønmodtager Sygedagpenge Barselsorlov Anden Orlov Pen sion A- dagpenge Kontanthjælp Studerende Efterløn mv. Residual/ andet ,0 3,8 2,3 0,2 0,5 4,7 6,1 14,0 0,0 1,5 2, ,5 7,0 2,5 0,2 0,3 4,8 6,3 2,0 0,0 2,2 2, ,3 8,5 2,7 0,1 0,3 4,1 6,0 0,9 0,0 3,4 1, ,3 9,7 2,6 0,1 0,2 3,9 5,0 0,3 0,0 5,2 1, ,2 9,5 2,8 0,0 0,1 3,5 4,2 0,1 0,0 7,4 1, ,4 10,4 3,1 0,0 0,0 4,1 2,5 0,0 0,3 9,6 1, ,4 11,3 3,2 0,0 0,0 4,9 1,3 0,0 3,6 12,3 2, ,2 8,8 1,4 0,0 0,0 3,1 0,7 0,0 35,4 15,8 4, ,5 6,3 0,6 0,0 0,0 0,6 0,2 0,0 56,8 18,8 7,2 100 I alt 63,9 8,5 2,5 0,1 0,2 4,1 4,1 2,2 5,1 7,0 2,3 100 Anm.: Det er helårspersoner, der fremgår af tabellen, se i øvrigt fodnote 12. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. I alt 12 Det skal bemærkes, at figur 3.3 og tabel er baseret på forskellige opgørelsesmetoder. Opgørelsesmetoden bag figur 3.3 baseres på, at befolkning opdeles i forskellige kategorier afhængigt af deres status 30. november året før og deres indkomster i løbet af året før. Ved opgørelsesmetoden bag tabel 3.3 og 3.4 forsøges for hver enkelt person opgjort, hvor stor en del af året denne har været i de forskellige kategorier. Der summeres herefter, hvor mange helårspersoner, der fx har været på barselsorlov i løbet af året, i aldersgrupperne. I denne forbindelse skal endvidere særligt bemærkes, at i opgørelsen bag figur 3.1 betragtes personer, der er midlertidigt fraværende fra deres job på grund af arbejdsmarkedsorlov, barselsorlov eller sygdom som beskæftigede, hvis der består en formel tilknytning til jobbet under fraværet. Andelen af lønmodtagere og selvstændige i tabel 3.4 og 3.5 er derfor lavere end andelen af beskæftigede i figur og i særlig grad for de yngre. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 41

43 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Tabel 3.5 Aldersfordelt beskæftigelse og modtagelse af overførselsindkomst for kvinder, 2000 Selvstændig Alder Lønmodtager Sygedagpenge Barselsorlov Anden Orlov Pen sion A- dagpenge Kontanthjælp Studerende Efterløn mv. Residual/ andet ,0 1,7 2,6 5,6 3,2 6,3 8,2 19,0 0,0 1,0 4, ,7 2,2 3,1 6,4 4,4 6,3 7,0 3,4 0,0 2,0 4, ,7 3,6 3,1 2,5 2,7 5,9 6,4 1,4 0,0 3,0 3, ,7 4,1 3,4 0,5 1,2 4,9 4,7 0,6 0,0 5,7 3, ,9 4,5 3,4 0,0 0,5 4,0 3,3 0,3 0,0 8,8 3, ,7 5,5 3,4 0,0 0,2 4,4 2,0 0,2 0,9 12,5 4, ,2 5,0 2,9 0,0 0,1 5,6 0,9 0,0 7,7 16,7 5, ,2 2,8 0,9 0,0 0,0 2,3 0,4 0,0 39,6 26,9 7, ,2 2,1 0,3 0,0 0,0 0,4 0,4 0,1 47,8 34,8 8,8 100 I alt 57,3 3,6 2,8 2,0 1,6 4,9 4,2 3,2 6,1 9,6 4,6 100 Anm.: Det er helårspersoner, der fremgår af tabellen, se i øvrigt fodnote 12. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. For de ældre aldersgrupper skyldes forskellen i erhvervsdeltagelsen først og fremmest tilbagetrækning. Der er således en klart større andel af kvinderne, der er på overgangsydelse (Overgangsydelse er i tabellen registreret under posten efterløn mv. for de årige) og førtidspension. For efterløn er der også en vis overvægt af kvinder blandt de årige, hvorimod der er en lidt større andel af de årige mænd, der er på efterløn. Endelig skal bemærkes, at residualgruppen er relativ stor for blandt de 50-årige og ældre kvinder. Det kan hænge sammen med en generationseffekt. Der er en gruppe af de ældre kvinder, der ikke har været på arbejdsmarkedet som yngre, og som derfor heller ikke er det nu Den fremtidige udvikling i forskellen i fraværet I forhold til kvinders pensionsmæssige stilling på længere sigt er den fremtidige udvikling i fraværet på arbejdsmarkedet selvsagt af stor betydning. En fremskrivning viser, at der må forventes en lille stigning i de ældre kvinders erhvervsdeltagelse, se figur 3.4. Stigningen er lidt højere end det forventes for mændene. I alt 13 Se kapitel 9 i Finansredegørelse 98/99, Finansministeriet, for en nærmere gennemgang. 42 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

44 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Figur 3.4 Udvikling i erhvervsfrekvens for mænd og kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvens Kilde: Finansministeriet. Der er flere årsager til, at der må forventes en lidt højere stigning i de ældre kvinders erhvervsfrekvens end for de jævnaldrene mænd på længere sigt: Overgangsydelsen. Overgangsydelsen udfases, og der var i 2002 dobbelt så mange kvinder som mænd på overgangsydelse. Førtidspension Pr. 1 januar 2002 var der ca. 28 procent flere kvinder, der modtog førtidspension eller invaliditetsydelse end mænd. Blandt modtagere af højeste eller mellemste førtidspension var der dog alene knap 6 procent flere kvinder end mænd. Forskellen skyldes dermed hovedsageligt alm. og forhøjet almindelig førtidspension. Hvis der ses på tilkendelserne i 2001, hvor indsatsen for at bringe den enkelte tilbage på arbejdsmarkedet var styrket, er der en væsentlig mindre overvægt af tilkendelser til kvinder. Der er således tilkendt førtidspension til godt 15 procent flere kvinder end mænd, og hvis der ses på tilkendelser af højeste eller mellemste førtidspension er der lige mange tilkendelser til mænd og kvinder. Der er altså en tendens mod, at kvindernes overrepræsentation blandt førtidspensionister aftager. Det kan dog være svært med sikkerhed at skønne over den fremtidige udvikling, idet en ny førtidspensionsreformen trådte i kraft 1. januar Den skal sikre, at personer, der har en arbejdsevne - som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet - også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde. Det er målet, at flest muligt finder beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og i ustøttede stillinger. Det er usikkert, hvilken effekt reformen vil have for kønsfordelingen, idet tilkendelsen af førtidspension baseres på nye metoder og Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 43

45 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing kriterier. Det kan dog formodes, at de personer, der efter de hidtidige regler ville være tilkendt højeste eller mellemste førtidspension, hyppigere vil få tilkendt førtidspension efter de nye regler end personer, der efter gældende regler ville kunne tilkendes almindelig eller forhøjet almindelig førtidspension. Det må således forventes, at tendensen til, at overvægten af kvinder blandt førtidspensionisterne reduceres, vil fortsætte. Generationseffekten Det er den effekt, at erhvervsdeltagelsen for ældre årgange vil stige selv med et uændret tilbagetrækningsmønster. Det vil ske i takt med, at nye generationer, der har haft en større erhvervsdeltagelse som yngre, rykker op i de ældre aldersgrupper. Denne effekt kan muligvis fortsat yde et beskedent bidrag til en indsnævring af forskellen mellem mænd og kvinders beskæftigelse. Fremskrivningen viser derimod ikke nogen vækst i de yngre kvinders erhvervsdeltagelse. Der er tværtimod en svag tendens til lavere erhvervsdeltagelse for kvinder i slutningen af 20'erne. Det kan blandt andet skyldes forlængelsen af barselsorloven. Konsekvenserne af denne forlængelse for kvindernes erhvervsdeltagelse og pensionsmæssige stilling undersøges i det følgende afsnit Betydningen af forlængelsen af barselsorloven for kvinders pensionsmæssige stilling Barselsorloven blev i 2002 forlænget med 20 uger. I forhold til de pensionsmæssige konsekvenser heraf skal bemærkes, at der er for nogle grupper er aftalt, at den enkelte modtager løn (ikke nødvendigvis fuld løn), og at der indbetales pension under hele eller dele af den tidligere gældende barselsorlov, jf. afsnit Der vil imidlertid typisk ikke være aftalt, at der indbetales pension under denne nye forlængelse af barselsorloven. I dette afsnit undersøges, hvilken betydning forlængelsen vil have for kvinders pensionsmæssige stilling på længere sigt. Forlængelsen af barselsorloven indebærer, at moderen fortsat kan holde 4 uger før fødsel og 14 uger efter fødsel på fulde dagpenge, mens faderen herudover har 2 uger i forbindelse med fødslen forbeholdt ham. Forældrene har efter den 14. uge efter fødslen ret til fravær i hver 32 uger og ret til fulde dagpenge i tilsammen 32 uger, som de kan fordele, som de vil. Efter de hidtidige regler, var der 10 uger til deling og 2 uger forbeholdt faderen. Der altså tale om en forlængelse 44 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

46 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing på 20 uger. Forældrene kan dele dagpengeretten, eller den ene kan bruge alle dagpengene til sin forældreorlov. Forældrene kan vælge at anvende de 32 ugers barselsdagpenge over en længere periode - altså holde længere barsel mod at få en lavere ugentlig ydelse. Således kan beskæftigede forlænge orloven med yderligere 14 uger, mens ikke beskæftigede kan forlænge den med 8 uger. Samtidig med forlængelsen af barselsorloven afskaffes børnepasningsorloven for de forældre, der er omfattet af forlængelsen. Det skal bemærkes, at der typisk ikke skete indbetalinger til arbejdsmarkedspension under børnepasningsorloven. Det er vurderingen, at forlængelsen af barselsorloven kombineret med afskaffelsen af børnepasningsorloven på langt sigt reducerer arbejdsudbuddet med ca helårspersoner. Forlængelsen af barselsorloven trådte i kraft fra Der har fra 2001 til 2002 været en stigning i benyttelsen af barselsorloven og en reduktion i benyttelsen af børnepasningsorlov for såvel mænd som kvinder. Tallene giver dog ikke nogen sikker indikation af den langsigtede kønsfordeling, idet de er sammensat af personer på såvel den hidtidige som de nye barselsordning. I det følgende benyttes som beregningsteknisk forudsætning, at det er kvindernes arbejdsudbud, der falder med personer, og at mændenes arbejdsudbud er uændret. Tabel 3.6 Betydning af barselsreform for kvinders erhvervsdeltagelse Før reform Efter reform Forskel Antal mødre Samlet fravær for mødre (helårs personer) Barselsdagpenge Børnepasningsorlov I alt Samlet fravær ( gns. uger per mor) Barselsdagpenge 26,8 43,1 16,3 Børnepasningsorlov 14,0 0-14,0 I alt 40,8 43,1 2,3 Anm.: Når tallene for fraværet er lavere end det samlede fravær skyldes det, at det alene er kvindernes fravær, der er opgjort. Det er den langt sigtede effekt af reformen, der først indfinder sig i 2011, der er opgjort. Det er antaget, at mændenes reducerede benyttelse af børnepasningsorlov svarende til ca helårspersoner modsvares af en tilsvarende stigning i deres benyttelse af barselsorlov. Det skal endvidere bemærkes, at det antal uger på barsel, der opgøres, er målt i forhold til det samlede antal mødre. Det er ikke alle mødre, der er berettigede til barselsdagpenge. Det samlede antal uger pr. berettiget til barselsdagpenge er derfor højere. Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik og beregninger i forbindelse med udarbejdelsen af barselsreformen. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 45

47 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Der bliver født godt børn om året - svarende til knap mødre. Hvis disse ca mødre reducerer deres arbejdsudbud med knap 2,5 uge, så svarer det til det tidligere nævnte færre helårspersoner på arbejdsmarkedet, se tabel 3.6. Det er ikke alle mødre, der er berettigede til barselsorlov med dagpenge. Med fødsler vil det være ca mødre, der modtager barselsdagpenge. Det er denne gruppe, der vil få glæde af forlængelsen af barselsorloven. Hvis de personer ses i forhold til denne gruppe, der får barselsorlov på dagpenge, vil det svare til godt 3 uger mindre på arbejdsmarkedet for denne gruppe. En 3 uger kortere periode på arbejdsmarkedet end med den hidtidige barselsorlov og forældreorlov - uden pensionsindbetalinger - reducerer den senere pension. 3 uger uden pensionsbidrag gør dog selvsagt ikke den store forskel. Hvis opsparingsperioden sættes til år, så svarer 3 uger til 0,15-0,2 procent af opsparingsperioden. De 3 uger uden bidrag vil derfor rundt regnet reducere arbejdsmarkedspensionen med godt 0,2 procent, da fraværet ligger tidligt i opsparingsperioden. I den forbindelse skal der imidlertid tages højde for, at der under barselsorlov skal indbetales ATP-bidrag, mens der derimod ikke skete ATP-indbetalinger under børnepasningsorlov. Som tidligere nævnt vil der typisk ikke være løn under den forlængede barselsorlov. Der vil derfor skulle indbetales dobbelt ATPbidrag. Barselsorloven substituerer børnepasningsorlov i ca. 14 uger, og øger dermed ATP-indbetalingen med ca kr. Hvis der ses på en kvinde med en pensionsgivende løn på ca kr. og en bidragsprocent på 9, så vil tabet af 3 uges bidrag reducere arbejdsmarkedspensionsopsparingen med godt kr. - altså lidt mindre end ATP-indbetalingen forøges med. For personer med højere lønninger og/eller bidragsprocenter vil tabet af pensionsbidrag dog overstige forøgelse af ATP-indbetalingen. Men selv for kvinder med højere lønninger vil tabet som diskuteret ovenfor være meget begrænset. Det er klart, at konsekvensen for den enkelte kvinde kan adskille sig fra gennemsnittet. For nogle kvinder vil barselsorloven medføre en betydeligt længere forøgelse af fraværet fra arbejdsmarkedet end 3 uger og dermed en mere betydelig reduktion i pensionen. Omvendt vil reduktionen i perioden med børnepasningsorlov for andre være større end forøgelsen af perioden med barselsorlov, hvilket trækker i retning af højere pension. 46 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

48 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Samlet set må det konkluderes, at forlængelsen af barselsorloven stort set ikke har betydning for kvinders generelle pensionsmæssige stilling på længere sigt. I forhold til et længere perspektiv skal endvidere bemærkes, at løn (og pension) under barsel kan blive udvidet til også at omfatte den forlængede periode. Hvorimod det synes at være mindre sandsynligt, at børnepasningsorloven ville være blevet omfattet af løn under orloven Årsager til forskelle i børnerelateret fravær For de yngre årgange er det som beskrevet ovenfor først og fremmest det midlertidige og børnerelaterede fravær, der er årsagen til forskellen i fraværet. Denne forskel kan endvidere illustreres ved, at i 2000 udgjorde kvinderne 98 procent af brugerne af de 10 ugers orlov, som forældrene kunne dele, og 92 procent af brugerne af børnepasningsorlov (Danmarks Statistik). Så selv om 57 procent (svarende til ca. 3/4-dele af de berettigede) af fædrene tog orlov i de første 14 dage efter barnets fødsel, og 21 procent (svarende til ca 1/4-del af de berettigede) tog fædreorlov i uge 25 og 26, var kvinderne gennemgående meget længere tid væk fra arbejdsmarkedet som følge af orlov til barsel og børnepasning. Ifølge SFI s nye undersøgelse af tidsanvendelse i danske familier benytter mødrene mere tid end fædrene på omsorg for deres børn (Bonke 2002). Kvinderne bruger altså fortsat mest tid på børnene. Denne arbejdsdeling har helt klart en stor betydning for, at det også er kvinder, der oftest tager orlov. Det økonomiske tab for familien ved orloven vil endvidere ofte være mindre, hvis kvinden går på orlov frem for manden: Forskelle i kvinders og mænds arbejdstid Mænd arbejder mere end kvinder: Kvinder arbejder oftere under 37 timer (deltid) og mindre hyppigt over 37 timer end mænd, jf. afsnit Kvindernes kortere arbejdstid indebærer, at indkomsttabet ved fravær fra arbejdsmarkedet er mindre. Forskelle i kvinder og mænds indkomst Kvinders timeløn er mindre end mænds. Kvinder tjener procent mindre end mænd, jf. afsnit På de mange arbejdspladser, hvor der ikke ydes fuld lønkompensation under barsel, er det derfor fristende for familien at lade moderen bruge størstedelen af barslen, eftersom det gør indkomsttabet mindre. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 47

49 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Kvinder arbejder i den offentlige sektor Kvinder udgør over 2/3 af de ansatte i den offentlige sektor, men kun knap 2/5 af ansatte i den private sektor, jf. afsnit I den offentlige sektor ydes der løn under barsel (dog alene for den hidtidige gældende periode), hvilket der ikke gøres overalt på det private arbejdsmarked. Det mindsker selvsagt indkomsttabet ved barsel, at der ydes løn. Der er også nogle mere kulturelle/sociale forhold, der kan have betydning: Mangel på tilbud til fædrene Den skæve arbejdsdeling i forhold til børnene grundlægges ofte allerede under graviditeten og fødslen. F.eks. er mange hospitaler ikke særligt gode til at inddrage faderen i fødslen og den efterfølgende oplæring i babypleje mv. (Madsen & Munck 1999). På samme vis er der langt mellem tilbuddene til fædre, der er på orlov (Olsen 2000). Netværk omkring efterfødselsgrupper, babygymnastik mv. er ofte målrettet mødrene og dermed lukkede eller fremmede for fædrene. Fædrene møder modstand på arbejdspladsen Fædre, der prioriterer familien, f.eks. ved at tage mere end de 14 dages fædreorlov, risikerer at møde negative reaktioner på arbejdspladsen, såvel fra kolleger som fra ledelse (Holt 1994, Nordisk Ministerråd 2000). Opsummerende kan det konstateres, at mødrenes hovedansvar for børnene udover de historiske rødder også er baseret på nutidige økonomiske, sociale og kulturelle faktorer Øvrige arbejdsmarkedsforhold med betydning for kvinders pensionsmæssige stilling Der er udover fravær fra arbejdsmarkedet også en række andre arbejdsmarkedsforhold, der har betydning for kvinders pensionsmæssige stilling. I det følgende refereres alene kort de væsentligste af disse forhold. Det danske arbejdsmarked er i nogen grad kønsopdelt. Mænd og kvinder arbejder i forskellige sektorer og brancher. 14 Godt halvdelen af kvinderne er fx ansat i den offentlige sektor mod knap 1/4 af mændene. Kønsopdelingen har isoleret set ikke stor pensionsmæssig betydning. Da pensionsordningerne i et vist om- 14 Se Kønsarbejdsdeling og arbejdsmarkedet, Beskæftigelsesministeriet 2002, for en gennemgang af årsagerne til kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. 48 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

50 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing fang er branchespecifikke, medfører kønsopdelingen dog som diskuteret i afsnit 2.4.1, at unisexgrundlaget har forskellig betydning i de forskellige pensionsordninger. Selv om kønsopdelingen ikke isoleret set har stor pensionsmæssig betydning, kan den dog have afledte effekter som følge af, at løn og pensionsforhold mv. er forskellige i de forskellige sektorer. Der er også forskelle i arbejdstiden. Der er dog ikke den store forskel i andelen, der arbejder 37 timer, se figur 3.5. Der er til gengæld betydeligt flere kvinder end mænd, der arbejder på deltid - under 37 timer. Omvendt er der flere mænd end kvinder, der arbejder mere end 37 timer. En højere arbejdstid medfører alt andet lige en større lønindkomst og dermed større indbetalinger til SP og arbejdsmarkedspensioner. En arbejdstid på under 27 timer om ugen fører endvidere til lavere ATP-indbetalinger. Figur 3.5 Aldersfordelt arbejdstid for mænd og kvinder, 4 kvartal M K år M K år M K år Kilde: Danmarks Statistik. -15 timer timer 37 timer timer 49+ timer Der er endvidere forskel på kvinder og mænds timelønninger. Kvinder tjener således mellem procent mindre i timen end mænd. Forskellen er størst i den private sektor og mindst i den statslige. Forskellen skyldes blandt andet en række forhold som uddannelse, arbejdsfunktion mv., se Lønforskelle mellem kvinder og mænd, SFI(2000). Ligesom forskelle i andelen, der arbejder over 37 timer, kan have betydning for opgørelsen nøjagtighed. Det er ikke formålet med den- Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 49

51 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing ne undersøgelse at forklare denne forskel. Forskellen har imidlertid pensionsmæssig betydning. En lavere timeløn giver alt andet lige mindre indbetalinger til SP- og arbejdsmarkedspension. Både den kortere arbejdstid og den lavere timeløn for kvinder indebærer lavere gennemsnitlige årslønninger. Det reducerer som nævnt den senere pension. Det trækker dog som illustreret i det næste afsnit samtidigt i retning af, at dækningsgraden - indkomsten som pensionist i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv - er større. 3.4 Løn, pensionsopsparing og dækningsgrad I dette afsnit undersøges sammenhængen mellem fravær fra arbejdsmarkedet og behovet for pensionsopsparing. Det skal danne udgangspunkt for en vurdering af, om kvinders pensionsopsparing givet det større fravær resulterer i en lavere pensionsdækning end for mænd. Pensionsdækningen kan enten opgøres som indkomsten som pensionist eller som dækningsgraden - indkomsten som pensionist sat i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. I første omgang ses på konsekvenserne af barselsorlov forudsat den enkelte ikke indbetaler pensionsbidrag under orloven. Ved en traditionel pensionsordning med medlemskab fra alder 25 til 65 vil hvert års (barsels)fravær uden pensionsoptjening i aldersperioden år reducere den endelige pensionsydelse med ca. 3 procent, og mindre hvis barselsfraværet ligger i en højere alder, se tabel 3.7. Det vil sige, at en kvinde, der føder 2 gange og holder 1 års orlov hver gang, vil opleve en 6 procent lavere arbejdsmarkedspension end ellers. Betydningen af fraværet afhænger af forrentningen af bidraget. Der mistes således ikke alene bidraget men også forrentningen heraf. Det betyder isoleret set, at fravær tidligt i arbejdslivet er relativt mere betydningsfuld end fravær senere i livet. Omvendt betyder generelle lønstigninger, at bidraget er større i de senere år, hvilket isoleret set mindsker betydningen for den samlede pension af fravær i de yngre år. Det, der har betydning for konsekvensen af et års fravær tidligt i bidragsperioden, er derfor i hvilket omfang forretningen kan følge med og eventuelt overstige væksten i bidragene/lønnen. Jo mere forrentningen overstiger lønudviklingen desto større er konsekvensen af et års fravær. Hvis merrealrenten - afkastet efter skat fratrukket lønstigningstakten - er høj (fx. 3 procent) vil reduktionen i arbejdsmarkedspensionen som følge af 2 års fravær således være godt 7,5 procent. 50 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

52 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Tabel 3.7 Reduktion af arbejdsmarkedspension som følge af tidligt fravær Fravær (barsel o.a.) Merrealrente år (26. år) 2,95% 3,41% 3,89% 2 år (26. år år) 5,87% 6,76% 7,66% 3 år (26. år år) 8,75% 10,03% 11,33% 4 år (26. år år) 11,60% 13,24% 14,88% 5 år (26. år år) 14,42% 16,38% 18,34% Anm.: Der er benyttet et unisexgrundlag, der er en rimelig sammenvejning af G82 grundlaget for mænd og kvinder. Merrealrenten er afkastet efter skat fratrukket lønstigningstakten. Kilde: Egne beregninger. Folkepension og ATP ændres imidlertid som udgangspunkt ikke, idet folkepensionen dog kan blive højere som følge af mindre modregning. Den samlede effekt af 2 års barselsfravær på den disponible indkomst som pensionist er derfor noget lavere end de 6 procent - nemlig alene 1,5 procent 15. Det ændrer dog ikke på, at kvinden i eksemplet skal have en pensionsopsparing, der er 6 procent højere i perioderne uden barselsfravær eller foretage tilsvarende opsparing under barslen for at opnå en pension og disponibel indkomst på det niveau denne ville have været uden barselsorloven. Førtidig tilbagetrækning reducerer også pensionen. I en traditionel pensionsordning med medlemskab fra alder 25 til 65 vil hvert års fremskyndelse af tilbagetrækningen reducere pensionsydelsen med ca. 2 procent. Det er vel at mærke under den forudsætning, at udbetalingen fortsat først påbegyndes ved overgang til folkepension. En tilbagetrækning uden påbegyndelse af pensionsudbetaling kan fx skyldes overgang til efterløn. I afsnittet nedenfor er diskuteret konsekvensen af at påbegynde pensionsudbetalingen i forbindelse med tilbagetrækningen. De 2 procents reduktion pr. års tidligere tilbagetrækning indebærer, at tilbagetrækning ved alder 60 reducerer pensionen med ca. 10 procent. En enlig med en løn på kr. og en bidragsprocent på 15 vil dermed ved tilbagetrækning ved alder 60 opleve en reduktion af dækningsgraden - den disponible indkomst som pensionist i forhold til den disponible indkomst som erhvervsaktiv - fra 79 procent til 76 procent 16. Det svarer til ca kr. om året. Den samlede betydning for den disponible indkomst som pensionist og dermed for 15 Beregnet under forudsætning af en løn på kr., en indbetalingsprocent på 9 og en opsparingsperiode på 38 år. 16 Jf. kapitel 2 i Pensionsmarkedsrådets rapport 2000/2001. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 51

53 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing dækningsgraden er altså igen betydeligt lavere end den umiddelbare betydning for arbejdsmarkedspensionen. Hvis pensionsudbetalingen påbegyndes samtidig med tilbagetrækningen, så vil det selvsagt have større betydning for pensionen, idet pensionen så skal ydes i flere år. I så tilfælde vil et års tidligere pensionering reducere pensionen med ca. 8 procent, mens pensionering ved alder 60 vil reducere pensionen med ca. 31,5 procent, se tabel 3.8. Reduktionen er igen højere, hvis merrealrenten er høj. Tabel 3.8 Reduktion af arbejdsmarkedspension som følge af tidlig tilbagetrækning og udbetaling (Procentvis reduktion i forhold til ved alder 65) Merrealrente Pensionsudbetaling fra alder 60 30,91% 31,64% 32,64% - alder 62 20,55% 21,09% 21,82% - alder 64 7,71% 7,93% 8,24% Anm.: Der er benyttet et unisexgrundlag, der er en rimelig sammenvejning af G82 grundlaget for mænd og kvinder. Merrealrenten er afkastet efter skat fratrukket lønstigningstakten. Når merrealrenten har mindre betydning her, så skyldes det, at opsparingen skal forrentes i færre år. Kilde: Egne beregninger. Et andet forhold, der har betydning for pensionsdækningen er lønnen i beskæftigelse. To personer med samme bidragsprocent til arbejdsmarkedspension men med forskellig løn vil ikke opleve samme dækningsgrad, se tabel 3.9. Det skyldes, at folkepensionen og ATP vil give en større dækning for personen med en lavere løn. Personer med højere løn skal derfor spare betydeligt mere op for at opnå samme dækningsgrad som personer med lavere lønninger. En person med en løn på kr. vil således skulle have en arbejdsmarkedspension med en bidragsprocent på 10 for at opnå samme dækningsgrad, som for en person med en løn på kr. opnår alene via folkepension og SP- og ATP opsparing, se igen tabel Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

54 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Tabel 3.9 Løn, bidragsprocent og dækningsgrad Løn kr kr kr. Ens bidragsprocent Bidragsprocent Dækningsgrad Forskellig bidragsprocent Bidragsprocent 0 4,8 10,5 Dækningsgrad Anm.: Dækningsgraden er som årig. Dækningsgraden vil herefter være lavere som følge af bortfald af SP-pensionen. Der er forudsat, at personen er enlig og opsparingsperioden er fra år. der er endvidere forudsat en merrealrente på 1 procent og en ydelsessammensætning bestående af livsvarig alderspension, invalidepension svarende til alderspension ved alder 65, ægtefællepension på 60 procent af alderspension i 10 år, og børnepension på 20 procent af alderspension indtil barnets 21. år. Beregnet på G-82 grundlag. Kilde: Pensionsmarkedsrådets rapport 2000/2001 og egne beregninger. 3.5 Den samlede pensionsopsparing og -dækning Af de forrige afsnit fremgår, at: Fuldt beskæftigede kvinder generelt set foretager større pensionsopsparing end fuldt beskæftigede mænd med tilsvarende indkomster. Ligesom der er en lavere andel af kvinderne, der alene foretager en begrænset pensionsopsparing, end for mændene. Alligevel er den gennemsnitlige indbetaling til pension lavere for kvinder end for mænd som følge af lavere indkomster. Kvinder er mere fraværende fra arbejdsmarkedet. I et langsigtet perspektiv må der dog forventes en mindre indsnævring af fraværet i de ældre aldersklasser. Fravær fra arbejdsmarkedet resulterer isoleret set i et større opsparingsbehov i de perioder, hvor personen er på arbejdsmarkedet. 2 års fravær tidligt i arbejdslivet reducerer således arbejdsmarkedspensionen med ca. 6 procent, mens 1 års tidligere tilbagetrækning reducere pensionen med 2 procent eller 8 procent alt efter om pensionen samtidigt vælges udbetalt tidligere. Kvinders lønninger er lavere end mænds. En højere løn øger det relative opsparingsbehov for at undgå en betydelig indkomstnedgang ved tilbagetrækning. En person med en samlet årsløn på kr. skal således have en bidragsprocent på 10,5 procent for at opnå samme dækningsgrad som en person med en årsløn på kr. med en bidragsprocent på 4,8 procent. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 53

55 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Pensionsopsparingen i dag giver et billede af den fremtidige pensionsdækning. Der er nogle af de ovennævnte forhold, der indikerer, at kvinders relative pensionsdækning på længere sigt vil være højere end mænds, og forhold, der indikerer det modsatte. I dette afsnit forsøges at samle analyserne mhp. at give et samlet skøn over kvinders pensionsmæssige stilling på længere sigt. Der tages i den senere fremskrivning udgangspunkt i pensionsopsparingen i dag for personer, der er i beskæftigelse eller midlertidigt ude af beskæftigelse som følge af ledighed, barselsorlov mv. Det svarer i store træk til arbejdsstyrken, og der anvendes derfor dette begreb for gruppen i det følgende. For de årige i arbejdsstyrken findes ligesom for de fuldt beskæftigede, at kvinderne generelt sparer en større andel af deres indkomst op til pension, se figur 3.6. Figur 3.6 Indbetalinger til pensionsordninger for årige mænd og kvinder i arbejdsstyrken, Indbetalingsprocent Indbetalingsprocent Indkomstgruppe ATP+SP, M Arbejdsmarked, M Individuel, M ATP+SP, K Arbejdsmarked, K Individuel, K Anm.: Der indgår personer, der er registreret som ledige, lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller, og som ikke i løbet af året har modtagere en permanent offentlige forsørgelsesindkomst. Det er derfor et begreb, der stort set svarer til arbejdsstyrken. Der er dog i 2000 flere personer i arbejdsstyrken i denne aldersgruppe end der indgår i figuren. Det skal ses i lyset af, at personer overgået til permanent offentlig forsørgelse i løbet af året - fx til efterløn - ikke er med i opgørelsen, ligesom personer, der modtager SU, ikke er med i opgørelsen Kilde: Egne beregninger på en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning (lovmodellen). 54 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

56 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Selv om kvinderne i de år, hvor de er i beskæftigelse eller midlertidigt ude af beskæftigelse sparer en større andel af deres indkomst op til pension, betyder det ikke, at de som pensionister vil få en højere indkomst end mændene. Kvinderne har således en lavere indkomst at spare op af, dels pga. lavere løn i beskæftigelse dels pga. længere tid på offentlig overførselsindkomst som følge af bl.a. barselsorlov. I det følgende forsøges med stiliserede eksempler at: Kvantificere, hvordan kvinders pensionsmæssige stilling på længere sigt - 40 år frem - vil være, hvis opsparingsmønstret fra 2000 fastholdes. Afslutningsvist undersøges betydningen af at lempe på antagelsen om uændret opsparingsmønster. Undersøge, hvordan forskellene i indkomst og indbetalinger for mænd og kvinder i arbejdsstyrken påvirker henholdsvis den nominelle pension og dækningsgraden for mænd og kvinder. I eksemplerne ses der på fire uddannelsesgrupper: Kortuddannede, faglærte, personer med kort videregående uddannelse, og endelig personer med mellemlang- og lang videregående uddannelse. Det forudsættes herefter, at personerne i de år, de er på arbejdsmarkedet, har samme gennemsnitlige indkomst, pensionsindbetaling mv., som personerne i uddannelsesgrupperne har i de forskellige aldersklasser i Der forudsættes hermed implicit, at ledighed, benyttelse af barsel, løn osv. i fremtiden er som i I figur 3.7 er vist de benyttede indbetalingsprocenter og indkomster for mænd og kvinder, der er dog af overskuelighedshensyn ikke opdelt på uddannelseskategorier. På baggrund af tilsvarende uddannelsesfordelte opgørelser er det opgjort den nominelle pension og dækningsgraden i forhold til indkomsten som årig. Der er forudsat en merrealrente på 1,7 procent 17. Der er endvidere forudsat, at alle alderspensioner er løbende livsvarige, samt at 20 procent af indbetalingerne til arbejdsmarkedspension benyttes til risikoydelser og at 150 kr. af indbetalingerne til ATP benyttes til risikoydelser. Hvorimod det er forudsat, at alle indbetalinger til SP og individuelle ordninger benyttes til alderspension. 17 Herved menes afkastet af pensionsformuen efter skat fratrukket lønstigningerne. Antagelsen om størrelsen af dette merafkast svarer til det benyttede i fremskrivningen i Et bæredygtigt pensionssystem, Regeringen 2000, og Finansredegørelse 2002, Finansministeriet, Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 55

57 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Figur 3.7 Aldersfordelte indbetalingsprocenter og indkomster for mænd og kvinder i arbejdsstyrken Kr Pct Alder 0 Personlig indkomst, mænd Indbetalingsprocent, mænd Personlig indkomst, kvinder Indbetalingsprocent, kvinder Anm.: Af de tidligere analyser fremgår, at kvinder har højere bidragsprocenter end mænd med tilsvarende indkomster. Når kvinderne i de forskellige aldre alligevel ikke har højere bidragsprocenter end mænd med tilsvarende alder, skyldes det, at kvindernes indkomster er lavere, og bidragsprocenten er typisk lavere for personer med lavere indkomster. Kilde: Egne beregninger på en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning (lovmodellen). Beregningseksemplerne indikerer, hvordan kvindernes pensionsmæssige stilling på et ca. 40 årigt sigte vil være, hvis den nuværende opsparingsadfærd 18 og beskæftigelsessituation opretholdes. Beregningerne viser dækningsgrader på mellem procent for kvinder i arbejdsstyrken afhængigt af uddannelse og tilbagetrækningsalder, se figur 3.8. Analysen viser, at mænds dækningsgrader generelt set vil være lavere end for kvinder med tilsvarende uddannelsesniveau og tilbagetrækningsalder, hvorimod den samlede nominelle pension er højere for mænd, se figur 3.9 Det ligger i god tråd med, hvad analyserne i de tidligere afsnit har vist. Det er en konsekvens af, at kvinderne generelt benytter en større andel af deres indkomst til pensionsopsparing end mænd med tilsvarende indkomster, og samtidigt har en lavere indkomst. En dekomponering af årsagerne til forskellene i dækningsgrad og pensionsindkomst er gennemført i afsnit Der lempes på denne antagelse afslutningsvist. 56 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

58 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Figur 3.8 Pension og dækningsgrad for kvinder på længere sigt med uændret opsparings- og beskæftigelsessituation Disponibel pensionsindkomst Kr Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Tilbagetrækningsalder 65 Tilbagetrækningsalder 62 Tilbagetrækningsalder 60 Pct Dækningsgrader Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Tilbagetrækningsalder 65 Tilbagetrækningsalder 62 Tilbagetrækningsalder 60 Anm.: Den disponible pensionsindkomst er sammensat af folkepension, ATP, SP, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner fratrukket skat. Det er forudsat, at personerne indtræder på arbejdsmarkedet som 18-årig, 22-årig, 24-årig eller 26-årig afhængig af uddannelseskategori. Det er endvidere forudsat, at hvis tilbagetrækningen fremrykkes, fastholdes udbetalingen af pensionen til alder 65. Endelig er pensioner og skatter beregnet som for enlige. Kilde: Egne beregninger. Kvinders gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er i dag ca. 60,8 år mod 61½ år for mænd. Der ventes som tidligere nævnt en svag stigning for begge grupper, og en vis indsnævring af forskellen. Analysen viser, at selv med betydeligt større forskelle i tilbagetrækningsalderen end i dag, vil kvinders dækningsgrader blive højere end mænds. Hvorimod en fastholdelse eller forøgelse af den nuværende forskel i tilbagetrækningsadfærden vil resultere i større forskelle i den disponible pensionsindkomst end vist i figur 3.9. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 57

59 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Figur 3.9 Dækningsgrad og disponibel pensionsindkomst ved uændret gennemsnitlig indkomst og opsparing, år 2050 Kr Disponibel pensionsindkomst Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Mænd, pension Kvinder, pension Pct Dækningsgrader Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Mænd, dækningsgrad Kvinder, dækningsgrad Anm.: Der forudsættes, at personen trækker sig tilbage som 62-årig. Se endvidere anmærkning til figur 3.8. Kilde: Egne beregninger. Det er nogle begrænsninger på, hvor håndfast sådanne stiliserede eksempler kan tolkes og sammenlignes. Inden for de enkelt uddannelsesgrupper, vil der for eksempel være en forskellig sammensætning på konkrete uddannelser både mellem kønnene og i aldersgrupperne. Der er endvidere set bort fra kapitalindkomst. Udeladelse af kapitalindkomst vil tendere til at medføre en mindre undervurdering af dækningsgraden, idet kapitalindkomsten typisk er højere ved overgang til folkepension end ved alder 59. Der vil selvfølgeligt også være en vis spredning omkring gennemsnittene. Det er ikke alle, der vil opnå de nævnte dækningsgrader. Nogle vil opleve højere dækningsgrader, mens andre vil opleve lavere dækningsgrader. 58 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

60 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Det er også klart, at der er en begrænsninger på, hvor nøjagtig opsparingen i 2000 vil afspejle den fremtidige opsparing. Det er ikke sikkert, at en 25-årig i dag vil foretage samme opsparing eller have samme indkomst, når denne blive 50 år, som en 50-årig i Fx vil den 25-årige som 50-årig typisk have været omfattet af en arbejdsmarkedspension i flere af de foregående år end en 50-årig i Der vil fortsat ske en udbygning af arbejdsmarkedspensionerne fra 2000 til I det følgende undersøges derfor konsekvenserne af at lempe på antagelsen om, at den fremtidige opsparingsadfærd er uændret: 1. Der forudsættes en videre opbygning af arbejdsmarkedspensionerne for privat ansatte kort uddannede og faglærte 19. Bidragsprocenterne forudsættes stort set forøget til 9 procent. Det skal korrigere for de aftalte stigninger. 2. Der forudsættes, at indbetalingsprocenterne til individuel opsparing for de 50-årige og ældre er på niveau med den for de nuværende 50-årige. Der er altså ingen stigning i indbetalingsprocenten til individuelle ordninger efter alder 50. Det skal tage højde for, at en del af den individuelle opsparing i de senere aldre er en kompensation for, at disse grupper ikke har været omfattet af arbejdsmarkedspensioner som yngre. Her undersøges altså konsekvenserne af, at det forspring kvinder har haft med hensyn til indbetalingsprocent til arbejdsmarkedspension (på fx sundhedsområdet) vil blive indsnævret. Det resulterer ikke i ændringer af det overordnede resultat. De nominelle pensioner er fortsat højest for mænd, mens dækningsgraderne er højest for kvinderne, se figur 3.10 For kortuddannede og faglærte indebærer de ændrede forudsætninger for såvel mænd som kvinder højere pensioner og dækningsgrader. Stigningen er dog størst for mænd. Det er sammensat af to modgående effekter. Den videre opbygning af arbejdsmarkedspensionerne sker i højere grad for mænd end for kvinder, men samtidig er reduktionen i individuel pensionsopsparing størst for mænd, idet de i størst omfang foretager denne type opsparing. Formenligt blandt andet som følge af lavere arbejdsmarkedspensionsbidrag, jf. afsnit Der er endvidere inddraget udvidelsen af "mini-pensionsordninger" på det offentlige område, jf. kapitel 2 samt forøgelser af pensionsbidragene i den finansielle sektor. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 59

61 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Figur 3.10 Pension og dækningsgrad på længere sigt med korrigerede opsparingsforudsætninger Kr Disponibel pensionsindkomst Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Mænd, pension Kvinder, pension Pct Dækningsgrader Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Mænd, dækningsgrad Kvinder, dækningsgrad Anm.: Se anmærkning til figur 3.9. For både kvinder og mænd med videregående uddannelser indebærer de ændrede forudsætninger lavere pensioner. Det hænger sammen med, at reduktionen i den individuelle opsparing dominerer for disse grupper. 3.6 Årsager til forskelle i pensionsdækningen I det forrige afsnit er vist nogle beregningseksempler mht. mænd og kvinder pensionsmæssige dækning på længere sigt. I dette afsnit forsøges denne forskel dekomponeret på de forskelle, der er mellem mænd og kvinder: bidragsprocent levealder beskæftigelse 60 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

62 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing arbejdstid timeløn Der tages i dekomponeringen udgangspunkt i beregninger med en tilbagetrækningsalder på 62 år og uændret fremtidig opsparingsadfærd. Der foretages først en dekomponering af forskellen i nominel brutto pensionsindkomst. Denne indkomst er sammensat af folkepension og opsparingsbaserede pensioner. Da folkepensionen alene afhænger af størrelsen af de opsparingsbaserede pensioner, kan forskellen i den samlede indkomst findes ved alene at se på de forhold, der påvirker den opsparingsbaserede pension. I figur 3.11 er vist dekomponeringen af forskellen mellem den faglærte kvinde og mand. Figur 3.11 Dekomponering af forskel i dækningsgrad mellem faglært kvinde og mand ved uændret opsparingsadfærd og tilbagetrækning ved alder 62 Forskel i pensionsindkomst kr. Levealder kr. Bidragsprocent kr. Livsindkomst kr. Risikoydelser 500 kr. Beskæftigelse kr. Timetal kr. Timeløn kr. Den faglærte mand i eksemplet har en årlig pensionsindkomst, der er godt kr. større end kvinden. Det kan ses, at årsagen hertil fortrinsvis er en større arbejdslivsindkomst. Manden har simpelthen mere at spare op af. Men kvinden sparer en større del af sin personlig indkomst op. Dette bidrager derfor negativt til forskellen. Med andre ord ville forskellen være større, hvis manden og kvinden benyttede en lige stor del af den personlige indkomst til opsparing. Kvindens højere levealder bidrager ikke uventet til en øget forskel i den årlige pensionsindkomst, idet der i nogle pensionsordninger tages højde for, at pensionen skal udbetales over flere år. Endelig benytter kvinden en lidt større del af bidragene til risikoydelser, hvilket reducerer den årlige alderspension. Årsagerne til forskellen i arbejdslivsindkomsten er dekomponeret yderligere i andelen af tiden i arbejdsstyrken, som personen er i beskæftigelse, og i det antal Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 61

63 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing timer personen arbejder, når denne er i beskæftigelse, samt den timeløn der er i beskæftigelse. Det viser sig, at alle disse forskelle bidrager positivt til forskellen i pensionsindkomst. Det er således disse arbejdsmarkedsrelaterede forskelle, der i alt overvejende grad kan forklare forskellen mellem mandens og kvindens pensionsindkomst. Det må dog understreges, at denne del af dekomponeringen er særlig usikker. Der er for det første ikke kendskab til timeløn og timetal for alle de personer, der ligger til grund for gennemsnitspersonen. For det andet indebærer datagrundlaget formenligt en undervurdering af timetalseffekten, der modsvares af en overvurdering af timelønseffekten. Det skyldes, at der i timetallet ikke medregnes overarbejde, som der ikke gives særskilt betaling for. Det medfører en overvurdering af den reelle timeløn og undervurdering af det reelle timetal for personer, der er ansat på sådanne vilkår. Da mænd i højere grad arbejder mere end 37 timer end kvinder, må det formodes, at dette i særlig grad er et problem for oplysningerne for mændene. Resultatet af dekomponeringen for faglærte svarer i store træk til resultatet for de andre uddannelsesgrupper, se figur Figur 3.12 Dekomponering af forskel i pensionsindkomst mellem mænd og kvinder ved uændret opsparingsadfærd og tilbagetrækning ved alder Bidragsprocent Risikoydelser Timeløn Timetal Beskæftigelse Levealder Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Anm.: Figuren viser, hvor meget forskelle i de forskellige faktorer bidrager med i kroner og øre til den samlede forskel i pensionsindkomsten. Det skal bemærkes, at der af datamæssige årsager sker en overvurdering af betydningen af timeløn og undervurdering af betydningen af timetal. 62 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

64 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Forskellen i dækningsgraden kan ligeledes dekomponeres. Der er her valgt en lidt anderledes dekomponering. Her tages således udgangspunkt i, at dækningsgraden er sammensat af den dækning, som folkepensionen giver, og den dækning, som de opsparingsbaserede pensioner giver. De opsparingsbaserede pensioners bidrag til dækningsgraden er stort set uafhængig af indkomsten - herunder beskæftigelse, timetal og timeløn - idet højere indkomst påvirker såvel indkomsten som erhvervsaktiv som den opsparede pension ensartet. Det, der fortrinsvis påvirker de opsparingsbaserede pensioners isolerede bidrag, er dermed, hvor stor en andel af den personlige indkomst, der spares op, og den gennemsnitlige restlevetid ved pensioneringen. Dekomponeringen viser, at det er folkepensionssystemet, der er afgørende for forskellen i dækningsgraden, se figur De opsparingsbaserede pensioner yder således et stort set ensartet bidrag for manden og kvinden, når der ses bort fra afledte effekter på folkepensionen. Det er dog sammensat af to modsatrettede effekter. Bidragsprocenten bidrager således positivt til, at kvinden har den højeste dækningsbidrag. Det modsvares dog næsten fuldt ud af den længere levealder. Figur 3.13 Dekomponering af forskel i dækningsgrad mellem faglært kvinde og mand ved uændret opsparingsadfærd og tilbagetrækning ved alder 62 Forskel i dækningsgrad 12,9 pct. point Folkepensionens bidrag 13,5 pct.point Opsparingsbaserede pensioners bidrag -0,6 pct.point Folkepensions uafhængig af lønindkomst 11,7 pct.point Levealder -1,6 pct.point Aftrapning af folkepension 1,8 pct.point Bidragsprocent 1,8 pct.point Residual -0,8 pct.point Anm.: Residual dækker dels over forskellen i andelen af bidraget, der anvendes til henholdsvis alderspension og risikoydelser, og mere tekniske forskelle i forholdet mellem indkomsten som årig og arbejdslivsindkomsten samt forskellen mellem beskatning som pensionist og erhvervsaktiv. Folkepensionens bidrag til dækningsgraden afhænger først og fremmest af indkomsten som erhvervsaktiv, men også i et vist omfang af opsparingsadfærden Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 63

65 Kapitel 3 Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing via aftrapningen af pensionstillægget. Da de opsparingsbaserede pensioner imidlertid som nævnt ovenfor isoleret set yder et ensartet bidrag til pensionsdækningen, kan det konkluderes, at årsagen til forskellen i den effekt aftrapningen af folkepensionen har på dækningsgraden hovedsageligt skal findes i kvindens lavere indkomst. Det kan dermed konkluderes, at hovedårsagen til kvinders højere dækningsgrad er deres lavere indkomster som erhvervsaktive, se figur Figur 3.14 Dekomponering af forskel i dækningsgrad mellem mænd og kvinder ved uændret opsparingsadfærd og tilbagetrækning ved alder Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Bidragsprocent Aftrapning af folkepension Residual Folkepension uafhængig af lønindkomst Levealder Anm.: Se anmærkning til figur Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

66 Kapitel 3 - Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing Bilag 3.1 Fuldt beskæftigede lønmodtageres pensionsindbetalinger i 2000 Tabel B årige fuldt beskæftigede mandlige lønmodtageres indbetalinger til pensionsordninger, 2000 Personlig Indbetalt til pension i % Ind I alt Arbejds- ATP Indivi- komst Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal marked +SP duel Total ,1 2,9 3,4 10, ,44 2,57 3,29 12, ,95 2,12 1,79 11, ,16 1,82 1,63 12, ,69 1,67 1,57 12, ,60 1,47 1,57 13,64 I alt ,25 2,05 1,94 12,24 Anm.: Der indgår personer registreret som lønmodtager. Personerne, der har modtaget offentlige indkomsterstattende overførsler i løbet af året er udeladt, idet personer, hvor der er udbetalt sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren, dog ikke er blevet udelukket af denne årsag. Kilde: Egne beregninger på en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning (lovmodellen). Tabel B årige fuldt beskæftigede kvindelige lønmodtageres indbetalinger til pensionsordninger, 2000 Personlig Indbetalt til pension i % Ind I alt Arbejds- ATP Indivi- komst Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal marked +SP duel Total ,58 2,56 6,65 13, ,13 2,47 2,45 13, ,2 1,96 1,35 13, ,4 1,76 1,4 13, ,23 1,61 1,81 13, ,05 1,42 1,94 14,41 I alt ,26 2,15 1,93 13,34 Anm.: Der indgår personer registreret som lønmodtager. Personerne, der har modtaget offentlige indkomsterstattende overførsler i løbet af året er udeladt, idet personer, hvor der er udbetalt sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren, dog ikke er blevet udelukket af denne årsag. Kilde: Egne beregninger på en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning (lovmodellen). Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 65

67