Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling

Transkript

1 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003

2 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003

3 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling September 2003 Oplag: ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Omslag: Schultz Grafisk, POLFOTO Produktion: Schultz Grafisk Pris: DKK 50,00 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Telefon: Henvendelse vedrørende redegørelsen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: oem@oem.dk Hjemmeside:

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning og sammenfatning Indledning og afgrænsning af analysen Ordningerne i pensionssystemet og deres betydning for kvinder Pensionsopsparing, fravær og pensionsdækning i et længere perspektiv...7 Kapitel 2. Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Indledning Det danske pensionssystem Ordninger bestemt ved lov Arbejdsmarkedspensioner Individuel opsparing i pensionsøjemed...28 Bilag 2.1 Optjening af ret til pension ved børnerelateret fravær i udenlandske offentlige pensionsordninger...33 Kapitel 3. Sammenligning af kvinder og mænds pensionsopsparing og konsekvenser for pensionsdækningen på længere sigt Pensionsforholdene i dag Pensionsopsparing i beskæftigelse Beskæftigelse og fravær fra arbejdsmarkedet Løn, pensionsopsparing og dækningsgrad Den samlede pensionsopsparing og -dækning Årsager til forskelle i pensionsdækningen...60 Bilag 3.1 Fuldt beskæftigede lønmodtageres pensionsindbetalinger i Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 3

5

6 Kapitel 1 - indledning og sammenfatning Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning og afgrænsning af analysen Arbejdsmarkedsudvalget har anmodet regeringen om, at udarbejde denne redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling i et længere perspektiv. Der skal i den forbindelse være særlig fokus på forskelle i fravær fra arbejdsmarkedet mellem kønnene, samt årsagerne til og konsekvenserne af fraværet. Der er også en række andre arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål, der kan have pensionsmæssig betydning. Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en vis kønsopdeling, og der er forskelle i løn og arbejdstid mellem mænd og kvinder. Konsekvenser af forskellene indgår i analyserne, men det er ikke formålet med redegørelsen at analysere, hvorfor arbejdsmarkedet fungerer, som det gør. 1.2 Ordningerne i pensionssystemet og deres betydning for kvinder Det danske pensionssystem består af en række ordninger, der har forskellige formål og kendetegn. På grund af forskellene i ordninger har de også forskellig betydning for mænd og kvinder. En række forskelle mellem mænd og kvinder kan have betydning for den senere pension. Det er først og fremmest: Kvinder er mere fraværende fra arbejdsmarkedet. Kvinder lever statistisk set længere. Kvinder har gennemsnitligt set lavere årsindkomster end mænd. I tabel 1.1 er vist, hvordan disse forhold påvirker pensionen fra de forskellige ordninger i det danske pensionssystem. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 5

7 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Tabel 1.1 Ordningerne i pensionssystemet og betydning af forskelle mellem kønnene Afhænger pensionen af: Årsindkomst som Fravær fra arbejdsmarkedeventet Forskelle i for- Ordning: erhvervsaktiv levetid Folkepension Nej Nej Nej ATP Nej Begrænset Nej SP Ja Begrænset Nej, ratepension. Arbejdsmarkedspension Ja Ja, dog ikke nødvendigvis Nej 1) fuldt ud barsel Individuel ordning Ikke formelt Ikke formelt Ja 1) Unisexprincippet, der indebærer, at der ikke må tages højde for personens køn ved beregningen af pensionen blev lovpligtigt for arbejdsmarkedspensionerne i Princippet vil dermed først få fuld virkning for pensioner udbetalt fra ca Størrelsen af folkepensionen påvirkes ikke af disse forskelle. ATP-pensionen afhænger i et vist omfang af fravær fra arbejdsmarkedet, idet ikke alle typer fravær indebærer indbetaling til ATP. SP-bidraget er indkomstafhængigt, hvorfor pensionen afhænger af indkomsten. Der indbetales SP-bidrag under noget fravær fra arbejdsmarkedet, men ikke i alle fraværsperioder. Arbejdsmarkedspensionerne afhænger af både indkomst og fravær, idet der dog på dele af arbejdsmarkedet sker pensionsindbetalinger under barsel. Ordningerne er baseret på et såkaldt unisexgrundlag, hvorfor forskelle i den forventede levetid ikke har betydning for pensionens størrelse. Der kan indbetales bidrag til de individuelle ordninger under fravær fra arbejdsmarkedet, og indbetalingerne afhænger ikke direkte af personens indkomst. Mulighederne for at indbetale er der dog selvsagt bedre, hvis personer er på arbejdsmarkedet og har en vis indkomst. Hvis ordningen er med løbende udbetaling, vil den årlige pension afhænge af personens forventede levetid. De lovbaserede ordninger afhænger altså i mindre grad af indkomst, fravær fra arbejdsmarkedet og forventet levealder end arbejdsmarkedspensionerne, der igen reelt set afhænger lidt mindre af disse forhold end de individuelle ordninger. 6 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

8 Kapitel 1 - indledning og sammenfatning 1.3 Pensionsopsparing, fravær og pensionsdækning i et længere perspektiv Der er analyseret, hvordan kvinders pensionsopsparing er i dag. Det er den vigtigste pejlesnor for, hvordan kvinders pensionsmæssige stilling på længere sigt vil være. Analyserne viser, at: Kvinder på arbejdsmarkedet indbetaler gennemsnitligt set en større andel af deres indkomst til pensionsordning end mænd med tilsvarende indkomster. Det er større indbetalinger til arbejdsmarkedspension, der resulterer i denne forskel. Kvinder indbetaler set som samlet gruppe alligevel lavere gennemsnitlige beløb end mænd. Det skyldes lavere gennemsnitlige indkomster. Der er færre kvinder end mænd blandt de fuldt beskæftigede, der alene foretager en begrænset pensionsopsparing. Opsparingen i beskæftigelse er imidlertid ikke det eneste, der påvirker den senere pension. Da der i nogle tilfælde ikke opspares under fravær fra arbejdsmarkedet, øger fraværet opsparingsbehovet, idet det reducerer opsparingsperioden. Kvinder har historisk set været betydeligt mindre på arbejdsmarkedet end mænd. Der er sket en betydelig indsnævring af denne forskel, men der er forsat forskelle. Analyserne i forhold til fravær viser, at: Kvinder er mere fraværende fra arbejdsmarkedet end mænd. Det gælder for alle aldersgrupper, men de største forskelle er for de ældre som følge af tidligere tilbagetrækning samt for de yngre i forbindelse med børnerelateret fravær. Årsagerne til forskellene i børnerelateret fravær skal blandt andet findes i en række kulturelle og historiske forhold. Men hertil kommer også, at indkomsttabet for familien ved fraværet typisk er mindre, hvis det er kvinden, der er fraværende. Forskellene i fraværet kan isoleret set resultere i forskelle i pensionsdækningen. Hvis den enkelte fx er 2 år væk fra arbejdsmarkedet som yngre - fx pga. barsel - uden pensionsbidrag, så vil det sænke arbejdsmarkedspensionen med ca. 6 procent. Folkepensionen og ATP-pensionen vil imidlertid ikke blive reduceret af barselsperioden. Folkepensionen kan rent faktisk stige som følge af mindre modregning. For en enlig med en tidligere indkomst på kr. og en arbejdsmarkedspension med en bidragsprocent på 9 udgør folkepensionen og ATP'en knap 70 procent af pensionsindkomsten. Da skattesystemet samtidigt er progressivt vil Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 7

9 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning den samlede effekt på den disponible indkomst for en sådan person alene være en reduktion på 1,5 procent. Hvert års tidligere tilbagetrækning reducerer arbejdsmarkedspensionen ved alder 65 med ca. 2 procent forudsat, at pensionsudbetalingen fortsat først påbegyndes ved alder 65. Tilbagetrækning ved alder 60 vil dermed reducere arbejdsmarkedspensionen med ca. 10 procent. Betydningen for den disponible indkomst som pensionist og dermed dækningsgraden - den disponible indkomst som pensionist i forhold til den disponible indkomst som erhvervsaktiv - reduceres igen af, at folkepensionen ikke reduceres som følge af den tidligere tilbagetrækning. En enlig med en løn på kr. og en bidragsprocent på 15 vil ved tilbagetrækning ved alder 60 opleve en reduktion af den disponible indkomst med ca. 4 procent således, at dækningsgraden falder fra 79 procent til 76 procent. I forhold til den fremtidige udvikling i fraværet viser analyserne, at Der kan forventes en vis indsnævring af forskellen mellem mænd og kvinders fravær fra arbejdsmarkedet i de ældre aldersgrupper. Den nye barselsreform har marginal betydning for kvinders pensionsmæssige stilling. Det hænger sammen med, at den længere periode med barsel i stort omfang modsvares af en kortere periode med børnepasningsorlov. Barselsreformen forventes således alene at forlænge fraværet med 2-3 uger. Hertil kommer, at konverteringen af en periode med børnepasningsorlov til barselsorlov øger ATP-opsparingen. For at belyse kvinders pensionsmæssige stilling i et længere perspektiv er endvidere lavet stiliserede beregninger, der viser kvinders og mænds pensionsmæssige stilling i et 40 års perspektiv, hvis det nuværende opsparingsmønster fastholdes, se figur 1.1. Det skal understreges, at beregningseksemplerne er udført for personer, der er i arbejdsstyrken i de erhvervsaktive aldre. 8 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

10 Kapitel 1 - indledning og sammenfatning Figur 1.1 Dækningsgrad og disponibel pensionsindkomst ved uændret gennemsnitlig indkomst og opsparing, år 2050 Disponibel pensionsindkomst Kr Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Mænd, pension Kvinder, pension Dækningsgrader Pct Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Mænd, dækningsgrad Kvinder, dækningsgrad Anm.: Det er forudsat, at personerne indtræder på arbejdsmarkedet som 18-årig, 22-årig, 24- årig eller 26-årig afhængig af uddannelseskategori. Der forudsættes endvidere, at personen trækker sig tilbage som 62-årig. Der er beregnet pension og skat, som om personen er enlig. Der er endelig forudsat, at den aldersfordelte fremtidige beskæftigelsessituation samt indkomst- og opsparingsforhold er som i Kilde: Egne beregninger, jf. kapitel 3. Analyserne viser, at: Hvis den nuværende opsparingsadfærd og beskæftigelsessituation opretholdes, vil kvindernes pensionsmæssige stilling på et ca. 40 års sigte være ganske god med gennemsnitlige dækningsgrader - den disponible indkomst som pensionist i forhold til den disponible indkomst som er- Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 9

11 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning hvervsaktiv - på mellem afhængigt af uddannelse og tilbagetrækningsalder. Dækningsgraden for kvinder vil gennemsnitligt set være pct.point højere end mænd med tilsvarende uddannelsesniveau og tilbagetrækningsalder. Den årlige pension efter skat til kvinder vil dog alligevel gennemsnitligt set være 5-15 procent lavere end til mænd med tilsvarende uddannelsesniveau og tilbagetrækningsalder. Der er lavet en dekomponering af, hvilke faktorer der fører til de ovennævnte forskelle mellem mænds og kvinders pensionsmæssige stilling. Dekomponeringen af forskellen i den årlige pensionsindkomst viser, at årsagen til, at kvinder har en lavere årlig pension, fortrinsvis er lavere timeløn og lavere timetal i beskæftigelse. Hertil kommer også, at kvinder lever længere, og at en lavere andel af kvinderne i arbejdsstyrken er i beskæftigelse end blandt mændene. Omvendt mindsker det forskellen, at kvinder benytter en større andel af indkomsten til pensionsopsparing, jf. figur 1.2 Figur 1.2 Dekomponering af forskel i pensionsindkomst mellem mænd og kvinder ved uændret opsparingsadfærd og tilbagetrækning ved alder Bidragsprocent Risikoydelser Timeløn Timetal Beskæftigelse Levealder Kortudannet Faglært KVU MVU/LVU Anm.: Figuren viser, hvor meget forskelle i de forskellige faktorer bidrager med i kroner og øre til den samlede forskel i pensionsindkomsten. Det skal bemærkes, at der af datamæssige årsager sker en overvurdering af betydningen af timeløn og undervurdering af betydningen af timetal. Kilde: Egne beregninger, jf. kapitel Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

12 Kapitel 1 - indledning og sammenfatning Der er tilsvarende lavet en dekomponering af årsagen til kvindernes højere dækningsgrad. Den viser, at hovedårsagen til de højere dækningsgrad er lavere årsindkomst som erhvervsaktiv. En lavere indkomst som erhvervsaktiv trækker i retning af højere dækningsgrad pga. folkepension ikke afhænger af indkomsten som erhvervsaktiv. Forskellen i erhvervsindkomst kommer så igen fra forskelle i beskæftigelse, arbejdstid og timeløn. Samlet set må konkluderes, at årsagerne til forskellen i kvinder og mænds nominelle pension hovedsageligt skal findes i arbejdsmarkedsmæssige forhold - og i langt mindre grad i indretningen af pensionssystemet. Det er således forskelle mellem mænd og kvinder mht. beskæftigelse, timeløn og arbejdstid, der har den afgørende betydning. Mens forskellen i dækningsgrad skyldes de samme faktorer kombineret med, at folkepensionen er lige så stor eller større for personer med lave indkomster. Disse arbejdsmarkedsmæssige forhold vurderes også at have en vis betydning for forskellene mellem mænd og kvinder i benyttelsen af barsels- og børnepasningsorlov Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 11

13

14 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet 2.1 Indledning I dette kapitel beskrives pensionssystemet overordnet set. Der ses på ordningerne i pensionssystemet, og hvilke formål de enkelte ordninger har. Det beskrives specielt, hvilken umiddelbar betydning ordningerne har for henholdsvis kvinder og mænd. Det er ikke hensigten med kapitlet at give svar på, hvordan kvinders pensionsmæssige stilling er på længere sigt. En nærmere analyse af årsagerne til forskelle i pensionsopsparingen mellem mænd og kvinder samt konsekvenserne for pensionsdækningen er at finde i kapitel Det danske pensionssystem Pensionssystemet er betegnelsen for de ordninger og rammer, der sigter på forsørgelse af den enkelte, når denne permanent ikke arbejder længere. Det er hovedsageligt ved ophør af beskæftigelse som følge af alder, men også i tilfælde af et væsentligt permanent tab af arbejdsevne på et tidligere tidspunkt, at pensionssystemet har sin rolle. For den enkelte er det væsentligt, at pensionssystemet sikrer: At der under alle omstændigheder er et forsørgelsesgrundlag som pensionist. Den rolle varetages først og fremmest af folkepensionen. Mulighed for en rimelig dækningsgrad ved pensioneringen. Den rolle varetages hovedsageligt af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Fleksibilitet, så den individuelt ønskede pensionsdækning kan realiseres. Den rolle varetages hovedsageligt af de individuelle pensionsordninger. En vis sikkerhed for pensionen og størrelsen af pensionen. Det sikres både via gode rammer for pensionsordningerne - fx finansiel regulering og tilsyn - og opmærksomhed på udfordringerne for pensionssystemet, men også ved Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 13

15 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet at pensionssystemet er delt op på forskellige ordninger, der ikke er udsat for de samme risici. Det er generelle - ikke kønsspecifikke - målsætninger. De forskellige ordninger i pensionssystemet kan deles op efter, hvilken af de ovennævnte mål/behov, de primært sigter mod at realisere/dække. Der er offentlige ordninger, der sigter mod, at alle skal have et forsørgelsesgrundlag som pensionist - og dermed at ingen skal risikere fattigdom som pensionister. Disse ordninger betegnes i det følgende søjle 1-pensioner, se figur 2.1. Det er først og fremmest folkepensionen. Herudover er der obligatoriske ordninger, der sigter mod sikring af en pension, der står i rimeligt mål med den indkomst, den enkelte har haft som erhvervsaktiv. Her benyttes betegnelsen søjle 2-pensioner for sådanne ordninger. Det er først og fremmest arbejdsmarkedspensionerne. For personer, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedspensioner, er det de individuelle ordninger, søjle 3-pensionerne, der skal sikre en rimelig dækningsgrad - pensionsindkomsten set i forhold til den tidligere erhvervsindkomst. Det er ikke entydigt defineret, hvad der er en rimelig dækningsgrad. I arbejdsmarkedspensionsudvalgets arbejde blev der som beregningsforudsætninger anvendt dækningsgrader på henholdsvis 65 procent og 75 procent. En fuld tjenestemandspension udgør 59 procent af den tidligere indkomst. Ved en indkomst på kr. vil det give en dækningsgrad på procent, når folkepension og ATP medregnes. Det er endvidere klart, at hvis den enkelte har en relativ lav indkomst som erhvervsaktiv, er det ikke sikkert, at en dækningsgrad på fx 65 procent vil være tilstrækkelig til, at der er et forsørgelsesgrundlag. Men hvis indkomsten er lav, vil folkepensionen sikre et forsørgelsesgrundlag og en højere dækningsgrad. For en enlig med en indkomst på dagpengeniveau vil alene folkepensionen således sikre en dækningsgrad på over 70 procent. Hvis denne herudover modtager boligstøtte eller ATP, bliver dækningsgraden selvsagt højere. Der er endvidere forskellige ønsker med hensyn til, hvor stor en del af de forbrugsmuligheder, den enkelte har samlet set over hele livet, der skal benyttes i pensionisttilværelsen. Det er derfor væsentligt, at der også er fleksibilitet i pensionssystemet, så den enkelte får mulighed for at realisere den ønskede pensionsdækning. Ordningerne, der sikrer fleksibiliteten, betegnes her søjle 3- pensioner. Det er først og fremmest de individuelt tegnede ordninger. 14 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

16 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Figur 2.1 Søjlerne i et pensionssystem Søjle 1 Søjle 2 Offentligt administreret med krav om om- med krav om medlem- Privat administreret fattelse skab Målsætning Metode Omfordeling og undgå fattigdom Ens ydelse til alle, indkomstafhængig ydelse eller garanteret minimumspension Dækningsgrad og opsparing Obligatorisk opsparingsordning i relation til beskæftigelse Søjle 3 Privat administreret med frivillige indbetalinger Fleksibilitet og opsparing Individuel pensionsopsparing eller anden opsparing til pensionisttilværelsen Finansiering Skattefinansieret Opsparingsbaseret Opsparingsbaseret Behovet for en vis sikkerhed for pensionen og størrelsen af pensionen kan søges sikret på forskellig vis: Via gode og stabile rammer for pensionsopsparingen - blandt andet regler for pensionsinstitutterne og finansielt tilsyn - kan sikkerheden for, at den enkelte kan opnå pålidelige forventninger til størrelsen af den senere pension forbedres. Hvis pensionssystemet er sammensat af ordninger fra både søjle 1 og søjlerne 2 og 3 opnås en risikospredning, idet de forskellige søjler er udsat for forskellige risici. For søjle 1-pensionerne kan den enkelte være usikkerhed på, hvilket pensionsniveau de fremtidige generationer vil finansiere via skatterne. For folkepensionens vedkommende har et flertal af de politiske partier i 2000 indgået aftale om, at denne er det sikre fundament for nuværende og kommende pensionister. Søjle 2 og 3- pensionerne er udsat for en risiko mht. realforrentning af opsparingen. En lavere end forventet forrentning forringer således den reale værdi af den fremtidige pension. Ligesom ændringer i den forventede gennemsnitlige levealder som pensionist vil ændre størrelsen af pensionen. Dertil kommer, at det for den enkelte er usikkert, hvor store fremtidige indbetalinger, det vil være muligt at foretage, og dermed hvor stor den fremtidige pension bliver. Sikkerheden for de løbende finansierede offentlige pensioner kan øges ved implicit eller eksplicit at spare op til de fremtidige udgifter til disse, hvis der fx er udsigt til et demografisk skifte i retning mod flere ældre. Et eksempel på dette er den danske strategi med et reducere den offentlige gæld i årene frem til den ventede stigning i antallet af ældre for alvor sætter ind. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 15

17 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Den fremtidige betydning af de enkelte søjler i pensionssystemet kan måles på, hvor meget der indbetales til ordningerne. Indbetalingerne til ATP og SP udgjorde henholdsvis 6,5 og 7,2 mia. kr. Indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionerne udgjorde 46,2 mia. kr., mens indbetalingerne til individuelle ordninger udgjorde 16,7 mia. kr. Folkepensionen er ikke opsparingsbaseret, men finansieret løbende af de generelle skatter. Der er derfor ikke et fuldt sammenligneligt tal for indbetalingen til folkepension. Som et mål for indbetalingen til folkepension kan benyttes udbetalingen, der i 2001 udgjorde ca. 57,7 mia. kr Ordninger bestemt ved lov En række pensionsordninger er fastsat ved lov. Det er: Folkepensionen Arbejdsmarkedets Tillægspension(ATP). Den særlige pensionsopsparing (SP) Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister Herudover er tjenestemandspensionen for statsligt ansatte tjenestemænd også fastsat ved lov. Denne omtales i afsnit 2.4. Folkepension Folkepension er den grundlæggende offentlige pension, der skal sikre alle, der har været bosat i landet længe nok - en basal indkomst. Pensionen udmåles på baggrund af antal år med bopæl i Danmark 2, pensionistens samlivsforhold og indkomstforhold. Pensionen er sammensat af et grundbeløb på kr. i 2003 og et pensionstillæg, der udgør kr. for enlige og kr. per person for samlevende. Grundbeløbet aftrappes alene på grundlag af arbejdsindkomst over kr. Pensionstillægget aftrappes med såvel personlig indkomst som positiv kapitalog aktieindkomst. Endvidere ydes et helbredstillæg afhængigt af indkomst og udgifter til nærmere bestemte sundhedsydelser samt personlige tillæg til særligt vanskeligt stillede pensionister. Folkepensionister er endvidere omfattet af gunstigere boligstøtteregler og kan modtage et indkomstafhængigt nedslag i ejendomsværdiskatten. 1 Når beløbene ikke er fuldt sammenlignelige skyldes det, at de fremtidige udgifter til folkepension vil afhænge af lønudviklingen (og dermed satsregulering), udviklingen i antallet af ældre og ændringer i deres indkomstforhold. De fremtidige udbetalinger fra de opsparingsbaserede ordninger vil derimod først og fremmest afhænge af forrentningen af indbetalingerne. 2 Samt dermed ligestillede perioder. Under forskellige betingelser indgår perioder med bopæl i udlandet også ved optjeningen. 16 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

18 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Ligesom pensionister kan låne til betalingen af ejendomsskatterne ved kommunen (også kaldet indefrysning). Lånet forrentes med halvdelen af Nationalbankens diskonto og er ikke fradragsberettiget. Niveauet for folkepensionen skal endvidere ses i lyset af, at en lang række serviceydelser er gratis at benytte eller kraftigt subsidieret. Der er dels en række generelle tilbud, som er relevante for alle aldersgrupper - fx sundhedsvæsenet - dels nogle tilbud, der er særligt relevante for pensionister - personlig hjælp og pleje (hjemmehjælp) samt pleje- og ældreboliger. Reglerne for pensionen herunder pensionsalder er ens for mænd og kvinder. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kvinders gennemsnitlige restlevetid ved pensioneringen i dag er ca. 3 år højere end mænds. Både udmålingen og finansieringen af folkepensionen indebærer generelt set en betydelig omfordeling mellem forskellige grupper i samfundet, herunder en vis omfordeling fra mænd til kvinder 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP blev oprettet i 1964 med henblik på at sikre bredere grupper en højere grundlæggende pension. Ordningen omfattede oprindeligt alene beskæftigede, men er i løbet af 1990'erne blevet udvidet til også at dække en række overførselsmodtagere enten obligatorisk eller frivilligt. Ordningen er bidragsdefineret og fuldt opsparingsdækket. Bidraget afhænger ikke af indkomsten, men alene af beskæftigelsesomfang og bidragskategori. Pensionen udbetales hovedsageligt som livsvarig løbende pension, idet mindre pensioner dog udbetales som engangsbeløb. Der er endvidere ægtefælledækning og børneydelse. Ved udgangen af 2002 var der ca. 4,3 mio. medlemmer, hvoraf godt 3 mio. betalte bidrag i 2002 og knap ½ mio. modtog pension. Det gennemsnitlige bidrag var på ca kr., mens den gennemsnitlige pension for modtagere af ATPpension udgjorde ca kr. Ca. 70 procent af folkepensionisterne modtager en løbende ATP-pension. Den gennemsnitlige pension vil stige i takt med at nye årgange med flere års bidrag pensioneres. 3 Se kapitel 6 i Finansredegørelse 2002, Finansministeriet, for en nærmere belysning. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 17

19 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Tabel 2.1 Kønsfordelte ind- og udbetalinger i 2000 Andel af aldersgruppen med indbetalinger hhv. udbetalinger: Gennemsnitligt beløb for de, der foretager indbetalinger eller modtager udbetalinger (kr.) Indbetalinger Mænd , Kvinder , I alt , Udbetalinger Mænd , Kvinder , I alt , Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Der var i 2000 knap 57 procent af de kvindelige folkepensionister, der modtog en ATP-pension, mod godt 77 procent blandt mændene, se tabel 2.1. Samtidigt udgjorde det udbetalte beløb til de kvinder, der modtog en ATP-pension, alene godt 61 procent af det til mændene, der modtog en ATP-pension. De færre og lavere udbetalinger til kvinder end til mænd afspejler en historisk set lavere beskæftigelse blandt kvinder. I fremtiden vil disse forskelle blive væsentligt mindre, der er således en stort set lige stor andel af mændene og kvinderne i de erhvervsaktive aldre, der indbetaler til ATP. Det gennemsnitlige indbetalte beløb er imidlertid lidt mindre for kvinder end for mænd. Det afspejler blandt andet, at en større andel af kvinderne arbejder i den offentlige sektor, hvor ATP bidraget er lavere, og at der er flere kvinder, der arbejder på deltid, hvilket også resulterer i lavere bidragsbetalinger. I forhold til kvinders pensionsmæssige stilling i et længere perspektiv er det endvidere værd at bemærke, at der også betales bidrag til ATP-pension ved nogle typer for midlertidigt fravær fra arbejdsmarkedet - fx ledighed, sygdom og barsel - og permanent fravær fra arbejdsmarkedet - fx førtidspension 4. Det indebærer, at såvel ATP'en som den samlede pension bliver mindre afhængig af fravær fra arbejdsmarkedet. Endelig skal bemærkes, ATP ligesom arbejdsmarkedspensionerne er baseret på et unisexgrundlag, jf. afsnit for en beskrivelse. Den Særlige Pensionsopsparing I 1998 blev Den Midlertidige Pensionsopsparing startet, som i 1999 blev erstattet af Den Særlige Pensionsopsparing. De to ordninger er nu slået sammen. Den nye ordning er en ren opsparingsordning, hvor der indbetales 1 procent af løn, erhvervsindkomst og en række offentlige overførselsindkomster til individuelle konti. Opsparingen udbetales som 10 årig ratepension fra folkepensions- 4 Det er dog frivilligt for førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension før 2003, at bidrage. 18 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

20 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet alderen - ved små beløb udbetales hele opsparingen dog på engang. Der var ca. 3,3 mio. kontohavere og en formue på ca. 31,8 mia. kr. pr. ultimo Ordningen er ændret til en ren opsparingsordning, hvor den enkelte får sine egne indbetalinger med forrentning tilbagebetalt. Der sker altså ingen omfordeling mellem forskellige grupper - herunder heller ikke mellem mænd og kvinder. Det medfører, at da kvinder gennemsnitligt set har lavere indkomster end mænd, betaler de også lavere SP-bidrag end mændene og opnår en tilsvarende lavere pension, jf. tabel 2.2. Det indebærer, at SP-ordningen isoleret set yder et lige stort bidrag til dækningsgraden for mænd og kvinder ved samme opsparingsperiode. Tabel 2.2 Indbetalte bidrag til SP i 2000 Antal kontohavere Gns. indbetalt bidrag (kr.) Kvinder Mænd Alle Kilde: Årsrapport 2001, Den Særlige Pensionsopsparing. Lønmodtagerenes Dyrtidsfond LD-ordningens formue stammer fra indefrosne dyrtidsreguleringer fra Der foretages ikke mere indbetalinger til ordningen. Der er godt 1,3 mio. kontohavere og en formue i størrelsesordenen 50 mia. kr. LD-ordningen udbetales som en engangsydelse ved folkepensionsalderen. Det er dog muligt at lade ordningen stå til alder 70, ligesom det er muligt under bestemte forudsætninger at få opsparingen udbetalt tidligere. LD er ligesom SP'en en ren opsparingsordning. Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Det er en supplerende pensionsordning for førtidspensionister. Der er tale om en frivillig ordning. Formålet med ordningen er at give førtidspensionister mulighed for at optjene et arbejdsmarkedspensionslignende supplement til folkepensionen. Bidraget andrager kr. årligt, svarende til 2,8 pct. af førtidspensionen til en enlig. Bidraget reguleres med lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Ordningen trådte i kraft 1. januar De lovbaserede ordninger og optjening af pension under barsel Folkepensionen optjenes ved bopæl i Danmark. Der optjenes dermed samme ret til pension i perioder med barsel som i beskæftigelse. Perioder med barsel har derfor isoleret set ingen betydning for størrelsen af den senere folkepension. Tilsvarende gælder, at der indbetales ATP-bidrag i perioder med barsel, hvorfor barselsorlov ikke reducerer den senere ATP-pension. Hvis den enkelte ikke er omfattet af løn (og dermed evt. bidrag til arbejdsmarkedspension) under barsel indbetales endog dobbelt ATP-bidrag, hvorved barsel for disse grupper øger ATP-pensionen. Det giver altså en vis kompensation for at, arbejdsmar- Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 19

21 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet kedspensionsbidraget for disse grupper bortfalder ved barsel. Også for SPordningen gælder, at der indbetales bidrag under barselsorlov. Hvis den enkelte ikke modtager løn eller ikke modtager fuld løn under barselsorloven vil bidraget imidlertid typisk være lavere i perioder med barsel end i beskæftigelse. Hvorfor den senere SP-pension også vil blive lavere. Den gruppe, der vil opleve den kraftigste reduktion af SP-pensionen er dem, der ikke modtager løn under barsel. Det er samtidig den gruppe, der betaler dobbelt ATP-bidrag, og derfor opnår en forøget ATP-pension. Det er ikke alene i Danmark, at der optjenes ret til lovbaserede pensioner i perioder med barsel. Det gælder også i en række undersøgte lande - Storbritannien, Tyskland, Sverige, Finland, Norge og Holland. For flere af landene Norge, Finland, Storbritannien og Tyskland gælder, at pensionen kan blive lavere som følge af fraværet, idet der ikke nødvendigvis optjenes en lige så stor pensionsret ved fraværet som i beskæftigelse. Det kan som nævnt også forekomme i Danmark som følge af SP-ordningen, men i Danmark kan de lovbaserede pensioner dog også samlet set blive større som følge af barselen pga. indbetalingen af dobbelt ATP-bidrag. Optjeningen af pension under barsel kan tænkes at have flere afledte effekter. For det første kan det medføre et øget børnetal, idet det økonomiske tab ved den efterfølgende barsel mindskes, hvorfor det for nogle kan fjerne en hindring for at få børn. For det andet vil det lavere økonomiske tab ved at tage barselsorlov kunne betyde, at der holdes en længere barselsorlov end ellers, hvorved arbejdsudbud og beskæftigelsen reduceres. 2.4 Arbejdsmarkedspensioner Ved arbejdsmarkedspensioner menes her pensionsordninger, som er et led i et ansættelsesforhold. Det kan deles op i ordninger, der er overenskomstbaserede, og ordninger, der er aftalt på den enkelte virksomhed. Endelig indgår også statslig og kommunal tjenestemandspension. Ordningerne kan udover alderspension også indeholde invalide-, ægtefælleeller børnepension. Pensionerne er typisk opsparings- og bidragsdefinerede, hvilket betyder, at den optjente pensionsret afhænger af mængden af bidrag og den opnåede forrentning af disse. Tjenestemandspenionsordningerne er dog ydelsesdefineret. Det betyder, at størrelsen på pensionen afhænger af antallet af år med beskæftigelse som tjenestemand og den pensionsgivende løn - typisk slutlønnen. Der er lovkrav om, at ordningerne skal baseres på et såkaldt unisexprincip. Princippet medfører, at der med samme bidrag optjenes ret til en lige stor årlig pension for mænd og kvinder, jf. afsnit for en mere udførlig gennemgang af unisexprincippet. 20 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

22 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Der er i nogle ordninger overenskomstmæssige krav til alder og beskæftigelsesanciennitet for, at der betales bidrag til ordningen. Alderskravet har traditionelt ligget på år. Kravet til beskæftigelsesancienniteten svinger fra intet krav til 4 års beskæftigelse. Disse krav har været særligt høje på kvindedominerede overenskomstområder 5. I forbindelse med de seneste par overenskomstforhandlinger er der dog oprettet og opprioriteret en række "mini"-ordninger, hvor blandt andet personer, der er yngre end den normale optagelsesalder, omfattes af et om end i starten lavere pensionsbidrag. Et eksempel herpå er minipensionsordningen for kommunalt ansatte, der omfatter ansatte over 21 år efter et års ansættelse. Mini-pensionsbidraget udgør 7,5 procent af lønnen. På nogle områder var kravet tidligere 4 års beskæftigelse og en alder på 25 år. Denne udvidelse gavner særligt kvinder, idet ca. 3/4-dele af de kommunalt ansatte er kvinder. Ydelsessammensætningen i ordningerne kan variere betydeligt. Der er typisk en kombination af følgende elementer: Alderspension Typisk livslang løbende alderspension, der kan kombineres med ratepension og/eller alderssum Invalidedækning Invalidepension frem til det fyldte 65. år kombineret med invalidesum og præmiefritagelse, så denne sikres en alderspension fra alder 65. Endvidere kan der være børnepension, der betales til børn under 21 år ved forsikredes invalidepensionering. Endelig kan der være ulykkesforsikring og kritisk sygdomforsikring i forbindelse med en gruppelivsdækning, der er dog ikke i en snæver forstand invalidedækning. Dødsfalddækning Ved dødsfald kan der udbetales en ægtefællepension livsvarigt eller for en begrænset periode fx 10 år, samt børnepension til børn under 21 år. For rate- eller sumprodukter kan der være tilknyttet depotsikring, hvor der i tilfælde af dødsfald udbetales den opsparede sum, hvilket kan træde i stedet for egentlig ægtefællepension. Endelig kan der være tilknyttet dødsfaldsum til udbetaling til nærmeste pårørende ved dødsfald. Ydelsessammensætningen har betydning for delingen ved skilsmisse, idet hovedreglen er, at kapital- og ratepensioner indgår i bodelingen, mens livsvarigt løbende pension kan udtages forlods på ægtefælleskifte. Der er nedsat et udvalg om regler for pensionsrettigheders behandling ved skifte i anledning af den ene ægtefælles død og i forbindelse med separation og skilsmisse. Udvalgsarbejdet er ikke afsluttet. 5 Jf. Kønsmæssigt betingede problemstillinger i pensionsdækningen - rapport til Arbejdsministeriet udarbejdet af Oxford Research, Arbejdsministeriet. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 21

23 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet I 2000 var der godt 1,8 mio. personer for hvem arbejdsgiveren indbetalte bidrag til en bidragsdefineret pensionsordning, heraf var ca tjenestemænd for hvem, der typisk blev indbetalt et mindre supplerende beløb i form af bidrag til kapitalpension. Det gennemsnitlige bidrag for personer, der ikke er tjenestemænd, var knap kr., se tabel 2.3. Tabel 2.3 Optjening af ret til arbejdsmarkedspension, 2000 Arbejdsmarkedspensions type Mænd Kvinder I alt Antal Gns. bidrag, kr. Antal Gns. bidrag, kr Antal Gns. bidrag, kr Bidrag til arbejdsmarkedspension Tjenestemænd uden sup. bidrag med sup. bidrag I alt Kilde: Egne beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen. Der lidt flere mænd end kvinder omfattet. Endvidere er det gennemsnitlige bidrag mindre for kvinder end for mænd. I kapitel 3 undersøges nærmere, hvilke årsager og konsekvenser disse forskelle i dækningen kan have Unisexgrundlag og betydningen heraf Benyttelsen af et unisexgrundlag betyder, at der ikke tages højde for personens køn ved beregningen af pensionen. Det indebærer, at mænd og kvinder, der har betalt samme bidrag til deres pensionsordning også er berettigede til samme årlige pension. Der tages dermed ikke højde for, at mænd og kvinder statistisk set har forskellig risiko for at dø eller blive invalid. Arbejdsmarkedspensionsordninger er ved Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger pålagt at anvende et unisexgrundlag for aftaler, der indgås efter På længere sigt vil det medføre, at alle arbejdsmarkedspensioner er beregnet på et unisexgrundlag. ATP anvender som tidligere nævnt ligeledes et unisexgrundlag. De individuelle pensionsforsikringsordninger er ikke pålagt unisexgrundlag. Der er endvidere også rene opsparingsordninger uden forsikringsmæssige elementer: Pengeinstitutordninger, og de lovbaserede ordninger SP og LD. For disse ordninger giver begrebet unisexgrundlag ingen mening, idet der ikke er et forsikringsmæssigt element at udarbejde et grundlag for. Den enkelte får således bare sit indbetalte beløb tilbage med forrentning. Betydningen af unisexgrundlaget kan illustreres ved at sammenligne med en situation, hvor der ikke er et unisexgrundlag. Den konkrete effekt af unisexgrundlaget afhænger af ordningens ydelsessammensætning og kønssammensætning. 22 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

24 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Kvinder har fx en højere risiko end mænd for at miste 50 procent af erhvervsevnen, mens risikoen for at miste 2/3-del af erhvervsevnen er lidt højere for mænd eller ens, jf. tabel 2.4. Det betyder, at hvis der er invalidedækning allerede fra 50 procents erhvervsevnetab, så indebærer unisexgrundlaget, at mænd vil skulle betale en højere præmie end de ville kunne opnå i en ordning uden unisexgrundlag, hvorimod unisexgrundlaget har mindre betydning i en ordning, hvor invalidedækningen først gælder fra et erhvervsevnetab på 2/3-dele. Tabel 2.4 Dødelighed og invaliditet for mænd og kvinder i stillingsgrupper Risiko pr. år Dødelighed Invaliditet - tab af erhvervsevne (promille) 2/3 invaliditet 50 pct. invaliditet Stilling Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvstændig 7,2 3,2 5,5 4,0 3,5 4,8 Funktionær 4,5 2,0 2,5 2,1 0,6 0,9 Faglært 4,3 1,5 3,2 2,1 0,4 0,8 Kortuddannet 6,7 3,1 5,9 5,7 0,9 3,8 Anm.: Som mål for dødelighed hhv. invaliditet er i tabellen anvendt antal dødsfald hhv. tilkendte førtidspensioner i forhold til antal observerede personår. For hver person måles antal personår som den tid vedkommende er med i observationsmaterialet. Dvs. hvis personen dør medio det første observationsår, vil antal personår for denne person være lig med ½. 2/3 invaliditet omfatter offentlig højeste og mellemste førtidspension, mens ½ invaliditet omfatter almindelig og forhøjet almindelig førtidspension. Kilde: Folketingets erhvervsudvalg, L 54 - bilag 16, Kvinder lever statistisk set længere end mænd. Hvis ordningen har en livsvarigt løbende alderspension, betyder det, at kvinder skal have pensionen i flere år end mænd. Unisexgrundlaget indebærer samme årlige pension, og dermed at kvinderne gennemsnitligt set opnår en samlet set større pensionsudbetaling end mændene. Da mændene gennemsnitligt set dør tidligere end kvinder, betyder unisexgrundlaget i forhold til en dødsfaldsdækning, herunder ægtefællepension, at mændene kan købe denne dækning billigere i arbejdsmarkedspensionen end i en individuel ordning uden unisexgrundlag. Unisexgrundlaget medfører således, at den sandsynlighed, der benyttes for, at der skal udbetales dødsfaldsdækning for manden, er lavere end den faktiske sandsynlighed, idet det er en sammenvejning af mænds og kvinders. Præmien vil i særlig grad være lavere, hvis ægtefælledækningen består af en løbende livsvarig pension, idet kvinder har en højere forventet levetid end mænd samtidig med, at mænd typisk er gift med kvinder, der er nogle år yngre, hvorfor ægtefælledækningen gennemsnitligt skal udbetales i flere år, end beregningsgrundlaget antager og dermed, hvad der betales præmie til. Endelig vil betydningen af unisexgrundlaget også afhænge af kønssammensætningen i ordningen. Unisexgrundlaget indebærer som nævnt, at der ikke Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 23

25 Kapitel 2 Overordnet beskrivelse af pensionssystemet må skelnes mellem mænd og kvinder i grundlaget. Men der skal derfor alligevel tages hensyn til medlemsbestandens risiko for forsikringshændelser ved beregning af pensionen og dermed vil ordningens grundlag også afhænge af kønssammensætningen. Unisexgrundlaget er derfor ikke et ensartet grundlag, men et grundlag der afhænger af den konkrete ordnings sammensætning. Hvis ordningen stort set alene består af kvinder, vil benyttelsen af unisexgrundlaget ikke have nogen væsentlig betydning for kvinderne i ordningen. Unisexgrundlaget kommer så til et ligne grundlaget for kvinder. For de få mænd i en sådan ordning har benyttelsen unisexgrundlaget til gengæld relativ stor betydning, jf. nedenfor, idet deres pensioner stort set beregnes, som om de var kvinder. Der er ikke et helt teoretisk eksempel. I pensionskassen for jordemødre er 99,6 6 procent af medlemmer kvinder. Hvis der som udgangspunkt ses på en ordning med en ligelig kønsfordeling, hvor ydelsessammensætningen alene består af en løbende livsvarig alderspension, så vil unisexgrundlaget indebære en ca procent lavere pension til mænd og en ca procent højere pension til kvinder i forhold til situationen uden unisexgrundlag. Hvis ordningen næsten alene består af kvinder, vil unisexgrundlaget stort set ikke påvirke kvindernes pension, men reducere mændenes pension med godt 20 procent. Hvis ordningen har en ligelig kønsfordeling og ydelsessammensætningen består af en løbende livsvarig alderspension og en ægtefællepension på 60 procent af egenpensionen i 10 år, så vil unisexgrundlaget indebære en ca. 3 procent lavere pension til mænd og 3½-4 procent højere pension til kvinder, se tabel 2.5. Hvis der herudover også er en invalidedækning på 100 procent af egenpensionen ved erhvervsevnetab på mindst 2/3, viser beregningerne, at unisexgrundlaget vil indebære en ca. 5½ procent lavere pension til mænd og en godt 6 procent højere pension til kvinder. Hvis der også er en invalidepension på 50 procent allerede ved et erhvervsevnetab på 50 procent, så indebærer unisexgrundlaget 5½-6 procent lavere pension til mænd og 6-6½ procent højere pension til kvinder. 6 Beretning for 2001, Pensionskassen for jordemødre, PKA 24 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

26 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Tabel 2.5 Betydningen af unisexgrundlag ved forskellige ydelsessammensætninger og indtrædelsesalder (G-82) +invalidepension + ægtefællepension på 60 pct. i procent ved ½ +invalidepension på Ind- på 100 pct. ved Alderspension trædel- 2/3 erhvervsevnetab 1) 1) år erhvervsevnetab ses- alder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 20-10,7 10,9-3,1 3,8-5,8 6,4-5,9 6, ,6 10,9-3,0 3,7-5,5 6,2-5,7 6, ,6 10,8-3,0 3,7-5,3 6,0-5,5 6,2 Anm.: I tabellen er opgjort den procentuelle ændring af pension ved at gå fra et kønsdifferentieret grundlag til et unisexgrundlag. Der er benyttet G82 grundlaget. Det benyttede unisexgrundlag er en rimelige sammenvejning af G82 grundlaget for mænd og kvinder. Der er endvidere anvendt en merrealrente på 2 procent. Ved invalidedækning ved 50 procent erhvervsevnetab er der endvidere 50 % præmiefritagelse v/mellem 1/2 og 2/3 invaliditet. 1) Det skal bemærkes, at for så vidt det angår konsekvensen af unisexgrundlag, når der er invalidepension fremgår nogle tal af tabellen, der adskiller sig væsentligt fra, hvad der ville forventes ud fra tabel 2.4. Det hænger sammen med at forholdes mellem sandsynligheden for invaliditet for mænd og kvinder i følge G-82 adskiller sig fra de opgjorte i tabel 2.4. I tabel 2.6 præsenteres beregninger på et andet grundlag, der bedre harmonere med tallene fra tabel 2.4. Kilde: Egne beregninger. Beregningerne af betydningen af invalidedækning stemmer dårligt overens med tallene i tabel 2.4. Indførelsen af invalidedækning ved 2/3-dele invaliditet burde ud fra tabel 2.4 således ikke øge betydningen af unisexgrundlaget, idet mænd - ifølge tabel har samme eller højere risiko for invaliditet end kvinder. Beregningerne i tabel 2.5 er baseret på det såkaldte G-82 grundlag. I følge dette grundlag er kvinder risiko for såvel 2/3 som ½ invaliditet 50 procent højere end mænds. Da der således er en usikkerhed om de forudsætninger, der ligger til grund for tabel 2.5, for så vidt det angår risikoen for invaliditet er der udført tilsvarende beregninger, hvor det antages, at mænds og kvinders risiko for 2/3- del invaliditet er ens, mens kvinders risiko for ½ invaliditet er 50 procent højere end mænds. Med disse forudsætninger ændrer indførelsen af invalidedækning ikke væsentligt på betydningen af unisexgrundlaget, se tabel 2.6. Benyttelsen af unisexgrundlag kan principielt have afledte effekter i form af, at den enkelte - hvis der er mulighed herfor - vælger en anderledes ydelsessammensætning for at undgå/mindske betydningen af unisexgrundlaget. Det kan også tænkes at have afledte effekter på arbejdstid. For en mand reducerer unisexgrundlaget således værdien af pensionsbidraget. Det vil trække i retning af et lavere arbejdsudbud for mænd - og omvendt for kvinder. Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 25

27 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet Tabel 2.6 Betydningen af unisexgrundlag ved forskellige ydelsessammensætninger og indtrædelsesalder - ændret grundlag +invalidepension + ægtefællepension på 60 pct. i procent ved ½ +invalidepension på Ind- på 100 pct. ved Alderspension trædel- 2/3 erhvervsevnetab år erhvervsevnetab ses- alder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 20-10,1 10,2-2,5 3,1-2,3 2,8-2,5 3, ,0 10,1-2,3 3,0-2,2 2,8-2,4 2,9 30-9,8 9,9-2,2 2,9-2,1 2,7-2,2 2,8 Anm.: I tabellen er opgjort den procentuelle ændring af pension ved at gå fra et kønsdifferentieret grundlag til et unisexgrundlag. Der er benyttet G82 grundlaget. Det er dog antaget, at kvinders risiko for 2/3-dele invaliditet svarer til mænds. Der er endvidere anvendt en merrealrente på 2 procent. Ved invalidedækning ved 50 procent erhvervsevnetab er der endvidere 50 % præmiefritagelse v/mellem 1/2 og 2/3 invaliditet. Kilde: Egne beregninger Arbejdsmarkedspensionerne og optjening af pension under barsel Der er på en række overenskomstområder aftalt, at der indbetales bidrag til arbejdsmarkedspensionsordningen i hele eller dele af barselsorloven. Der er ikke kendskab til, hvor mange der er omfattet af sådanne aftaler. I det følgende forsøges at skønne over udbredelsen på baggrund af, hvor stor en andel af kvinderne der får løn under barselsorloven. Det sker ud fra, at løn under barsel også indebærer bidrag til arbejdsmarkedspension, hvis kvinden er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning I 1. halvår 1999 var der ca mødre, der fødte børn. Heraf var der ca af mødrene, der havde en tilknytning til arbejdsmarkedet, der indebar, at de var berettiget til barselsdagpenge. De øvrige mødre har selvsagt heller ikke løn under barselsorloven og indgår derfor ikke i den følgende undersøgelse. Undersøgelsen baseres på en sammenligning af arbejdsmarkedspensionsindbetalingerne i barselsåret med årene før og efter. Der kan dermed ses, om barsel medfører en reduktion i arbejdsmarkedspensionsindbetalingerne. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at lave sammenligningen på individniveau, da der kan være en række andre årsager end barsel til ændringer i arbejdsmarkedspensionsindbetalinger - så som ledighed eller jobskifte. Hvis der derimod ses på de gennemsnitlige indbetalinger for nogle grupper, vil sådanne forskelle tendere at udligne sig. Sammenligningen sker derfor for grupper, jf. nedenfor. Personer, der har været på barsel året før eller efter, eller som ikke har været i arbejdsstyrken i alle de tre år (barselsåret og året før og efter), indgår ikke i un- 26 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003

28 Kapitel 2 - Overordnet beskrivelse af pensionssystemet dersøgelsen. Det skyldes, at forskellen mellem indbetalingen i barselsåret og de to andre år, så vidt muligt alene skal skyldes barselsorloven i Der er dermed personer i undersøgelsen. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvor stor en del af disse, der er omfattet af løn under barsel. Men for knap af disse mødre blev barselsdagpengene fuldt ud udbetalt til arbejdsgiveren, se tabel 2.7. Det kan ses som en indikation af, at de har fået løn under barselsperioden - men ikke nødvendigvis fuld løn. For denne gruppe er de gennemsnitlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger i året med barsel på niveau med året før og efter. Det er igen en indikation af, at mange hvis ikke alle i denne gruppe har været omfattet af fuld løn under barselsorloven. Tabel 2.7 Forskellige grupper arbejdsmarkedspensionsindbetalinger i året med barsel samt året før og efter Antal Bar- Udbetaling og/eller refusion til arbejdsgiver Antal i gruppen Antal indbetalere Gns. indbetaling Kr. Antal indbetalere Gns. indbetaling Kr. Antal indbetalere Gns. indbetaling Kr. sels- dage, 1999 Alene refusion til arbejdsgiver Alene udbetaling til sikrede Både udbetaling og refusion I alt Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Det skal understreges, at resultatet alene gælder for den hidtidige barselsperiode. Barselsorloven er siden forlænget, og der vil som hovedregel ikke være aftalt fuld løn under forlængelsen. Konsekvenserne for pensionsdækningen af forlængelsen af barselsorloven er analyseret i afsnit Herudover er der 5½ tusinde mødre, hvor der både har været udbetalt barselsdagpenge til arbejdsgiveren og direkte til den ansatte. Det kan fx være funktionærer, hvor der efter funktionærloven er udbetalt halv løn (og arbejdsmarkedspension) i en del af barselsperioden. Deres gennemsnitlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger i barselsåret (1999) er på ca kr. Det svarer til 81 procent af gennemsnittet af gruppens indbetalinger året før (8.300 kr.) og året efter (10.100). Det er lidt højere end forventet, hvis de alle alene var omfattet af funktionærlovens bestemmelser. Det indikerer, at en del af dem er omfattet overenskomster eller aftaler, der er mere gunstige end funktionærloven. Endelig er der godt 6.000, hvor barselsdagpengene fuldt ud er udbetalt til den sikrede. Det er en klar indikation af, at de ikke modtager løn under barsel. De- Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling 27