Stribedampning og andre teknologiske nyheder til bekæmpelse af ukrudt i økologiske grønsager
|
|
- Vibeke Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nasjonal kongress for økologisk landbruk, Hamar, Norge, februar 2002 Stribedampning og andre teknologiske nyheder til bekæmpelse af ukrudt i økologiske grønsager af Bo Melander (forskningsleder), Torben Heisel (forsker) & Martin Heide Jørgensen * (forskningsleder) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, DK-4200 Slagelse, Danmark, Bo.Melander[at]agrsci.dk * Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm, DK-8700 Horsens, Danmark Sammendrag Dampning af jorden før såning rummer muligheden for helt at undgå ukrudtsfremspiring i afgrøden over en længere periode. Metoden fremstår som en interessant mulighed for helt at undgå håndlugning i økologiske grønsagskulturer med et for nuværende betydeligt behov for manuel bekæmpelse af ukrudt i rækkerne. Denne artikel indeholder en omtale af de første biologiske resultater med dampning af jord til ukrudtsbekæmpelse i såede grønsager som f.eks. løg, porre og gulerødder. Arbejdet er en del af et større samarbejdsprojekt, som indbefatter både biologiske og tekniske aspekter. Det overordnede formål er at udvikle og afprøve en teknologi, som kan udføre dampningen i striber her kaldet stribedampning - svarende til den del af afgrøderækken, som ikke kan kultiveres ved almindelig radrensning på grund af risikoen for afgrødeskader. Stribedampning vil være langt mindre energikrævende og dermed mere acceptabel i økologisk produktion end den nuværende fladedampning, som anvendes enkelte steder i den konventionelle grønsagsproduktion. Til sidst i artiklen omtales ny teknik til automatisk styring af radrensere, som i kombination med stribedampning tænkes at kunne blive et perspektivrigt koncept til gennemførelse af ukrudtsbekæmpelse i økologiske grønsager, som både vil kunne fjerne ukrudtet mellem og i afgrøderækkerne. Indledning Dampning af jorden før såning af en afgrøde kan fuldstændigt dræbe indholdet af levedygtige ukrudtsfrø i den opvarmede jord. Tidligere undersøgelser med jorddampning har vist, at der kan opnås en meget effektiv og langvarig effekt mod frøukrudt. Ukrudtsarter som åkersvineblom (Senecio vulgaris), vassarve (Stellaria media) og åkerkvein (Poa annua) kan blive næsten fuldstændigt bekæmpet, og effekten kan vare i op til flere måneder, hvis jordtemperaturen hæves til 70 o C ned til en dybde af 2,5 cm og fastholdes i 6-9 minutter (Bødker & Noyé, 1994). Den letale effekt af varme på ukrudtsfrø kendes også fra kompostering og plastdækning. De fleste levedygtige ukrudtsfrø mister spireevnen, når en længerevarende temperatur når op på ca. 60 o C under plast og i kompostbunker (Davies m. fl., 1993; Grundy m. fl., 1998). Med så stærk en biologisk effekt fremstår jorddampning som en perspektivrig metode til at kunne eliminere håndlugning i økologiske grønsager, især i langsomtspirende og -voksende kulturer som f.eks. såporre og løg og gulerødder, som ellers kan være meget tidskrævende at håndluge (Melander m. fl., 1999; Melander & Rasmussen, 2001). Den nuværende teknik til fladedampning i 1
2 marken er ekstremt energikrævende, fordi forbruget af dieselolie pr. ha kan nå op på 3000 liter. Et energiforbrug, som ikke er acceptabelt i økologisk produktion, hvilket i nærværende projekt har ført til ideen med at tilføre dampen i striber svarende til selve afgrøderækken. Dampen tænkes kun at blive tilført i en 6-7 cm bred stribe og ned til en dybde af 5-6 cm. Efterfølgende skal kulturen sås i midten af den dampede stribe. Foreløbige beregninger har vist, at stribedampning kun vil kræve 10-20% af den energi, som anvendes ved fladedampning ned til cm s jorddybde. Forskningen i projektet er delt i en biologisk og teknisk del, hvor den biologiske del sigter mod at definere de biologiske kravspecifikationer, der vil være til en stribedamper, mens den tekniske del står for udviklingen af en prototype på en stribedamper. I denne artikel præsenteres resultater fra de første biologiske undersøgelser med stribedampning udført i laboratoriet. Formålet var at bestemme sammenhængen mellem ukrudtsfremspiring i dampet jord og den højeste jordtemperatur, som dampning i forskellige tidsrum medførte. Sammenhængen er vigtig at kende for at kunne bestemme den mængde damp, der skal til for at opnå en ønsket effekt. Endvidere omtales det fortsatte arbejde i projektet og afslutningsvis den nyeste teknik til automatisk styring af radrensere udviklet i Danmark, herunder hvilken betydning denne teknik kan få for den fremtidige ukrudtsbekæmpelse i grønsager. Undersøgelsernes gennemførelse To undersøgelser blev udført med stribedampning i laboratoriet i et dertil konstrueret cirkulært dampbord med en 7 x 8 cm cirkulær rende til placering af jorden (figur 1). Jorden blev dampet ved en kontinuert flow af damp gennem gummislanger, som hver var forbundet til dyser med to 1,5 mm store udgangshuller. Fire dampgeneratorer med en samlet effekt på 8 kw leverede dampen. I alt 8 dyser blev nedsænket i renden og på en måde, så hele jordvolumet blev dampet så ensartet som muligt. Jordtemperaturen blev målt kontinuerligt under hele dampningsprocessen ved hjælp af 8 termofølere placeret i forskellige dybder i renden. Jorden blev indsamlet fra en økologisk sandblandet lerjord, som forventedes at indeholde mange frø af forskellige ukrudtsarter. Jordprøverne blev indsamlet i oktober 2000 til den første undersøgelse og igen i marts 2001 fra den samme lokalitet til den anden undersøgelse. I den første undersøgelse blev der iblandet frø af raps (Brassica napus) og raigras (Lolium perenne) i jorden umiddelbart før dampning. Dampningen blev udført nogle få dage efter, at jorden var blevet indsamlet. Efter dampning blev halvdelen jorden kølet ved 5ºC i 30 dage med henblik på at bryde spirehvilen hos de frø, der måtte være i denne tilstand. Både kølede og ikke-kølede jordprøver blev spiret i bakker i væksthus i 6 uger, og ukrudtsfremspiringen blev registreret jævnligt i løbet af perioden. Hver behandling blev gentaget 3 gange. Figur 1. Bord til gennemførelse af dampning i laboratoriet. 2
3 Resultater og diskussion I figur 2a) ses sammenhængen mellem dampningstiden og den opnåede maksimum temperatur i jorden. Eksempelvis tog det ca. 90 sekunder at nå en maximum temperatur på 75 o C, og temperaturen faldt kun langsomt efter, at dampningen var ophørt: ca. 1 o C pr. 60 sek. Maks. jordtemperatur ( o C) a) 200kW 8kW Antal kimplanter 60 b) Dampningstid (sek.) Maks. jordtemperatur ( o C) Figur 2. a): Målte (x) og tilpassede ( ) sammenhænge mellem den opnåede højeste jordtemperatur og dampningstiden udført med 8 kw s effekt, den samme teoretiske sammenhæng er vist, når effekten er 200 kw (---). b): Sammenhængene mellem antallet af fremspirede kimplanter (ukrudt plus raps og raigras) og den maksimale jordtemperatur med (---) og uden ( ) forudgående køling. Sammenhængen mellem fremspiringen af ukrudtskimplanter i bakkerne og den opnåede højeste jordtemperatur var S-formet for både de kølede og ikke-kølede jordprøver, som det ses i figur 2b). Sammenhængen er vist for det totale antal fremspirede kimplanter (ukrudt plus raps og raigras) i jordprøverne udtaget i foråret 2001, men data fra efteråret 2000 viste den samme sammenhæng. Tilsvarende S-formede sammenhænge var også gældende for de enkelte ukrudtsarter, men den maksimale temperatur, der skulle til at forhindre fremspiring fuldstændigt, var forskellige mellem arterne: gjætartaske (Capsella bursa-pastoris) 70 o C; meldestokk (Chenopodium album) 65 o C; balderbrå (Tripleurospermum inodorum), hønsegras (Polygonum spp.) og græsukrudt 60 o C; raigras og raps 75 o C. Køling af jorden medførte generelt, at færre kimplanter spirede frem i de ubehandlede jordprøver og i dem, hvor maksimum temperaturen ikke oversteg 40 o C, sandsynligvis fordi køling provokerede ukrudtsfrø, som ikke var i spirehvile, til at indgå spirehvile. Resultaterne for hønsegras fra jordprøverne indsamlet i efteråret 2000 viste imidlertid ikke dette forhold. Her havde køling ført til en brydning af spirehvilen hos hovedparten af frøene, og derfor spirede der flere kimplanter frem i de kølede prøver. Men dampningens letale effekt på hønsegrasfrø i spirehvile var den samme, som den der blev fundet for frøene uden spirehvile. Sammenhængene vist i figur 2b) udgør et værdifuldt fundament for det videre arbejde med stribedampning. De næste undersøgelser vil fokusere på den nedre del af kurven, hvor fremspiringen er reduceret med mere end 70%. Hvorledes denne del af kurven vil påvirkes af forskellige faktorer vil være et centralt element i undersøgelserne. Betydningen af følgende faktorer søges inddraget: jordtypen, jordens fugtighed, jordens aggregatstørrelsesfordeling, og ukrudtsfrøenes karakteristika med hensyn til størrelse og frøskallens hårdhed. I projektets tekniske del er målet at udvikle en operationel prototype på en stribedamper til markbrug, og den første udgave er allerede udviklet (figur 3). Denne prototype vil imidlertid blive videreudviklet, hvor et af de helt centrale emner vil være at øge redskabets fremkørselshastighed og dermed arbejdskapaciteten. Den nuværende prototype anvender en 200 kw s dampgenerator, med hvilken det teoretisk set vil være langt hurtigere at opnå den ønskede jordtemperatur end med en lavere effekt, som det fremgår af figur 2a). Et andet interessant aspekt er muligheden for at kunne dampe og så kulturen i samme 3
4 arbejdsgang, hvilket naturligvis vil kræve, at kulturfrøene kan tåle placering i den opvarmede jord. Denne mulighed vil også blive undersøgt i projektet. Figur 3. En prototype på en stribedamper med en 200 kw dampgenerator. På rammen ophængt i traktorens 3-punktsophæng er der på langs monteret 13 dampdyser dannende en 7 cm bred zone, som dampes ved nedsænkning af dyserne i jorden. Figur 4. Radrensning i løg med Eco-Dans automatiske styresystem. Nye automatiske styresystemer Udviklingen af en effektiv bekæmpelse mod ukrudt i selve afgrøderækken vil for alvor kunne rationalisere dyrkningen af ellers lugekrævende grønsagskulturer. Men også når det gælder bekæmpelsen af ukrudt mellem rækkerne, arbejdes der med nye fremskridt, hvad angår styringen af redskaberne i forhold til kulturrækken (Søgaard & Melander, 2000; Petersen m.fl., 2001). Ganske 4
5 vist kan bekæmpelsen af ukrudt mellem rækkerne normalt klares med almindelige radrensere med gåsefodslapper, men nye automatiske styresystemer kan sandsynligvis rationalisere styringen i forhold til de manuelle styresystemer, som anvendes i øjeblikket. To danske firmaer, henholdsvis Frank Poulsen Engineering ( og Eco-Dan ( (figur 4), har udviklet visionbaserede styresystemer, hvor påmonterede kameraer kan aflæse planterækken og derved generere billeder, som kan omsættes til styresignaler til aktuatorer, som holder radrenseren på plads. Begge firmaer vil også kunne tilbyde teknik til styring efter jordspor, således at der kan foretages radrensning med automatisk styring på meget tidlige tidspunkter, hvor kulturrækkerne endnu ikke er synlige. Systemerne er tæt på at være færdigudviklede og ventes at ville kunne erstatte den styrmand på radrenseren, som oftest er nødvendig ved radrensning i højværdiafgrøder som økologiske grønsager. Det vil sandsynligvis også være muligt at rense tættere på rækken, end det kendes i dag, og muligvis også med højere kørehastighed. Den daglige driftstid til radrensning vil også kunne hæves, især ved radrensningsopgaver som kræver stor koncentration af chaufføren og styrmanden, og som kun kan foregå nogle timer ad gangen. Et optimalt scenarium for ukrudtsbekæmpelsen i økologiske grønsager vil efter vores opfattelse være et, hvor kulturen etableres i forbindelse med stribedampning, hvorefter ukrudtsbekæmpelsen mellem rækkerne i resten af vækstsæsonen klares ved gentagen radrensning med automatisk styring. Herved kan der opnås en komplet ukrudtsbekæmpelse, som ikke medfører behov for efterfølgende håndlugning. Referencer Bødker L. & Noyé G. (1994). Effekten af varmebehandling af overfladejord i nåletræssåbede over for ukrudt og rodpatogene svampe. 11. Danske Planteværnskonference / Skadedyr og Sygdomme, Davies D.H.K., Stockdale E.A., Rees R.M., McCreath M., Drysdale A., McKinlay R.G. & Dent B. (1993). The use of black polyethylene as a pre-planting mulch in vegetables: Its effect on weeds, crop and soil. Proceedings of the Brighton Crop Protection Conference Weeds, Grundy A.C., Green J.M., & Lennartsson M. (1998). The effect of temperature on the viability of weed seeds in compost. Compost Science and Utilization, 6(3), Melander B., Korsgaard M. & Willumsen J. (1999). Resultater og erfaringer med ukrudtsbekæmpelse i økologiske frilandsgrønsager. 16. Danske Planteværnskonference / Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug / Sygdomme og skadedyr, Melander B. & Rasmussen G. (2001). Effects of cultural methods and physical weed control on intrarow weed numbers, manual weeding and marketable yield in direct-sown leek and bulb onion. Weed Research 41, Petersen L.H., Rasmussen K. & Melander B. (2001). Automatisk styring: De første erfaringer. Grønne Fag nr. 12/2001, Søgård H. T. & Melander B. (2000). Automatisk styring af redskaber til ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder tekniske og biologiske aspekter. 17. Danske Planteværnskonference 2000, DJFrapport nr. 24,
Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder
8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200
Læs mereWEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)
FØJO III Formidlings dag 4 oktober 2010, Scandic Bygholm Parkhotel (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion) Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereErfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen
Erfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen http://www.agrobots.dk/paperclips/agrobots_ing_040305.pdf Fokus på praksis mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkerne 1. Hvilke nye redskaber
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003
20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Læs mereDesign og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence.
Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. & Ilse A. Rasmussen Afdeling for Plantebeskyttelse,, DK-4200 Slagelse 28. januar 2003, revideret 19. februar 2003 revideret 13. marts
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereFlexoduct Kemikal iekøleskab med udsugning. Til person beskyttelse
Kemikal iekøleskab med udsugning Til person beskyttelse Kemikaliekøleskab monteret med Flexoduct kemikalieudsugningssystem Gram Kemikaliekøleskab monteret med Flexoduct kemikalieudsugningssystem, sikre
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereIndkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen
Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereH3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil
H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil Rolf Thostrup Poulsen, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereFleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereBekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereRadrensere med automatpilot er godt på vej
Radrensere med automatpilot er godt på vej Om få år er det automatpiloter, der luger ud mellem rækkerne af fx kål, løg, roer og graner. Det vurderer en projektgruppe, der har testet to automatiske styresystemer,
Læs mereTabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -
NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af Jesper Rasmussen Department of Plant and Environmental Sciences Mekanisk ukrudtsbekæmpelse -med hovedvægt på en teoretisk
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereHvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør
Læs mereVurdering af Body dryer
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Body dryer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Body
Læs mereTænk grønt det betaler sig
Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs merePræcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereINTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS
AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle
Læs mereReduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereDen effektive køre- og bremsehjælp. Med stor rækkevidde kommer De vidt omkring
Den effektive køre- og bremsehjælp Med stor rækkevidde kommer De vidt omkring www.aat-online.de I nogle situationer kan det være svært at komme hurtigt frem i en manuel kørestol. Glæd Dem selv og Deres
Læs merehttp://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/pakkeasletregler.html Indhold:
1 / 5 25.6.2008 9:00 Indhold: 1 bro, 1 æsel i træ med plastik kurv, 55 kort, 4 bakker til at samle frugt på, 9 tosidet bro-stykker., 9 æbler, 9 pærer, 9 appelsiner, 9 blommer Før spillet starter 2 / 5
Læs mereGrøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Læs mereHvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?
ØKOLOGISKE FELTDAGE - FOR KONSULENTER 2003 18. - 20. juni 2003 Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?
Læs mereVi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS
Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et
Læs mereMontage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring
Montage- og brugsanvisning PST plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning for Kongskilde PST plantørringsstyring Generelt Kongskilde PST plantørringsstyring anvendes til automatisk start/stop af lavtryksblæser
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereRådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl
Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereNye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug
8 februar 2011 National seminar, Flerårige ugras i eng og åker, Sarpsborg, d. 8 feb. 2011 Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereMajs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs
Læs mereREN KRAFT. GRANULAT OPVASKEMASKINER TIL PROFESSIONELLE KØKKENER.
REN KRAFT. GRANULAT OPVASKEMASKINER TIL PROFESSIONELLE KØKKENER. 1 2 EN SKARP HJERNE FIK EN GENIAL IDÉ. Vores historie begyndte i 70 erne, da den første patentansøgning blev indleveret. Året efter var
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereNIMAND A/S SINCE 1987
Control Master MII 700 spiritus & øl kontrol- & doserings system Bruger- & programmerings manual Thistedvej 62 9400 Nørresundby Denmark A/S 233.079 E-mail: Nimand@Nimand.com Aflæsning af spiritus salg
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereManual. ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Installation og kalibrering af:
Manual Installation og kalibrering af: ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Elektrisk strøm! Risiko for elektrisk chok! Kun trænet eller instruerede personer bør udføre de
Læs mereIndholdsfortegnelse. 5. Anvendelse. 6. Vedligeholdelse
Manual KA/KAI HC DK 1. Sikkerhedsregler 2. Beskrivelse 3. Tekniske data Indholdsfortegnelse 4. Opstilling 5. Anvendelse 6. Vedligeholdelse 7. Fejlfinding 1. Sikkerhedsregler LÆS DENNE BRUGSANVIS- NING
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer August 2014 (Version 3.0) Kolofon Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer
Læs mereArtikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereMen det er da et nydeligt objektiv, ik?
Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereStrategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
Læs mereFremtidens markteknologi
Januar, 2010 Fremtidens markteknologi Michael Nørremark, Forsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Biossytemteknik Blichers Allé 20, 8830 Tjele Herning Kongrescenter,
Læs merePlantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring
Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,
Læs mereHelios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan.
Generelt indtryk Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan. 135mm f/2,8 er ikke et stort objektiv. Det vejer og fylder
Læs mereBilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012.
Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilagets formålet: Bilaget dokumenterer, at der fra de i lokalplanen
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereEnergieftersyn af ventilations- og klimaanlæg
19. november 2008 RMH + MJ Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg Af Rikke Marie Hald, Energistyrelsen, og Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Fra 1. januar 2008 skal større ventilations-
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereOPTIMA 85. BETJENINGSVEJLEDNING DK / Version 27.06.2014 SOFTWARE VER. 1,0 / PRINT ES952 JORDVARMEPUMPE GS-4
BETJENINGSVEJLEDNING DK / Version 7.06.04 OPTIMA 85 SOFTWARE VER.,0 / PRINT ES95 JORDVARMEPUMPE GS-4 Genvex A/S Sverigesvej 6 DK-600 Haderslev Tel.: +45 73 53 7 00 salg@genvex.dk genvex.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereSådan forbedrer du din cykeltræning
Sådan forbedrer du din cykeltræning Udholdenhed & kondition Hvor hårdt skal jeg træne? Hvor ofte skal jeg træne? Hvor langt skal jeg cykle? Hvor meget skal jeg restituere mellem hvert træningspas? Disse
Læs mereBrugermanual for styreskab Master Chain 4.0
Fodermaskine 1: Manuel Brugermanual for styreskab 88.340 - DK INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION Se side Styringens funktioner. 3 Styreskab, display og tastatur. 4-5 Hovedmenu oversigt. 6-7 Servicemenu oversigt.
Læs mereVingeskærs stubharve SYNKRO
97+220.07.0103 Vingeskærs stubharve SYNKRO Successfuld SYNKRO En af landmanden s nøgleopgaver Er at behandle jorden rigtigt efter høst En rigtig behandling efter host, vil sige en god stubharvning. 2 c
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereBrugsanvisning VAL 6
Brugsanvisning VAL 6 Betjeningsvejledning Vigtigt! Den Infrarøde oliebrænder VAL 6 må ikke placeres i nærheden af eksplosive eller let antændelige materialer. Ydermere er det ikke tilladt at opstille VAL
Læs mereTræning til klatring i klubben.
Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereHavefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET
Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. Havefrø Formål Øget vækst i regionens fødevareerhverv gennem kompetenceudvikling og fokus på værdikæder
Læs mereForbedring af afvandingsforhold på golfbaner
EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert
Læs mereSTÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs
STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,
Læs mereUkrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug
Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mereEl-tilslutning og programmering af aktuator
INSTALLATIONS- OG DRIFTSVEJLEDNING FlowCon SM 15-40mm, 1/2-1 1/2 Monter FlowCon SM-ventilen i enhedens fremløbs- eller returledning. Det anbefales, at der monteres en sigte foran ventilhuset for at forhindre
Læs mereSide 1. Installationsvejledning for. systemet. Version 1 December 2004
Side 1 Installationsvejledning for µ-pc systemet µ-pc Version 1 December 2004 Side 2 µ-pc systemet µ-pc systemet er opbygget af moduler som vist på figur 1. Hvert modul består af en kasse med stikforbindelser,
Læs merePlantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
Læs merePløjedybde og pløjetidspunkt, kontrol af rodukrudt og miljøpåvirkninger. Mette Goul Thomsen
Pløjedybde og pløjetidspunkt, kontrol af rodukrudt og miljøpåvirkninger Mette Goul Thomsen Rodukrudt Repræsenterer en stor udfordring indenfor planteproduktion generelt. Lagrer næringsstoffer for genvækst
Læs mere