Høring om psykologisk krisehjælp København 21/ Ask Elklit

Transkript

1 Høring om psykologisk krisehjælp København 21/ Gør krisehjælp gavn? Ask Elklit Professor i klinisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet [email protected]

2 Hvad har psykotraumatologien opnået, og hvilke indsatser venter? Krisepsykologien har de sidste 15 år vundet fodfæste i Danmark og ført f til en solid faglig ekspansion Elklit, A. & Fuglsang, A. K.: En oversigt over dansk psykotraumatologi. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab

3 Politiken den 9. marts 2007

4 Krisepsykologiens rødder i DK 1) Cullberg (1976) Krise og udvikling = Fagets bibel 2) Bankerne (reducere sygefravær) r) 3) Scandinavian Star (1990) - stærk kritik af utilstrækkelig hjælp lp¹ 4) Amtslige beredskabsplaner (1991) 5) Sygesikringsaftale² (Forsøgsordning 1992) 6) Falcks psykolognetværk (Tine Arctander)

5 Svenskeren Johan Cullberg (1975) skrev Krise og udvikling. En krise defineres som en situation, hvor personens ressourcer ( i form af erfaringer og reaktionsmåder) ikke er tilstrækkelige til at klare selvstillede udfordringer eller omgivelsernes krav. 3 slags kriser: udviklings-,, rollerelations- og situations (=traumatiske) kriser. Sidstnævnte har 1) Chokfasen (minutter til døgn) d 2) Reaktionsfasen (uger til måneder) m 3) Bearbejdningsfasen (½-1( år) 4) Nyorienteringsfasen (resten af livet)

6 Cullberg om kriseintervention Kriseintervention indebærer ikke nogen specifik behandling. Terapeuten er et vikarierende håb; h man bør b r ikke være v påtrængende, men stimulere den kriseramte til at udtrykke sine følelser f (i den akutte fase vigtigt at holde lidt igen påp følelserne for at kunne fungere sammen med sine børn b eller påp arbejde forsvaret skal ej heller gennemhulles hos skrøbelige personer)

7 Scandinavian Star: Ingen ændring i symptomniveau mellem 1½ og 3½ år ¹ Elklit, A. & Andersen, L. B. (1994) Scandinavian Star - en undersøgelse af de fysiske, psykologiske og sociale eftervirkninger af en katastrofe. Psykologisk Skriftserie, 19(5), Elklit, A., Andersen, L. B., Arctander,, T. (1995) Scandinavian Star. Anden del. De fysiske, psykologiske og sociale eftervirkninger 3½3 år r efter katastrofen. Psykologisk Skriftserie, 20(2),

8 ² Sygesikringsordningen Mehlbye, J. & Laurents, C.B.: Psykologhjælp med sygesikringstilskud. København: AFK Forlaget /3 akutte kriser 1/3 langvarige kriseforløb b (sygdom) ½ pga dødsfalddsfald 20% flere udløsende begivenhede 80% af lægerne l yder samtalebehandling ½ for fåf samtaler 90% meget stort eller et vist udbytte 1/3 økon.. problemer 15% afbrød behandlingen i utide (½ pga for lille udbytte)

9 Undersøgelser af traumatiserede fra Psykologisk Institut: Transportkatastrofer (Scandinavian( Star; whiplashramte; ; trafikofre) Naturkatastrofer (Snelaviner( Snelaviner; ; jordskælv) Arbejdsulykker (Lind( Lindøeksplosionen,, Seest) Vold (Overfald; røveri; r skuddrama; knivdrab; voldtægt; voldsramte kvinder på krisecentre) Livstruende sygdomme (HIV; brystkræft; kræft, hjerteinfarkt) og ikke livstruende sygdomme (paraplegi( paraplegi,, læbeganespalte; l forældre til præmature børn og børn b med livstruende sygdomme) Dødsfald (Sp( Spædbarnsdød; ældre, der har mistet en ægtefælle) Flygtninge (Bosniske unge, Kosovobørn rn, torturofre) Soldater i fredsbevarende aktioner og i kamp samt indsatspersonale ved katastrofer Prævalensstudier af traumer og PTSD blandt unge (Danmark, Litauen, Israel, Island, Færøerne) F Andre (Spiseforstyrrede, incestofre, pårørende p rende til kræftsyge, overvægtige)

10 Behandlingsundersøgelser fra Psykologisk Institut Kriseintervention (voldsofre, Falck, skuddrama) Psykoedukation (flygtninge) Sorggrupper (unge, der har mistet en forældre) Debriefing Incestofre Voldtægtsofre Torturofre

11 Oversigtsartikler fra Psykologisk Institut Psykotraumatologi Tværgenerationel traumetransmission Psykoser og PTSD Assessment af traumatiserede Assessment af traumatiserede flygtninge PTSD hos børn b og unge

12 Psychiatric Diagnoses, Trauma, and Suicidiality (Silje Floen & Ask Elklit) Gennem 2 måneder blev alle patienter (n = 139) på en psykiatrisk afdeling i en vestnorsk by interviewet (response rate 72%). 91% havde været eksponeret til mindst traume; ; 69 % havde været udsat for gentagne traumer over længere tid.. Kun 7% fik en PTSD diagnose. Komorbiditen mellem PTSD og andre psykiatriske diagnoser var 78%. Flere af diagnoserne var forbundet med specifikke traumer. 67% af patienterne havde haft selvmordstanker I den foregående ende måned 31% havde forsøgt selvmord i ugen før indlæggelsen Selvmordstanker, selvskadende adfærd og selvmordsforsøgh var forbundet med specifikke traumer Konklusion: Traumatiserede patienter forekommer at være under- eller misdiagnosticerede, hvilket kunne have en betydning på behandlingens effektivitet (Annals of General Psychiatry, 6:12, 2007).

13 Antal forskningsartikler om ASD og PTSD i PsycINFO fra Antal artikler

14 Antal forskningsartikler om ASD og PTSD i PsycINFO fra Antal artikler Årstal

15 Kritik af psykologisk krisehjælp - en ny industri, psykologers pengebegær - ved at fjerne smerte og sorg kan personen ikke udvikle sig - en unødvendig indsats, krisen vil gåg over af sig selv, mennesket har selvhelende kræfter - familie og venners hjælp er tilstrækkelig - kun for svage sjæle ( ondt( i livet ) - man kan fåf hjælp til alt for meget (Irma-posen); behandler-samfundet pakker befolkningen ind i vat.

16 Baggrunde for kritikken Jalousi (profitbegær; r; kirurgimetafor) fra andre faggrupper Mange har klaret sig uden [men betalte måske m også en høj h j pris og havde de en valgmulighed?] Det er sundt og udviklende at lide [måske for nogen, men skal morfin og bedøvelse derfor afskaffes?] OK for de syge og svage,, men ikke for almindelige, normale mennesker

17 Konsekvenser af kritikken Holder nogle væk v k fra at fåf hjælp eller de kommer sent Giver ofre og pårørende p rende dårlig d samvittighed

18 Kendetegn ifm. kritik og debat Enkeltstående ende sager (Cafe Rust, Himmelskibet i Tivoli) Manglende brug af grundlæggende ggende viden indenfor området (fx 1/3 af de, der får f PTSD, bliver kroniske tilfælde; lde; netværk er ofte selv meget påvirket p af hændelsen) h Manglende forståelse af Cochranes resultater

19 Cochrane konceptet Systematisk vurdering af lægemidler l (tarmskylning, hoftecement, piller) Kontrollerede, randomiserede, dobbeltblinds undersøgelser i relation til veldefinerede lidelser Eksperimentet som ideal

20 Cochrane om krisehjælp Omfatter undersøgelser af behandlingseffekt ved intervention bestående ende af kun én n session, hvor patienten kommer til en klinik eller opsøges ved sygesengen Omfatter ikke krisehjælp ved store ulykker eller katastrofer Omfatter ikke debriefing til arbejdspladsgrupper Omfatter ikke længere l forløb b som fx ved sygesikringsordningen

21 Kritik af Cochrane ifm. effekt af krisehjælp Mangler baseline data Nogle undersøgelser bruger lejlighedssamples og ikke konsekutive samples Ofrene tilbydes manualiseret behandling (dvs( emner introduceres i fastlagt rækkefr kkefølge) herved krænkes et grundlæggende ggende behandlingsprincip: at følge klientens oplevelsesverden i starten for at lære denne verden at kende før f r interventionen udvikler sig

22 Kritik af Cochrane (fortsat) Samme behandling til alle trods forskelle i personlighedsstruktur Manglende undersøgelse af stressorer (som om alle ulykker er ens) Manglende undersøgelse af sociale forhold Manglende undersøgelse af alle i en population ( ( styr påp frafald) Tyrkertro påp at randomisering overflødigg diggør r at beskæftige sig med ovenstående ende

23 Kritik af Cochrane (fortsat) Manglende brug af veluddannede fagfolk (fx 2 dages kursus) Ekstrem dyrkelse af de metodemæssige administrative detaljer (kuverterne, lodtrækningsm kningsmåden) og en relativ ligegyldighed overfor selve medicinen = behandlingen og for diagnostikken (brugen af forældede og utilstrækkelige redskaber som Impact of Event Scale)

24 Kritik af Cochrane (fortsat) Kort varighed (< 1 time) Der skabes forventninger, som ikke kan indfries (metakommunikation: jeg er interesseret i at hjælpe dig, men når n r jeg går g r ud af døren d ses vi aldrig mere), hvilket kan tænkes t at medføre skuffelser Behandleren lærer l ofret og hendes situation at kende fordi viden om traumet er nødvendigt n for at gennemføre vurdering og behandling (= krænkelse af dobbeltblindsprincippet)

25 Kommende indsatser - fagligt Kvalitetssikring/-udvikling er kommet for at blive Udarbejde retningslinjer for vurdering af traumatisering og kæmpe k mere indædt dt og samlet for at myndighederne accepterer dem (jf( de tilbagesendte Kosovo flygtninge; PTSD som arbejdsskade) Udvikle en assessmentkultur ifm krisepsykologi for at screene, for at dokumentere behov og indsats samt for at legitimere opfølgning

26 Kommende indsatser - fagligt Opkvalificere i egne rækker r (udrydde myter som akut = forbudt; normal reaktion påp unormal begivenhed PTSD bliver i mange tilfælde lde en langvarig kronisk tilstand, som svækker individet, giver mere sygdom, flere sociale problemer, og er forbundet med højh komorbiditet Krisepsykologi i Cullbergs forstand er ikke længere tilstrækkeligt

27 Kommende proaktive indsatser - fagligt Eksponeringsbehandling er det der gør g r en virkelig forskel, men den skal tilpasses til den enkelte klient. Nogle magter det ikke og sås må de støttes, ttes, men deres prognose er tilsvarende dårligered Efterkontrol og evt. opfølgning er et must,, hvis vi vil gøre g vores arbejde ordentligt Uden forståelse for personlighedsstruktur og roller (og kultur), vil behandlingen kunne mislykkes

28 Kommende proaktive indsatser for bestemte grupper Intensivere indsatsen indenfor børneomrb rneområdet (på PPR, påp børneafdelinger, påp krisecentre, påp behandlingshjem) Intensivere indsatsen indenfor psykiatrien, misbrugsområdet og flygtningeområdet Supervision og debriefing overfor udsatte personalegrupper fx skadestue- og plejepersonale Intensivere indsatsen indenfor traditionelle medicinske områder (skadestuer, intensiv afdelinger, hjerte-kar sygdomme mm)

29 Kommende proaktive indsatser - fagpolitisk Indførelse af et gate-princip, dvs hjælpen gives af det offentlige, hvor folk kommer ind og er samlet ét t sted, flere faggrupper samarbejder, institutionen geares til sit formål: at betjene sine klienter med respekt jf Center for Voldtægtsofre; Bispebjerg Venerea klinik, Vejle Amts modellen Gennemføre et opgør r med ICD-10 diagnosesystemet indenfor kriseområdet, som afskærer mange fra at fåf hjælp bl.a. pårørende, p rende, vidner, personer som udsættes for hændelser, h der ikke har katastrofekarakter

30 Kommende proaktive indsatser - fagpolitisk Flaskehalse i form af lægehenvisning l til sygesikringsordningen måm væk k idet bearbejdningen forsinkes og vanskeliggøres af det ekstra led Psykologer med ydernummer måm indgå i et netbaseret samarbejde om ventetider, som er lettilgængeligt for alle Undervise andre faggrupper (journalister, sundhedspersonale og præster om mulighederne og begrænsningerne i krisepsykologi

31 Konklusion Psykotraumatologien er kommet for at blive Krisepsykologi bruges alt for lidt Angrebene påp krisepsykologien vil nok fortsætte tte i takt med området ekspanderer, men vil forhåbentligt dæmpesd Vi har brug for handleplaner påp området Vi måm som specialistområde løbende l opkvalificere os og udvikle vores praksis med nye procedurer og nye redskaber