Social bæredyg=ghed og bæredyg=g pædagogik. Social bæredyg/ghed og bæredyg/g pædagogik. To spørgsmål som søges besvaret i aken:

Transkript

1 Social bæredyg/ghed og bæredyg/g pædagogik Folkeuniversitet Aarhus Universitet Forelæsningsrækken: Bæredyg=g udvikling i virksomheder og samfund Hans Månsson, partner Center for Social Bæredyg=ghed 1 Social bæredyg=ghed og bæredyg=g pædagogik To spørgsmål som søges besvaret i aken: 1. Hvad er bæredyg/g pædagogik? 2. Hvordan udvikles bæredyg=ghed i praksis? 2 1

2 Scaffolding 3 Tronick: S=ll face experiment 2

3 S=lladsering for begyndere "Så gaar Barnet alene: med Øiet fæstet på moderens Aasyn ikke paa Veiens Vanskelighed, stø>ende sig ved de Arme, som dog ikke holde paa det, stræbende eaer Tilflugten i Moderens favn, neppe anende, at det i samme Øieblik viser, at det kan undvære den, thi nu gaaer Barnet alene". Søren Kierkegaard 5 Social bæredyg=ghed begrebets historik Begrebet social bæredyghghed knyses almindeligvis sammen med den rapport, som Brundtlandkommissionen offentliggjorde i 1987 (United Na=ons, 1987). Kommissionen var opkaldt eker sin formand, =dligere statsminister i Norge Gro Harlem Brundtland. Rapportens =tel var Our Common Future, og den handlede om, hvilke basale udfordringer menneskeheden står over for, hvis vi ønsker at sikre vore børn og børnebørn en =lværelse, som er præget af velfærd og trivsel. 6 3

4 Social bæredyg=ghed begrebets historik 7 Social bæredyg=ghed begrebets historik En bæredyghg udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremhdige generahoners muligheder for at opfylde deres behov i fare. [ ] Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredyghg for at sikre, at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremhdige generahoners mulighed for at sikre deres behov (citat fra Brundtlandrapporten) 8 4

5 Social bæredyg=ghed begrebets historik Den fysiske bæredyghghed kan ikke sikres, uden at udviklingspolihkken tager hensyn Hl overvejelser om f.eks. ændringer i adgangen Hl ressourcer og fordelingen af fordele og ulemper. (Citat fra Brundtlandrapporten) 9 Social bæredyg=ghed begrebets historik I pædagogikken handler bæredyg=ghed almindeligvis om at lære om miljøet og om hvordan man kan passe på det. 10 5

6 Social bæredyg=ghed begrebets historik I pædagogikken handler bæredyg=ghed om at lære om miljøet og om hvordan man kan passe på det. Forskellige børnesyn: Børn opfaset som: human becomings eller human beings 11 Social bæredyg=ghed - revitaliseret Som udgangspunkt opstår social bæredyg/ghed i det nyfødte barns første møde med dets forældre og bevares livet igennem, dvs. også er bærende i rela=oner mellem voksne mennesker. Social bæredyg=ghed kommer altså helt af sig selv, dvs. en =lskyndelse som ikke er et resultat af en bevidstgørelse om at ville andre det gode. 12 6

7 Tre grundbegreber BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK KAPITAL BÆREDYGTIGHED 13 Social kapital Ifølge Putnam: 1. Fælles normer 2. Netværksdannelse 3. Social =llid specifik og generaliseret Bonding and bridging social capital 14 7

8 KAPITAL BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK BÆREDYGTIGHED Social kapital er i bæredyg=ghedens op=k mængden af social =llid, gensidig forbundethed og rela=onel mening i et fællesskab, fra dyade =l verdenssamfund. Det betyder også, at grænserne mellem specifik og generaliseret =llid og mellem bindende og brobyggende fælleskaber eller netværk er åbne, permeable, dvs. at specifik =llid og bindende fællesskaber er forudsætning for og i bedste fald grobund for generaliseret =llid og brobyggende fællesskaber. 15 KAPITAL BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK BÆREDYGTIGHED Social bæredyg/ghed er menneskers og fællesskabers =lskyndelse =l at skabe, konsolidere og videreudvikle den sociale kapital. Denne =lskyndelse er en basal emo=onel og social egenskab indlejret i det menneskelige DNA, der helt naturligt udvikles i mødet mennesker imellem. 16 8

9 KAPITAL BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK BÆREDYGTIGHED Bæredyg=g pædagogik er en kulturelt baseret bestræbelse på at fremme menneskers naturlige =lskyndelse =l at indgå =llidsfuldt i rela=oner og at være meningsfuldt forbundet med andre. Bæredyg=g pædagogik er således en bevidst og =lstræbt handlen med henblik på at skabe, konsolidere og videreudvikle social kapital i et fællesskab eller i samfundet som helhed. 17 KAPITAL BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK BÆREDYGTIGHED Bæredyg=g pædagogik handler således om gensidigt at forpligte hinanden på, at den enkeltes kompetencer og poten=ale udvikles og udfoldes =l eget og fælles bedste. Heri ligger helt grundlæggende et økologisk perspek=v, forstået som det grundsynspunkt, at det enkelte menneske er indlejret i forskellige systemiske kontekster og niveauer. Vi har som enkel=ndivider og som fællesskab et ansvar over for os selv, over for hinanden og i yderste konsekvens over for klodens =lstand. 18 9

10 Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model Inderst Mikrosystemet er det system, som barnet er i direkte berøring med og umiddelbart kan påvirke med sine egne ak=viteter. Her henter barnet erfaringer ved sin egen virksomhed i direkte og gensidigt samspil med sine nære omgivelser. Den mindste enhed i dese system er dyaden fx mellem spædbarnet og dets mor (eller far). Andre, lidt mere komplekse hverdagsarenaer er familien, dag- eller skole=lbud, fri=ds=lbud og nærmiljøet

11 Yderst Makrosystemet er summen af de fores=llinger, tankeformer, sociale koder, måder at omgås og forholde sig =l hinanden på, som kendetegner kulturen i det samfund, som barnet lever i. DeSe system gennemstrømmer de miljøer og sociale arenaer, som barnet færdes i i hverdagen hjemmet, dag=lbuddet eller skolen, nabolaget osv. 21..og foranderligt Sam=dig er samfundets overordnede vidensgrundlag og selvforståelse under stadig udvikling. Makrosystemet er derfor ikke givet en gang for alle, men har en historisk dimension, som i Bronfenbrenners terminologi kaldes et kronosystem

12 Tre grundbegreber Når begreberne spiller posi4vt sammen i praksis, er meget godt, BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK KAPITAL BÆREDYGTIGHED 23 Tre grundbegreber Når begreberne spiller posi4vt sammen i praksis, er meget godt, BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK KAPITAL BÆREDYGTIGHED hvis ikke

13 Forskellige pædagogiske felter almen pædagogik specialpædagogik socialpædagogik 25 Inklusion? Inklusion er: en proces, der skal bidrage Hl at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv. Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion Bent Madsen,

14 Inklusion.styrkes i bæredyg=ghedens op=k ved at konstruere læringsmiljøer eller praksisfællesskaber, der skaber fælles og individuel mening for alle i miljøet eller fællesskabet og medvirker =l, at alle opleves som meningsfulde for alle. 27 Mening korresponderer med et lærings- og et trivselsperspek=v på børns liv, fx i dag=lbud og skole. Faglig og social mening er to centrale sider ved at være ak=vt deltager i et fællesskab. Faglighed og socialitet er ikke hinandens modsætning, men forudsætning

15 Meningsskabelse i dag=lbud 29 Analysemodel MENING Faglig mening Social mening RELATION mellem børnene mellem børn og voksne mellem de voksne 30 15

16 Analysemodel MENING Faglig mening Social mening RELATION mellem børnene mellem børn og voksne mellem de voksne 31 Det jeg gør godt for andre, er også godt for mig selv Kan vi ophæve dikotomien mellem inde & ude, inklusion & eksklusion, vi & de? Hannah M. C. Schreier, Kimberly A. Schonert- Reichl & Edith Chen (2013): Effect of Volunteering on Risk Factors for Cardiovascular Disease in Adolescents A Randomized Controlled Trial (In Press)

17 Tre grundbegreber Når begreberne spiller posi4vt sammen i praksis, er meget godt, BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK KAPITAL BÆREDYGTIGHED hvis ikke Social bæredyg=ghed og bæredyg=g pædagogik To spørgsmål som søges besvaret i aken: 1. Hvad er bæredyg=g pædagogik? 2. Hvordan udvikles bæredyg/ghed i praksis? 34 17

18 Social bæredyg=ghed og bæredyg=g pædagogik Bæredyg=g pædagogik har en kvalita=v side og en kvanhtahv 35 En forandringsteori for bæredyg/ghed i en virksomhed 1. Forberedelse 7. Evaluering og videre proces 2. Indkredsning af målgrupper 6. implemen- teringsfasen 3. Indkredsning af status, mål og resultater 5. indkredsning af "målinger" 4. Indkredsning af indsatser 36 18

19 Kvalitetsparametre for bæredyg/ghed faglighed kompe- tence- udvikling ledelse Organi- sering rela=oner videns- flow konsistens selv- evaluering fidelitet trans- parens 37 Rela=oner Den rela=onelle dimension imellem mennesker i en virksomhed er kons=tuerende for bæredyg=g pædagogik, og derfor står den i centrum for kvalitetsvurderingen

20 Rela=oner Sam=dig spiller rela=onen mellem virksomheden og omverdenen en afgørende rolle. Her er altså også et økologisk perspek=v i spil: Vi har alle et ansvar over for os selv, over for de nærmeste, men vi har også samfundsmæssigt og endda et universelt ansvar, fordi klodens =lstand i den sidste ende er afgørende for vores eksistens og velfærd. 39 Rela=oner Når man vil undersøge rela=oners kvalitet i en virksomhed, kan man konkret formulere spørgsmål som disse: Hvad karakteriserer rela=onerne mellem forskellige parter i virksomheden, hvor der er særlig opmærksomhed på den emo=onelle, sociale og kommunika=ve dimension? I hvilket omfang er rela=onerne præget af =llid, mening og fælleshed? Hvad karakteriserer virksomhedens rela=oner =l omverdenen? 40 20

21 Faglighed Det er virksomhedens medarbejderne, der har den dybt personlige viden om det enkelte barn, den unge eller voksne borger og en viden om, den enkeltes nærmeste zone for udvikling. Når man udforsker faglighedens kvalitet, formulerer man spørgsmål om, hvilken viden om og erfaring med virksomhedens primære målgruppe (fx børn, unge, udsase mv.), som medarbejderne har. 41 Zonen for Nærmeste Udvikling - ZNU Det barnet kan mestre uden hjælp Det barnet kan mestre, når det hjælpes Det barnet ikke kan mestre, selvom det får hjælp

22 Faglighed Det er virksomhedens medarbejderne, der har den dybt personlige viden om det enkelte barn, den unge eller voksne borger og en viden om, den enkeltes nærmeste zone for udvikling. Når man udforsker faglighedens kvalitet, formulerer man spørgsmål om, hvilken viden om og erfaring med virksomhedens primære målgruppe (fx børn, unge, udsase mv.), som medarbejderne har. 43 Faglighed Man kan fx spørge: Hvordan understøser virksomheden bedst muligt målgruppens trivsel, læring og udvikling? Hvordan omsæses medarbejdernes viden og erfaring i praksis? 44 22

23 Organisering Her skal spørgsmålene kortlægge, hvordan den samlede organisa=on, som den konkrete virksomhed er indlejret i, fungerer. I folkeskolen kunne fokus fx reses mod teamsamarbejdets kons=tuering og funk=on. 45 Organisering Man kan fx spørge: Medvirker organiseringen i virksomheden =l at fremme eller hæmme udvikling af bæredyg=ghed i det pædagogiske arbejde? Er organiseringen =lfældig eller velovervejet? Er organiseringen individuel eller kollek=v? 46 23

24 Kompetenceudvikling Med folkeskolen som eksempel kan det fx være relevant at aolare følgende spørgsmål: Hvordan sikres en faglig og pædagogisk personlig og fælles kompetenceudvikling af virksomhedens medarbejdere? Hvordan sikres en velfunderet kompetenceudvikling, der omfaser almen- og fagdidak=sk kompetence? 47 Kompetenceudvikling Hvordan sikres en velfunderet kompetenceudvikling, der omfaser social eller rela=onel kompetence? Hvordan sikres en velfunderet kompetenceudvikling, der omfaser pædagogisk ledelses- og/eller klasseledelseskompetence? 48 24

25 Ledelse Ledelsens ak=ve medvirken i implementeringen er den enkelqaktor, der måske betyder mest for kvaliteten af en implementering. Det er med den seneste folkeskolereform aktualiseret med =ldelingen af øget ledelseskompetence =l skolelederen. Men også den forvaltningsmæssige support er afgørende. 49 ImplementeringskræKer Kompetencer Organisering Ledelse Fixsen, Albers & Månsson, Bæredygtighed via effektiv inplementering, Kognition & Pædagogik, nr. 86,

26 Konsistens Konsistens har en ver=kal og et horisontal dimension. Hermed menes, at der skal være en fælles forståelse af og fælles fodslag i løsning af udviklingsopgaven på tværs af afdelinger og fra bund =l top i virksomheden. Man kan fx spørge om: Hvordan kan sammenhængskraken i virksomheden iden=ficeres og op=meres, så sammenhænge mellem intenderet, oplevet og fak=sk realiseret praksisudvikling forbliver/kommer i fokus? 51 Transparens Her handler det om at afdække, hvordan visionen om og realiseringen af bæredyg=g pædagogik og praksisudvikling i dagligdagen synliggøres og italesæses. Andre spørgsmål kunne være: Er der ytringsfrihed i virksomheden? Er det =lladt at udtrykke konstruk=v kri=k i åbne fora? 52 26

27 Transparens Her handler det om at afdække, hvordan visionen om og realiseringen af bæredyg=ge pædagogik og praksisudvikling i dagligdagen synliggøres og italesæses. Andre spørgsmål kunne være: Er der ytringsfrihed i virksomheden? Er det =lladt at udtrykke konstruk=v kri=k i åbne fora? 53 Fidelitet En kvalitet ved forandring i virksomheder er den grad, hvormed medarbejdere og ledelse er tro og loyale over for virksomhedens vedtagne visioner og planer for implementering af en bæredyg=g pædagogisk praksis. Man kan fx spørge om: Hvordan udvikles og understøses medarbejdernes engagement og forpligtethed over for udviklingsopgaven fra projektets begyndelse og undervejs i udviklingsprocessen? 54 27

28 Vidensflow Denne parameter drejer sig om, hvordan viden- og erfaringsdeling og vidensspredning sikres i virksomheden. Relevante spørgsmål kunne være: Er der en kultur i virksomheden, hvor brugbar viden og gode erfaringer anvendes konkret med henblik på at forbedre praksis? Hvordan spiller tavs, individuel viden sammen med eksplicit og kollek=v viden i virksomheden? 55 Selvevaluering Som en sidste kvalitet udforskes det, hvordan virksomheden systema=sk vurderer sig selv undervejs og ved afslutningen af planlagte forløb. Her er det afgørende, at såvel posi=ve som nega=ve erfaringer indgår med henblik på at forbedre og forandre praksis. Man kan fx spørge: Hvordan sikres en =llidsfuld evaluering i virksomheden frem for mis=llidsskabende kontrol? 56 28

29 Kontrol eller =llid Lenin Hlskrives sentensen Tillid er godt, men kontrol er bedre, hvilket er en sandhed med store modifikahoner, idet Hllid både synes at være mere effekhv og langt mindre logishsk kompliceret og dermed en langt billigere mekanisme end kontrol. Månsson, Kontrol eller =llid Løgstrup vs. Luhmann 58 29

30 Implementeringens faser Forberedelses- fasen Udviklings- fasen Implemen- teringsfasen Evaluerings- fasen (Trin 1) (Trin 2-5) (Trin 6) (Trin 7) 59 Rela/oners karakter og kvalitet er kernen i social bæredyg/ghed og bæredyg/g pædagogik Det gælder dyaden mellem det nyfødte barn og dets mor eller far. Det gælder rela=onen mellem de professionelle, fx pædagoger eller lærere, og børn og unge. Det gælder rela=oner i nuet og på sigt, når bæredyg=g pædagogik implementeres i praksis. Det gælder, hver eneste gang to mennesker mødes, og når mennesker er forsamlet om spørgsmål, der har vidtrækkende betydning for lokalsamfunds eller verdenssamfundets =lstand og frem=d

31 Bæredyg=g pædagogik fra dyade =l verdenssamfund De>e er løaet vort fra bror Hl bror. Vi vil blive gode mod menneskets jord. Vi vil tage vare på skønheden, varmen. Som om vi bar et barn varsomt på armen. Nordahl Grieg 61 Læs mere om bæredyg=g pædagogik i: Hans Månsson: Bæredyg=g pædagogik og praksisudvikling. Dansk Psykologisk Forlag. Udkommer januar Se også: Kontakt: 62 31