n--'--.-- 'i-, Plænegræsblandinger - -

Transkript

1 2 Plænegræsblandinger Der er i deseneste år sket interessante ændringer i frøblandingers sammensætning til plænebrug, sammenlignet med de græsfrøblandinger, der blev brugt for blot 15 år siden. Fremgangsmåden dengang var at anvende så mange græsarter som muligt, fordi man herigennem troede, at man gjorde blandingen mere alsidig. Fremgangsmåden var rigtig dengang på grund af manglende kendskab til de enkelte græsarter og -sorter og deres indbyrdes konkurrenceforhold, og ikke mindst på grund af manglende plæneforsøg. Til undskyldning tjener, at man dengang ikke havde så mange gode græssorter som nu. Forskelle i græssernes slidstyrke var ikke kendt, derfor troede man, at frøblandinger til sportsplæner skulle være de samme som eller ligne de blandinger, der anvendtes til prydplæner. Alm. rajgræs, turftype Alm. rafgræs, tidlig Engsvingel, sildig Engsvingel, tidlig Timothe, afgr. type Timothe, tidlig Græssernes evne iii vækst under forskellige forhold _o p" vint':~--skygge- t0rke~ Fugtigheds~ slidstyrke fasth Egnethed n--'--.-- o. - - ed I tolerance tolerance tolerance o. ~ ~ " ~ o. -.- o.. > 'i-, I l I I I 5 Vildtimothe Engrapgræs I Alm. rapgræs Alm. hvene Krybende hvene I l i Rødsvingel u. udløbere Rødsvingel mik. udløbere Rødsvingel mil. udløbere Stivbladet svingel FåresvIngel Kamgræs Strandsvingel _l _: L

2 --~,,--- De vigtigste græsser til plænebrug norma! normal antal frø udsæds- klippei million mængde højde reaktion Græsart pr. kg kg/100 ml lcm ph Alm. raigræs 0, Engrapgræs --,- 3 1, Alm. rapgræs Enårig rapgræs 3 2? Rødsvingel m/udløb. 2,5 3, ~---- Rødsvingel u/udløb. 1,2 2 2,5 5,5-6 --"...",-,,"-""'" Stivbl. svingel 1,5 1,5 4 5,5 ---~,--- Alm. hvene , ,5 --"",","'-"" Krybende hvene , ,5 Kamgræs 2 2 2,5 6 Timothe (turftype) Græssernes gødningskrav N p K Ca Alm. rajgræs højt højt højt højt Engrapgræs højt højt højt højt Alm. rapgræs middel middel middel middel -----" Enårig rapgræs middel middel middel middel --""-"-,----- Rødsvingel m/udløb. middel Javt lavt Javt Rødsv"lngel u/udløb. lavt Javt lavt lavt Stivbl. svingel lavt lavt lavt lavt Alm.,hvene middel middel middel lavt Krybende hvene højt højt middel middel Kamgræs midde! middel middel middel Timothe (turftype) middel middel middel middel Sammensætning af græs i en polykultur er under konstant ændring, hastigheden, hvormed ændringen sker, varierer afhængig af græsplænens alder og af de forhold, plænen udsættes for. Under givne vækstforhold med bestemte hensyn til pleje og pasning kan der oprettes en ligevægtstilstand mellem de enkelte græsser i blandingen. Græsart og -sort Det er ai mindeligt at sammensætte arter og sorter til en frøblanding. Enhver komponent, der indgår i en frøblanding, må have egenskaber, der er med til at fremme kvaiiteten af en polykultur. Der anvendes blandinger med forskellige arter og sorter. Anvendelse af en frø blanding er ofte fordelagtigt, fordi det øger den genetiske variation og det adaptive potential. F.eks. kan der i en have være steder med tæt skygge og steder med stærkt sollys, Tilligemed kan der være pletter i haven, som er meget tørre og med grov struktur, andre steder kan der være en leret plet, hvor vandet bliver stående, En blanding bestående af rødsvingel og engrapgræs indeholder arter, der kan vokse under disse forskellige forhold. Rødsvingel vil domi, nere under skygge og på tørre, ufrugtbare jorder med lav ph, også på sandjorder. Engrapgræs vil dominere i fuldt sollys og på våde eller tørre jorder, blot humusindholdet er oppe på 2-3 %, og når gødningsforholdene er i orden. Rødsvingel vil også dominere, når engrapg ræs udtyndes på grund af sygdom. Konstant gødskning med enten sur eller basisk gødning i kombination med variation i klippehøjden vil ændre græssammensætning mellem de to arter. De specifikke arter og sorter, der udvælges til brug i frøblandinger, bør have ensartet bladtextur, vækstmåde, farve, skudtæthed og vertikalvækst for at opnå en acceptabel plænekvalitet. Hvene er ikke rigtig egnet til iblanding i engrapgræs og rødsvingel, bladene erfar brede, væksten bliver ofte»klumpet«, den grågrønne farve kan ikke rigtig forenes med farven i engrapgræs og rødsvingel. En middeltæt vækst giver den bedste fordragelighed mellem to eller flere sorter i en græsplæne. En sort med stor skudtæthed kan blive dominerende i en græsplæne og skæmme plænens udseende. Kryb. hvene er ikke egnet til iblanding i rødsvingel og engrapgræs. Raigræs er ofte anvendt til iblanding i græsplæner, hvor der ønskes en hurtig etablering til beskyttelse mod erosion, eller på årstider, hvor anden græsetablering kan være vanskelig. Hvis tilsåning af det specielle areal finder sted på en årstid, hvor vækstforholdene er gode, bør raigræs udelades, fordi den vertikale vækst er for kraftig og for aggressiv overfor andre græsser i blandingen, som f.eks. rødsvingel og engrapgræs. Dette klassiske synspunkt bør dog revideres lidt, eftersom nye og mere lavt- og langsomtvoksende raigræsser er på markedet. Frøblandinger sammensat af sorter indenfor samme art bliver mere og mere aktuel, eftersom 121

3 forædling af plænegræstyper vinder større interesse. Blanding af flere sorter kan være en fordel, hvor vækstforholdene varierer og under forhold, hvor der er stor risiko for sygdomsangreb. Denne fremgangsmåde er især aktuel, fordi der ikke fin- des en sort, som er resistent mod alle sygdomme, men der kan findes en sort, som er resistent mac] en af de almindeligste sygdomme. Det er mege\ almindeligt at sammensætte frøblandinger afflere sorter indenfor engrapgræs og rødsvingel. 122

4 Sammensætning af græsarter og -sorter til plæneblandinger At vælge de rigtige græsarter og -sorter til plæneblandinger bliver mere og mere kompliceret, fordi der stilles stigende krav om græsplæner til helt specielle formål. Formålet med de følgende kommentarer er derfor at give anvisning på, hvilke græsarter der kan anvendes i blandinger til bestemte formål under bestemte forhold. Det er primært et forsøg på at angive en eller flere græsarter, der skønnes værende af vital betydning for den pågældende græsplæne. For at kunne lave en effektiv frøblanding må man derfor kende vækstforholdene på stedet, man må kende miljøets indflydelse på de enkelte græsarter og -sorter, og man må kunne tyde græssernes reaktion på de givne vækstbetingelser. Sammensætning af frøblandinger foregår efter følgende forholdsregler: 1. Funktionen; græsarterne vælges efter deres egenskaber til at tolerere vækstbetingelserne og reaktionen af de ydre påvirkninger. 2. Jordbundsforholdene, hvor græsset skal etableres. 3. Lys- og skyggeforholdene på det pågældende areal. 4. Jordens gødningsmæssige tilstand. 5. Græsfrøblandingens krav til pleje og pasning, herunder krav til gødning, klipning og klippehøjden. 6. Sammensætning af græsarter. Sammensætning i passendevægtprocenter efter udviklingsevnen af de forskellige komponenter. 7. Sortshensyn. Anvendelse af sorter med bestemte egenskaber indenfor de relevante græsarter. Funktionen betyder først og fremmest anvendelsesformålet, og at kunne definere anvendelsesområdet. Det kan f.eks. være: a) prydfunktion. b) belastningsfunktion. c) jordbeskyttelsesfunktion (erosionskontrol). Herunder stilles krav til mindst mulig vedligehold, salttolerance og skyggetolerance. I forbindelse med funktion må der tages hensyn til en lang række faktorer. Slidstærke græsplæner kan kun etableres i forbindelse med bæredygtigt vækstlag. Græs på sportspladser må ses i relation til følgende faktorer: 1) Jordens sammensætning, herunder også a) Jordens gødningsstand. b) Jordens dræningsintensitet. c) Tilgængelig vandmængde i jorden. 2) Klimatiske faktorer, herunder også a) Temperaturextremer. b) Lysintensitet. c) Dagslængde. d) Luftfugtighed. e) Den totale nedbørsmængde og nedbørsfordelingen. 3) Biotiske faktorer, herunder også a) Græsarter, sorter. b) Klipning. c) Gødskning. d) Ukrudt. e) Sygdomme. f) Skadedyr. g) Anvendelse og slid på arealet. Artssammensætningen støtter sig også til økofysiologiske egenskaber hos græsarterne og deres reaktion på plejeteknik, resistensen eller tolerancen overfor de forskellige belastningsformer. Derved kommer spørgsmålet artsfattigdom eller artsrigdom ind i billedet sammen med artskombinationen. Bortset fra at der til specifikke benyttelsesformer kun står ganske få arter til rådighed, fører intensiv pleje eller extrem belastning enten mekaniske (som spil eller trafik) eller økologiske (tørke - salt) til en forenkling i artssammensætning. Det gælder i særlig grad extreme prydplæner eller stærkt belastede sportsplæner eller golfgreens. Men også på skråningsarealer under særligt vanskelige vækstforhold kan økologisk tilpassede arter give hurtig beskyttelse mod erosion og danne grundlag for en videre vækstfølge til en naturnær græsbestand. 123

5 Vekslende lys og skyggefarhold i villa have. Mange græsarter i en frøblanding fører alt for ofte til en uønsket bestandssammensætning, eller til en senere uønsket vegetationsændring. Foruden artsantallet spiller også artsmængden i frøblandingen en rolle. De planter, som kommer til udvikling, indtager ikke samme bestandsandel i plænen til trods for ens mængder i frøblandingen. En enkelt eller et par arter vil ofte dominere og danne en pyramideformet bestandsopbygning. Bestandssammensætningen i ældre plæner kan adskille sig ganske væsentligt fra bestandssammensætningen i nye plæner (i udsædsåret). Dette skyldes i stor udstrækning en række frøegenskaber og udviklingsforhold koblet sammen med modificerende påvirkninger af økologisk art og af pleje- og benyttelsesfaktorer. En græsplæne kan derfor aldrig reproduceres. Man bør derfor ganske nøje vide besked med græsarternes konkurrenceevne i udsæden, bestandskonkurrencen = fortrængningsevnen, som bl.a. påvirkes af frøantallet og spiringshastigheden (sådybden). Sammensætning af frøblandinger kan foretages ud fra de følgende funktioner: Haveplæner med gode lysforhold uden større slid A. Det bedst egnede græs vil være engrapgræs. Engrapgræs kan anvendes i renbestand, når der udsås 3-4 sorter med varierende vækstrytme. B. Iblanding med ca % rødsvingel uden udløbere vil ofte være en god ide, især hvis jorden er lidt uensartet. Haveplæner med gode lysforhold og en del sif A. Alm. raigræs, turftype, med % kan anb,, fales. B. Engrapgræs kan udgøre den resterende bestanddel, igen må der anvendes 3-4 forskellige sorter. C. Iblanding af rødsvingel uden udløbere kan forsvares på lettere jorder i dårlig gødningsstand. Haveplæner under let skygge og tørre vækstforhold A. De primære græsser er rødsvingler. Rødsvingler uden udløbere må foretrækkes. Der kan anvendes op til ca. 70 %. B. De resterende ca. 30 % fordeles på forskellige engrapgræssorter. 124

6 Haveplæner under intens skygge Der tænkes her på plæner omgivet af store træer med tætte kroner. Under store birketræer kan der næppe forventes permanent græs. A. Også her vil rødsvingel uden udløbere være et af de allerbedste græsser. Rødsvingel vil dog næppe være det dominerende græs. B. Almindelig rapgræs bør medtages med ca ~/o. C. En passende mængde engrapgræs af mere skyggetolerant sort kan indgå med %. Haveplæner under intens skygge med fugtig jord og dårlig luflcirkulalion A. Almindelig rapgræs bør under sådanne forhold være det dominerende græs. B. Rødsvinglerne vil være sparsomme under sådanne vækstforhold. Det vil dog være forsvarligt at medtage op til % rødsvingel uden udløbere. C. Ca % engrapgræs kan medtages i blandingen. D. Man bør ikke blive overrasket ved at finde betydelige mængder enårig rapg ræs i denne type græsplæner. Enårig rapgræs findes som ukrudt i jorden. Midlertidige plæner under intens skygge Græsplæner, hvor græsvæksten ofte slår fejl, og hvor eftersåning er en hyppig foreteelse. A. Her kan anvendes den specielle turftype af alm, raigræs. Græsset vil dog kun være attraktivt i nogle få uger. B, En større eller mindre mængde af de ovennævnte skyggetålende græsarter kan medtages i håb om, at nogle planter vil etableresig og blive vedvarende, Atletikplæner med moderat slid A, Engrapgræs bør under sådanne forhold være det dominerende græs, Engrapgræs børfordeles på 3-4 forskellige sorter med varierende vækstrytme. Den bedste såtid er om eftersommeren. B. Indblanding af % rødsvingel u, udløbere vil ofte give tættere plantebestand især på lettere sandjorder. Atletikplæner med stort slid A. Det primære græs på disse arealer bør være alm, raigræs, turftype. Der medtages %, B, Sammen med alm. raigræs bør medtages eng- Sportspladser til fodboldspil kræver meget slidstærke græsfrøblandinger. Hovedbestanddefen bør være Alm. rajgræs og Engrapgræs. 125

7 rapgræs forjelt på 3-4 forskellige sorter med varierende vækstrytme. C. På lettere jorder under dårlige gødningsforhold kan lidt af engrapgræsset erstattes med rødsvingel uden udløbere. Fodboldbaner med stort slid Baner som med passende mellemrum bør renoveres. A. Det primære græs under disse forhold bør være alm. raigræs, turftype. Der kan indgå op til 40-60% i blandingen. B. Tillige med alm. raigræs turftype bør engrapgræs være en væsentlig bestanddel af frøblarr dingen. Engrapgræs bør fordeles på 3-4 for' skellige sorter med varierende vækslrytme. Der kan medtages op til ca. 60 %. C. Afgræsningstypen af timothe eller turftimothe er også en udmærket komponent til blandinger under sådanne forhold. Der medtages ca. 10 %. D. På lette sandjorder kan rødsvingel uden udløbere indgå i blandingen. Især på jorder med lave gødningsværdier og lavt reaktionstal. Udløber af Krybende hvene, udsået på saltholdig jord. 126

8 E. Man bør nok affinde sig med, at der på visse områder med stærkt slid, etableres en betydelig mængde enårig rapgræs. Parkplæner med vekslende belysning og moderat slid Større områder hvor klipning og gødskning kan være økonomisk belastning. A. Det vil være rimeligt at anvende rødsvingel i renbestand. Der kan anvendes 50 % rødsvingel uden udløbere, 50 % rødsvingel med udløbere. Eller 100 % rødsvingel uden udløbere fordelt på et par sorter. B. Det vil ikke være urimeligt at iblande engrapgræs. Engrapgræs vil give mere frisk farve i plænen. Legepladser - Børnehaver Der anvendes samme arter som til fodboldbaner. Golfgreens, Bowling Greens, Græstennisbaner Græsarealer som altid klippes meget kort. A. Der anvendes til disse meget specielle plæner kun krybende hvene. Fairways på golfbaner Der anvendes græsarter, som kan bære golfbolden. A. Der anvendes engrapgræs som vigtigste bestanddel. Der bør anvendes 3-4 sorter med forskellig vækstrytme. Der kan medtages %.. B. Et andet vigtigt græs, som og~å har stor berettigelse, er rødsvingel uden udløbere, der kan medtages med %. C. Almindelig hvene medtages ofte med ca %. Teesteder på golfbaner Der anvendes de samme arter som på fodboldbaner med megen slid. Vejskråninger, rabatter A. Der anvendes rødsvingel som det dominerende græs. Dels rødsvingel m. lange udløbere. Dels rødsvingel uden udløbere. B. På rabatarealer, hvor der er risiko for smeltevand med stort saltindhold, bør foretrækkes rødsvingel med korte udløbere. C. Tillige med rødsvingel vil stivbladet svingel være en god komponent. D. Hvenerne vil især på de lette jorder kunne gøre sig gældende. På rabatterne med saltholdigt smeltevand bør anvendes krybende hvene. E. Fåresvingel kan under visse forhold, især på sandholdig jord med lavt reaktionstal, komme til anvendelse. Digeskråninger A. Rødsvingel med lange udløbere og rødsvingel m. korte udløbere bør være de dominerende græsser. B. Strandsvingel vil på grund af stor salttolerance og stærkt rodsystem være en god komponent til iblanding til digeskråninger. C. Krybende hvene kan iblandes, hvis saltpåvirkningen bliver stor. Regnvandsbassiner Dels skråningsarealer, dels bundarealet som ofte bliver vandlidende. A. Rødsvinglerne bør indgå i blandingen som det vigtigste græs. B. På grund af det vandlidende jord i bunden af bassinet vil iblanding af alm. rapgræs være at foretrække. C. I stedet for alm. rapgræs eller tillige med dette kan der anvendes en mindre mængde timothe. Vejskraning ti/saet med Dæhnfefdts Miniturf blanding til vejskråninger, 127

9 Udsædsmængder pr. arealenhed Ved beregning af udsædsmængden for de forskellige græsplæneblandinger må man gå ud fra, at der efter græssets fremspiring og etablering skal være 1 plante pr. cm'. Selvom den opgivne spiringsprocent på græsfrøet ligger tæt på 100 %, betyder det kun, at græsfrøet sået under de allerbedste spiringsbetingelser er i stand til at spire med den opgivne procent. I praksis er dette ikke tilfældet. På grund af forskellige årsager er spirings- og etableringsprocenten efter udsåning betydeligt reduceret. Udsået er følgende spiringsprocenter mere relevante: Alm. raigræs Rødsvingel Timothe-kamgræs Rapgræs sp. Hvene sp % % % 1&-25 % ca. 10 % Ved beregning af udsædsmængden må frøvægten også tages i betragtning. Hvis der i 1 kg alm. raigræs er ca frø, skal der, hvis frøet spirer 100 %, udsås 2 kg pr. 100 m' for at få en plante pr. cm'. Da alm. raigræs i marken kun spirer med ca. 50 %, må udsædsmængden fordobles, dvs. der skal udsås ca. 4 kg alm. raigræs pr. 100 m'. Frøblandinger med engrapgræs og rødsvingel har flere frø pr. kg, derfor kan udsædsmængden reduceres til 2-2,5 kg pr. 100 m'. Planterne i en græsplæne lever i et dynamisk samfund. Det medfører, at plantebestanden eller planteantallet efter en etableringsperiode opnår en ligevægt, hvor planteantallet er ret konstant i henhoid til den givne klippehøjde. Engrapgræs udsået i eftersommeren med 4 forskellige såmængder 0,5 kg, 1 kg, 2 kg og 4 kg pr. 100 m' har efter fremspiring et planteantal, der svarertil de angivne udsædsmængder se fig. Efter ca. lårs forløb er der imidlertid ingen forskel i planteantallet efter de forskellige såmængder. Planteantallet er i alle forsøgsled ca pr. m'. planter pr. 100 cm' -- \)'kg!rø/l00m' _ 1 kg f<o/100 m' 2 kg trol1m m' ~ 4kg!rø/100m' Forsøg med udsædsmængder af engrapgræs. Forskelle j frøstørrefse i to forskellige frøblandinger. Til venstre!røb/anding med Atm. rajgræs. Til højre frøbfanding uden Alm. rajgræs. 128

10 Planternes etablering påvirkes af vand, temperatur og gødning. I perioder med passende temperatur og rigelig vand og passende gødninger spirer græsset ca. 8 dage efter såning. Kvælstofgødningens indflydelse på planteetableringen ses i nedenstående tabel. Kvælstofgødningens indflydelse på planteetableringen La~gsomt I ~~~en Hurtigt virkende virkende,gødning +gø_dninger! gødning Udsåede græsser, dækningspro- 89,5 71,6 I 54,8 cent Ukrudt & Kløver, dækningsprocent 2,5 11,4 13,2 Bar jord, dækningsprocent 8,0 17,0 32,0 I forbindelse med etablering efter fremspiring synes svovlsur ammoniak at have større indflydelse end nitratgødninger. Efter ca. 8 ugers forløb er forskellen borte. Udsædsmængde og frøantal tor de vigtigste plænegræsarter I Konkurrenceevnen mellem specielle arter i en blanding påvirkes bedre gennem frøantallet end gennem vægtandelen. Normalt sælges frøblandinger sammensat på basis af vægtandel. Delte kan være misledende på grund af stor forskel i frøstørrelse og vægt mellem de enkelte.græsarters frø. Sammenligning mellem 8 frø blandinger sammensat efter froantal og efter vægtprocent Procent sammensætning på: vægtbasis ~- Procent sammensætning på basis af frøantal Engrap. Rødsvingel Rajgræs Engrap. Rødsvingel Raigræs Alm. raigræs Rødsvingel m.l. udløbere Rødsvingel m.k. udløbere Rødsvlngel u. udløbere Engrapgræs Alm, rapgræs Lundrapgræs Fladstrået rapgræs Enårig rapgræs Hvene sp. Timothe (turf) Timothe (foder) Udsædsmængde pr. 100 m 2 4,0 kg 2,0 kg 2,0 kg 2,6 kg 1,5 kg 1,5 kg 1,5 kg 1,5 kg 1,5 kg 1,0 kg 1,5 kg 2,0 kg Frøantal pr. kg ca

11 Forholdet mellem frøblanding, udsædsmængde, planteetablering og den forventede etablering af de enkelte arter og af ukrudt. Baseret på frøanalyser Ved sammensætningen af græsarter og -sorter til frøblandinger er det almindeligt at anvende vægtprocenter, selvom tal procenter i frøblandingerne ofte giver bedre oplysninger om sammensætningen og om antallet af spiredygtige frø. Ved frøanalyser er det også skik og brug at angive mængden af de enkelte komponenter i frøblandingen: 1) rent frø, 2) fremmed kulturfrø, 3) ukrudt, 4) affald i vægtprocenter. Denne fremgangsmåde har været meget diskuteret, når det drejer sig om frøbjandinger og analyser af frøblandinger til plænebrug. Problemet er videre, om man ved analyser af plænegræsblanding i laboratorium kan fastsætte arts- og sortsrenhed. Om og i hvilket omfang der opstår ændringer i analyserne før og efter transport, og om de oplysninger, der findes angivet på pakningerne er i overensstemmelse med de fundne værdier. På basis af ovenstående skal følgende punkter nærmere omtales: 1. Skal renhedsanalysen angives i vægtprocent eller i talprocent. 2. Kan der, mellem den deklarerede analyse og den ved kontrolanalyse fundne vægtmængde af komponenter, stilles forventning til, eller kan der forventes sammenhæng mellem antallet af de enkelte komponenter ved spiring og deres senere etablering i græsplænen. 3. Hvorledes kan man bedst bestemme indholdet af uønskede eller skadelige græs- og ukrudts., arter i frøblandingen. Sammenligning mellem vægtprocenter og talprocenter Til belysning af problemerne er der foretaget mange frøanalyser, hvoraf 2 skal omtales nærmere. Den ene frøprøve (i tabel 5) overholder de mindstenormer, der er fastsat i forbindelse med salg af frø. Den anden frøprøve (i tabel 6) indehol- Analyse til bestemmefse af frøets indhold af fremmede kulturfrø, ukrudt og affald, 130

12 o -- Spire~ Tabel 5. Sammenligning mellem vægtprocent og talprocent frøblandinger. Fun- dyg- Spiredygtigt Op- den Spi tlge Fm frøi10g givet værdi ring- 'rø øn Græsart værdi vægt % % vægt % tal tal % antal tal % Alm. raigræs 40 44, , , ,8 Rødsvingel 15 13, , , ,5 Kamgræs 15 12, , , ,4 Engrapgræs 20 19, , , ,4 Hvene 10 8,1 90 7, , ,7 Alm. rapgræs 0,2 42 0,2 38 0,2 Enårig rapgr. 0,2 53 0,2 50 0,2 Hundegræs 7 I sp. 5 sp. Fløjelsgræs sp. 19 0,1 17 0,1 Dværgbunke sp. 28 0,1 19 0,1 Uskadelige forureninger 2,0 sp. = spor, dvs. under 0,05 %. Tabel 6 Sammenligning mellem vægtprocent og talprocenter. I Fun- Spire- antal frø spiredygtige Op- den Spire~ dygtigt I 10 g frø i 10 g givet værdi værdi evne Græsart værdi vægt % % % antal vægt % antal tal % Alm. raigræs 35 40, , , ,7 Rødsvingel 20 14,7 63 9, , ,0 Engrapgræs 35 31, , , ,3 Hvene 10 7,1 58 4, , ,4 Enårig rapgræs - 0, ,4 89 0,4 Kamgræs - 0, ,1 30 0,1 Engsvingel - 0, sp. 3 sp. Hundegræs - sp, 4 sp, 2 sp. Timothe 3 sp, 3 sp, Strandsvingel - sp, sp, Knæbøjet rævehale sp, - 9 sp, 5 sp. Dværgbunke sp, 3 sp. Fløjelsgræs sp, 3 sp, Fladstjerne - sp sp, 6 sp, Ærenpris sp, 1 sp. Uskadelige forureninger - 5, Tabel 7. Sammenligning mellem angivne og konstaterede vægtprocenter spiredygtigt frø i græsplæneblandinger. Alm. raigræs Rødsvingel Engrapgræs Alm. rapgræs 5 6 L~_~_:;'_:g_:~_,,:_s -.l_~~_l_'_~-.l_'_ -.l 5.-JL'_2-l_'_2_L_'O L~ ' L~-'-,~-L~...L~...L~...L~...L_ A = angivne vægtmængde græsplæneblanding = 100 %. B = konstaterede vægtmængder græsplæneblanding, nar ukrudt og ikke spiredygtigt frø er fratrukket, og efter omregning ti/100%. 131

13 der to græsarter, som ikke overholder den foreskrevne spiringsprocent. Sammenligner man i tabel 5 de angivne værdier med de fundne værdier og de spiringsdygtige frø i vægt %, kan man fastslå, at forholdet imellem blandingskomponenterne i stor udstrækning forbliver konstant, selvom også de fundne vægtprocenter fratrækkes indholdet af affald og derved formindskes. Små forskydninger opstår i mængden af spiredygtige frø angivet i vægtprocent, eftersom hvene spirer med 90% og rødsvingel kun med 78%, I tabel 6 afviger de fu ndne værdier tydel igt fra de angivne værdier. På grund af de lave spiringsprocenter i rødsvingel og hvene forskubbes procentsatsen af spiredygtigt frø (vægt %) ret alvorligt. I stedet for de angivne 20 % rødsvingel (spiredygtigt frø) er der nu kun 9,3 % og i stedet for 10 % hvene (spiredygtigt frø) er der nu kun 4,1 % i blandingen, altså ikke engang halvdelen af de deklarerede mængder. Ved analyser, hvor man bestemmer den talmæssige værdi (tal %) går man ved renhedsanalysen bevidst ud fra større vægtmængder frø (1 Og) til undersøgelse, fordi man samtidig også skal bestemme det talmæssige indhold af fremmed kulturfrø. Hvis procentsatsen af spiredygtigt frø efter tusindkornsvægten varierer, eller hvis gentagne undersøgelser af den samme prøve udviser en vis variationsbredde, kan man generelt sige, at de grove græsser, der i blandingen ofte danner hovedbestanddelen vægtmæssigt, kun udgør en mindre bestanddel talmæssigt. I tabel 5 er f.eks. alm. raigræs angivet med 44,1 vægt %, men kun med 8,6 tal %. Hvene er angivet med 8,1 vægt %, men med 47,5 tal %. Den procentuelle andel af de to græsarter har fuldstændig ændret sig. Sammenligner man analyseresultaterne på vægtbasis med resultaterne på talbasis, vil der opstå ændringer eller forskydninger i mængde spiredygtigt frø (se tabel 5 og 6 og sidste spalte). Sammenligner man angivelsen af spiredygtigt frø i vægt % med angivelsen i tal %, kan man let komme til den opfattelse, at angivelsen i tal % i blandingen er et bedre udtryk end vægt %. Således kan man ved prøven i tabel 5 udsået med 15 g pr. m 2 finde ca spiredygtige frø, hvoraf ca. halvdelen er hvene. I prøve 2 vil man finde ca spiredygtige frø, hvoraf ca. halvdelen kan forventes at være engrapgræs. Alene den kendsgerning, at en udsædsmængde på 15 g pr. m 2 alt efter sammensætning vil give fra spiredygtige frø pr. m 2, og at kun en mindre del af disse frø kommer til udvikling c bliver en bestanddel i græsplænen, kan rejse tvivl om det er gunstigere at anvende tal % i stedet for vægt %. Desuden viser mange forsøg, at ikke alle græsarter procentvis deltager ensartet i plænedanneisen, men at etableringen er afhængig af spiringshastigheden i de enkelte arter, af de enkelte arters fortrængningsevne, at de småfrøede græsarters store ømfindtlighed mod tørke, og af den kendsgerning, at småfrøede græsarter gerne spirer på jordoverfladen, hvorimod de storfrøede græsser kræver jorddækning, og at spiring også er afhængig af andre edaptiske og klimatiske faktorer, som ikke nærmere skal omtales her. Sammenfattende kan man sige, at det mere eller mindre er et synspunkt, om man skal angive analyseresultaterne i vægt % eller i tal %. Da man altid i frø handelen har anvendt vægt %, og da man i frøkontrollen attesterer vægt %, bør man også forblive ved den vægtmæssige angivelse uden,.~ forglemme, at den talmæssige angivelse også kl have visse fordele. Ved at betragte den talmæssige forskydning ved anvendelse af tal % og vægt % og den senere etablering i græsplænen kunne man let få den opfattelse, at det er temmelig ligegyldigt, om en frøblanding indeholder 5 % hvene, eller 40 % hvene. Det er helt sikkert, at arts- og sortsbestanden i en græsplæne kan afvige mere eller mindre fra den procentuelle sammensætning i frøblandingen. Det er også sikkert, at der består en meget stor sandsynlighed for, at græsplænen indeholder et større antal hveneplanter, når der anvendes en blanding med megen hvene, fremfor en blanding med kun lidt hvene, især hvis spirings- og etableringsbetingelserne for hvene er gunstige. Ved anvendelse af 40 % alm. raigræs i stedet for 5 % alm. raigræs vil græsplænen med garanti få en anden sammensætning. Græsplænens sammensætning er derfor i meget høj grad præget af den procer, sats, hvormed de enkelte blandingskomponente, indgår i blandingen. Spiringsevnen i frøet spiller en meget stor rolle. Det har meget længe været kendt, at græsfrø med høj spireevne bedre kan konkurrere med dårlige vækstforhold end græsfrø med lav spireevne. Frø med lav spireevne etablerer sig dårligt og giver svagere kimplanter end frø med høj spireevne. Tillige vil frø med lav spireevne hurtigere gå ned i spireevne ved overlagring fra et år til et andet end frø med høj spireevne. 132

14 Sammenligning mellem den angivne vægtmængde og den ved analyse bestemte vægtmængde og betydningen for græsplænens sammensætning På pakninger med frø til plænebrug angives indholdet af de enkelte arter og sorter altid i vægr %. Disse angivelser hentyder til, hvor ma.nge procent der er tilført blandingen af den ene eller den anden græsart, f.eks. 30 % alm. raigræs, 40 % rødsvingel, 20 % engrapgræs og 10 % hvene = 100 %. Ved disse procentsatser har man ikke taget hensyn til at fremmed kulturfrø, ukrudtsfrø, affald, og ikke spiredygtigt frø også kan forekomme i større eller mindre mængder. I tabel 7 er noteret resultatet af flere analyser, hvor den angivne vægtmængde (= 100 %) er sammenlignet med vægten af spiredygtigt frø (omregnet til 100 % med fradrag af affald og ikke spiredygtigt frø). I tabel 7 og ligeledes i tabel 5 og 6 kan man se, at relationerne mellem de angivne værdier og de fundne værdier er ganske gode. (I tabel 7 analyse ). I andre analyser (f.eks i tabel 7) forekommer større elier mindre afvigelser. Dette skyldes ofte indholdet af ikke spiredygtige frø, men også variationer i renhed i de komponenter, der indgår i blandingen. Mindsteenheden i de enkelte græsarter, der anvendes til plænebrug, kan' ifølge Frøkontrolloven variere mellem 85 % og 96 %. Desuden er dergræsarter, hvortil der ikke er knyttet lovmæssige forordninger og bestemmelser. Græsfrøblandinger består således aldrig af 100 % rent, spiredygtigt frø. Ved anvendelse af flere sorter indenfor samme art, kunne tidligere lav renhed eller spireevne i den ene eller anden sort kompenseres ved højere renhed og spireevne i den anden sort. Disse forskelle mellem de enkelte sorter i en blanding kan ikke findes ved renheds- og spiringsanalyser, eftersom adskillelse mellem sorter af samme art kun sjældent er mulig. Det er ret almindeligt at sammenligne de angivne procentsatser af de enkelte arter i frøblandingen med mængden af de enkelte arter i den etablerede græsplæne. Dette kan imidlertid føre til fejlagtige resultater, hvis ikke der samtidig tages hensyn til renhed og spireevne i de enkelte arter og sorter. Ved videnskabelige undersøgelser med frøblandinger må man ikke gå ud fra de angivne mængder, men derimod altid ud fra vægtmængden af rent spiredygtigt frø af hver art. Frøblandingens indhold af fremmed kulturfrø og ukrudt Indholdet af fremmed kulturfrø og ukrudt i plænegræsblandinger må vurderes anderledes end indholdet af fremmed kulturfrø i frøblandinger til landbrugsformål. Spirefaboratorium hos A/S L. Dæhnfeldt Markfrø. 133

15 Nærbillede af et spirebord. Frøet udsåes under forhold der giver de optimale spirj betingelser, med passende vand, temperatur og lys. Fremmed kulturfrø og ukrudt kan, når detfindes i større mængder, virke fortrængende på plænegræsserne ved at optage størsteparten af plads, vand, gødning og lys. Når græsplænen er sammengroet, vil fremmed kulturgræs næppe genere ret megdet, eftersom det normalt forsvinder ved hyppig klipning og passende pleje og pasning. Ukrudtet bekæmpes relativt let ved selektiv ukrudtsbekæmpelse. Derimod ser det værre ud, når der findes ukrudtsgræsser i græsplænen. Disse græsser er meget vanskelige at fjerne ved gødskning, klipning og ukrudtsbekæmpelse. Man bør derforved frøanalyserne være meget påpasselig med ukrudtsgræsser. I plænegræs kan ukrudtet deles op i to grupper. Gruppe I indeholder foruden ærenpris (Veronica) de græsarter, som altid er uønskede i græsplæneblandinger, det er: Alm. kvik, hundegræs, hejre og fløjlsgræs. Gruppe II indeholder de græsarter, som lejlighedsvis kan være uønskede, det er f.eks. strandsvingel, engsvingel, alm. raigræs, timothe, alm. rapgræs, enå,rig rapgræs. Om grupperingen er rigtig, kan måske diskuteres. Visse hejrearter kan nemlig anvendes til etablering på extensive arealer på kalkrig, tør jord, andre hejrearter kan på grund af udløberdannelse anvendes til græsetablering på skråninger. Endog alm. kvik kan på grund af sine udløbere anvendes til græsetablering på visse arealer. Det kan altså forekomme, at uønskede græsarter kan anvendes til græsetablering på specielle arealer. Der kan endvidere forekomme græsarter, som hverken hører hjemme i gruppe I eller gruppe II, men som alligevel er uønskede græsarter, hertil hører visse sivarter, som ofte findes som forureninger i hvene. Andre græsarter som f.eks. fåresvingel, alm. rapgræs, vindaks, lundrapgræs og bunke kan i mange græsplæner gøre sig uheldigt bemærket. Hvilke græsarter, der altid er uønskede, og hvilke, der kun lejlighedsvis er uønskede, er fuldstændig afhængig af det f@rmål, man har med græsplænen. Spiringsundersøgelser af uønskede græsarter, der sædvanligvis kun forekommer i mindre mængder (se tabel 5 og 6), og som ved de artsspecifikke spiringsundersøgelser fremviser meget forskellige spiringshastigheder, har kun i meget specielle tilfælde nogen betydning. Arbejds- og analyseudgifter står næppe i fornuftigt forhold til de ønskede resultater. For at få et eksakt kendskab til indholdet,,, fremmed kulturfrø og ukrudt er det ikke tilstrækkeligt at undersøge en lille gennemsnitsprøve. Det bliver mere eller mindre en tilfældighed, der kommer til at afgøre, hvilke arter, der netop forekommer i en mindre middelprøve. I tabel 6 kan man f.eks. se, at timothe, dværgbunke, fløjeisgræs og ærenpris ikke blev fundet ved renhedsanalysen. Ved undersøgelse af 10 g frø fandt man de nævnte arter. Netop i græsplæner kan ærenpris og fløjelsgræs være et kedeligt bekendtskab. Ved udsåning af 20 g frø pr. p' finder man trods alt 6 spiredygtige frø af fløjelsgræs og 2 spiredygtige frø af ærenpris. Fra forbrugerside har det ofte været et ønske, at 134

16 Undersøgelse af de spirede planter. Man bestemmer antalfet af spirede frø. Røddernes længde og form. man skulle angive antallet af uønskede græsarter i 100 g frø. Dette kraver næsten uhørt stort. Ifølge tabel 5 må man således undersøge og adskille over frø af hver rapgræsart, ifald alm. rapgræs skal anføres som uønsket græs. I praksis er dette krav næsten umuligt at gennemføre, adskillelse af rapgræsarter må udføres med mikroskop. Man kunne ganske vist undersøge f.eks. 400 frø og så omregne resultatet til den samlede rapgræsmængde, men herved reduceres nøjagtigheden i undersøgelsen i meget høj grad. Adskillelse af raigræs, strandsvingel og engsvingel er mulig, men ikke altid lige let at gennemføre. Ifølge tabel 6 har man ved analyse af 100 g frø måttet undersøge over kerner. At finde ukrudtsfrøet i frø er ganske vist ikke særligt svært, men ud af den mængde at skulle finde ca. 50 engsvingelkerner og ca. 60strandsvingelkernerer dog meget arbejdskrævende og koster en dej penge. På frøkontrolanstalterne ved man i reglen ikke formålet med den pågældende frøblanding. Det kunne derfor være ønskeligt, ud fra et forbrugersynspunkt, at der var angivet, hvilke arter, der ikke måtte forekomme i frøblandingen. Frøkøb og frøhandel er altså en tillidssag meilem køber og sælger. 135

17 Jordbundsforholdenes indflydelse på græssets etablering Jordbundsforholdene kan være af meget stor betydning ved etablering af græsplæner og til fremme af græssets vækst i forhold til ukrudtet Korrektion af følgende faktorer kan være med til at påvirke mængden af ukrudt i nysåede græsplæner og til at påvirke græssets etablering: 1. Jordens reaktionstal. 2. Jordens fugtighedsgrad. 3. Jordens gødningsmæssige stand. 4. Jordens porøsitet (Iltniveauet påvirker den generelle vækst). 5. Jordens temperatur og lysforhold. 1. Jordens reaktionstal I planteøkologien betragtes reaktionstallet (ph) som en vigtig faktor til bestemmelse af den'botaniske sammensætning i en vegetation. Man er dog ofte tilbøjelig til at betragte jordens ph som en eneafgørende faktor ved bestemmelse af den botaniske sammensætning af vegetationen. Man glemmer ofte, at reaktionstallet er tæt forbundet med andre faktorer som I høj grad påvirker plantevæksten med det resu Itat, at det causale afhængighedsforhoid mellem ph og vegetation misfortolkes. Sår man f.eks. en frøblanding bestående af alm. hvene og hundegræs I jord med ph-værdi omkring 4, vil man finde, at hvenerne dominerer. En årsag til dominans af hvene ved lav ph skyldes bl.a. hundegræssets dårlige etablering ved lav ph. Det er derfor særdeles vigtigt at man, inden græsfrøet sås, undersøger jordens reaktionstal og evsntuel får tilført kalk, så ph kommer op på ca. 6,5-6,8. Tilførsel af kalk efter at græsfrøet er sået, har kun mindre betydning og vil ikke ændre den botaniske sammensætning i græsplænen. Reaktionstallet har også direkte Indflydelse på græsfrøets spiring. Ved ph ca. 6,5 er optagelsen af Fosfor og Calcium højst, såvel Fosfor som Calcium fremmer kimplanternes etablering. Ved såvellave som høje ph-værdier bliver Fosfor uoptagelig for planterne. Lav ph fremmer tillige optagelse af Aluminium og Mangan, der ved optagelse i stor mængde kan give giftvirkninger. Lav ph fremmer svampeaktiviteten. Høj ph fremmer bakterleaktivlteten. De græsarter, der har størst slidstyrke, engrapgræs og alm. ralgræs og timothe, trives bedst ved ph på ca. 6,5-6,8 på gode jorder. På sandjorder kan ph på ca. 6 accepteres. 2. Jordens fugtighedsgrad For at sikre frøet de bedst mulige spiringsbetingelser må vandforsyningen være lorden, dvs. jorden må have en passende fugtighedsgrad. Intet frø spirer, før det har optaget vand. Spiringen kan hæmmes eller næsten helt hindres ved vandmangel, men følsomheden overfor manglende fugtighed i jorden er i høj grad variabel. Afhængigheden af fugtighed til spiring er korrelleret med frøets form. Tynde og spidse frø og frø med net/ormet overflade er meget føl7 somme overfor vandmangel. Glatte frø fremvise et gradueret krav, de helt store frø har mindre krav, medens de frø, der udskiller planteslim ved vandoptagelsen har mindst krav til vand I jorden. Jo mere afhængige og følsomme frøene er overfor vand til spiring, desto bedre må frøets kontakt med jorden være. Den osmotiske effekt I planten er mindre end den jordnære kontakt Nogle frøarter kan miste spiringsevnen ved at sættes I blød i vand før såning. Dette kan skyldes udvaskning af stoffer, der ellers fremmer spiringsprocesserne. Kimplanterne kan have meget variable følsomhedsgrader overfor tørke i spiringsfasen, nogle kimplanter kan være fuldstændig resistente mod udtørring, Indtil coleoptilen er~ mm lang, hvorefter en tørkeperiode kan forårsage store skader på de samme planter. Hvis frøet eller kimplanten tørres ud, efter at spiringsprocessen er sat i gang, dør frøet eller kimplanten. Af de græsarter, de anvendes til plænebrug, har alm. ralgræs de mest tørketolerante kimplanter og engrapgræs og hvene de mindst tørketolerante. Ovenfor er anført, at vandoptagelse er en nødvendig forudsætning for spiring. Det er imidlertid også sikkert, at vandoptagelse alene ikke er tilstrækkelig til at starte en spiring. Vandoptagelse er en nødvendig, men utilstrækkelig faktor. Man må ikke glemme, at vandafgivelse er et karakteristisk træk ved frøets modning. Denne vandafgivning medfører visse strukturelle ændringer i frøet Vandafgivelse giver større modstand mod extreme situationer, varme, kulde, dehydrering, men 136

18 vandafgivelse er ikke den eneste faktor til forøget modstandsevne. Der opstår også en del biokemiske ændringer, dannelse af og ophobning af reservenæring (fedt, kulhydrater, proteiner, phytiner). Ophobning af disse materialer ændrer sandsynligvis hele stofskiftet. Hvorledes, hvorfor og hvornår de forskellige biokemiske reaktioner indtræder, er meget vanskeligt at forudsige, fordi reaktionerne varierer fra art til art, og det, der kan gælde for en art, gælder måske ikke for en anden art. 3, Jordens gødningsmæssige stand Man kan ikke fremme spiringen ved gødningstilførsel, men man kan fremme kimplanternes vækst umiddelbart efter spiring. Fosfor og Calcium har positiv virkning på kimplantevæksten. Fosfor findes ganske vist i frøenes oplagsnæring, men fosforreserven bruges i løbet af forholdsvis kort tid, for raigræssets vedkommende i løbet af 4 til 6 uger. Fosformangel og Calciummangel bliver derfor ofte en årsag til dårlig kimplantevækst. Når frøet er spiret, og kimplanten har etableret sig, skal den spæde plante til atstå på egne ben. Kvælstofforsyningen bør derfor også være i orden. Kvælstof i form af Ammonium giver den hurtigste kimplanteetablering, selvom de ældre planter måske hellere vil have kvælstof som nitrat. Blandingsgødninger i form af N.P.K.-gødninger kan, hvis doseringen er for stor, virke spirehæmmende. 5-6 kg pr. 100 m 2 er en passende dosering, når det tilføres i forbindelse med græssåning. 4, Jordens porøsitet Spiring hæmmes meget ofte af tæt sammenklasket jord, en situation der især er almindelig ved anvendelse af vandingsudstyr og kunstig vanding umiddelbart efter såning. Vanddråberne kan slemme jorden sammen, så der efter vandingsophør fremkommer en tør og tæt skorpe, der virker spirehæmmende. Spinkle og spæde kimplanter kan ligge næsten kvalte under denne tørre skorpe uden mulighed for at kunne spire. Den manglende fremspiring skyldes næsten altid, at den kompakte skorpe hindrer luftens og iltens adgang til det spirende frø. Den samme situation opstår, hvis græsfrøet sås i en periode, hvor jorden er fugtig. Holder man jorden eller skorpen konstant fugtig, kan man ligeledes hæmme spiringen, fordi der ikke bliver tilstrækkelig ilt til at starte spiringsprocesserne. På planeret jord med enkeltkornstruktur vil øgning i jordens volumenvægt formindske kimplanteetableringen. På jord med krummestruktur vil kimplanteetablering være bedre end på jord med enkeltkornstruktur, selvom jordens volumenvægt er nøjagtig den samme. Når der findes en vis porøsitet i jordens overflade, vil kimplanteetableringen blive større. I jorder med krummestruktur er porerne større end i jord med enkeltkornstruktur, og kimplantens rødder har lettere ved at trænge ned i jorden. På kompakt jord spirer og etablerer græsserne sig bedre end bælgplanterne (tokimbladede). Efterhånden som porestørreisen aftager, formindskes jordens luftindhold og specielt jordens iltindhold. I den atmosfæriske luft er sammensætningen: 78,08 % kvælstof 20,95 % ilt 0,94 % ædle luftarter 0,03 % kuldioxyd Jordluftens sammensætning er afhængig af den biologiske aktivitet og mulighed for luftfornyelse. Under gode respirationsforhold med respiratorisk kvotient ca. 1 vil det volumetriske indhold af ilt og kuldioksyd summere til21 %. Under dårlige respirationsforhold og under forhold med anaerobisk respiration vil dette ikke være tilfældet. Her kommer luftens iltindhold meget let under det kritiske som er ca. 4-6 %. I vækstperioden kan røddernes iltforbrug være 3-6 liter pr. m 2 pr. døgn. Jordens iltforbrug varierer afhængig af type, vandindhold og indhold af omsætteligt organisk materiale fra 2-11 liter pr. døgn. Summen af røddernes og jordens iltforbrug kan være 5-15 liter pr. døgn. Kimplanteetablering I relation til jordoverfladens hårdhed. -,-----'-- ~. c ro Q. E " W <O "O W ~,r~ porøs jord /.o ro"2 10 c hård, kompakt jord ---~~ «--~'-'C:-~--~~~--~~...J IO '00 Antal frø saet på jordoverfladen I 137

19 ::l~., ~~ ~ 2.0 ~ E :,::; 1.3 E X E ø" 2 ~ 1. m > D a Cl: """""x..4\<--x ~'1.6 X Val. % C02 ~><1.5 -x 1.7 O ~_L_--,'c:-----cL-_:';;----: E E <li 40 D.o ~ D D a Cl: 20 O I gcm Plval. 'Io) Rodvækstens afhængighed af kufdioxyd i jorden. Roddybdens afhængighed af volumenvægt og porevofumen. Jordluftens iltindhold er nær grundvandet meget lavl, og indholdet af Methan er meget højt især på bevokset jord. Foruden at medvirke ved åndingsprocesserne er ilt også nødvendig ved optagelse af de forskellige næringsstoffer. Både ved anjonabsorptionen og katjonabsorptionen. Optagelse af næring synes atvære konstant ned til 10 % ilt i jordluften. De enkelte joner synes at have følgende reaktion på iltkoncentration K > N > P > Mg > Ca Stort iltindhold fremmer optagelse af P-K-Ca-N i de fleste græsser. Enkelte græsarter som f.eks. timothe og hvene og enårig rapgræs synes kun at have ringe krav til luft i jorden, medens f.eks. engrapgræs har store krav. Over.dreven jordbehandling, der giver sig udslag i et vækstlag med enkeltkornstruktur, bør derfor undgås, dvs. atfræsning med hurtiggående fræser bør foretages med al mulig forbehold. Når jordbehandlingen er afsluttet, bør der være en porøsitet i jorden på %, heraf bør grovporerumfanget være ca. 15 %. En vis målestok for jordens porøsitet har man ivolumenvægten. Denne bør ikke være over 1,5 kg pr. liter jord, hvilket på normaljord vil svare til en porøsitet på ca. 45 %. Bliver rumvægten for stor, formindskes røddernes gennemtrængningsevne. 5. Temperatur og lysets indflydelse på spiringen Man har i over 100 år vidst, at lyset havde indflydelse på spiringsprocesserne, man har lige så længe vidst, at temperaturen også havde indflydelse på spiringsprocesserne. I løbet af denne periode har man endvidere konstateret, at lyset fremmer spiringen hos nogle frøarter, men hæl mer spiringen hos andre frøarter. Lysets indflydelse findes at variere med vækstbetingelserne, herunder bl.a. temperaturen, frøets modningsgrad, jordens reaktionstal og flere andre faktorer. Lysets indflydelse er begrænset til den del, der ligger mellem nm, hvilket vil sige fra rødt til infrarødt lys. Når frø der har optaget vand, udsættes for rødt lys (ca. 630 nm), sker der en omdannelse af Phytochromet, og frøet begynder at spire. Hvis frøet imidlertid udsættes for infrarødt lys (730 nm) og for blåt lys, vil frøet ikke spire. Lysprocesserne er reversible. Pigment i frøskallen menes at styre den fotosensitive spiring af frøet. Forskellen i spiringspåvirkning mellem rødt og infrarødt lys kan måske være årsag til, at græs- 138

20 frøet spirer dårligt under træer og buske. Bladhanget kan absorbere det røde lys og lade det infrarøde spirehæmmende lys passere. Visse frøarter, især engrapgræs, spirer bedst i fuldt lys. Spiringsprocessen er tillige styret af vandoptagelsen i frøet og af temperaturen. En kortvarig temperaturstigning på 10-20'C, når frøet samtidig holdes i mørke. Engrapgræsfrø spirer ikke, når frøet holdes ved konstant temperatur. Frø, som i naturen bringes op til overfladen i jord, som i flere år ikke har været under kultur, spirer, når det udsættes for lysets påvirkning. Græsfrø under træer bør sås i perioder, når der ikke er løv på træerne. Græsfrø begynder ikke at spire, før temperaturen kommer op på ca. 6-7'C. De extreme temperaturer, der ofte findes i jordoverfladen, kan ligeledes være med til at hæmme spiringen og kimplanternes vækst. Kimplanter fra de allermindste græsfrø, hvene og rapgræsserne, er naturligvis særligt udsatte. Den optimale temperatur for græsvækst ligger mellem 20-25'C. Vækstraten aftager stærkt under 10'C, og over 25'C og standser ved ca. 30'C. Visse lokale økotyper afviger dog fra disse temperaturforhold. Sydlige økotyper har større vækstrate ved lav temperatur end nordlige økotyper. Når temperaturen er høj og nedbøren lav, vil gødningstilførsel forårsage nedgang i mængden af afklippet græs. Nedgangen er afhængig af græsarten. Fysiske barrierer ved spiring Når et frø spirer, er der et vist sammenspil mellem frøet og dets omgivelser, således at en komplex serie af kemiske reaktioner startes og vedligeholdes med det resultat, at embryo udvikles og vokser til et bestemt punkt, hvor det beskyttende lag gennembrydes, og en kimplante udvikles. Avnerne omkring frøet kan påvirke frøets spiring på mange måder, de kan hæmme optagelse af vand og ilt, de kan rent mekanisk hæmme embryoen i udvikling og kan fungere som et lysfilter. Ved at fjerne avnerne kan spiringen måske påvirkes i gunstig retning. Hindring af vandpassage En af de mest almindelige spirehæmmende effekter fra avnerne er deres evne til at hindre vandindtrængning i frøet, eller frøets optagelse af vand. Herved forbliver frøet "hårdt frø«, som nok har spiringsevne, men ikke spirer. Hindring af luftpassage Alle de luftarter, der er forbundet med ånding og stofskifte, bl.a. Ethylen, må passere gennem avnerne til og fra embryo. Ved hæmning af iltpassagen til embryo kan spiringen i høj grad hæmmes. Ved at fjerne avnerne omkring frøet lettes ilttilgangen, og spiringen fremmes. Stor åndingsaktivitet i Aleuroncellerne, iltning af Ph enoler og udvikling af planteslim omkring frøet kan undertiden og under visse forhold være med til at hæmme ilttilgangen og dermed hæmme spiringen. Lyseffekten Avnerne påvirker lysets adgang til embryo og kan derved påvirke frøets spiring, men ikke hæmme spiringen. Spirehæmmende stoffer Alle plantedele, inclusive rødder, stængler, blade, blomster, frugter og frø indeholder eller kan udskille spirehæmmende stoffer. Der findes mange naturlige kemikalier i planterne, som kan virke spirehæmmende og forhale væksten af nyspirede planter, men den rolle, de forskellige kemikalier spiller, er ukendt. De spirehæmmende stoffer er simple organiske molekyler med lav molekylevægt, nogle er meget flygtige, som f.eks. Cyanbrinte, ammoniak og Ethylen. Andre stoffer, forskellige Aldehyder, Alkaloider m.fl. er naturligt forekommende stoffer, der kan være spirehæmmende. Stofferne er ikke specifikke, dette betyder, at et stof fra en plante kan hæmme spiringen af flere andre planters frø. Spirehæmmende stoffer kan undertiden være spirefremmende på andre planters frø. Allelopathy I frøblandingerer konkurrencespørgsmålet stadig et uløst problem. Ved sammensætning af græsarter til en frøblanding tager man hensyn til biotiske faktorer som jordbund, klima, formålet med græsplænen osv. Det er dog stadigvæk et spørgsmål, hvorledes de græsarter og -sorter, som vi tvinger sammen i en frøblanding, influerer på hinanden. Konkurrencen mellem planterne betragtes ofte som en ren mekanisk foreteelse, hvor den stærke fortrænger den svage. Formodentlig spiller også udskillelsen af visse sekreter fra rødderne samt opbygningen af en bestemt mikroflore en vis rolle. Allerede fra 1832 har man haft mistanke om, at 139