OBM9799 Munke Mølle, etape 2. Odense sogn, Odense herred, tidl. Odense amt.

Transkript

1 OBM9799 Munke Mølle, etape 2. Odense sogn, Odense herred, tidl. Odense amt. - Forundersøgelse forud for boligbyggeri på Klosterbakken Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr.494, 2015

2 Indledning.s.3 Udgravningens forhistorie...s.3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver...s.3 Landskabet s.5 Udgravningens data.s.6 Udgravningens metode s.6 Dataliste.s.6 Litteraturliste s.7 Tidstavle s.8 Forside: Odense Elektricitetsværk. Foto: Elstrand

3 Indledning Bygherrerapport for forundersøgelsen forud for opførelsen af boliger ved Klosterbakken i Odense. Undersøgelsen, samt efterbearbejdningen er jf. Museumslovens 26 og 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001), finansieret af bygherre, Arkitektgruppen. Ved forundersøgelsen blev der registreret spor fra opførelse og nedrivning af Odenses første elektricitetsværk. Der blev ikke registreret middelalderlige kulturlag, men møllekanalens forløb i området blev klarlagt. nuværende terræn. Det kunne således ikke udelukkes, at arealet kunne rumme fortidsminder, der i så fald ville være omfattet af Museumsloven og på den baggrund valgte bygherre at få området forundersøgt. Fig. 1. Den røde stjerne markerer placeringen af byggeriet. Bemærk at byggeriet er placeret umiddelbart syd for Skt. Knuds Udgravningens hovedresultater og perspektiver Ved forundersøgelsen kunne det konstateres at der ikke var bevarede middelalderkulturlag på arealet. Området var kraftigt forstyrret at en parkeringskælder Forud for planlagt byggeri ved Arkitektgruppen blev der lavet en forundersøgelse på arealet nord for trans- som blev anlagt efter elektricitetsværket nedlægges i 1950 erne. formatorstationen. Forundersøgelsen endte dog ud i en overvågning, da det ikke var muligt at lave brugbare Under parkeringskælderens dæk var der bevarede en del spor efter Odenses første elektricitetsværk som søgegrøfter. blev opført i Direkte under dækket lå et fint flise- Udgravningens forhistorie Arealet er beliggende inden for et udpeget kulturarvsareal, som omfatter det ældste Odense. Det berørte område ligger for størstedelen i Odense Ådal, idet områdets sydvestlige del udgør en del af holmen med den tidligere Munkemølle, som var en af landets ældste vandmøller. Arealet skønnes at være præget af tykke sedimenter dels natur- dels kulturskabte jf. tidligere undersøgelser, hvor der blev påtruffet aflejringer med spor af menneskelig aktivitet ned til 6 m under terræn. En del af disse vil dog være fjernet af Munkemølles bygninger, men da aflejringerne er tykke, kunne der være væsentlige kulturlag tilbage i et eller andet omfang under Fig. 2. Ved de røde pile ses nedrammede fyrretræspæle, som har været en del af den bærende konstruktion i elektricitetsværket. Foto: Odense 3

4 gulv, ligesom dele af de gamle mure var bevaret. Der var over hele arealet bevarede fyrretræsstolper, som havde været anvendt til pilotering i det fugtige areal. Under der meget omrodede lag - i en dybde af ca. 130 cm under det nedbrudte kælderdæk - ses et meget fedtet, møddingslignende lag med røde teglbrokker og enkelte tagtegl munke/nonneformat. Laget er formentligt eftermiddelalderligt. Alle lagene vurderes at være redeponerede opfyldslag. Dvs. stedet har formentlig ikke været brugt som losseplads, men fylden er bragt dertil som et led i opfyldningen af åen eller brinksikring. I kote 3,2 kunne der første gang konstateres undergrund i form af moræneaflejringer. Det var dog først i kote 2,2 at den gamle møllekanal klart kunne registreres. Der var ingen spor efter bolværk eller lignende konstruktioner. Kanalen kunne konstateres ved opfyld bestående af omrodede lag med glas, tegl i form af moderne gule sten og munkestensbrokker samt jernfragmenter. I fylden lå desuden en lædersko. Skoen er formentligt en herresko (str. 43) med præget sål. Stempel i sål antyder at skoen stammer fra Amerika. Skoens hæl er flækket hvilket formentligt er grunden til at den er blevet kasseret. Fund fra detektorafsøgninger: Alle fund er løsfund. Gråbrændt keramik af typen fynsk sortgods. 1 stjert af uglaseret rødbrændt keramik. 1 stjert af rødbrændt keramik, indvendigt og udvendigt glaseret. Fig. 3. Patentflaske af klart glas. Fra bryggeriet Carlsminde i Nyborg. Foto: Odense Bys Museer. Betonklods hvori piloteringspæle stadig ses indlejret. Foto: Odense Bys Museer. De øvre lag i området tolkes som omrodede lag i forbindelse med nedrivningen af elværket. Der blev i disse lag fundet en patentflaske fra Carlsminde i Nyborg i en dybde af 100 cm under det nedbrudte kælderdæk. Lædersko fra fyld i Møllekanalen. Skoen svarer til en størrelse 43 og er formentligt en herresko. En prægning i sålen antyder at skoen er lavet i Amerika. Foto: Odense Bys Museer. 4

5 relevant at følge udviklingen i området. Landskabet Fig. 5. Møllekanalen ses bagerst i billedet som mørkt omrodet fyldjord. Forrest i billedet ses moræneleret, som er naturligt aflejrede istidslag. Foto: Odense Bys Museer. 1 sideskår af rødbrændt karamik, indvandtigt og udvendigt glaseret og udvendigt dekoreret med hornbemaling. 1 randskår af rødbrændt keramik, indvendigt glaseret. 1 endestykke af en mellemfodsknogle fra ko. Knoglen er overskåret. 3 skår af klart vinduesglas, hvoraf et er angrebet af glaspest. Smelteklumper af bly. Uidentificerbart metal skrot. 1 metalskive. 1 blyprob. 1 messingknap. 1 metalknap. 1 metalnitte. 1 bronzestang. Ved forundersøgelsens slutning stod det klart, at videre arkæologisk undersøgelse på arealet ikke var nødvendigt. Det arkæologiske arbejde på stedet anses derfor som afsluttet. Med hensyn til spørgsmål omkring en eventuel mølledæmning eller andre konstruktioner i forbindelse med mølleanlægget, er det naturligvis Anlægsarbejdet er placeret delvist over en banke, der deler Odense Å i to. Den nordlige forgrening har ledt forbi Munke Mølle og været brugt som drivkraft til møllens hjul. Mens den sydlige har ledt det overskydende vand syd om banken og mølleanlægget. Banken er naturligt dannet, og består for størstedelens vedkommende af postglaciale ferskvandsaflejringer. På Braun og Hogenbergs prospekt fra 1593 fremtræder banken som ubebygget, og området har været ubebygget lige indtil midten af 1800-tallet. Den nordlige forgrening af åen, møllekanalen (i dag Filosofgangen-Klosterbakken), blev fyldt op i 1906 i forbindelse med nedrivningen af den gamle vandmølle. Ved hjælp af historiske kort kan man se, at Munke Mølle har ligget på dette sted lige fra 1500-tallet og indtil den sidste møllebygning blev nedrevet i starten af 1900-tallet. På det ældste kort fra 1593, er banken i åen ikke bebygget, men henligger som et ubrugt areal, dog anes på kortet en vej over banken, der går fra nord mod syd over Nonnebakken. På et kort fra 1838 er området stadig ubebygget og henstår som et slags engareal. Fig. 7. Odenses Elektricitetsværk. Lønborg

6 Det er sandsynligt, at vejen over banken er ældre end kortet fra 1593, siden der indtil engang i 1200-tallet lå et benediktinernonnekloster syd for åen (derefter flyttet til Dalum), og endnu ældre er trelleborganlægget Nonnebakken (fra anden halvdel af 900-tallet), på hvis grund klostret senere blev bygget. Om der har været færdsel over banken før dette tidspunkt synes oplagt, men er ikke påvist. Bankens toppunkt ligger omkring kote 6-7, og har en flad aflang form orienteret vest-øst. I anden halvdel af 1800-tallet tager industrialiseringen for alvor fart i Odense, og Munke Mølles Klædefabrik blev oprettet syd for Munkemøllestræde. I 1906 nedlægges den gamle vandmølle og møllekanalen fyldes som nævnt op. Efterfølgende opføres byens første offentlige elektricitetsværk på grunden. Udgravningens data Bygherre på sagen er Arkitektgruppen, Hollufgård, Hollufgårds Allé 12, 5220 Odense SØ ved René Rode Andersen. I den indledende sagsgang har Creo Arkitekterne A/S optrådt på bygherres vegne v. Ricki Estdahl. Projektleder på pladsen: Kjeld Andersen fra Arkitektgruppen. Arkæologiske myndigheder er Kulturstyrelsen, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, samt Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C. Sidstnævnte har varetaget udgravningen, og al original dokumentation, samt beretning vil blive opbevaret her. Sagen har Odense Bys Museers journalnummer OBM 9799_etape 2 og Kulturstyrelsens journalnummer /OBM Fig. 8. Forsøg på at lave søgehuller mislykkedes på grund af indtrængende vand. Foto: Odense Bys Museer. Dataliste 19. november 2014: Museet kontaktes af Ricki Estdahl fra Creo Arkitekter A/S vedr. en forundersøgelse af byggegrunden på Klosterbakken. 25. november 2015: Museet fremsender resultatet af en arkivalsk kontrol og anbefaler en forundersøgelse. 25. november 2015: Bygherre anmoder og budget og tidsplan. 26. november 2015: Museet anmoder om anlægsarbejdets samlede udgifter. Udgravningens metode Til en start blev der anlagt to mindre søgefelter. Disse blev gravet af en gravemaskine med en skovl med tænder. Det viste sig dog hurtigt at der var for meget vand i de omgivende jordlag til at disse kunne graves til undergrund. Felterne blev beskrevet, fotodokumenteret og indmålt. I stedet blev udgravningen af arealet fulgt af en arkæolog, som har fotodokumenteret og indmålt relevante oplysninger. 26. november 2015: Budget sendes til godkendelse hos Kulturstyrelsen. 27. november 2014: Bygherre oplyser at de på daværende tidspunkt ikke ønsker at oplyse om projektets samlede omkostninger. 2. december 2014: Bygherre anmoder om en plan over de områder som museet ønsker at undersøge. 3. december 2014: Museet fremsender plan over undersøgelsesområder til bygherre. 3. december 2014: Det aftales mellem museum og 6

7 bygherre at parkeringskælder kan nedbrydes før den arkæologiske forundersøgelse. 10. december 2014: Museet kontaktes af René Rode Andersen fra Arkitektgruppen ang. en prøvegravning af arealet på Klosterbakken. 11. december 2014: Museet oplyser at der allerede er bedt om budget og tidsplan ved Ricki Estdahl. 18. december 2014: Budgettet godkendes af Kulturstyrelsen og fremsendes efterfølgende til bygherre v. Ricki Estdahl. 19. januar 2015: Møde mellem Museet v. Maria Lauridsen, Creo Arkitekter v. Ricki Estdahl, Arkitektgruppen v. Rene Rode Andersen og entreprenør v.? 19. januar 2015: Budgettet fremsendes til godkendelse ved bygherre v. Rene Rode Andersen med et notat om at bygherre sørger for maskinkraft og at denne post dermed ikke aktiveres i budget. 19. januar Bygherre v. Rene Rode Andersen fremsender Geoteknisk rapport til museet. 21. januar 2015: Med baggrund i den geotekniske rapport bliver det aftalt at sekantvæggen kan etableres uden arkæologisk overvågning. 30. juni 2015: Museet orienterer Kjeld Andersen om at der vil være en arkæolog der vil gå til og fra pladsen fra den. 6. juli. 30. juni 2015: Kjeld Andersen giver besked om at der vil være en maskine tilstede, hvis der skal graves søgehuller. 9. juli 2015: Kjeld Andersen spørger indtil forsikringsansvar på detektorfolk. 9. juli 2015: Museet undersøger dette, og da der er uklare regler stoppes detektorafsøgningerne på byggepladsen. 28. juli 2015: Arealet frigives. Litteraturliste Christensen, Anemette S. & Per. Kr. Madsen: Middelalderbyen Odense, forlaget Centrum Trap, J. P.: Danmark, Odense Amt bind V, I, København januar 2015: Bygherre v. Rene Rode Andersen oplyser at de ønsker at stå for udgifter til eventuelle vinterforanstaltning samt sørge for en gravekasse, hvis det bliver nødvendigt. 23. januar 2015: Museet godkender dette. 26. januar 2015: Bygherre v. Rene Rode Andersen godkender budgettet. 9. april 2015: Museet modtager tidsplan over byggeriet fra Kjeld Andersen. 17, juni 2015: Pr. telefon aftaler museet med Kjeld Andersen at der kan komme detektorfolk ind på pladsen efter arbejdstid. 19. juni 2015: Kjeld Andersen sender retningslinjer vedr. detektorfolkene på pladsen til museet som videresender til detektorfolkene. 20. juni 2015: Området afsøges med detektor. 7

8 Tidstavle 8