Klassik. Videnskaben tager et stort opsving i denne periode med nye erkendelser af verdens sammenhæng og med en række

Transkript

1 Klassik Tidsmæssig afgrænsning Den klassiske stilperiode afgrænses til årene 1750-c Imidlertid er der opbrud fra barokken allerede omkring år Perioden kulminerer i årene c med Haydn, Mozart og Beethoven som de tre store wienerklassiske komponister. Omkring 1815 opstår nye idealer. Begyndelsen af Mozarts Sonate i D-dur viser kontraster, der står ganske tæt. Generel karakteristik Spirerne til den nye stil kan man finde allerede omkring 1720 i den franske style galant, galant stil, der søger det enkle i melodikken, i en regelmæssig fraseopbygning og en ukompliceret harmonik. Som regel er musikken underholdende og har ikke et dybere indhold eller budskab. Musikken er let, elegant og ukompliceret, som et samtidigt rokokomaleri. Det er indlysende, at dette er et opbrud fra barokken. Barokkens fortspinnung brydes op i kortere og mere overskuelige fraser og periodens polyfoni og komplicerede harmonik forlades. Den galante stil svarer til oplysningstidens idealer. Tidens herskende åndsretning er rationalismen, en tro på menneskets intelligens og sunde fornuft. Man beskæftiger sig med menneskets jordiske og sociale vilkår og gør oprør mod religiøse og verdslige autoriteter. Videnskaben tager et stort opsving i denne periode med nye erkendelser af verdens sammenhæng og med en række

2 praktiske opfindelser, der til syvende og sidst fører til industrialiseringen. Der lægges vægt på folkeoplysning og popularisering af kunst og videnskab, bl. a. med udsendelsen Encyklopædien, det store omfattende leksikon, i Frankrig i årene Rationalismen forbeholder sig ret til kritik af autoriteter, kirkelige såvel som verdslige. Dermed sættes en politisk gæringsproces i gang, der i sidste ende fører til den franske revolution i Som en reaktion mod rationalismen opstår den følsomme stil, Empfindsamkeit. I musikken finder man den hos komponister som f. eks. Carl Philip Emanuel Bach ( ), Johan Sebastian Bachs næstældste søn. Musikken bliver indtrængende, fantasifuld og dramatisk. Det kulminerer i 1770'erne hvor vi samtidig i litteraturen har Sturm und Drang (lidenskabernes storm og trængsel) med værker som Goethes Den unge Werthers lidelser. Den samtidige kunstretning inden for billedkunst og arkitektur, klassicismen, dyrker idealer fra den klassiske græske oldtid med enkelhed og klarhed i opbygningen, enkle facader og klare linier. Det kan sammenlignes med temaernes og formens klarhed i musikken.

3 Le Faux pas hedder dette maleri af Antoine Watteau ( ). Hun er snublet og han hjælper hende op. Musée du Louvre Paris. Watteau er med sin graciøse og lette stil blandt de tidligste rokoko malere. Billedet viser både galant stil og en høj grad af følsomhed. Følelser Der er egentlig kun få faste formtyper i klassikken. Dog skal det ikke ses som udtryk for en kunstnerisk begrænsning eller fastlåsthed, for hver eneste sats har sit individuelle særkende og udfylder formen med sit særlige udtryk. Netop denne balance mellem form og indhold, mellem følelser og fornuft er med til at gøre musikken klassisk, almengyldig.

4 Man kan se det som en sammensmeltning af galant stil og følsom stil, af det rationelle og det følelsesmæssige. Kontraster I klassikken bliver kontraster i musikken brugt på en ny måde. Man kan beskrive det som 'de største kontraster inden for de snævreste rammer'. Det fremgår tydeligt af nodeeksemplet fra Mozarts sonate i D-dur: To takter i forte, treklange i oktaver. Dernæst to takter i piano, trinvist og harmoniseret. Baroktidens kontraster var over længere stræk. En 'affekt' fastholdes som regel gennem en hel sats. Formverden De foretrukne former i klassikken er sonateform, rondo, ABA-form, variationsform (se Form). Sonateformen er dog den eneste af formerne, der først udvikles i klassikken. Symfonien finder sin firesatsede form (hurtig-langsommenuet-hurtig) og solokoncerten finder sin tresatsede form (hurtig-langsom-hurtig). Den klassiske musiks temadannelser er med til at gøre musikken almengyldig. I overgangstidens musik begynder der at opstå temadannelser (se Tema) som brud på fortspinnungsstrømmen. Disse temadannelser er imidlertid så anonyme i deres karakter, at man knap kan huske dem bagefter. I den senere klassik sker der en påvirkning fra folkemusikken, således at temaerne i langt højere grad får deres specielle karakter. De bliver særegne, genkendelige, lette at opfatte og huske. Mange temaer fra Mozarts hånd behøver man blot at antyde, så kan alle huske fortsættelsen. Interessen for folkemusik falder sammen med tidens vågnende interesse for det historiske og det folkelige. Tonalitet og harmonik

5 Klassikken overtager dur-mol systemet (funktionsharmonik). Generelt dyrkes en enklere harmonik end i barokken. Harmoniske og tonale spidsfindigheder gemmes til specielle steder. Generalbassen forsvinder omkring år Kontrapunkt Generelt interesserer kontrapunkt ikke klassikerne, men alligevel: Haydn har i sine kvartetter opus 20 fra 1772 næsten demonstrativt slutsatser, der er indviklede fugaer. I senere værker bruger Haydn dog mest motivisk imitation. Mozart bliver i begyndelsen af 1780'erne optaget af J. S. Bachs musik, idet han lærer ham at kende ved selskabelig musiceren hos baron von Swieten. Det kommer til at præge hans musik, f. eks. bruger han kontrapunktiske teknikker i sidste sats af Jupitersymfonien og på nogle afgørende steder i syngespillet Tryllefløjten. Også Beethoven bliver optaget af kontrapunktiske teknikker i sine sene værker. Rytme, takt og metrik Idet fortspinnunug 'går af mode' forsvinder også den pågående og vedvarende puls. Metrikken finder ind i enkle og regelmæssige mønstre. Både Mozart, Haydn og især Beethoven eksperimenterer dog med metrik og rytme. Instrumenter Stort set overtager klassikken baroktidens instrumenter. Symfoniorkesterets besætning udvides efterhånden til to fløjter, to oboer, to klarinetter (klarinetten kommer nemlig ind i varmen!), to fagotter, to horn, to trompeter, undertiden basuner, violiner (1. og 2. ), bratscher, celloer og kontrabasser. Det at skrive symfonisk får en helt ny betydning, først ved hoffet i Mannheim med bl.a. Johan Stamitz, senere med de tre store wienerklassiske mestre. Hammerklaveret udvikles og kommer til at fordrive cembalo

6 og klavikord. Sokrates' død er malet af J.- L. David i The Metropolitan Museum of Art, New York. David tilhører klassicismen, der dyrker den græske oldtids enkelhed og klarhed i formen. Genrer De vigtigste genrer er symfoni, koncert, sonate, kammermusik (ikke mindst strygekvartet), opera, kantate, oratorium, messe. Komponister C. Ph. Emanuel Bach ( ) Johan Stamitz ( ) Cristoph Willibald Gluck ( ) Joseph Haydn ( ) Johan Christian Bach ( ) Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Luigi Cherubini ( ) Ludwig van Beethoven ( ). Beethoven overskrid klassiske stil i sine sene værker.