Referat af borgermøde den 2. marts 2011, Nykøbing F. - Nykøbing F. Hallen (Hæfte 3)

Transkript

1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 2. marts 2011, Nykøbing F. - Nykøbing F. Hallen (Hæfte 3) Indledning Der var ca. 160 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl til ca Før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for deltagerne at tale med repræsentanter fra Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets nuværende stade og indhold. Der var meget stor interesse for denne mulighed. Første del af mødet var oplæg fra Martin Munk Hansen og Iben Marcus-Møller med gennemgang af det overordnede projekt, det lokale forløb, støj samt projektets perspektiver og økonomiske rentabilitet. Efter pausen var der debat i ca. 55 minutter. Mødeleder var journalist Kurt Strand. Martin Munk Hansen sluttede af og opfordrede deltagerne til at henvende sig til Banedanmark på mail, telefon eller brev med synspunkter til projektet. Han fortalte om den videre proces, som er Offentlig høring indtil 10. april Høringsnotat medio august Endelig miljøredegørelse og oplæg til politisk beslutning ultimo 2011 Anlægsarbejde tidligst fra 14/ 15 Ibrugtagning af Femern Bælt forbindelsen 2020 Martin Munk Hansen opfordrede til brug af det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor projektet i detaljer kan ses.

2 Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Rækkefølgen er redigeret, således at de enkelte spørgsmål, kommentarer og svar er rubriceret i forhold til nogle overordnede temaer. Støj Ronni Poulsen, Guldnældevænget Grundejerforening Der er opgivet 64 db både ved 160 km/t og ved 200 km/t. Kan I sige noget mere specifikt om det? Højden på støjværnet: Ved os er togskinnerne ca. 1½ meter over terrænet. Passer det så, at støjværnet kommer 3½ meter op? Kommer støjen an på godstogenes længde? Er der forskel på, om godstogene er 500 meter eller 800 meter? Det er godstogene, der er dimensionerende for støjudbredelsen - det er overvejende godstogene, der har betydning. Derfor har det ikke den store betydning, om persontogene kører 160 eller 200 km/t. Vi har regnet med støjskærme 2 meter over skinneoverkant. Så set fra jer vil det være ca. 3½ meter. Den samlede længde og hastigheden på togene er nogle af forudsætningerne for vores støjberegninger. Klaus Sarka, Nykøbing F. Hvornår mener man, et hus er støjbelastet? Jeg bor på Smalbyvej nr. 3, og det er meget åbent terræn. Jeg har boet der i 25 år mens der har kørt godstog. Når vi sidder på terrassen, og der kommer et godstog, kan vi i hvert tilfælde ikke snakke sammen. Vi har 2 kriterier. Det ene er den gennemsnitlige støj, dag-, aften-, natværdien, på 64 db. Den svarer til en beregning, hvor alle tog kører forbi. Desuden har vi en grænseværdi på 85 db, maksimalværdien, som gælder, når det enkelte tog passerer. Dét, der i største grad udløser støjdæmpning, enten støjskærme eller facadeisolering, er gennemsnitsværdien på 64 db. Kurt Strand, ordstyrer Tager man højde for, hvis der er en terrasse, der ligger tæt op ad banen? Klaus V. Larsen Vores beregninger tager højde for forskellige meteorologiske forhold, bl.a. vindretninger. De steder, hvor der kun tilbydes facadeisolering, tages der kun hensyn til det indendørs støjniveau. Michael Nielsen, Nykøbing F. Godstogene vil larme meget indtil Det er mig en gåde, at man ikke kan stille krav, ligesom man f.eks. kan til lastbiler. Hvorfor kan man ikke sige, at nu skal godstogenes

3 bremser skiftes, og de må maks støje et rimeligt niveau så man ikke skal leve med det i 10 år. Hvorfor har de 10 år til at leve op til kravet? Det hænger sammen med, at der på europæisk plan er ca eksisterende godsvogne, som skal have et nyt bremsesystem. Det er regler, der skal gennemføres på EU-plan. Siden 2006 er alle nye godsvogne blevet udstyret med nye bremser. Men det er kun en mindre del af samtlige godsvogne, der har nye bremser, som gør, at hjulene ikke bliver slidt, og dermed ikke støjer så meget. Branchen har fået frist indtil 2012 til at udvikle de nye bremsesystemer. Så fra 2012 kan man forvente et større pres på branchen. Vi har regnet med Om det bliver før, ved vi ikke. Da det ligger ud i fremtiden, har vi ikke taget det ind i vores støjberegninger. Så vi har regnet med godstog, der støjer mere, end de faktisk vil i fremtiden. Birte Vedstesen, Nykøbing F. Stiger antallet af rangeringer på stationsterrænet i Nykøbing F. (jf. at godstransport forventes stærkt forøget?) Er et rangerende tog et kørende tog? Rangeringer forgår primært om natten og har et højt støjniveau. Hvorledes er rangering indregnet i støjniveauet? Vi regner ikke med, at Nykøbing F. vil være den store destination eller udgangspunkt for godstog. Næsten al godstrafik vil passere igennem. Så rangering vil ikke ændre sig ved dette projekt. Der vil stadig være rangering i forbindelse med passagertogsstrafik. Kim Winther Jensen, Guldborgsunds Byråd Har I afsat ekstra penge til at forebygge støjgener det optager folk meget. Der er afsat nogle penge nu til støjværn, og snart bliver det virkelighed. Og så er der måske behov for at lave noget ekstra støjværn. Er det med i jeres beregninger? Vi har ikke afsat en bestemt pose penge til at lave støjbeskyttelse. Vi laver støjbeskyttelse, som er nødvendig for at følge de retningslinjer, som gælder her i landet. Hvis det sidenhen viser sig, at vi har regnet forkert eller noget andet og det bliver nødvendigt at gøre noget mere - så hører det med i projektet. Vi har ikke en pose penge i projektet til at gyde olie over vandene senere hen. Vi følger de retningslinjer, der er hverken mere eller mindre. Ronni Poulsen, Guldnældevænget Grundejerforening Der er lavet en skrivebordsudregning på støjmålingerne. Laver man efterfølgende, når det kommer til at køre, en rigtig støjmåling med de rigtige db-målinger. Og er der evt. penge til at udbedre støjgenerne efterfølgende? De støjberegninger, vi har lavet, er dokumenteret i sådan en grad, at de vil danne grundlag for den støjdæmpning, der bliver udført. I de støjberegninger, vi har lavet, er vi gået ret langt ned i detaljer. Vores støjkort viser det generelle billede. Men derudover har vi lavet beregninger på hver enkelt husfacade og på hver enkelt etage på det enkelte hus. Så vi er langt fremme i grundlaget for støjdæmpningen. I den videre proces kan der f.eks. ske dét, at banen bliver rykket nogle få meter eller blive løftet eller sænket lidt nogle forskellige steder. De steder laver vi genberegninger for at få et helt nøjagtigt grundlag.

4 Godstrafik Jesper Mortensen, Nordbyen I jeres indlæg sagde I meget om, at projektet har stor betydning for persontrafikken mellem landsdelene. Er det jeres hensigt at flytte godstrafikken fra Fyn og sydover hertil for at gøre plads til persontrafikken mellem landsdelene? Er det hovedformålet? Hovedformålet mht. godstrafik er at skabe hurtigere og mere bekvem godstrafik - og bedre kapacitet for godstrafikken igennem Europa. Der har så den sideeffekt, at vi får forbedrede muligheder for passagertrafikken mellem landsdelene. Hans Christian Lollike, Bangsebro Storstrømsbroen bibeholdes med 1 spor. Har den enkeltsporede strækning ingen betydning? Kan trafikken med godstog på Storstrømsbroen afvikles i dagtimerne, eller er det nødvendigt at flytte godstogene til nattetimerne med den forventede trafikafvikling. Man kan afvikle 2 godstog i timen hver vej hele døgnet igennem. Så den nødvendige godstrafik kan afvikles, når den kommer. Der sker ingen forskydelse til nattetimerne. Hans Christian Lollike, Bangsebro Vil det så sige, at vi ikke får godstog om natten? Hvis godsoperatørerne vil køre om natten, så kører de om natten. Det er et frit erhverv. Hvis togene f.eks. kører fra Stockholm til Napoli, vil der være steder, hvor de kører om dagen og steder, hvor de kører om natten. Normalt er der flest tog om dagen, men det er operatørerne, der bestemmer det. Vibrationer Jesper Mortensen, Nordbyen Kan vi få beregninger på vibrationer på husene langs strækningen udleveret? Der er lavet beregninger, der viser vibrationsniveauet i den afstand, husene ligger. Beregningerne er lavet ud fra forudsætninger om, hvilken type hus det drejer sig om ud fra BBR-registret. Skriv adressen til os, så kan du få det. Birte Vedstesen, Nykøbing F. Hvilket firma har foretaget beregningerne? Det rådgivende firma Rambøll. Ekspropriation Erik Herskind, Tingsted Forsamlingsgård

5 Beboelsesdelen af Tingsted Forsamlingsgård skal eksproprieres pga. vibrationer over grænseværdien. Vi bor 15 meter fra banelegemet, og der har huset ligget i 125 år. Hvis man kun eksproprierer vores boligdel, falder huset sammen. Der er meget lang tidshorisont, som godt kan komme til at påvirke indtægtsgrundlaget for en forsamlingsgård, som lejer 5 år ud i fremtiden. Desuden kan det betyde noget for forretningen, at der skal køre 5 ¼ tog forbi i timen. Hvordan håndteres værdier? Iben Marcus-Møller, Banedanmark Når vibrationer kommer over et vist niveau, er det ubekvemt at bo der. Derfor eksproprierer vi huse over en vis grænseværdi. Man må godt arbejde der vi eksproprierer ikke erhvervsvirksomheder over grænseværdien. Indtil nu har vi jeres forsamlingshus inde i kategorien som erhvervsvirksomhed. Boligen vil blive eksproprieret efter de gældende regler. Kurt Strand, ordstyrer Hvis det bliver helt umuligt at holde møder eller konfirmation søndag eftermiddag med godstog, der kører forbi udenfor. Hvad så? Iben Marcus-Møller, Banedanmark Det kan man sige til ekspropriationskommissionen, når de kommer. Så kan de tage stilling til, om dét, at vi eksproprierer noget af huset, kan betinge en fuld ekspropriation. Det sker jo først efter 2020, når Femern Bælt kyst-kyst er færdig. Så du kan roligt fortsætte med at lave kontrakter. Michael Nielsen, Nykøbing F. Hvordan har I tænkt jer at gennemføre ekspropriationerne? Har man tænkt sig at tage hensyn, så det er muligt at sælge, når det passer ejerne? Fristerne er afhængige af, hvor lang tid vi får til at gennemføre projektet. Men der plejer at være fornuftige tidsfrister. Hvis man skal eksproprieres, og man har særlige årsager til at skulle fraflytte huset, er der en mulighed for, at man kan få det forlods overtaget. Så kan man henvende sig til os og få ekspropriationskommissionen ud tidligere. Det forudsætter, at man selv henvender sig, og at der foreligger en social begivenhed. Nielsen, Bangsebrovej 10 og Kello Strange, Smalbyvej 15, Nykøbing F Hvornår forventes det, at ekspropriationerne begynder, og hvornår forventes det, at de er afsluttet? Iben Marcus-Møller, Banedanmark Vi forventer, at de kan starte i 14/ 15. Afslutningen afhænger af, hvor hurtigt man går frem langs banen. Og for nogle vil den egentlige ekspropriation kunne ske i 20. Diana Jørgensen, Bangsebro Ekspropriationerne vil ske mellem 15 og 20. Det er 6 år, hvor man ikke ved, hvornår. Hvornår får vi lige præcis at vide, hvornår ekspropriationen sker for os? Iben Marcus-Møller, Banedanmark

6 I 14/ 15 vil der være en linjegennemgang, hvor ekspropriationskommissionen er ude at se på hele linjen. Og da vil man fastlægge en tidsrækkefølge. Martin Pokrywiecki, Smalbyvej, Nykøbing F Min nabos grund er under ekspropriering. Det er min ikke. For 4 år siden fik vi tilbudt at få dækket halvdelen af vores udgifter til støjreducering. Nu vil I dække det hele. Hvis jeg skal udskifte mit tag allerede om 2-3 år, vil I så dække det, hvis mit hus ikke er under ekspropriering? Det vil vi vende tilbage til dig omkring. Værdiforringelse Stefan Jensen, Bangsebrovej, Nykøbing F. I Grundløsning 2 vil jeg komme til at bo i første række. Vil der være nogen kompensation? Der er ikke hjemmel til at give kompensation, hvis man ikke får taget noget af ejendommen. Hvis man får taget noget af ejendommen, kan man forelægge sit ønske om kompensation for ekspropriationskommissionen. Så får man af og til forhøjet erstatning ud af det. Men generelt udløser det ikke kompensation, hvis man får en forøget gene eller forringet sin udsigt. Men den støj, der kommer, skal vi selvfølgelig afhjælpe efter de regler, der er. Mie Malmskov, Toreby Vi har stald lige ud til banen. Noget af det tager I fra os. En del bliver stående, og dér har vi grise. Med de tog, der kommer til at køre, bliver det voldsomt for grisene. Jeg ved ikke præcis, hvordan grise har det med støj. Hvis vi eksproprierer noget af din stald, og du vil lide et produktionstab, må du fremføre det for ekspropriationskommissionen. Men du skal kunne sandsynliggøre, at du lider et tab ved det. Beregningsgrundlag Ronni Poulsen, Guldnældevænget Grundejerforening Hvad hvis togene bliver længere, og man ikke har indregnet det? Vi har taget udgangspunkt i de prognoser, der er i det, man kan se i krystalkuglen i forhold til væksten i godstrafikken. Så vi har regnet på den sikre side i forhold til de toglængder, der er. Derudover har vi ikke taget højde for, at støjen fra godstogene bliver reduceret ganske betragteligt op til 10 db for selve godstogene, og det betyder rigtig meget i det samlede støjbillede. Så vores beregninger er robuste i forhold til den udvikling, vi kan forudse. Vi har lavet et meget solidt og konservativt dimensioneringsgrundlag. Derudover skal vi - her og andre steder i landet - hvert 5. år lave en kortlægning af støj fra veje (her er kommunerne involveret) og banen. Her skal vi finde ud af, om der er grundlag for yderligere tiltag.

7 Arne Johan Andersen, Kjærstrup Gods Jeg forstår, at det er antal godstog, specielt om natten, der er afgørende for støjbelastningen fra banen. I et høringssvar fra Trafikstyrelsen i april 2010 regner man med 40 godstog i døgnet i hver retning. I det materiale, I har lagt ud på websiden om forudsætninger for trafikken, er det ca togmeter pr. årsmiddeldøgn, som ligger til grund for beregningerne. I bilag 1 i undersøgelsen for Natura2000, er der togmeter pr. årsmiddeldøgn for godstog. Det er noget rod jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvilke forudsætninger I lægger til grund. Hvorfor er der forskel på beregningerne? Og hvorfor er beregningerne, I har valgt at bruge, ca. halvdelen af det, der er kapaciteten på banen og specielt meget lav belastning om natten, som er dyrt støjmæssigt? Hvem kontrollerer, at I bruger retfærdige forudsætninger? I kan ikke bare vælge forudsætninger helt, som I vil, og så få støjen til at blive, så den passerer fint rundt om husene? Kan vi overhovedet stole på jeres støjberegninger? Det er nogle fine kurver, der er på kortene, men hvad er realiteten? Støjberegningerne med Natura2000-områder var de første beregninger, vi lavede, inden trafikgrundlaget var lagt fast. I forhold til Natura2000-områderne skulle vi bruge nogle foreløbige støjberegninger. Derfor er de baseret på meter pr. døgn, og beregningerne er lavet på et mere simpelt grundlag. Det grundlag, vi bruger nu, kan der ikke være så meget tvivl om. Det kan findes på vores hjemmeside, og det er pindet ud i temmelig mange detaljer, som man kan se i det forudsætningsnotat, der er lavet. Der er skrevet baggrunden for antal togmeter, hastigheden for togene osv. Så dér vil man kunne finde det grundlag, vi regner på. Det er rigtigt, at de godstog, vi regner med, er baseret på prognoser, der ligger til grund for Femern Bælt forbindelsen. Dvs. at det driftsoplæg, vi bruger, svarer til det driftsoplæg, som Femern Bælt anvender i deres beregninger på den faste forbindelse. Så også dér er der sammenhæng. Og hvem kontrollerer vores målinger? Det gør Miljøstyrelsen de er inde over. Det er Miljøstyrelsens grænseværdier, vi anvender i forhold til vores beregninger. Kan vi stole på dem? Ja! Målingerne kan selvfølgelig ikke omsættes til det, man hører. Derfor er det svært at forholde sig direkte til grænseværdierne. Men det er beregninger, som er testet og dokumenteret ved målinger. Arne Johan Andersen, Kjærstrup Gods Er det så rigtigt forstået, at den kapacitet, I viser os, er ca. halvdelen af den kapacitet, banen har i fuld udnyttelse? Hvis vi siger 20 år fra nu med massevis af godstog, kan vi køre dobbelt så mange tog, som I har regnet på for støjen?

8 Den samlede kapacitet på Femern Bælt forbindelsen er 96 tog i døgnet. Vi regner med op til 78 tog i døgnet - fordelt over ugens dage: 60 tog i døgnet. Så det er ca. 2/3 af det antal tog, der kan køre. Toglængden vil også kunne øges. Så det er mellem halvdelen og 2/3 af den samlede kapacitet, der er regnet på. Og så har vi ikke forbedringen fra godstogenes bremser regnet ind. Det er rigtigt, at vi ikke har udfyldt hele den kapacitetsmæssige ramme, der er 2 godstog pr. time, hver vej. Men det er mere end halvdelen, vi har lagt ind i regnestykkerne. Og det er, som prognoserne siger, hvad vi kan forvente. Dertil kommer, at den evt. øgning af godstrafikken, der kommer senere hen, vil blive mere end modsvaret af, at godstogenes støjudsendelse vil blive væsentligt mindre de kommende år. Det er en kvalitet, som svarer til, at der bliver sat en støjskærm op langs alle banestrækninger. Æstetik Michael Nielsen, Nykøbing F. Den støjskærm, man ser på billedet, skæmmer mit øje. Er det, hvad man tænker at sætte op gennem bymidten? Hvad med glasskærm? Rent kriminalpræventivt vil det være optimalt. Rent designmæssigt er der ikke gjort det store ved dén skærm. Det er primært en skitse. Vi satser på, at det vil være en lodret skærm med profiler, som på billedet. Der vil være mulighed for, at rækkerne kunne være transparente, skærmene kunne være gennemsigtige, og det vil være muligt at lave beplantning på ydersiden af skærmen. Alt det skal der arbejdes videre med. Linjeføring Finn Larsen, Home Erhverv Det ligger mig på sinde, at vi får den optimale, bedste løsning. Løsningen med 250 km/t er fravalgt pga. afkastberegning. Jeg går ud fra, at der i anlægsudgiften er indregnet en ny bro over Farø, og at der i beregningen på løsning 1 og 2 ikke er lagt udgifter ind til erstatning af Storstrømsbroen. Hvad er afkastet på løsningen med 250 km/t, hvis I piller udgiften til broforbindelsen over Farø ud af beregningen? Der er en Storstrømsbro i dag, men ikke nogen jernbanebro over Farø. Derfor skal vi ikke i grundløsningerne lægge en pris ind på en bro, der er der. Det giver ingen mening at pille en nødvendig investering ud. Samfundsøkonomien på projektet som helhed har man regnet på tidligere i forbindelse med hele Femern Bælt. Så vi har gjort det på den rigtige måde. Finn Larsen, Home Erhverv Hvad er restlevetiden for Storstrømsbroen? Det ser vi løbende på. Hvad den er lige i dag, kan jeg ikke svare på her og nu, og det afhænger af den vedligeholdelse der foretages.

9 Niels J. Rasmussen, lokomotivfører Om få år skal hele vejbanen på Storstrømsbroen renoveres. Hvorfor lægger man ikke i stedet et nyt spor på broen og bruger resten på gang- og cykelsti? Det kan den ikke holde til. Den er ikke bygget til det. Dorthe Stibolt Jensen, Bangsebro Kan et trinbræt komme på tale i Bangsebro? Det er et godt spørgsmål. Og vi får det meget tit fra lokaliteter, hvor banen går igennem: Hvor kunne det være skønt, hvis vi kunne få et stop her. Det er imidlertid sådan, at nogle vil have fordel af et stop. Men alle dem, der ikke skal af det pågældende sted, har ulempe, fordi de får længere rejsetid. Derfor skal der være en balance i dem, der har glæde af og ulempe af en station. Uden at jeg har studeret det i detaljer, må jeg nok konstatere, at et trinbræt i Bangsebro næppe vil leve op til en test, der viser flere fordele end ulemper. Natur Bente Strand, Bangsebro Der er mange rådyr ved Bangsebro Skov og Systofte Skov. Jeg bor tæt op ad banen og ser jævnligt trafikdræbte dyr. Er der planer om en korridor mellem Bangsebro og Systofte Skov? Der skal fældes kvm. løvskov, der skal genplantes. Jeg synes, at skovområderne bliver udhulet. Klaus V. Jensen, Banedanmark Der er en del skov, som skal fældes. Vi genplanter i forholdes 2:1 i forhold til dét, der bliver fældet - helst i området, hvor vi fælder skov. I Systofte / Bangsebro bliver der etableret to faunapassager, hvor Tingsted Å går under banen. Den ene etableres i forbindelse med den omfartsvej, der er planlagt i området. Der bliver banketter på begge sider af vandløbet. Dyrene følger typisk vandløbene og spredes med vandløbene - derfor lægger vi faunapassagerne de steder. Anders Boesen, Nørre Alslev Er det rigtigt, at fredskov skal plantes 2:1, og er arealerne, hvor der skal plantes, udpeget? Klaus V. Jensen, Banedanmark Ja, der skal plantes 2:1 og vi har ikke udpeget arealerne, hvor der skal genplantes skov endnu. Det er en proces, der vil ske sammen med Naturstyrelsen senere i projektet. Der er enkelte steder i rapporterne peget på mulige arealer, men de er ikke lagt endeligt fast. Kulturminder Bente Strand, Bangsebro

10 Der har været mange ledvogterhuse i Bangsebro, som bliver revet ned. Så der forsvinder nogle kulturminder. Kan man tænke sig, at de bliver bevaret selvom de ikke er fredede? Det er jo et stykke danmarkshistorie, der forsvinder. Måske kunne man sende nogle ledvogterhuse på Frilandsmuseet? Klaus V. Jensen, Banedanmark Bygninger, der er over 50 år gamle, kan vi ikke bare fjerne. Her skal Kulturarvstyrelsen ind og vurdere, om der skal rejses en fredningssag. Vi er forpligtet til at orientere Kulturarvstyrelsen. Men man må konstatere, at hvis det er nødvendigt at fjerne dem, for at vi kan bygge banen, så kan de ikke blive liggende. Vi har bestemt ikke noget imod at få et af dem sat op på Frilandsmuseet eller et lokalt tilsvarende museum. Fordele og ulemper Hans Christian Lollike, Bangsebro Jeg kan ikke få øje på de lokale fordele. Det her projekt støjforurener Falster og øger pendlingen til Fyn i stedet for til Falster. Det er trist. Har I overset noget ved 160 kmløsningen, som er godt for de lokale forhold? Også ved 160 km-løsningen får du lokale fordele, hvis du er pendler. Hans Christian Lollike, Bangsebro I småtingsafdelingen efter min smag. Ja, det er en smagssag. Men andre gange, når vi skal ud og jage 20 minutters forbedret rejsetid, koster det milliarder. Når der er et stort antal mennesker, der flytter sig, betyder det noget. Henrik Larsen, pendlertalsmand for pendlerne fra øerne Vi hilser de forbedringer, projektet vil give, meget velkomne. 20 minutter hver vej er rigtig, rigtig vigtigt for os. Og kan vi få mere, vil vi selvfølgelig gerne have det. Ikke en 250 km-bane, for den vil flytte stationen væk fra Nykøbing det kan vi ikke være interesserede i. Så vi støtter projektet. Det er væsentligt aht. at kunne deltage i byens kulturliv og foreningsliv, at man kan nå hjem til tiden. Valg af løsning Torben Drejer, Bangsebro Hvad vil Banedanmark indstille til regeringen km/t eller 200 km/t? Vi indstiller ikke noget. Vi prøver at afdække fordele og ulemper og omkostninger, så godt vi kan så politikerne får et grundlag at tage en kvalificeret beslutning på. Kurt Strand, ordstyrer

11 Hvad er jeres erfaring hvis I lægger det frem som her, hvad vælger politikerne så? Det er der ikke noget generelt billede af. Der indgår andre elementer i den politiske beslutning end dem, vi belyser. Og de har lige så stor valør som dem, vi arbejder med.