Landbrugets arealanvendelse i et varmere klima
|
|
- Marcus Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landbrugets arealanvendelse i et varmere klima Dansk landbrug kan indrette sig på et gunstigt klima for planteproduktion, men store variationer i klimaet fra år til år vil være vanskelige at håndtere. Varmekrævende planter vil trives, og udbytterne vil stige for afgrøder som vokser hele vækstsæsonen. Grænser for dyrkningsegnethed for afgrøder vil rykke nordpå i Europa. Landbruget kan i 24 formentlig med fordel dyrke kernemajs, sojabønner og solsikke, mens vindyrkning fortsat vil være begrænset til sydvendte skråninger Landbruget og dets arealanvendelse påvirkes direkte og indirekte af klimaændringerne. Direkte, fordi øget CO2 koncentration i luften og et varmere klima har effekt på udbytterne af landbrugsafgrøderne. Den indirekte påvirkning ligger i klimaets indvirkning på jordens frugtbarhed, forekomst af plantesygdomme og skadedyr, samt afgrødernes behov for gødning og vanding. Fremtidens vejrudsigt byder på temperaturstigninger og dermed en længere vækstsæson, fordi lyset om foråret og efteråret kan udnyttes bedre. Frem for alt ventes en større variation i klimaet fra år til år, og inden for det enkelte år. Vi kan forvente flere tørkeperioder og mere kraftig eller langvarig regn. Nedbøren øges især i efteråret og om vinteren, hvor der desuden sjældent vil være hård frost. Grundvandstanden kan stige i lavtliggende områder. Landbruget må indrette sig på et varmere og dermed gunstigt klima for planteproduktion, men det vil være en udfordring at håndtere de store variationer fra år til år. Klimaet påvirker udbytterne De stigende temperaturer og den længere vækstsæson er især gunstige for varmekrævende afgrøder og afgrøder som gror hele vækstsæsonen, f.eks. græs (se fig. 1). Majs er en varmeelskende plante. Gennem de seneste 15 år er produktionen af majsensilage til foder steget betydeligt (se fig. 2). Dyrkningssikkerheden for majs er øget og landmændene opnår efterhånden et højere tørstofindhold i majskolberne, hovedsageligt som følge af længere og varmere somre. Samtidig viser figur 2 at produktionen af roer, som tidligere var en vigtig foderafgrøde, er gået tilbage i samme takt som majsdyrkningen er gået frem. Det er mere arbejdskrævende for landmanden at arbejde med foderroer end at producere majsensilage, og det har medvirket til at majsen foretrækkes. Roer er dog også en afgrøde, som har haft stor udbyttemæssig gavn af de seneste års lange vækstsæsoner med milde efterår /1/. Selv om stigende temperaturer og øget CO2 indhold i luften generelt virker positivt 2 Vinterhvede Vårbyg Græs 15 Udbytteændring (%) Kirsten Schelde Christen Duus Børgesen Jørgen E. Olesen på afgrødeproduktionen, kan klimaændringerne i nogle afgrøder medføre udbyttefald. Kornafgrøder som f.eks. vinterhvede kan ikke forventes at fortsætte de stigninger i udbytterne /2/ som har fundet sted i de seneste 34 år. Modelbaserede forudsigelser om nedgang i danske hvedeudbytter /3/hænger bl.a. sammen med at vækstsæsonen starter tidligt og driver hvedeafgrøden for hurtigt frem mod modning. Når afgrødens vækstperiode afkortes bliver der kortere tid til aktiv vækst og tørstofproduktion og dermed lavere udbytter. Figur 1 viser også en forventet nedgang i udbyttet for vårbyg og vinterhvede som følge af stigende temperaturer. For vårbygs vedkommende kan landmanden delvist kompensere for temperaturstigningen ved at så afgrøden tidligere i foråret og dermed sikre vårbyggen en rimelig kernefyldnings- og modningsfase. Derfor er der kun moderate udbytteeffekter af øget temperatur på udbytte i vårbyg (se fig. 1). Vinterhveden kan ikke på samme måde sikres bedre vækstforhold; den etableres allerede i efteråret og udvikler sig hurtigt videre så snart foråret sætter ind. I alle tilfælde er der gevinster at hente ved at udvikle og vælge kornsorter, der egner sig bedre til det varmere klima. Grænserne for hvor hvedeproduktion er mulig og rentabel vil flytte sig. Vi beregnede Temperaturændring (oc) Figur 1. Modelberegnet ændring i gennemsnitsudbytte i tre landbrugsafgrøder ved ændringer i middeltemperatur for en lerjord I Danmark. Figuren stammer fra /2/. 16. årgang nr. 4, novembeer
2 Landbrug i det varmere klima ændringer i vinterhvedeudbytter på europæisk plan ved hjælp af en simpel udbyttemodel for vinterhvede dyrket på lerjord (boks 1) og klimascenarier for årene 22 og 24. Der er benyttet resultater af seks forskellige regionale klimamodeller (boks 2). Resultaterne ses i figur 3, der viser de nuværende udbytteniveauer (baseline) samt hvorvidt modellerne forudsiger en sikker udbyttestigning eller fald i forhold til baseline for årene 22 og 24. Hvor alle seks klimamodeller viser den samme tendens, stigende eller faldende hvedeudbytte, er resultatet i figuren anført som sikkert. Vi har markeret områder hvor modelforudsigelserne går i forskellig retning som usikker ud ha Foderroer Majs til opfodring Figur 2. Udviklingen i landbrugsareal dyrket med henholdsvis foderroer og majs til opfodring (ensilagemajs) i perioden Kilde: Danmarks Statistik. Figur 3. Beregnet udbytte for vinterhvede på lerjord i dag (baseline; øverst) og tendenser for udbytter i årene 22 og 24 (nederst). Kortene er baseret på klimascenarier genereret af seks forskellige klimamodeller. Grøn: Sikker udbyttestigning forudsagt af alle seks klimamodeller. Rød: Sikkert udbyttefald forudsagt af alle seks modeller. Gul: Modellernes forudsigelser er ikke entydige. 142 Vand & Jord
3 Landbrug i det varmere klima Figur 4. Solsikke kan fremover blive en attraktiv afgrøde, når varmere klima og nye sorter med tidligere modning gør det muligt at opnå et højere udbytte end i dag. Solsikken er eftertragtet på grund af dens høje indhold af linolsyre; en mættet fedtsyre egnet som madolie. vikling. Figur 3 bekræfter tendensen med faldende vinterhvede udbytter i et varmere og tørrere klima: I Sydeuropa forudsiger vores beregninger et sikkert udbyttefald. Til gengæld vil store dele af Nord- og Østeuropa få stigende udbytter. Det skal nævnes, at ingen af de anvendte udbyttemodeller i /3/ og /5/ tager højde for teknologiske fremskridt og for ændret dyrkningspraksis; de er kun drevet af ændringer i klima/3/ og CO2 koncentrationer /5/. Når figur 3 således melder om udbyttefremgang for vinterhvede i Danmark skyldes det, at beregningerne bag figuren tager højde for både temperatur- og CO2 stigninger, hvor stigende CO2 koncentrationer i luften modvirker den negative effekt af temperaturstigninger i hvert fald indenfor tidshorisonten 24. grøden kan nå at modnes helt, se tabel 1. Det såkaldte Huglin temperaturindeks bruges til at angive dyrkningsegnetheden for vin. Beregningerne bygger på fremskrivninger af klimaet, gældende for år 22 og 24, foretaget af seks klimamodeller (boks 2). Vi beregnede hvor og hvornår kravene til dyrkningsegnethed var opfyldt for kernemajs, solsikke og sojabønne, samt for Chardonnay druen. Solsikker og sojabønner har stort set samme varmekrav og vises derfor på samme kort. Vi fandt at grænserne for dyrkningsegnethed vil rykke nordpå i Europa, se fig. 6. Kernemajs vil entydigt være egnet til at dyrke i Danmark i år 24, mens udviklingen er usikker i 22. Den sikre dyrkningszone for sojabønner og solsikke nærmer sig Danmark, men vil ikke nå at dække hele landet indenfor tidshorisonten til 24 (se fig. 6 midt). Udsigterne ser knap så lovende ud for Chardonnay-druen, som ifølge vores beregninger ikke vil være dyrkningsegnet i Danmark indenfor tidshorisonten (se fig. 6 nederst). Vi har valgt at fokusere på Chardonnay druer, som har et relativt lavt varmekrav (17 Huglin enheder, se tab. 1). En vindrue som Syrah har et højere varmekrav på 21 varmeenheder og vil derfor være vanskeligere at dyrke. Vi må dog understrege at alle beregningerne i figur 6 er foretaget ved hjælp af gennemsnitsklima for 64-km2 kvadrater fordelt over Europa. Det betyder at der for alle afgrøder vil være mange lokalområder inden for kvadraterne (sydvendte skråninger og lignende lune hjørner) hvor både Chardonnay druer og de øvrige afgrøder i figur 6 med fordel kan dyrkes. Ændringer i dyrkningspraksis Landbruget kan beskytte jordens frugtbarhed og lagre kulstof i jorden ved en dyrkningspraksis, hvor der er mange flerårige græsmarker eller andre flerårige afgrøder. Efterog mellemafgrøder hjælper med at holde på både kulstof og kvælstof i dyrkningsjorden. Klimaændringerne giver et endnu større behov for at holde fast i kulstof og kvælstof, og dermed øges behovet for grønne marker i så stor del af året som muligt. Højere temperaturer og deraf følgende Dyrkningsegnethed for nye afgrøder Ensilagemajs til kvægfodring har længe været i fremgang (se fig. 2), men også majs der dyrkes til fuldmodne kolber (kernemajs) kan fremover blive mere udbredt. Majskernerne høstes med mejetærsker og kan opbevares frem til fodring som ensilage, i gastæt silo eller i nedtørret form. Tilsvarende kan vi på vore breddegrader forvente bedre dyrkningsforhold for bl.a. olieplanten solsikke (se fig. 4 ), proteinafgrøden sojabønne (se fig. 5) og druer til vinfremstilling. Vi har undersøgt hvordan dyrkningsforholdene for kernemajs, solsikker, sojabønner og Chardonnay druer vil udvikle sig i Europa fra i dag frem til 24. De klimatiske krav til dyrkning af afgrøder sammenfattes i temperaturindeks i form af et antal varmeenheder som dyrkningssæsonen skal opnå for at af- Figur 5. Sojabønne er en bælgplante der i symbiose med knoldbakterier fikserer frit kvælstof fra luften. Sojabønner er proteinrige og velegnede som kvægfoder, men under nuværende klimaforhold opnås i Danmark kun udbytter på omkring 75% af sojaudbytterne i Sydeuropa. I 28-1 dyrkes sojabønner bl.a. i forsøg der skal frembringe dansk produceret sojaråvare som basis for fremstilling af vegetabilske alternativer til mejeriprodukter (sojamælk) /6/. Foto: Henning Thomsen, DJF. 16. årgang nr. 4, novembeer
4 Chardonnay-druer Sojabønner Solsikke Kernemajs Landbrug i det varmere klima Boks 1: Model for hvedeudbytte på lerjord En lineær regressions model der estimerer vinterhvedeudbytter i et fremtidigt klima er udviklet på basis af en database med resultater fra detaljerede simuleringer med afgrødemodellen Daisy /4/. Databasen indeholder beregnet hvedeudbytte og N-udvaskning for mange kombinationer af jordtyper og klimaforhold. Den simple hvedemodel er tidligere anvendt til at beregne hvedeudbytter for forskellige klimascenarier /5/. den. Nye arter af ukrudt vil kunne trives i vores klima, og visse ukrudtsarter vil kunne nå flere generationer per år /2/. Milde vintre betyder at flere skadedyr kan overvintre, og nye arter kan forventes at brede sig til Danmark. Visse skadedyr kan nå at gennemleve flere generationer i løbet af en sæson /2/. Et lunt og fugtigt miljø i markens plantedække som følge af flere perioder med meget nedbør - betyder øgede angreb af skimmel og andre sygdomme der spredes når der er fugtigt. Mildere vintre øger risikoen for at flere sygdomme overvintrer /2/. Alt i alt må vi forudse et større behov for at bekæmpe sygdomme og skadedyr. Arealanvendelsen påvirkes ikke kun af klima Figur 6. Grænser for dyrkningsegnethed i år 22 og 24 for kernemajs (øverst), sojabønne og solsikke (midt) og vin (Chardonnay druen; nederst). Kortene er baseret på klimascenarier frembragt af seks forskellige klimamodeller. Grøn: Områder der er dyrkningsegnede i dag (baseline scenarium). Gul: Områder der entydigt er dyrkningsegnede under klimaændringer. Rød: områder hvor de 6 modellers forudsigelser ikke er entydige. højere fordampning fra markerne, sammenholdt med mindre sommernedbør og flere tørkeperioder, vil øge behovet for vanding og effektiv vandingsstyring. Mange områder vandes i dag, og der kan fremover ventes et større pres på vandressourcer til vanding af afgrøder. Vandregnskaber og nye vandingsmetoder med strategisk delvis udtørring i rodzonen /8/ kan medvirke til mere effektiv udnyttelse af vandressourcerne. Den stigende grundvandstand vil betyde at flere lavtliggende arealer vil blive meget fugtige eller oversvømmet i en større del af året. Landmændene vil formentlig dræne hvor 144 Vand & Jord det kan lade sig gøre og hvor det kan betale sig, men nogle arealer må opgives til landbrugsmæssig produktion. Ukrudt, sygdomme og skadedyr De fleste problemer med sygdomme og skadedyr er knyttet dels til værtsafgrøden, dels til klimaforholdene på marken. Hvis afgrødevalget ændres, ændres karakteren af skadedyrsog ukrudtsproblemer også. Klimaændringer vil påvirke ukrudtsplanters vækst og dermed konkurrencen mellem afgrøde og ukrudt, herbiciders effekt på ukrudtet og herbicidernes nedbrydning i jor- Vi har her skitseret hvordan landbrugets arealanvendelse kan komme til at se ud i et varmere klima når vi kun tager højde for klimaets effekter. Der er mange andre faktorer og usikkerhedsmomenter som betyder meget for den fremtidige arealanvendelse. Landbrugs- og miljøpolitik, nationalt og på EU plan, har stor indflydelse på hvordan landbruget agerer i en foranderlig verden. Arealanvendelsen vil være bestemt af markedsforhold og det relative afkast ved dyrkning af forskellige afgrøder. Samtidig foregår der en løbende strukturændring i landbruget, hvor de enkelte bedrifter bliver større og der bliver færre bedrifter totalt. Den fremtidige indbyrdes fordeling mellem svine-, kvæg- og planteavlsbedrifter betyder meget for hvilke afgrøder vi får at se på markerne. Vi forventer at ændringer i afgrødevalget vil foregå i en løbende autonom proces indenfor landbrugserhvervet. Erkendtlighed Tak til GIS koordinator Mette B. Greve, DJF, for hjælp med at udarbejde kortene i figur 3 og figur 6.
5 Landbrug i det varmere klima Tabel 1. Temperaturindeks til beregning af dyrkningsegnethed for fire afgrøder. Daglige temperaturer over basistemperaturen summeres i den angivne periode til varmenheder. Afgrøden er dyrkningsegnet hvis varmeenhederne overstiger grænseværdien /7/. Afgrøde Sort Indeks Basistemperatur ( C) Periode Grænseværdi Kernemajs (tidlig sort) VE Sojabønne Maple Arrow VE Solsikke Cerflor VE Vindrue Chardonnay Huglin Referencer /1/ Thomsen, JN. og Hansen, AL. 27. Klimaforandringer og sukkermarkedsreform. Sukkerroenyt, 25 (1), Axelborg. /2/ Olesen, JE, Jacobsen, BH, Thorup-Kristensen, K,, Andersson, N., Kudsk, P., Jørgensen, LN., Hansen, LM., Nielsen, BL., Boelt, B. 26. Tilpasning til klimaændringer i landbrug og havebrug. Aarhus Universitet, DJF Markbrug nr /3/ Kristensen, KM., Schelde, K. og Olesen, JE 29. Winter wheat yield response to climatic variability in Denmark. Indsendt til Journal Agricultural Sciences. /4/ Abrahamsen, P. and Hansen, S. 2. Daisy: an open soil-crop-atmosphere system model. Environmental Modelling and Software, 15, /5/ Olesen, JE., Carter, TR., Diaz-Ambrona, CH., Fronzek, S., Heidmann, T., Hickler, T., Holt, T., Minguez, MI., Morales, P., Palutikof, JP., Quiemada, M., Ruiz-Ramos, M., Rubæk, GH., Sau, F., Smith, B. og Sykes, MT. 27. Uncertainties in projected impacts of climate change on European agriculture and terrestrial ecosystems based on scenarios from regional climate models. Climatic Change, 81, /6/ Petersen, J. og Thomsen, IK. 29. Økologisk dyrkning af sojabønner. Aarhus Universitet, DJF Markbrug nr /7/ Carter, TR., Porter, JH. Og Parry, ML Climatic warming and crop potential in Europe: Prospects and uncertainties. Global Environmental Change, 1, /8/ Shahnazari, A, Ahmadi, SH, Lærke, PE, Lui, F, Plauborg, F, Jacobsen, S, Jensen, CR og Andersen, MN 28. Nitrogen dynamics in the soil-plant system under deficit and partial root-zone drying irrigation strategies in potatoes, European Journal of Agronomy, 28, Kirsten Schelde (kirsten.schelde@agrsci.dk) og Christen Børgesen er seniorforskere og Jørgen E. Olesen er forskningsprofessor ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Århus Universitet. Boks 2. Klimascenarier: Det er velkendt at forskellige klimamodeller giverforskellige prædiktioner af klimaændringer; derfor er det vigtigt at basere prognoser for vækstbetingelser på flere modelkombinationer. Her gjorde vi sådan: Fremtidige klimascenarier, beregnet af seks regionale europæiske klimamodeller som hver især var koblet med én af to globale klimamodeller, blev brugt til at justere en stokastisk vejrgenerator. Med de seks forskellige justeringer kunne vejrgeneratoren frembringe i alt 12 dataserier på 5 års europæisk klima som er karakteristisk for henholdsvis 22 og 24 ifølge de seks klimamodeller. Endelig blev klimaet i perioden brugt til at justere vejrgeneratoren ind på nutidsklima, så generatoren også frembragte en dataserie med 5 års nutidsklima, det såkaldte baseline scenarium. Ved beregninger med 5-års dataserierne har vi anvendt medianværdien til at afgøre udfaldet. F.eks. skal kravet til dyrkningsegnethed for kernemajs (tabel 1) være opfyldt i mindst 25 af de 5 år for at en klimamodel kategoriserer kernemajs som dyrkningsegnet i det givne klima (se fig. 6 øverst). De grundlæggende klimascenarier blev beregnet i EU projektet EN- SEMBLES, årgang nr. 4, novembeer
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereGår jorden under? Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa 12. JANUAR 2010 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Temperaturændringer globalt
Læs mereKLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK
KLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK Seniorforsker Ole Bøssing Christensen Danmarks Meteorologiske Institut ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 RESUME Virkningen
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse hvad er det nu lige det er?
13 JANUAR 2010 Integreret plantebeskyttelse hvad er det nu lige det er? Aarhus Universitet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Tematisk Strategi om Bæredygtig Anvendelse af Pesticider 2 Direktiv
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereBIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereFacadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement "Uventileret" hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af de grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav Indhold 8.1 Hvad indeholder felterne?... 2 8.2 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 8.3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 8.3.1 Ombytning
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads
FOA Kampagne og Analyse Maj 2011 Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads FOA har i perioden 29. april- 11. maj 2011 gennemført en undersøgelse om brugen af vikarer via forbundets
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereFOR LIDT VAND OG FOR MEGET:
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereØkonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi
Økonomisk analyse. januar 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Jyder vælger dansk Københavnere økologi Landbrug & Fødevarer har gennemført en analyse
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereEfterafgrøder til markplan 2015
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereOpfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole Skabelon for opfølgning på aftale 2010-12 1. Hvilke udviklingsmål har I arbejdet med i 2010-12? På Gjerlev-Enslev skole og i Børnehuset
Læs mereHalmpotentialet i Danmark
Halmpotentialet i Danmark En geografisk analyse viser halmoverskuddet i Danmark Kasper Jessen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne analyse
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af Jesper Rasmussen Department of Plant and Environmental Sciences Mekanisk ukrudtsbekæmpelse -med hovedvægt på en teoretisk
Læs mereTrin for trin-guide til Fællesskema 2016
Trin for trin-guide til Fællesskema 2016 1. Vigtige ændringer i 2016... 1 2. Oversigt over, hvordan du indsender markkort og Fællesskema... 1 3. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 3 4. Hent resten
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden
Københavns Universitet Institut for Fødevare og ressourceøkonomi / BJ 15. marts 2013 Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden Natur- og
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereDET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?
DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? Jens Larsen, jl@gefion.dk, tlf. 20125522. Hvorfor forventer vi indgreb? Nøgleordene er målene for N-udledning til de kystnære farvande 1 Det er jeres skyld! 3 Citat
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereSammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004.
Sammenligning af i CHR og i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder -------------------------------------------------------------------1
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereGodt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær
26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereMatematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift:
Matematik projekt 4 Eksponentiel udvikling Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009 Underskrift: Teorien bag eksponentiel udvikling er som sådan meget enkel. Den har forskriften: B er vores begndelsesværdi
Læs mereDRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien
I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereDanmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP
Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear
Læs merePlantekuvøse. Sådan ser plantekuvøsen ud.
Plantekuvøse Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, vi har tomater, agurker, peberfrugter osv. i vores drivhuse. Juli og august er vel de største
Læs mereHastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten
Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereLandbrugets strukturudvikling - Hvad kan vi forvente?
Landbrugets strukturudvikling - Hvad kan vi forvente? Stine Hjarnø Jørgensen og William S. Andersen Afdeling for Virksomhedsstrategi og -ledelse shj@landscentret.dk / wis@landscentret.dk Disposition Historisk
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereNATUR OG MILJØ 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 183 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 183 Offentligt DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Direktør Henrik Sandbech NATUR OG MILJØ 2009 AARHUS UNIVERSITET Præsentation af NATUR
Læs mereRealkredittens udlån er godt sikret
NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereKlimaændringer og deres betydning for afgrødevalg
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy
Læs mereGræs til biogas: Business case i Danmark?
Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs-til-biogas II seminar 2/3-2016 på SDU Odense Campus Kurt Hjort-Gregersen, AgroTech, Teknologisk Institut Beklager, men jeg er altså ret pessimistisk ifht.
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs merePotentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU.
Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Linda Christensen, LCH@Transport.D.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.D.dk Andelen, der går og cykler afhængig af rejselængden Rejselængden er
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs merePAROC Stenuld et stensikkert valg
PAROC Stenuld et stensikkert valg Hvorfor sige nej til tryghed, når det nu ikke koster ekstra? Én ting er stensikker I dag er der vist ikke mange, der tvivler på, at den vigtigste årsag til den truende
Læs mereØget leveringssikkerhed i AMU
Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden
Læs mereTTIP Frihandelsaftale med USA bliver en løftestang. Men for hvad? Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 21.
TTIP Frihandelsaftale med USA bliver en løftestang. Men for hvad? Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 21. juni 2016, 05:00 Del: EU og USA skal sætte standarden for verdenshandelen. Ikke
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereVelkommen til LD medlemsmøde
Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 5. november 2014 Hollænderhallen, Dragør Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth Burgaard
Læs mereAlle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.
NOTAT 20. februar 2015 Sagsbehandler: Oprettelse af 0. klasser 2015/16 Dok.nr.: 2015/0005268-1 Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen Ifølge styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål
Læs mereValg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse
Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse Begrundelse for og kommentarer til vedtægtsændringer foreslået af bestyrelsen November 2015 1 Baggrund På den ekstraordinære generalforsamling
Læs mereDigitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Læs mereStigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer
A N A L Y S E Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer Danske Regioners nye analyse viser, at de beskæftigede danskere i stigende grad er villige
Læs mereHar du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.
FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs merePensionsstyrelsens behandling af internationale pensionssager Kvalitetsmåling 2010
Pensionsstyrelsens behandling af internationale pensionssager Pensionsstyrelsens behandling af internationale pensionssager Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København,
Læs mereFå nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image. Bliv ambassadør for Nordic Farming
Få nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image Bliv ambassadør for Nordic Farming Landbrugsdebatten har brug for fakta om landbruget Det overordnede formål med Nordic
Læs mere