Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget Mødedato: Tirsdag den 07. april 2015 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) Jens Bertram (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Gitte Kondrup (A) Bente Borg Donkin (F) Duygu A. Ngotho (A) Deltagere: Fraværende: Lisbeth Læssøe Bente Borg Donkin Pejsestuen, Plejehjemmet Montebello Rundvisning på Plejehjemmet kl forud for udvalgsmødet. Forventet sluttidspunkt: kl Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Borgerrådgiverens opgaver og virksomhed - orientering Ændring i Sundhedsloven i forhold behandling for stofmisbrug - orientering Samarbejdet om et fælles sundhedshus Midlertidig udlejning af ældreboliger på Olaf Rudesvej Nyt plejehjem i Hornbæk - ny model for pleje og byggeri Godkendelse af fælles høringssvar vedrørende ændringer i Hospitals- og Psykiatriplan Godkendelse af timepriser på fritvalgsområdet Studietur til Edinburgh - programforslag Godkendelse af regnskab 2014 for Fonden vedr. Fælleslegat Indledende drøftelse - Budget Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt...41 Bilagsliste...42

2 Socialudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27540 Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Afbud fra Bente Borg Donkin (F) og Lisbeth Læssøe (C) pga. af ferie. Dagsordenen godkendt.

3 Socialudvalget Mødedato Side Borgerrådgiverens opgaver og virksomhed - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/11117 Socialudvalget Årsberetning borgerrådgiver 2013/2014 Centre og sager juni-dec pdf Indledning/Baggrund Borgerrådgiverens hovedfunktioner at vejlede borgerne overfor kommunen, at behandle klager over kommunens sagsbehandling, og at medvirke til, at kommunen yder god borgerservice, Borgerrådgiveren afgav årsberetning for perioden juni 2013 juni 2014 i august Der var i den periode indgået 266 borgerhenvendelser og klager, svarende til en stigning på 35 %. De vigtigste klagetemaer var: Lang sagsbehandlingstid og svartid Opfølgning/Inddragelse og Sagsoplysning Begrundelse Vejledning Borgerrådgiver Peter Korsgaard deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Nedenfor er en gennemgang med tal og forklarende punkter for borgerrådgiveren virksomhed i halvåret 1. juni-31. december 2014, herunder antal borgerhenvendelser og klager - i perioden 160 samt henvendelsernes indhold. Der er i bilagene vedlagt oversigter over fordelingen af sager på centre, klagetemaer og lovområder. 1. Klagetemaer Borgerrådgiveren. Halvårsrapportering. Juni-december 2014 Sager fordelt på klagetemaer Juni-december 2014 Juni -december 2013 Rådgivning Lang svartid/sagsbehandlingstid 20 25

4 Socialudvalget Mødedato Side 4 Afgørelse og vilkår Opfølgning/Sagsoplysning Sagsbehandlingsfejl Betjening af borgerne 13 7 Vejledning Andet Digital tilgængelighed 6 Anke/Klagevejledning 5 6 Begrundelse 5 15 God Forvaltningsskik Ovenstående tabel viser i første kolonne antallet af henvendelser og klager i halvåret junidecember 2014 i alt fordelt på klagetemaer. Til sammenligning er i anden kolonne angivet tallene for henvendelser og klager i perioden juni-december 2013 ligeledes fordelt på klagetemaer Hovedtendenser i henvendelserne Af væsentlige positive tendenser kan fremhæves, at antallet af klager over afgørelsers begrundelser er faldet markant i perioden. De dominerende klagetemaer er fortsat lang sagsbehandlingstid og klager om utilstrækkelig opfølgning/sagsoplysning. Der er relative stigninger i antallet af klager over sagsbehandlingsfejl og borgerbetjening. Så der er fortsat grund til at have fokus på mulighederne for at forbedre og optimere sagsbehandlingen. I det følgende gennemgås udviklingen i forhold til de vigtigste klagetemaer med de mest markante ændringer nævnt først: 1.2. Begrundelser Der er et markant fald i antallet af klager over utilstrækkelige eller uforståelige begrundelser. Der må ses som et tydeligt tegn på, at begrundelserne er blevet bedre og mere konkrete. Borgerne kan fortsat være utilfredse med afgørelsens resultat, men de er bedre i stand til at forstå præmisserne for begrundelsen Rådgivning Der er en klar stigning i antallet af henvendelser, hvor borgerne ønsker rådgivning og hjælp af borgerrådgiveren, men ikke ønsker at klage. Henvendelserne vedrører meget forskelligartede emner, og hjælpen består typisk i

5 Socialudvalget Mødedato Side 5 rådgivning om, hvorvidt borgerne kan være berettiget til en ydelse og henvisning til den myndighed eller forvaltningsdel, de kan kontakte Lang sagsbehandlingstid Lang sagsbehandlingstid er fortsat den hyppigste klageårsag set i forhold til det samlede antal henvendelser, uanset at der ikke er tale om en stigning af klageantallet. Det er særligt i sager om stillingtagen til varigt forsørgelsesgrundlag, at borgerne giver udtryk for frustration over lang sagsbehandlingstid Opfølgning/Sagsoplysning Det er positivt, at der har været et relativt fald i antallet af klager af denne art. Det kunne være et tegn på, at der er mere fokus på at inddrage borgerne Sagsbehandlingsfejl Her er der en relativ stigning i antallet af klager. Sagerne har vedrørt simple sagsbehandlingsfejl i form af skrivefejl og breve sendt til forkert adressat, men også større sagsbehandlingsfejl som fejlagtig opkrævning af gældsbeløb Borgerbetjening I klager, hvor borgerne oplever, at de ikke har fået en professionel behandling eller betjening, er der en relativ stigning. Borgerne har givet udtryk for, at de er blevet talt hårdt eller nedladende til og ikke er blevet respektfuldt behandlet Digital tilgængelighed Denne kategori er ny og er oprettet for at belyse udviklingen i relation til borgernes opfattelse af digitaliseringen i kommunen og de digitale selvbetjeningsløsninger. Typisk er det ældre borgere og pårørende til ældre borgere, der klager over vanskeligheder ved at forstå og bruge de digitale muligheder. Selvom der gøres en stor indsats fra kommunens side blandt andet via vejledning og de digitale guider - så giver sagerne et billede af, at der fortsat er brug for hjælp til denne borgergruppe, i forhold til brugen af IT og anvendelse af kommunens selvbetjeningsløsninger. 2. Lovområder

6 Socialudvalget Mødedato Side 6 Grafen viser fordelingen af sager og henvendelser på lovområder i perioden juni-december Det er sagerne på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, der dominerer. På det beskæftigelsesmæssige område er det som tidligere især sager om varigt forsørgelsesbehov, fleksjob og sager om kontanthjælp, der fylder. På servicelovens område er det især sager om hjælp - herunder bostøtte/botilbud - til personer med nedsat psykisk funktionsevne, sager om særlig støtte til børn samt sager om hjælp, herunder hjemmehjælp, til ældre. Der er mærkbart færre sager om sygedagpenge, hvilket kan have sammenhæng med lovændringer, der fra 1. juli 2014 sikrede, at personer, der var i fare for at miste sygedagpengene på grund af tidsbegrænsningen, blev sikret et forsørgelsesgrundlag. Der er ligeledes kommet mærkbart færre sager om aktivering, hvilket kan tyde på en større tilfredshed med sagsbehandlingen på dette område hos borgerne. Der er kommet klart færre klager på folkeskolelovens område. Der er kommet flere sager om hjælp efter integrationsloven, det har blandt andet drejet sig om hjælp i forbindelse med klager over etableringsydelse ved flytning i egen bolig. 3. Opfølgning 3.1. Svartider Der er sket en uddybning/præcisering af svartiderne for fleksjob og revalidering på hjemmesiden. Det er nu forklaret, at indhentelse af lægelige oplysninger eller iværksættelse af praktisk afprøvning af arbejdsevnen kan være med til at forlænge sagsbehandlingstiden udover de angivne frister på 3 måneder. 4. Andre generelle aktiviteter i perioden

7 Socialudvalget Mødedato Side 7 Borgerrådgiveren har i efteråret blandt andet holdt oplæg om borgerrådgiverfunktionen i boligområdet Tibberupparken og i en fagforeningsklub i 3F. Begge steder har der været en god dialog med de fremmødte. Borgerrådgiveren har desuden deltaget i møder i netværket for borgerrådgivere, både regionalt og på landsplan. Formålet med netværksmøderne er at dygtiggøre sig ved at drøfte aktuelle faglige spørgsmål og at udveksle synspunkter om organisering og udvikling af borgerrådgiverfunktionen og forbedring af borgerservicen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Ingen bemærkninger. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Orientering foretaget.

8 Socialudvalget Mødedato Side Ændring i Sundhedsloven i forhold behandling for stofmisbrug - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3746 Socialudvalget Beskrivelse af Helsingør Rusmiddelcenters tilbud Foketingstidende, godkendt lovforslag vedr. stofbehandling.pdf Substitutionsbehandling.pdf Indledning/Baggrund Folketinget har vedtaget ændring af Sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed. Ændringen trådte i kraft 1. januar Lovændringen handler om, at borgeren har frit valg med hensyn til, hvor han ønsker at komme i behandling for stofmisbrug. Dette betyder, at borgeren, uanset bopæl eller hvor han måtte opholde sig, frit kan vælge, hvor han vil modtage den lægelige stofbehandling. Reglerne er sammenlignelige med dem, der blev indført på alkoholområdet tidligere. Retsgrundlag Lov om ændring af Sundhedsloven og Lov om Autorisation af sundhedspersonaler og om Sundhedsfaglig Virksomhed, vedtaget 19. december Serviceloven 101. Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling 2008 fra Sundhedsstyrelsen. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør vil kendes på forebyggelse og tidlig indsats; dette kan styrkes ved et tillidsbaseret samspil med eksterne samarbejdspartnere. Sagsfremstilling Siden 1. januar har lovændringen givet borgere, der ønsker at modtage den lægelige stofmisbrugsbehandling uden for Helsingør Kommune, mulighed for at søge denne hos Regionen, andre kommuner eller private aktører. Den sociale behandling har allerede frit-valgs status og vil som hovedregel følge med, hvis en borger modtager lægelig stofmisbrugsbehandling uden for Helsingør Kommune. Det pointeres i Sundhedsstyrelsens Vejledning fra 2008, at den lægelige stofmisbrugsbehandling ikke kan stå alene. Substitutionsbehandling er en mindre del af stofmisbrugsbehandlingen. Borgerne modtager medicin, og hvor man tidligere udelukkende tilbød Metadon, har Folketinget besluttet, at præparatet Buprenorfin skal benyttes som første prioritet fremfor Metadon. Såvel den kognitive som den emotionelle funktion hos borgere, som modtager Buprenorfin fremfor Metadon, er betydelig bedre, - også hos borgere som fortsætter stofmisbruget, - Målgruppen for substitutionsbehandling er borgere +25 år. Aktuelt er der ikke er borgere under 25 år, som er i substitutionsbehandling i Helsingør Kommune. Der er 1 borger, som modtager stofmisbrugsbehandling uden for Kommunen. Det skønnes, at der vil være ca. 10 borgere årligt i Helsingør Kommune, som kunne ønske at

9 Socialudvalget Mødedato Side 9 søge stofmisbrugsbehandling uden for kommunen. Helsingør Misbrugscenter vurderer, at den gennerelle årsag til at nogle borgere kunne ønske at skifte til et andet behandlingssted er, at borgerne antager at kunne få et andet medicinsk tilbud ved skiftet. Det forlyder, at nogle behandlingssteder giver højere doser metadon, hvilket kan være med til at tiltrække borgere, men også stigmatisere og fastholde borgere i behandling. Før en behandling igangsættes, skal der finde en lægelig visiterende samtale sted, og der rettes herefter henvendelse til bopælskommunen. Dette sker for at sikre, at en borger ikke modtager behandling to steder. På samme måde skal medicinskemaet overleveres fra kommunen til det nye behandlingssted, før behandling kan igangsættes. Lovændringen gælder ikke borgere, der modtager heroinbehandling, ligesom borgere, der ønsker sig visiteret til døgnbehandling, heller ikke er omfattet af lovændringen. I Helsingør Rusmiddelcenter var der i 2014 indskrevet 73 borgere i substitutions-behandling, og taksten for stofbehandling er i kr. pr døgn, hvilket giver en årstakst på kr. Til sammenligning koster en borger, der modtager behandling på KABS (misbrugsbehandlingssted under Glostrup Kommune, tidligere Københavns Amt) kr. i Når en borger modtager substitutionsbehandling, er det som regel en behandling, der strækker sig over flere år, og for flere er den livslang. Det betyder, at udgiften til borgere, som vælger at modtage stofmisbrugsbehandling uden for Helsingør Kommune, vil være betydelig. I april 2014 indgik Helsingør Rusmiddelcenter i et samarbejde med Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune ønskede at kunne tilbyde deres borgere med misbrugsproblemer et kvalificeret tilbud og valgte på den baggrund at indgå i et samarbejde med Helsingør Kommune. Ved årsskiftet 2014/2015 havde Rusmiddelcentret behandlet 22 borgere fra Fredensborg Kommune. I forhold til den ambulante alkoholbehandling, hvor der ligeledes er frit valg, modtog 93 borgere i 2014 et behandlingstilbud uden for Helsingør, hvilket samlet kostede kr. Behandlingstiden for en borger, som modtager ambulant alkoholbehandling, er op til 12 uger; flere stopper dog før de 12 uger. Det er korte forløb, og det forventes, at borgerne er ædru efter end behandling. Økonomi/Personaleforhold Center for Særlig Social Indsats ved på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange borgere, der eventuelt vil benytte sig af muligheden for at søge lægelig behandling for stofmisbrug uden for Helsingør Kommune. Hvis 10 borgere søger behandling uden for Helsingør Kommune, vil det koste ,00 kr. pr. år. Til sammenligning koster behandling af stofmisbrug for 10 borgere i Helsingør Rusmiddelcenter ,00 kr. pr. år. Et antal på 10 borgere er et lille antal set i forhold til, at Rusmiddelcenteret i 2014 havde 266 borgere i stofmisbrugsbehandling; men udgiften til de ti borgere vil andrage godt ¾ mio. kr., hvilket svarer til knap 2 stillinger. For at optimere behandlingen og samtidigt opnå nogle stordriftsfordele, skal medarbejderne i Rusmiddelcentret kunne arbejde med såvel alkohol- som stofmisbrugsbehandling. Det vil derfor være overordentlig svært at reducere medarbejderstaben. Det kan oplyses, at der i 2014 var indskrevet i alt 252 borgere til alkoholbehandling. Kommunikation/Høring Sagen kræver ingen kommunikation eller høring.

10 Socialudvalget Mødedato Side 10 Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Orientering foretaget.

11 Socialudvalget Mødedato Side Samarbejdet om et fælles sundhedshus Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20195 Byrådet Bilag 1 Synergi og opgavefælleskaber i fælles sundhedshus i Helsingør.pdf Bilag 2 Konkretisering af fælles sundhedshus i Helsingør.pdf Bilag 3 Aktivitetsdata Murergade pdf Bilag 5 Vision for fælles sundhedshuse (2).pdf Bilag 4 Samlet indstilling til kommunale funktioner i sundhedshuset.pptx Høringssvar fra Ældrerådet - samarbejdet om fælles sundhedshus.docx Indledning/Baggrund Den 23. marts 2014 godkendte Byrådet: Visionen for Fælles Sundhedshuse som et grundlag for samarbejdet om et fælles sundhedshus i Helsingør. (bilag 5: Vision for fælles Sundhedshuse). En tværsektoriel styregruppe beståede af repræsentanter fra: Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital, de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Psykiatrien, Helsingør Kommune samt observatører fra Hørsholm-, Gribskov- og Fredensborg Kommune har med udgangspunkt i visionen beskrevet, hvordan samarbejdet om et fælles sundhedshus kan gribes an. (bilag 2: Konkretisering af fælles sundhedshus i Helsingør). Den tværsektorielle styregruppe har sammen med fagprofessionelle på tværs af sektorerne udarbejdet et notat om mulig faglig synergi i et fælles sundhedshus. (bilag 1: Synergi og opgavefællesskaber i fælles sundhedshus i Helsingør). I Regionen godkendte Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde de to bilag som en ramme for det videre samarbejde den 17. marts Bilag 1: Synergi og opgavefællesskaber i fælles sundhedshus i Helsingør og bilag 2: Konkretisering af fælles sundhedshus i Helsingør fremlægges hermed til godkendelse som en ramme for det videre arbejde. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Vision for Fælles Sundhedshuse, Region Hovedstaden, 21. februar Sagsfremstilling 1. Baggrund Indhold i bilag 1 og 2 bygger udover den fælles vision på de funktioner, som styregruppens parter har meldt ind som mulige i et fælles sundhedshus. En oversigt over indstillingen til indhold af kommunale funktioner, som Byrådet godkendte den 24. november 2014, er vedlagt i bilag 4: Samlet indstilling til kommunale funktioner i sundhedshuset. Bilag 3: Aktivitetsdata Murergade , viser aktiviteter i Murergade fordelt på borgere fra de kommuner, der er tilknyttet. Bilaget uddybes ikke nærmere.

12 Socialudvalget Mødedato Side Kort præsentation af indhold i bilag 1 og Bilag 1: Synergi og opgavefællesskaber i fælles sundhedshus i Helsingør Der er identificeret mulige opgavefælleskaber og synergi på seks områder: Behandling af akutte patienter og borgere Rehabilitering af borgere og patienter Palliativ behandling Børn, unge og familier Det psykiatriske område Støtte- og servicefunktioner Udover ovennævnte områder vil det være muligt at deles om areal, faciliteter og en række service- og støttefunktioner samt aktiviteter som: Fælles tværsektoriel forskning Udvikling og afprøvning af telemedicin og digitale løsninger Fælles uddannelse Fælles standarder for patientsikkerhed Organisatorisk opgaveudvikling Samarbejde med patientforeninger og frivillige såvel som private aktører Det vurderes, at opgavefællesskabet i sundhedshuset kan bidrage med: Sammenhængende og fleksible forløb af høj faglig kvalitet En let og entydig adgang for borgere og patienter Bedre mulighed for at understøtte lighed i sundhed og imødegå særlige behov hos udsatte og sårbare borgere Bedre og mere fleksibel opgaveløsning og arbejdsdeling Bedre kendskab til opgaver og vilkår på tværs af sektorer Bedre arbejdsgange på tværs af organisationer, kulturer og fagligheder Bilag 2: Konkretisering af fælles sundhedshus i Helsingør Bilaget indeholder en beskrivelse af samarbejdets status på følgende: Indhold og funktioner Arealbehov Placering Organisation, økonomi og ledelse Samarbejdsaftale Fælles kommunalt samarbejde 3. Den videre proces Parallelt med arbejdet med indhold og synergi i sundhedshuset, har administrationen fået udarbejdet en analyse af forskellige muligheder for at etablere et sundhedshus på Esrumvej 145. Byrådet har den 23. marts 2015 besluttet, at følgende tre scenarier skal belyses yderligere: 1. Hele administrationen og sundhedshuset samles i ombyggede lokaler på Esrumvej Der etableres et fælles sundhedshus i Snekkersten på Nørrevej (ved Helsingør

13 Socialudvalget Mødedato Side 13 Rehabiliterings- og træningscenter), med samme regionale indhold som i det nuværende sundhedshus i Murergade og med et minimum af kommunale sundhedsopgaver, herunder etablering af 75 døgnforløbspladser 3. Der regnes på en minimumsløsning: Renovering af Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter, etablering af 75 døgnforløbspladser og regionen beholder nuværende funktioner i Murergade 4. Opgavefællesskaber i de tre scenarier I scenarie 1 er det muligt at placere de funktioner, som fremgår af bilag 1, side 5 og 6. I scenarie 2 kan der etableres opgavefællesskaber mellem de funktioner, der flytter med. Det skal afklares, hvilke funktioner, der afspejler det kommunale minimumsindhold. Der vil ske en drøftelse af dette i den politiske baggrundsgruppe den 14. april I bilag 1, side 6 fremgår det, hvilke regionale funktioner, der i dag varetages i Murergade, disse funktioner vil flytte med i scenarie 2. I scenarie 3 fastholdes de regionale funktioner i regionens sundhedshus i Murergade. De kommunale funktioner fastholdes på deres nuværende placeringer udover døgnforløbspladserne, der udvides i antal og samles på Helsingør Trænings- og rehabiliteringscenter i forbindelse med en renovering af denne bygning. Når Byrådet har truffet beslutning om, hvilket scenarie, der skal arbejdes videre med fremlægges et samlet politisk beslutningsgrundlag med endeligt forslag til indhold, estimeret arealbehov, placering, ejerskabsform og økonomi. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke på nuværende tidspunkt konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Endelige beslutninger vil få afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at bilag 1: Synergi og opgavefællesskaber i fælles sundhedshus i Helsingør og bilag 2: Konkretisering af fælles sundhedshus i Helsingør godkendes som en ramme for det videre arbejde med sundhedshuset. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Indstillingen anbefales.

14 Socialudvalget Mødedato Side Midlertidig udlejning af ældreboliger på Olaf Rudesvej Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/6397 Socialudvalget Høringssvar fra Ældrerådet - midlertidig udlejning af ældreboliger på Olaf Rudesvej Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har 29 ældreboliger i bebyggelsen Olaf Rudesvej 1, 3000 Helsingør. Bebyggelsen er i 3 etager med elevator, og ældreboligerne er 2-rums boliger på ca. 55 m2. Bebyggelsen er opført som ældrebolig, og ifølge Almenboligloven har kommunen 100 % anvisningsret til ældreboligerne og skal også betale for evt. tomgangsleje, hvis boligerne ikke benyttes. Boligselskabet Boliggården ejer bebyggelsen, der ud over de 29 ældreboliger, som kommunen har anvisningsret til, består af yderligere 29 boliger, som udlejes og administreres af Boliggården. Siden august 2014 har Helsingør Kommune haft ledige ældreboliger på Olaf Rudesvej, og tallet har været jævnt stigende. Pr. 15. marts 2015 er der 8 ledige ældreboliger i bebyggelsen, som kommunen betaler tomgangsleje for. I denne sag foreslår Center for Sundhed og Omsorg, at 7 ud af de 8 ledige ældreboliger udlejes midlertidigt til en anden personkreds. Retsgrundlag Lov om almene boliger (Almenboligloven), Lov nr. 374 af 22. maj 1996, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Det fremgår af den vedtagne delegationsplan for Socialudvalget, at udvalget beslutter, hvorvidt der skal ske udlejning til andre boligsøgende, jf. Almenboliglovens 54. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til kommunens vision 2020, hvor et af de særlige kendetegn for kommunen er tidlig indsats. Sagsfremstilling Pr. 15. marts 2015 var der 17 visiterede borgere på venteliste til ældreboliger i Helsingør Kommune (mod ca. 40 borgere i 2013). Alle borgere på den aktuelle venteliste har specifikke ældreboligønsker, så som speciel beliggenhed, bestemt størrelse mv. Alle borgere på den aktuelle venteliste til ældrebolig er kontaktet med tilbud om bolig på Olaf Rudesvej, men alle har takket nej, da de ønsker at fastholde deres specifikke ønske. Flere borgere fremhæver, at boligerne på Olaf Rudesvej er for små og for langt fra centrum. Borgere, der selv rykker for en specifik bolig, bliver orienteret om de ledige boliger på Olaf

15 Socialudvalget Rudesvej. Mødedato Side 15 Alle borgere, der ansøger om og visiteres til en ældrebolig gennem Forebyggelse og Visitation, får udleveret folder omkring ældreboliger, hvor også Olaf Rudesvej indgår. En af udfordringerne med boligerne på Olaf Rudesvej er, at de ikke egner sig som ældrebolig for alle visiterede borgere. Borgere med behov for flere større hjælpemidler som f.eks. kørestol og lift, kan ikke tilbydes ældrebolig på Olaf Rudesvej på grund af pladsforholdene. Det er dog yderst få borgere, der ikke kan tilbydes disse boliger. Center for Sundhed og Omsorg har den 26. februar 2015 afholdt møde med Boliggården omkring situationen med tomme ældreboliger på Olaf Rudesvej. Boliggården oplever stor tilfredshed blandt de borgere, der bor i bebyggelsen, og der er ganske få fraflytninger til andre boliger. Størstedelen af borgerne bor der, indtil de dør eller flytter på plejehjem. Boliggården har pr. 15. marts borgere på venteliste specifikt til Olaf Rudesvej. Boliggården fremhæver fællesrum med varierede aktivitetstilbud, svalegangene og udenoms-omgivelserne som attraktive for beboerne. Boliggårdens kriterier for udlejning af deres 29 boliger er, at der udlejes til +55 årige for at sikre et ældrevenligt miljø. Ældreboligerne på Olaf Rudesvej er billigere i indskud og husleje, end de fleste andre ældreboliger i kommunen, hvilket tidligere har været attraktivt. Forebyggelse og Visitation erfarer, at andre kommuner har lignende problemer med ledige ældreboliger. Center for Sundhed og Omsorg ser et behov for midlertidigt at udleje ældreboligerne på Olaf Rudesvej til andre boligsøgende end de visiterede borgere, da der ikke er udsigt til, at boligerne kan lejes ud til rette målgruppe aktuelt. Ved midlertidigt at udleje til andre boligsøgende blandt Boliggårdens borgere på aktuel venteliste til Olaf Rudesvej, sikres det ældrevenlige miljø. Økonomi/Personaleforhold Den økonomiske konsekvens af ledige ældreboliger er, at kommunen betaler tomgangsleje for disse. Tomgangsleje udgør i gennemsnit ca kr. pr. lejemål pr. måned. Sagen har ikke konsekvenser for personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at 7 ud af de 8 ledige ældreboliger på Olaf Rudesvej midlertidigt udlejes til anden personkreds. 2. at den midlertidige udlejning sker gennem boligselskabet Boliggården til borgere +55 år på Boliggårdens interne venteliste til Olaf Rudesvej. 3. at ved fraflytning af disse 7 boliger udlejes de igen som ældrebolig, hvor kommunen har 100 % anvisningsret. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Indstillingerne godkendt.

16 Socialudvalget Mødedato Side 16

17 Socialudvalget Mødedato Side Nyt plejehjem i Hornbæk - ny model for pleje og byggeri Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/6222 Byrådet Høringssvar fra Ældrerådet - nyt plejehjem i Hornbæk.docx Indledning/Baggrund Ved budgetvedtagelsen i oktober 2013 besluttede Byrådet at opføre et fællesbyggeri for et plejehjem og en daginstitution på Sauntevej 104 i Hornbæk. Plejehjemsdelen skal erstatte det eksisterende plejehjem Bøgehøjgård. I beslutningsgrundlaget indgik en finansieringsanalyse Finansieringsrapport fælles byggeri for plejecenter og daginstitution i Hornbæk af 21. maj 2013, som belyser ejerforhold og finansieringsmuligheder. Konklusionen i rapporten var, at den finansieringsmodel, som tidligere er brugt ved opførelse af plejehjemmene Strandhøj, Grønnehaven og Falkenberg, er den økonomisk mest fordelagtige for kommunen, da de øvrige modeller medfører dobbelt træk på likviditeten på grund af deponeringspligten. Det blev derfor besluttet, at det nye plejehjem skal opføres i samarbejde med en almen boligorganisation i henhold til Lov om almene boliger mv., således at Den almene boligorganisation er bygherre og ejer af boligdelen. Helsingør Kommunen er bygherre og ejer af servicedelen. Det blev endvidere besluttet, at Helsingør Kommune køber det nødvendige grundareal af ejendommen Sauntevej 104, og efterfølgende sælger byggeretten til boligdelen til den almene boligorganisation. Den 25. august 2014 besluttede Byrådet at adskille de to byggerier således, at der udelukkende opføres et plejehjem på Sauntevej 104 i Hornbæk. På Bøgehøjgård er det i dag kommunen, der driver hele plejehjemmet inkl. selve plejen af beboerne. Det er besluttet, at det også er kommunen, der skal varetage plejen i det kommende nye plejehjem i Hornbæk. I denne sag foreslås det, som et alternativ til den kommunale varetagelse af ældreplejen, at en selvejende fond/institution (non-profit-organisation) varetager plejen af beboerne på det nye plejehjem i Hornbæk og samtidig varetager byggeriet af plejehjemmet. Retsgrundlag Udbudsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar Forslag til Udbudslov fremsat den 18. marts 2015 med forventet ikrafttræden 1. oktober Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning af om In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selvejende institutioner. Almenboligloven: Lov om almene boliger mv. LBK nr af 21/08/2013 og senere ændringer. Støttebekendtgørelsen: Bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. BEK nr af 14/12/2011 og senere ændringer.

18 Socialudvalget Mødedato Side 18 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Formålet med et forslag om, at en selvejende fond/institution både varetager byggeri og plejen af beboerne på det nye plejehjem i Hornbæk, er, at kommunen hermed kan opbygge et udviklende partnerskab med en samarbejdspartner. Et udviklende partnerskab skal sikre læring og udvikling mellem to parter - begge med høj kompetence inden for plejedrift, men som måske løser nogle opgaver på forskellig vis. Hensigten er at give plads til nye måder at arbejde med driften på, der skal sikre fokus på kvalitet og nærvær for borgerne. 1. De juridiske rammer De opgaver, som Helsingør Kommunes egne plejehjem varetager, er som udgangspunkt ikke omfattet af en udbudspligt, idet opgaverne varetages af myndigheden selv (dvs. in-house i modsætningen til "ex-house"). Det er juridisk muligt at indgå en aftale med en selvejende fond/institution om, at de varetager driften af et plejehjem som en inhouse-opgave for kommunen. I den sammenhæng kan kommunen indgå aftale med en selvvalgt fond/institution uden forudgående udbud, hvis følgende betingelser er opfyldt for samarbejdet: Kontrolkriteriet Virksomhedskriteriet Kontrolkriteriet indebærer, at den ordregivende myndighed (her Kommunen) skal udøve kontrol med leverandøren (her den selvejende fond/institution), som svarer til den kontrol, kommunen udøver over egne afdelinger/enheder. Det er endvidere en forudsætning for kontrolkriteriets opfyldelse, at der ikke er nogen direkte privat kapitalandel i leverandøren (den selvejende fond/institution). Dvs. at fonden/institutionen typisk vil være en non-profit-organisation. Herved forstås en organisation, som har til formål at arbejde for almen nytte i modsætning til kommerciel hensigt. Virksomhedskriteriet indebærer, at leverandøren (her den selvejende fond/institution) skal udføre hovedparten af sin virksomhed for den ordregivende myndighed (her kommunen). For betingelsens opfyldelse er det afgørende, at mere end 80 % af den selvejende fonds/institutions aktiviteter og omsætning vedrører gennemførelse af opgaver, som den selvejende fond/institution er blevet betroet af kommunen. Hvis en selvejende fond/institution skal varetage plejen af beboerne på det nye plejehjem i Hornbæk, skal der indgås en in-house-aftale mellem kommunen og den selvejende fond/institution, der regulerer samarbejdet. En sådan aftale vil blandt andet beskrive formålet med samarbejdet, bestyrelsen, parternes ansvar, økonomi, drift og serviceniveau, visitation, tilsyn og egenkontrol, medarbejdere samt genforhandling og opsigelse af aftalen. Kommunen skal sikre, at kontrolkriteriet og virksomhedskriteriet er opfyldt for samarbejdet, og der kan først tages endelig stilling til, om disse kriterier er opfyldt, når der foreligger et konkret forslag til en inhouse-aftale. Andre kommuner i Danmark benytter inhouse-aftaler på plejehjemsområdet, og Konkurrencestyrelsen anerkender inhouse-modellen, så længe kontrol- og virksomhedskriteriet i det konkrete tilfælde er opfyldt. Dog har ingen lignende inhouse-sag endnu været prøvet i Klagenævnet for Udbud. Det kan derfor ikke afvises, at der er en

19 Socialudvalget Mødedato Side 19 potentiel usikkerhed forbundet med anvendelsen af den beskrevne in-house-model. 2. Byggeriet af plejehjemmet i Hornbæk Hvis der indgås inhouse-aftale med en selvejende fond/institution om at varetage plejen af beboerne på det nye plejehjem i Hornbæk, vurderes det, at inhouse-aftalen kun vil være attraktiv for en selvejende fond/institution, hvis fonden/institutionen også får byggeriet af det nye plejehjem. Dvs. en inhouse-aftale om plejen skal kobles i en samlet pakkeløsning med aftalerne omkring byggeprojektet. I praksis vil fonden/institutionen dog skulle oprette to institutioner/organisationer ét til boligdrift og ét til plejefunktioner. Byggeprojektet for plejehjemmet i Hornbæk er planlagt. Der er indgået en betinget købsaftale om grunden, og der er udsendt en prækvalifikation efter en almen boligorganisation, som skal agere forretningsfører på byggeriet. Hvis der indgås en inhouseaftale om ældreplejen, og denne skal kobles med byggeprocesessen, så skal den igangværende prækvalifikation efter en almen boligorganisation (forretningsfører) aflyses. Byggeriet i Hornbæk består overordnet af tre kontraktforhold: boligdelen, servicedelen og grunden Boligdelen Boligdelen består af de almene plejeboliger, som beboerne visiteres til og lejer af den almene boligorganisation. Det er muligt at indrette en del af boligarealet som fælles boligareal, der skaber rum for fælles aktiviteter, som for den enkelte kunne være foregået inde i selve boligen. Det fælles boligareal fordeles med lige store andele på boligenhederne, og arealet afregnes som en del af beboernes husleje. Det fælles boligareal er derfor forbeholdt beboerne i plejeboligerne. Boligarealet som betales af beboernes husleje omfatter således: Boligen (det private) Fælles boligareal (det semi-private) Andel af gangarealer, trapperum og elevatorer (fælles adgangsveje) I de hidtidige planer for byggeriet i Hornbæk har Byrådet besluttet, at den almene boligorganisation, som plejehjemmet skal opføres i samarbejde med, skal være bygherre og ejer af boligdelen. Hvis det besluttes, at indgå en inhouse-aftale om, at en selvejende fond/institution skal udføre selve ældreplejen på det nye plejehjem, skal den selvejende fond/institution etablere en selvejende almen boliginstitution, der skal være bygherre og ejer på boligdelen præcis på samme økonomiske og juridiske vilkår, som for en anden almen boligorganisation. Både i den nuværende plan for byggeriet og i en eventuel fremtidig plan, hvor der også indgår en inhouse-aftale, vil kommunen have 100 % anvisningsret til plejeboligerne. Med denne ret kommer også forpligtelsen til at betale eventuel tomgangsleje, hvis alle plejeboliger ikke er udlejet. Hvis der indgås aftale med en selvejende fond/institution, skal denne også medtænke en eventuelt senere udvidelse af plejehjemmet i Hornbæk med 12 plejeboliger, som Byrådet tidligere har besluttet, at der skal være mulighed for Servicedelen Servicedelen består af arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene

20 Socialudvalget ældreboliger. Mødedato Side 20 Servicearealer kan fx være: Café, produktionskøkken, kiosk Temarum med aktivitets- og opholdstilbud Lokaler til genoptræning og dagcenter med særlige faciliteter for anviste personer Lokaler til hjemmesygepleje og hjemmehjælp Lokaler til service for beboerne som fodpleje, frisør, tandlæge Kontorer til administration af service Personalelokaler, herunder rengøringsrum og servicedepoter Arealerne kan tillige benyttes af gæster (lokalområdets beboere) i henhold til kommunens egne regler. Til alle servicearealer skal der tillægges andel af gangarealer, trapperum og elevatorer (fælles adgangsveje). Til servicedelen vil også høre lokaler til en kommunal hjemmeplejegruppe, som er tænkt ind i det nuværende byggeprojekt i Hornbæk. I de hidtidige planer for byggeriet i Hornbæk har Byrådet besluttet, at kommunen selv skal være bygherre og ejer af servicedelen. Denne model er også anvendt på plejehjemmene Strandhøj, Grønnehaven og Falkenberg. På Montebello ejes både boligdelen og servicedelen af en almen boligorganisation, og kommunen lejer så servicedelen. Hvis det besluttes at indgå en inhouse-aftale om, at en selvejende fond/institution skal udføre selve ældreplejen på det nye plejehjem, er det udgangspunktet, at kommunen fortsat er bygherre og ejer af servicedelen. Det er også en juridisk mulighed, at den selvejende fond/institution er bygherre og ejer af servicedelen (i kraft af den samme selvejende almene boliginstitution, som fonden har oprettet til boligdelen). Da kommunen har ansvaret for plejen og omsorgen i henhold til serviceloven, skal kommunen i denne løsning leje servicearealerne. Ved indgåelse af lejekontrakt skal kommunen deponere et beløb svarende til det lejedes værdi her anlægssummen inkl. moms. Fordele og ulemper er belyst i finansieringsanalysen af 21. maj Grunden Helsingør Kommune har indgået en betinget købsaftale og efterfølgende en allonge om køb af delarealet ved Stenstrupgaard (Sauntevej 104). I allongen er fristerne for overtagelse udskudt, og supplerende er det aftalt, at hvis kommunen fortryder og alligevel ikke vedtager en lokalplan (hvilket er en forudsætning for, at sælger kan opfylde deres betingelser i den betingede købsaftale), skal kommunen betale sælger en kompensation på kr. for at have givet kommunen en eksklusiv køberet til delareal i op til 3 år. I de nuværende planer for byggeriet i Hornbæk er det således kommunen, der kommer til at eje grunden. Kommunen sælger herefter en byggeret til boligdelen til en almen boligorganisation. Der vil blive indgået kontrakt om, at den almene boligorganisation vil stå for byggeriet af hele plejehjemmet inkl. kommunens del. Kommunen og den almene boligorganisation har en fælles byggeorganisation, og kommunen har egen bygherrerådgiver. Hvis det besluttes at indgå en inhouse-aftale om, at en selvejende fond skal udføre selve ældreplejen på det nye plejehjem, så kan kommunen fortsat eje grunden. Hvis kommunen forbliver ejer af grunden, kan kommunen bevare styringen og dispositionsretten over arealet. Set i et fremtidsperspektiv kan dette være hensigtsmæssigt,

21 Socialudvalget Mødedato Side 21 da grundarealet er forholdsvis stort. Dette giver mulighed for, at der eventuelt på sigt kan opføres almene ældreboliger eller andet byggeri på grunden, hvis kommunen skulle få et behov for dette. Juridisk er det muligt, at en selvejende fond/institution kan indtræde som grundejer, men det kræver accept af både sælger af grunden og af den nye køber (den selvejende fond/institution). Herudover skal der udarbejdes et nyt aftalegrundlag, der både tager højde for allongens kompensationsbetaling, kommunens risiko i forhold til manglende opfyldelse af handlen, udstykning af areal til påtænkt rundkørsel mv. 3. Proces og tidsplan for indgåelse af inhouse-aftale Hvis det ønskes, at der indgås en inhouse-aftale om ældreplejen og en aftale om byggeriet på det nye plejehjem i Hornbæk med en selvejende fond/institution, skal det afklares hvilken fond/institution, som aftalerne skal indgås med. Selvom udbudsreglerne ikke finder anvendelse, skal aftaleindgåelsen stadig gennemføres på et sagligt grundlag og efter de forvaltningsretlige principper. Center for Sundhed og Omsorg anbefaler en proces, hvor der først gennemføres en markedsundersøgelse af mulige selvejende fonde/institutioner. Efterfølgende inviteres to af de selvejende fonde/institutioner til at udarbejde et oplæg til løsning af opgaven, som der udvælges en samarbejdspartner på baggrund af. Den samlede proces er skitseret i nedenstående skema tidsplanen er dog kun vejledende og skal efterregnes i en eventuelt senere projektplan: Aktivitet Tid Intern organisering og projektbeskrivelse af processen med April 2015 udvælgelse af selvejende fond/institution MED-drøftelse af projektbeskrivelse Maj 2015 Endelig politisk beslutning om, at der ønskes indgåelse af inhouseaftale, herunder godkendelse af projektbeskrivelse og budget Maj/juni 2015 Kontraktindgåelse med faglig og juridisk rådgiver omkring inhouseaftalen 2015 Juni - september Vurderingskriterier: For plejedelens vedkommende (inhouse-aftalen) September udarbejdes som vurderingsgrundlag: oktober 2015 Et princippapir om betingelser og krav til samarbejde, udviklende partnerskab, virksomhedsoverdragelse mv. Funktionskrav, ønsker og værdier, der skal kendetegne driften af ældreplejen i Hornbæk. Vurderingskriterier: For byggeridelens vedkommende er Er udarbejdet vurderingsgrundlaget den kravspecifikation, som Center for Økonomi og Ejendomme allerede har udarbejdet i det påbegyndte arbejde med valg af almen boligorganisation som samarbejdspartner. Markedsundersøgelse med afdækning af mulige samarbejdspartnere Oktober 2015 MED-drøftelse af vurderingskriterier for inhouse-delen November 2015 Politisk godkendelse af vurderingskriterier for inhouse-delen samt godkendelse af valg af hvilke to selvejende fonde/institutioner der indgår i den videre udvælgelsesproces. Hver af de to selvejende fonde/institutioner udarbejder et oplæg til, hvordan de vil leve op til vurderingskriterierne for hhv. plejedelen og byggedelen. Efter aflevering af projektoplæggene inviteres de to fonde/institutioner til dialogmøde, hvor kommunen kan komme med input til forbedringer November - december 2015 Januar - februar 2016 Ultimo februar 2016

22 Socialudvalget Mødedato Side 22 af forslag. De to selvejende fonde/institutioner tilretter deres oplæg og indsender Marts 2016 endeligt forslag. De to endelige projektoplæg præsenteres for et fagligt panel i April 2016 kommunen. Der kan være mulighed for politisk deltagelse i panelet. MED-drøftelse af valg af samarbejdspartner April 2016 Politisk godkendelse af valg af samarbejdspartner samt indgåelse af Maj 2016 inhouse-aftale og byggeaftale. Efter indgåelse af samarbejdskontrakter med en selvejende fond/institution vil byggeprogram og EU-udbud for valg af totalrådgiver i forhold til byggedelen (omfattende arkitekt, ingeniør og landskab) kunne påbegyndes. I forhold til de eksisterende planer for byggeriet af plejehjemmet i Hornbæk skulle disse elementer i byggeprocessen være påbegyndt i maj Indgåelse af samlet inhouse-aftale og byggeaftale efter ovenstående tidsplan udskyder således byggeriet i Hornbæk med ca. et år. Dvs. den planlagte indflytning i det nye plejehjem i juli 2018 udskydes umiddelbart til ca. juli Udskydelsen på godt et år medfører, at den kommunale grundkapital på de nuværende 10 % af anskaffelsessummen for boligdelen (kommunens lovpligtige finansieringsdel af boligdelen), stiger til 14 %. Denne stigning sker pr. 1. januar 2017, og den vil medføre en merudgift for kommunen ca. 3,9 mio. kr. jf. beregningerne i økonomiafsnittet. Hvis tidsplanen skal nås, så den kommunale grundkapital ikke når at stige, vurderes det, at en proces omkring indgåelse af inhouse-aftale max må tage 4-5 måneder. I forhold til køb af byggegrunden i Hornbæk vurderer Center for Erhverv, Politik og Organisation, at der kan være risiko for, at en længere udskydelse af byggeprocessen i forhold til de nuværende planer, kan påvirke sælgers forpligtelse til at indgå i handlen. Center for Økonomi og Ejendomme vurderer, at denne sag med de igangværende overvejelser om mulighed for indgåelse af inhouse-aftale i sig selv vil udskyde byggeprocessen i Hornbæk med ca. halvanden måned. Dvs. hvis man lige nu går tilbage til den oprindelige tidsplan for byggeriet i Hornbæk, vil det være muligt at nå at få en kommunal grundkapital på 10 % af anskaffelsessummen for boligdelen, og således undgå merudgiften på de ca. 3,9 mio. kr. Men hvis der bruges for lang tid på at overveje sagen, vil denne overvejelsestid i sig selv bevirke, at kommunen får en merudgift på ca. 3,9 mio. kr. Økonomi/Personaleforhold 1. Økonomi anlægsudgifter Det nedenstående skema indeholder de overordnede udgifter, som det på nuværende tidspunkt kan estimeres, at kommunen skal betale ekstra, hvis det vælges at byggeriet af plejehjemmet i Hornbæk udskydes et år, og at plejen og byggeri knyttes sammen i en fælles løsning. (1.000 kr.) Merudgift i kommunal grundkapitallån konto 8, på grund af udskydelse af tidsplan Kompensation til grundsælger for at have givet kommunen en eksklusiv køberet til delaral i op til 3 år 150 Konsulenthonorar til afklaring af, hvilken selvejende fond/institution, der skal varetage plejen og byggeriet i Hornbæk, herunder indgåelse af inhouse-aftale I alt 5.650

23 Socialudvalget Mødedato Side 23 De enkelte elementer omkring økonomien er uddybet i nedenstående punkter Boligdelen Den samlede anskaffelsessum for boligdelen er ca. 95,6 mio. kr. Kommunens udgift til boligdelen er det kommunale grundkapital-lån, som midlertidigt er nedsat fra 14 % til 10 % frem til 31. december Såfremt skema A (bygherrens ansøgning til kommunen om tilsagn om kommunens og statens støtte til projektet) ikke er godkendt inden 31. december 2016 får kommunen en merudgift til boligdelen på kr. Kommunal grundkapitallån: Ved godkendelse af skema A før : 10 % af 95,6 mio. kr.= 9,5 mio. kr. Ved godkendelse af skema A efter : 14 % af 95,6 mio. kr. = 13,4 mio. kr. Hvis der træffes beslutning om at udskyde den nuværende tidsplan for byggeriet i Hornbæk, vil kommunen således få en ekstraudgift på ca. 3,9 mio. kr., som vil skulle finansieres via en tillægsbevilling til konto 8 balanceforskydninger Servicedelen Der er i anlægsplanen under budgetområde Ejendomme afsat i alt 67,7 mio. kr. til servicedelen inkl. kommunens øvrige udgifter til fx bygherrerådgiver, landinspektør, kommunalt netværk, kunst, inventar mv., ekskl. køb af grund samt etablering af rundkørsel og vejanlæg kr. 2014/ I alt Anlægsplanen Korrektion Korrigeret anlægsplan Udgangspunktet er følgende: uanset om en selvejende fond/institution fremover skal varetage plejen i Hornbæk eller ej, så skal kommunen fortsat eje og være byggeherre på servicedelen af plejehjemmet. Hvis der i stedet blev truffet beslutning om, at en selvejende fond/institution skal eje og være bygherre på servicedelen, i en løsning hvor fonden/institutionen også driver plejen, så ændres det økonomiske grundlag. I sådan en løsning vil kommunen skulle indgå en lejekontrakt omkring servicearealerne og får dermed en deponeringsforpligtelse på anlægssummen inkl. moms, svarende til kr Rundkørsel og vejanlæg Der er overført 5,1 mio. kr. til etablering af rundkørsel og vejanlæg fra budgetområde 825 Ejendomme til budgetområde 204 Park og Vej Køb af grund Der er i budget indarbejdet i alt 7,6 mio. kr. til køb af grund heraf er de 7,5 mio. kr. købsprisen og de resterende 0,1 mio. kr. til diverse omkostninger i forbindelse med købet.

24 Socialudvalget Mødedato Side 24 Hvis kommunen ikke gør det muligt for sælger at leve op til sine forpligtelser i købsaftalen inden 1. juli 2017 (ved at vedtage en lokalplan), så skal kommunen betale sælger en kompensation på kr. Hvis byggeprojektet udskydes de 12 måneder, som der er estimeret i sagsfremstillingen, vil kommunen således umiddelbart skulle betale denne kompensation Rådgivere I økonomien for det nuværende byggeprojekt i Hornbæk er der indregnet en bygherrerådgiver for kommunen. Hvis det ønskes, at der indgås en inhouse-aftale om ældreplejen og en aftale om byggeriet på det nye plejehjem i Hornbæk med en selvejende fond/institution, skal sammensætningen af rådgivere på projektet revurderes. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at ekstraudgifter til rådgivere max beløber sig til 1,6 mio. kr. Beløbet kan finansieres af et indefrosset mindreforbrug på myndighedsområdet på budgetområde 619 omsorg og ældre (dette beløb har tidligere været overvejet disponeret til konsulentydelser i forbindelse med udbud). 2. Økonomi ift. plejedelen I forhold til plejedelen fungerer afregningen på de nuværende plejehjem i kommunen sådan, at Myndigheden i Center for Sundhed og Omsorg vurderer hver enkelt plejehjemsbeboers funktionsevne og herudfra visiterer til en af fem mulige plejepakker. Plejehjemmet får herudover et mere fast budget til stedspecifikke omkostninger fx ledelse og administration, inventar, hjælpemidler, forbrugsafgifter m.m. Hvis det besluttes, at en selvejende fond/institution skal varetage plejedriften i det nye plejehjem i Hornbæk, kan der principielt set være mulighed for at indgå økonomiske forhandlinger om afregningsmodel og -takst for plejen. Center for Sundhed og Omsorg har undersøgt praksis i tre andre kommuner i Danmark (Kolding, Århus og Vejle). Alle tre kommuner har samme afregningstakst for deres kommunalt drevne plejehjem og de plejehjem, der er drevet af en selvejende fond/institution (non-profit-organisation) via en inhouse-aftale. Hvis to selvejende fonde/institutioner inviteres til at byde ind med et oplæg på at løse opgaven i Hornbæk, kan det overvejes, om prisen på plejedriften skal indgå som et parameter i vurderingen af den mest fordelagtige løsning. 3. Personaleforhold Hvis det besluttes, at en selvejende fond/institution skal varetage plejen af beboerne på det nye plejehjem i Hornbæk, vil Lov om Lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finde anvendelse. Dvs. at de nuværende medarbejdere på plejehjemmet Bøgehøjgård overdrages til den selvejende fond/institution. Kommunikation/Høring Jf. de nationale parters MED-håndbog samt Helsingør Kommunes lokale retningslinjer for drøftelse af større omstillingsprojekter skal MED-udvalg i god tid, inden der træffes beslutning i udvalg og kommunalbestyrelse, informeres om og have mulighed for drøftelse af de arbejds- og personalemæssige konsekvenser. Det betyder, at besluttes det i denne sag at gå videre med, at en selvejende fond/institution skal varetage plejen af beboerne på det kommende plejehjem i Hornbæk, så kan den beslutning alene anses for retningsgivende i forhold til den videre proces. Der træffes først endelig politisk beslutning om sagen, når der forelægges et mere præcist projektforslag for

25 Socialudvalget Mødedato Side 25 indgåelse af et samarbejdet med en selvejende fond/institution. I den sammenhæng får MED-organisationen mulighed for drøftelse og for at give bemærkninger til sagen. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg samt Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, Eller 1. at der træffes beslutning om, at de eksisterende planer for det nye plejehjem i Hornbæk fastholdes. 2. at der træffes en retningsgivende beslutning om, at der indgås kontrakt med en selvejende fond/institution om både byggeri og varetagelse af plejen af beboerne på det nye plejehjem i Hornbæk. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Et flertal i udvalget, Ib Kirkegaard (O) samt Jens Bertram og Michael Mathiesen (C) stemte for Ad 2. Gitte Kondrup og Duygu A. Ngotho (A) stemte imod. Udvalget anbefaler Ad 2.

26 Socialudvalget Mødedato Side Godkendelse af fælles høringssvar vedrørende ændringer i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3209 Byrådet VS: Høring af ændringsforslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan - Høringsbrev til Kommunerne.pdf VS: Høring af ændringsforslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan - Notat opsummering af ændringsforslag til HOPP 2020_til høringsparter.pdf VS: Høring af ændringsforslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan - Notat administrationens ændringsforslag til HOPP 2020_til forretningsudvalget_jan.2015.pdf VS: Høring af ændringsforslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan - HØRINGSVERSION _Hospitals- og Psykiatriplan version 2.0_20. januar 2015.pdf Høringssvar HOPP 2020 Helsingør Kommune pdf Indledning/Baggrund Regionsrådet har den 3. februar 2015 besluttet, at sende forslag til ændringer i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring i perioden fra den 4. februar til den 24. april Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Regionsrådet har, som følge af en beslutning om at sammenlægge flere af regionens hospitaler ledelsesmæssigt, besluttet at Hospitals- og Psykiatriplan 2020 for Region Hovedstaden skal revideres. Helsingør Kommunes høringssvar er vedhæftet som bilag og fremgår ligeledes i sin fulde længde nedenfor. Helsingør Kommunes høringssvar vedr. ændringer i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Helsingør Kommune, ønsker med sit høringssvar til Hospitals- og Psykiatriplan 2020, at understøtte et fortsat godt samarbejde med regionen for de borgere der indlægges på hospitalet. Revisionen af hospitalsplanen lægger op til en betydelig effektivisering på regionens hospitaler. Kommunen ser med bekymring på denne effektivisering, idet der herved er frygt for en ufinansieret opgaveglidning til kommunerne. Samtidig er kommunen bekymret for, hvorvidt effektiviseringen muliggør at hospitalerne fortsat kan levere behandling af høj kvalitet og med fokus på det hele menneske og ikke kun enkelt diagnoser. Et fortsat godt samarbejde med kommunerne om patientforløb, hvis de foreslåede ændringer vedtages Helsingør Kommune er bekymret for hvordan det forventede fald i sengeforbruget , kan tage højde for den stigende andel af ældre i befolkningen (s. 23). Der forventes markant stigning i andelen af borgere over 60 år frem mod 2025 i planområde Nord i modsætning til øvrige planområder. Det betyder at der i planområde Nord forventes markante ændringer i behandlingsbehov og -frekvens i løbet af de kommende 10 år for

27 Socialudvalget Mødedato Side 27 borgerne i planområdet i forhold til øvrige planområder, som der dermed skal tages særlig højde for i hospitals- og kapacitetsmæssig planlægningssammenhæng fremadrettet. Ligeledes giver det bekymring, at omlægning af behandling fra indlæggelse til ambulant behandling, vil give et øget kommunalt pres til håndtering af disse borgere. Vi skal være opmærksomme på opgaveglidning fra den ene sektor til den anden, hvor der ikke indgås aftale om indhold og økonomi. Der kan være tale om ufinansieret opgaveglidning, som vi skal være opmærksomme på både som enkelt opgave og i volumen. Helsingør Kommune bakker op om den klare struktur for planområde Nord, som fremgår af forslaget, vedr. placeringen af det nye supersygehus i Hillerød og de to sundhedshuse i hhv. Frederikssund og Helsingør, der er under etablering eller planlagt etableret i samarbejde med beliggenhedskommunerne. Sundhedshusene anbefales etableret indholdsmæssigt så de imødegår flest mulige udfordringer med nærhedsprincippet, som lukning af de lokale mindre sygehuse medfører og således at de opleves som attraktive tilbud for borgerne i området. Som det fremgår af planen, skal de relevante beliggenheds- og omegnskommuner inddrages tæt i samarbejde om etableringen af sundhedshusene. Det forudsættes, at sundhedshusene indeholder funktioner fra alle sektorer, almen praksis, sygehusfunktioner og kommunale funktioner. Det er godt, at der sættes fokus på uddannelse, udvikling, forskning og sammenhæng i indsatserne ud fra et helhedssyn på patientforløbene. Det er positivt, at der i den nye hospitalsplan fortsat er stor fokus på forskning. Kommunen håber og ønsker, at regionens hospitaler indtænker kommunerne i forskningen i det omfang det er muligt og nødvendigt. En samling af de faglige specialer på færre enheder giver umiddelbart god mening, idet fagligheden herved styrkes. Kommunerne er dog udfordret på, at overflytninger mellem hospitalerne registreres som nye indlæggelser og derved øger den kommunale medfinansiering. I Region Hovedstaden betaler kommunerne tilsammen ca. 80 mio. kr. årligt til medfinansiering af overflytninger. Kommunerne modtager ingen ydelser af nogen art, der kan retfærdiggøre disse betalinger. Når Region Hovedstaden vælger en øget specialisering mellem hospitalerne forventer kommunerne, at der samtidig etableres et sygehusnummer, eller en anden registreringspraksis, så det sikres, at specialiseringen ikke medfører øgede kommunale udgifter. Manglende information til borgerne Helsingør Kommune mener, at ændringerne i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 vil få store konsekvenser for borgerne/patienterne og beklager, at Region Hovedstaden ikke har informeret borgerne tilstrækkeligt og i tide vedrørende de kommende ændringer i Hospitalsog Psykiatriplan 2020, specielt i forbindelse med sammenlægning og lukning af afdelinger på de enkelte hospitaler. Helsingør Kommune efterspørger, at Regionen i gennem dagspressen havde synliggjort og tydeliggjort oplægget til ændringerne, så denne viden var nem tilgængelig for borgerne. Det er vores opfattelse, at lukningen af kræftafdelingen i Hillerød vil resultere i et ringere serviceniveau for borgerne/patienterne og deres pårørende. Det er et tiltag der ikke vil fremme det sammenhængende behandlingsforløb, tilgængelighed og nem adgang til sygehusvæsnet for de kræftsyge borgere og deres pårørende. At samle den onkologiske aktivitet på de to nævnte hospitaler kan have følgende alvorlige konsekvenser: Øget transporttid for borgerne Det er problematiske for de kræftsyge borgere og deres pårørende, at de vil få ekstra lang transporttid, der ofte er forbundet med mange skift og ventetid, når de skal til undersøgelse og behandling i København.

28 Socialudvalget Mødedato Side 28 En stor del af Helsingør kommunes borgere giver udtryk for, at transportproblemerne er en af de største udfordringer i forbindelse med sammenlægningen af specialer. Derfor er der behov for, at kommuner og Regionen indgår i forhandlinger om at få løst denne udfordring. Sociale konsekvenser for ældre og borgere med mindre ressourcer ulighed i sundhed Det kan give sociale udfordringer for de ældre borgere, hvis ægtefællen ikke magter, at tage offentlige transportmidler for at besøge den syge. Det kan ligeledes betyde, at de mere ressourcesvage borgere undlader, at lade sig indlægge til behandling eller undlader ambulante kontroller, da de ikke kan overskue afstanden og de længere transporttider. Dette vil sandsynligvis komme til udtryk i flere (gen)indlæggelser. Flere overflytninger i mellem hospitalerne Da kræftpatienter ofte har flere diagnoser på samme tid, vil det betyde, at de stadig vil skulle til undersøgelse/behandling på Nordsjælland Hospital-Hillerød. Konsekvensen er, at de skal tilknyttes flere hospitaler med en øget risiko for eventuelle overflytninger, der vil koste kommunerne penge. At patienten skal flyttes rundt i mellem flere forskellige hospitaler afhængig af diagnoser, vil skabe mindre helhed og sammenhæng i behandlingsforløbene og øge risikoen for parallel behandling og i yderste konsekvens oversete og ubehandlede diagnoser. Nordsjælland Hospital Hillerød som supersygehus Der lægges i Hospitals- og Psykiatriplanen for 2020 op til, at der skal bygges et nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød, der skal dække planområde Nord med et borgergrundlag på ca indbyggere. Det er problematisk, at lukning af specialer på Hillerød, herunder lukning af onkologisk afdeling, vil udvande grundlaget for det nye Nordsjællands Hospital - Hillerød som et super sygehus, der indeholder de specialiserede tilbud og som i fremtiden, skal sikre borgerne et sammenhængende behandlingsforløb på ét hospital. Vi understreger, at det er Regionens ansvar, at behandle alle borgere og at give alle borgere lige og ens adgang til regionens sundhedstilbud. Med dette forslag om lukning af kræftafdelingen i Hillerød, giver man en gruppe patienter fra Nordsjælland, der i forvejen er stærkt udfordret både fysisk og psykisk, urimelige vilkår i forhold til transport, sammenhængende behandling og tilgængelighed. Som supplement til ovenstående foreslår Ældrerådet i deres høringssvar, at der eksempelvis indsættes en bus, der starter på Helsingør Station/Prøvestenen, og som to gange om dagen kører til Herlev. Det kan ligeledes afhjælpe transportproblemerne, hvis der er mulighed for at få taget blodprøver, scanninger og røntgen i nærområderne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at Helsingør Kommunes høringssvar godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Indstillingen anbefales.

29 Socialudvalget Mødedato Side Godkendelse af timepriser på fritvalgsområdet 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/6149 Socialudvalget Høringssvar fra Ældrerådet - godkendelse af timepriserne.docx Indledning/Baggrund Bestemmelserne om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv. trådte i kraft 1. januar Bestemmelserne betyder, at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de priskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp samt madservice til hjemmeboende brugere mindst én gang årligt. Center for Økonomi og Styring har med udgangspunkt i regnskab 2014 beregnet priserne på fritvalgsområdet for Retsgrundlag Serviceloven (Bekendtgørelse af lov om social service LBK nr. 904 af 18/8/2011). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen skal én gang årligt fastsætte og offentliggøre de priskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp samt madservice til hjemmeboende brugere, herunder: Pris pr. time praktisk hjælp Pris pr. time personlig pleje i hverdagstimerne Pris pr. time personlig pleje på øvrige tider Pris for et måltid leveret i hjemmet Pris for et måltid uden levering til hjemmet Priserne bliver offentliggjort på Alle kommuner har pligt til at offentliggøre deres timepriser på fritvalgsdatabasen. Timepriserne kan dog ikke umiddelbart sammenlignes, da kommunerne ikke er ens. Kommunernes organisation inden for ældreområdet er meget forskellig. Nogle har hjemmesygeplejen som en integreret del af timeprisen, hvor andre ikke har. I andre kommuner er plejehjem og hjemmeplejen integreret i en organisationsenhed og en økonomi. Hvor vi Helsingør kommune har delt de to organisationer op, så økonomien er adskilt. Der er også forskel på hvilken service som kommunerne yder til de private leverandører. Hvilket også har indflydelse på timeprisen. Yder kommuner f.eks. it-support eller leverer natydelserne. Derudover er der også forskel på kommunernes serviceniveau. Hvilke ydelser tilbyder kommunerne og hvad er kvalitetsstandarden.

30 Socialudvalget Mødedato Side 30 KL har udarbejdet en model til brug ved beregning af timeprisen, men ikke alle benytter denne. I modellen indgår leveret tid i hjemmeplejen, men der er flere måder at opgøre denne. Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Sundhed og Omsorg har på baggrund af regnskab 2014 beregnet priser for 2015, jf. tabel 1. Tabel 1. Priser på fritvalgsområdet budget 2014, regnskab 2014 og budget 2015 Budget 2014 Regnskab 2014 Budget 2015 Ændring fra regnskab 2014 til budget 2015 Personlig pleje, 83,1; ma fr, kl. 6-17, kr. pr. time 358,82 385,91 390,80 1,27 % Praktisk hjælp, 83,2; ma-fr, kl. 6-17, kr. pr. time 321,58 348,48 354,01 1,59 % Personlig pleje, 83,1; ma fr, ubekvem tid, aften samt weekend, 437,76 464,48 462,57-0,41 % kr. pr. time Personlig pleje, 83,1 Natberedskab, kr. pr. time 1756, , ,62 1,80 % Madservice, 83,1. Normal fuldkost, hovedret inkl. biret, kr. * 79,58 79,58 81,25 2,10 % Madservice, 83,1. Special fuldkost, diæt og anden afvigekost, hovedret 91,22 91,22 93,13 2,09 % inkl. biret, kr. * * prisen er kommunens bruttoudgift. Denne pris bliver dækket delvist af borgerens egenbetaling. 1. Hjemmeplejen 1.1. Omkostninger I timeprisberegningen er de budgetterede omkostninger for 2015 baseret på de faktiske omkostninger i 2014 fremskrevet med KL s sats for den generelle lønstigning på 1,46 % fra 2014 til Omkostningerne til uddannelseskoordinatoren er taget ud af timeprisberegningen og gives som et særskilt budget til den kommunale hjemmepleje, idet de private leverandører ikke har uddannelsesforpligtigelsen af elever Leveret tid Den leverede tid for 2015 forventes at være det samme som i Hvilket er udgangspunkt i timeprisberegningen for Timepriserne for 2015 er beregnet ved at dividere de budgetterede omkostninger med det forventede antal leverede timer, inden for de enkelte timepris kategorier. 2. Ydelsespriser På baggrund af de beregnede timepriser for 2015, har Center for Økonomi og Ejendomme i samarbejde med Center for Sundhed og Omsorg beregnet priser for de forskellige ydelser, som bliver leveret på hjemmehjælpsområdet. Ydelser er f.eks. bad 2 og rengøring 3, jf. kvalitetsstandarderne. Ydelsespriserne bruges i den løbende afregning, der foregår mellem myndigheden og leverandørerne. Ydelsespriser sikrer, at de økonomiske ressourcer følger visitationen af de forskellige ydelser i henhold til gældende kvalitetsstandarder.

31 Socialudvalget Mødedato Side Madservice Helsingør Kommune visiterer til madservice til hjemmeboende brugere (Serviceloven 83, stk. 1 nr. 2). Derudover leverer Helsingør Kommune madservice under caféordningen til kommunens pensionister (Serviceloven 79). Med partnerskabet mellem Helsingør Kommune og Det Danske Madhus, Hamlet A/S, er det aftalt, at priserne på madservice skal reguleres med KL s gennemsnitlige reguleringstakst for årets pris- og lønstigninger. I 2015 er egenbetalingen for borgeren 47,50 kr. for en hovedret og 18,00 kr. for biret. I alt for hoved- og biret er egenbetalingen 65,50 kr. Det er ikke obligatorisk, at kommunen skal tilbyde biretter. Statens fastsatte maksimumsbeløb for egenbetaling af hovedret i 2015 er 50,00 kr. Økonomi/Personaleforhold Kommunen skal hvert år når regnskabstimeprisen bliver beregnet efterregulere de private leverandører. Har timeprisen beregnet efter budgettet været for lav, skal de private leverandører have efterreguleret deres afregninger op til regnskabstimeprisen. Er regnskabstimeprisen lavere kan kommunen ikke efterregulere. Efterreguleringen af de private leverandører er kr. i regnskab De økonomiske konsekvenser af de beregnede priser på fritvalgsområdet vil blive afholdt inden for budgetområde 619 Sundhed og Omsorg. Budgetområdet er tildelt budget efter budgettildelingsmodellen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at timepriserne på fritvalgsområdet for 2015 godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Indstillingen godkendt.

32 Socialudvalget Mødedato Side Studietur til Edinburgh - programforslag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/23882 Socialudvalget Program Høringssvar fra Ældrerådet - studietur til Edinburgh.docx Indledning/Baggrund Socialudvalget besluttede den 2. december 2014 at tage på studietur til Edinburgh den august Formålet med studieturen er, at Socialudvalget får inspiration fra Skotland til videreudvikling af Helsingør Kommunes sociale og sundhedsmæssige aktiviteter med særlig fokus på velfærdsteknologi, sammenhængende indsatser på sundhedsområdet, recovery og på inddragelse af frivillige. I denne sag fremlægges forslag til program for studieturen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Socialudvalget har den 2. december 2015 besluttet, at programmet for studieturen til Edinburgh i august 2015 skal planlægges hen over følgende temaer: Velfærdsteknologi, herunder telemedicin Sammenhængende indsats mellem parterne på sundhedsområdet Recovery inden for psykiatriområdet Frivillighedsområdet Vedlagt er forslag til program. Følgende personer fra Socialudvalget er på nuværende tidspunkt tilmeldt studieturen: Ib Kirkegaard Gitte Kondrup Duygu Aydinogl Ngotho Lisbeth Læssøe Michael Mathiesen Økonomi/Personaleforhold Udgifter til studieture for fagudvalg dækkes af Byrådet. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg samt Center for Særlig Social Indsats indstiller, at det foreslåede program for Socialudvalgets studietur til Edinburgh godkendes.

33 Socialudvalget Mødedato Side 33 Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Indstillingen godkendt.

34 Socialudvalget Mødedato Side Godkendelse af regnskab 2014 for Fonden vedr. Fælleslegat Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/697 Socialudvalget Årsregnskab 2014 Ledelseserklæring 2014 Indledning/Baggrund I denne sag forelægges årsrapporten samt ledelseserklæring for 2014 for Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune, til underskrift, hvorefter den skal godkendes af BDO Kommunernes Revision. Årsrapporten for 2014 er udarbejdet af Danske Forvaltning. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Årsrapporten 2014 for Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune forelægges til underskrift af bestyrelsens medlemmer (jf. bilag 1). BDO har udarbejdet ledelseserklæring, der skal underskrives af Socialudvalgsformanden (jf. bilag 2). Det er et krav fra Revisionens side, at årsrapporten og ledelseserklæringen er dateret på samme dato (underskrives på samme dato). Årsrapporten kommer i 2014 ud med et underskud på 6.042,02 kr. efter der er uddelt kr. til værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune og hensat midler til fremtidig uddeling. Fonden vedr. fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune har ved udgangen af 2014 aktiver for ,48 kr. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at årsrapporten 2014 for Fonden vedrørende fælleslegat for værdigt trængende borgere i Helsingør Kommune, godkendes og underskrives af Socialudvalget på samme dato som ledelseserklæringen underskrives jf. næste punkt. 2. at ledelseserklæringen for 2014 udarbejdet af BDO Kommunernes revision, underskrives af Socialudvalgsformanden på samme dato som årsrapporten i punkt 1.

35 Socialudvalget Mødedato Side 35 Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Ad 1 Årsrapport 2013 godkendt og underskrevet af udvalgets medlemmer. Ad 2 Ledelseserklæring 2013 underskrevet af udvalgsformanden.

36 Socialudvalget Mødedato Side Indledende drøftelse - Budget 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/410 Socialudvalget Indledning/Baggrund Socialudvalget drøfter, om der er gamle budgetforslag og andre ting, der skal med til budgetprocessen for budget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Socialudvalgets indledende drøftelse forud for budgetprocessen for Budget Økonomi/Personaleforhold Ingen bemærkninger, idet det afhænger af de endelige beslutninger i forbindelse med Budget Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Administrationen indstiller, at sagen drøftes med henblik på det videre forløb. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Drøftet.

37 Socialudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27543 Socialudvalget Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Plejehjem i Hornbæk Sundhed og Omsorg Løbende Status på arbejdet med fælles sundhedshus Sundhed og Omsorg Løbende Ankeafgørelser orientering Erhverv, Politik og Organisation Løbende Kvalitetsstandarder på Ældreområdet Evaluering 2015 Sundhed og Omsorg Primo 2015 Forslag til nye anlægsopgaver Budget Fællesmøder med Ældrerådet i 2015 Økonomi og ejendomme/ Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Borgerservice, IT og Digitalisering Økonomi og ejendomme/ Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Borgerservice, IT og Digitalisering Sundhed og Omsorg Natherberget, status - orientering Særlig Social Indsats Sammenhængende boligindsats - orientering Borgerservice, IT og Digitalisering Konsekvenser i forhold til styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri Særlig Social Indsats Afrapportering og anbefalinger fra projekt angående velfærdsteknologi og digitalisering Godkendelse af 1. budgetrevision pr. 30. april Erhverv, Politik og Organisation Økonomi og ejendomme

38 Socialudvalget Mødedato Side 38 Godkendelse af effektiviseringsforslag Økonomi og ejendomme Endelig evaluering af pårørende netværket Sundhed og Omsorg Godkendelse af 2. budgetrevision pr. 31. august Orientering om budget Fælleslegatet 2015 legatuddeling Økonomi og ejendomme Økonomi og ejendomme Borgerservice, IT og Digitalisering Ultimo 2015 Status på indførelse af klippekort til plejehjem Sundhed og Omsorg Ultimo 2015 Flytning af Springvandet og Seniorhuset Montebello til tidligere daginstitution - evaluering Særlig Social Indsats Primo 2016 Embedslægens uanmeldte tilsyn 2015 Sundhed og Omsorg Primo 2016 Sundhedsfaglige tilsyn 2015 på Helsingør Kommunes døgntilbud Særlig Social Indsats Primo 2016 Magtanvendelse over for voksne orientering Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Politik og Organisation Primo Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Indsatser for at forebygge indlæggelser Besparelser på dagcenterpladser Konsekvenser for personale og venteliste orientering Behovs- og budgetafdækning i relation til afholdelse af 7 dages ferie orientering Debatmøde om fremtidens ældrepleje Sundhedsfaglige tilsyn Projektplan for konkurrenceudsættelse af plejehjem og hjemmepleje Kørselsanalyse Ansvarligt center Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Særlig Social Indsats Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg Økonomi og Ejendomme Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller,

39 Socialudvalget at orientering foretages. Mødedato Side 39 Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Orientering foretaget.

40 Socialudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27541 Socialudvalget Sagsfremstilling Orientering v/centerchef Helene Rasmussen Plejetestamente Borgermøde med Socialudvalget og Ældrerådet, tirsdag den 21. april 2015 Orientering v/centerchef Charlotte Aagaard Status på flytning af Seniorhuset og Springvandet Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Bente Borg Donkin Udvalget udtrykte stor ros til Center for Job og Oplevelse for deres arrangement MULIGHEDERNES HUS den 25. marts Michael Mathiesen (C) takkede udvalget for opbakningen i forbindelse med Danske Handicaporganisationer og Handicaprådets debatmøde den 26. marts Centerchef Helene Rasmussen orienterede om Plejetestamente, udarbejdet i samarbejde med Ældrerådet. Borgermøde med Socialudvalget og Ældrerådet, tirsdag den 21. april 2015 fra kl Centerchef Charlotte Aagaard orienterede om Status på flytning af Seniorhuset og Springvandet, som sker lige inden sommerferien. Kirkens Korshærs Årsberetning 2014.

41 Socialudvalget Mødedato Side 41 Bilagsliste 2. Borgerrådgiverens opgaver og virksomhed - orientering 1. Årsberetning borgerrådgiver 2013/2014 (78478/14) 2. Centre og sager juni-dec pdf (68722/15) 3. Ændring i Sundhedsloven i forhold behandling for stofmisbrug - orientering 1. Beskrivelse af Helsingør Rusmiddelcenters tilbud (69127/15) 2. Foketingstidende, godkendt lovforslag vedr. stofbehandling.pdf (43039/15) 3. Substitutionsbehandling.pdf (96872/15) 4. Samarbejdet om et fælles sundhedshus 1. Bilag 1 Synergi og opgavefælleskaber i fælles sundhedshus i Helsingør.pdf (93801/15) 2. Bilag 2 Konkretisering af fælles sundhedshus i Helsingør.pdf (93799/15) 3. Bilag 3 Aktivitetsdata Murergade pdf (93800/15) 4. Bilag 5 Vision for fælles sundhedshuse (2).pdf (93802/15) 5. Bilag 4 Samlet indstilling til kommunale funktioner i sundhedshuset.pptx (96536/15) 6. Høringssvar fra Ældrerådet - samarbejdet om fælles sundhedshus.docx (103148/15) 5. Midlertidig udlejning af ældreboliger på Olaf Rudesvej 1. Høringssvar fra Ældrerådet - midlertidig udlejning af ældreboliger på Olaf Rudesvej (103145/15) 6. Nyt plejehjem i Hornbæk - ny model for pleje og byggeri 1. Høringssvar fra Ældrerådet - nyt plejehjem i Hornbæk.docx (103146/15) 7. Godkendelse af fælles høringssvar vedrørende ændringer i Hospitals- og Psykiatriplan VS: Høring af ændringsforslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan - Høringsbrev til Kommunerne.pdf (93030/15) 2. VS: Høring af ændringsforslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan - Notat opsummering af ændringsforslag til HOPP 2020_til høringsparter.pdf (93035/15) 3. VS: Høring af ændringsforslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan - Notat administrationens ændringsforslag til HOPP 2020_til forretningsudvalget_jan.2015.pdf (93034/15) 4. VS: Høring af ændringsforslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan - HØRINGSVERSION _Hospitals- og Psykiatriplan version 2.0_20. januar 2015.pdf (93033/15) 5. Høringssvar HOPP 2020 Helsingør Kommune pdf (111100/15) 8. Godkendelse af timepriser på fritvalgsområdet Høringssvar fra Ældrerådet - godkendelse af timepriserne.docx (103144/15) 9. Studietur til Edinburgh - programforslag 1. Program (75358/15) 2. Høringssvar fra Ældrerådet - studietur til Edinburgh.docx (103165/15) 10. Godkendelse af regnskab 2014 for Fonden vedr. Fælleslegat 1. Årsregnskab 2014 (71329/15) 2. Ledelseserklæring 2014 (71323/15)

42 Socialudvalget Mødedato Side 42

43 Bilag: 2.1. Ã rsberetning borgerrã dgiver 2013/2014 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 78478/14

44 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 Borgerrådgiver Peter Korsgaard 2014 august

45 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Borgerrådgiverens funktion og opgaver 2.1 Borgerrådgiverfunktionen 2.2 Formål med Borgerrådgiveren 2.3 Kompetence og opgaver 2.4 Rapportering til Økonomiudvalg og Byråd 3 Kommunikation 3.1 Kommunikation 4. Aktiviteter i beretningsåret 2013/ Indgåede sager 4.2 Skriftlige udtalelsessager 4.3 Udtalelser med generelt indhold 4.4 Kontakten med borgerne 4.5 Andre aktiviteter 5. Borgerhenvendelser og sager 5.1 Klagetemaer i sagerne Lang sagsbehandlingstid/lang svartid Opfølgning/Inddragelse Sagsoplysning Begrundelse 1

46 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/ Vejledning Borgerbetjening Afgørelse og vilkår Rådgivning 5.2 Sagernes indhold 5.3 Opfølgning og sagsbehandlingsinitiativer 6. Resume og anbefalinger 2

47 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/ Indledning Dette er den anden årsberetning, der afgives af borgerrådgiveren i Helsingør kommune. Årsberetningen for borgerrådgiverfunktionen har til hensigt at orientere Byrådet i Helsingør kommune, borgere og andre interesserede om borgerrådgiverens virksomhed i beretningsåret 2013/2014. Årsberetningen dækker perioden juni 2013 til juni Borgerrådgiverfunktionen blev oprettet i 2012, og jeg har varetaget funktionen som borgerrådgiver siden maj Formålet med borgerrådgiverfunktionen er at sikre øget retssikkerhed for borgeren i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed samt at styrke dialogen mellem borgerne og Helsingør kommune. Jeg har i årets løb beskæftiget mig med borgerhenvendelser og klager af meget forskellig karakter og indhold. Fælles for mødet med borgerne har været, at de har udtrykt tilfredshed med muligheden for at kunne lægge deres sag frem for en uafhængig person og blive hørt og vejledt i forhold til deres sag. Det er mit ambition, at jeg med denne beretning kan være med til at give et billede af borgernes oplevelser og erfaringer med sagsbehandlingen i Helsingør kommune. Det er samtidig mit håb, at beretningen vil blive modtaget som en mulighed for at gøre sagsbehandlingen og servicen overfor borgerne endnu bedre. Årsberetningen er struktureret sådan, at borgerrådgiverens funktion og opgaver præsenteres i kapitel 2. I kapitel 3 beskrives kommunikationen, mens hovedaktiviteterne i beretningsåret ridses op i kapitel 4. Jeg redegør for borgerhenvendelser og sager fordelt på klagepunkter og lovområder i kapitel 5, og i kapitel 6 afsluttes beretningen med resume og anbefalinger. Peter Korsgaard August

48 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/ Borgerrådgiverens funktion og opgaver 1 Borgerrådgiverfunktionen Der er oprettet en uafhængig borgerrådgiverfunktion i Helsingør kommune, som er reguleret i Styrelsesvedtægten for Helsingør kommune. Borgerrådgiveren er forankret direkte under Byrådet og er uafhængig af kommunens udvalg og administration. Borgerrådgiveren refererer til Økonomiudvalget, men fungerer i udøvelsen af sit hverv uafhængig af dette. Borgerrådgiverens hovedfunktion er behandling af borgerhenvendelser om sagsbehandlingen i Helsingør kommune. 2 Formål med Borgerrådgiveren Formålet med borgerrådgiveren er at styrke dialogen mellem borgerne og Helsingør kommune samt at bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed. Borgerrådgiveren skal bistå borgere og brugere i forhold til at klage over forhold, der vedrører Helsingør kommunes borgerbehandling samt medvirke til, at klager bruges konstruktivt til forbedringer af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening. 2.3 Kompetence og opgaver 4

49 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 Borgerrådgiverens hovedkompetence er behandling af klager over sagsbehandlingen, borgerbetjeningen og udførelsen af forvaltningsvirksomheden i Helsingør kommune. Borgerrådgiveren rådgiver desuden borgerne om klagemuligheder og klageadgang, og borgerrådgiveren vejleder borgerne om kontakt til centre og forvaltninger i Helsingør kommune i forbindelse med ansøgninger og andre spørgsmål. Hos Borgerrådgiveren kan borgeren: Klage over kommunens sagsbehandling, den personlige borgerbetjening eller den måde kommunens service udføres på Få at vide hvor borgeren skal henvende sig i kommunen med sin sag Få hjælp til at forstå en afgørelse fra kommunen Få rådgivning om, hvem der kan klages til, hvis borgeren er utilfreds med kommunens afgørelse Få hjælp til at undersøge, om der er mulighed for at mægle og løse problemet ved et forlig Dialogprincippet Borgerrådgiverne behandler sagerne efter dialogprincippet. Det betyder, at konflikter mellem centre og borger søges løst mellem parterne før Borgerrådgiveren behandler en klage. Borgerrådgiveren kan ikke udtale kritik i en sag, før centeret eller forvaltningen har haft lejlighed til at udtale sig om klagen. Det er således en fast del af sagsgangen hos borgerrådgiveren, at centeret får mulighed for at besvare borgerens klage og eventuelt ændre sagsbehandlingen, før borgerrådgiveren behandler sagen. Der foregår ofte en dialog mellem borgerrådgiveren og forvaltningen om borgerens klage via mail og til tider telefon. Hvis borgeren efter at have modtaget centerets svar ønsker Borgerrådgiverens stillingtagen til sagen, vil Borgerrådgiveren behandle sagen som en egentlig klagesag og skrive en udtalelse om klagen. Det sker i relativt få tilfælde, at borgeren ønsker at fastholde klagen for at få en egentlig klagesagsbehandling efter at have modtaget svar fra centeret. Klagesagsbehandling og udtalelser Borgerrådgiveren har i forbindelse med egentlig klagesagsbehandling mulighed for at påpege mangelfuld eller forkert sagsbehandling, og borgerrådgiveren har mulighed for at henstille eller komme med anbefalinger til forvaltningen. 5

50 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 Borgerrådgiveren udtaler kritik, hvis centeret eller forvaltningen ikke følger lovgivningen, de almindelige forvaltningsretlige regler eller principperne for god forvaltningsskik Borgerrådgiveren har ikke kompetence til at ændre Helsingør kommunes afgørelser. Dialog med centrene Borgerrådgiveren orienterer kommunens centre om sine overordnede konstateringer i relation til sagsbehandlingen og fører dialog med centrene om muligheder for forbedringer. 4 Rapportering til Økonomiudvalg og Byråd Økonomiudvalget følger borgerrådgiverens virksomhed i løbet af året, idet borgerrådgiveren afgiver rapport til udvalget. Borgerrådgiveren afgav halvårsrapport for Økonomiudvalget den 18. februar 2014 og redegjorde for sin aktivitet henvendelsernes antal, klagetemaer og indhold. Borgerrådgiveren afgiver en årlig beretning til Byrådet, hvor borgerrådgiveren redegør for sin virksomhed, herunder konstateringer af overordnede forhold indenfor borgerrådgiverens kompetence, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling, borgerbetjening mv. Inden forelæggelse af beretningen for Byrådet forelægges den årlige beretning for Økonomiudvalget til drøftelse. 6

51 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/ Kommunikation 3. Kommunikation Borgerrådgiverens eksistens og virksomhed kommunikeres ud til Helsingør kommunes borgere ad forskellige kanaler. Hjemmeside På Helsingør kommunes hjemmeside er der oprettet en side med en beskrivelse af borgerrådgiverens funktion og opgaver. På hjemmesiden kan borgerne få oplysning om borgerrådgiverens kompetence, og få oplysning om hvilke klager og spørgsmål borgerrådgiveren kan behandle og yde rådgivning om. På hjemmesiden offentliggøres også borgerrådgiverens årlige beretning. Folder Der er ligeledes udarbejdet en folder med oplysning om borgerrådgiverens opgaver og oplysning om, hvorledes borgerrådgiveren kan kontaktes. Folderen, som distribueres til biblioteker, kommunale myndigheder og boligområder i kommunen, skal sikre, at personer uden adgang til de elektroniske medier bliver gjort opmærksom på muligheden for at få hjælp hos borgerrådgiveren. Medier og oplæg I Helsingør Dagblad informeres der regelmæssigt om Borgerrådgiverens funktion og kompetence i Helsingør Kommunes annonce om oplysninger til borgerne. Gennem artikler i de lokale dagblade, herunder Helsingør Dagblad, Frederiksborg Amt Avis og avisen Nordsjælland rapporterer aviserne om borgerrådgiverens funktion i forhold til sikring af borgernes retssikkerhed 7

52 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 Ved møder i de borgergrupper og foreninger orienterer borgerrådgiveren om sin funktion og får mulighed for at komme i dialog med kommunens borgere. Disse møder beskrives under pkt Aktiviteter i beretningsåret 2013/ Indgåede sager Kerneydelsen i borgerrådgiverfunktionen er behandling af henvendelser fra borgerne. Kendskabet til borgerrådgiverfunktionen er øget hos borgerne siden starten i 2012, og antallet af henvendelser og klager er derfor steget. Der henvises i stigende omfang til borgerrådgiveren fra forvaltning og andre organisationer. Borgerrådgiveren har registreret antallet af henvendelser i løbet af beretningsåret. Nedenstående tabel viser antallet af henvendelser og klager i beretningsåret 1. juni juni 2014 fordelt på centre i kommunen. Henvendelser og klager i beretningsåret 2013/2014 Fordeling af sager på Centre 2013/ /2013 Center for Job og Uddannelse Center for Borgerservice, It og Digitalisering Udenfor organisationen 26 3 Center for Børn, Unge og Familier Center for Særlig Social Indsats Center for Sundhed og Omsorg 17 6 Center for Teknik, Miljø og Klima Center for Dagtilbud og Skoler 15 9 Center for Ejendomme 3 2 Center for Erhverv, Politik og Organisation 2 2 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling 1 0 Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab 3 Ialt Organisationsændringerne i Centrene har betydet, at flere af Centrene har skiftet navn i Eksempelvis er Center for Sundhed og Omsorg en sammenlægning af det tidligere Center for Omsorg og Ældre og sundhedsområdet. I tabellen er de nuværende centernavne blevet anvendt. Tallene for 2012/2013 er 8

53 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 skrevet i anden kolonne. Det samlede antal borgerhenvendelser og klager fra borgerne udgør for perioden 1. juni juni 2014: 266 Antallet af klager og henvendelser er steget med ca. 35% i forhold til beretningsåret 2012/2013, hvor der indkom 196 klager og henvendelser. Der kan ikke ud fra sagernes antal drages slutninger vedrørende sagsbehandlingens kvalitet i de enkelte centre, da det samlede antal sager i de enkelte centre er meget uens. Det kan alene udledes, at der er et større antal klager sager på det sociale område end på de andre områder. Antallet tager ikke højde for, om henvendelserne har været berettigede eller højde for forskelle i samlet sagsantal i centrene. Sagernes omfang kan være forskelligt. I nogle tilfælde kan sagerne afklares ved forelæggelse af sagen for forvaltningen og tilbagemelding til borgeren. I andre tilfælde kræver sagen møder med borgeren og gentagen kontakt og korrespondance med forvaltning og borger. I mere komplicerede sager vil der ofte være behov for gennemgang af sagens akter og flere møder med borgeren. Sagernes indhold og fordeling på klagetemaer vil blive behandlet i det følgende kapitel. Som anført tidligere kan borgerrådgiveren behandle en klage som en egentlig klagesag og skrive en udtalelse. Disse sager vil blive behandlet i det følgende. 9

54 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/ Skriftlige udtalelsessager 2013/2014 Der er tale om sager, hvor borgeren også efter at have modtaget svar fra centeret har fastholdt sin klage og ønsket en skriftlig vurdering fra borgerrådgiveren. Klageindhold fordelt på kritik/ikke kritik Kritik/Ikke kritik Ingen kritik Kritik Klageindhold Afgørelse og vilkår 1 Andet 1 Opfølgning/Sagsoplysning 1 Sagsbehandlingsfejl 1 Vejledning 1 Aktindsigt/Notatpligt mv 6 Begrundelse 2 Lang svartid/sagsbehandlingstid 2 Opfølgning/Sagsoplysning 1 Sagsbehandlingsfejl 1 Ialt 17 Borgerrådgiveren behandlede i beretningsåret 17 klageforhold i udtalelsessagerne og gav kritik vedrørende 12 klageforhold. Kritikpunkterne vedrørte især aktindsigt/notatpligt, men også lang svartid og begrundelse. 4.3 Udtalelser med generelt indhold Sag om aktindsigt og langt sagsforløb En borger anmodede om fuld aktindsigt i sin sag, som skulle forberedes til forelæggelse for Rehabiliteringsteamet. Borgeren klagede i den forbindelse over, at han ikke fik kopi af mail-korrespondance mellem ham selv og Jobcenteret. 10

55 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 Borgerrådgiveren fremhævede, at det følger af Forvaltningslovens 10, at aktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser og mails, der er udgået fra myndigheden. Aktindsigten burde således også have omfattet mail-korrespondancen mellem borgeren og Jobcenteret. Borgeren klagede også over, at hans telefonsamtaler med forvaltningen ikke fremgik af hans journal. Borgerrådgiveren slog fast, at det følger af Offentlighedslovens 13, at en myndighed skal gøre notat om indholdet af oplysninger, når den bliver bekendt med oplysninger om en sags faktiske grundlag. Det udledes af reglen, at ordenshensyn og principper for god sagsbehandling betyder, at der bør gøres notat om telefoniske oplysninger fra en borger. Borgerrådgiveren fandt det kritisabelt, at der manglede journalføring af borgerens telefonsamtaler med forvaltningen. Jobcenteret oplyste, at det var korrekt, at der var notatpligt, og dette var nu indskærpet overfor medarbejderne. Sagens forløb havde været langvarigt, og borgeren mente, at sagen var blevet trukket ud. Borgerrådgiveren fandt ikke, at der var grundlag for at kritisere forløbet frem til afslutningen af borgerens arbejdsprøvning. Et længere behandlingsforløb gjorde, at arbejdsprøvning af borgeren ikke kunne iværksættes, før følgerne af behandlingen og den helbredsmæssige situation var afklaret. Det fremgik af journalen, at der blev arbejdet på en afklaring af forsørgelsesgrundlaget, og arbejdsprøvningen blev sat i værk, da den behandlende læge sagde god for det, og borgeren og sagsbehandleren var enige i det. Borgerrådgiveren fandt dog grundlag for at beklage, at Helsingør kommunes svarfrist for behandling af sager om fleksjob ikke var fuldt overholdt i sagen. Ventetid i Rehabiliteringsteamet var årsag til overskridelsen. Det følger af det såkaldte hurtighedsprincip, som fremgår af Retssikkerhedslovens 3, at en myndighed på det sociale område skal bestræbe sig på at afgøre en sag så hurtigt som muligt. Der findes ikke bindende lovregler for, hvor lang tid det må tage at afgøre en sag om afklaring af varigt forsørgelsesgrundlag, herunder flexjob som sagen drejede sig om. En kommune skal dog på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning til afgørelsen skal være truffet. Helsingør kommune har fastsat en svarfrist på tre måneder i sager om flexjob, men har fremhævet, at der er tale om processer, hvor borgeren indgår i et forløb, der ender med f.eks. en arbejdsevnevurdering, der peger på et flexjob. Det er ikke klart beskrevet, hvordan svarfristen skal beregnes. Borgerrådgiveren tolkede svarfristen sådan, at fristen løb fra det tidspunkt, hvor arbejdsevnen 11

56 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 var afklaret gennem eksempelvis en arbejdsevnevurdering eller en arbejdsprøvning. Borgerrådgiveren vurderede, at svarfristen i borgerens tilfælde måtte løbe fra afgivelse af rapport om borgerens arbejdsevne efter arbejdsprøvningen. Arbejdsevnerapporten pegede på fleksjob. Sager om varigt forsørgelsesgrundlag skal forelægges for Rehabiliteringsteamet. Da borgerens sag på grund af mange ventende sager ikke kunne komme på møde i Rehabiliteringsteamet før der var gået mere end tre måneder, var svarfristen ikke overholdt. Sag om afgørelsesgrundlag, begrundelse og notatpligt Et barn fik afslag på tilskud til en privatskole og på optagelse i en kommuneskole. Forældrene ønskede at klage over sagsbehandlingen i relation til afgørelserne. Borgerrådgiveren kritiserede, at der ikke i afgørelserne, som var truffet ved mail, var henvist til det retlige grundlag for afgørelserne. Forvaltningen oplyste efterfølgende efter hvilke regler, der var truffet afgørelse. Der havde i forbindelse med sagen været afholdt møde mellem forældrene og skolen. Der var ikke enighed om, hvad der var foregået på mødet. Borgerrådgiveren kritiserede, at der ikke blev taget referat af mødet. Borgerrådgiveren henviste til, at der altid efter Offentlighedslovens 13 er notatpligt i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Forældrene havde sendt en mail til forvaltningen om barnets skoleplacering, som først blev besvaret knap to måneder senere. Borgerrådgiveren gjorde opmærksom på, at forældreparret havde krav på at få oplysning om, hvornår et svar kunne forventes. Forældreparret havde ikke inden rimelig tid fået et svar på deres mail. Forældrene ønskede at få oplysning om datoen for optagelser af nye elever på skolen på samme klassetrin som barnet, men blev afvist. Borgerrådgiveren vurderede, at forældrene havde ret til at få disse oplysninger, da oplysningerne var præciseret på en sådan måde, at de kunne identificeres i skolens sagssystem og fremskaffes. Forvaltningen gav på baggrund af kritikken udtryk for, at den ville stramme op på procedurerne, således at de nævnte fejl og mangler kunne undgås. 4.4 Kontakten med borgerne Den første kontakt med borgeren foregår oftest telefonisk eller på mail, og i op mod en tredjedel 12

57 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 af sagerne afholder jeg et møde med borgeren. I en række sager har borgerne både brug for bagudrettet at få svar på klagepunkter i forhold til sagsbehandlingen og fremadrettet brug for rådgivning for at komme videre med deres sag. Efter mødet sender jeg som regel et brev eller en mail til det relevante center, som jeg anmoder om at sende svar vedrørende klagepunkterne til borgeren. Der er ofte behov for yderligere kontakt til borgeren, også i forbindelse med opfølgning overfor forvaltningen. Borgerne udtrykker generelt stor tilfredshed over kontakten med borgerrådgiveren, som giver dem en øget mulighed for at blive hørt og få et svar. Der er ofte positive tilbagemeldinger om borgerrådgiverfunktionen - både når resultatet i borgerens sag ændres og når resultatet fastholdes. 4.5 Andre aktiviteter i beretningsåret Jeg har i løbet af året holdt oplæg om opgaven som borgerrådgiver i flere sammenhænge, hvor jeg har kunnet udbrede kendskabet til borgerrådgiverfunktionen. Jeg har blandt andet holdt møder i boligområderne Vapnagård og Nøjsomhed og mødt beboerne ved aften-arrangementer. Der var en god dialog ved møderne, og jeg fik et indblik i beboernes forhold og dominerende problemer i forhold til kontakten med Helsingør kommune. Jeg fik samtidig et billede af det betydningsfulde boligsociale arbejde, der udføres i områderne. Jeg har desuden været inviteret til at holde oplæg om borgerrådgiverfunktionen i flere af centrene. Der har også her været en frugtbar dialog om sagsbehandlingen. Jeg har på denne måde fået en større viden om arbejdet og forholdene i de enkelte centre. Jeg har haft regelmæssig kontakt med Frivilligcenteret, blandt andet i forbindelse med den vejledning og gældsrådgivning, de yder en række borgere i kommunen, og de videndelingsmøder, de har holdt. Jeg er som borgerrådgiver medlem af det regionale og nationale borgerrådgiver-netværk, som mødes flere gange årligt for at udveksle erfaringer og dygtiggøre sig. Kontakt med forvaltningen Jeg har gennem de konkrete sager haft hyppig kontakt med sagsbehandlere og medarbejdere i centrene, og det er min opfattelse, at der er saglig respekt for borgerrådgiveren. Jeg har i forhold til forvaltning og medarbejdere lagt vægt på at skabe grundlag for et konstruktivt samarbejde, også i de sager, hvor der er blevet klaget over forvaltningen. Det er mit 13

58 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 udgangspunkt, at et konstruktivt samarbejde både generelt og i den konkrete sag giver en bedre grobund for at skabe ændringer, som kan føre til bedre sagsbehandling og kommunikation samt større borgertilfredshed. Jeg har i løbet af året deltaget i møder med områdeledere fra centrene med det formål at udveksle viden om sagsområderne og sagsbehandlingen, og jeg har haft kontakt til centercheferne om samarbejdsformer og erfaringer gennem det første år. Jeg giver i øvrigt centrene regelmæssige tilbagemeldinger om udviklingen og indholdet i de henvendelser og klager over sagsbehandlingen, jeg modtager. Det giver centrene mulighed for at følge op på og optimere sagsbehandlingen. Jeg har holdt møde med medarbejdere med tværgående arbejdsopgaver, blandt andet indenfor handicapområdet. Jeg har indledt samarbejde med Helsingør kommunes nyoprettede økonomiske rådgiver, som afhjælper et behov hos en række borgere for at få overblik over og dermed mere styr på deres privatøkonomi. Digitalisering Center for Borgerservice, IT og digitalisering har afholdt en workshop om udfordringerne ved digitalisering, som jeg har deltaget i. Workshoppen var et led i de tiltag, centeret har iværksat for at kvalificere medarbejdere og andre til at hjælpe borgere, der ikke mestrer de elektroniske medier til at kunne bruge dem. Jeg kan fra mine sager se, at der fortsat er mange, som ikke magter at bruge en PC, nu hvor tidspunktet for overgang til den digitale postkasse nærmer sig. Jeg har også haft kontakt med og henvist borgere til de nyoprettede digitale guider, som kan hjælpe især immobile borgere, med de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Det er mit indtryk, at tiltag som disse er med at til reducere mængden af dem, som ikke kan følge med i den digitale udvikling. 14

59 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/ Borgerhenvendelser og sager Der er som tidligere nævnt indkommet 266 sager i beretningsperioden 1. juni juni Sagerne og henvendelserne har vedrørt et bredt spekter af sagsområder fra sager om kontanthjælp og varigt forsørgelsesbehov til sager om hjælp til handicappede og børn og nabosager. Registreringen giver mulighed for, at sagerne og henvendelserne kan fordeles både på klagetemaer og på sagernes indhold. Sagerne kan fortælle, hvilke forhold i sagsbehandlingen borgerne typisk klager over, og de kan fortælle, hvilke lovområder sagerne drejer sig om. Sagernes fordeling kan bruges til at identificere de områder, hvor der er potentiale for forbedring af sagsbehandlingen og borgerservicen. Det kan anvendes som en læringsproces i forvaltning og centre, ved at fokusere på de områder, hvor en øget indsats bedst kan føre til en forbedret borgerservice. 5.1 Klagetemaer i sagerne De hyppigste klagetemaer er rubriceret nedenfor: Sager fordelt på klageindhold 2013/ /2013 Lang svartid/sagsbehandlingstid Andet Opfølgning/Sagsoplysning Rådgivning Afgørelse og vilkår 26 Begrundelse Vejledning Aktindsigt/Notatpligt mv 15 Sagsbehandlingsfejl Betjening af borgerne

60 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 Anke/Klagevejledning Ialt For at gøre tallene mere informative har jeg delt henvendelserne og sagerne ud på flere kategorier i beretningsåret 2013/2014 end i 2012/2013. Kategorien: Aktindsigt/Notatpligt mv. er ny og sagerne ville i 2012/2013 være blevet placeret under kategorien: Andet. Sager fra kategorien: Afgørelse/Vilkår ville i 2012/2013 for størstedelen være blevet placeret under: Anke/klagevejledning. Kategorien Afgørelse/Vilkår vedrører de sager, hvor borgerens klage drejer sig om resultatet af afgørelsen, ikke sagsbehandlingen. 16

61 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 Klagetemaer Lang sagsbehandlingstid/lang svartid Klager over lang sagsbehandlingstid/lang svartid har med 16% udgjort den hyppigste klagegrund i beretningsåret 2013/14. Klagerne er steget med 2% fra 14%, som var den andel klagetemaet udgjorde af henvendelserne i beretningsåret 2012/13. Lang sagsbehandlingstid/lang svartid omfatter både de situationer, hvor borgeren oplever den tid, der går indtil der træffes afgørelse, som langvarig og de situationer, hvor borgeren klager over, at centrene ikke besvarer borgerens henvendelser under sagsforløbet eller bruger meget lang tid 17

62 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 på det. En borger har ifølge ombudsmandspraksis krav på at få oplysning om, hvornår et svar kan forventes eller hvorpå et svar beror, hvis der ikke indenfor rimelig tid er givet et svar. Det gælder også, når spørgsmålet vedrører sagsbehandlingsskridt som eksempelvis en borgers ønske om indhentelse af specifikke oplysninger. Lang svartid og manglende svar fører ofte til betydelig frustration hos borgeren, som ikke får afklaret sine spørgsmål og ikke føler sig ordentlig behandlet. Sagsforløbet påvirkes tit negativt på længere sigt af ventetiden, og selvom der er tale om komplicerede spørgsmål er det ikke god sagsbehandling at lade en borger vente længe på at få et svar. Klage over lang svartid i forbindelse med spørgsmål fra borgeren er fortsat relativt ofte forekommende i de sociale sager, jeg har modtaget. Der kan her være grund til at være opmærksom på, at et kvitteringsbrev eller en angivelse af, hvornår et svar kan forventes, kan mindske borgerens frustration væsentligt. Lang svartid har også været et problem i forbindelse med borgerhenvendelser om tekniske og miljømæssige spørgsmål, men det har her været muligt at registrere en bedring i løbet af beretningsåret med en nedgang af antallet af henvendelser af denne kategori. Det kan skyldes, at Center for Teknik og Miljø har sat ekstra fokus på en forbedret service på at nedbringe sagsbehandlingstiden gennem en målrettet indsats. Svarfrister På det sociale område er der regler for sagsbehandlingstidens længde. Ifølge Retssikkehedslovens 3 skal spørgsmål om hjælp til en borger behandles så hurtigt som muligt. Bestemmelsen stiller krav om, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres, og hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. På de fleste andre områder er der ikke fastsat generelle regler om, hvor lang sagsbehandlingstiden må være. Vurderingen af, om en kommunes sagsbehandlingstid på de områder er for lang hører under reglerne for god forvaltningsskik. Det er her forhold som sagens karakter og kompleksitet, borgerens behov for en hurtig afgørelse og den sædvanlige sagsbehandlingstid på området, som bestemmer, om sagsbehandlingstiden er indenfor det rimelige. 18

63 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 Helsingør kommune har fastsat sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Der er eksempelvis i sager om kontanthjælp fastsat en frist på 7 dag, i sager om enkeltydelser efter Aktivloven fastsat svarfrister på 14 dage, mens svarfristen i sager om fleksjob er fastsat til 3 måneder. På disse områder betyder en overskridelse af fristen, at der skal gives besked til borgeren. Svarfristerne på hjemmesiden er næsten alle givet uden forbehold, men borgerne oplever, at forvaltningen først mener fristerne begynder at løbe på det tidspunkt, hvor alle nødvendige oplysninger er indgået. Som hovedregel vil en svarfrist løbe fra tidspunktet for ansøgningen. Det fremgår ikke tydeligt af svarfristerne på hjemmesiden, at praksis er at fristerne først begynder at løbe fra det tidspunkt, alle nødvendige oplysninger er indgået. Det er problematisk, at det ikke fremgår tydeligt af hjemmesiden, hvornår en svarfrist begynder at løbe, og hvordan den konkrete sagsbehandlingstid skal måles. Der er derfor grund til at iværksætte initiativer herom. Borgerrådgiveren kan se, at det ofte er i de mere komplicerede sager, at borgerne oplever, deres sag trækker ud. Her gør sagernes betydning for borgeren også, at sagsbehandlingstiden opleves som unødigt langvarig for borgeren. Det er typisk tilfældet i sager om afklaring af retten til varige forsørgelsesydelser som for eksempel fleksjob. I disse sager foreligger der oftest ikke en decideret ansøgning om en bestemt varig forsørgelsesydelse, men der er tale om et længere sagsforløb med lægebehandling, indhentelse af lægelige oplysninger og afprøvning af borgerens arbejdsevne. Afhængig af processernes forløb og afklaringen af borgerens helbredsmæssige forhold og funktionsmæssige forhold vil kommunen derefter kunne forelægge sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om borgeren skal indstilles til en varig forsørgelsesydelse eller et ressourceforløb. De fleste borgere vil forvente, at svarfristen løber fra det tidspunkt, hvor afklaringsprocessen i forhold til varigt forsørgelsesgrundlag starter. De har svært ved at forstå beregningen af svarfristen og vil ofte have opfattelsen af, sagsbehandlingstiden har været for lang. Svarfristerne og deres begyndelsestidspunkt i sager om fleksjob er - selv med de supplerende bemærkninger, der er givet på hjemmesiden - svære at gennemskue. 19

64 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 Lang sagsbehandlingstid og kommunikation Sagsbehandlingstiden er en udfordring for alle offentlige myndigheder. Organisationsændringer og uventede stigninger i sagsantallet kan bidrage til, at sagsbehandlingstiden generelt bliver meget lang. Det er dog fortsat myndighedens ansvar for eksempel ved omfordeling af ressourcer at sørge for, at sagsbehandlingen foregår sådan, at sagerne generelt kan behandles indenfor rimelig tid. Der kan være saglige grunde, at en sag trækker længere ud end oprindeligt forventet. I afklaringssager kan ventetid på lægeerklæringer eller et forlænget behandlingsforløb føre til, at sagsbehandlingstiden forlænges. Når en sag forsinkes vil mange borgere klage, hvis de ikke bliver orienteret om årsagen til forsinkelsen. Det er et tegn på, at kommunikationen mellem borgerne og forvaltningen ikke fungerer optimalt. Hvis sagsbehandlingen forsinkes uden at borgeren bliver orienteret om årsagen får borgeren den oplevelse, at der ikke sker sagsbehandling i sagen. Jeg har kendskab til sager, hvor borgeren i mere end et halvt år ikke har fået svar på en ansøgning eller har fået at vide, hvad der var årsag til forsinkelsen. Uanset om der er tale om komplicerede sager er det ikke en tilfredsstillende behandling af en borger. Borgerens frustration kan bedst afhjælpes ved at sagsbehandleren informerer om planen for sagsforløbet og om årsager til forsinkelsen. En del borgere klager over, at unødvendige sagsbehandlerskift forlænger sagsbehandlingstiden. De skal gentage, hvad de har fortalt de tidligere sagsbehandlere, og de føler, at det er som at starte på ny. Borgerne føler, at der er risiko for, at oplysninger kan gå tabt, når de skal gentage oplysningerne for den nye sagsbehandler. En forlængelse af sagsbehandlingstiden fører uanset grunden til frustration hos borgeren og et forringet samarbejdsklima mellem borgeren og sagsbehandleren. For nogle borgere, der er gift og ikke har eget forsørgelsesgrundlag, har det stor økonomisk betydning, at der ikke bliver truffet afgørelse. Den manglende afgørelse betyder også, at borgeren ikke har mulighed for at klage over afgørelsen. Nye regler kan også føre til længere sagsbehandlingstid, idet de kan kræve en vis indkøringstid. 20

65 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 De nye regler om forsørgerpligt for samlevende førte eksempelvis til længere sagsbehandlingstid omkring årsskiftet, da reglerne betød, at der skulle indhentes flere økonomiske oplysninger fra kontanthjælpsmodtagerne, før deres kontanthjælp kunne beregnes. Det førte til, at udbetalingen af kontanthjælp til nogle borgere blev forsinket. Nogle borgere klagede forståeligt nok over forsinkelsen og gjorde opmærksom på, at informationen om konsekvenserne i deres tilfælde ikke havde været tilstrækkelig god. Udover hensynet til borgerens retssikkerhed kan der være sagsbehandlingsgevinster ved at give borgeren besked om årsagen til forlængelsen. De fleste borgere vil forsøge at få en forklaring ved at henvende sig til sagbehandleren eller dennes kollega igen. Det betyder, at medarbejderne må bruge ekstra tid på fortælle, hvorfor man ikke har svaret tidligere, og den manglende forklaring bliver i sig selv til et problem, der skal begrundes overfor borgeren. I nogle tilfælde klager borgeren til en leder over sagsbehandlingen, og lederen skal så bruge tid på at besvare klagen. Kommunen har i en sådan sag samlet set brugt ekstra tid på en borger, der alligevel næppe har fået en positiv opfattelse af kommunens sagsbehandling. Anbefalinger Der er sket en omend mindre - procentvis stigning af antallet af sager om lang svartid/sagsbehandlingstid fra beretningsåret 2013 til beretningsåret Jeg anbefaler på den baggrund, at Helsingør kommune fortsat har særligt fokus på nedbringelse af sagsbehandlingstiden. at Helsingør kommune har fokus på at give besked til borgerne om, hvornår et svar eller en afgørelse kan forventes at komme. at der igangsættes et initiativ til fastlæggelse af begyndelsestidspunktet for svarfristerne på hjemmesiden. For at borgerne kan blive korrekt informeret om svarfristerne foreslår jeg, det på hjemmesiden tydeliggøres, hvilket tidspunkt fristerne løber fra. Jeg foreslår også, at det tydeliggøres, hvilke oplysninger der skal være indgået, før sagsbehandlingsfristen begynder at løbe. at centrene sætter det som et mål at informere borgerne om årsagen til en forsinkelse, når sagsbehandlingstiden trækker ud. 21

66 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/ Opfølgning/Inddragelse Klager over opfølgning/inddragelse samt sagsoplysning udgjorde 12% af henvendelserne og klagerne i beretningsåret 2013/2014. Disse klager er steget med 2% i forhold til beretningsåret 2012/2013, hvor de udgjorde 10% af sagerne. Borgerne skal i overensstemmelse med dialogprincippet i Retssikkerhedsloven inddrages i deres sag i sociale sager. Det betyder, at borgerne skal høres og have lejlighed til at give udtryk for deres opfattelse af sagen. Det betyder også, at borgerne i størst mulig grad skal have indflydelse på sagsbehandlingsskridt i sagen. Der skal løbende følges op på sagsbehandlingen, og på flere områder blandt andet vedrørende kontanthjælp og sygedagpenge er der regler om kontaktforløb og udarbejdelse af planer. På servicelovens område er der for personer med væsentligt nedsat funktion krav om, at der skal udarbejdes en handleplan for borgeren. Der er en tendens til, at klagerne i disse sager ikke oplever sig hørt og taget med på råd under sagsbehandlingen. De føler ikke, at deres synspunkter bliver tillagt vægt, eksempelvis ved valget af, hvilken aktivering de skal tilbydes i forbindelse med modtagelse af kontanthjælp. De giver udtryk for, at deres holdning ikke bliver respekteret, og det forringer samarbejdsklimaet mellem borger og sagsbehandler. Det kan være medvirkende til, at arbejdsmarkedsindsatsen ikke lykkes for disse borgere. En af borgerne gav udtryk for, at der ikke var dialog var mellem hende og sagsbehandleren. Hun modtog vigtig information om hendes sagsforløb over telefonen, og kontakten mellem dem var overvejende telefonisk, selvom hun klart havde bedt om møder, da hun havde brug for den personlige kontakt og informering, som kunne ske på denne måde. Borgeren følte ikke hun blev taget alvorligt, og hun mente ikke hun fik indflydelse på sagsbehandlingen. En anden borger havde i længere tid bedt om, at hendes sag blev forberedt med henblik på vurdering af, om hun var berettiget til fleksjob eller førtidspension. Sagsbehandleren forlængede hendes arbejdsmarkedstilbud, men indhentede ikke oplysninger og udarbejdede ikke forberedende rehabiliteringsplan med henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Borgeren fik heller ikke oplysning om, hvad grunden var til, at sagen ikke blev forberedt. Sagsbehandleren kunne have kommunikeret, hvad planen var, hvis sagsbehandleren ikke vurderede, at der var grundlag for at forberede sagen med henblik på fleksjob eller førtidspension. Borgeren ville så være blevet informeret om de reelle muligheder og havde 22

67 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 kunnet forholde sig til det. Det er fortsat min erfaring, at det ofte er i sager om varigt forsørgelsesgrundlag, at borgerne giver udtryk for frustration over manglende opfølgning og inddragelse. Problemstillingen i ovennævnte sager er derfor ikke atypisk. Det er derfor særligt i disse sager vigtigt løbende at inddrage borgeren i sagsbehandlingen og planerne for sagsforløbet og at informere borgeren om de aktuelle sagsbehandlingsskridt, således at borgeren føler sig bedst muligt orienteret. På denne måde kan borgerens eventuelle frustration over sagsforløbet mindskes, og borgerens forventninger kan afstemmes bedre. På servicelovens område har der været sager, hvor opfølgningen har været utilstrækkelig, idet der ikke er udarbejdet handlingsplaner med konkrete mål for den fremtidige livssituation for borgere med væsentlig funktionsnedsættelse. Anbefalinger Jeg anbefaler, at opfølgning og inddragelse får særlig ledelsesmæssig fokus i det kommende år. Jeg foreslår, at det bliver gjort til en vigtig prioritet at inddrage borgerne mest muligt ved behandlingen af deres sager. at der er øget opmærksomhed på at sikre, at planer og lovbestemte handlingsplaner bliver udarbejdet. at tilbagemeldinger om sagsforløbet til borgeren bliver foretaget regelmæssigt, således at borgeren oplever at være informeret om udviklingen i sin sag, og således at der sker en løbende forventningsafstemning Sagsoplysning Klagerne og henvendelserne om sagsoplysning er rubriceret under Opfølgning, da klagerne ofte er tæt relateret til denne type af klager. Efter officialprincippet(undersøgelsesprincippet) er det myndigheden, der har ansvaret for oplysningen af en sag. Den kommunale myndighed skal således indhente de relevante og tilstrækkelige oplysninger, der gør, at en sag kan afgøres forsvarligt. Der er fortsat borgere, som ikke mener, at der er blevet indhentet de relevante oplysninger, efter at der er sket ændringer i borgerens situation. Der har eksempelvis været tilfælde, hvor borgerens forhold ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt i forbindelse med opgørelse af tilbagebetalingskrav og ret til fortsat kontanthjælp 23

68 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 Borgeren kan også have den oplevelse, at forvaltningen ikke indhenter de aktuelle helbredsmæssige og økonomiske oplysninger, som skal bruges ved afgørelsen af deres sag. Det kan dreje sig om, at borgeren ikke mener, at der bliver indhentet opdaterede oplysninger fra egen læge i forbindelse med en sag om varigt forsørgelsesbehov Begrundelse Dette punkt vedrører begrundelsen for den afgørelse, der er truffet. Fælles for disse klager har været, at borgeren ikke oplevede, at der var sammenhæng mellem begrundelsen og afgørelsens resultat. Borgerne oplevede ikke, at begrundelsen gav en overbevisende forklaring på det udfald, afgørelsen fik. I en række tilfælde var begrundelserne ganske kortfattede og kunne være gjort mere forståelige ved konkret at forklare, hvilke forhold, der var tillagt mest vægt i sagen. I andre tilfælde manglede der retsgrundlag. Anbefaling Jeg anbefaler, at det bliver sat som et mål at forbedre den konkrete forståelighed af afgørelserne ved at fremhæve præmisserne for afgørelsen Vejledning Kommunale myndigheder har en generel vejledningspligt overfor borgerne i afgørelsessager. Det følger af forvaltningslovens 7, at alle forvaltningsmyndigheder har pligt til at vejlede borgerne indenfor deres område. Vejledningen skal sikre, at borgerne har mulighed for at forstå deres rettigheder og pligter og kan gøre deres indflydelse gældende under sagens behandling. Pligten gælder uanset at den kan være svær at overholde som følge af indviklede lovregler og hyppige lovændringer. Det skyldes, at manglende eller utilstrækkelig vejledning kan medføre et retstab for borgeren. Det kan have store økonomiske konsekvenser for borgeren, hvis denne ikke får den rigtige vejledning. Der gælder en skærpet vejledningspligt på det sociale område, hvor borgerens behov efter Retssikkerhedslovens 5 skal vurderes efter hele den sociale lovgivning. Det betyder, at en 24

69 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 borger med et udækket behov for eksempelvis hjemmehjælp eller økonomisk hjælp skal informeres om adgangen til hjælp, selvom borgerens henvendelse havde et andet formål. Kommunen skal således ikke kun tage stilling til, hvad borgeren konkret har søgt om, men også vejlede anden hjælp, som borgeren kan være berettiget til. Borgerne har krav på at blive vejledt om rettigheder og pligter i kommunen, selvom de ikke har valgt det helt rigtige sted at henvende sig. Vejledningspligten gælder for alle medarbejdere i den kommunale organisation, og den stiller store krav til medarbejdernes viden på tværs af organisationen. Det er min erfaring, at borgerne ikke altid får den rette tværgående vejledning fra sagsbehandlerne ud fra en helhedsvurdering af borgernes behov. Den vejledning, borgerne får, vedrører oftest det lovområde, som sagsbehandleren selv er ansvarlig for, mens vejledningen ikke altid dækker andre områder, som kan være relevante for borgerne at få oplysning om. Den rigtige vejledning bidrager til, at borgeren får et positivt billede af kommunen og oplever medarbejderne som dygtige og kompetente. Vejledning på et højt niveau kræver en vedvarende målrettet indsats fra centrenes side for at vedligeholde og udvide medarbejdernes viden og kompetencer. Koordinering mellem centre Det er min erfaring, at svage borgere med tværgående behov kan have særlige vanskeligheder med at få hjælp og med at finde frem til de relevante centre og medarbejdere. De kan ligeledes have svært ved at manøvrere mellem de forskellige centre og medarbejdere og kan have svært ved at få overblik over sagsgangene mellem centrene. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor personer skal have hjælpe til både forsørgelse og hjælpemidler eller praktisk hjælp, eller hvor handicappede børn skal overgå til voksenreglerne. Nogle borgere føler, at der mangler koordinering mellem centrene og giver udtryk, for at de har behov for færre indgange. De formulerer et ønske om, at ansvaret for hjælpen til dem ikke ligger mange forskellige steder, men koncentreres på færre hænder. Det kunne tyde på, at en enkelt indgang med en koordinerende sagsbehandler kunne bedre overskueligheden for disse borgere og kunne mindske udfordringerne ved at skulle manøvrere mellem forskellige centre. Anbefaling 25

70 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 Jeg anbefaler, at centrene har øget fokus på at sikre, at medarbejderne er i besiddelse af en så bred viden om borgernes rettigheder, at de kan udfylde deres generelle vejledningsforpligtelse overfor borgerne. Jeg anbefaler, at ledelsen har fokus på en bred kompetenceudvikling af medarbejderne, som sikrer, at medarbejderne er opmærksom på deres vejledningsforpligtelse og på, at de skal foretage en helhedsvurdering af borgerne. Jeg anbefaler, at centrene øger indsatsen for at sikre, at en borger ikke falder mellem to stole, når borgeren har behov for hjælp, der hører under forskellige centre og lovområder. Jeg foreslår, at det overvejes at udstyre borgeren med en koordinerende sagsbehandler i mere komplicerede sager, hvor der er behov for hjælp fra flere centre. Jeg foreslår samtidig, at den sagsbehandler, der først er blevet kontaktet i en sag med tværgående behov, får ansvar for at sikre kontakten til det relevante center, som borgeren også skal have hjælp af. Kompetenceudviklingen kan eksempelvis ske i netværksgrupper eller ved temadage, hvor medarbejdere mødes på tværs af centre og udveksler viden om lovområder og tværgående arbejdsopgaver. Jeg vil kunne bidrage i en sådan proces Borgerbetjening Reglerne om god forvaltningsskik foreskriver, at borgerne skal behandles høfligt og hensynsfuldt, både mundtlig og skriftlig. Der er fortsat tilfælde, hvor borgerens oplevelse af forvaltningens service og professionelle betjening af borgeren ikke har været positiv. Nogle borgere beretter, at de er blevet talt til i et uhøfligt sprog af deres sagsbehandler. Andre fortæller, at de er blevet talt ned til, og ikke er blevet taget alvorligt. Disse borgere gav udtryk for, at de ikke følte sig respektfuldt behandlet i forbindelse med sagsbehandlingen, og de følte, at man ikke tog hensyn til deres vanskelige situation. En borger følte, at hun var blevet talt hårdt til, selvom hun havde fortalt medarbejderen, at hun netop havde mistet et familiemedlem. Borgerens opfattelse af medarbejderens optræden kan have sammenhæng med, at borgere i en svær livssituation stiller større krav til medarbejdernes hensyntagende kommunikation. God borgerbetjening skabes bedst, når der er fokus på mødet med borgeren og på, hvordan borgeren vil opleve kontakten med forvaltningen. Uanset at der er mange forudsætninger også af ressourcemæssig og organisatorisk art for en god borgerbetjening, er det nyttigt hele tiden at være opmærksom på, at anerkendende kommunikation og en venlig, tålmodig optræden næsten altid vil føre til større borgertilfredshed. 26

71 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/ Afgørelse/Vilkår Disse klager drejer sig om borgerens utilfredshed med resultatet af en afgørelse, typisk et afslag. Sagerne vedrører kun indirekte sagsbehandling, og borgerrådgiverens opgave vil i hovedsagen bestå i at vejlede om klageadgangen og mulighederne for et positivt resultat. Mindre ressourcestærke borgere har i en række sager haft behov for hjælp til at udarbejde klager over en afgørelse. Jeg har som borgerrådgiver hjulpet disse borgere med udformning og nedskrivning af klagen. Det har typisk været borgere, som ikke magtede det danske sprog, men der har også været tale om ordblinde eller andre personer med væsentlige formuleringsvanskeligheder Rådgivning Denne sagstype vedrører de henvendelser, hvor borgerne ikke klager over sagsbehandlingen, men ønsker rådgivning og hjælp fra borgerrådgiveren. Det kan eksempelvis være rådgivning om, hvorvidt de kan være berettiget til hjælp, og hvor i forvaltningen de skal henvende sig. Det kan også være hjælp til at søge om ydelser. Rådgivningen vedrører et bredt spekter af sagsområder. 27

72 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/ Sagernes indhold Borgerhenvendelserne og klagerne vedrører indholdsmæssigt forskelligartede emner og lovområder. Som det kan ses af ovenstående diagram er det dog sager fra det sociale og beskæftigelsesmæssige område, der dominerer. Det er især sager om kontanthjælp, førtidspension/fleksjob og sygedagpenge, der fylder på beskæftigelsesområdet. På servicelovens område er der sket en mærkbar stigning af sagsantallet. Der er kommet flere klager i sager om særlig støtte til børn, om hjælp til ældre og om hjælp til handicappede og personer med nedsat psykisk funktionsevne. Sagerne om folkepension vedrører tillæg til folkepension eller klager over forhold før 1. marts 2013, hvor Udbetaling Danmark overtog området. Sagstallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med sagstallene fra beretningsåret 2012/2013, 28

73 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 da registreringen af flere sagskategorier er ændret for at gøre oversigten mere dækkende og overskuelig. 5.3 Opfølgning og sagsbehandlingsinitiativer Jeg har i forbindelse med opfølgning på sagsudviklingen spurgt centrene, om de havde iværksat generelle sagsbehandlingsinitativer for at optimere sagsbehandlingen. Centrene gav generelt den tilbagemelding, at de løbende arbejder med elementer og initiativer, som kan forbedre sagsbehandlingen. Center for særlig social Indsats har igangsat flere initiativer, som skal styrke den socialfaglige indsats og sikret økonomi i budgettet til efteruddannelse af medarbejderne. Rådgiverne skal gennemgå kursus i den gode sagsbehandling og den gode afgørelse, og udover dette vil der komme kurser med undervisning i særligt komplekse paragrafområder. Som tidligere omtalt har man i Center for Teknik og Miljø gennemført en målrettet indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden og forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen. Center for Sundhed og Omsorg har oplyst, at de har gennemført et kommunikationsprojekt, blandt andet med det formål at gøre afgørelserne mere forståelige. Center for Børn og Familier afholder løbende kurser i jura, sociale metoder og samarbejde. Tilbagemelding til centre Jeg giver som tidligere oplyst tilbagemeldinger til centrene om udviklingen og indholdet i de klager og henvendelser vedrørende sagsbehandlingen, jeg får på deres område. Formålet er at give centrene mulighed for at følge op på udviklingen på deres område. Center for Job og Uddannelse har indledt et mere intensiveret samarbejde med mig med systematiske tilbagemeldinger og møder om udviklingen i de sager og sagsbehandlingsproblemer, jeg ser. Det giver centeret mulighed for at følge op på udviklingen og sætte initiativer i gang med henblik på at forbedre sagsbehandlingen og kommunikationen. Formålet er også at sætte læring i gang hos medarbejderne, der kan forbedre deres sagsbehandlingskompetencer. 29

74 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/ Resume og anbefalinger Dette er borgerrådgiverens anden årsberetning, og den omfatter borgerrådgiverens virksomhed i perioden fra 1. juni 2013 til 1. juni Formålet med borgerrådgiveren er at styrke dialogen mellem borgerne og Helsingør kommune samt at bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed. Borgerrådgiverens hovedkompetence er behandling af klager over sagsbehandlingen, borgerbetjeningen og udførelsen af forvaltningsvirksomheden i Helsingør kommune. Borgerrådgiveren skal også rådgive borgerne og vejlede om kontakt til centre og forvaltninger i Helsingør kommune. Borgerrådgiveren modtog 266 henvendelser og klager fra borgerne i beretningsåret 2013/2014, hvilket er en stigning på 35% i forhold til beretningsåret 2012/2013, hvor der indgik 196 henvendelser og klager. Det er borgerrådgiverens vurdering, at Helsingør kommunes sagsbehandling generelt set er velfungerende. Borgerrådgiver kan dog ud fra klagerne se, at der er potentiale for forbedring på flere sagsbehandlingsfelter og områder. De 4 hovedområder, som klagerne til borgerrådgiveren vedrørte, var Lang sagsbehandlingstid/lang svartid, Opfølgning/Inddragelse, Begrundelse og Vejledning. De to første klagepunkter var også de hyppigste klagetemaer i 2012/2013. Lang sagsbehandlingstid/lang svartid Klager over lang sagsbehandlingstid/lang svartid har med 16% udgjort den hyppigste klagegrund i beretningsåret 2013/14. Klagerne er steget med 2% fra 14%, som var den andel klagetemaet udgjorde af henvendelserne i beretningsåret 2012/13. Selvom sagsbehandlingstiden er en udfordring for alle offentlige myndigheder og udefra kommende forhold kan bidrage til, at sagsbehandlingstiden generelt bliver meget lang, er det fortsat myndighedens ansvar for eksempel ved omfordeling af ressourcer at sørge for, at sagsbehandlingen foregår sådan, at sagerne generelt kan behandles indenfor rimelig tid. Lang svartid og manglende svar fører ofte til betydelig frustration hos borgeren, som ikke får 30

75 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 afklaret sine spørgsmål og ikke føler sig ordentlig behandlet. En borger har ifølge ombudsmandspraksis krav på at få oplysning om, hvornår et svar kan forventes eller hvorpå et svar beror, hvis der ikke indenfor rimelig tid er givet et svar. En kvittering eller et brev om, hvornår et svar kan forventes, vil ofte kunne reducere borgerens frustration over ventetiden betragteligt. En hurtig reaktion vil desuden ofte kunne mindske de ressourcer, der efterfølgende skal bruges i kommunen til at besvare rykkere og klager over sagsforløbet. Helsingør kommune har på hjemmesiden fastsat svarfrister for ansøgninger og sagsbehandling på det sociale område. Da det ikke fremgår tydeligt af svarfristerne, hvordan den konkrete sagsbehandlingstid skal måles, er svarfristerne svære at bruge og gennemskue. Der kan være behov for at tydeliggøre svarfristerne. Opfølgning/Inddragelse Klager over opfølgning/inddragelse samt sagsoplysning udgjorde 12% af henvendelserne og klagerne i beretningsåret 2013/2014. Disse klager er steget med 2% i forhold til beretningsåret 2012/2013, hvor de udgjorde 10% af sagerne. Borgerne skal i overensstemmelse med dialogprincippet i Retssikkerhedsloven inddrages i deres sag i sociale sager. Det betyder, at borgerne skal høres og have lejlighed til at give udtryk for deres opfattelse af sagen Der er en tendens til, at klagerne i disse sager ikke oplever sig hørt og taget med på råd under sagsbehandlingen. De giver udtryk for, at deres holdning og synspunkter ikke bliver respekteret og tillagt vægt, og det forringer samarbejdsklimaet mellem borger og sagsbehandler. Det er fortsat min erfaring, at det ofte er i sager om varigt forsørgelsesgrundlag, at borgerne giver udtryk for frustration over manglende inddragelse og opfølgning. I disse sager men også helt generelt er det vigtigt løbende at inddrage borgeren i sagsbehandlingen og planerne for sagsforløbet og at informere borgeren om de aktuelle sagsbehandlingsskridt, således at borgeren føler sig bedst muligt orienteret. På denne måde kan borgerens eventuelle frustration over sagsforløbet mindskes, og borgerens forventninger kan afstemmes bedre. Begrundelse Fælles for disse klager har været, at borgeren ikke oplevede, at der var sammenhæng mellem begrundelsen og afgørelsens resultat. Borgerne oplevede ikke, at begrundelsen gav en 31

76 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 overbevisende forklaring på det udfald, afgørelsen fik. I en række tilfælde var begrundelserne ganske kortfattede og kunne være gjort mere forståelige ved konkret at forklare, hvilke forhold, der var tillagt mest vægt i sagen. Vejledning Kommunale myndigheder har en generel vejledningspligt overfor borgerne i afgørelsessager. Pligten gælder uanset at den kan være svær at overholde som følge af indviklede lovregler og hyppige lovændringer. Der gælder en skærpet vejledningspligt på det sociale område, hvor borgerens behov efter Retssikkerhedslovens 5 skal vurderes efter hele den sociale lovgivning. Kommunen skal således ikke kun tage stilling til, hvad borgeren konkret har søgt om, men også vejlede om anden hjælp, som borgeren kan være berettiget til. Det er min erfaring, at borgerne ikke altid får den rette tværgående vejledning fra sagsbehandlerne ud fra en helhedsvurdering af borgernes behov. Borgerne har krav på at blive vejledt om rettigheder og pligter i kommunen, selvom de ikke har valgt det helt rigtige sted at henvende sig. Ressourcesvage borgere med tværgående behov kan have særlige vanskeligheder med at få hjælp og med at finde frem til de relevante centre og medarbejdere. Nogle borgere oplever, at der mangler koordinering mellem centrene og giver udtryk, for at de har behov for færre indgange, når de skal søge om hjælp. De formulerer et ønske om, at ansvaret for hjælpen til dem ikke ligger mange forskellige steder, men koncentreres på færre hænder. Skriftlige udtalelser Borgerrådgiveren afgav skriftlig udtalelse vedrørende 17 klager og forhold. Borgerrådgiveren afgav kritik vedrørende 12 af disse forhold. Kritikken vedrørte især aktindsigt og notatpligt. Anbefalinger Med henblik på at bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed og styrke dialogen mellem borgerne og Helsingør kommune fremsætter borgerrådgiveren følgende forslag og anbefalinger til forbedring af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening. Borgerrådgiveren anbefaler, at Helsingør kommune fortsat har særligt fokus på nedbringelse af sagsbehandlingstiden. 32

77 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/2014 at Helsingør kommune har fokus på at give besked til borgerne om, hvornår et svar eller en afgørelse kan forventes at komme. at der igangsættes et initiativ til fastlæggelse af begyndelsestidspunktet for svarfristerne på hjemmesiden. For at borgerne kan blive korrekt informeret om svarfristerne foreslår jeg, det på hjemmesiden tydeliggøres, hvilket tidspunkt fristerne løber fra. Jeg foreslår også, at det tydeliggøres, hvilke oplysninger der skal være indgået, før sagsbehandlingsfristen begynder at løbe. at centrene sætter det som et mål at informere borgerne om årsagen til en forsinkelse, når sagsbehandlingstiden trækker ud. Borgerrådgiveren anbefaler, at opfølgning og inddragelse får særlig ledelsesmæssig fokus i det kommende år. Jeg foreslår, at det bliver gjort til et prioriteret mål at inddrage borgerne mest muligt ved behandlingen af deres sager. at der er øget opmærksomhed på at sikre, at planer og lovbestemte handlingsplaner bliver udarbejdet. at tilbagemeldinger om sagsforløbet til borgeren bliver foretaget regelmæssigt, således at borgeren oplever at være informeret om udviklingen i sin sag, og således at der sker en løbende forventningsafstemning. Borgerrådgiveren anbefaler, at centrene har øget fokus på at sikre, at medarbejderne er i besiddelse af en så bred viden om borgernes rettigheder, at de kan udfylde deres generelle vejledningsforpligtelse overfor borgerne. Borgerrådgiveren anbefaler, at ledelsen har fokus på en bred kompetenceudvikling af medarbejderne, som sikrer, at medarbejderne er opmærksom på deres vejledningsforpligtelse og på, at de skal foretage en helhedsvurdering af borgerne. at centrene øger indsatsen for at sikre, at en borger ikke falder mellem to stole, når borgeren har behov for hjælp, der hører under forskellige centre og lovområder. Borgerrådgiveren foreslår, at det overvejes at udstyre borgeren med en koordinerende sagsbehandler i mere komplicerede sager, hvor der er behov for hjælp fra flere centre. Borgerrådgiveren foreslår samtidig, at den sagsbehandler, der først er blevet kontaktet i en sag med tværgående behov, får ansvar for at sikre kontakten til det relevante center, som borgeren også skal have hjælp af. Borgerrådgiveren anbefaler, at det bliver sat som et mål at forbedre den konkrete forståelighed af afgørelserne ved at fremhæve præmisserne for afgørelsen. 33

78 Borgerrådgiverens årsberetning 2013/

79 Bilag: 2.2. Centre og sager juni-dec pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 68722/15

80 Borgerrådgiveren Halvårsrapportering juni-december 2014 Sager fordelt på centre juni-december 2014 Fordeling af sager på Centre Juni-dec Juni - dec Center for Job og Uddannelse Center for Borgerservice, It og Digitalisering Udenfor organisationen Center for Sundhed og Omsorg Center for Særlig Social Indsats Center for Børn, Unge og Familier 10 8 Center for Teknik, Miljø og Klima 7 13 Center for Erhverv, Politik og Organisation 3 2 Center for Dagtilbud og skoler 2 12 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling 2 0 Center for Økonomi og Ejendomme 0 3 Ialt Tallene viser antallet af sager fordelt på centre for henholdsvis perioden juni-december 2014 og junidecember Der er sket et væsentligt fald i antallet af sager Center for Dagtilbud og skoler og Center for Teknik, Miljø og Klima. Stigningen i sager i Center for Borgerservice, IT og Digitalisering skyldes for en stor dels vedkommende en stigning i sager om rådgivning/henvisning på centerets område. Kun en del af stigningen skyldes klager.

81 Bilag: 3.1. Beskrivelse af Helsingà r Rusmiddelcenters tilbud Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 69127/15

82 Helsingør Rusmiddelcenters behandlingstilbud til borgere med stofmisbrug. Helsingør Rusmiddelcenter ønsker at tilbyde borgerne det bedst mulige behandlingstilbud og har derfor tilrettelagt et behandlingstilbud, hvor borgerne har mulighed for medicinsk behandling fra kl dagligt. Inden for samme tidsrum vil der være mulighed for kaffe og morgenbrød. Derudover er det muligt at hente medicin mandag og torsdag mellem kl Borgerne tilbydes samtaler med sundhedsfagligt personale ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Gennem samtalerne får det sundhedsfaglige personale motiveret borgeren til at opsøge relevant behandling, som f.eks. tandlæge, infektionsmedicinsk afdeling, gynækolog m.v., alt sammen noget, som kan højne borgerens sundhed. Som minimum tilbydes borgeren en lægesamtale hvert halve år. Helsingør Rusmiddelcenter tilbyder NADA, som er øre-akupunktur, der kan reducere abstinenserne; det er særlig virksomt i forbindelse med nedtrapning. Der kan være flere konsekvenser, når en borger modtager stofbehandling et andet sted, end hvor han bor. Borgeren vil som udgangspunkt komme der, hvor medicinen er. Det betyder, at det kan være vanskeligt at få kontakt med borgeren og dermed planlægge og udføre en helhedsorienteret behandling. Når kontakten til borgeren er ringe eller ikke eksisterende, er det vanskeligt at aftale med borgeren, hvilken indsat der skal til fysisk, psykisk og socialt, så borgeren får det samlede tilbud, han har brug for. Ligeledes bliver det vanskeligere at understøtte borgeren i at klare sig selv og blive inkluderet i samfundet. Koordinationen mellem medicinudleveringen, aktivitetstilbud, revalidering, boligforhold, børne- familierelaterede indsatser og sundhedstilbud vanskeliggøres, ligesom risikoen for narkorelaterede dødsfald kan blive udfordret. Generelt gælder det for de fleste borgere, der er i substitutionsbehandling, at de har såvel fysiske, psykiske som sociale komplekse problemstillinger. Den nye lov giver borgerne ret til frit at vælge behandlingssted, - dog skal borgerne selv betale for befordring. Netop denne gruppe borgere, der ønsker at skifte behandlingssted med håb om, at metadonmængden er større det nye sted, har multiple problemstillinger. Derfor vil indkøb af togbilletter være usædvanlig og medføre risiko for togbøder og udlæg i kontanthjælpen.

83 Bilag: 3.2. Foketingstidende, godkendt lovforslag vedr. stofbehandling.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 43039/15

84 Til lovforslag nr. L 34 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2014 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling og befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin) 1 I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. november 2014, foretages følgende ændringer: 1. Kapitel 41 affattes således:»kapitel 41 Lægesamtaler og lægelig stofmisbrugsbehandling 142. Kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling efter denne lov eller efter lov om social service, en vederlagsfri lægesamtale. Stk. 2. En samtale i henhold til stk. 1 skal finde sted senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandling efter denne lov eller efter lov om social service. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som har et stofmisbrug, vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 3 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 5. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingstilbud m.v., jf. stk. 3, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 6. Behandling i henhold til stk. 3 skal iværksættes, senest 14 dage efter at en person, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler. Stk. 7. En person, som er visiteret til behandling i henhold til stk. 3, kan vælge at blive behandlet på en anden offentlig eller privat institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret, medmindre der er tale om lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin). En institution kan afvise at modtage en person, som har valgt institutionen. En offentlig institution kan dog kun afvise at modtage en person, som har valgt institutionen, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn. Stk. 8. Fristen i henhold til stk. 6 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet på en anden offentlig eller privat institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret.«2. Efter 170 indsættes:» 170 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, som er ansvarlig for lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin) i medfør af 142, stk. 3, kan yde befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandlingen. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om ydelse af befordring og befordringsgodtgørelse efter stk. 1. Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om befordringsgodtgørelse til personer, der har ret til tilskud til lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin) efter 168, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf.« affattes således:» 252. Bopælskommunen afholder udgifter til behandling for alkoholmisbrug efter 141 og til lægelig stofmisbrugsbehandling efter 142, jf. dog stk. 3. Stk. 2. For personer, som er visiteret til lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler, jf. 142, stk. 3, og som vælger at blive behandlet på en anden offentlig eller privat institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret, jf. 142, stk. 7, betaler bopælskommunen til den kommune eller region, hvis institution er valgt, eller til den Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr AX016860

85 2 valgte institution, såfremt den er privat, et beløb, som svarer til den takst, der betales af kommuner, som har indgået aftale om tilvejebringelse af tilbud om lægelig behandling, jf. 142, stk. 4, med den kommune eller region, hvis institution er valgt, eller med den valgte private institution. Såfremt en kommune, hvis institution er valgt, ikke har fastsat en takst, fastsætter kommunen en pris, som bopælskommunen skal betale. Prisen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behandlingen. Stk. 3. Den kommune, som er ansvarlig for lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin) i medfør af 142, stk. 3, afholder udgifter til behandlingen.«4. Efter 261 indsættes:» 261 a. Den kommune, som er ansvarlig for lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin) i medfør af 142, stk. 3, afholder udgiften til befordring eller befordringsgodtgørelse efter 170 a.«4. august 2011, som ændret ved 1 i lov nr. 361 af 9. april 2013 og 3 i lov nr. 519 af 26. maj 2014, foretages følgende ændring: 1. I 41, stk. 1, 1. pkt., ændres» 142, stk. 2.«til:» 142, stk. 4.«3 Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Stk kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. 2 I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af Folketinget, den 19. december 2014 BERTEL HAARDER / Bent Bøgsted (DF)

86 Bilag: 3.3. Substitutionsbehandling.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 96872/15

87

88 Bilag: 4.1. Bilag 1 Synergi og opgavefã lleskaber i fã lles sundhedshus i Helsingà r.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 93801/15

89 Synergi og opgavefælleskaber i fælles sundhedshus i Helsingør Styregruppen for fælles sundhedshus Februar 2015

90 Indhold 3. Formål 4. Fordele ved at samle opgaverne 5. Kommunale funktioner Helsingør Kommune 6. Regionale funktioner Nordsjællands Hospital 7. Regionale funktioner Almen praksis 8. Regionale funktioner Psykiatrien 9. Behandling af akutte patienter og borgere 10. Rehabilitering af patienter og borgere 11. Lindrende behandling af livstruende sygdom (palliation) 12. Børn, unge og familier 13. Det psykiatriske område 14. Støtte- og servicefunktioner 15. Øvrige potentielle synergier og opgavefælleskaber 16. Hvem kan komme i det fælles sundhedshus?

91 Formål Formålet med præsentation er at vise: hvordan et fælles sundhedshus kan skabe mere sammenhængende sundhedstilbud til gavn for borgere og patienter i Nordsjælland hvilke synergier og opgavefælleskaber, der kan skabes ved at placere en række kommunale og regionale tilbud og funktioner i et fælles sundhedshus

92 Fordele ved at samle opgaverne i et fælles sundhedshus På de kommende sider præsenteres de synergier og opgavefælleskaber, der er fundet inden for: Akutområdet Rehabilitering Lindrende behandling af livstruende sygdom (palliation) Børn, unge og familier Det psykiatriske område Støtte- og servicefunktioner. Sundhedshuset kan bidrage til at indfri mål i Sundhedsaftalen. Tilbud i Sundhedshuset kan målrettes og adressere lokale problemstillinger, som fremgår af Sundhedsprofilen

93 Kommunale funktioner Helsingør Kommune Skal flytte med Skal ikke med Skal undersøges Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter: Rehabilitering, genoptræning, døgnforløbspladser, forløbsprogrammer og administration Montebellos ambulante genoptræning og vedligeholdende træning Forebyggelse og visitation: Rådgivning, vejledning, visitation til plejehjem, træning, hjælpemidler, hjemmesygepleje mv. Hjemmeplejen: Akutteam, akutpladser, nattevagt, aftensygeplejersker og administration Sundhed: Borger- og patientrettede forløb, pårørendekonsulent Rehabiliteringsteam ad hoc Anonym rusmiddelrådgivning ad hoc Visitation og myndighed ad hoc særlig social indsats Hjælpemidler Skole, Socialvæsen, Politi og Kultur (SSPK) Ungdomsskolen Tandplejen Sundhedstjenesten Børn-, unge- og familierådgivning Sygedagpengeteamet Helsingør Rusmiddelcenter Frivilligcenter Helsingør Udlån og lokaletilskud: Aftenskole mv

94 Regionale funktioner Nordsjællands Hospital Fra Sundhedshuset Murergade Akutklinik Klinisk biokemi: Blodprøveklinik inkl. EKG Billeddiagnostik: Røntgenklinik Jordemoderkonsultation Hjælpemiddeldepot (indlevering) Ambulatorier: Lungemedicin, Kardiologi, Endokrinologi og Reumatologi Fra Nordsjællands Hospital Hillerød og Frederikssund, hvor dele potentielt kan flytte med Specialiseret rehabilitering inkl. diætvejledning, rygestop og fysioterapi: Sygdomsspecifikke patientskoler (herunder regional del af forløbsprogrammer) Ambulatorier: Gastromedicin, Ortopædkirurgi, Infektionsmedicin/ vaccination Samarbejde forventes også om: Kapaciteten for nogle funktioner kan muligvis udvides og videreudvikles afhængig af borgergrundlag og brug af sundhedshuset Børn, unge og familier: fx overvægtsambulatorium, tidlig indsats for sårbare gravide mv. Palliation: fx udkørende team, lymfødembehandling mv

95 Regionale funktioner Almen praksis Det er en mulighed, men ikke en forudsætning, at almen praksis fysisk er til stede i det fælles sundhedshus. Sundhedshuset kan føre til oplagte samarbejder, der forbedrer de samlede patientforløb. Der reserveres 500 m2 til almen praksis og 600m2 til speciallægepraksis

96 Regionale funktioner Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri foreslås ikke fysisk flyttet ind i et fælles sundhedshus. Region Hovedstadens Psykiatri har en stor distriktspsykiatri med et udkørende Opsøgende Psykiatriteam (OP-team) samt 3 sengeafsnit på Esrumvej 143 i Helsingør. En placering på Esrumvej 145 vil give gode samarbejdsmuligheder

97 Behandling af akutte patienter og borgere Kommunale funktioner: Døgnforløbspladser Akutteam Nattevagt (kommunal sygepleje) Regionale funktioner: Akutklinik Billeddiagnostik og klinisk biokemi (røntgen, blodprøver mm.) Almen praksis: Samarbejde om relevante patienter Samarbejdsflade til Den Præhospitale Virksomhed Potentielle synergier og opgavefælleskaber: Fælles akutenhed: 1. Fælles bemanding 2. In-house: Akutklinik og akutpladser med adgang til lægedækning fra akutklinik på døgnforløbspladser 3. Ex-house: udkørende akutteam/akutlæge. Akutlæge kan køre til borgere i hele optageområdet 4. Mulighed for at anvende telemedicin mellem læge og hjemmesygeplejerske 5. Mulighed for at samle flere kommuners akutpladser

98 Rehabilitering af borgere og patienter Kommunale funktioner: Kommunal del af forløbsprogrammer Flex trænings-diagnostisk model Ambulant genoptræning Døgnrehabilitering Sundhedsfremme og forebyggelse: Rygestop Lær at tackle FIT tilbud til langtidsledige Diætist m.m. Omsorgstandpleje Misbrugsrådgivning Regionale funktioner: Specialespecifikke ambulatorier Specialiseret rehabilitering inkl. diætvejledning, rygestop og fysioterapi Sygdomsspecifikke patientskoler, herunder regional del af forløbsprogrammer Infektionshygiejne og infektionsmedicin Almen praksis: Tæt samarbejde om relevante patienter Potentielle synergier og opgavefælleskaber: 1. Rehabiliteringsfunktioner som ét opgavefælleskab 2. Potentiale i at se på borgerens samlede sygdomsbillede ud fra en behovsvurdering eller en visiterende sygeplejerske 3. Sammenhængende forløb for genoptræning og rehabilitering 4. Fælles tilbud (eks. Rygestop, Lær at tackle ) 5. Styrket samarbejde mellem sygeplejersker, praktiserende læger og speciallæger i ambulatorier med fokus på behandling og rehabilitering 6. Bidrager til flere indsatsområder i sundhedsaftalen bl.a. ift. sårbare/udsatte patienter (Lighed i Sundhed) 7. Styrket samarbejde med patientforeninger, frivillige organisationer og civilsamfundet 8. Udvikling af telemedicin ift. kroniske patienter og virtuel holdtræning

99 Lindrende behandling af livstruende Kommunale funktioner: sygdom (palliation) Døgnforløbspladser (terminale pladser) Akutteam Nattevagt Palliativ fysioterapi: ambulant og på døgnforløbspladser Regionale funktioner: Specialespecifikke ambulatoriers tilbud/sparring ift. patienter i terminale forløb Samarbejde ift. Palliativt udkørende team Lymfødembehandling Almen praksis: Medicinsk behandling Tovholder og koordinering Telefonrådgivning mellem praktiserende læge og speciallæge/ specialsygeplejersker Potentielle synergier og opgavefælleskaber: 1. Bedre tilgængelighed for medarbejder, patienter, borgere og pårørende 2. Større sygeplejefagligt og terapeutfagligt fællesskab 3. Styrket samarbejde mellem sygeplejersker, praktiserende læger og speciallæger i ambulatorier med fokus på behandling og symptomlindring 4. Forebyggelse af indlæggelser på hospital og døgnforløbspladser 5. Fælles patientorienterede konferencer mellem praktiserende læge, kommune og hospital 6. Styrket samarbejde med frivillige organisationer

100 Børn, unge og familier Kommunale funktioner: Sundhedsfremme Tilbud: Livstil for familier og Rygestop Sundhedstjenesten /børnefysioterapi Tandklinik for børn og unge Specialtandplejen Familierådgivning Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Regionale funktioner: Jordemoderkonsultation Forældreuddannelse Gravidchatten Samarbejde med Overvægtsambulatorium Tidlig indsats for sårbare gravide Inddragelse /samarbejde med familieambulatorium (udefunktion fra Hvidovre) Samarbejde med Børnepsykiatrisk Ambulatorium Almen praksis: Deltagelse i indsatser for sårbare gravide og familier Misbrugsrådgivning Potentielle synergier og opgavefælleskaber: Fysisk samplacering af indsatser for børn, unge og familier vil give mulighed for: 1. Etablering af fælles børne/familieområde 2. Fortsættelse af tværsektorielt samarbejde om overvægtsambulatoriet (Vægtprojekt 3) 3. Samarbejde om afholdelse af fælles forældreuddannelse 4. Bedre koordinering af sundhedsfaglige, socialfaglige, psykologfaglige og beskæftigelsesmæssige indsatser 5. Etablering af en ungdomsmodtagelse (seksuel sundhed) 6. Fælles tværfaglig åben hus-rådgivning 7. Samarbejde med frivillige (eks. Center for Socialt Ansvar og Mødrehjælpen) 8. Bedre samarbejde om børn som pårørende til patienter med alvorlig sygdom og i familier med misbrug. 12

101 Det psykiatriske område Region Hovedstadens Psykiatri beliggende Esrumvej 143: Distriktspsykiatri Udkørende Opsøgende Psykiatriteam (OP-team) 3 sengeafsnit Potentielle synergier og opgavefælleskaber: Tæt beliggenhed til Sundhedshuset, hvis det placeres på Esrumvej 145 Smidigere samarbejde om f.eks. patienter med misbrug (kommunalt ansvar) Styrket samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunale støtte-kontaktpersoner og behandlingsansvarlige, botilbud og sagsbehandlere Mulighed for at benytte lokaler og fælles arealer i Sundhedshuset til arrangementer f.eks. foredragsaftener

102 Støtte- og servicefunktioner Regionale støttefunktioner Billeddiagnostik og klinisk biokemi (røntgen, blodprøver mm.) Hjælpemiddeldepot (mulighed for indlevering) Kommunale støttefunktioner Fælles funktioner Én indgang med fælles reception og sekretariat Fælles rengøring, service og depot Cafe og kantinedrift Fælles træningssale Praksiskonsulent Rådgivning og sagsbehandling

103 Øvrige potentielle synergier og opgavefællesskaber 1. Fælles tværsektoriel forskning 2. Fælles uddannelsesforpligtelse 3. Fælles patientsikkerhed og standardiseret kvalitetsudvikling 4. Organisatorisk opgaveudvikling 5. Patientforeninger og frivillige organisationer 6. IT-udvikling med henblik på fælles dokumentationsredskaber

104 Især: Hvem kan komme i det fælles sundhedshus? Voksne med akut behov for behandling på akutklinik Borgere med kroniske sygdomme (eksempelvis hjerte-kar, diabetes, KOL, lænde-ryg) Den ældre medicinske patient Den terminale patient Den raske borger med ønske om forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud (rygestop, alkoholstorforbrug m.m.) Børn og unge Gravide/familier Borgere, der ikke er omfattet: Børn og voksne med akut behov for behandling, som varetages af Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød

105 Bilag: 4.2. Bilag 2 Konkretisering af fã lles sundhedshus i Helsingà r.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 93799/15

106 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet besluttede i juni 2012, som led i Hospitalsplan 2020, at arbejde på at etablere et sundhedshus i Helsingør i samarbejde med Helsingør Kommune for at sikre, at borgerne i regionens nordlige del og geografisk største optageområde fortsat havde et nært akuttilbud til efter lukningen af Helsingør Hospital og på sigt også ved lukning af Frederikssund Hospital. Dato: 26. februar 2015 Region Hovedstaden og Helsingør Kommune aftalte i 2013, at arbejde på at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør. I foråret 2014 godkendte Regionsrådet og Byrådet i Helsingør en vision som udgangspunkt for et modelprojekt om et fælles sundhedshus i Helsingør. Det er ambitionen, at det fælles sundhedshus i Helsingør skal være model for et kommende fælles sundhedshus i Frederikssund. De fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund er samtidig en del af det samlede regionale sundhedstilbud for kommunerne i optageområdet omkring Nordsjællands Hospital og understøtter planen for Nyt Hospital Nordsjælland i 2020 og Hospitals- og Psykiatriplan Den udpegede styregruppe for det fælles sundhedshus i Helsingør består af repræsentanter fra Region Hovedstaden herunder Nordsjællands Hospital, Region Hovedstadens Psykiatri og almen praksis samt Helsingør Kommune. Herudover deltager Hørsholm, Gribskov og Fredensborg kommuner i arbejdet på nuværende tidspunkt som observatører efter eget ønske. Sundhedshuset skal være rammen om fremtidens sundheds- og behandlingstilbud til borgere og patienter uden for hospitalet. Det er visionen at etablere et fælles sundhedshus, hvor borgeren oplever et sømløst sundhedsvæsen og hvor sektorgrænser udfordres af nye samarbejdsformer mellem kommuner, region, almen praksis og eventuelle andre aktører. I det fælles sundhedshus vil der være regionale sundhedstilbud til borgerne i Nordsjælland, men mest oplagt for borgerne i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm Kommuner. Der vil være Helsingør Kommunes kommunale tilbud og funktioner, og der vil være fælles tilbud og funktioner mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune. I det omfang Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner ønsker, at indgå i samarbejde om opgaveløsning og fælles tilbud i sundhedshuset, vil der være mulighed for det. På sigt vil det være målet, at alle fælles tilbud i sundhedshuset kan benyttes af alle borgere i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm kommuner. Konkretisering af det fælles sundhedshus Projektet omfatter leverancer indenfor følgende 6 spor: Spor Indhold 1. Indhold og funktioner Konkretisering af indhold og funktioner, der skal

107 indgå i det fælles sundhedshus for at give de bedst mulige tilbud til borgere og patienter og skabe størst mulig gevinster. 2. Arealbehov En analyse af arealbehov med udgangspunkt i beskrivelse af indhold og funktioner og eksisterende arealforbrug. 3. Placering Konkretisering af mulige placeringer for et fælles sundhedshus. 4. Organisation, økonomi og Ledelse Konkretisering af fælles økonomi, organisation og ledelse af et fælles sundhedshus. 5. Samarbejdsaftaler Samarbejdsaftaler mellem parterne i det fælles sundhedshus, eks. med patientforeninger, med praksissektoren samt eventuelt andre. 6. Fælles kommunalt samarbejde Konkretisering af potentielle fælles kommunale samarbejder om opgaveløsning med udgangspunkt i det fælles sundhedshus. Frem til udgangen af 2014 har styregruppen især arbejdet med leverancer inden for sporene 1 og 2, og i mindre omfang 3 og 6. Leverance 4 og 5 er endnu ikke konkretiseret. Ad 1) Indhold og funktioner Placering af kommunale og regionale funktioner sammen i et fælles sundhedshus, giver mulighed for at skabe synergi i opgaveløsningen og indgå i tværsektorielle opgavefælleskaber for at skabe sammenhængende koordinerede forløb af høj kvalitet. I bilag 1 vises blandt andet, hvilke funktioner fra henholdsvis Nordsjællands Hospital og Helsingør Kommune, der foreslås i et fælles sundhedshus. Herefter præsenteres oplagte opgavefællesskaber og synergier ved at etablere et fælles sundhedshus. De områder, hvor der er identificeret oplagte opgavefællesskaber og synergier ved samarbejde omkring borgere og patienter er på følgende områder: Område Behandling af akutte patienter og borgere: Rehabilitering af borgere og patienter: Palliativ behandling: Børn, unge og familier: Eksempler på synergi og Opgavefælleskab Tæt samarbejde mellem akutklinik og kommunale akutfunktioner og døgnforløbspladser. Én indgang og individuelt tilpassede forløb for borgeren og et samlet opgavefælleskab om rehabilitering. Bedre tilgængelighed, koordinering og faglige fællesskaber. Etablering af familie/børnehjørne og koordinering af indsatser på tværs af forvaltninger. Side 2

108 Herudover skitseres i præsentationen en række støtte og servicefunktioner der skal understøtte driften af et fælles sundhedshus. Udover ovennævnte, er der en del andre oplagte muligheder for synergier samt udviklingspotentiale i et fælles hus. Eksempler på aktiviteter, der har et tydeligt potentiale for bedre og mere sammenhængende forløb for borgere og patienter, er: fælles tværsektoriel forskning udvikle og afprøve telemedicin og digitale løsninger tværsektorielt fælles uddannelsesforpligtigelse fælles standarder for patientsikkerhed og kvalitetsudvikling organisatorisk opgaveudvikling samarbejde med patientforeninger og frivillige såvel som private aktører Samlet set vil sundhedshuset kunne forventes at bidrage med: bedre sammenhængende og fleksible forløb af høj faglig kvalitet for borgere og patienter en let og entydig adgang for borgere og patienter bedre mulighed for at understøtte lighed i sundhed ved mulighed for fleksibilitet i tilbuddene, der imødegår behov særlige behov hos udsatte og sårbare borgere. bedre udnyttelse af ressourcerne samlet set i sundhedsvæsenet bedre og mere fleksibel opgaveløsning og arbejdsdeling bedre kendskab til opgaver og vilkår på tværs af sektorer bedre arbejdsgange på tværs af organisationer, kulturer og fagligheder. Såfremt det foreslåede oplæg godkendes, foreslås det at arbejde videre med kvalificering af opgavefællesskaber og synergier inden for de nævnte områder (akut, rehabilitering, palliation, børn, unge og familier), samt hvordan fysisk indretning, fælles ledelse, fælles organisation og fælles økonomi i Sundhedshuset vil kunne understøtte dette. Ad 2) Arealbehov Helsingør Kommune foreslår at samle og flytte en række funktioner til det fælles sundhedshus. Den foreløbige beregning for Helsingør Kommune anslår et behov for m2. Region Hovedstaden har arbejdet ud fra en præmis om, at arealbehovet og den dertilhørende økonomi svarer til det areal Sundhedshuset i Murergade har i dag på ca. 700 m2 i bruttoareal. Selv om der foreslås flere regionale funktioner i det fælles sundhedshus end der i dag er i Murergade, er det forventningen, at indretning, nye samarbejdsformer og opgavefælleskaber betyder, at kvadratmetrene kan udnyttes bedre. I dette er der dog ikke taget højde for regionens andel af fælles arealer i sundhedshus såsom reception, service, cafe og kantinedrift samt fælles træningssale, som der vil skulle laves en efterfølgende beregning af. Side 3

109 Det er en mulighed, men ikke en forudsætning, at almen praksis fysisk er til stede i det fælles sundhedshus. Der foreslås reserveret i alt 1100 m2 til almen praksis (500) og speciallægepraksis og eventuelle andre praksisydere (600). Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner ønsker på nuværende tidspunkt ikke, at placere egne kommunale funktioner i sundhedshuset. (spor 6). Der er derfor heller ikke på nuværende tidspunkt estimeret et arealbehov. Andre aktører som patientforeninger, frivillige såvel som private aktører forventes også at have interesse i at flytte ind i sundhedshuset, hvilket vil åbne op for yderligere opgavefællesskaber og synergier. Omfanget af dette er dog endnu ikke afdækket. Ad 3) Placering Regionsrådet har i konstitueringsaftalen for tilkendegivet, at Region Hovedstaden er villig til at flytte det eksisterende sundhedshus i Murergade til en anden placering, så længe det er fagligt forsvarligt. Tilkendegivelsen understøttes af, at Murergade vil være for småt, hvis ambitionen om at etablere et fælles sundhedshus, hvor synergier og opgavefælleskaber realiseres til gavn for borgeren. Parametre som tilgængelighed, byggeriets egnethed og økonomisk rentabilitet bør indgå i en samlet vurdering af en given placerings egnethed som sundhedshus. Det er en forudsætning, at placering af det fælles sundhedshus understøtter let tilgængelighed for borgere og patienter fra Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm kommuner. Men i princippet vil de regionale tilbud i sundhedshuset være tilgængelige for alle borgere i planområde nord. Det vil sige, at placeringen skal understøttes af gode muligheder for offentlig transport. Af bilag 3 fremgår en oversigt over, hvilke bopælskommuner patienterne, der benytter Sundhedshuset i Murergade kommer fra. Det er ligeledes en forudsætning, at det fælles sundhedshus lever op til gældende lovgivning og konventioner om tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse. Endelig bør placeringen ikke resultere i en mindre ressourceeffektiv løsning. Mulige placeringer Esrumvej 145 Helsingør Kommune har tilkendegivet, at kommunen er i gang med at undersøge placeringen af et fælles sundhedshus på Esrumvej 145 i Helsingør. I forhold til samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og sikring af opgavefælleskab og synergier på det somatiske og psykiatriske område, er placeringen velegnet, idet Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende i naboejendommen. Der udarbejdes businesscases på en række mulige placeringer og scenarier til brug for politisk beslutning. Side 4

110 Ad 4) Økonomi, organisation og ledelse Etablering Det antages, at hverken Helsingør Kommune eller Region Hovedstaden vil investere i en ejendom eller være bygherre på et kommende sundhedshus. Mulighederne for at indgå i et OPP samarbejde om ombygning/opførsel og drift af bygning bør derfor undersøges. Som udgangspunkt kan Region Hovedstaden flytte Sundhedshuset i Murergade til en anden adresse, såfremt der er tale om vilkår, der ikke påfører Region Hovedstaden meromkostninger i forbindelse med daglig drift. Der vil være etableringsomkostninger i forbindelse med en flytning af sundhedshuset i Murergade. Center for Økonomi i Region Hovedstaden udarbejder en beregning heraf. Drift: Fælles økonomi, ledelse og organisering Fælles organisering, ledelse og økonomi er væsentlige forudsætninger for at de omtalte opgavefælleskaber og synergier vil kunne realiseres. Såfremt forslag til indhold og funktioner godkendes, foreslås det, at styregruppen bemyndiges til at arbejde videre med konkretisering af spor 4 om fælles ledelse, drift og organisering. Ad 5) Samarbejdsaftaler mellem parterne, eks. med patientforeninger og praksissektoren samt eventuelt andre. På nuværende tidspunkt er Nordsjællands Hospital og Helsingør Kommune hovedaktørerne i det foreliggende arbejde, med input fra Region Hovedstadens Psykiatri og almen praksis. De øvrige tre kommuner, Gribskov, Fredensborg og Hørsholm har deltaget som observatører i styregruppen og bidraget med input undervejs. Såfremt forslag til indhold og funktioner godkendes, forslås det, at styregruppen bemyndiges til at arbejde videre med dette spor. Ad 6) Fælleskommunalt samarbejde I det fælles sundhedshus vil der være regionale sundhedstilbud til borgerne i Nordsjælland, men mest oplagt for borgerne i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm Kommuner. Der vil være Helsingør Kommunes kommunale tilbud og funktioner, og der vil være fælles tilbud og funktioner mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune. I det omfang Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner ønsker, at indgå i samarbejde om opgaveløsning og fælles tilbud i sundhedshuset, vil der være mulighed for det. På sigt vil det være målet, at alle fælles tilbud i sundhedshuset kan benyttes af alle borgere i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm kommuner. Det forudsætter, at der indgås samarbejdsaftaler mellem kommunerne. Side 5

111 Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret om Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner ønsker at placere egne kommunale funktioner i sundhedshuset, eller i hvilket omfang kommunerne ønsker, at indgå i et samarbejde om opgaveløsning og fælles tilbud i sundhedshuset. Det foreslås på den baggrund, at styregruppen bemyndiges til, løbende at drøfte synergier og opgavefælleskaber i det fælles sundhedshus med kommunerne, hvis kommunerne ønsker dette. Side 6

112 Bilag: 4.3. Bilag 3 Aktivitetsdata Murergade pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 93800/15

113

114

115 Bilag: 4.4. Bilag 5 Vision for fã lles sundhedshuse (2).pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 93802/15

116 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb for borger og patient. Innovation og samarbejde på tværs af sektorer er essentielt for at vi lykkes med den dagsorden. På tværs af sektorer kræver det mod til at afprøve nye løsninger og udfordre de eksisterende strukturer. Vi vil sætte dagsordenen for udvikling af nye tværsektorielle tilbud, uafhængig af de nuværende organisatoriske rammer. Dette er en Vision for Fælles Sundhedshuse i Region Hovedstaden. Målet er at virkeliggøre visionen. I første omgang som et modelprojekt i Helsingør og høste erfaringer til eventuelle kommende fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden. Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pengene. Visionen om fælles sundhedshuse tager afsæt i borgerens og patientens behov, faglig kvalitet og lavest mulige effektive omkostningsniveau. Fælles sundhedshuse skal sætte rammen om fremtidens tilbud til borgere og patienter udenfor hospitalet. Det skal være attraktivt for borgerne, og borgere og patienter skal føle sig inddraget i et koordineret, informeret og effektivt behandlingsforløb. Fælles sundhedshuse skal integrere og koble kommunale sundheds-, forebyggelsesog rehabiliteringstilbud med behandlingstilbud på hospitaler og i almen praksis, indenfor rammer der understøtter samarbejde om og med borgeren og patienten. Fælles sundhedshuse skal inspirere til samarbejde eller nye partnerskaber mellem de omkringliggende kommuner om at skabe attraktive tilbud for borgerne i området. Fælles sundhedshuse skal understøtte nytænkning og en anderledes indsats overfor patienter og borgere, der animerer til at tage ansvar for egen sundhed. Fælles sundhedshuse skal være fleksible, så de kan rumme fremtidig udvikling og forandringer på sundhedsområdet. I Danmark dækker begrebet sundhedshus i dag over meget forskelligt indhold. Denne vision tager afsæt i erfaringer, der er gjort med sundhedshuse andre steder og i rapporten Nære Akut- og Sundhedstilbud, der blev udarbejdet mellem region og kommuner i planområde nord i 2011.

117 Udvikling på sundhedsområdet Sundhedsområdet er i en løbende forandringsproces hvor nye behandlingstilbud kontinuerligt udvikles og ændres. Nye behandlingstilbud kalder på forandring af de måder, vi løser opgaverne på, og medfører en stadig tilpasning af, hvornår der er behov for en hospitalsindsats, og hvornår en sundhedsindsats bedst løses i almen praksis eller i kommunen. Samtidig får vi flere og flere ældre, der lever længere. Det betyder også, at vi får flere borgere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme. Den demografiske udvikling har medført et stadigt stigende fokus på sammenhængende forløb, og på hvordan der skabes bedst mulig sammenhæng mellem de indsatser, der leveres på hospitalerne og i det nære sundhedsvæsen. I den forbindelse er der behov for at udvikle og etablere nye tilbud og samarbejdsmodeller for at kunne håndtere det øgede antal borgere, der har behov for sundhedsydelser og den øgede kompleksitet, som en række af borgernes sygdomsforløb er præget af. Gevinster ved fælles sundhedshuse Livskvalitet og let adgang til sundhedstilbud Fælles sundhedshuse skal understøtte borgerne i at tage ansvar for eget helbred ved at styrke borgerens evne til at mestre egen sygdom og fokusere på sundhed frem for sygdom. For nogle borgere er det forbundet med tryghed at have relevante sundhedstilbud, hvortil der er let adgang. For andre borgere har det betydning, at der er én entydig indgang, så de ved hvor de skal henvende sig. Ved at samle kommunale og regionale sundhedstilbud i fælles sundhedshuse vil mange borgere kunne få dækket behov for sundhedsydelser på samme matrikel. Lighed i sundhed Fælles sundhedshuse skal danne rammen om fremtidens måde at designe sundhedstilbud til de patienter og borgere, der er vanskelige at favne i de traditionelle tilbud. For eksempel gennem opsøgende arbejde, forløbskoordinatorer for den socialt udsatte eller sårbare patient, gennem design af mindre autoritative fysiske rammer eller lignende. Fælles sundhedshuse vil give optimale rammer for samarbejde på tværs mellem forskellige fagligheder med forskellige kompetencer for at imødekomme denne målgruppes behov. I forhold til udsatte borgere og sårbare patienter er det dels en udfordring for sundhedsvæsenet at tilrettelægge tilbud der matcher særlige behov, såvel som det er en udfordring at motivere dem til at tage imod relevante tilbud. Samtidig viser undersø- Side 2

118 gelser, at ulighed i sundhed på flere områder er en stigende udfordring 1. Der er bred enighed om, at der er behov for at udvikle og finde nye måder at tilbyde differentierede sundhedsydelser på. Sammenhængende forløb Borgerne skal opleve fælles sundhedshuse som sømløse. Fælles sundhedshuse skal fysisk understøtte, at kommuner, hospitaler og almen praksis arbejder bedre og tættere sammen om at give borgerne de bedst mulige sammenhængende forløb, når de modtager sundhedsydelser i forskellige sektorer. En af de store udfordringer for sundhedsvæsenet er at sikre sammenhæng mellem indsatserne som helhed og for den enkelte borger, uanset om indsatsen er forankret kommunalt eller regionalt. En stor gruppe borgere og patienter modtager sundhedsydelser fra både hospital, almen praksis og kommune og har et særligt behov for, at samarbejdet fungerer på tværs af sektorer og faggrupper. Det er eksempelvis ældre sårbare medicinske patienter, borgere med kronisk sygdom, herunder særligt multisyge (personer med flere samtidige kroniske tilstande), børn og svangre mm. Tidlig opsporing Fælles sundhedshuse skal være platform for udvikling af samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme for at undgå, at borgere bliver patienter. Hvis det skal lykkedes, er der behov for at styrke tidlig opsporing af borgere, der er i risiko for at udvikle kronisk sygdom eller anden sygdom. På den måde kan vi forsinke eller direkte forebygge udvikling af sygdom. Ved at samle en række forebyggelses- og sundhedstilbud i fælles sundhedshuse, øges mulighederne for at arbejde proaktivt og nyskabende med at forebygge og opspore symptomer på sygdom. Endelig er der i forhold til tidlig opsporing potentiale i, at medarbejdere fra flere sektorer, der eksempelvis arbejder med gravide, børn og familier, misbrugere, borgere med kroniske sygdomme og psykisk syge får let adgang til at samarbejde. Fælles Sundhedshuse hvordan? Nye samarbejdsformer For at løfte de udfordringer det samlede sundhedsvæsen står over for, er det nødvendigt at udvikle nye måder at skabe sammenhæng på. Fælles sundhedshuse skal skabe nye rammer for videndeling og kompetenceudvikling på tværs af faggrupper og organisationer. Det skal skabe bedre koordinering, samarbejde og sømløse overgange og samlet set højne kvaliteten af sundhedstilbuddene. 1 Ulighed i sundhed- årsager og indsatser; Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet, Side 3

119 I dag betyder arbejdsdelingen mellem sektorerne, at der på nogle områder gives tilbud, der er overlappende, eller som ligner hinanden. Ved at samle denne type opgaver i fælles sundhedshuse skabes større fleksibilitet og smidighed i opgaveløsningen og færre overlap mellem indsatserne. Ligesom kendskab til vilkår og arbejdsgange i de øvrige sektorer forbedres, og der er mulighed for at skabe forståelse på tværs af organisationer, kulturer og fagligheder. Samtidig skal mulighederne for at arbejde sammen på nye måder afprøves. Eksempler på nye samarbejdsformer kan være fælles ledelse, fælles personale, fælles budgetter, fælles opgaveløsning og fælles mål. Opgaveløsning og arbejdsdeling Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pengene. I Sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne er det en politisk målsætning at sundhedstilbud til patienterne gives på lavest mulige effektive omkostningsniveau (LEON-princippet). Sundhedslovens opgavedeling mellem region og kommune og udviklingen af hospitalernes behandlingsformer med accelererede forløb, hurtigere udskrivninger og mere ambulant behandling betyder, at der i stigende grad laves aftaler mellem region og kommuner om overdragelse af opgaver. En af udfordringerne ved accelererede behandlingsforløb er, at kommunerne i højere grad end tidligere får borgere hjem, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som fortsat har komplekse problemstillinger. Det stiller krav til de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne og adgang til lægefaglig rådgivning. Fælles sundhedshuse rykker behandlingen tættere på borgerne og kan lette kommunernes adgang til lægefaglig rådgivning. Aktører i et fælles sundhedshus Visionen for fælles sundhedshuse er, at der skal være plads til mange forskellige aktører og funktioner. I og med et fælles sundhedshus skal være for alle borgere i området, skal der også være tilbud, der er attraktive for borgere i andre kommuner end den kommune, som sundhedshuset er placeret i. Derfor skal fælles sundhedshuse invitere til nye partnerskaber mellem kommunerne. Det kunne eksempelvis være fælles tilbud, virtuelle konferencer mellem læger og kommunale sygeplejersker eller personale på kommunale akutpladser. For så vidt angår de alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, er det visionen at skabe et tæt og frugtbart samarbejde med lægepraksis i lokalområdet, dog uden at alle praktiserende læger nødvendigvis skal have konsultation i fælles sundhedshuse. Men almen praksis er essentiel for at kunne opfylde visionen om det Side 4

120 sammenhængende patientforløb og inviteres derfor til at indgå i det videre forløb omkring udformning af fælles sundhedshuse. Erfaringer viser, at netværk i nærmiljøet kan være med til at understøtte nye livsformer. Derfor skal fælles sundhedshuse med de fysiske rammer understøtte nye netværk og aktiviteter og tilbud fra frivillige foreninger og civilsamfundet. Med fælles sundhedshuse skabes helt nye rammer for sammenhængende sundhedstilbud på tværs af sektorer. Det skal styrkes gennem samarbejde med uddannelsesog forskningsinstitutioner for derigennem at understøtte, at der kontinuerligt udvikles og skabe evidens på området. Side 5

121 Illustration af potentielt indhold i et fælles sundhedshus Praktiserende speciallæger Kiropraktorer Praktiserende fysioterapeuter Almen praksis Fodterapeuter Tandlæger Akutklinik Praktiserende psykologer Jordemoderkonsultationer Distriktspsykiatrien Kommunale akutpladser Aktiviteter indenfor borgerrettet forebyggelse Kommunale genoptræningspladser Telemedicinsk opkobling til områdehospitalet Tilbud i forløbsprogrammer Blodprøver Misbrugsrådgivning Forebyggende træning, vedligeholdende træning og genoptræning Den kommunale tandpleje (omsorgstandplejen og børnetandplejen) Diætistfunktion Socialrådgiverfunktion Base for sundhedsplejen Base for hjemmesygepleje og hjemmeplejen Ambulatoriefunktioner Mødested for mødregrupper Frivillige organisationer Administrative funktioner indenfor det kommunale sundhedsvæsen Apoteksfunktion Patientforeninger Røntgen Base for kommunelægerne Side 6

122 Bilag: 4.5. Bilag 4 Samlet indstilling til kommunale funktioner i sundhedshuset.pptx Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 96536/15

123 Bilag 4 Samlet indstilling til kommunale funktioner i sundhedshuset Kommunale funktioner - Der skal flyttes med Helsingør Rehabiliterings & træningscenter (Rehabilitering, genoptræning, døgnforløbspladser, forløbsprogrammer og administration) Montebellos ambulante genoptræning og vedligeholdende træning Forebyggelse og visitation (Rådgivning, vejledning, visitation til plejehjem, træning, hjælpemidler, hjemmesygepleje mv.) Hjemmeplejen (Akutteam, akutpladser, nattevagt, aftensygeplejersker, administration) Sundhed (Borger- og patientrettede forløb) Pårørende konsulent Rehabiliteringsteam ad hoc Anonym rusmiddelrådgivning ad hoc Visitation og myndighed ad hoc særlig social indsats Kommunale funktioner - Der ikke skal med Hjælpemidler Skole, Socialvæsen, Politi og Kultur (SSPK) Ungdomsskolen Kommunale funktioner - Der skal undersøges nærmere Tandplejen Sundhedstjenesten Børn, unge og familierådgivning Sygedagpengeteamet Helsingør Rusmiddelcenter Frivilligcenter Helsingør Udlån og lokaletilskud (aftenskole mv.) Helsingør Kommune

124 Bilag: 4.6. Hà ringssvar fra à ldrerã det - samarbejdet om fã lles sundhedshus.docx Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /15

125 Helsingør Høringssvar fra ældrerådet Sag nr. 14 / Samarbejdet om et fælles sundhedshus. Ældrerådet er af den opfattelse, at det er et flot oplæg, som vi vil følge med interesse. I øvrigt taget til efterretning.

126 Bilag: 5.1. Hà ringssvar fra à ldrerã det - midlertidig udlejning af à ldreboliger pã Olaf Rudesvej Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /15

127 Helsingør Høringssvar fra ældrerådet Sag nr. 15 / 6397 Midlertidig udlejning af ældreboliger på Olaf Rudesvej. Ældrerådet er enig i forvaltningens indstilling med den tilføjelse, at Center for sundhed og omsorg evaluerer udlejningsforholdet 1 x årligt for at få viden om, hvorvidt kommunen skal tage udlejning tilbage. Ældrerådet er af den opfattelse, at kommunens visitationskriterier / kvalitetsstandarder for tildeling af en ældrebolig er for skrappe, hvilket afføder problemet. Boliggården bør tilgodeses økonomisk for den meradministration de påføres ved at skulle administrere overvågningen af at ledige kommunale ældreboliger går tilbage til kommunen.

128 Bilag: 6.1. Hà ringssvar fra à ldrerã det - nyt plejehjem i Hornbà k.docx Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /15

129 Helsingør Høringssvar fra ældrerådet Sag nr. 15 / 6222 Nyt plejehjem i Hornbæk. Taget til efterretning.

130 Bilag: 7.1. VS: Hà ring af à ndringsforslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan - Hà ringsbrev til Kommunerne.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 93030/15

131

132

133 Bilag: 7.2. VS: Hà ring af à ndringsforslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan - Notat opsummering af à ndringsforslag til HOPP 2020_til hã ringsparter.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 93035/15

134 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Ref.: rikoer Journal nr.: Oversigt over ændringsforslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Høringsperiode fra 4. februar til 24. april Dato: 19. januar 2015 Ændringsforslag Der skal arbejdes hen imod en ensretning af optageområderne for kvinde-barn specialerne (gynækologi, obstetrik og pædiatri) og specialet for børne-ungesygdomme (pædiatri) skal omfatter patienter i alderen 0-18 år. Begrundelse I august 2014 besluttede regionsrådet at ændre i optageområderne for fødsler (obstetrik) for at sikre en optimal anvendelse af regionens fire fødesteder og samtidig understøtte høj fagligt kvalitet på området. Ændringen har betydet, at der ikke længere er ens optageområde for de nævnte specialer og opgaver, som ofte har en tæt relation i forhold til diagnosticering og behandling. Specialet for børne-ungesygdomme (pædiatri) omfatter i dag i Region Hovedstaden patienter i alderen 0-15 år, hvilket har været i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens hidtidige anbefaling. Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at specialet omfatter patienter i alderen 0-18 år. Regionens to afdelinger for hudog kønssygdomme og allergi sammenlægges på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler (dermatologi-venerologi og allergologi). Der er i dag en afdeling på Bispebjerg Hospital og Gentofte Hospital. Der foreslås en samling af de to afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Samlingen vil i første omgang være organisatorisk, således at der etableres fælles ledelse forankret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, som driver en udefunktion på Gentofte Hospital. Regionens to brystkirurgiske afdelinger sammenlægges på Herlev og Gentofte Hospitaler (mammakirurgi) Brystkirurgien varetages i dag på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Der foreslås en samling af de to afdelinger, som skal ledes af direktionen ved Herlev og Gentofte Hospitaler. Regionens bryst-radiologiske aktivitet og ledelsen af brystkræftscreeningsprogrammet forankres på Herlev og Gentofte Hospitaler Bryst-radiologien varetages i dag på Rigshospitalet og Herlev Hospital og ledelsen af brystkræftscreeningsprogrammet er forankret under Rigshospitalets direktion. Det foreslås, at bryst-radiologien og ledelsen af screeningsprogrammet i lighed med brystkirurgien samles på Herlev og Gentofte Hospitaler.

135 Ændringsforslag Fysisk samling af den karkirurgiske afdeling på Rigshospitalet. Begrundelse Der i dag én karkirurgisk afdeling i Region Hovedstaden organiseret under Rigshospitalets direktion. Afdelingen er fysisk placeret på Rigshospitalet og har en udefunktion på Gentofte Hospital, der varetager elektive opgaver. Det foreslås, at udefunktionen på Gentofte Hospital lukkes, og at aktiviteten hjemtages til Rigshospitalet. Samling af den medicinske kræftbehandling (klinisk onkologi) på to afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet og Glostrup Hospital - Blegdamsvej og Herlev og Gentofte Hospitaler Herlev-matriklen Den medicinske kræftbehandling varetages i dag på Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet og Glostrup Hospital - Blegdamsvej og Herlev og Gentofte Hospitaler Herlev-matriklen. Det er desuden besluttet, at der skal etableres en afdeling på Hvidovre Hospital, der skal varetages medicinsk kræftbehandling. Det foreslås, at specialet fremadrettet varetages på to afdelinger, således at aktiviteten samles på afdelingerne på Herlev og Gentofte Hospital - Herlev-matriklen og Rigshospitalet og Glostrup Hospital Blegdamsvej, og at den planlagte onkologiske afdeling på Hvidovre Hospital ikke etableres. Den ortopædkirurgiske funktion på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Frederiksbergmatriklen lukkes, og at al planlagt håndkirurgi fra hele regionen flyttes til Herlev og Gentofte Hospital - Gentofte-matriklen. Specialet ortopædkirurgi varetages i dag på Nordsjællands Hospital Hillerød, Herlev og Gentofte Hospitaler, Rigshospitalet og Glostrup Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg, Amager og Hvidovre Hospitaler. Det foreslås, at afdelingen på Frederiksberg-matriklen som varetager planlagte operationer lukkes, og at aktiviteten tilfalder den afdeling, den hører til, ifølge optageområdefordelingen, men Gentoftematriklen, som skal være regionens elektive hospital, skal have kapacitet til at varetage frit-valgs patienter i det omfang frit-valgs patienter ønsker at blive behandlet her. Det foreslås endvidere, at al planlagt håndkirurgi (inkl. fingerkirurgi) fra hele regionen flyttes til Herlev og Gentofte Hospital (Gentoftematriklen). Samling af behandling af de mandlige urinveje, blære og nyre på to afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet og Glostrup Hospital og Herlev og Gentofte Hospitaler Behandling af de mandlige urinveje, blære og nyre varetages i dag på Herlev og Gentofte Hospitaler Herlev-matriklen, Rigshospitalet og Glostrup Hospital Blegdamsvej og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Frederiksberg-matriklen. Det foreslås, at den urologiske afdeling på Frederiksberg-matriklen lukkes og flyttes til Herlev og Gentofte Hospital, og at der etableres en urologisk afdeling med funktion på både matriklen i Herlev og matriklen i Gentofte. Side 2

136 Ændringsforslag Samling af regionens fire afdelinger, som varetager gigt- og bindevævssygdomme (reumatologi) til én afdeling ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital. Organisatorisk og fysisk samling af Psykiatrisk Center København med Psykiatrisk Center Frederiksberg og organisatorisk sammenlægning af Psykiatrisk Center Glostrup med Psykiatrisk Center Hvidovre Begrundelse Specialet varetages i dag på Rigshospitalet og Glostrup Hospital Glostrup-matriklen og Blegdamsvej (kun specialiserede funktioner), Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospitaler, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Det foreslås, at de fire afdelinger samles i en afdeling, som forankres fysisk og organisatorisk under Rigshospitalet og Glostrup Hospital. Afdelingen skal have ambulant udefunktion i de øvrige tre planlægningsområder. Det foreslås, at der inden for de kommende år gennemføres en organisatorisk sammenlægning af Psykiatrisk Center København og Psykiatrisk Center Frederiksberg, og senest med færdiggørelsen af det nye byggeri til psykiatrien på Bispebjerg-matriklen undersøges mulighederne for en fysisk samling af de to psykiatriske centre. Der foreslås også en organisatorisk sammenlægning af Psykiatrisk Center Glostrup med Psykiatrisk Center Hvidovre. For en uddybning af ændringsforslagene henvises til mødesag nr. 1 med bilag, forelagt for Region Hovedstadens regionsrådet den 3. februar 2015, det+den+3+februar+2015.htm Hospitaler i Region Hovedstaden Den 1. januar er flere af regionens hospitaler ledelsesmæssigt sammenlagt. Region Hovedstaden har derfor i dag følgende hospitaler: Rigshospitalet og Glostrup Hospital: Hospitalsaktivitet på matriklen i Glostrup og på Blegdamsvej Nordsjællands Hospital: Hospitals aktivitet på matriklerne i Frederikssund og Hillerød. Driver desuden et sundhedshus i Helsingør med akutklinik. Der bygges et nyt hospital syd for Hillerød, hvor hospitalsaktiviteten skal samles og det er besluttet i 2011, at de to matrikler i Hillerød og Frederikssund herefter skal lukkes. Herlev og Gentofte Hospitaler: Hospitalsaktivitet på matriklen i Herlev og Gentofte. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler: Hospitalsaktivitet på matriklen på Bispebjerg og Frederiksberg. Der bygges et nyt hospital på Bispebjerg Bakke, hvor hospitalsaktiviteten skal samles og det er besluttet i 2011, at matriklen på Frederiksberg og det gamle hospital på Bispebjerg Bakke herefter skal lukkes. Amager og Hvidovre Hospitaler: Hospitalsaktivitet på matriklen i Hvidovre og på Amager, samt medicinsk aktivitet og akutklinik på Glostrup-matriklen Bornholms Hospital: Hospitalsaktivitet på matriklen i Rønne Region Hovedstadens Psykiatri: Består af 10 voksen psykiatriske centre og 1 børneungdoms psykiatrisk center. Hospitalssammenlægninger, der blev gennemført den 1. januar 2015, er ikke en del af høringen. Side 3

137 Bilag: 7.3. VS: Hà ring af à ndringsforslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan - Notat administrationens à ndringsforslag til HOPP 2020_til forretningsudvalget_jan.2015.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 93034/15

138 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning NOTAT Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Ref.: rikoer Journal nr.: Dato: 19. januar 2015 Administrativt forslag til en revidering af HOPP 2020 Formål med revisionen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden er landets største hospitalsvæsen. Målet er, at det også skal være landets førende hospitalsvæsen, som leverer behandling af høj kvalitet på internationalt niveau. Regionens hospitaler skal derfor være kendetegnet ved at levere: sammenhængende patientforløb både mellem hospitaler og sektorer, hvor det er patientens situation, der styrer forløbet, høj faglig og patientoplevet kvalitet, udvikling af stærke toneangivende faglige miljøer, som både skal være med til at sikre et hospitalsvæsen, som leverer behandling på et højt internationalt niveau, og som samtidig er en attraktiv arbejdsplads for regionens borgere, rammerne for et attraktivt og udviklende forskningsmiljø. Revisionen af HOPP 2020 skal understøtte, at de disse mål kan opnås, samtidig med at revisionen skal understøtte, at de pejlemærker og den nye ledelsesstruktur, der er besluttet med budgetaftalen, kan implementeres, således at den forventede effekt i forhold kvalitet, effektivitet og optimal anvendelse af de fysiske rammer kan opnås. Administrativ proces med at revidere Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Administrationen har sammen med alle hospitalsdirektioner og alle sundhedsfaglige råd gennemgået alle de lægefaglige specialer for at vurdere, om der er sket ændringer i de forudsætninger, som danner grundlag for HOPP 2020, og hvor ændringerne i forudsætningerne betyder, at administrationen nu anbefaler en anden organisering af specialet fremadrettet. Ændringer i forudsætningerne kan være: den faglige udvikling - der kan være udviklet nye behandlinger, eller eksisterende behandlinger kan være blevet forenklet, så de kan varetages på flere hospitaler eller flyttes til praksissektoren,

139 nye krav fra Sundhedsstyrelsen - som kan betyde, at opgaver skal varetages på færre eller flere hospitaler, ændringer i aktiviteten (ændringer i antallet af patienter) - som kan skyldes den demografiske udvikling eller samarbejdet med andre regioner om opgavevaretagelsen, de økonomiske rammevilkår og muligheder for rational drift som kan nødvendiggøre tilpasninger og ændringer af den nuværende organisering for fortsat at kunne levere optimal drift. Forslag til ændringer af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Med afsæt i budgetaftalen for 2015 og den faglige gennemgang af specialerne anbefales der følgende ændringer til HOPP 2020: Der skal arbejdes hen imod en ensretning af optageområderne for kvinde-barn specialerne og specialet for børne-ungesygdomme omfatter patienter i alderen 0-18 år Kvinde-barn specialerne omfatter de lægefaglige specialer gynækologi, obstetrik (fødsler) og pædiatri (børne-ungesygdomme). Kvinde-barn specialer varetages i dag på: Nordsjællands Hospital Hillerød Herlev og Gentofte Hospitaler Herlev-matriklen Rigshospitalet og Glostrup Hospital Blegdamsvej Amager og Hvidovre Hospitaler Hvidovre-matriklen I august 2014 besluttede regionsrådet at ændre i optageområderne for fødsler for at sikre en optimal anvendelse af regionens fire fødesteder og samtidig understøtte høj fagligt kvalitet på området. Ændringen har betydet, at der ikke længere er ens optageområde for de nævnte specialer og opgaver, som ofte har en tæt relation i forhold til diagnosticering og behandling. Ved at ensrette optageområderne understøttes sammenhæng af patientforløb. Samtidig ændres aldersgrænsen for, hvornår en patient behandles på en børne-unge-afdeling til at være 0-18 år i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I dag er aldersgrænsen i regionen 0-16 år. Ensretningen af optageområderne omfatter ikke Bornholms Hospital, som uændret har hele øen som optageområde for alle de nævnte specialer. Af hensyn til hospitalerne og deres nuværende organisering og kapacitet kan det blive nødvendigt med en løbende implementering af ensretningen. Regionens to afdelinger for hud- og kønssygomme og allergi sammenlægges på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Side 2

140 Hud- og kønssygdomme omfatter det lægelige speciale dermatologi-venerologi og allergi er et sub-speciale. I dag varetages behandlingen af hud- og kønssygdomme samt allergi på: Herlev og Gentofte Hospitaler Gentofte-matriklen Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bispebjerg-matriklen Der foreslås en samling af de to afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Samlingen vil i første omgang være organisatorisk med en udefunktion på Gentofte Hospital. Samlingen af de to afdelinger til én afdeling vil give bedre muligheder for at udnytte den samlede kapacitet indenfor specialet. Afdelingen vil blive Nordens største afdeling og vil give optimale mulighed for at fastholde og videreudvikle de nuværende stærke faglige miljøer, herunder Allergicentret med Global Excellence status. Det er vurderingen, at en samling af den sengebårne aktivitet på Bispebjerg-matriklen kan gennemføres relativt hurtigt, hvis regionsrådet beslutter at sammenlægge de to afdelinger. I forhold til samlingen af den ambulante aktivitet kræver det, at de fysiske rammer er tilstede. Det samme gælder flytningen af allergifunktionen fra Gentoftematriklen til Bispebjerg-matriklen, som først skal gennemføres, når der er sikret gode fysiske rammer på Bispebjerg-matriklen. De fysiske rammer på Bispebjerg-matriklen til at rumme både den ambulante aktivitet og allergifunktionen vil blive etableret som en del af Nyt Hospital Bispebjerg. Regionens to brystkirurgiske afdelinger sammenlægges på Herlev og Gentofte Hospitaler Brystkirurgi omfatter det lægelige speciale mammakirurgi. I dag varetages brystkirurgi på: Herlev og Gentofte Hospitaler Herlev-matriklen Rigshospitalet og Glostrup Hospital Blegdamsvej Det foreslås, at de to afdelinger samles til én afdeling på Herlev og Gentofte Hospitaler. Ved at samle de to brystkirurgiske afdelinger under én ledelse og på én matrikel sikres grundlaget for et Brystkirurgisk Center of Excellence. Region Hovedstaden vil med sammenlægningen få én af Nordeuropas største brystkirurgiske afdelinger, som vil kunne blive tonangivende indenfor udvikling, forskning og uddannelse på det brystkirurgiske område. Samlingen vil endvidere understøtte, at Herlev og Gentofte Hospitaler tilføres planlagte opgaver, som kan understøtte anvendelse af de ledige fysiske rammer på Gentoftematriklen, samtidig med at brystkirurgi, som ikke er en højt specialiseret funktion, ikke længere skal varetages på Rigshospitalet og Glostrup Hospital- Blegdamsvej. Side 3

141 Det er vurderingen, at en samling af de to brystkirurgiske afdelinger ikke kan gennemføres før der er sikret en udbygning af kapaciteten på Herlev og Gentofte Hospitaler. Nybyggeriet af bl.a. et stort mor-barn center og en ny akutmodtagelse på Herlevmatriklen vil medføre, at der bliver yderligere plads til rådighed på den nuværende Herlev-matrikel, som vil give mulighed for at samle yderligere aktivitet på hospitalet, eksempelvis en fysisk samling af de to brystkirurgiske afdelinger. Regionens bryst-radiologiske aktivitet og ledelsen af brystkræftscreeningsprogrammet samles på Herlev og Gentofte Hospitaler Bryst-radiologien omfatter røntgenundersøgelser af bryster hos både mænd og kvinder. Som konsekvens af at brystkirurgien foreslås samlet på Herlev og Gentofte Hospitaler foreslås det, at bryst-radiologien, som i dag er placeret på Rigshospitalet, og ledelsen af mamma-screeningssekretariatet, som også er placeret på Rigshospitalet, også flyttes til Herlev og Gentofte Hospitaler og forankres organisatorisk under Herlev og Gentofte Hospitalers direktion. Hvis brystkirurgien samles på Herlev og Gentofte Hospitaler, vil det være en naturlig konsekvens, at bryst-radiologien også samles på samme matrikel for derved at sikre sammenhængende patientforløb, samt at ledelsen af brystkræftscreeningsprogrammet også forankres ledelsesmæssigt under Herlev og Gentofte Hospitalers direktion. Fysisk samling af den karkirurgiske afdeling på Rigshospitalet Specialet karkirurgi behandler patienter, som har behov for kirurgisk behandling ved sygdomme i pulsårer og blodårer uden for selve hjertet. Specialet er i dag organiseret i én afdeling som ledelsesmæssigt hører under Rigshospitals og Glostrup Hospitals direktion. Afdelingen har funktion på to matrikler: Rigshospitalet og Glostrup Hospital Blegdamsvej Herlev og Gentofte Hospital Gentofte-matriklen (udefunktion). Udefunktion på Gentofte-matriklen varetager udelukkende planlagte karkirurgiske behandlinger. Det foreslås, at udefunktionen lukkes, og aktiviteten hjemtages til afdelingen på Rigshospitalet. En samling af specialets læger på én matrikel vil kunne give en mere direkte videndeling mellem lægerne og dermed et ensartet højt niveau i behandlingen. Samling af den medicinske kræftbehandling (klinisk onkologi) på to afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet og Glostrup Hospital - Blegdamsvej og Herlev og Gentofte Hospitaler Herlev-matriklen Specialet klinisk onkologi varetager kræftbehandling med eksempelvis stråler og medicin (kemo). Side 4

142 Specialet varetages i dag på: Nordsjællands Hospital Hillerød, som varetager medicinsk kræftbehandling Herlev og Gentofte Hospitaler Herlev-matriklen, som varetager både medicinsk kræftbehandling og strålebehandling Rigshospitalet og Glostrup Hospital Blegdamsvej, som varetager både medicinsk kræftbehandling og strålebehandling Hertil kommer, at Bornholms Hospital i tæt samarbejde med Rigshospitalet og Glostrup Hospital varetager medicinsk behandling af de hyppigst forekomne kræftsygdomme, og at der ifølge HOPP 2020 skal etableres en afdeling på Hvidovre Hospital, som varetager medicinsk kræftbehandling for de hyppigst forekomne kræftformer. Det foreslås, at specialet fremadrettet varetages på to afdelinger i regionen fremfor de nuværende tre afdelinger, således at aktiviteten samles på afdelingerne på Herlev og Gentofte Hospital - Herlev-matriklen og Rigshospitalet og Glostrup Hospital - Blegdamsvej. Det betyder også, at den planlagte onkologiske afdeling på Hvidovre Hospital ikke etableres. Forslaget til en ændring begrundes bl.a. med, at Region Hovedstaden hidtil har varetaget hovedparten af den onkologiske behandling af patienter bosiddende i Region Sjælland. Det betyder, at Region Hovedstaden for nogle funktioner har haft ét samlet optageområde på ca. 2,5 mio. indbyggere; heraf er ca bosiddende i Region Sjælland. Region Sjælland har påbegyndt onkologisk behandling af egne patienter for flere funktioner. I takt med at Region Sjælland opbygger den onkologiske kapacitet og kompetencerne, skal Region Hovedstaden derfor påregne at miste ca. 1/3 af patientgrundlaget for en del funktioner. Det er derfor vurderingen, at patientgrundlaget i Region Hovedstaden vil ændre sig så meget, at to afdelinger vil skabe det optimale grundlag for at sikre en fortsat høj kvalitet i behandlingen, sammenhængende patientforløb og en effektiv drift. Ved at samle den onkologiske aktivitet på de to nævnte hospitaler vil den medicinsk onkologiske aktivitet i udgangspunktet blive varetaget på hospitaler, som også varetager strålebehandling. En samling vil derfor understøtte sammenhængende patientforløb på kræftområdet, hvor der er færre overgange og skift mellem hospitaler. Bornholms Hospital skal dog fortsat varetage den medicinsk onkologiske behandling for de hyppigst forekomne kræftsygdomme for øens beboere i tæt samarbejde med de to hospitaler. Samtidig med at den onkologiske behandling samles på to afdelinger, skal opgavevaretagelsen og fordelingen af opgaver mellem de to afdelinger revurderes. Patienter skal, så vidt det er muligt, modtage et tilbud om kirurgisk og onkologisk behandling på det samme hospital. Der skal fortsat være fokus på at sikre nærhed for patienter, som behandles for kræft. De undersøgelser, eksempelvis blodprøvetagning, som ikke forudsætter tilstedeværelsen af specialiseret onkologisk personale, skal derfor fortsat kunne varetages på regionens øvrige hospitaler eller i Sundhedshuset i Helsingør. Side 5

143 Samlingen giver også mulighed for en rationaliseringsgevinst. Der vil med samlingen være to afdelingsledelser fremfor tre, og Region Hovedstadens Apotek, som i dag har cytostatika blandestation (kemo-blandemaskine) på tre matrikler, vil fremover kunne nøjes med to cytostatika blandestationer. Det er vurderingen, at en samling af den onkologiske aktivitet skal gennemføres tæt koordineret med Region Sjællands hjemtagning af aktivitet. Opbygningen af aktiviteten i Region Sjælland er hidtil gennemført i etaper, og administrativt vil hjemtagningen blive fulgt tæt for at sikre, at en samling af aktiviteten på to afdelinger fremfor tre afdelinger sker på det rette tidspunkt. Aktiviteten i den ortopædkirurgiske funktion på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Frederiksberg-matriklen flyttes til regionens øvrige ortopædkirurgiske afdelinger, primært afdelingen på Bispebjerg-matriklen og afdelingen på Gentofte-matriklen, og al planlagt håndkirurgi fra hele regionen flyttes til Herlev og Gentofte Hospital - Gentofte-matriklen Specialet ortopædkirurgi varetages i dag på: Nordsjællands Hospital Hillerød, som varetager både akutte og planlagte operationer, Herlev og Gentofte Hospitaler Herlev-matriklen, som varetager både akutte og planlagte operationer, Herlev og Gentofte Hospitaler Gentofte-matriklen, som kun varetager planlagte operationer, Rigshospitalet og Glostrup Hospital - Blegdamsvej, som varetager både akutte og planlagte operationer, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bispebjerg-matriklen, som varetager både akutte og planlagte operationer, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Frederiksberg-matriklen, som kun varetager planlagte operationer, Amager og Hvidovre Hospitaler Hvidovre-matriklen, som varetager både akutte og planlagte operationer, Regionen har i dag fysiske rammer til operation på flere hospitaler, særligt har der været opmærksomhed rettet mod de nye operationsstuer på Gentofte-matriklen, som ikke anvendes i dag, og samtidig er der to matrikler, som kun varetager planlagte operationer. Hertil kommer, at der er et dalende antal behandlinger indenfor specialet. Det er derfor vurderingen, at der fremadrettet kun skal være en afdeling (matrikel), der alene varetager elektiv ortopædkirurgisk aktivitet, mens alle andre afdelinger skal have en hensigtsmæssig fordelingen af elektiv og akut aktivitet svarende til en 50/50 fordeling. Det foreslås derfor, at afdelingen på Frederiksberg-matriklen lukkes. Side 6

144 Den ortopædkirurgiske afdeling Frederiksberg-matriklen varetager i dag planlagte operationer for borgerne bosat i planlægningsområde Byen samt en række operationer for borgere bosat i andre planlægningsområder, som via det frie valg vælger at blive opereret på Frederiksberg-matriklen. Aktiviteten som i dag varetages på ortopædkirurgisk afdeling på Frederiksbergmatriklen skal fremadrettet varetages som følgende: De planlagte ortopædkirurgiske behandlinger for borgerne i planlægningsområde Byen (undtagen Rigshospitalets akutte optageområde) skal varetages på Bispebjerg-matriklen, Frit-valgs patienterne skal i udgangspunktet varetages af den afdeling, de hører til ifølge optageområdefordelingen, men Gentofte-matriklen, som er regionens elektive hospital, skal have kapacitet til at varetage frit valg patienter i det omfang fritvalgs patienter ønsker at blive behandlet her. Det foreslås endvidere, at al planlagt håndkirurgi (inkl. fingerkirurgi) fra hele regionen flyttes til Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte-matriklen). Akuthospitalerne skal fortsat lave akuthåndkirurgi, og varetagelsen af hånd- og fingerkirurgi ved traumer og på børn skal fortsat foregå på Rigshospitalet med lægelig bemanding fra Gentoftematriklen. Samling af behandling af de mandlige urinveje, blære og nyre på to afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet og Glostrup Hospital og Herlev og Gentofte Hospitaler Behandling af de mandlige urinveje, blære og nyre omfatter det lægelige speciale urologi. Specialet urologi varetages i dag på: Herlev og Gentofte Hospitaler Herlev-matriklen Rigshospitalet og Glostrup Hospital Blegdamsvej Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Frederiksberg-matriklen Det foreslås, at den urologiske afdeling på Frederiksberg-matriklen lukkes og flyttes til Herlev og Gentofte Hospital, og at der etableres en urologisk afdeling med funktion på både matriklen i Herlev og matriklen i Gentofte. Herlev og Gentofte Hospitaler skal varetage den urologiske funktion for planlægningsområderne Nord, Midt og Syd og bliver en af Nordens største urologiske afdelinger. Rigshospitalet skal varetage den urologiske funktion for planlægningsområde Byen. En samling af den urologiske aktivitet på to afdelinger giver bedre mulighed for udvikling, høj faglig kvalitet, planlægning, effektivisering og kapacitetsudnyttelse. Forslaget understøtter samtidig, at der tilføres planlagte kirurgiske behandlinger til Gentofte-matriklen. Side 7

145 I forbindelse med gennemførelsen af forslaget skal fordelingen af specialiserede funktioner mellem de to hospitaler revurderes. Rigshospitalet og Glostrup Hospital er regionens centrale højtspecialiserede hospital, og det skal sikres, at hospitalet fortsat har tilstrækkelig kapacitet indenfor særligt de højt specialiserede funktioner. Ved ikke længere at varetage urologi og ortopædkirurgi på Frederiksberg-matriklen, bliver det desuden muligt at lukke operationsgangen og derved opnå en rationaliseringsgevinst. Samling af regionens fire afdelinger, som varetager gigt- og bindevævssygdomme til én afdeling ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital Gigt- og bindevævssygdomme omfatter det lægelige speciale reumatologi. I dag varetages specialet på: Rigshospitalet og Glostrup Hospital Glostrup-matriklen og Blegdamsvej (kun specialiserede funktioner), Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospitaler, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Det foreslås, at de fire afdelinger samles i én afdeling, som forankres fysisk og organisatorisk under Rigshospitalet og Glostrup Hospital. Afdelingen skal have ambulant udefunktion i de øvrige tre planlægningsområder, således at der sikres ambulant, reumatologisk behandling i patientens nærområde. Ved at samle specialet i én afdeling skabes der er et stærkt fagligt miljø, som kan understøtte, at der fortsat leveres reumatologisk behandling af høj kvalitet i hele regionen. En stor reumatologisk afdeling med et stærkt fagligt miljø vurderes endvidere at give de bedst mulige betingelser for rekruttering af personale til rygfunktionen på Glostrup Hospital samt for de tværfaglige reumatologiske teams bestående af reumatologer, sygeplejersker og fysioterapeuter. Parker Instituttet, som i dag er placeret på Frederiksberg-matriklen, skal fortsat være placeret her. Der vil blive udarbejdet en samarbejdsaftale mellem den kommende reumatologiske afdeling og Parker Instituttet i lighed med den samarbejdsaftale, der skal udarbejdes mellem reumatologisk afdeling og Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg-matriklen. Organisatorisk og fysisk samling af Psykiatrisk Center København med Psykiatrisk Center Frederiksberg og organisatorisk sammenlægning af Psykiatrisk Center Glostrup med Psykiatrisk Center Hvidovre Indenfor specialet voksenpsykiatri foreslås det, at der inden for de kommende år gennemføres en organisatorisk sammenlægning af Psykiatrisk Center København og Psykiatrisk Center Frederiksberg, og senest med færdiggørelsen af det nye byggeri til psykiatrien på Bispebjerg-matriklen undersøges mulighederne for en fysisk samling af de to psykiatriske centre. Side 8

146 Der foreslås også en organisatorisk sammenlægning af Psykiatrisk Center Glostrup med Psykiatrisk Center Hvidovre. Sammenlægningerne vil understøtte en mere sammenhængende struktur på området og en bedre og koordineret opgavefordeling i forhold til de sammenlagte centres optageområde. Vedlagt som bilag (starter side 10 i nærværende notat) er en skematisk oversigt over ændringsforslagene beskrevet pr. hospital. Implementering af ændringsforslagene Der er en række interne afhængigheder, der skal tages hensyn til, når ændringsforslagene skal implementeres, og flere af ændringsforslagene kræver anlægstilpasninger for at kunne gennemføres. Det er derfor vigtigt med en koordineret implementering, hvor der sikres en aktiv involvering af alle berørte hospitalsdirektioner, afdelingsledelser og MED-udvalg. I forbindelse med fremlæggelse af forslag til Hospitals- og Psykiatriplan version 2.0 for regionsrådet med henblik på godkendelse vil administrationen også fremlægge et forslag til en implementeringsplan (implementeringsrækkefølge), herunder en beskrivelse af de overordnede økonomiske konsekvenser både forventede driftsbesparelser og et overslag over eventuelle afledte anlægsudgifter. Det er vurderingen, at ændringsforslagene er driftsneutrale eller har et driftsbesparelsespotentiale, og at flere af forslagene kan gennemføres uden afledte anlægsudgifter. Alle ændringsforslag gennemføres i overensstemmelse med regionens personalepolitiske principper, og de ansvarlige hospitalsdirektioner vil sikre en tæt dialog med de relevante medarbejderudvalg og afdelingsledelser. Side 9

147 Bilag 1: Oversigt over ændringsforslag HOPP 2020 versus HOPP 2020 v. 2.0 Amager og Hvidovre Hospitaler HOPP 2020 HOPP version 2.0 Akutmodtagelse - Hvidovre-matriklen Akutmodtagelse - Hvidovre-matriklen Akutklinik - Amager-matriklen Akutklinik - Amager-matriklen Akutlinik - Glostrup-matriklen Akutlinik - Glostrup-matriklen Kirurgiske specialer Ortopædkirurgi Kirurgi Intern medicinske specialer Kardiologi Lungemedicin Gastroenterologi Endokrinologi Geriatri Infektionsmedicin Nefrologi (inkl. dialysefunktion som udefuktion ledet af Hlerve og Gentofte Hospitaler) Kvinde-barn specialerne Gynækologi og obstetrik Pædiatri, herunder neonatalafsnit Øvrige kliniske specialer Klinisk onkologi (medicinsk behandling)* Tværgående specialer Anæstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk biokemi Ortopædkirurgi (planlagt håndkirurgi skal ikke varetages her) Kirurgi Kardiologi Lungemedicin Gastroenterologi Endokrinologi Geriatri Infektionsmedicin Nefrologi (inkl. dialysefunktion som udefuktion ledet af Hlerve og Gentofte Hospitaler) Gynækologi og obstetrik (optageområde ensretning) Pædiatri, herunder neonatalafsnit (optageområde ensretning) Anæstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk biokemi Klinisk immunologi (udefunktion ledet af Rigshospitalet og Klinisk immunologi (udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Glostrup Hospital) Hospital) Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Patologisk anatomi Patologisk anatomi Andre funktioner Palliativ enhed Palliativ enhed Diagnostisk enhed Diagnostisk enhed Patienthotel Patienthotel Kemoblande enhed Markerer et ændringsforslag - revision af HOPP 2020 * Afdelingen er endnu ikke etableret på hospitalet Side 10

148 Bispebjerg Hospital HOPP 2020 HOPP version 2.0 Akutmodtagelse Akutmodtagelse Kirurgiske specialer Ortopædkirurgi Kirurgi Ortopædkirurgi (planlagt håndkirurgi skal ikke varetages her) Kirurgi Urologi (udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Intern medicinske specialer Kardiologi Kardiologi Lungemedicin (inkl. udredning af patienter med lungekræft) Lungemedicin (inkl. udredning af patienter med lungekræft) Gastroenterologi Gastroenterologi Endokrinologi Endokrinologi Geriatri Geriatri Infektionsmedicin Infektionsmedicin Reumatologi (senge afsnit + ambulatorifunktion) Øvrige kliniske specialer Neurologi Dermatologi-venerologi inkl. allergologi Arbejds- og miljømedicin Klinisk farmakologi Tværgående specialer Anæstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk biokemi Klinisk immunologi (udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Klinisk mikrobiologi (udefunktion ledet Amager og Hvidovre Hospitaler) Patologisk anatomi (udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Andre funktioner Palliativ enhed Demens enhed Diagnostisk enhed Giftlinjen Markerer et ændringsforslag - revision af HOPP 2020 Reumatologi (ambulant udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Neurologi Dermatologi-venerologi inkl. allergologi (aktivitet fra Gentoftematriklen flyttes til hospitalet) Arbejds- og miljømedicin Klinisk farmakologi Anæstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk biokemi Klinisk immunologi (udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Klinisk mikrobiologi (udefunktion ledet Amager og Hvidovre Hospitaler) Patologisk anatomi (udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Palliativ enhed Demens enhed Diagnostisk enhed Giftlinjen Side 11

149 Herlev og Gentofte Hospitaler HOPP 2020 HOPP version 2.0 Akutmodtagelse - Herlev-matriklen Akutmodtagelse - Herlev-matriklen Akutklinik - Gentofte-matriklen Akutklinik - Gentofte-matriklen Kirurgiske specialer Ortopædkirurgi (afdeling på Herlev-matriklen for akut og planlagt aktivitet og afdeling på Gentofte-matriklen for planlagt aktivitet) Kirurgi (afdeling på Herlev-matriklen for akut og planlagt aktivitet, afdeling på Gentote-matrklen for planlagt aktivitet) Ortopædkirurgi (afdeling på Herlev-matriklen for akut og planlagt aktivitet og afdeling på Gentofte-matriklen for planlagt aktivitet) (planlagt håndkirurgi for hele regionen samles på Gentoftematriklen) Kirurgi (afdeling på Herlev-matriklen for akut og planlagt aktivitet, afdeling på Gentote-matrklen for planlagt aktivitet) Urologi - afdeling med aktivitet på både Herlev matriklen og Gentofte-matriklen (planlægningsområde Syd, Midt og Nord) Plastikkirurgi Mammakirurgi (aktiviteten fra Rigshospitalet flyttes til hospitalet) Urologi - afdeling på Herlev-matriklen (planlægningsområde Nord og Midt) Plastikkirurgi Mammakirurgi Intern medicinske specialer Kardiologi Kardiologi Lungemedicin (inkl. udredning af patienter med lungekræft) Lungemedicin (inkl. udredning af patienter med lungekræft) Gastroenterologi Gastroenterologi Endokrinologi Endokrinologi Geriatri Geriatri Infektionsmedicin Infektionsmedicin Nefrologi Nefrologi Hæmatologi Hæmatologi Reumatologi (ambulant udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Reumatologi (senge afsnit + ambulatorifunktion) Kvinde-barn specialerne Gynækologi og obstetrik Pædiatri, herunder neonatalafsnit Øvrige kliniske specialer Neurologi Klinisk onkologi (medicinsk behandling og strålebehandling) Dermatologi-venerologi inkl. allergologi Øre-næse-hals sygdomme inkl. audiologi (elektiv udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Gynækologi og obstetrik (optageområde ensretning) Pædiatri, herunder neonatalafsnit (optageområde ensretning) Neurologi Klinisk onkologi (medicinsk behandling og strålebehandling) Øre-næse-hals sygdomme inkl. audiologi (elektiv udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Tværgående specialer Anæstesiologi inkl. intensiv Anæstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Diagnostisk radiologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk biokemi Klinisk biokemi Klinisk immunologi (udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Klinisk immunologi (udefunktion ledet af Rigshospitalet og Hospital) Glostrup Hospital) Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Patologisk anatomi Patologisk anatomi Andre funktioner Palliativ enhed Palliativ enhed Demens enhed Demens enhed Diagnostisk enhed Diagnostisk enhed Patienthotel Patienthotel Kemoblande enhed Kemoblande enhed Markerer et ændringsforslag - revision af HOPP 2020 Side 12

150 Nordsjællands Hospital HOPP 2020 HOPP version 2.0 Akutmodtagelse Akutklinik i Helsingør og i Frederikssund Kirurgiske specialer Ortopædkirurgi Kirurgi Urologi (elektiv udefunktion fra Herlev Hospital) Intern medicinske specialer Kardiologi Lungemedicin Gastroenterologi Endokrinologi Geriatri Infektionsmedicin Nefrologi inkl. dialyseafsnit Reumatologi (senge afsnit + ambulatorifunktion) Kvinde-barn specialerne Gynækologi og obstetrik Pædiatri, herunder neonatalafsnit Øvrige kliniske specialer Neurologi (inkl. en neurofysiologisk udefunktion fra Rigshospitalet) Klinisk onkologi (medicinsk behandling) Øjensygdomme (elektiv udefunktion fra Glostrup Hospital) Øre-næse-hals-sygdomme inkl. audiologi Tværgående specialer Anæstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk biokemi Klinisk immunologi (udefunktion fra Rigshospitalet) Klinisk mikrobiologi (udefunktion fra Herlev) Patologisk anatomi (udefunktion fra Herlev) Andre funktioner Palliativ enhed Demens enhed Diagnostisk enhed Patienthotel Kemoblande enhed Markerer et ændringsforslag - revision af HOPP 2020 Akutmodtagelse Akutklinik i Helsingør og i Frederikssund Ortopædkirurgi (planlagt håndkirurgi skal ikke længere varetages her) Kirurgi Kardiologi Lungemedicin Gastroenterologi Endokrinologi Geriatri Infektionsmedicin Nefrologi inkl. dialyseafsnit Reumatologi (ambulant udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Gynækologi og obstetrik (optageområde ensretning) Pædiatri, herunder neonatalafsnit (optageområde ensretning) Neurologi (inkl. en neurofysiologisk udefunktion fra Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Øjensygdomme (elektiv udefunktion fra Glostrup Hospital) Øre-næse-hals-sygdomme inkl. audiologi Anæstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk biokemi Klinisk immunologi (udefunktion fra Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Klinisk mikrobiologi (udefunktion fra Herlev og Gentofte Hospitaler) Patologisk anatomi (udefunktion fra Herlev og Gentofte Hospitaler) Palliativ enhed Demens enhed Diagnostisk enhed Patienthotel Side 13

151 Rigshospitalet og Glostrup Hospital HOPP 2020 HOPP version 2.0 Traumecenter - Blegdamsvej Traumecenter - Blegdamsvej Kirurgiske specialer Ortopædkirurgi Ortopædkirurgi (skal ikke varetage planlagt håndkirurgi) Neurokirurgi (akutfunktion og kraniekirurgi) Neurokirurgi (akutfunktion og kraniekirurgi) Kirurgi Kirurgi Børnekirurgi Børnekirurgi Karkirurgi (afdeling på Blegdamsvej og udefunktion på Gentoftematriklen) Karkirurgi (kun aktivitet på én afdeling - Blegdamsvej) Thoraxkirurgi Thoraxkirurgi Rygkirurgi Rygkirurgi Urologi (afdeling på Rigshospitalet og udefunkton på Bispbjerg Hospital) (optageområde Syd og Byen) Urologi (afdeling på Rigshospitalet ) (optageområde Byen) Plastikkirurgi Plastikkirurgi Mammakirurgi Intern medicinske specialer Kardiologi Kardiologi Lungemedicin Lungemedicin (inkl. udredning af patienter med lungekræft) Gastroenterologi Gastroenterologi Endokrinologi Endokrinologi Geriatri Geriatri Reumatologi (ambulatorifunktion som udefunktion i alle øvrige Reumatologi (senge afsnit + ambulatorifunktion) planlægningsområder) Infektionsmedicin Infektionsmedicin Nefrologi Nefrologi Hæmatologi Hæmatologi Kvinde-barn specialerne Gynækologi og obstetrik Gynækologi og obstetrik (optageområde ensretning) Pædiatri, herunder neonatalafsnit Pædiatri, herunder neonatalafsnit (optageområde ensretning) Øvrige kliniske specialer Neurologi inkl. klinisk neurofysiologi og specialiseret neurorehabilitering Neurologi inkl. klinisk neurofysiologi og specialiseret neurorehabilitering Øjensygdomme - med tilsyns- og akutfunkton for hele regionen Øjensygdomme - med tilsyns- og akutfunkton for hele regionen Klinisk onkologi (medicinsk behandling og strålebehandling) Klinisk onkologi (medicinsk behandling og strålebehandling) Øre-næse-hals-sygdomme inkl audiologi Øre-næse-hals-sygdomme inkl audiologi Tand-, mund- og kæbekirurgi Tand-, mund- og kæbekirurgi Tværgående specialer Anæstesiologi inkl. børneanæstesi og intensiv samt tværfagligt smertecenter Anæstesiologi inkl. børneanæstesi og intensiv samt tværfagligt smertecenter Diagnostisk radiologi Diagnostisk radiologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk biokemi Klinisk biokemi Klinisk immunologi inkl. transplantationsimmunologo og transfusionskmedicinsk rådgivning Klinisk immunologi inkl. transplantationsimmunologo og transfusionskmedicinsk rådgivning Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Patologisk anatomi Patologisk anatomi Klinisk genetik, herunder Center for Sjældne Sygdomme Klinisk genetik, herunder Center for Sjældne Sygdomme Andre funktioner Demens enhed (specialiseret funktion i samarbejde med demensenheden Demens enhed på Bispebjerg Hospital) Patienthotel Patienthotel Kemoblande enhed Kemoblande enhed Markerer et ændringsforslag - revision af HOPP 2020 Side 14

152 Bornholms Hospital HOPP 2020 HOPP version 2.0 Akutmodtagelse Akutmodtagelse - Hvidovre-matriklen Kirurgiske specialer Ortopædkirurgi Ortopædkirurgi Kirurgi Kirurgi Urologi (konsulentfunktion) Urologi (konsulentfunktion) Plastikkirurgi (konsulentfunktion) Plastikkirurgi (konsulentfunktion) Intern medicinske specialer Kardiologi Kardiologi Lungemedicin Lungemedicin Gastroenterologi Gastroenterologi Endokrinologi Endokrinologi Geriatri Geriatri Reumatologi (konsulentfunktion) Reumatologi (konsulentfunktion) Nefrologi (konsulent funktion) Nefrologi (konsulent funktion) Hæmatologi (konsulent funktion) Hæmatologi (konsulent funktion) Kvinde-barn specialerne Gynækologi og obstetrik Gynækologi og obstetrik Pædiatri (konsulentfunktion) Pædiatri (konsulentfunktion) Tværgående specialer Anæstesiologi inkl. intensiv Anæstesiologi inkl. intensiv Diagnostisk radiologi Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi Klinisk biokemi Klinisk immunologi (udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Klinisk immunologi (udefunktion ledet af Rigshospitalet og Glostrup Hospital) Klinisk mikrobiologi (konsulentfunktion) Klinisk mikrobiologi (konsulentfunktion) Patologisk anatomi (konsulentfunktion) Patologisk anatomi (konsulentfunktion) Øvrige kliniske specialer Klinisk onkologi (konsulentfunktion) Klinisk onkologi (konsulentfunktion) Øjensygdomme (konsulentfunktion) Øjensygdomme (konsulentfunktion) Øre-næse-hals sygdomme (konsulentfunktion) Øre-næse-hals sygdomme (konsulentfunktion) Dermatologi-venerologi (konsulentfunktion) Dermatologi-venerologi (konsulentfunktion) Arbejds- og miljømedicin (konsulentfunktion) Arbejds- og miljømedicin (konsulentfunktion) Neurologi (konsulentfunktion) Neurologi (konsulentfunktion) Andre funktioner Palliativ behandling Palliativ behandling Markerer et ændringsforslag - revision af HOPP 2020 Side 15

153 Bilag: 7.4. VS: Hà ring af à ndringsforslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan - Hà RINGSVERSION _Hospitals- o g Psykiatriplan version 2.0_20. januar 2015.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 07. april Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 93033/15

154 Hospitals- og Psykiatriplan 2020 version 2.0 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Version 2.0 HØRINGSUDKAST Januar 2015