Rødovre Kommune. Det pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2015.

Transkript

1 Rødovre Kommune. Det pædagogiske tilsyn i daginstitutioner INSTITUTIONENS NAVN LEDER SOUSCHEF/ AFDELINGSLEDER BESTYRELSESFORMAND Børneinst. Vårfluen & Vuggestuen Sommerfuglen Christina Olsen Susanne Thun og Mette Wilhardt Martin K.Gross Personale Pædagoger inkl. ledelsesteam (antal timer/ antal personer) 594/ 14 Medhjælpere (antal timer/ antal personer) 251,5/ 8 Procentfordeling pædagoger/medhjælpere 70/ 30 Børne- og Kulturforvaltningen forudsætter, at følgende aspekter er i orden i alle institutioner i Rødovre Kommune: Forsikringsmæssige forhold er afklaret og ledelsen er bekendt med pjecen Daginstitution og forsikring Legepladsarealer samt indendørsarealer svarer til lovkrav Legepladser er inspiceret APV er gennemført og sendt til forvaltningen Arbejdet med politikker 1. Hvordan inddrager institutionen Rødovre Kommunes overordnede Børne- og Ungepolitik i den daglige pædagogiske praksis? (Skriv venligst maks. ½ A4-side) Vårfluen og Sommerfuglens grundlæggende pædagogiske værdier og menneskesyn ligger tæt op ad den overordnede Børne- og ungepolitik i kommunen, og de er en del af vores pædagogiske læreplan, som bruges aktivt og som arbejdsredskab for alle ansatte 2. Har institutionen en sorg- og kriseplan udover Handleplan for akut krisehjælp ved ulykke/dødsfald i 0-6-års dagtilbud? Det er planlagt, at den skal udarbejdes i efteråret 2015 Forskellige aspekter af den kommende sorg- og kriseplan har været drøftet i personalegruppen, i ledelsen og i triosamarbejde. F.eks. er det besluttet, at AMR (Lise) vil være tovholder på processen. Det vil være en spændende proces, hvor personalet ud over de praktiske aspekter (f.eks. hvem skal kontaktes, hvis ) får mulighed for at drøfte definitioner og holdningerne kan udfordres. 3. Har institutionen en intern personalepolitik ud over Rødovre Kommunes officielle personalepolitik? Der findes f.eks. interne retningslinjer omkring proceduren for ansættelse og de aktiviteter, der skal finde sted i institutionen i denne forbindelse. Disse retningslinjer er i overensstemmelse med RK S overordnede personalepolitik. 1

2 Regler, love og myndighedsbesøg 4. Overholder institutionen regler vedr. befordring af børn og brug af sikkerhedsseler BEK nr. 324 af 7/04/2006? 5. Overholder institutionen sikkerhedskrav til børnelegetøj jf. Legetøjsstandard DS/EN 1176 og DS/EN 1177 samt Sikkerhedsstyrelsens BEK nr af 12/12/2003 og BEK nr. 855af 05/09/209? 6. Følger institutionen Sundhedsstyrelsens anbefalinger i Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner VEJ nr af a5/01/2009? 7. Følger institutionen Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge BEK nr af 13/12/2007? 8. Overholder institutionen regler og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen vedr. anvendelse af soveseler? 9. Hvornår var Fødevarekontrollen sidste gang på besøg i institutionen? Vårfluen d. 1. marts 2013 Sommerfuglen d. 22. oktober Har Fødevarekontrollen haft bemærkninger? Hvis ja, hvilke? 11. Hvornår fandt sidste brandtilsyn sted i institutionen? Vårfluen d. 1. september 2014 Sommerfuglen forår Var der bemærkninger ved tilsynet? Hvis ja, hvilke? 13. Har institutionen haft evakueringsøvelse inden for det sidste år? d. 22. oktober 2014 i Vårfluen Vi planlægger i efteråret i Sommerfuglen Institutionens ledelse og personale har overblik over de aktuelle lovkrav og retningslinjer, hvilke er implementeret og overholdes i hverdagspraksis. 2

3 På tilsynsmødet blev der desuden drøftet forskellige muligheder for at gennemføre evakueringsøvelser. Læreplaner 14. Hvad er status på institutionens aktuelle arbejde med pædagogiske læreplaner? (Skriv venligst maks. ½ A4-side) Vårfluen og Sommerfuglen bruger den pædagogiske læreplan som arbejdsredskab i den daglige pædagogiske praksis, og vi bruger SMTTE, når vi laver projekter, og vi arbejder med fokus på de seks læreplanstemaer. Vårfluens læreplan udgør grundlag for det pædagogiske arbejde i begge afdelinger. Ved udarbejdelse af PLP vil begge afdelinger bliver inddraget aktivt i dette arbejde. Der ligger en stor værdi i at hele personalegruppen har mulighed for at bidrage til den kommende læreplan, derfor ser alle frem til denne proces. Børnemiljøvurdering 15. Hvad er status på institutionens arbejde med børnemiljøvurdering og hvordan inddrages børnene i det? (Skriv venligst maks. ½ A4-side) Vi har lavet børnemiljøvurdering. I vuggestuen og med de mindste børnehavebørn udfylder pædagogerne skemaerne. De største børnehavebørn bliver interviewet og svarer på spørgsmålene i skemaet. Børnemiljøvurdering er gennemført i Vårfluen. Resultaterne blev gennemgået og de fornødne ændringer var foretaget. Det er planlagt, at BMV i Sommerfuglen vil udarbejdes i efteråret Sprogvurderinger og sprogstimulering 16. Hvad er status på institutionens arbejde med sprogvurderinger og sprogstimulering? (Skriv venligst maks. ½ A4-side) Vi bruger TRAS i vuggestuerne. Alle 3 årige og 5 årige sprogvurderes lige nu i Vårfluen. På sigt vil det kun være de 5 årige, der i 3 års testen har udfordringer, der vil blive sprogvurderet. Der arbejdes struktureret med sprogarbejde i mindre grupper, og der er fokus på den generelle sprogbrug i dagligdagen. Efter institutionens opstart har Vårfluen brugt en del tid og ressourcer på at etablere institutionens sprogpædagogiske praksis, hvilket bærer frugt nu. Etablering af en velfungerende og systematisk sprogpædagogiske praksis (f.eks. ift. sprogvurderinger) i Sommerfuglen kræver en indsats både fra ledelsessiden og fra personalets side. Dette arbejder institutionens ledelse bevidst med. De gode erfaringer og arbejdsgange fra Vårfluen bliver delt med og implementeret i Sommerfuglen. På nuværende tidspunkt er der 3 sprogpædagoger i Vårfluen og 2 i Sommerfuglen. 17. Er der børn i institutionen, der ikke er blevet sprogvurderet? Hvis ja, hvor mange og hvad var årsagen? 3

4 18. Hvordan arbejdes der med handleplaner og opstillet mål for børn, der har behov for fokuseret og særlig sprogstimuleringsindsats? (Skriv venligst maks. ½ A4-side) Vi arbejder ikke med skriftlige handleplaner endnu. Det er vores mål at gøre det. Foreløbig gør vi det mundtligt og lidt skriftligt. Vi er stadig et nyt sprogteam, som er ved at finde en struktur for de skriftlige handleplaner, så vi kan bruge dem bedst muligt i praksis i hele huset. På tilsynsmødet blev der drøftet fordele og ulemper ved brugen af de mundtlige og skriftlige handleplaner. Bl.a. ved vi, at det kræver længere tid at udarbejde skriftlige handleplaner (i hvert fald i første omgang) til gengæld har man bedre udgangspunkt, når man skal arbejde med evaluering, opsamling og dokumentation og videre planlægning. Dog må det også pointeres, at det altid handler om en balance mellem tidsforbrug og den opnåede gevinst. Undertegnede opfordrer hermed institutionens sprogpædagoger at forsøge at implementere de skriftlige handleplaner i den kommende periode. 19. Hvordan bliver institutionens sprogstimulerende indsats evalueret årligt? (Skriv venligst maks. ½ A4-side) Vi har endnu ikke årlige evalueringer, da sprogarbejdet har været etableret ca. 1 år. Der har været jævnlige og løbende evalueringer for at finde den bedst mulige måde at strukturere sprogarbejdet. De skriftlige handleplaner vil kunne lette arbejdet med de årlige evalueringer. Det blev ligeledes drøftet på mødet. 20. Hvordan bliver læringsperspektivet inddraget i den sprogstimulerende indsats? (Skriv venligst maks. ½ A4-side) Vi tager udgangspunkt i sprogtestens resultater, og de forløb, som vi har haft med SESAM. Vi arbejder videre med og udvider de ideer, vi får i det samarbejde, og sammensætter grupper med de børn, der har udfordringer indenfor samme område i sproget. Vi bruger samling, daglige samtaler og dialogisk læsning udover de særligt tilrettelagte aktiviteter. Pædagogisk arbejde vedrørende børns overgange 21. Hvordan arbejdes der med barnets start i institutionen? Hvordan tager institutionens personale og ledelse imod nye familier, herunder velkomstmaterialet, procedure, samtaler, opfølgning osv.? (Skriv venligst maks. ½ A4-side) Det er vigtigt, at alle voksne omkring barnet bruger den nødvendige tid på at give barnet en god start i vuggestue eller børnehave. Forældrene opfordres til at læse på vores hjemmeside, hvis de ikke allerede har gjort det, når de har fået tilbudt plads. 4

5 Der bliver holdt en samtale med forældrene i løbet af indkøringsdagene og en opfølgningssamtale indenfor de første 3 måneder efter barnets start. 22. Hvordan arbejdes der pædagogisk med børns overgang fra vuggestuen/dagplejen til børnehaven? (Skriv venligst maks. ½ A4-side) Da vi selv har vuggestuebørn, er de fleste børn, som starter i børnehave, fra vores egen vuggestuegruppe. Børnene kender huset og de voksne, de har ofte integreret sig i huset, inden de flytter stue. Inden børnene starter i børnehaven, skal vuggestuen have afholdt overgangssamtale med forældrene. En pædagog fra vuggestuen snakker med en pædagog fra børnehaven omkring barnet inden skiftet. Samtalen handler om barnets kompetencer og generelle udvikling, om praktiske ting som sut, ble mm., og vi tager udgangspunkt i TRAS ved samtalen, som bliver lavet for alle vuggestuebørn. Inden for egne rammer skal vi gøre klar til den store udfordring at skifte. Vårfluen er et hus med åbne døre. Det vil sige at børnene kan færdes frit i hele huset, og gå på besøg på alle stuer, når de vil det, og der ikke er planlagte aktiviteter i gang. Det gælder både vuggestuebørn og børnehavebørn. Vi har altid fælles legeplads, hvor vuggestuebørn og børnehavebørn er sammen. Det betyder, at vores vuggestuebørn er trygge ved og kender alle voksne i huset, og de kender mange af børnene i børnehaven, og det gør overgangen fra vuggestue til børnehave mindre kompliceret. Vi har et tæt pædagogisk samarbejde med Sommerfuglen, og derfor er børnene fra Sommerfuglen også trygge ved de fysiske rammer, når de starter, og de har mødt de fleste voksne i Vårfluen. Ved overgangssamtalen deltager barnets forældre også, når det er skift fra Sommerfuglen til Vårfluen. 23. Hvordan arbejdes der pædagogisk med børns overgang fra børnehavne til SFO og skole? Hvordan organiseres og gennemføres dette arbejde jf. Dagtilbudsloven 7 stk. 5? (Skriv venligst maks. ½ A4-side) Overgang fra børnehave til skole foregår i samarbejde med nærmeste skole og med barnets forældre. Vi deltager i den mødevirksomhed, der er på den skole, hvor barnet skal starte. Vi bruger de overgangsskemaer, som er besluttet, at vi skal bruge ved overgange mellem institutioner og skole. I efteråret inden barnet skal indskrives til skolestart, afholder vi konsultationer med forældrene, hvor vi snakker om barnets skoleparathed, og hvad vi skal arbejde med i resten af barnets børnehavetid, så barnet er bedst muligt klædt på til skolestart Institutionen arbejder bevidst med børnenes overgange og udvikler egen praksis omkring overgangene ift. de behov som opstår i denne forbindelse. Vi har drøftet muligheden for at tilbyde alle forældre i institutionen en overgangssamtale ved deres barns overgang også ved interne overgange i Vårfluen. 5

6 Personale 24. Hvordan tager I imod nye medarbejdere? (Skriv venligst maks. ½ A4-side) Vi har et forbesøg inden ansættelsesstart, og der får vores nye medarbejder udleveret personalepolitik og så vidt det er muligt et mødeskema. Inden for den første måned kommer medarbejderen til samtale med leder, hvor vi gennemgår personalepolitik, pædagogiske principper, pædagogiske læreplaner og udviklingsaftalen mere indgående. Det er også her, vi følger op på, hvordan det går. 25. Hvordan organiseres arbejdet med MUS/GRUS i institutionen? (Skriv venligst maks. ½ A4- side) Vi afholder GRUS i ulige år Vi afholder MUS i lige år Det forsøges planlagt i foråret. Vi bruger de skemaer, der er udarbejdet i personale- og udvikling, fra RK intra. På mødet drøftede vi den nuværende personalesituation i hele institutionen: sammenlægningen fylder en del i denne forbindelse, men udviklingsproces, der er sat i gang, begynder at bære frugt. Institutionens udvikling i det kommende år 26. Hvad er institutionen specielt optaget af det kommende års tid? Vi er særligt optagede af sammenlægning og mange nye pædagoger i Sommerfuglen. Vi er særligt optagede af en ombygning af Sommerfuglen, så vi får et hus med en bedre helhedstænkning i de fysiske rammer. Vi er særligt optagede af at fastholde den arbejdsglæde og motivation, der lige nu kendetegner og præger hverdagen i husene. 27. Opfølgningspunkter institutionen ønsker at drøfte ved næste tilsyn: Det er aftalt på mødet, at emnerne fra pkt. 26 vil være drøftet ved næste tilsyn. 28. Opsummering Det har været virkelig spændende at følge den udvikling, institutionen har gennemgået fra Vårfluen åbnede og videre til nu, hvor institutionen er blevet udvidet ved sammenlægningen med Sommerfuglen. Således er der nu tale om en stor institution med to afdelinger. Der ligger en del arbejde i at få de to afdelinger til af både føle sig og agere som afdelinger i en institution. Desuden er man udfordret af det faktum, at afdelinger ligger på hver sin adresse. Det vil sige, samarbejde om de pædagogiske aktiviteter på tværs af afdelingerne kræver, at tid og sted-aspekt bliver tilgodeset på en særlig måde ved planlægningen. Dog er det mit indtryk, at både ledelse og personalet i begge afdelinger arbejder med dette aspekt bevidst og målrettet. Jeg vil understrege, at trods de ovennævnte udfordringer står det klart for mig, at både Vårfluen og Sommerfuglen er rare steder at være for både børn og voksne. 6

7 Institutionen er i udvikling, hvor faglige drøftelser, planlægnings- og evalueringspraksis er en del af hverdagen. Den daglige struktur og indretningen bliver taget til revidering i det omfang det er nødvendigt i forhold til de børn, der er på nuværende tidspunkt i institutionen. Tilsynet er hermed godkendt af pæd. konsulent Natalia K. Olsen. Her er spørgsmål til tilsyn fra Pia Mehlsen, dagtilbudschef: Hvordan har opstartsprocessen i Vårfluen været? Hvilke erfaringer vil I frembringe her? Det at starte en helt ny institution er noget særligt. Vi har skullet diskutere ALT. Det betyder, at vi har fået en kultur, hvor der er mulighed for at reflektere og forholde sig undrende, og det skaber en stadig udvikling fagligt for personalet og pædagogisk for børnene. Vi har i de første 2 år, 2013 og 2014, holdt 2 personalemøder hver måned, undtaget juli og december, hvor det ene har været personalemøde og det andet pædagogmøde, og det har været alle timerne værd. Det er værdifuldt at investere tid i personalegruppen. Det har også været svært. Når man starter nyt, rider man på en bølge, hvor alt er spændende, interessant og udfordrende, på et tidspunkt møder man en mur af dagligdag og begrænsninger, og det skal man være forberedt på. Det var vi ikke helt, men med god hjælp fra Trine Røttig fra PUC, som vi havde ledelsescoaching med, blev vi klædt bedre på. Hvordan har sammenlægningsprocessen været? Hvordan er den nu? Det har været en stor udfordring. Det er svært at lede to forskellige institutioner på to forskellige adresser, der har to forskellige arbejdskulturer. Det har været en udfordring personalemæssigt, da 4 pædagoger i Sommerfuglen er stoppet, og det har betydning for arbejdsmiljøet. Der har været mange udfordringer ledelsesmæssigt, da vi i ledelsesteamet har skullet lære hinanden at kende. Nu, knap et år senere, har vi fælles personalemøder/ pædagogmøder, vi har en fælles forældrebestyrelse, vi arbejder sammen på tværs af de 7 stuer og vi er i gang med en ombygning i Sommerfuglen, der sikrer en bedre helhedstænkning de to huse imellem pædagogisk og ledelsesmæssigt. Hvilke gevinster kan I se ved sammenlægningsprocessen? De er svære at få øje på. Fordelen er for de ansatte, at de har flere sparringspartnere ift. den pædagogiske praksis og den generelle vidensdeling. Hvilken effekt har sammenlægningen haft på jeres pædagogiske praksis både i Sommerfuglen og Vårfluen? Det har ikke haft nogen stor effekt i Vårfluen, da personalet har været forberedt på sammenlægningen. I Sommerfuglen har det skabt utryghed og uro, da der pludselig var endnu en ny leder, de skulle forholde sig til. Og det skaber unægtelig uro, når 4 pædagoger stopper, frivilligt eller ufrivilligt, men på trods af dette, har personalet været åbne og villige til at indgå i samarbejdet, det gælder for begge huse, og det betyder, at vi allerede nu har grupper på tværs af husene, vi havde kun åbent i Vårfluen i juli og alle ansatte er interesserede i at skabe det bedst mulige samarbejde. 7