Lærerne er fundamentet for en god skole
|
|
- Randi Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 K RO N I K B R AGT I P O L I T I K E N, 1. M A RT S Lærerne er fundamentet for en god skole Af Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg og Michael Ziegler, formand for KL s Løn- og Personaleudvalg I går tog KL s bestyrelse det alvorlige skridt at varsle konflikt på alle danske folkeskoler omfattende godt lærere. De kommende uger vil forligsmand Mette Christensen forsøge at mægle parterne, men lykkes det ikke at finde en løsning, vil stort set alle skoler over hele landet blive berørt af en konflikt. Det er et historisk skridt fra KL s side. De seneste mange uger har vi forhandlet med Lærernes Centralorganisation i håbet om at finde en løsning. Men det er desværre ikke lykkedes at blive enige. Vi ser derfor ingen anden løsning end at varsle konflikt. For KL handler det om fremtidens skole. Lærerne har som de eneste på arbejdsmarkedet en meget vidtgående arbejdstidsaftale, hvor det skal aftales med fagforeningen, hvor mange arbejdstimer der kan bruges til forskellige arbejdsopgaver. Der er tale om en rettighed, som lærernes fagforening har haft siden begyndelsen af det forrige århundrede. Arbejdstidsreglerne betyder, at det er lagt fast i aftaler, hvor meget lærerne maksimalt kan undervise, og hvor meget arbejdstid lærerne i kommunen skal bruge på opgaver i tilknytning til hver undervisningstime, herunder lærernes forberedelsestid. Lærernes arbejdstid er dermed låst fast i kasser af tid, som er ens for alle lærere, og som kun kan bruges til bestemte formål. Det er ufleksibelt og ineffektivt, fordi reglerne fastlåser lærerarbejdet i faste opgavebeskrivelser. Og det hæmmer udvikling, nytænkning og innovation i lærernes arbejde.
2 Reglerne indebærer også, at f.eks. ældre, erfarne lærere underviser mindre end yngre og nyuddannede, og at lærere over 60 år automatisk har ret til at få nedsat arbejdstiden med 175 timer om året, svarende til 4½ uge. At afskaffe arbejdstidsaftalen betyder ikke, at lærerne så bare skal undervise ubegrænset. Arbejdstiden skal selvfølgelig tilrettelægges med god vægtning mellem forberedelse, undervisning, elevsamtaler, møder, forældresamarbejde etc. Og der skal ses på, om undervisningen er særlig udfordrende, om der er elever med særlige behov, om læreren er ung og nyuddannet eller mere erfaren osv. Pointen er, at man som på alle andre arbejdspladser tilrettelægger opgavefordelingen i dialog på den lokale skole efter de aktuelle behov. For opgavefordelingen i hver enkelt folkeskole er altså nu engang ikke noget, der bør forhandles med fagforeningen. Danmarks Lærerforening fremfører i debatten, at flere timer i sig selv ikke styrker kvaliteten. Det er vi helt enige i. Det handler om at give gode, inspirerende timer og læringsforløb for eleverne, og det afgørende er lærerne og kvaliteten af forløbene. Lærerne i den danske folkeskole udfører et stort arbejde, og kommunerne er helt afhængige af, at de fortsætter med det. Men reglerne om lærernes arbejdstid er og bliver en barriere for, at lærerne kan udnytte deres kompetencer og være entreprenante og innovative, når de ønsker at organisere en anderledes og motiverende skoledag for alle elever. Det er ikke arbejdstidsreglerne, der skaber en god folkeskole. Det er derimod indsatsen fra dygtige og engagerede lærere og ledere i folkeskolen, der er afgørende for elevernes resultater. Kommunerne værdsætter, at lærerne er optagede af deres profession, som tilskynder at de lærer eleverne så meget som muligt. Derfor skylder vi lærerne fleksible rammer for dette arbejde. Lærerne skal have mulighed for at arbejde på nye måder og udvikle deres arbejde på skolen sammen med ledelsen, sammen med kollegerne og sammen med eleverne. Det sker kun, hvis vi kan sige farvel til lærernes arbejdstidsregler, som de er i dag. Hver gang en politiker i Folketinget og i kommunalbestyrelsen skal beslutte og prioritere på skoleområdet, skal de stille sig selv spørgsmålene: Gavner det elevernes læring? Hvad får eleverne ud af det? Hvordan finder vi ud af, om eleverne har lært det, som vi gerne vil have, de skal lære? For nationalt og lokalt er målet det samme: Alle børn skal have mere ud af deres skolegang. I The Nature of Learning (OECD 2010) peger forskere fra Europa og USA på, at grænserne for traditionelle uddannelsesreformer er nået. Sætningen 2
3 So many reforms and so few results lyder igen og igen. Der er ved at opstå en international erkendelse af, at man ikke kan blive ved med at reformere sig til mere læring. Hvis vi skal lykkes at revolutionere læringsmiljøerne i folkeskolen kræver det, at kommuner og skoler kan implementere viden fra forskning om læring i skolens praksis. Dette er et paradigmeskift i forhold til en tænkning, hvor læring fremmes af regler om x antal undervisningstimer, tolærerordninger, loft på klassestørrelser, gennemsnitlig forberedelse til alle lærere osv. Men regler skaber ikke kvalitet. Heller ikke nye regler. Kravet til læring medfører en bekymring for, hvorvidt de traditionelle tilgange til undervisning og uddannelse er tilstrækkelige. Her er det, at vi må vide meget mere om, hvordan mennesker lærer mest effektivt. Men lad os først kaste et kort blik på, hvad eleverne skal lære i en skole, der vender sig mod fremtiden. Eleverne skal have viden og grundlæggende færdigheder. Det betyder, at de skal kunne læse, skrive, have matematiske, sproglige og digitale færdigheder. Og de skal have en grundlæggende viden om sig selv og om mennesker, om deres land og verden omkring sig. I den gamle skole kunne man stoppe her. Men i dag skal eleverne kunne meget mere. De skal kunne anvende og udvikle deres kompetencer. Eleverne skal lære at blive kreative og innovative, så de kan skabe ny viden. Før troede man, at succes i uddannelsesmæssig sammenhæng og i livet afhang af en god intelligens. I dag ved man, at flid, omhyggelighed og evne til at udsætte personlige behov er lige så vigtige egenskaber. Dermed peger forskning altså på, at det man traditionelt kalder gamle dyder, skal have mere plads i nutidens og fremtidens skole. Førhen bestod undervisningen af, at læreren formidlede viden til eleverne i klassen og overhørte dem dagen efter. Alle hørte det samme, de fleste forstod det i et vist omfang, nogle kedede sig, mens andre koblede helt fra. Sådan arbejder lærere og elever ikke i dag. For i dag er det kendt viden, at mennesker lærer ved selv at være aktive og produktive, ved at lytte, se, afprøve, samtale og reflektere. Øvelse gør mester, og eksperimenter udvikler idéer. Fordi mennesket lærer bedst på den måde, bliver skolen nødt til at være fyldt med aktiviteter og produktioner. Og vi skal i højere grad have fokus på, at digitale læremidler i stadig stigende grad understøtter og muliggør elevernes mange aktiviteter, deres træning, eksperimenter og produktioner. 3
4 Når eleverne lærer ved at bruge mange eksempler fra verden uden for skolen, hvor de efterligner virkelighedens job og arbejdsområder, så skal de i skolen have mulighed for at arbejde som forskere, arkitekter, ingeniører, kokke, modedesignere, regnskabsfolk, forfattere, journalister, filminstruktører, lærere, konfliktløsere, ledere, malere, skulptører, tolke og så videre. Eleverne lærer også ved at samarbejde, lytte til hinanden, lede forskellige opgaver og udvikle og eksperimentere sammen. For så lærer de af deres egne og kammeraternes succeser og fejltagelser, lærer at kommentere og vurdere hinanden, lærer at hjælpe hinanden og få gode ideer sammen. De lærer også, når de arbejder selvstændigt, hvor de enten øver sig eller på anden vis fordyber sig. Altså lærer eleverne både, når de er alene, og når de er i fællesskabet. Set up et med aktiviteter og produktioner er en kæmpe forandring i forhold til skolen af i går med bag-til-bænk pædagogik. I dag vil eleverne selv arbejde. De forlanger at kunne se meningen med det, de skal lære. De vil have virkelighed ind og hands on i skolen. Og det er ikke mærkeligt. For hjerneforskere siger, at man lærer gennem oplevelse, handling og forståelse. I disse aktiviteter og produktioner er lærerne uundværlige. Men ikke bare som undervisere i traditionel forstand, hvor de står over for klassen og formidler viden. Lærerne skal være til stede under elevernes forskellige aktiviteter og produktioner. De skal være til stede for den enkelte elev og for grupper af elever. De skal vejlede, give feedback, opmuntre, motivere og følge op på elevernes resultater. Dermed er lærerarbejdet ikke som før, hvor man kort sagt delte lærernes arbejde op i tre faser: Læreren forberedte og planlagde undervisningen derhjemme, underviste børnene i klassen, og efterbehandlede undervisningen og rettede elevernes opgaver derhjemme. I nutidens og fremtidens skole kan lærerarbejdet slet ikke deles op i disse tre faser. Læreren underviser selvfølgelig stadig, men forberedelse og efterbehandling foregår på skolen sammen med de andre lærere og sammen med eleverne. Hvis det står til KL, skal forberedelsen ikke længere have karakter af, at den enkelte lærer forbereder sig en til en, dvs. en times forberedelse til en times undervisning. Lærerne forbereder typisk længere undervisningsforløb sammen, understøttet af it. Og så vil den enkelte lærer med afsæt i den fælles forberedelse typisk lave individuelle mindre justeringer til bestemte grupper af elever. 4
5 Det er samtaler mellem eleverne og lærerne, der får eleverne til at reflektere, erkende og dermed lære. Så læreren skal bruge tid på samtaler med elever, enkeltvis eller i grupper, hvor læreren vejleder eleven, hjælper med at sætte retning, tydeliggør mål og følger op på dem. Det er disse lærerstyrede og strukturerede samtaler, der gør en forskel for den enkelte elev. Når eleverne skal have mere ud af deres skolegang, er det derfor nødvendigt, at lærerne er til stede på skolen i hele arbejdstiden. Derfor er det ikke længere muligt at dele lærerarbejdet op i kasser med forskellige opgaver og aktiviteter og tro, at man kan planlægge arbejdet i alle detaljer lang tid i forvejen. Den enkelthed og forudsigelighed eksisterer simpelthen ikke længere. Smidighed og fleksibilitet er nødvendig, alene af den grund at elevernes behov er forskellige på forskellige tidspunkter, og fordi hvert minut skal bruges til at fremme alle elevers læring. Der er bred enighed om, at folkeskolen skal nytænkes, hvis det skal lykkes danske børn og unge at tilegne sig det 21. århundredes kompetencer. Der er ingen nemme løsninger til at nå målet. Men det er først og fremmest afgørende, at ledere og lærere får plads til at udvikle og forny skolen og skabe effektive læringsmiljøer til gavn for eleverne. Ledelsen skal kunne sætte retning og prioritere ressourcerne. Og lærerne skal kunne forberede og kompetenceudvikle sig i fællesskab på skolen. Det er baggrunden for, at KL ønsker at ændre den arbejdstidsaftale, som folkeskolens lærere i dag har. Alle medarbejdere på det danske arbejdsmarked har arbejdstidsregler. Men her sætter reglerne blot de ydre rammer for arbejdstiden, afgrænser hvor mange timer de ansatte arbejder inden for en given periode og sikrer de ansatte fritid, fx frihed på bestemte dage og kompensation ved overarbejde eller arbejde på skæve og ubekvemme tidspunkter. Arbejdstidsregler tjener altså gennemgående et beskyttelseshensyn for de ansatte. For lærerne i folkeskolen er arbejdstidsreglerne imidlertid langt mere vidtrækkende end for andre medarbejdergrupper. For ud over at give beskyttelse med hensyn til hvor mange timer, lærerne er på arbejde, bestemmer arbejdstidsreglerne for lærerne som tidligere nævnt også, hvor meget arbejdstid der kan anvendes til bestemte arbejdsopgaver. Hos andre medarbejdergrupper er det et ledelsesanliggende at prioritere og tilrettelægge, hvordan medarbejderne bruger arbejdstiden. Ingen andre fagforeninger har ret til at aftale med kommunen, hvor meget arbejdstid medarbejderne kan bruge til konkrete arbejdsopgaver. 5
6 Danmark er i andre lande kendt for et læringssyn, der er gennemsyret af elevmedindflydelse, elevernes trivsel og personlige udvikling. Det har bragt Danmark langt uddannelsesmæssigt, men vi er ikke længere blandt de bedste. Verden over retter regeringerne deres opmærksomhed mod at udvikle og effektivisere deres uddannelsessystemer, så elever og studerende får et større udbytte. New Zealand, Finland, Singapore og Canada er kendte eksempler. Disse lande har forskellige uddannelsespolitiske, ledelsesmæssige og pædagogiske kulturer og forskellige former for forældreopbakning. Men alligevel karakteriserer to fællestræk landenes uddannelsessystemer: Det er for det første vigtigt, at institutionen (skolen, uddannelsen) har prestige. I Finland bliver fx kun hver tiende ansøger optaget på læreruddannelsen, og i Singapore står alle i kø for at være med til at gøre det unge land til en selvstændig og dygtig nation. For det andet skal alle - politikere, forældre, ledere, lærere, pædagoger, virksomheder, forskere og nyhedsmedier - ville forandringen. Og alle skal erkende og acceptere, at det betyder forandringer i arbejdslivet. Samtidig er der i landene et fælles ønske om at bruge den energi der ligger i de gode historier til fremdrift i stedet for at tale skole og uddannelse ned. Vi bør i høj grad skele til de nævnte lande. For udfordringerne i den danske folkeskole taler sit tydelige sprog: Eleverne lærer fortsat ikke tilstrækkeligt i skolen. Der er ingen tvivl om, at folkeskolens udfordringer er store. Men vi kan indfri dem, hvis alle parter om skolen arbejder sammen mod det fælles mål, at alle elever skal blive dygtigere. Det betyder, at vi alle skal være villige til at samarbejde på nye og mere læringsfremmende måder og lægge myter, dogmer og indgroede vaner til side. På den måde kan vi nå målet om, at alle børn får mere ud af deres skolegang. 6
Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereSkolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG
Forslag til indledende tekst Velkommen til Inklusionspanelets spørgeskema til skoleledere.@/ @/@/ I det følgende vil du blive bedt om at svare på spørgsmål om din skoles rammer og indsatser vedr. inklusion.
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereA f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT
A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Maj 2014 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereFrederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr. 17.02.18 P25-1-15)
Frederiksberg Kommune Rådhuset, Smallegade 1 2000 Frederiksberg Departementet Afdeling for Uddannelse og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereRespekt og ansvar. - fokus på lærerprofessionen
Respekt og ansvar - fokus på lærerprofessionen Kære medlem Når vi skal sikre dig de bedst mulige arbejdsforhold, tager vi udgangspunkt i professionsstrategien. Det har vi valgt, fordi engagerede og kompetente
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereIntroduktion til ledelse
Introduktion til ledelse Kom godt fra start som ny leder Introduktion til ledelse er for dig, der gerne vil træne ledelse på ufarlig grund samtidig med, at du får svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål,
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereUddannelsesplan for pæd. stud.
Uddannelsesplan for pæd. stud. Med denne folder vil vi byde dig velkommen, som studerende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med, samt forskellige
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning WORKSHOP Jacob Chammon Deutsch Skandinavische Gemeinschaftsschule Berlin Odense 19. marts 2014 Hvem er jeg? Uddannet lærer i historie, dansk og tysk Pædagogisk og didaktisk
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereUddannelsesplan PAU Børnehaven Valhalla
Januar 2013 Uddannelsesplan PAU Børnehaven Valhalla Det at have studerende er en naturlig del af arbejdet som pædagog. Vi forventer at de studerende kommer med friske pust fra den teoretiske verden til
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mere1 Job og organisering: Indeks
BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereAnvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø
Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereBØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD
BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD 2 Indledning INDLEDNING Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan.
Læs mereDe femårige gymnasie-/ udskolingsforløb
De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb GENTOFTE KOMMUNE 2016 PARK OG VEJ Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereAnsgarskolen skoleåret 2014/2015. -information til forældre
Ansgarskolen skoleåret 2014/2015 -information til forældre Forord Når Ansgarskolen onsdag d. 13. august slår dørene op, venter der alle en helt ny skole. Dels er Ansgarskolen en helt ny skole, som er opstået
Læs mereKontaktlærerordningen : Kontaktlærerrollen : Rammer for kontaktlærerfunktionen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fastholdelsestiltag Jan.
Kontaktlærerordningen : Formålet med kontaktlærerfunktionen er : at eleven modtager individuel støtte og vejledning i udviklingen og opnåelsen af de faglige og personlige kompetencer. at mindske frafald
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereLedelsesberetning 2015
1 Ledelsesberetning 2015 Forandringer og udfordringer kan skabe begrænsninger, men de kan også skabe muligheder, og der er ingen tvivl om, at vi både ledelse, medarbejdere og bestyrelse ønsker at se muligheder,
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mere