Confounding. Mål for dagens anstrengelser. Association. Epidemiologer. Kaposis sarcoma and poppers. Ph.D. kursus Københavns Universitet 8.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Confounding. Mål for dagens anstrengelser. Association. Epidemiologer. Kaposis sarcoma and poppers. Ph.D. kursus Københavns Universitet 8."

Transkript

1 Related Articles, Links Mål for dagens anstrengelser Confounding Ph.D. kursus Københavns Universitet 8. Marts 2004 Definere confounding Vide, hvordan man kan kontrollere confounding i Studiedesign Analysefase Øvelser (måske) Association 982 Exposure Rygning Outcome Lungekræft Lancet. 982 May 5;(828): Related Articles, Links Risk factors for Kaposi's sarcoma in homosexual men. Marmor M, Friedman-Kien AE, Laubenstein L, Byrum RD, William DC, D'onofrio S, Dubin N. Er denne observation valid? Tilfældighed? Statistisk styrke/signifikans Bias? Systematisk skævhed Confounding? An investigation of 20 homosexual men with histologically confirmed Kaposi's sarcoma and 40 controls revealed significant associations between Kaposi's sarcoma and use of a number of drugs (amyl nitrite, ethyl chloride, cocaine, phencyclidine, methaqualone, and amphetamine), history of mononucleosis, and sexual activity in the year before onset of the disease. Patients with Kaposi's sarcoma also reported substantially higher rates of sexually transmitted infections than did controls. Multivariate analysis indicated independent significant associations for amyl nitrite and sexual activity and showed use of phencyclidine, methaqualone, and ethyl chloride to be non-significant. Evaluated at the median exposure for patients, the analysis yielded risk-ratio estimates of 2.3 for amyl nitrite (95% confidence limits 4.2, 35.8) and 2.0 for sexual activity (95% confidence limits.3, 3.). Kaposis sarcoma and poppers Epidemiologer Dermatol Clin. 995 Jul;3(3): Kaposi's sarcoma. How can epidemiology help find the cause? Seruminstituttets daværende direktør ved indvielsen af Center for Epidemiologisk Grundforskning: Drotman DP, Peterman TA, Friedman-Kien AE. Division of HIV/AIDS, Centers for Disease Control and Prevention, Atlanta, Georgia, USA. Kaposi's sarcoma (KS) remains the most commonly diagnosed cancer in AIDS patients. Neither the cause nor a cure for AIDS-related KS is known. KS serves as a striking example of how epidemiologists seek the cause of any disease. Epidemiologic analysis of reported KS cases is revealing but not definitive. The leading hypotheses for the cause of AIDS-related KS are an asyet-unidentified sexually transmitted infectious agent and exposure to inhalant alkyl nitrites, often called poppers. Epidemiology suggests that persons can reduce their risk of KS by avoiding nitrite inhalants and changing behavior to reduce the risk of sexually transmitted infections. Er I ikke bange for, at de unge mennesker (de kommende epidemiologer) bare finder en masse signifikante sammenhænge og publicerer dem Nej, for vi kender jo godt problemerne!

2 Confounding Lungekræft og risiko Sammenblanding af effekten af en exposure på et outcome med effekten af en tredje faktor Forekomsten af en faktor, der er prediktor for outcome og associeret med exposure Risiko for lungekræft blandt cafégæster 0/ Exposure Outcome Kaffe Tændstikker i lommen Confounder Rygning Rygning Hjertesygdom Lungekræft Risiko for lungekræft blandt bodegagæster 00/ Er værtshusbesøg en risikofaktor for lungekræft? Downs syndrom og søskenderækkefølge,8 Exposure Værtshusbesøg Confounder Aktiv rygning Passiv rygning Alder Køn Flere? Outcome Lungekræft,6,4 Affected,2 babies per 000 live 0,8 births 0,6 0,4 0, Birth order Confoundere? Forklaring? Downs syndrom og mors alder Hvilke er confoundere? Affected 6 babies per live 4 births < Mother's age Søskenderækkefølge Downs syndrom Mors alder Mors alder Downs syndrom Søskenderækkefølge

3 The solution Karakteristika ved confoundere Cases per 000 births Birth order < Mother's age. Behøver ikke at være årsagsfaktor 2. Skal være prediktor for outcome og uafhængigt heraf associeret med exposure 3. Må ikke være intermediært link mellem exposure og outcome ) Kausalitet 2) Relation til såvel exposure som outcome Drenge har flere luftvejsinfektioner end piger hvorfor? Hvis fysisk aktivitet nedsætter risiko for AMI, er væskeindtag så en confounder? Hvad ligger der i sygdomsrisiko blandt folk fra socialklasse 5? Nej, for væskeindtag i sig selv er ikke associeret med AMI Ikke nødvendigt med kausalitet, men confounderen kan korrelere med andre (kendte) årsager Man skal ikke justere for alverdens underlige faktorer, som alene associeret med exposure 3) Må ikke være mellemliggende variabel / led i årsagskæde Eksposure?Confounder Outcome Alkoholindtag HDL-niveau AMI Hvilke faktorer skal man overveje som mulige confoundere? Praktisk fremgangsmåde: I designfase få information om mulige confoundere Alle kendte risikofaktorer i tilstrækkelig detaljeringsgrad Køn og alder som minimum Alkoholindtag HDL-niveau AMI I analysefasen Bestem associationen mellem exposure og outcome Juster for den mulige confounder Hvis estimatet/associationen ændrer sig, er der tale om en confounder, man skal justere for

4 Retning af confounderen Confounderretning Kaffe Rygning AMI Positiv confounding giver mere ekstremt resultat (uanset associationens retning) end det justerede estimat Retning? Fysisk udfoldelse AMI Negativ confounding resulterer i et observeret estimat gående mod nulhypotesen (udvander associationen) Køn Retning? Eksempel confounderretning Confounderretning vigtigt at kende, når man ikke kan kontrollere for confounderen Confounderkontrol Princip: Sørg for at sammenligne mellem individer med samme niveau af confounding eller på en anden måde Sammenlign grupper, der kun adskiller sig fra hinanden m.h.t. den interessante variabel Kontrol i design og i analyse Kontrol i studiedesign Hvilke muligheder er der? Randomisering Stratifikation Matching ) Randomisering Lodtrækning! Kliniske forsøg, dyreforsøg Fordel: Justerer for kendte såvel som ukendte confoundere (sammenlign grupper bagefter for at se, om dette holder) Ulempe: Kræver en vis studiestørrelse

5 2) Restriktion Restriktion af studiegrupper til samme kategorier eller confounderkategorier Eksempler: Risikofaktorer for collum femoris-frakturer Alder, køn, etnicitet Sollys og risiko for maligne melanomer Alder, køn, etnicitet Risiko for pulmonal Pseudomonas aeruginosa-infektion Alder, køn, etnicitet, sygdomsstatus Restriktion fordele og ulemper Fordele: Simpelt, enkelt og billigt (cheap and dirty ) Næsten komplet confounderkontrol, hvis rækken af confoundere er overskuelig/snæver Ulemper: Kan reducere antallet af studiepersoner lille statistisk styrke Residualconfounding (?), hvis restriktion ikke snæver nok AMI blandt personer år, ever/never smokers Reducerer generaliserbarhed/effekt for forskellige niveauer af faktoren Forskel mellem mænd/kvinder for AMI-risiko Forskel mellem aboriginals og Brit-australians for melanomrisiko 3) Matching Matching ulemper Valg af identisk (!) kontrol for hver case, match på confounder Skal tages hensyn til i design og analyse Umiddelbart attraktivt og meget brugt, men en del ulemper Svært, dyrt og tidskrævende at finde kontroller Derfor hyppigst brugt i case-controlstudier, sjældent i kohortestudier (undtagelser?) Eksempel: Ved kontrol af alder (5 kategorier), køn og race (3 kategorier), hvor mange kombinationer? 30! Av Endda sværere ved 2:, 3: og 4: matching (hvorfor bruger man flere kontroller pr. case?) Styrke, hvis det er svært at finde cases Matching ulemper 2 Kontrollerer ikke i design for andre mulige confoundere end de matchede (undtagen korrelerede) og Man kan dårligt kontrollere for andre confoundere i analysefasen bl.a. p.gr.a. lav effektiv sample size (kun diskordante par bruges) Matching fordele? Ved komplekse nominale faktorer, f.eks. Neighbourhood Søskendeflok Tvillingestudier Når antallet af cases er meget lille Ikke tilstrækkelig sikkerhed for at cases og kontroller er ens m.h.t. basisvariable p.gr.a. tilfældig variation

6 Skal man så bruge matching? Ja, men kun efter nøje individuel overvejelse, bedre at bruge Stratifikation ved design og og kontrol i analysefase Analyse af matching Problem: Ved matching på sande confoundere er grupperne mere ens, end hvis to uafhængige case og kontrolserier var valgt Underestimation af association, hvis man ikke tager højde for maching i analysefasen Da cases og kontroller er udvalgt i par, skal man analysere i par, og kun de diskordante par indeholder information Krav til studiestørrelse derfor større end ved u-matchede analyser! Praktisk eksempel Sædvanlig 2x2 tabel (Odds ratio/relativ risiko) OR= ad/bc ~ P = Chi-square test Analyse af matchede data Parvis 2x2 tabel (Odds ratio/relativ risiko) OR= b/c ~ P = McNemars Chi-square test Disease Controls Cases Controls Exposed Nonexposed Exposure Yes No a c b d a + b c + d Cases Exposed Nonexposed a c b d a + b c + d a + c b + d a + b + c + d a + c b + d a + b + c + d Postmenopausal østrogen og endometriecancer 37 cases med endometricancer 37 kontroller med andre gynækologiske neoplasier Matchet på alder og diagnoseår Ved u-matchet analyse af data fra matchet design = ad/bc Disease Control Cases Controls Case Exposed Nonexposed Exposed 39 5 Nonexposed Exposure Exposed Nonexposed = 3/5 = 7,5 (4,72,92), p < 0, = 52*263/54*65 = 4,5

7 Forskel på matchet og u-matchet estimat I dette eksempel ja (7,5 ~ 4,5) Hvis forskel på estimater er de matchede confoundere sande confoundere, kræver matchet analyse Hvis ens estimater (eksempel i bog 0,60 ~ 0,62) ikke behov for matchet analyse. Fordele? Øger statistisk styrke (3 + 5 par / 634 individer) Kontrol af andre confoundere kan nemmere laves i analysefase Kontrol i analysefase Hvilke muligheder er der? Stratificeret analyse Multivariat analyse Og det bagvedliggende princip? Bedømmelse af associationen indenfor homogene kategorier (strata) af confounderen ) Stratificeret analyse - princip Lav associationsberegning for hvert stratum af hver confounder og kombinér disse associationsmål til ét Antal strata: Køn 2 Køn, alder (3 grupper) 2 x 3 = 6 Køn, alder, etnisk gruppe (3 grupper) 2 x 3 x 3 = 8 Stratificeret analyse - eksempel HSV-2 infektion blandt gravide i Stockholm markør for antal seksualpartnere Er prævalensen af HSV-2 steget? <= <= Totalt Seropos Testede Pos (%) 6,6 7,5 20,5 23, 7,3 Seropos Testede Pos (%) 3,8 30, 39,0 3,3 33,0,92,72,90,35,9 HSV-2 prævalens er alder en confounder? Ja, gennemsnitsalder 4,4 år højere i 989 and i 969 Årstal Alder HSV2-smitte Hvad betyder så de,9 i (crude/rå estimat)? Justering for den mulige confounder alder Princip lav et vægtet estimat efter stratas størrelse (vi tror mere på estimater fra strata med mange individer end på strata med få individer, giver mindre statistisk usikkerhed) Alder <= <=,92,72,90,35 95% CI,50 2,7,20 2,46, 3,25 0,56 3,23

8 Mantel Haenszel ratio dannelse af justeret estimat Dan vægte for hvert stratums estimat, vægt de enkelte estimater og kombinér disse til ét justeret/adjusted estimat W = unexposed cases x (total exposed /total unexposed + total exposed ) W 2 = unexposed cases 2 x (total exposed 2 /total unexposed 2 + total exposed 2 )... MH = ( x W ) + ( 2 x W 2 ) + ( 3 x W 3 ) + ( 4 x 4 ) + ( 5 x W 5 ) W + W 2 + W 3 + W 4 + W 5 HSV-2 justeret <=25: W <=25 = 97 x 255 = 29, : W = 44 x 352 = 25, : W 3-35 = 6 x 259 = 2, <=: W 36<= = 6 x 34 = 5, MH = (,92 x 29,5) + (,72 x 25,6) + (9,0 x 2,3) + (,35 x 5,0) 29,5 + 25,6 + 2,3 + 5,0 MH =,82 (~ujusteret,92) Er der så tale om en fordobling i antallet af seksualpartnere ? Nope, ikke nødvendigvis Øget antal seksualpartnere, men Øget smitterisiko, da HVS-prævalens også må være øget blandt mænd (infektionsepidemiologi ) Bedømmelse af størrelse af confounding Forskel på råt og justeret estimat (,92 ~,82) Hvis ingen forskel på det rå og justerede estimat, justering ikke nødvendig (større styrke) Signifikanstests og konfidensintervaller vurderer, om det u-konfoundede estimat er foreneligt med nul-hypotesen, men indikerer ikke, om der er tale om confounding! Interaktion Interaktion Men hvad nu, hvis der ved stratifikation er store forskelle på estimaterne? Mortalitet blandt ammede vs. ikke-ammede børn i Brasilien 985 Diarré Luftvejsinfektion Andre infektioner Diarré Luftvejsinfektion Andre infektioner OR 4,2 3,6 2,5 <2 måneder 23,3 4,,9 2- måneder 5,3 3,4 2,0 Interaktion betegner det begreb, at effekten af en variabel på en sygdom modificeres af niveauer af en anden variabel Dette er biologi og skal forklares Rapporteres i tabeller (kan være lidt svært for læseren) Confounding betegner blot en skæv fordeling af confounderen blandt de sammenlignede grupper Dette er støj, der kan variere fra studie til studie, der blot skal elimineres

9 En faktor kan både være en confounder og en effektmodifikator Incidens af invasiv pneumokoksygdom i DK Antal pr Alder Kontrol og bedømmelse af confounding/ interaktion i stratificeret analyse Stratificér på faktoren Beregn stratumspecifikke Vurdér, om effekten er ens over strata. Hvis ja, lav Mantel-Haenszel ikke-confoundet fælles estimat Lav hypotesetestning med signifikanstests på det u- confoundede estimat Hvis der er effektmodifikation (effekten er ikke ens over strata) Rapporter stratumspecifikke estimater, resultater af signifikanstests og konfidensintervaller for hvert estimat Hvis ønsket, beregn et fælles u-confoundet estimat Fordele stratifikation Nemt at udføre Tillader evaluering af interaktion Nemt at forstå forhold mellem exposure, outcome, andre confoundere og effektmodifikatorer men Kan kun justere for et begrænset antal confoundere ad gangen (f.eks. 4 strata: 2 x 4 x 3 x 4 = 96 kombinationer) Eksempel: Luftvejsinfektioner hos børn i Grønland Question: Er der forskelle i den relative risiko for luftvejsinfektioner hos danske og grønlandske børn i Grønland? Hvilke confoundere skal (kan) man tænke på? Alder, køn, etnicitet, amning, crowding, sæson, institutionsbrug, rygning, forældres socioøkonomiske status, antal søskende, undersøger, tolk j/n. Hvordan tager man højde for så mange faktorer samtidigt? Svar Multivariat analyse! Estimerer effekter og kontrollerer for flere confoundere, også hvor stratifikation ikke er muligt Multipel lineær regression Hyppigste type Anvendes ved kontinuerte data Princip: Beskriv en variabel som en lineær funktion af en anden Y = a + bx Y = a + b X + b 2 X 2 + b n X n

10 Forudsætning for lineær regression Sammenhængen kan beskrives lineært Hvis ikke, må man transformere eller lave andre matematiske ændringer Er transformation OK? Pointe Eksemplet intuitivt ( man kan ikke transformere uden at ødelægge data ), men Transformation og andre teknikker gør data lidt mere besværlige at forstå, men er gode værktøjer i statistisk analyse, muliggør multivariat analyse Tolkning af multipel lineær regression Hver variabels koefficient (b) betegner den øgning/formindskelse af den afhængige variabel (Y), én enheds ændring af den uafhængige variabel medfører uafhængigt af de øvrige variable i modellen (og dermed renset for confounding) Y = a + b X + b 2 X 2 + b n X n b Andre typer multivariat analyse: Logistisk regression Når udfaldet er ja/nej-variabel (seropositiv/ seronegativ, 0-) Y = ln af odds for sygdom ( logit ) Cox regression / proportional hazards model Ved uens deltagertid for enkeltindivider Relationen af den uafhængige variabel til den naturlige logaritme af incidensraten snarere end odds for sygdom Ln Y = a + b X + + b n X n -Y Y = + e-(a + bx + + bnxn) OR kan direkte beregnes (~)

11 Tolkning af multivariat analyse Praktisk eksempel: Univariate analyser Molyneux et al. AJE, 2004; 59; RISK OF LOWER RESPIRATOR TRACT INFECTIONS IN GREENLANDIC CHILDREN Age Child care Ethnicity Home Day care Institution Greenlandic Mixed Danish Univariate 95% CI P-value <0.0 < Multivariate All variables adjusted for age, gender, calendar period, and interviewer (Greenlandic vs. Danish speaking). P-values test for homogeneity, if not stated otherwise % CI P-value <0.00 < Praktisk eksempel fortsat: Univariate og multivariate analyser RISK OF LOWER RESPIRATOR TRACT INFECTIONS IN GREENLANDIC CHILDREN Age Child care Ethnicity Home Day care Institution Greenlandic Mixed Danish Univariate 95% CI P-value <0.0 < Multivariate All variables adjusted for age, gender, calendar period, and interviewer (Greenlandic vs. Danish speaking). P-values test for homogeneity, if not stated otherwise % CI P-value <0.00 < Ulemper ved multivariat analyse Kan kun laves med statistikprogram Ikke indlysende, black box strategi Kan give et skævt estimat, hvis modellen ikke passer Det kan være vanskeligt at vurdere, om modellen er god Konklusioner take home messages Confounding er forekomsten af en faktor, der er prediktor for outcome og associeret med exposure Confounding skal altid overvejes som alternativ forklaring på studiefund Confounding kan kontrolleres i design (randomisering, restriktion, matching) og i analysefase (stratifikation, multivariat analyse) Alle metoder har sine fordele og ulemper, skal afvejes i det konkrete tilfælde

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 12. september, 2005 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser Mantel-Haensel analyser Stratificerede epidemiologiske analyser 1 Den epidemiologiske synsvinkel: 1) Oftest asymmetriske (kausale) sammenhænge (Eksposition Sygdom/død) 2) Risikoen vurderes bedst ved hjælp

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Mantel-Haenszel analyser Mantel-Haenszel analyser Sidst lærte vi om stratificerede analyser. I dag kigger vi på et specialtilfælde: både exposure

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Design af et kohorte studie

Design af et kohorte studie EPIDEMIOLOGI KOHORTE STUDIER II Marts 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Design af et kohorte studie Problemstilling defineres Vigtige overvejelser inden videre

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Stratificerede analyser Dødsstraf-eksempel Betyder morderens farve noget for risikoen for dødsstraf? 1 Dødsstraf-eksempel: data Variable: Dødsstraf

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik (version 19.09.2008)

Epidemiologi og Biostatistik (version 19.09.2008) En model Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. september 008 For meningsfuldt at kunne diskutere fejlkilder og fortolkningsproblemer må vi have en model for det,

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Infektionsepidemiologi. Epidemiologiens fædre. Vandforsyning i London 1854. John Snow 1813-1858. Den medicinske professions indsats

Infektionsepidemiologi. Epidemiologiens fædre. Vandforsyning i London 1854. John Snow 1813-1858. Den medicinske professions indsats Infektionsepidemiologi Epidemiologiens fædre Ph.D. kursus Anders Koch, SSI 13. April 2007 John Snow 1813 1858 Kolera i London 1849- Peter Ludwig Panum 1820 1885 Mæslinger på Færøerne 1846 Koleraepidemier

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Eksamensopgave E05 Socialklasse og kronisk sygdom Data: Tværsnitsundersøgelse fra 1986 Datamaterialet indeholder: Køn, alder, Højest opnåede

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25.

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25. Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25. marts) En stikprøve bestående af 65 mænd og 65 kvinder

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

Confounding og stratificeret analyse

Confounding og stratificeret analyse Faculty of Health Sciences Confounding og stratificeret analyse Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Kursets form Seks fredage

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Træningsaktiviteter dag 3

Træningsaktiviteter dag 3 Træningsaktiviteter dag 3 I træningsaktiviteterne skal I arbejde videre med Framingham data og risikoen for hjertesygdom. I skal dels lave MH-analyser som vi gjorde i timerne og dels lave en multipel logistisk

Læs mere

Multipel Lineær Regression. Polynomiel regression Ikke-lineære modeller og transformation Multi-kolinearitet Auto-korrelation og Durbin-Watson test

Multipel Lineær Regression. Polynomiel regression Ikke-lineære modeller og transformation Multi-kolinearitet Auto-korrelation og Durbin-Watson test Multipel Lineær Regression Polynomiel regression Ikke-lineære modeller og transformation Multi-kolinearitet Auto-korrelation og Durbin-Watson test Multipel lineær regression x,x,,x k uafhængige variable

Læs mere

Population attributable fraction

Population attributable fraction Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Tye og Tye 2 fejl Statistisk styrke Biostatistik uge 2 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Styrkeovervejelser i lanlægning af et studie Logistisk regression Præterm fødsel, rygning, alder,

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Morten Frydenberg 25. april 2006

Morten Frydenberg 25. april 2006 . gang: Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg 26 Afdeling for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår specialmodul 4 Cand. San. uddannelsen. studieår Hvorfor logistisk regression

Læs mere

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Logistisk regression. Basal Statistik for medicinske PhD-studerende November 2008

Logistisk regression. Basal Statistik for medicinske PhD-studerende November 2008 Logistisk regression Basal Statistik for medicinske PhD-studerende November 2008 Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte & Biostatististisk afdeling, Københavns Universitet bxc@steno.dk www.biostat.ku.dk/~bxc

Læs mere

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for social medicin, Institut for Folkesundhed E-mail: ksla@sund.ku.dk Alkohol kan skade barnet i mors

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mål for sammenhæng mellem to variable

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mål for sammenhæng mellem to variable Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Mål for sammenhæng mellem to variable Estimation Stikprøve Data Population Teori relativ hyppighed parameter estimat sandsynlighed parameter

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Lineær og logistisk regression

Lineær og logistisk regression Faculty of Health Sciences Lineær og logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Dagens program Lineær regression

Læs mere

Epiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler. Master of Public Health uddannelsen i Århus 2006

Epiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler. Master of Public Health uddannelsen i Århus 2006 Epiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler Master of Public Health uddannelsen i Århus 2006 Oversigt over fremlæggelse Udvikling i epiduralbedøvelse blandt fødende på fødegangen Aalborg

Læs mere

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , )

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , ) Statistik for MPH: 7 29. oktober 2015 www.biostat.ku.dk/~pka/mph15 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh121-mat/b-04062012 Mandag den 4. juni 2012 kl. 9.00-13.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse How does CHD depend on gender and hypertension? Males: hypertension chd01 Females: Frequency Row Pct 0 1 Total ---------+--------+--------+ 0 352 95 447 78.75 21.25

Læs mere

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min Epidemiologi og biostatistik Uge, torsdag 28. august 2003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. og hoste estimation sikkerhedsintervaller antagelr Normalfordelingen Prædiktion Statistisk test (udfra

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden

Læs mere

Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.

Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi. Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab Introduktionsmodul definition/ EPIDEMIOLOGI - epi (ved, omkring) - demos (folket) - logos (læren om..) Den videnskabelige disciplin som omhandler

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende

Læs mere

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige

Læs mere

OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI. kompliceret model svær at forstå og analysere

OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI. kompliceret model svær at forstå og analysere Epidemiologi og biostatistik. Uge 5, torsdag 5. september 003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. 1 Analyse af overlevelsesdata (ventetidsdata) Censurering (højre + andet) Kaplan-Meyer kurver

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Chi-i-anden Test. Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller

Chi-i-anden Test. Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller Chi-i-anden Test Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller Chi-i-anden Test Chi-i-anden test omhandler data, der har form af antal eller frekvenser. Antag, at n observationer kan inddeles

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af

Læs mere

OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI komplicet model svær at forstå og analysere simpel model

OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI komplicet model svær at forstå og analysere simpel model Epidemiologi og biostatistik. Uge 5, torsdag. marts 1 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. 1 Analyse af overlevelsesdata (ventetidsdata) Censurering (højre + andet) Kaplan-Meyer kurver Det statistiske

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Ensidet variansanalyse

Ensidet variansanalyse Ensidet variansanalyse Sammenligning af grupper Helle Sørensen E-mail: helle@math.ku.dk StatBK (Uge 47, mandag) Ensidet ANOVA 1 / 18 Program I dag: Sammenligning af middelværdier Sammenligning af spredninger

Læs mere

Behandling af kvantitativ data 28.10.2013

Behandling af kvantitativ data 28.10.2013 Behandling af kvantitativ data 28.10.2013 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kvalitetssikrer stikprøven Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau

Læs mere

Program. Ensidet variansanalyse Sammenligning af grupper. Statistisk model og hypotese. Eksempel: Aldersfordeling i hjertestudie

Program. Ensidet variansanalyse Sammenligning af grupper. Statistisk model og hypotese. Eksempel: Aldersfordeling i hjertestudie Program Ensidet variansanalyse Sammenligning af grupper Helle Sørensen E-mail: helle@math.ku.dk I dag: Sammenligning af middelværdier Sammenligning af spredninger Parvise sammenligninger To eksempler:

Læs mere

Social ulighed i indlæggelser

Social ulighed i indlæggelser Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra

Læs mere

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET Bispebjerg RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Dias 1 MODENA projektet 2010-2014 AMK Bispebjerg: Maria

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 6. februar 2006 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser.

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner

Læs mere

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.) EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk

Læs mere

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring

Læs mere

25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes

25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes 25. april 2. gang: Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg 22 Institut for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår specialmodul Cand. San. uddannelsen. studieår Hvorfor logistisk

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 23. september 2009 Vurdering af den interne validitet af en epidemiologisk undersøgelse: Informationsproblemer

Læs mere