Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn på CAS d. 7.april 2014

Transkript

1 Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn på CAS d. 7.april 2014 SL 141og 142

2 Side2/14 Denne rapport er udarbejdet af tilsynsførende Risikomanager Mette Axelsen, og konsulent Tine Schinnerup Petersen Velfærdssekretariatet. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kerneydelse, værdier og pædagogiske metoder Visitation Økonomi herunder administration af beboermidler Brugerindflydelse Behandlings- og handleplaner Børn, unge og voksne af anden etnisk oprindelse Dagligdagen og aktiviteter Magtanvendelse Utilsigtede Hændelser Klagesager Kost og motion Seksualitet Rygning, alkohol og andre rusmidler politikker Medicin, lægefaglig bistand og andre sundhedsfaglige parter Hjælpemidler Personalepolitik, herunder sygefravær og personaleforhold Kompetenceudvikling IT Arbejdsmiljø Samarbejde internt og eksternt og andre samarbejdspartnere Samarbejde med pårørende Netværk De fysiske rammer Hygiejne og rengøring Brand og beredskab (m.v.) Helhedsvurdering Spørgeguide til bruger/beboer Konklusion Bilag... 14

3 Side3/14 1. Kerneydelse, værdier og pædagogiske metoder Interview med leder, souschef og behandlingsleder. n fortæller, at CAS er organiseret i forskellige selvstyrende teams, der varetager forskellige opgaver i forhold til behandlingen. På alkoholområdet er der ifølge Sundhedsloven et krav om behandlingsgaranti indenfor 14 dage, og ledelsen fortæller, at dette overholdes. Behandlingen på CAS starter med en meget grundig screening og efterfølgende visitation. Screeningen er en psykologisk screening, som sammen med en samtale og case formulering udmunder i hvilket behandlingsforløb borgeren tilbydes. Behandlingsleder fortæller, at borgeren typisk tilbydes et individuelt forløb med samtaler 1-2 gange ugentligt, eller et basisforløb på 4 uger, der indeholder i alt 6 timer om ugen med undervisning i psykoedukation og efterfølgende workshops om relevante emner. Efter et basisforløb, fortsætter borgeren enten i et individuelt forløb, eller går videre i dagbehandling, som er et intensivt forløb over 12 uger, hvor man arbejder med erkendelse/indsigt, tilbagefaldsforebyggelse og fremtidsperspektiv/værdier. Dette forløb foregår i en gruppe med løbende optag, hvor man mødes 3 dage om ugen i 4 timer ad gangen. Hertil kommer diverse hjemmeopgaver. Efter basisforløbet, kan man også fortsætte i Kontrolgruppen, som løber over 6 måneder, hvor man 3 timer ugentligt arbejder struktureret med at kontrollere sit misbrug samt drikketrangsforståelse og håndtering. Derefter er der tilbud om et efterbehandlingsforløb på 6 måneder, der omhandler håndtering af trang og risikosituationer. Efter dette er der mulighed for støttesamtaler efter en klippekortsordning i yderligere 6 måneder Endelig er der alternativt mulighed for at blive visiteret til døgnophold. Det er den indledende screening og samtale, der afgør hvilken type af forløb, man tilbydes. Hele ledelses teamet fortæller, at den meget grundige screening og visitation gør, at man i høj grad formår, at visitere borgerne til det rigtige tilbud og, at der er lille frafald fra behandlingen. n fortæller, at opbygningen af behandlingen er den samme på alkohol og stof området. På begge områder kan behandlingen suppleres med støtte i hjemmet fra Det socialpædagogiske Team, der kan hjælpe med problemer i dagligdagen, som tager fokus fra behandlingen. Ligeledes kan der for nogle være behov for en sideløbende medicinsk behandling, hvor en medicinsk substitutionsbehandling eller f.eks. antabus kan indgå som en del af behandlingen. Endelig er der mulighed for at blive nedtrappet/afruset i et kontrolleret forløb, samt mulighed for at få behandlet evt. sygeplejemæssige problemer, og vejledning i forhold til hepatitis etc. Pårørende kan som et særligt tilbud, komme til samtaler, også selvom den der har misbrugsproblemet, ikke er i behandling. Dertil kommer en særlig grupper der henvender sig voksne børn af alkoholikere VBA grupper, der mødes i støtteforløb. Dette tilbud gælder for voksne over 18 år. Det er planen, at CAS i samarbejde med Roskilde Kommunes Familieafdeling, vil skabe et tilbud til børn under 18 år i familier med misbrugsproblemer, fortæller ledelsen. n oplever, at der har været en stigning i antallet af borgere i behandling på ca. 25 % i forhold til sidste år. De mener det primært skyldes, at CAS og de gode resultater nu får alvor er blevet kendt samt, at frafaldet er lavt og stadig faldende. De tilskriver det blandt andet den grundige visitationsprocedure. Det er vigtigt for ledelsen, at understrege, at grundlaget for al behandling er evidensbaseret. Medarbejderne fortæller, at behandlingskonceptet er udviklet siden 2012 og, at formen nu er fundet, så der arbejdes efter et fast koncept, med forskellige strukturer som beskrevet ovenfor. De oplever, at der er forskellige målgrupper blandt borgerne, og her er det meget vigtigt, at der ligger en faglig vurdering til grund for hvilket forløb,

4 Side4/14 der vil passe til den enkelte borger. De vurderer, at ca. halvdelen af borgerne er i et individuelt forløb, og den anden halvdel er i gruppeforløb. Medarbejderne fortæller, at den grundige visitation med psykologisk screening og samtale, virkelig er noget der gør en forskel. Dels oplever medarbejderne, at borgerne hurtigere får det rigtige tilbud, og dels oplever de, at borgerne allerede efter visitationen begynder at ændre adfærd. Medarbejderne fremhæver også psykoedukationen i basisforløbet, som noget der gør en forskel for borgerne. Medarbejderne fortæller, at gruppen der før valgte at gå i Antabus behandling, nu er reduceret, fordi borgerne i stedet vælger, at holde helt op med deres misbrug. 2. Visitation Man kan som borger henvende sig direkte til CAS, ved at kontakte centerets callcenter, der har åbent for henvendelser 3 hverdage om ugen. Man kan uden for åbningstiden lægge besked på telefonsvarer, med ønske om at blive ringet op. Herefter aftales indledende samtale med henblik på start af behandling. Det er også muligt, at ringe for en uforpligtende samtale. CAS har deres eget visitationsudvalg bestående af behandlere, psykologer og med leder af centeret som formand. Centerleder har også myndighed til at godkende den endelige behandlingsplan på borgeren, f.eks. om der skal tilbydes individuelt forløb, gruppeforløb eller døgnophold. Leder oplyser, at CAS er i kontakt med ca. 800 borgere i løbet af 1 år. Aktuelt er der ca. 80 borgere i behandling for et alkoholmisbrug, og ca. 100 borgere fra Roskilde Kommune i medicinsk stofbehandling, og ca. 120 borgere fra andre kommuner i medicinsk stofbehandling. Der udtrykkes tilfredshed fra ledelsens side, med den nye og mere omfattende visitations- og screeningsprocedure. Medarbejderne oplever, at deres grundige visitation virker rigtigt godt. Borgerne giver udtryk for, at det virker professionelt, det tager angsten og skammen, fordi de oplever, at de bliver set, hørt og taget alvorligt. Kulturen i huset er et klart fokus på fastholdelse, man slipper ikke bare borgeren og giver op. Medarbejderne fortæller, at de overholder Sundhedslovens krav om 14 dages behandlingsgaranti, og understreger, at når de 14 dage er gået, er man reelt i gang med behandlingen. Der kan være pres på i perioder, men alle hjælpes ad, om at opfylde kravene. 3. Økonomi herunder administration af beboermidler Punktet er ikke aktuelt.

5 Side5/14 Punktet er ikke aktuelt. Punktet er ikke aktuelt. 4. Brugerindflydelse n oplyser, at der på CAS er ophængt en postkasse, hvor det er muligt, at komme med forslag, og at man dertil som borger i behandling, kan give sin mening tilkende via et evalueringsskema. Overordnet set finder ledelsen, at det er vigtigt, at borgerne kan regne med, at møde et fastlagt og professionelt behandlingsforløb, som er blevet tilrettelagt i samarbejde med den enkelte på baggrund af visitationssamtalen. Medarbejderne oplyser, at der altid lyttes efter borgernes erfaringer og forslag, men som udgangspunkt er behandlingen lagt i faste rammer, som der ikke afviges fra. Det er medarbejdernes erfaring, at dette også er en nødvendighed i forhold til, at borgerne har brug for at koncentrere sig helt om deres behandling. 5. Behandlings- og handleplaner n oplyser, at der laves lovpligtige behandlingsplaner på alle borgere, som registreres i Sundhedsstyrelsen. En myndighedsgodkendelse med beskrivelse af behandlingsforløb gælder for 3 måneder ad gangen og tages herefter op til revision. Den enkelte behandler evaluerer til stadighed forløbet i samarbejde med borgeren. Medarbejderne oplever, at det er meget vigtigt, at få givet den enkelte borger, den rigtig behandlingsplan, men at den nuværende visitationsprocedure i høj grad sikrer dette. 6. Børn, unge og voksne af anden etnisk oprindelse

6 Side6/14 I forhold til alkoholmisbrug, ses yderst sjældent borgere af anden etnisk oprindelse end dansk, oplyser ledelsen. I forhold til stofmisbrug, er der borgere af anden etnisk oprindelse end dansk i substitutionsbehandling. Der er ikke fastansatte tolke, man tilkøber den fornødne hjælp, hvis der er behov for det. Medarbejderne fortæller, at det ikke er mange borgere med anden etnisk oprindelse end dansk, de møder på CAS. 7. Dagligdagen og aktiviteter Som nævnt tidligere, består meget af programmet i behandlingen af fastlagt undervisning og faste opgaver som borgerne skal igennem, og her er der ikke som sådan valgfrihed. En fast del af behandlingen kan være akupunktur behandlingen NADA som hjælper med til at styre trang og angst i forbindelse med at give slip på sit misbrug. En anden metode der bruges, kan være Eksponering, hvor borgeren under strengt kontrollerede forhold præsenteres for sin fortrukne alkohol, og gennem samtaler med behandler, lærer at kende og håndtere sin trang. Alle medarbejdere er uddannet i teknikkerne, som er evidensbaserede og CAS har gode erfaringer med dette ifølge ledelsen. Leder på CAS oplyser, at der i forhold til netop Eksponering, er meget strenge procedurer omkring indkøb, opbevaring og bortskaffelse af den anvendte alkohol. Især i efterbehandlingsforløbet, bliver fokus rettet mere udad, fortæller medarbejderne, og det er typisk her, man sammen med borgerne finder frem til lokale tilbud og aktiviteter, der kan understøtte den proces borgeren er i. Det kan f.eks. være Sundhedscenteret eller INSP!(frivilligsted/kulturhus) 8. Magtanvendelse Punktet er ikke aktuelt. Punktet er ikke aktuelt. Punktet er ikke aktuelt.

7 Side7/14 9. Utilsigtede Hændelser Leder Punktet overlades til de sundhedsfaglige medarbejdere på CAS. Medarbejder Sundhedspersonalet på CAS kender til begrebet, og har haft Risikomanager på besøg til undervisning, både i at rapportere, men også til en diskussion om eksempler på utilsigtede hændelser for lige netop CAS. 10. Klagesager Leder oplyser, at der ikke har været nogen klager siden sidste tilsyn. Medarbejderne har ikke oplevet klagesager, men er ikke i tvivl om, at klager skal gå til centerleder. 11. Kost og motion n fortæller, at KRAM faktorerne er indarbejdet i såvel individuelle, som gruppeforløb. Det foregår ofte som en bevidstgørelse, af borgeren om hvordan sund livsførelse kan være medvirkende til, at styrke den enkelte. Rent fysisk er det også gåture, yoga og andre former for fysisk udfoldelse. Hertil kommer, at der i efterforløbet bevidstgøres om muligheder i lokalsamfundet, for deltagelse i f.eks. motion, spisning og lignende. Man er meget opmærksomme på, at henvise til Roskilde Kommunes Sundhedscenter og de tilbud der findes til borgerne der. Leder oplyser, at en del af CAS medarbejdere har deltaget i rygestopkurser i Sundhedscenteret. I basisforløbet er der undervisning i sund kost, oplyser medarbejderne. Dertil kommer, at man i dagbehandling i grupperne spiser morgenmad og frokost sammen. Nogle af de aktiviteter, man foretager sig sammen i gruppeforløbet, er motion.

8 Side8/ Seksualitet n oplyser, at det er et tema, der naturligt berøres i de fleste forløb. Det sundhedsfaglige personale, har en del vejledning i forhold til smitterisiko i forbindelse med hepatitis, og der udleveres gratis kondomer. Medarbejderne oplyser, at det meget ofte optræder som et naturligt emne af behandlingsforløbet. 13. Rygning, alkohol og andre rusmidler politikker Roskilde Kommunes politik følges. Ved medarbejdernes julefrokost er det tilladt at nyde alkohol. Medarbejderne fortæller, at man som borger skal være afholdende i dagbehandlingen. Det tages op individuelt, hvis man ikke kan overholde det. I forhold til behov for afrusning, ved start af behandling, kan det i forhold til alkohol foregå via CAS, hvor man afruses ved hjælp af Risolid. Det kan også foregå via egen læge, eller det kan være borgere, der kommer direkte fra en somatisk afdeling på sygehus, hvor de er blevet afruset, og nu har et ønske om behandling. På stof siden er det lidt anderledes, det foregår for de fleste borgeres vedkommende på CAS, men det kan også være via kriminalforsorgen/psykiatriskafdeling, hvis borger udskrives derfra. Sjældnere ses afrusning via egen læge. 14. Medicin, lægefaglig bistand og andre sundhedsfaglige parter Souschef fortæller, at medicinrummet er blevet flyttet, fordi det var vanskeligt at opretholde det køligt nok. Efter etableringen af nyt medicin rum, er dette ikke længere et problem. Punktet overlades til de sundhedsfaglige medarbejdere.

9 Side9/14 En del af de sundhedsfaglige medarbejdere udleverer metadon i Køge, og i den forbindelse er der lavet udførlige sikkerhedsprocedurer i forhold til opbevaring, håndtering og transporten af medicinen. Det generelle indtryk af håndtering, opbevaring og sikkerhed omkring medicin er, at der er fastlagte og velbeskrevne procedurer, som indikerer en høj grad af professionalisme. Det er tydeligt, at de sundhedsfaglige har et højt fagligt niveau, som kommer borgerne til gode. Der er et godt samarbejde med den tilknyttede lægekonsulent, som har særlig erfaring på misbrugsområdet. 15. Hjælpemidler Det er ikke som udgangspunkt et handicapvenligt hus, men det er muligt at anvende rollator i huset, oplyser ledelsen. Hvis der er borgere, der er meget dårligt fungerende fysisk, er der mulighed for substitutionsbehandling i hjemmet. Dette gælder særligt borgere, der har mén af et mangeårigt stofmisbrug. Punktet overlades til ledelsen. : 16. Personalepolitik, herunder sygefravær og personaleforhold Medarbejdergruppen består af psykologer, alkologer, socialrådgivere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, og fælles for dem er, at de alle har en særlig uddannelse i behandling af misbrug foruden deres grunduddannelse. n fortæller, at der er et højt fagligt niveau i medarbejdergruppen. Medarbejderne er organiseret i selvstyrende teams, der refererer til de forskellige ledere i ledelsesteamet. n oplever, at det fungerer rigtigt godt med selvstyrende teams. n oplyser, at sygefraværet er lavt, omkring 2 % og, at den nyligt lavede trivselsundersøgelse, som alle i Roskilde kommune deltager i, var vældig god. Medarbejderne synes det fungerer godt med de selvstyrende teams, og de oplever, at deres ledere er tilgængelige. Der er en tovholder på hvert team. Sygefraværet opleves som værende lavt, men når der er sygdom, er det opfattelsen, at man er rigtig gode til at få det til at hænge sammen, da man nødigt aflyser behandlingen.

10 Side10/ Kompetenceudvikling n fortæller, at der hver måned holdes faglige dage, hvor en til formålet sammensat gruppe har lavet en plan over indholdet. Alle medarbejdere deltager i fast ekstern supervision, og dertil holdes et antal time-out dage, hvor man ser på egen organisering og praksis. Der er arbejdet en del med telemedicin i forhold til metadon udlevering, sammen med lægekonsulenten. Det er ledelsen magtpåliggende, at grundlaget for al behandling er evidensbaseret og at medarbejderne er veluddannede indenfor de behandlingsformer, der anvendes. Der er hyppigt viden delingsdage, en medarbejder har taget en psykoterapeutisk uddannelse, og dertil kommer supervision og læring af hinanden. Medarbejderne fortæller, at de generelt har rigtig gode muligheder for kompetence udvikling og uddannelse. - Tilsynet har ingen bemærkninger 18. IT Alle medarbejdere har adgang til Roskilde Kommunes Intranet, og IT er en integreret del af hverdagen. Medarbejderne har adgange og kompetencer til IT. Det nævnes, at der kan være ventetid på systemet Bosted, i forhold til når det skal opdatere. 19. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet beskrives som værende godt, af ledelsen. Man arbejder løbende med det via team og personalemøder, og man har bevidst valgt at lave APV hvert år. Medarbejderne oplyser, at de trives, man er meget opmærksomme på hinanden, og man får lov til at være sig selv. Medarbejderne oplever en stor tryghed og tillid.

11 Side11/ Samarbejde internt og eksternt og andre samarbejdspartnere n fortæller, at der via de selvstyrende teams, er lagt et stort ansvar ud til medarbejderne, og det er oplevelsen, at det fungerer godt. Der afholdes planmæssigt MUS samtaler af de tre ledere i ledelsesteamet. Ekstern samarbejdes der med rådgivere, læger, kriminalforsorg, samt en række andre myndigheder. Det er ledelsens opfattelse, at samarbejdet er godt. Lejre Kommune har lavet samarbejdsaftale med CAS om misbrugsbehandling, og der er ligeledes aftaler med Køge, Stevns, Solrød og Greve Kommune i forhold til medicinsk behandling af stofmisbrug. Der afholdes både MUS og GRUS, MUS er et tilvalg man kan tage til GRUS, som alle tilbydes. Der samarbejdes med diverse mentorer, egen læge, psykiatrien og smerteklinikken, kriminalforsorgen som nogle eksempler. 21. Samarbejde med pårørende Der er etableret faste tilbud til ægtefæller/samlevere, til voksne børn af misbrugere og til forældre til unge voksne misbrugere. n fortæller, at der er stor søgning til disse grupper. Dertil kommer at der er etableret et tilbud til pårørende alene, da dette har vist sig at have en positiv effekt for den misbrugende, selvom vedkommende ikke selv er gået i behandling. CAS har nu planer om, at etablere et samlet tilbud til familier med en misbrugende forælder, hvor børnene er mindreårige en familie- og helhedsorienteret rusmiddel behandling. Der er som ovenfor nævnt forskellige tilbud til pårørende om deltagelse i gruppeforløb. Medarbejderne oplever, at der er stor interesse hos de pårørende, men også et behov. 22. Netværk

12 Side12/14 Centerleder er formand for et klyngenetværk i Region Sjælland, og er med i styregruppen for dobbeltdiagnoser. Psykologerne er med i Misbrugspsykologisk Selskab. 23. De fysiske rammer CAS har til huse i en stor gammel herskabelig bygning i bymidten af Roskilde. ledelsen fortæller, at de er glade for huset, men man har en del støjgener fra gaden, og der har ligeledes været problemer med træk, fordi vinduerne er gamle. Ellers er man glade for huset, og oplever, at det fungerer godt til formålet. Siden sidste tilsyn, er der i porten ved nr. 22 sat video overvågning op, efter en episode med et indbrud. Medarbejderne oplever, at de fysiske rammer er velfungerende. 24. Hygiejne og rengøring Hygiejne og rengøringsstandarden opleves som værende god, der er mulighed for at spritte hænder de steder, der er behov for dette, og der findes instrukser for det personale, der er i kontakt med borgere, der udgør en smitterisiko. Medarbejderne finder hygiejnestandarden god, der gøres rent dagligt. 25. Brand og beredskab (m.v.)

13 Side13/14 n oplyser, at alle medarbejdere kender til beredskabsplan, og at der har været afholdt brandøvelse. Medarbejderne er bekendt med beredskabsplan for stedet, og flere har deltaget i brand- og evakueringsøvelse. 26. Helhedsvurdering n oplever, at de har et meget velfungerende center, og at sammenlægningen af de oprindeligt 4 behandlingstilbud nu er fuldkommen og vellykket. Medarbejderne beskriver deres arbejdsplads som en god arbejdsplads og som noget helt unikt. Det er en klar retning og målsætning for den indsats, der skal leveres, og de oplever, at der er sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Arbejdsmiljøet er godt og fagligt givende. 27. Spørgeguide til borgere Samtale med 2 borgere, der er i behandling på CAS. - 1 borger er ved at være færdig med et 12 ugers gruppeforløb i dagbehandling, og 1 borger har været igennem et individuelt forløb, og er nu i gang med et gruppeforløb. Begge borgere er glade for den meget metodiske tilgang til behandlingen. De oplever begge, at der er en grundlæggende forståelse for, hvad det er der styrer ens adfærd. Ved visitationssamtalen afdækkes ens adfærd, og man er selv med til at udvikle den plan, der lægges for ens behandlingstilbud. Man er alene med sit misbrug, og der er meget skyld og skam knyttet til det. En borger oplever det som vigtigt at have mulighed for at kunne få et individuelt tilbud. Borgeren startede selv med et individuelt forløb, da hun ikke følte sig klar til at være en del af en gruppe. Samme borger er nu gået videre i et gruppeforløb, og til hendes store overraskelse, er der kun positive ting at sige om det. En anden borger startede i gruppeforløb, og har følt det som en stor styrke, fordi hun oplever, at det giver meget, at lytte til de andres erfaringer. Samtidig oplever hun gruppeforløbet som meget struktureret og intensivt. Der er mange hjemmeopgaver og man skriver blandt andet dagbog, som ens behandler kommenterer og svarer på. Der er ligeledes opgaver og flere indlagte analyseopgaver, som kræver refleksion i forhold til forskellige problemstillinger i ens liv. Det kan f.eks. være, at man bliver bedt om at analysere sine

14 Side14/14 risikosituationer, forstået som situationer der kan føre til tilbagefald. Samtidig arbejdes der med at få redskaber til at imødegå trang og udfordringer. Borgerne fortæller, at teori og praksis kobles på en meget nærværende og relevant måde. I gruppeforløb er man hver især fast tilknyttet 2 behandlere, og 1 psykolog. Ved individuelle forløb er man fast tilknyttet 1 behandler samt psykolog. Begge borgere oplever, at dette fungerer godt og, at behandlerne er dygtige. Der er løbende optag i gruppebehandlingen, og begge borgere fortæller, at det fungerer godt, og de understreger også begge, det gode ved at behandlingen er ambulant. Ved et døgnophold rives man ud af sin hverdag og væk fra sine pårørende, og det kan være svært for dem, at forstå hvilken proces det er man går igennem. Ved ambulant behandling har familien mulighed for at følge med og støtte bedre, og samtidig er man som misbruger tvunget til at være i det miljø, hvor man har haft problemerne. En borger har haft sin pårørende med ved flere samtaler, og en borgers pårørende overvejer at tage imod tilbuddet om at deltage i pårørendegruppen. En borger har oplevet en konflikt i sin gruppe, fordi et medlem af gruppen fik problemer med afholdenhed i forløbet. Det påvirkede gruppen, men borgeren oplevede, at det blev håndteret respektfuldt og professionelt af behandlerne, og personen kunne trække sig ud af gruppen på en ordentlig og sober måde. En borger havde inden hun kom en fordom/angst for at tilbuddet ville være for løst, og ikke godt nok. Den oplever hun er gjort til skamme. En anden borger troede, at et tilbud som dette, kun var noget der fandtes i privat regi, og som man var tvunget til at betale mange penge for. Hun er blevet positivt overrasket over den høje standard på tilbuddet. Netop de faste rammer og strukturen, fremhæver begge borgere som helt afgørende, fordi man som misbruger har stort behov for at redskaber til at få strukturen tilbage i sit liv. 28. Konklusion CAS fremtræder som et moderne og meget professionelt tilbud, til borgere med misbrugsproblemer. Det er tydeligt, at kulturen i huset er båret af en evidensbaseret tilgang til behandlingen hvad er det der virker og hvorfor. Samtidig prioriteres et højt fagligt niveau hos alle medarbejdere, og der gives mulighed for faglig og menneskelig udvikling, som kommer brugerne af tilbuddet til gode. Det er kendetegnende, at det som ledelse, medarbejdere og brugere fortæller om tilbuddet er samstemmende og man ser en rød tråd igennem de udtalelser, de hver især kommer med. Bilag Retningslinier/Tilsynsmanual. tilsynsmanual.doc