Skovdyrkning med små træarter: Tyrkisk hassel - 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkning med små træarter: Tyrkisk hassel - 1"

Transkript

1 Figur 1. Tyrkisk hassel er et træ med konisk krone (til venstre) og en stamme med gennemgående akse (til højre). Træet her står i parken ved Alnarp i Skåne. Stammens diameter i brysthøjde var 36 cm. Foto: JPS (2013). Skovdyrkning med små træarter: Tyrkisk hassel - 1 Tyrkisk hassel er et træ. Arten er nem og kultursikker på mange forskellige lokalitetstyper og er tørketolerant. Den dyrkes bedst i blandskov. Stammen er ret og formsikker. Veddet har gullig splint og rød kerne. Det anses som det ypperligste til finere træprodukter. AF JENS PETER SKOVSGAARD (SLU) & HANS CHR. GRAVERSGAARD (SNØ) D 382 enne artikel giver en introduktion til tyrkisk hassel. En kommende artikel i Skoven 2021/01 handler om skovdyrkning, sygdomme og skadedyr samt veddets egenskaber. Kendetegn Tyrkisk hassel (Corylus colurna) er et træ i modsætning til almindelig hassel (C. avellana), som altid udvikler sig til en flerstammet busk. Stammen har en gennemgående akse og er næsten altid både ret og lodret (figur 1).

2 XX Figur 2. Hasen på tyrkisk hassel er indskåret dybere (til under midten) end på almindelig hassel (til over midten). Nødderne er som regel mindre, tykskallede, mere kantede end almindelig hassel og svære at få ud af hasen. Foto: JPS (2019). Svøbet, de sammenvoksede blade i hasen omkring nødderne, er kødet, besat med kirtelhår og dybere indskåret end hos almindelig hassel (figur 2). Nødderne smager som almindelig hassel, men er mere tykskallede, kantede og ofte lidt mindre. De indeholder mere fedt og skrumper i modsætning til almindelig hassel næsten ikke ved tørring. Kronen virker kompakt, er i ungdommen slank og konisk (figur 1), men bliver med tiden bred og mindre spids. Også fritvoksende træer kan have en kort og bred krone. Rodsystemet er kompakt med en stærk og dybtgående pælerod. Med tiden udvikles kraftige siderødder, som kan strække sig længere end til kronens periferi. Tyrkisk hassel danner ikke adventivrødder og har således i modsætning til almindelig hassel ingen rodskud. Tyrkisk hassel anvendes derfor i frugtavlen som grundstamme for en-stammede podninger af almindelig hassel. Udbredelse Tyrkisk hassel hører hjemme på Balkan, i den nordlige del af Anatolien, i Kaukasus og i Elburz i den nordlige del af Iran (figur 3). Arten forekommer i højlandet og i bjergområder, typisk i højdelag fra 300 til over 1700 m. Udbredelsesområdet for tyrkisk hassel ligger i den sydøstlige del af området for almindelig hassel, og de to arter forekommer ofte sammen. I modsætning til almindelig hassel findes tyrkisk hassel i små, usammenhængende populationer, blandt andet på grund af tidligere tiders rovhugst. Tyrkisk hassel findes som regel gruppevis eller som enkelttræ i blanding med lokale arter af bøg, eg, avnbøg, ask, ahorn/løn og lind. I højere højdelag ofte med bøg, i lavere højdelag ofte med eg. Tyrkisk hassel findes både i fugtige bjergslugter (figur 4) og på tørre eksponerede lokaliteter (figur 5). Det er måske karakteristisk, at arten ynder fugtige voksesteder, og at den ikke undgår tørre. Den er ofte knyttet til kalkholdig jord og lune voksesteder. Det naturlige udbredelsesområde ligger stort set inden for og i kernen af Osmannerriget (ca ). Riget blev etableret af tyrkiske stammer fra Centralasien og er udgangspunktet for det nuværende Tyrkiet. Særligt i 1800-tallet blev der hugget store mængder af hasselgavntræ til eksport til Europa. Tyrkisk hassel var det tyrkiske imperiums træhassel! Tyrkisk hassel findes nu næsten overalt i Europa som bytræ og i parker. Det begyndte med en import af nødder fra Istanbul til Wien i Efterfølgende blev træarten populær i byen, men endnu ikke i skoven. Tyrkisk hassel kom til Danmark omkring år Økologi Nedbøren i det naturlige udbredelsesområde varierer mellem 150 og 700 mm for vækstsæsonen og mellem 450 og 1800 mm for hele året. Gennemsnitstemperaturen for vækstsæsonen varierer mellem 12 og 22 ºC og for januar mellem -5 og +6 ºC. Varmeste måned kan være over 25 ºC. Foryngelse Tyrkisk hassel er ligesom almindelig hassel en midt-successionsart. Det vil sige, den er ikke blandt de første arter, som indtager et areal, og den er Figur 3. Det naturlige udbredelsesområde for tyrkisk hassel (til venstre) og almindelig hassel (til højre). Selv om kortet viser et sammenhængende område for tyrkisk hassel, er der i virkeligheden tale om spredte forekomster. Kilde: Basset et al. (2013). 383

3 Jordbund Tyrkisk hassel kan gro på et bredt spektrum af jordtyper (figur 6). Jord, som er permanent våd, vekselvåd, lider af vandstuvning, periodevis eller permanent oversvømmelse, er dog uegnet. Det gælder også tørvejord. Næringsrig lerjord eller fugtig sandjord er bedst, men den klarer sig godt på næsten alle jordtyper. Optimalt ph-område angives at være 5-8. Kompakt jord og jordkomprimering kan give anledning til stagnerende vækst, i hvert fald på gårdspladser, i byens gader og på retablerede arealer efter råstofgravning og lignende. Bladene af tyrkisk hassel er jordforbedrende. De indeholder meget kalk, som bidrager til en hurtig omsætning. Også haserne er jordforbedrende, formodentlig af samme årsag (haser af almindelig hassel anvendes til kompost og jordforbedring). Lys Tyrkisk hassel er en halvskyggeart og er mere skyggetålende end lyskrævende. Den klarer at vokse op i skyggen af andre arter, den kaster selv en del skygge, men vokser som mange andre træarter bedst ved god lystilgang. Tyrkisk hassel er en af de træarter, som sjældent kommer med helt op i kronetaget. Stammen er fantastisk formsikker. Selv træer under skyggen af bøg eller med konkurrence om lys på grund af sideskygge formår at danne en både ret og lodret stamme. Tyrkisk hassel står svagt i konkurrence med højtvoksende skyggearter som bøg, lind og ær, men trives fint sammen med eg og i skovbryn. Den er Figur 4. Tyrkisk hassel i naturskov nær landsbyen Gogoleti i Kaukasus 25 km vest for Ambrolauri. Den meget varierede skov findes i en fugtig bjergkløft med stejle skråninger meter over havet. Skoven gror på kalkholdig rendzina-jord og består af lige dele bøg (øverst i kløften), lind (nederst i kløften) og tyrkisk hassel, spredt indblanding af kastanje, avnbøg, løn, eg og ask samt en underskov af buksbom. Årsnedbøren er 960 mm. Foto: Johannes Brodowski og Thaddäus Borde (2017). heller ikke blandt dem, der vil dominere i en klimaksskov med bøg, eg eller andre store træarter. Tyrkisk hassel forynger sig ved det naturlige frøfald (tunge frø), men også med hjælp fra nøddeelskende pattedyr og fugle, for eksempel vildsvin, egern, små gnavere, skovskade, spætmejse osv. Dernæst forynger den sig ligesom almindelig hassel med stødskud efter fældning. Tyrkisk hassel har i kraft af én stamme og konkurrence med overskovsarter et mindre ekspansionspotentiale end almindelig hassel (mange stammer, underskovsart). Tyrkisk hassel opfattes ikke som en invasiv art. 384 Figur 5. Tyrkisk hassel på nordhælde meter over havet i det åbne landskab syd for landsbyen Yalımkaya i Tyrkiet knap 200 km vest for Ankara. Årsnedbøren er 490 mm. Den svage nordskråning er under disse omstændigheder en relativt fugtig økologisk niche. Foto: Fatih Temel (2017).

4 XX også god i blanding med ægte kastanje og valnød. Avnbøg sammen med tyrkisk hassel er et eksempel på en blanding, som på grund af arternes lysøkologi og jævnbyrdige vækstpotentiale tilgodeser begge arter. Når de to udgør hovedparten af bestanden, kan skoven udvikle sig med tyrkisk hassel som medherskende art i kronetaget. Figur 6. Økogram for tyrkisk hassel. Grøn indikerer artens økologiske niche, kraftig grøn indikerer dens optimale vækstbetingelser. Bøgens økologiske niche ligger mellem de to stiplede linjer og overlapper med nichen for tyrkisk hassel. De punkterede linjer angiver grænserne for, hvor der kan vokse skov. Figur 7. Tyrkisk hassel anses som tørketolerant. Træerne i denne bevoksning blev plantet i 1990 i blanding med almindelig valnød og ægte kastanje. De fleste træer i bevoksningen har ingen tegn på skader. Dette træ begyndte at tabe bladene i toppen efter den tørre sommer i Årsagen til bladtabet er ukendt, men tørke har formodentlig været en medvirkende årsag. Foto: JPS (2020). Tørke Tyrkisk hassel anses for tørketolerant. Tørketolerancen vurderes imidlertid forskelligt af forskellige kilder. Det skyldes nok, at opfattelsen af tørke er forskellig, og at tolerancen bliver vurderet i forhold til andre lokale træarter og ikke på tværs af geografiske regioner. Det kan også hænge sammen med fordelingen af nedbør i løbet af året. Iagttagelser tyder på, at der kan være stor variation i tyrkisk hassels tørketolerance, også inden for den enkelte bevoksning (figur 7). Det kan skyldes genetiske forhold, men mange andre faktorer, for eksempel lokale forskelle i jordbundsforhold, kan også spille en rolle. Vind, salt, m.v. Tyrkisk hassel anbefales i det indre af kontinentet til vindudsatte skovkanter og bryn, dels på grund af pæleroden, dels fordi den slides mindre af vind end almindelig hassel. Også på Sjælland og i Skåne klarer den sig udmærket som solitærtræ på vindudsatte steder. Den tåler til gengæld dårligt salt i jord eller luft. Tyrkisk hassel er næppe egnet nær vindudsatte kyster eller på andre saltudsatte steder. Den ringe salttolerance står i øvrigt noget i kontrast til anvendelsen af tyrkisk hassel som vejtræ i byer. Genetik Hasselslægten udspringer i Asien. Træhassel findes i forskellige arter og varianter i et bælte fra den sydøstlige del af Kina, gennem Himalaya, syd om Det Kaspiske Hav og Sortehavet, i Kaukasus, gennem den nordlige del af Tyrkiet og videre mod vest og nordvest ind i den sydøstlige del af Europa. Genetisk variation Man ved ikke, hvor tyrkisk hassel opholdt sig under sidste istid, eller hvor den har vandret. Måske har den i virkeligheden bare bredt sig lokalt i Balkan og i øvrigt ikke flyttet sig nævneværdigt i andre dele af udbredelsesområdet. Kendskabet til genetiske forhold er indtil videre meget begrænset. En enkelt undersøgelse har afsløret molekylærbiologiske forskelle mellem en bestand i Bosnien-Hercegovina og en i Tyrkiet. Der er samtidig så godt som ingen kendskab til variationen i forstligt interessante egenskaber som sundhed, vækst og stammeform. Tyrkisk hassel er ikke underlagt EU-reglerne om forstligt formeringsmateriale. Det er derfor uhyre svært at opdrive nødder eller planteskoleplanter af kendt oprindelse. Der er for nylig indsamlet frø i udvalgte bevoksninger på Balkan og i Tyrkiet. Afkommet indgår i proveniensforsøg i Schweiz og Tyskland. 385

5 / KORT NYT Vi håber, at forsøgene hurtigt giver nogle resultater, som kan anvendes i skovdyrkningen. Vi håber også, at frøindsamlingerne kan være med til at bane vejen for import af frø fra velbeskrevne bevoksninger i det naturlige udbredelsesområde. Indavl? Tilgængelige planteskoleplanter af ukendt oprindelse stammer måske fra frø høstet på et fåtal af bytræer. Det har givet anledning til advarsler om risiko for indavl. Risikoen har på grund af små, adskilte populationer også været nævnt i forbindelse med frøindsamling i skovbevoksninger i det naturlige udbredelsesområde. Hassel er imidlertid heterodikogam vindbestøver. Det betyder, at der er en tids- og individmæssig forskydning mellem hanblomsternes og hunblomsternes blomstring. Hos halvdelen af træerne i en (naturlig) population blomstrer hanblomsterne før hunblomsterne og hos den anden halvdel hunblomsterne før hanblomsterne. Den finurlige mekanisme i bestøvningen medvirker til at reducere risikoen for indavl, både blandt bytræer og i skoven. I skovbevoksninger bidrager frøspredning med hjælp fra pattedyr og fugle, som samler forråd, også til at reducere risikoen for indavl. Hasselhybrider Skove med tyrkisk hassel huser ofte også almindelig hassel. De to arter kan hybridisere, og begge arter kan være enten far eller mor til afkommet. Hybriderne forekommer sjældent i det naturlige udbredelsesområde, men vi har set en del i plantede bevoksninger. Hybriderne vokser ofte langsommere end tyrkisk hassel, har en skæv eller kroget stamme og sætter mange vanris. De kan af og til købes i planteskoler under navnet trazel. Hybriderne vil sjældent eller slet ikke krydse med forældrearterne. Der er således ingen væsentlig risiko for, at tyrkisk hassel vil fortynde genpuljen for almindelig hassel. Afrunding Danmark og store dele af Mellem- og Nordeuropa ligger inden for klimagrænserne for tyrkisk hassel, både nu og i et fremtidigt varmere og tørrere klima. Tyrkisk hassel anvendes allerede i stor stil i by og park. Det er helt klart også en art med et stort potentiale i et økonomisk-orienteret skovbrug, både nu og i fremtiden. En kommende artikel i Skoven 2021/01 sætter fokus på skovdyrkning, sygdomme og skadedyr samt veddets egenskaber. Forfatterne Forfatterne er ansat på Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) og Skovdyrkerforeningen Nord-Øst (SNØ). b EFTERLYSNING TRÆHASSEL Der findes fem arter af træhassel. Tyrkisk hassel (Corylus colurna) er den, som er plantet hyppigst i Danmark. De fire andre hedder Corylus jacquemontii, chinensis, fargesii og ferox. Vi vil meget gerne have oplysning om disse fire arter af træhassel plantet i Danmark. På forhånd tak Jens Peter Skovsgaard og Hans Chr. Graversgaard Underskud i Hvalsø Savværk i 19/20 Hvalsø Savværk på Midtsjælland fik et underskud på kr i regnskabsåret Resultatet overføres til næste regnskabsår. Underskuddet i 19/20 er lidt større end året før hvor det blev et underskud på kr. Ledelsen betegner resultatet i 19/20 som tilfredsstillende. Kilde: Hvalsø Savværk skærer primært bøg og er kendt for vacuumtørret, hvid bøg og ahorn. Mio. kr 19/20 18/19 Bruttofortjeneste 10,2 12,2 Resultat før renter -0,4 0 Resultat før skat -1,1-0,6 Årets resultat -0,8-0,4 Balancesum 32,7 36,2 Egenkapital 10,6 11,4 Afkastningsgrad -8-4 Soliditetsgrad Beskæftigede

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged

Læs mere

Hyppige og svage hugstindgreb

Hyppige og svage hugstindgreb TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Sådan bekæmpes de store pileurter

Sådan bekæmpes de store pileurter Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Vinter Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når vinteren rigtig får fat er der en lang række fugle, som trækker syd på. Samtidig får vi besøg af en masse fugle nordfra, som

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra

Læs mere

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Tårnby Kommunes træpolitik

Tårnby Kommunes træpolitik Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Elmesygens indflydelse på læhegn i Danmark. Jesper Madsen. Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg

Elmesygens indflydelse på læhegn i Danmark. Jesper Madsen. Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg Elmesygens indflydelse på læhegn i Danmark af Jesper Madsen Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg Indledning. I det danske kulturlandskab er de små beplantninger som læhegn, vildtremisser

Læs mere

Følgende områder var i fokus:

Følgende områder var i fokus: Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle

Læs mere

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder: Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster. Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er årets varme tid. Insekterne summer, blomstrene blomstrer og solen varmer. Vestvolden For enden af Brøndby Nord Vej

Læs mere

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Bilag 3 - Tyndingsinstruks

Bilag 3 - Tyndingsinstruks Bilag 3 - Tyndingsinstruks Tyndingsinstruks, Bylderup-Bov, Hegn 1 Hegn tyndes stærkest tæt ved beboelse og mindst i midten. Omtrentlig stamtalsreduktion, ca. 1/5 af træerne fjernes. Ingen Side 1 af 19

Læs mere

Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser kravene heri:

Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser kravene heri: HCA_TP_BILAG 1 DET NY H. C. ANDERSENS HUS 12-02-2018 Kvalitetsbeskrivelser Leverancen, Alment Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

NST Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov

NST Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov NST-210-00014 Referat fra møde den 20.11 2018 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Mødedeltagere: Jesper Kuhre, Greve Kommune Benedict Moos, Greve Kommune Tommy Kofoed, Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

Primula auricola. Primula auricula

Primula auricola. Primula auricula Primula auricola Filename: DSCF1465.JPG Description: Stammer fra Alperne, Karpaterne og Appeninerne hvor de vokser i klippespalter i kalkstensområder. Dufter. De findes også på fugtige græsenge. I haverne

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/ Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Strategi for Bytræer. - et element i en attraktiv og levende by

Strategi for Bytræer. - et element i en attraktiv og levende by Strategi for Bytræer - et element i en attraktiv og levende by 1 Strategi for Bytræer Strategi for Bytræer i Odense Kommune 2013 2023 er udarbejdet i 2013. Odense Kommune By og Kulturforvaltningen Park

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS. Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.

Læs mere

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen. NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne

Læs mere

Hasselmus 2017 statusrapport.

Hasselmus 2017 statusrapport. Hasselmus 2017 statusrapport. Undersøgelse af forekomst af Hasselmus i Horsebøg Skov, Nyrup Skov, Parnasvej 47, langs Rødengvej og 2 småskove ved Topshøj Skov samt bemærkninger om Hasselmusens udbredelse

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Naturcenter Tranbjerg

Naturcenter Tranbjerg Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Natur Ansgar Anlæg. Alléer

Natur Ansgar Anlæg. Alléer Natur Ansgar Anlæg Ansgar Anlæg ses i midten af billedet. I forgrunden ses OB s baner, Kastanievej, Odense Å og et hjørne af Munke Mose. I baggrunden ses Assistens Kirkegården Alléer Ansgar Anlæg vender

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Indhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus

Indhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus 13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version

Læs mere

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene

Læs mere

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Blomsterblandinger og bestøvende insekter Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

1.Status for projekt: Greve Skov

1.Status for projekt: Greve Skov NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Beplanting omkring kunstgræsbaner. Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler

Beplanting omkring kunstgræsbaner. Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler Beplanting omkring kunstgræsbaner Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler Hvem er jeg? (Andersen, 2003) Agenda Hvad kan træer bidrage med? Hvilke problemer kan træer skabe under

Læs mere

Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved

Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Indholdsfortegnelse 1. Produkter... 1 a. Arter... 1 b. r... 3 c. Mængder... 4 d. Priser... 5 e. Produkter med særlig relevans for Danmark... 6 i. Eksisterende...

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Oversigt Meget er sagt om træ et par slides om begreber Øgede krav nødvendiggør

Læs mere

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Nem have Vælg disse træer, buske og klatreplanter

Nem have Vælg disse træer, buske og klatreplanter Nem have Vælg disse træer, buske og klatreplanter Gør din have nem at holde med disse buske, klatreplanter og små træer. Nemme træer og buske er sunde og robuste planter, som klarer sig godt i det danske

Læs mere

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi

Læs mere

lblidahpark - Træregistrant

lblidahpark - Træregistrant lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018 Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1 Indhold Introduktion og baggrund... 3 Undersøgte levesteder og registreringer... 3 Forslag til pleje af de enkelte

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere