Temadag om Projekt Forældresamarbejdes metoder. <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 1

Transkript

1 Temadag om Projekt Forældresamarbejdes metoder <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 1

2 Dagens program: 8:30 9:00 Morgenkaffe 9:00 9:10 Velkomst og praktisk info ved centerleder ved Nordbycentret Maria Ringsmose 9:10 9:20 Oplæg om arbejdet med udviklingsprojektet ved daginstitutionsleder Ole Lund 9:20 10:20 Oplæg og introduktion 10:20 10:30 Pause ved projektmedarbejder Sara Katz 10:30 11:55 3 forskellige workshops 11:55 12:00 Afrunding <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 2

3 Pædagogisk refleksion og udvikling i daginstitutionsregi 1) Teori som videnskab, dvs. som beskrivende og forklarende. Teori om noget 2) Teori som teknologi, dvs. som har et internt forhold til normative udsagn. Teori for noget 3) Praktisk viden eller praktisk sans. Handling <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 3

4 Lederrollen og arbejdet med udvikling leder Ole Lund <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 4

5 Introduktion projektmedarbejder Sara Katz Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Hvem er Børnehuset Nord? Hvem er forældregruppen i Børnehuset Nord? Hvorfor Projekt Forældresamarbejde? Hvad er Projekt Forældresamarbejde? Projektorganisering Løsningsfokuseret metode og anerkendelse Vores elektroniske redskabskatalog Praksisfortælling som dialogredskab - Og meget mere nyt ude i workshoppene <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 5

6 Hvem er børnehuset Nord? Børnehuset Nord er en stor integreret 0-6 års daginstitution med plads til 105 børn. 7 stuer - 2 pædagoger og 1 medhjælper på hver stue. <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 6

7 Hvem er forældremålgruppen i Børnehuset Nord? Mange af familierne bor i Nordbyen i Slagelse Over halvdelen af børnene er tosprogede Mange socialt udsatte familier <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 7

8 Andelen af tosprogede børn er stor Oktober 2007 andelen af to-sprogede børn 65% af de 0-3 årige børn 70% af de 3-6 årige børn Oktober 2009 var andelen af tosprogede børn faldet til 50% for de 0-3 årige og 65% for 3-6 åriges vedkommende. Ændringen i etnisk sammensætning betyder IKKE at børnene og deres forældre i dag er mindre socialt udsatte. Tosprogethed er ikke i sig selv en indikator for social udsathed! <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 8

9 Hvornår er man så socialt udsat? Uanset etnicitet - er mange af forældrene i Børnehuset Nord er i risiko for at videreføre elementer af deres egen chanceulighed til deres børn. Fx manglende kompetencer til at opretholde uddannelse eller job. Eller de kommer til at videreføre deres egne negative udviklingsforløb til deres børn. <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 9

10 Hvornår er man så socialt udsat? Børne- og forældre-gruppen i Børnehuset Nord er i mange tilfælde karakteriserede af familieomstændigheder, der kan fungere som risikofaktorer for børnenes opvækst. Fx at mor og far drikker Når ens kompetencer ikke rækker til at man tager tilstrækkeligt vare på sit barn - er man socialt udsat Hvad gør vi ved det? <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 10

11 Vi arbejder forebyggende! Den forebyggende indsats handler om at øge de børns chancemuligheder og opvækstvilkår, som vi med vores pædagogiske faglighed kan se, ikke ligger på normalniveau, eller hvis adfærd indikerer at der er noget galt. De konkrete observationer er en direkte adgang til at tale med forældrene om deres børn. Den gode forebyggende indsats er et samarbejde mellem forældre og professionelle. Dagligt arbejde med forældre og børn, der har elementer af negativ social arv som del af bagagen, kan være psykisk trættende. Derfor er øget arbejdsglæde for det pædagogiske personale også et særskilt mål i projektet <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 11

12 Hvad er projekt forældresamarbejde? Målgruppe for projektet: Børn Personale Forældre <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 12

13 Projektorganisering Velfærdsministeriet 1,7 mio. fra puljen Bedre Kvalitet i Dagtilbud Slagelse Kommune Projektleder Leder af Nordbycentret Budgetopfølgning Centersekretær Maria Ringsmose Linda Breiner Styregruppe Projektmedarbejder Projektleder, Projektmedarbejder, Budgetopfølger, Leder af Børnehuset Nord Ole Lund, Souschef, Afdelingsleder, Udviklingspædagog. Konsulenter Sara Katz Pædagogisk personale Forældregruppen UC2 UCC Kempler- Instituttet <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 13

14 Mål Projektets overordnede mål: Gladere og mere trygge børn og forældre. Forældrene skal i højere grad deltage i aktiviteter, komme til møder, deltage i forældrebestyrelse, kende til deres pligter og rettigheder og i højere grad end nu, tage del i ansvaret for barnets trivsel og udvikling når det er i daginstitutionen. <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 14

15 Mål og formål Projektets succeskriterier er: Kurser og uddannelse til personalet Der skal oparbejdes højere forældredeltagelse i forældremøder og andre sociale arrangementer. Børnehuset Nords forældrebestyrelse skal opbygges. Den åbne dialog og den gensidige forståelse pædagoger og forældre imellem skal udbygges og forbedres gennem forældresamtaler, forældrevejledning, hjemmebesøg, øget forældreinddragelse i hverdagen og til arrangementer. Der skal opbygges en større gensidig forståelse og respekt for de sociale og kulturelle forskelle, man til dagligt møder i institutionen. <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 15

16 Løsningsfokuseret metode og anerkendelse Vi udfylder succeskriterierne med målgruppens perspektiver Interviews med personalet Interviews med forældrene Hvad er godt forældresamarbejde for dig? Hermed giver vi personale og forældre stemme - og ejerskab. <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 16

17 Løsningsfokuseret metode og anerkendelse Den løsningsfokuserede metode er god til at sætte gang i udviklingsprocesser. Vi HAR erkendt problemet - derfor løsningsfokus Ex på brug af den løsningsfokuserede spørgeteknik er skalaspørgsmål: Intet fungerer Alt fungerer Forældresamarbejde <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 17

18 Anerkendelse Vi anerkender forældrenes forudsætninger. Det gør vi ved at forsøge at se bag forældrenes handlinger. Vi forholder os til forældrenes perspektiv, og vi forsøger at klæde dem på til at gøre det lidt bedre for deres børn gennem anerkendelsen af deres hjælp-behov. Vi starter med os selv vi forholder os til hvad vi selv gør og hvordan vi virker på forældrene. Vi anerkender vores egen rolle i relationen. <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 18

19 Vi forener mål og perspektiver i fokuspunkter Projektmål og succeskriterier 7 fokuspunkter Personalets og forældrenes perspektiv 1. Øget arbejdsglæde 2. Ønske om faglig udvikling 3. Opmærksomhed på relationen og roller 4. Ønske om at forældrene skal kende til den pædagogiske faglighed 5. Ønske om mere snak med forældrene 6. Øget sammenhæng mellem hjem og daginstitution 7. Øget viden om social baggrund <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 19

20 Redskabskatalog <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 20

21 Praksisfortællinger som dialogredskab Hvad er en praksisfortælling fx Omar og Frede Hvorfor bruge praksisfortællinger? Fordi forældrene kan genkende deres barn i den konkrete fortælling. Fortællingen gør forældre og personale til medsammensvorne Det bliver en fælles sag at gøre det bedste for barnet <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 21

22 Praksisfortællinger som dialogredskab Redskab til større forståelse af barnets trivsel Vi har valgt at bruge tolkningsrammen Iagttagelse og fortælling inspireret af cand. Psych. phd. Søren Smidt - leder af center for institutionsforskning ved UCC Vi får herigennem rigtig grundigt afdækket barnets trivsel Tolkningsrammen kræver at vi kan arbejde anerkendende fordi vi skal skifte mellem forskellige perspektiver i forhold til barnet. Børneperspektiv, voksenperspektiv og institutionsperspektiv som I vil opleve ude i workshop 2 - Forældresamtaler <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 22

23 Praksisfortællinger som dialogredskab Skabelon for fortællingen: Fokusperson(er): Alder: Andre personer til stede: Dato, tid sted: Situation: Fortæller: Formål: Overskrift: <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 23

24 Praksisfortællinger som dialogredskab Fortælling: Eva sidder ved bordet på sin stue og skal til at spise sin madpakke, som hun har i en rød madkasse. Hun sidder ved et bord sammen med 4 andre børn og en voksen. Vibeke, den voksne ved bordet, siger Værsgo!, og de andre børn ved bordet begynder at pakke deres mad ud. Eva sidder bare stille på sin stol og kigger på sin madkasse. Eva begynder at sidde og lege med sin kop og tallerken. Hun begynder at snurre sin kop rundt på sin tallerken. Vibeke siger: Eva stop med det der, og pak din mad ud! Eva siger: Jeg har ikke noget frokost. Vibeke svarer i en utålmodig tone: Det har du da, det kan jeg da se, pak nu din mad ud. Eva bliver ved med at snurre sin kop rundt på sin tallerken, imens hun smiler og siger: Nej, nej. Nej, nej. Så kigger hun på sin sidekammerat Claudia og siger: Er det ikke også rigtigt? Jeg har ingen frokost med. Claudia griner og siger ligesom Eva: Nej, nej. Nej, nej. Ingen frokost. Det er rigtigt. Claudia kigger op på Vibeke og griner. Eva griner også. Vibeke rejser sig nu tydeligt irriteret og går over til Eva, imens hun siger: Det er altså for fjollet, pak nu din mad ud Eva. Og Claudia, du skal også spise din mad nu. Ingen af pigerne reagerer på Vibekes talestrøm og Vibeke tager Evas madkasse og åbner den og ser, at den er helt tom. Begge piger griner. Claudia fortæller Vibeke, at Eva spiste al sin mad på ude legepladsen om formiddagen. <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 24

25 Udfyldt skabelon Fokusperson(er): Eva, Claudia og Vibeke (voksen) Alder: Eva er 4 år, og Claudia er 5 år Andre personer til stede: Stuens børn og voksne sidder og spiser Dato, tid sted: kl. 11:15 Situation: Spisesituation Fortæller: Stuepædagog Bente Formål: Dialog om Evas autonomi og selvstændighed Overskrift: Eva følger sine behov <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 25

26 10:30 11:55 3 forskellige workshops 1. runde: 25 min fra 10:30-10:55 2. runde: 25 min fra 11:00 11:25 3. runde: 25 min fra 11:30 11:55 Følg de farvede tal, det er den række følge du skal deltage i de forskellige workshops. 1: Modtagelse af nye forældre 2: Forældresamtaler 3: Daglig dialog - og forældrenes perspektiv på godt forældresamarbejde <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 26

27 Så er det workshoptid <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 27