Forslag til besvarelse af bemærkninger og indsigelser, Lokalplan 1006

Transkript

1 Bilag 3 Side 1 af 14 Forslag til besvarelse af bemærkninger og indsigelser, Lokalplan 1006 TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg og forslag til miljørapport har været fremlagt offentligt fra den 24. juni til den 26. august Der er modtaget 17 indsigelser/bemærkninger, hvoraf der er to underskriftsindsamlinger på hhv. 14 og 108 underskrifter. De 108 underskifter er ikke bemærkninger til byggeriet, men til en flytning af multibanen i Langenæsparken. Følgegruppen, Langenæsbyggeriet AlmenBo afd. 10 og 51 har i alt indsendt 7 breve med bemærkninger, og disse betragtes som en samlet indsigelse. Derudover har direktøren for AlmenBo afd. 10 og 51 indsendt en indsigelse. Alle bemærkninger er vedlagt indstillingen som bilag 3 og nummereret Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Telefon: Direkte telefon: [email protected] Direkte [email protected] Sagsbehandler: Randi Nørgaard Der er modtaget bemærkninger og indsigelser fra følgende: 1. (1a- 1g) Følgegruppen, AlmenBo afd. 10 /51, Åbenrågade Aarhus C 2. Danmarks Naturfredningsforening 3. Jørgen Hedegaard, Aarhus C 4. Jonna Overgaard, Augustenborggade 23E, 9.th Aarhus C 5. Niels Kjær, Langenæs Allé 78, 3. tv., 8000 Aarhus C 6. Birte Borg, administrator for De Selvejende Boliginstitutioner Langenæshus og Langenæsbo Augustenborggade 21, 23 og Jens Madsen, Åbenrågade 19, 8000 Aarhus C 8. Steffen Espersen, Direktør AlmenBo afd. 10 og Ida Kjeldsen, på vegne af beboere i Langenæshus, 14 underskrifter 10. Lise Albertsen, Augustenborggade 23, 8000 Aarhus C 11. Åse Lambert, Augustenborggade 23, 8000 Aarhus C 12. Bent Juel Christiansen, Augustenborggade 25, 8000 Aarhus C 13. Augustenborggade 21, 23 og underskrifter 14. Lutfi Yazid og Connie Lading, Langenæsalle 22, 8000 Århus C 15. Hanne Hoffmann Nissen, Langenæs A116 32, 5.tv., 8000 Aarhus C

2 16. Ulla Møller, Formand, På vegne af Bestyretrsen, Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling Annelise Grün Nielsen, Augustenborggade 23 D 11.th, 8000 Aarhus Side 2 af 14 Bemærkningerne og indsigelserne omhandler følgende emner, som gennemgås og kommenteres emnevis i det efterfølgende: A. Trafikale forhold: forhold der ligger udenfor lokalplanafgrænsningen, men forhold der er afledt af lokalplanen (1, 4, 6, 8, 9, 10, 14, 15, 16) o Trafikafvikling i Åbenrågade o Utilstrækkelige parkeringsforhold o Omdannelse af Langenæsstien til vej o Gennemkørende trafik på Langenæs B. Behovet for skolen/midtbyskolen (8, 14, 15) C. Indgreb i parken (2, 4, 6, 7, 9, 10, 11, 16, 17) D. Stien + multibanen (12, 13 (108 underskifter), 16) Øvrige emner: I. Miljørapport (1) II. Brug af bygningerne udenfor skoletid (5) III. Hærværk (9) IV. Vandproblemer (9) V. Inddragelse af Følgegruppen, AlmenBo afd. 10 og 51 (1) VI. Korrekturrettelser (3) VII. Forlængelse af høringsperiode (1) VIII. Positiv gør Langenæs til et attraktivt område (5, 13,15) Samt flere emner der ligger udenfor, hvad man kan regulere med lokalplanen.

3 A. Trafikale forhold (1, 4, 6, 8, 9, 10, 14, 15, 16) Trafikafvikling i Åbenrågade Trafikbelastningen i Åbenrågade vil blive øget væsentligt som følge af udbygningen af området. Det vil betyde, at trafikafviklingen bliver dårligere og at støjen i gaden bliver værre. Side 3 af 14 Åbenrågade er en offentlig vej, der ender blindt ved Langenæsstien og den eksisterende institution. Vejen har et udlæg på ca. 20 m, anlægget er på ca.13 m og består af fortov i sydvestsiden 2 kørebaner og vinkelretparkering i nordøstsiden. For enden af vejen er der anlagt en parkeringsplads, der betjener institutionen og hvor der i indkørslen til parkeringspladsen er sikret vendemulighed. Parkering i området er i dag uden restriktioner. Det gælder også de parkeringspladser, der i dag er forbeholdt institutionen og som ligger på en privat grund for enden af Åbenrågade. Disse pladser bør i forbindelse med udbygning af området overvejes på visse tidspunkter af døgnet, at ændres til korttidsparkering således at pladserne på disse tidspunkter fortrinsvis benyttes af personer med ærinde til institutionsbyggeriet. Institutionerne er placeret i parkområdet og der er i dag kun adgang til området for varelevering og renovation via brandveje. Øvrige med ærinde til institutionerne skal - som i dag - holde i henholdsvis Åbenrågade og Augustenborggade og gå ind til området via Langenæsstien. I forbindelse med seneste skolevejsanalyse fra 2010/2011 blev det konstateret, at andelen af elever, der køres i skole er lille. Størstedelen går eller cykler. Men selv hvis en stor andel af børnene blev kørt i skole vurderes trafikmængden at have en størrelse, der uden problemer kan afvikles på en tosporet vej, specielt når der etableres en mere dynamisk vendemulighed for enden af vejen. Varelevering til byggeriet skal primært ske fra Åbenrågade og i mindre grad - på grund af den længere gangafstand - fra Augustenborggade. Lastbiler skal ikke længere krydse Langenæsstien og køre ind i området, da det sikkerhedsmæssigt vurderes at være en dårlig løsning, i stedet skal de holde i afsætningslommen. Trafikstigningen i Åbenrågade vil give anledning til en ændring i trafikstøjen i gaden. Da Åbenrågade ender blindt forekommer der ikke gennemkørende trafik i gaden. Den trafik, der benytter gaden forventes at have ærinde i gaden. Der vurderes derfor at være tale om en begrænset trafikmængde, der

4 ikke giver anledning til støj, der er højere end man må forvente i et bymæssigt område og som ligger under det støjniveau, der ville blive krævet ved nyt boligbyggeri. Side 4 af 14 Utilstrækkelige parkeringsforhold Byggeriet sikrer ikke tilstrækkeligt med parkeringspladser til ansatte og forældre, der kører børn i skole. Der sker i dag ulovlig benyttelse af vej og parkeringsarealer ved byggeriet Augustenborggade Opgørelsen af parkeringskravet til byggeriet tager afsæt i den af byrådet vedtagne parkeringspolitik med tilhørende retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune. Et af parkeringspolitikkens overordnede mål er hvor det er nødvendigt at prioritere - at tilgodese beboerparkering og offentlig tilgængelig korttidsparkering på bekostning af langtidsparkering for ansatte. Der er i området etableret en del privatejede underjordiske parkeringsanlæg, samtidig er der et stort udbud af offentlig parkering i området. Vejene i området er offentlige veje, der er kendetegnet ved, at der langs alle veje er etableret kantstens parkering. På den overvejende del af vejnettet er parkeringen etableret som vinkelret parkering og på nogle få strækninger som længde parkering. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen har der været et ønske om at friholde parkarealet for biltrafik, for at området kan bibeholde sin karakter af grønt område. Det er i den konkrete sag vurderet, at der skal tages afsæt i, at der alene stilles parkeringskrav til de øgede etagemeter, der opføres i området omfattet af lokalplan nr På den baggrund er parkeringskravet opgjort til 13 parkeringspladser. Disse pladser er på baggrund af en samlet vurdering af projektet og parkeringssituationen i området forudsat opfyldet, ved at der sker en optimering af parkeringspladserne i området. Der er indgået aftale med Børn og Unge om at etablere en afsætningslomme i Åbenrågade, samt at Børn og Unge om muligt arbejder med at optimere den eksisterende parkeringsplads for enden af Åbenrågade. Hvis dette ikke viser sig muligt, vil der i stedet blive arbejdet med en løsning, hvor alle parkeringspladser etableres i Augustenborggade. Det sker ved at udvide med et antal parkeringspladser i forlængelse af de eksisterende vinkelrette parkeringspladser.

5 Parkeringsarealerne ved Augustenborggade er privat parkering. Det planlagte byggeri lægger ikke op til, at personer med ærinde i det nye byggeri skal gøre brug at de omtalte parkeringspladser. Hvis ejer vurderer, at der sker en uhensigtsmæssig anvendelse af de private parkeringsarealer er det op til ejeren at iværksætte tiltag, der afhjælper disse. Teknik og Miljø har ingen beføjelser, når det kommer til parkeringsrestriktioner på privat grund. Side 5 af 14 Omdannelse af Langenæsstien til vej Der bør etableres en ny vejstruktur i området. Det foreslås at Langenæsstien ombygges til at være vej i stedet for sti og at den ensrettes fra Augustenborggade til Langenæs Allé via Åbenrågade. Det foreslås at den forsynes med afsætningslommer på institutionssiden og at der etableres fortov og sti parallelt med vejen. For at sikre varelevering til institutionsbyggeriet foreslås anlagt en vej fra klubhuset, Augustenborggade 29 langs nordsiden af boldbaner og park frem til institutionsbyggeriet. Og parkeringsarealerne i Åbenrågade skiltes forbeholdet beboerne, idet der på restarealet for ende af Åbenrågade etableres parkering forbeholdt gæster og ansatte til institutionsbyggeriet. En variant af dette er at lave Langenæsstien dobbeltrettet med indkørsel fra Augustenborggade frem til byggeriet og skråparkering langs vejen. De funktioner der skal placeres i det nye institutionsbyggeri på Langenæs er til dels funktioner, der allerede i dag er placeret andre steder på Langenæs, derfor forventes der som udgangspunkt ikke at ske store trafikstigninger samlet set på Langenæs som følge af byggeriet. Der vil mere være tale om, at der sker overflytning af trafik fra en vej til en anden. Herunder overflytning af trafik til Åbenrågade, da denne er den mest direkte adgang til området. I forbindelse med seneste skolevejsanalyse blev det konstateret, at det kun er en lille del af eleverne i skoledistriktet, der køres i skole. De fleste går eller cykler. Placering af institutionsbyggeriet forventes som nævnt at medføre en trafikstigning i Åbenrågade. For at opnå et hensigtsmæssigt flow i trafikken i forbindelse med aflevering af børn om morgen og afhentning om eftermiddagen er der indgået af tale med Børn og Unge om, at de skal etablere en afsætningsplads for enden af Åbenrågade. Trafikstigningen vurderes at være af en størrelse og karakter, der vil kunne afvikles i Åbenrågade, når der er skabt en bedre afsætningsmulighed for enden af gaden.

6 En omdannelse af Langenæsstien til vej vurderes, at være et meget omfattende indgreb i det grønne miljø på Langenæs og den brug der er af stien i dag. Konsekvenserne ved en ændring fra sti til vej vurderes at være til væsentlig gene for området samlet set. Samtidig vil løsningen give en kort og direkte forbindelse mellem Augustenborggade og Langenæs Allé, som vil give en alternativ og direkte forbindelse mellem de to veje for personer, der i dag benytter Nordborggade, det er derfor tvivlsomt om den foreslåede løsning vil have en aflastende effekt på trafikmængden i Åbenrågade. Side 6 af 14 Etablering af en vej for varelevering i nordsiden af boldbanerne og parkområdet - fra klubhuset, Augustenborggade 29 frem til institutionsbyggeriet - vurderes at medføre et meget stort og uhensigtsmæssigt indgreb i området. Det skyldes dels at det kræver en nydisponering af området, dels at en kørevej for tung trafik harmonerer meget dårligt med boldspil og rekreativ anvendelse af området. En løsning hvor Langenæsstien ombygges til en dobbeltrettet vej, der ender blindt ved institutionsbyggeriet, forventes i et eller andet omfang at kunne aflaste Åbenrågade. Der vil dog også med denne løsning ske store og uhensigtsmæssige indgreb i området og der må med denne løsning fortsat forventes, at der for en del trafik til området vil være mest naturligt at benytte Åbenrågade. Gennemkørende trafik på Langenæs Der forekommer meget trafik i området og en del heraf er gennemkørende trafik. Området ved Langenæs er karakteriseret ved mange store boligejendomme, og en række mindre erhverv og butikker, der skaber en del trafik. Den trafik, som området selv skaber, skal fordeles på forholdsvis få veje, der leder trafikken til og fra området. Det betyder, at trafikken på nogle veje kan opleves som stor og uvedkommende, selv om der er tale om trafik, som har ærinde i området. Det gælder eksempelvis trafik til den eksisterende institution, bageren og supermarkederne. Der er senest blevet gennemført trafiktællinger i området i Sammenholdes tællingerne i 2014 med tællingerne i 2006, hvor der senest er gennemført tællinger i området, ses der generelt kun en lille udvikling. Der er sket et mindre fald i trafikken på Augustenborggade og en mindre stigning på Langenæs Allé umiddelbart vest for Søndre Ringgade. Disse ændringer i

7 trafikbelastningen vurderes primært at kunne tilskrives den ændrede placering af Langenæsbageren. Side 7 af 14 Det er Teknik og Miljøs vurdering, at de talte trafikmængder - sammenholdt med den trafik, som området må forventes at skabe - ikke indikerer, at der er en stor andel uvedkommende og gennemkørende trafik i området. Den gennemkørende trafik der måtte være i området er typisk bilister, der kommer fra nord ad Ringgaden og skal dreje til højre (mod sydvest) ud af Skanderborgvej. Den gennemkørende trafik på Langenæs vurderes primært at være en følge af problemer med trafikafviklingen på Søndre Ringgade ved Harald Jensens Plads. I forbindelse med prioriteringen af midler fra den nyoprettede Mobilitets- og Vejfond (MOVE) har et samlet Byråd i december 2014 afsat midler til at forbedre forholdene i bl.a. dette kryds. Det konkrete projektforslag er under udarbejdelse og forventes gennemført i Ombygningen af krydset forventes at få en gunstig indflydelse på den gennemkørende trafik på Langenæs. B. Behovet for skolen/midtbyskolen (8, 14, 15) Det ses som et fejlgreb at udflytte Læssøesgade Skolen til Langenæsparken, og man forestiller sig at den store Midtbyskole vil kunne rumme de funktioner man forventer at placere i bygningerne. Den bedste løsning ses fortsat at må være, at funktioner med tilknytning til Læssøesgades Skolen forbliver på skolens arealer. Med fokus på at sikre og udvikle fremtidssikrede læringsmiljøer opstod en række udfordringer ved flere RULL projekter og dette i relation til midtbyens gamle skolebygninger, begrænsede udearealer og behovet for moderniseringer. For Læssøesgade Skole medførte ombygninger større brandsikring af bygningen og deraf større anvendelses og kapacitetsproblemer På baggrund af Byrådets vedtagelse i 2011 af principindstillingen Etablering af indskolingsafsnit og en 0-6 års afdeling på Langenæs og teknisk og pædagogisk modernisering af Læssøesgades Skole om placering af dagtilbuds og indskolingsmiljø i Langenæsparken har Børn og Unge henvendt sig med en konkret henvendelse til Teknik og Miljø om udvidelse af Langenæsstien. Af indstillingen fremgår baggrunden dels som konsekvens af Marselis Tunnel projektet, som betyder, at institutioner ved Kirkedammen nedlægges, og dels som led i en principbeslutning om at etablere et sammenhængende børnemiljø på Langenæsstien.

8 En tidligere indstilling Principindstilling om rum til leg og læring i midtbyen indebar en lukning af Læssøesgades skole. I et alternativt forslag fra Læssøesgades Skole om at fastholde skolen som en del af skolestrukturen i området, indgik også nedlæggelse af flere institutioner mod etablering af et samlet børnemiljø ved Langenæsstien. Børn og Unge udvalget besluttede, at der skulle gennemføres en høring i lokalområdet. Høringen blev gennemført, og den 30. marts 2011 vedtog Aarhus Byråd indstilling om Etablering af indskolingsafsnit og 0-6 års afdeling på Langenæs og teknisk og pædagogisk modernisering af Læssøesgades Skole. Side 8 af 14 Endvidere har Byrådet den 20. maj 2015 vedtaget anlægsindstillingen Anlægsbevilling til Langenæs og Læssøesgades Skole. Heri anmodes om etablering af et større Langenæsbyggeri og til en mindre ombygning af Læssøesgades Skole. Med Byrådets vedtagelse af indstillingen frigives anlægsmidler til projekter på Langenæs og Læssøesgades Skole. På baggrund af Byrådets stillingtagen og Børn og Unges konkrete henvendelse igangsatte Teknik og Miljø udarbejdelse af Lokalplan nr og medfølgende kommuneplantillæg nr. 52 til Kommuneplan C. Indgreb i parken (2, 4, 6, 7, 9, 10, 11, 16, 17) a. En stor del af bemærkningerne påpeger, at den del af parken der vil være tilbage til rekreative formål er reduceret væsentlig. Der opfordres til at give det tilbageværende grønne område kvalitet og rumlig fornemmelse. Der er arbejdet på at minimere indgrebet i parken. Bebyggelsen etableres ved parkrummet, men berører ikke boldbaner og multibane. Den rekreative sti, som i dag krydser parken fra Åbenrågade til Augustenborggade, flyttes umiddelbart vest om den nye bebyggelse. Stien vil fortsat være offentlig tilgængelig. Den nye bebyggelse gøres mere kompakt, for at minimere indgrebet i parken. I den aktuelle planlægning er flere muligheder for placering af bebyggelsen undersøgt, dels langs Langenæsstien, men også gravet delvist ned i parken med en passage gennem parken på taget. Projektgruppen i Teknik og Miljø konkluderede, at det mest nænsomme indgreb sker ved at bygge videre på det eksisterende, i samme skala og formsprog.

9 Endvidere tager bebyggelsen hensyn til ønsket om at bevare flest mulige bevaringsværdige træer i parken. Der er udarbejdet en trærapport, der viser hvilke træer der er bevaringsværdige. I projektforslaget fjernes der fem træer, for hvilke der er indgået aftale om at genplante som erstatningstræer. Side 9 af 14 For at imødekomme bemærkningerne er der indgået en aftale med Børn og Unge om, at reetablere det nedbrændte areal, der er placeret langs Langenæsstien i parkens østlige side til parkareal. Miljørapporten der er udarbejdet behandler inddragelse af parkareal af høj rekreativ værdi, samt erstatning af bevaringsværdige træer. Der henvises hermed til miljørapporten. Brandtomt Langenæsparken i dag Langenæsparken med ny bebyggelse Det er Børn og Unges hensigt og interesse, at så mange af de nye erstatningstræer som det findes muligt, plantes i Langenæsparken med fokus at genetablere eksisterende træmiljø b. Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at Aarhus Kommune ifølge Naturkvalitetsplanen skal anlægge et nyt parkareal, svarende til det der bebygges. DN stiller sig ikke tilfredse med at Børn og Unge vil reetablere det nedbrændte areal, der er placeret langs Langenæsstien i parkens østlige side til parkareal. DN påpeger at der skal findes et tilsvarende område i byen der ændrer status til rekreativt område. Følgegruppen for Almenbo afd. 10/51 støtter op om DNs bemærkning.

10 Aarhus kommune har en strategi for en tættere by og for at byen skal være et rart sted at leve. Side 10 af 14 Det skaber på den ene side et behov for flere institutioner og på den anden side et behov for at beskytte de grønne områder inden for ringgaden. I 2011 besluttede Byrådet at udvide institutionen ved Langenæsbyggeriet. Behovet skal dels ses som konsekvens af projektet Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn, som betyder at institutioner ved Kirkedammen nedlægges, og del som led i en principbeslutning om at etablere et sammenhængende børnemiljø på Langenæsstien 10. Der er i forbindelse med omlægningerne af Åhavevej etableret ekstra grønne arealer som følge af flytning af rugbybanerne. For at få plads til udvidelsen er det nødvendigt at inddrage 5415m 2 af rammeområde RE som er udlagt til idrætsformål. Derved opnås et sammenhængende og harmonisk byggeri, som kan understøtte institutionen. De nye bygninger optager 1440m 2 af arealet, den resterende del er åbne udearealer til brug for institutionens - og parkens brugere. Der skal desuden fjernes nogle træer. For at kompensere for inddragelsen af et af de rekreative områder og for at der fjernes træer, er der indgået en aftale med Børn og Unge om genplantning af træerne inden for parken og om at reetablere arealet i parkens østlige side, hvor der er legeplads og en bygning som er brændt. Denne reetablering vil tilføre parken en ny kvalitet og netto er det derved kun en lille del af parken, som inddrages til offentlige formål. I Naturkvalitetsplanen står der: I byen skal parkarealet og hermed grundlaget for det bynære naturindhold fastholdes. Der kommer erstatning og forskellen er så begrænset, at det vurderes at parkens funktion ikke kompromitteres. Det er Byrådet som afgør om erstatningsarealet er tilstrækkeligt til at leve op til målsætningen. D. Stien + multibanen 108 underskrifter for at flytte multibanen til Læssøesgades Skole og så græs i stedet. Beboerne ønsker sikkerhed for at børn ikke spontant kan springe ud på stien hvor som helst, da de gerne vil kunne træde til side med bevidsthed

11 om at der ikke kommer overraskelser bagfra. Et alternativ kunne være at hæk ind mod opholdsarealerne tættest på bygningerne. Side 11 af 14 Multibanen er beliggende udenfor lokalplansområdet og placeringen af denne kan derfor ikke reguleres med lokalplanen. Det bemærkes dog at multibanen, som øvrige rekreative elementer i parken, udgør et væsentligt parameter i parkmiljøet. Multibanen ses derfor som et relevant tilbud til parkens brugere og dermed et element, der har betydning for parkens fortsatte anvendelse og tilgang af forskellige brugergrupper i forskellige aldre. Det ses dog heller ikke som en løsningsmodel at etablere hegn eller hække for at sikre trygge oversigtsforhold. Med projektet har det fra Børn og Unges side været et ønske at give areal til området, og dermed også et stort fokus på at udearealerne til daginstitutionen og indskolingsafdelingen åbner sig ud til parken. I den forbindelse er det dog også et opmærksomhedspunkt at andre udover børn skal kunne færdes trygt i området. Det fremgår af byens sports- og fritidspolitik at der generelt skal arbejdes på at indrette byrum, parker, bynære landskaber, grønne områder og kyststrækninger til idræt, motion og bevægelse. Sport & Fritid finder det på den baggrund uhensigtsmæssigt at fjerne multibanen, da man dermed indskrænker motions- og bevægelsesmulighederne i Langenæsparken. I. Miljørapport (1) Følgegruppen for Almenbo afd. 10/51 mener, at Miljørapporten har væsentlige mangler. De insisterer på, at mén som støj- og trafikgener som kan være en trussel for sundheden, inddrages som selvstændige emner i screeningen. Derudover har følgegruppen haft forventninger om, at være en direkte høringspart i udarbejdelsen af miljørapporten. Da miljørapporten er en del af arbejdet med lokalplanen, er den ikke behandlet i følgegruppen. Forud for miljørapportens udarbejdelse er gennemført en lovpligtig høring af berørte myndigheder om miljørapportens indhold. Krav til denne høring fremgår af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I høringen har Planafdelingen ikke modtaget bemærkninger til valg af emner, som er udpeget til nærmere vurdering i miljørapporten.

12 Miljørapporten er yderligere fremlagt offentligt i 8 uger i samme periode som forslag til Lokalplan. Udover offentliggørelse af planforslaget har Teknik og Miljø haft en dialog med borgerne i et møde. Teknik og Miljø vurderer, at der har været mulighed for at tilkendegive synspunkter både på borgermødet, men også i høringsperioden. Side 12 af 14 II. Brug af bygningerne udenfor skoletid (5) Det ønskes at bygningerne kan benyttes af den lokale befolkning udenfor skoletid. Dette ligger udenfor hvad lokalplanen kan regulere. Det er dog Børn og Unges hensigt at med etableringen af det nye indskolings- og dagtilbudsmiljø, at bygningerne og udearealerne uden for åbningstid kan anvendes af fritidsbrugere. III. Hærværk (1, 9) Nogle af beboerne bl.a. i Langenæshus ser det ikke som en fordel, at der skabes et åbent miljø omkring det nye byggeri, de er bekymrede for at der udenfor skoletiden vil blive begået hærværk på bygningerne og i området Dette ligger udenfor hvad lokalplanen kan regulere. For indskolings- og dagtilbudsmiljøet på Langenæs vil de samme regler og retningslinjer være gældende som for de øvrige tilbud i Aarhus Kommune. Dermed ses der ikke at være særlige opmærksomhedspunkter ved en beliggenhed på Langenæs. IV. Vandproblemer (9) Nogle af beboerne i Langenæshus gør opmærksom på at område omkring institutionen i dag har svært ved at optage regnvand og smeltevand, og er bekymrede for om det bliver værre med det nye byggeri. Der henvises til lokalplanens redegørelse vedr. spildevand, nærmere bestemt regnvand på side 17. Regnvand skal håndteres lokalt. V. Inddragelse af Følgegruppen, AlmenBo afd. 10/51 (1)

13 Følgegruppen for Almenbo afd. 10/51 føler sig ikke hørt tilstrækkeligt i sagen. Side 13 af 14 Børn og Unge har i forbindelse med udviklingen af byggeriet nedsat en følgegruppe. Hensigten med gruppen er at sikre interessenter en mulighed for at få orientering om projektet vedrørende de forhold, der vedrører Børn og Unge. Derfor er lokalplanen og lokalplanens indhold ikke behandlet i gruppen, udover hvordan processen med etablering af Langenæsbyggeriet er tilrettelagt. Gruppen har modtaget nyhedsbreve og deltaget i et orienteringsmøde om byggeriet. Da miljørapporten er en del af arbejdet med lokalplanen, er den ikke behandlet i følgegruppen. Sædvanligvis har lokalplaner af den størrelse, som Langenæsplanen er, ikke følgegrupper forankret i Teknik og Miljø. VI. Korrekturrettelser (3) Der gøres opmærksom på at der er sneget sig en forkert henvisning i ind 4 stk. 4. Det forsåles at der tilføjes en overskrift i Miljørapporten om et eksisterende haveanlæg der skal reetableres og indgå i det samle parkanlæg. Det er korrekt at der ved en fejl er henvist til 4. stk. 4. henvisningen vil blive rettet til 4. stk. 3. Det er korrekt at afsnittet godt kunne tydeliggøres, hvilket vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af et afsnit i miljøvurdering, et ikke teknisk resume der skal erstatte afsnittet om miljørapporten i lokalplanforslaget. VI. Forlængelse af høringsperiode (1) Følgegruppen for Almenbo afd. 10/51 har søgt om forlængelse af høringsperioden, da høring bl.a. er over sommerferieperioden. Aarhus Kommune betragter ikke august måned som en feriemåned. Da høringsperioden var fra 24. juni til 26. august 2015, mener Teknik og Miljø ikke at det har betydning for muligheden for at komme med indsigelser.

14 Side 14 af 14 VIII. Positiv gør Langenæs til et attraktivt område (5, 13,15) Et par indsigere har positive bemærkninger til forslaget. De mener at forslaget ser interessant og spændende ud rent arkitektonisk, og at etableringen af en børneby i Langenæsparken, er med til at føre området mere attraktivt. De anerkender også at det er søgt at indpasse byggeriet i omgivelserne så ulemperne bliver så små som muligt. Der er arbejdet meget på, at tilpasse byggeriet det eksisterende samt gøre mindst muligt indgreb i parken.