AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Transkript

1 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSEN I I T A L I E N S K September 1999 Senest revideret juli 2007

2 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Sidefagsuddannelsen i italiensk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Romansk Filologi, Studienævnet for Italiensk. 2. Uddannelsen introducerer til italienskfagets forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Uddannelsen har til formål at give de studerende tilstrækkelig sproglig kompetence og tilstrækkelige kundskaber inden for italienske kultur- og samfundsforhold til, at de kan varetage erhvervsfunktioner af formidlende og pædagogisk art, f.eks. som undervisere på gymnasie-/hf-niveau. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Sidefagsuddannelsen i italiensk er en afrundet uddannelse normeret til enten 1½ årsværk (A-linjen) eller 2 årsværk (B-linjen). Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at indgå i en kandidatuddannelse med et andet fag omfattet af Kompetencebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 243 om undervisningskompentence i gymnasiet, på studenterkursus og ved kursus til højere forberedelseseksamen af 22. april 1998) Stk. 2. Sidefagsuddannelsens 1. år kan indgå som 3. år af en bacheloruddannelse. Eller sidefagsuddannelsen kan i sin helhed indgå i en kandidatuddannelse, under forudsætning af, at den studerende har bestået en etfaglig bacheloruddannelse i et andet fag omfattet af Kompetencebekendtgørelsen (jf. studieordning for grundfagets kandidatuddannelse, kapitel 2).

3 3 Stk. 3. Til opnåelse af undervisningskompetence i gymnasieskolen/hf kræves, at kandidaten gennemgår faglig supplering i sidefagsuddannelsen (jf. kapitel 11). Optagelse på faglig supplering er betinget af optagelse på pædagogikum (jf. Bekendtgørelse nr. 242 om den pædagogiske uddannelse til lærer i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højrer forberedelseseksamen af 22. april 1998). 5. Forudsætning for optagelse på sidefagsuddannelsens A-linje er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet humanistisk fag, som er omfattet af Kompetencebekendtgørelsen. Forudsætning for optagelse på sidefagsuddannelsens B-linje er 2 års beståede studier inden for et andet ikke-humanistisk fag, som er omfattet af Kompetencebekendtgørelsen. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Italiensk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager

4 4 i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Ved regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende, ved videnskabsteori dog af 5 studerende. Prøvens omfang multipliceres med de studerendes antal. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført.

5 5 Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: Omfanget af tekster beregnes i normalsider (NS). 1 NS opgøres efter følgende retningslinjer i henhold til genre eller type: a) Prosa. Grundberegning: 1 NS = 1400 typeenheder. Ved typeenheder skal forstås: bogstaver og andre tegn inklusive interpunktionstegn og mellemrum. b) Lyriske tekster. Grundberegning: 1 NS = 14 vers. De første 2 NS af hvert enkelt lyrisk digt tæller dobbelt. c) Episke digte. Grundberegning: 1 NS = 16 vers. d) Drama-tekster. Som drama-tekst regnes enhver form for skuespil og lignende. Ikke-versificerede dramatekster beregnes som prosa (se pkt. a). For versificerede dramatekster gælder følgende: Grundberegning: 1 NS = 20 vers. Ved opgivelse af andre teksttyper end ovennævnte, ved opgivelse af værker af forskellige forfattere, ved opgivelse af tekster fra før år 1650, samt ved opgivelse af dialekttekster kan ovenstående beregningsnormer modificeres i henhold til retningslinjer, som studienævnet for italiensk fastsætter. 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Ved mundtlige prøver med forberedelsestid må eksaminanden til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler, med mindre andet fremgår af bestemmelserne for den enkelte prøve. Til selve eksaminationen må eksaminanden kun medbringe de notater, han/hun har nedskrevet i løbet af forberedelsestiden, samt eventuelt udleveret tekstmateriale.

6 6 20. Studienævnet fastsætter for hver enkelt eksamenstermin frister for indlevering af petitum (= liste over opgivelser) og af godkendte titler på skriftlige opgaver samt for afleveringen af skriftlige opgaver. Enhver form for petitum eller opgivelser skal godkendes af eksaminator, eller subsidiært studienævnet. Petitum udfærdiges på specielle blanketter, der udleveres på Romansk Instituts sekretariat. 21. Studienævnet for Italiensk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 22. I løbet af sidefagsuddannelsen skal den studerende tilegne sig følgende kundskaber. a) Færdighed i at læse, skrive, forstå og tale moderne italiensk normalsprog uden besvær samt i at oversætte lettere tekster til og fra italiensk. b) Færdighed i at anvende kundskaber i sproglig analyse og tekstfortolkning på italiensksproget materiale. c) Overblik over hovedtrækkene i Italiens kultur- og samfundsforhold i et historisk perspektiv (med særlig vægt på det moderne Italien) samt et mere detaljeret kendskab til udvalgte enkeltområder. d) Færdighed i at foretage en elementær, men dog selvstændig bearbejdning af sproglige og kulturelle emner, dvs. i at afgrænse en problemstilling, indsamle og analysere relevant materiale, benytte de vigtigste håndbøger samt til at formidle resultaterne heraf mundtligt såvel som skriftligt. e) Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificeret.

7 7 Kapitel 5: Undervisningsformer 23. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning og forelæsninger. I holdundervisningen kan der indgå mundtlige og skriftlige oplæg ved såvel undervisere som deltagere. Herudover arrangeres der individuel vejledning i forbindelse med forberedelsen af skriftlige opgaver og eventuelt i andre tilfælde efter nærmere aftale. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 24. Propædeutisk prøve Studiet forudsætter kendskab til italiensk svarende til C-niveau. Studerende, der ikke har bestået italiensk som valgfrit fag i gymnasiet eller på HF, må senest i den eksamenstermin, hvor indstilling til første prøve under sidefagsuddannelsen finder sted, aflægge propædeutisk prøve i italiensk. Stk. 2. Disciplinbeskrivelse: Det propædeutiske kursus er nomeret til 30 point og berettiger til en tilsvarende studietidsforlængesle under forudsætning af, at sidefagsuddannelsen påbegyndes som en del af bacheloruddannelsen, og under forudsætning af, at der ikke i den studerendes grundfag har indgået propædeutisk undervisning af et omfang på 1 årsværk, idet der kun anerkendes propædeutisk undervisning på i alt 1 årsværk. Stk. 3. Faglige mål: Der kræves (1) færdighed i at læse lettere italienske tekster, (2) sikkerhed i italiensk morfologi og i de elementære syntaktiske regler og disses anvendelse, samt (3) elementær talefærdighed, og evne til at forstå talt italiensk. Stk. 4. Eksamensbestemmelser: Prøven er mundtlig og foregår på basis af en ulæst tekst (max typeenheder). Selve prøven omfatter: (1) oplæsning og oversættelse til dansk, (2) grammatik og (3) samtale på italiensk. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: Ingen.

8 8 Varighed: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 25. Sidefagsuddannelsens A-linje består af følgende discipliner: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Version (prøve 3) ekstern 5 bestået/ikke bestået 1. semester Basisgrammatik (prøve 5) intern 5 bestået/ikke bestået 1. semester Litteraturhistorie (prøve 8) intern 5 7-trinsskalaen 1. semester Mdtl. sprogfærdighed og udtale (prøve 4) ekstern 20 7-trinsskalaen 2. semester Fri skriftlig sprogfærdighed (prøve 1)ekstern 5 7-trinsskalaen 2. semester Fonetik (prøve 7) ekstern 5 7-trinsskalaen 2. semester Historie og samfund (prøve 9) ekstern 5 7-trinsskalaen 2. semester Middelalder og humanisme (prøve 10A) intern 5 bestået/ikke bestået 2. semester Frit emne (prøve 12) intern 5 bestået/ikke bestået 2. semester Oversættelse (prøve 2) ekstern 10 7-trinsskalaen 3. semester Grammatik (prøve 6) ekstern 10 7-trinsskalaen 3. semester Middelalder og humanisme (prøve 10) intern 5 7-trinsskalaen 3. semester Mundtligt emne I (prøve 11) ekstern 5 7-trinsskalaen 3. semester

9 9 Stk.2. Sidefagsuddannelsens B-linje består af følgende discipliner: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Version (prøve 3) ekstern 5 bestået/ikke bestået 1. semester Basisgrammatik (prøve 5) intern 5 bestået/ikke bestået 1. semester Litteraturhistorie (prøve 8) intern 5 7-trinsskalaen 1. semester Mdtl. sprogfærdighed og udtale (prøve 4) ekstern 20 7-trinsskalaen 2. semester Fri skriftlig sprogfærdighed (prøve 1)ekstern 5 7-trinsskalaen 2. semester Fonetik (prøve 7) ekstern 5 7-trinsskalaen 2. semester Historie og samfund (prøve 9) ekstern 5 7-trinsskalaen 2. semester Middelalder og humanisme (prøve 10A) intern 5 bestået/ikke bestået 2. semester Frit emne (prøve 12) intern 5 bestået/ikke bestået 2. semester Oversættelse (prøve 2) ekstern 10 7-trinsskalaen 3. semester Grammatik (prøve 6) ekstern 10 7-trinsskalaen 3. semester Middelalder og humanisme (prøve 10) intern 5 7-trinsskalaen 3. semester Mundtligt emne I (prøve 11) ekstern 5 7-trinsskalaen 3. semester Videnskabsteori (prøve 13) intern 15 bestået/ikke bestået 4. semester Mundtlig emne II intern 5 bestået/ikke bestået 4. semester (prøve 14) Skr. emne (prøve 15) ekstern 10 7-trinsskala 4. semester 26. Studerende, der påbegynder sidefagsuddannelsen på bachelorniveau, kan på bacheloruddannelsen kun aflægge de prøver, der er angivet på normalstudieplanens 1. år. Stk. 2. Studerende, der påbegynder studiet af sidefaget efter afslutningen af deres bacheloruddannelse, kan aflægge prøverne i valgfri rækkefølge, dog således at prøven i basisgrammatik (prøve 5) skal være bestået inden tilmelding til prøve 6.

10 10 Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 27. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 28. Generel beskrivelse af sprogfærdighedsdisciplinerne (prøve 1-4) Sprogfærdighedsdisciplinerne har til formål at optræne evnen til præcis og nuanceret beherskelse af sproget. Der indgår heri dels et passivt aspekt (færdighed i at forstå talt og skrevet italiensk), dels et aktivt (færdighed i at tale og skrive italiensk). Med støtte i de analytiske discipliner trænes udtale og ortografi, morfologi og syntaks samt beherskelsen af sprogets centrale ordforråd og de almindeligste idiomatiske vendinger. I forbindelse hermed lærer den studerende at bruge håndbøger (specielt ordbøger og grammatik). Der oparbejdes endvidere en bevidsthed om sprogligt og kulturelt betingede særtræk ved det italienske sprog i forhold til dansk. 29. Fri skriftlig sprogfærdighed (prøve nr. 1) Der kræves færdighed i at udforme en klar og velargumenteret fremstilling på italiensk. Eksaminanden skal kunne udtrykke sig på et ortografisk, morfologisk og syntaktisk korrekt italiensk og vise færdighed i at vælge ord og konstruktioner på en måde, der er varieret, præcis og adækvat i forhold til det behandlede emne. Eksaminanden vælger mellem to ulæste tekster af en længde på ikke over 3000 typeenheder hver, affattet på normalt moderne italiensk. Med udgangspunkt i den valgte tekst udformes en fremstilling på italiensk, der skal behandle problemer i teksten og have et passende omfang. Det skal fremgå af besvarelsen, at teksten er forstået, men der må ikke være tale om et referat. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Italiensk-italienske ordbøger. Varighed: 7 timer.

11 11 Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 5 point. 30. Oversættelse dansk-italiensk (prøve nr. 2) Der kræves færdighed i at oversætte en relavtivt enkel moderne dansk prosatekst til italiensk. Oversættelsen skal gengive den danske tekst dækkende i dens helhed. Den skal være affattet på korrekt italiensk, og eksaminanden skal vise sikkerhed i anvendelsen af de almindelige syntaktiske strukturer og af det centrale italienske ordforråd. Eksaminanden får forelagt en ulæst tekst på ca typeenheder, skrevet efter 1945 på normalt moderne dansk. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Alle ordbøger. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 31. Version (prøve nr. 3) Der kræves færdighed i at oversætte en moderne italiensk normalprosatekst til dansk. Oversættelsen skal gengive den italienske teksts mening præcist og dækkende, den skal være affattet på korrekt dansk og i det væsentlige bevare originalens stilniveau. Eksaminanden oversætter en forelagt italiensk tekst på ca typeenheder. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Italiensk-italienske ordbøger. Varighed: 3 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point.

12 Mundtlig sprogfærdighed og udtale (prøve nr. 4) Eksaminanden må vise sikker forståelse af talt italiensk og færdighed i at udtrykke sig på et forståeligt og i det væsentlige korrekt italiensk, herunder færdighed i at benytte det centrale italienske ordforråd og de almindelige syntaktiske konstruktioner samt en i det væsentlige korrekt og konsekvent italiensk udtale, både med hensyn til enkeltheder og i sammenhæng. Alle almindeligt anerkendte former for standarditaliensk udtale accepteres. Eksaminanden får ved forberedelsestidens begyndelse forelagt en ekstemporaltekst af et omfang på højst 1 normalside og et vejledende spørgsmål til denne. Teksten skal have relation til et i forvejen aftalt, relativt bredt og fagligt relevant emneområde. Petitum desangående indleveres til godkendelse efter de i 20 fastsatte retningslinjer. Prøven former sig som (1) en kort oplæsning. Hvis eksaminanden ønsker det, kan han/hun dog lægge ud med en kort, selvstændig sagsfremstilling i henhold til teksten. (2) en dialog på italiensk mellem eksaminand og eksaminator. Selve prøven, der former sig som en dialog på italiensk mellem eksaminator og eksaminanden, tager udgangspunkt i de udleverede tekststykker og spørgsmål, men kan dog berøre andre aspekter af emnet. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Forberedelsestid: 25 minutter. Hjælpemidler: Til forberedelsen må der anvendes alle hjælpemidler. Varighed: 25 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point. 33. Generel beskrivelse af de analytiske discipliner (prøve 5-7) De analytiske discipliner har både et praktisk og et teoretisk sigte. Det teoretiske sigte er at give de studerende en bevidst erkendelse af, hvad sprog og tekster er, således at de kan formulere sig herom med adækvat brug af sprog- og tekstvidenskabelige begreber. I disciplinen fonetik drejer det sig om at oparbejde en forståelse af, hvordan sprogets lydplan fungerer ved kommunikation på talt italiensk, samt om kendskab til forholdet mellem lyd og

13 13 skrift. I disciplinen grammatik gives en indsigt i, hvordan sproglige udsagn opbygges af mindre elementer, f.eks. ord og bøjningselementer, på en sådan måde at de kan forstås af en modtager. På det praktiske plan øves de studerende i at bruge deres teoretiske færdigheder til at analysere, formulere og bearbejde konkrete problemer med hensyn til udtale, sætningsbygning og enkeltsætningers sammenhæng med deres kontekst. 34. Basisgrammatik (prøve nr. 5) Der kræves sikkert kendskab til syntaksens grundbegreber og sikkerhed i syntaktisk analyse. Desuden kræves der sikkert kendskab til italiensk morfologi. Prøven foregår i dialogform med udgangspunkt i spørgsmål fra eksaminator vedrørende en forelagt ulæst tekst. Eksaminanden kan dog selv tage initiativet i den første del af eksaminationen, hvis han/hun måtte ønske det. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Forberedelsestid: 15 minutter. Hjælpemidler: Til forberedelsestiden må der anvendes alle slags ordbøger. Varighed: 15 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 35. Skriftlig grammatik (prøve nr. 6) Der kræves sikkert kendskab til italiensk morfologi, fortrolighed med hovedområderne i italiensk syntaks, herunder sikkerhed i sætningsanalyse og de dertil hørende grundbegreber, samt evne til i hovedtræk at redegøre for væsentlige ligheder og forskelle mellem danske og italienske konstruktioner. Eksaminanden må kunne udpege og beskrive grammatiske problemer i den forelagte tekst, formulere generelle regler på basis af konkrete eksempler samt give besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål en klar og afrundet form.

14 14 Eksaminanden får forelagt en ulæst italiensk tekst på ikke over 2400 typeenheder, skrevet efter 1945 på moderne normalprosa. I forbindelse hermed stilles der ét større eller to mindre spørgsmål af generel karakter, samt ét eller flere punktspørgsmål. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Alle ordbøger. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 36. Fonetik (prøve nr. 7) Eksaminanden må kunne transskribere en italiensk tekst til lydskrift, beskrive samtlige italienske lyds artikulation, både enkeltvis og i sammenhængende tale, og gøre rede for hovedtræk i italiensk prosodi (længde, tryk, intonation); i forbindelse hermed skal hun/han kunne gøre rede for de mest karakteristiske forskelle mellem dansk og italiensk udtale. Endvidere må eksaminanden kunne formulere og anvende regler for forekomsten af den enkelte lyd og for forholdet mellem skrift og udtale. Endelig kræves et elementært kendskab til italiensk fonologi. Eksaminanden får forelagt en ulæst tekst på ikke over 2000 typeenheder, i forbindelse med hvilken der stilles ét større eller to mindre spørgsmål. Der prøves desuden i fonetisk transskription i et afsnit af teksten på ca. 400 typeenheder. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 5 point.

15 Prøver i litterære, historiske og kulturelle emner (prøve 8-12) Bestemmelserne vedrører prøverne i litteraturhistorie, historie & samfund, middelalder & humanisme, mundtligt emne og frit emne. Definition af begrebet 'emne'. Ved et emne forstås et nærmere defineret, indholdsmæssigt sammenhængende område inden for kultur- og samfundsliv eller sprog, der studeres hovedsagelig på grundlag af sprogligt materiale, dvs. tekster eller andre typer af menneskelige ytringer hvori tekster indgår som et væsentligt element (f.eks. massemedier, skuespil, film osv.). Hovedvægten i emnestudiet lægges på temaer og problemstillinger, der repræsenterer betydningsfulde forhold inden for italiensk kultur og samfundsliv i bredeste forstand. Stk. 2. Generelle fordringer til behandlingen af emner. Eksaminanden skal vise færdighed i at diskutere væsentlige problemstillinger og i at sammenfatte sine arbejdsresultater til en velunderbygget helhed ud fra et kritisk, bevidst forhold til det metodiske perspektiv, der anlægges ved behandlingen af hvert enkelt emne. Der kræves grundigt kendskab til specielt de opgivne primære teksters struktur og idéindhold og, for ældre teksters vedkommende, færdighed i at påpege de væsentligste sproglige forskelle fra moderne italiensk. Alle de opgivne tekster skal kunne placeres i en større sammenhæng. Der kræves i denne forbindelse kendskab til hovedtræk af (a) italiensk litteraturhistorie, (b) Italiens historie og (c) moderne italienske samfundsforhold, idet hovedvægten lægges på områder, der har direkte relation til de valgte emner. Stk. 3. Bestemmelser vedrørende opgivelser til emneprøver. a) Til emneprøverne kan normalt kun opgives italiensksprogede tekster. Tekster på andre sprog end italiensk kan undtagelsesvist indgå i opgivelserne, og da kun når karakteren af det pågældende emne betinger dette. b) De primære tekster udgør kernen i det pågældende emne og skal (jvf. stk. 1 og 2) være genstand for en selvstændig og kritisk analyse fra eksaminandens side. Ved primær litteratur forstås som udgangspunkt: - i forbindelse med litterære emner: original fiktionslitteratur; - i forbindelse med historiske emner: autentisk kildemateriale; - i forbindelse med sproglige emner: videnskabelige tekster og autentisk sprogligt materiale.

16 16 Som primærlitteratur kan dog også i forbindelse med litterære og historiske emner henregnes videnskabelige tekster (fortolkninger o.l.) af særlig betydning for det pågældende emne. Ved sekundærlitteratur forstås litteratur, der tilvejebringer en forståelsesramme for det pågældende emne og den opgivne primærlitteratur. Det kan være fortolkninger af litterære værker, temaer og perioder, monografiske værker om enkeltforfattere, værker af andre forfattere fra den behandlede periode, andre værker af forfattere opgivet under primærlitteratur, samt anden videnskabelig litteratur med relation til emnet. c) De opgivne tekster skal indgå naturligt i det pågældende emne og skal som generelt krav være af en videnskabeligt forsvarlig art. Der kan ikke opgives håndbogslitteratur beregnet til niveauer under italiensk universitetsniveau til nogen af emneprøverne. Stk. 4. Bestemmelser vedrørende afviklingen af prøverne 10A og 12. a) Prøverne 10A og 12 aflægges normalt ved undervisningsdeltagelse med bedømmelsen bestået/ikke bestået. b) I tilfælde, hvor den studerende ikke aflægger prøven ved undervisningsdeltagelse, afvikles den som bunden, mundtlig eksamen. I forbindelse med eksamen gives en forberedelsestid på 20 minutter. Ved dennes begyndelse får eksaminanden udleveret et mindre tekstmateriale med tilhørende spørgsmål. Eksaminationen former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminanden med udgangspunkt i det udleverede tekstmateriale og de udleverede spørgsmål. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Prøven bedømmes som bestået/ikke bestået under medvirken af intern censor. 38. Litteraturhistorie (prøve nr. 8) Der kræves kendskab til hovedtrækkene i den italienske litteraturhistorie fra ca til det 20. århundrede. Vægten lægges på periodisering og på kendskab til væsentlige og repræsentative forfatterskaber, således at eksaminanden viser sin evne til at diskutere de læste tekster og indplacere dem i en litteraturhistorisk sammenhæng.

17 17 Pensum består af ca. 200 NS primærlitteratur og ca. 200 NS sekundærlitteratur baseret på de i undervisningen gennemgåede tekster eller et tilsvarende tekstmateriale. I forbindelse med eksamen gives en forberedelsestid på 20 minutter. Ved forberedelsestidens begyndelse får eksaminanden udleveret et tekststykke (eller evt. flere tekststykker) samt ét eller to spørgsmål i tilknytning til dette. Selve prøven, der former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminanden, tager udgangspunkt i det udleverede tekststykke (de udleverede tekststykker) og spørgsmål. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: I forberedelsestiden må der anvendes alle hjælpemidler. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 5 point. 39. Historie og samfund (prøve nr. 9) Der kræves kendskab til hovedtrækkene i Italiens historie fra samlingsprocessen til i dag. Eksaminanden forventes at være i stand til at påpege væsentlige sammenhænge mellem moderne samfundsforhold og deres historiske baggrund. Endvidere skal eksaminanden være i stand til at karakterisere og placere tekster ideologisk/politisk og historisk/sociologisk. Prøven afvikles som en fri, skriftlig hjemmeopgave på 8-10 sider med mundtlig diskussion. Titlen på opgaven aftales med underviseren, og opgaven afleveres i to eksemplarer senest på den fastsatte afleveringsdato. Opgaven og undervisningen skal tilsammen baseres på mindst 200 NS primærlitteratur, suppleret med 250 NS sekundærlitteratur. Heraf kan, hvis emnet begrunder det, op til højst 100 NS være på andre sprog end italiensk. I forbindelse med den mundtlige diskussion af opgaven prøves eksaminanden også i sit generelle kendskab til hovedtrækkene af Italiens historie fra samlingsprocessen til i dag.

18 18 Prøveform: Individuel prøve i form af fri skriftlig hjemmeopgave af et vejledende omfang på 8-10 sider med efterfølgende mundtlig diskussion. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det vejledende omfang multipliceres med de studerendes antal. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Varighed: Den mundtlige diskussion varer 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 5 point. 40. Middelalder og humanisme A (prøve nr. 10) Der kræves en sikker forståelse af den i det pågældende semester gennemgåede primær- og sekundærlitteratur. Prøveform: a) Prøven aflægges ved undervisningsdeltagelse, jvf. 10. Den studerende følger efter eget valg et semesters undervisning blandt de af faget udbudte kurser. b) Hvis den studerende er afskåret fra at følge undervisningen, afholdes i stedet en mundtlig prøve på basis af et petitum, jf. 37 stk. 4. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 41. Middelalder og humanisme B (prøve nr. 10 A) Der kræves en sikker forståelse af den opgivne primær- og sekundærlitteratur og færdighed i at sætte primærteksterne ind i deres litterære og historiske kontekst.

19 Der opgives til prøven i alt mindst 200 NS primærlitteratur, heraf mindst 3 sange af Dantes Commedia, 25 sider af Boccaccios Decameron, 1 canzone eller 2 sonetter af Petrarca. Resten af opgivelserne er frie inden for perioden. Af sekundærlitteratur opgives mindst 200 NS. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: Til forberedelsen må der anvendes alle hjælpemidler. Varighed: 20 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 5 point. 42. Mundtlig emneprøve I (prøve nr. 11) Eksaminanden skal vise færdighed i på en kritisk og metodisk konsekvent måde at diskutere væsentlige problemstillinger i et nærmere defineret, indholdsmæssigt sammenhængende område/emne inden for kultur- og samfundsliv eller sprog. Emnet/området studeres på grundlag af opgivne tekster (fordelt på primær- og sekundærlitteratur, jf. 37 stk. 3). Der kræves et grundigt kendskab til specielt de opgivne primærteksters struktur og idéindhold, byggende på en præcis sproglig forståelse. Alle de opgivne tekster skal kunne placeres i en større historisk og kulturel sammenhæng. Der opgives mindst 200 NS primærlitteratur og 250 NS sekundærlitteratur, der omhandler et emne af litterær eller kulturel art inden for perioden fra år 1500 til idag. I forbindelse med eksamen gives der en forberedelsestid på 30 minutter. Ved dennes begyndelse får eksaminanden udleveret ét eller evt. flere tekststykker valgt af eksaminator blandt de opgivne tekster, samt to (eller tre) spørgsmål med tilknytning til tekststykkerne. Selve prøven, der former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminanden, tager udgangspunkt i de udleverede tekststykker og spørgsmål, men kan dog også berøre andre aspekter af emnet. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter. 19

20 Hjælpemidler: I forberedelsestiden må der anvendes alle hjælpemidler. Varighed: 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 5 point. 43. Frit emne (prøve nr. 12) Der kræves der et grundigt kendskab til de i undervisningen inddragne primære teksters struktur og idéindhold. Den studerende skal kunne indplacere både disse og den inddragne sekundærlitteratur i en større litteratur-, social- og idehistorisk sammenhæng. Omfanget af de inddragne tekster skal svare til min. 150 NS primærlitteratur og 200 NS sekundærlitteratur. Prøveform: a) Prøven aflægges ved undervisningsdeltagelse, jvf. 10. b) Hvis den studerende er afskåret fra at følge undervisningen, afholdes i stedet en mundtlig prøve på basis af et petitum, jf. 37 stk.4. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 44. Videnskabsteori (prøve nr. 13)(Epistemology) Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Kurset afvikles i fællesromansk og klassisk regi og introducerer med udgangspunkt i de implicerede fags uddannelser til repræsentative teoridannelser, metoder og forskningstraditioner. I undervisningen lægges der vægt på dels bearbejdelsen af konkrete faglige problemstillinger, dels perspektiveringen til videnskabshistoriske sammenhænge, herunder det moderne humanioras videnskabelige grundlagsproblemer. Et vigtigt element i undervisningen er de studerendes samarbejde i grupper, der i forløbets sidste del også danner grundlag for forberedelsen af den skriftlige prøve i form af et integreret projektarbejde. Kurset tilrettelægges i øvrigt i overensstemmelse med retningslinierne for Det Humanistiske Fakultets Studium Generale-kurser. 20

21 Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal kunne fremstille, diskutere og perspektivere en faglig videnskabsteoretisk problemstilling og herved godtgøre forståelse af og evne til at formidle spørgsmål i tilknytning til anvendelse og begrundelse af videnskabelige teorier og metoder på et humanistisk vidensfelt. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) som fri skriflig hjemmeopgave (projekt), b) som mundtlig prøve. Stk. 4. Eksamensbestemmelser a) På grundlag af et af vejlederen godkendt petitum med angivelse af emne, problemformulering samt litteratur (mindst 800 sider, heraf mindst 400 sider primærtekster) udarbejdes en opgave som projekt med et omfang på sider pr. studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst fire studerende pr. opgave. Opgaven skal emnemæssigt ligge inden for horisonten af det i undervisningen gennemgåede og forholde sig diskuterende til et eller flere af videnskabsteorikursets fagområder. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. Stk. 5. Eksamensbestemmelser b) På grundlag af et tekstuddrag udvalgt inden for et af underviseren godkendt pensum på mindst 800 sider, heraf mindst 400 sider primærtekster, besvares et eller flere tværgående spørgsmål. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter. Forberedelsestid: 30 minutter Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. 21

22 Vægtning: 15 point. 45. Mundtligt emne II (prøve nr. 14) Der kræves et grundigt kendskab til de i undervisningen inddragne primære teksters struktur og idéindhold. Den studerende skal kunne indplacere både disse og den inddragne sekundærlitteratur i en større litteratur-, social- og idehistorisk sammenhæng. Omfanget af de inddragne tekster skal svare til min. 150 NS primærlitteratur og 200 NS sekundærlitteratur. Prøveform: a) Prøven aflægges ved undervisningsdeltagelse, jvf. 10. b) Hvis den studerende er afskåret fra at følge undervisningen, afholdes i stedet en mundtlig prøve på basis af et petitum, jf. 37 stk.4. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 46. Skr. emne (prøve 15) Eksaminanden skal vise færdighed i på en kritisk og metodisk konsekvent måde (1) at afgrænse og formulere en problemstilling, (2) at undersøge og bearbejde den nærmere, og (3) at argumentere for sine løsninger og sammenfatte undersøgelsen og dens resultater, så den fremstår som en veldisponeret og indholdsmæssigt velfungerende helhed. Den skriftlige opgave skal baseres på mindst 200 NS primær litteratur og mindst 250 NS sekundærlitteratur. Den studerende vælger selv projektets emne. Dets form og titel aftales med en af de eksaminationsberettigede lærere ved faget. Prøven har form af en fri, skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig diskussion. Opgaven skal udgøre en afsluttet, selvstændig fremstilling på mellem 15 og 25 sider. Det skal tydeligt fremgå hvilket materiale der er undersøgt/benyttet. Besvarelsen afleveres i 2 eksemplarer på instituttets sekretariat inden for den fastsatte frist. 22

23 Den mundtlige del består i en opklarende diskussion, hvorunder der lægges vægt på om den studerende er i stand til at præcisere og underbygge forelagte problemer i opgaven. Prøveform: Individuel prøve i form af fri skriftlig hjemmeopgave af et vejledende omfang på sider. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst tre studerende pr. opgave. Omfanget multipliceres med de studerendes antal. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Varighed: Den mundtlige diskussion varer 20 minutter. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 47. Nærværende studieordning træder i kraft Studerende, der har påbegyndt studiet inden henvises til studieordningen af Kapitel 10: faglig supplering 49. Tekstanalyse Der kræves færdighed i at analysere en italiensk tekst. Eksaminanden skal (1) kunne fremdrage tekstens væsentlige træk m.h.t. sprogform, struktur og indhold, og (2) vise hvordan de enkelte træk danner et hele, der kan tolkes som et samlet udsagn med en nærmere bestemt funktion i forhold til afsender og modtager. Beskrivelsen skal formes som en sammenhængende, argumenterende fremstilling; den bør normalt ikke overstige 5 normalsider. 23

24 Eksaminanden får udleveret en ulæst litterær tekst (evt. flere tekstuddrag) på maksimalt 20 normalsider fra efter år Prøveform: Individuel, skriftlig hjemmeopgave af et vejledende omfang på 5 sider. Varighed: 3 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 50. Frit litterært eller historisk emne Der kræves et grundigt kendskab til de i undervisningen inddragne primære teksters struktur og idéindhold. Den studerende skal kunne indplacere både disse og den inddragne sekundærlitteratur i en større litteratur-, social- og idehistorisk sammenhæng. Omfanget af de inddragne tekster skal svare til min. 300 NS primærlitteratur og 400 NS sekundærlitteratur. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsetid: 30 minutter. Hjælpemidler: I forberedelsestiden må der anvendes alle hjælpemidler. Varighed: 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 51. Sprogligt emne Eksaminanden skal vise færdighed i på en kritisk og metodisk konsekvent måde (1) at afgrænse og formulere en problemstilling, (2) at undersøge og bearbejde den nærmere, og (3) at argumentere for sine løsninger og sammenfatte undersøgelsen og dens resultater, så den fremstår som en veldisponeret og indholdsmæssigt velfungerende helhed. Prøven har form af en fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig diskussion. Den studerende vælger selv opgavens emne inden for områder som grammatik, sproghistorie, 24

25 sprogbrugsanalyse, oversættelse el. lign. Dets form og titel og det materiale den skal behandle aftales med en af de eksamensberettigede lærer ved faget. Prøveform: Individuel prøve i form af fri skriftlig hjemmeopgave af et vejledende omfang på sider. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst tre studerende pr. opgave. Omfanget multipliceres med de studerendes antal. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Varighed: Den mundtlige diskussion varer 20 minutter. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 52. Bestemmelserne i kapitel 10 træder i kraft GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD FEBRUAR Ændring godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar 1999 ( 22 samt tilføjelse af 2-årig B-linie og kapitel om faglig supplering,). Ikrafttræden 1. februar Ændring af 44 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd juni Ændring af 9, 12, 24 stk. 2, 25 stk. 1 og 2, 27, 29 stk. 1 og 2, 30 stk. 1 og 2, 31 stk. 1, 32 stk. 1 og 2, 34 stk. 1, 35 stk. 1 og 2, 36 stk. 1 og 2, 38 stk. 1 og 2, 39 stk. 1 og 2, 40 stk. 1, 41 stk. 1 og 2, 42 stk. 1 og 2, 43 stk. 1, 44 stk. 2, 4 og 5, 45 stk. 1, 46 stk. 1 og 2, 49 stk. 1 og 2, 50 stk. 1 og 2 og 51 stk. 1 og 2 godkendt af Dekanen juli Ikrafttræden 1. september