Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I T A L I E N S K. September 2000

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I T A L I E N S K September 2000 Senest revideret juni 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i italiensk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Romansk og Oldtids- og Middelalderforskning, Afdeling for Romansk Filologi, Studienævnet for Italiensk. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed. 3. Kandidatuddannelsen i italiensk kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for italienskfagets forskningsområder: sprog, litteratur/kultur, historie/samfundsforhold. Den uddanner de studerende til at studere videre på en forskeruddannelse eller til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner af rådgivende, formidlende og pædagogisk art, hvortil der kræves et dybtgående kendskab til italienske kultur-og samfundsforhold, en høj sproglig kompetence samt evne til at arbejde med sproglige og fortolkningsmæssige problemer på et videnskabeligt grundlag. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i italiensk er normeret til 2 årsværk, som kan kombineres på følgende måder: A-linien bestående af 2 årsværk inden for faget italiensk. B-linien bestående af 1 årsværk inden for faget italiensk kombineret med 1 årsværks studier i et andet fag, eller med et årsværk af perspektiverende karakter inden for faget italiensk. 2

3 C-linien bestående af 1½ årsværk inden for faget italiensk kombineret med ½ årsværks studier i et andet fag. D-linien bestående af ½ årsværk (specialet) inden for faget italiensk kombineret med et af fakultetets gymnasie-sidefag. 5. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i italiensk er en bestået bacheloruddannelse i italiensk ved et dansk universitet. 6. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bacheloruddannelse med 2 års studier i italiensk kombineret med 1 års studier inden for et andet fag/fagligt område. 7. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en etfaglig bacheloruddannelse bestående af 3 års studier i italiensk. 8. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bacheloruddannelse med 2 års studier i italiensk kombineret med et årsværk inden for et gymnasie-sidefag. 9. Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en etfaglig bacheloruddannelse bestående af 3 års studier i italiensk. Kapitel 3: Eksaminer 10. Uddannelsen omfatter et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 11. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Italiensk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 3

4 12. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 13. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 15. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. Såvel opgavebesvarelsens som pensums omfang multipliceres med de studerendes antal. 16. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. For specialet gælder en frist på tre måneder fra datoen for dets indlevering. 17. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 18. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 19. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset indeholder 4

5 oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed og angiver: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, det enkelte uddannelseselement udgør, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 20. Omfanget af tekster beregnes i normalsider (NS). 1 NS opgøres efter følgende retningslinjer i henhold til genre eller type: a) Prosa. Grundberegning: 1 NS = 1400 typeenheder Ved typeenheder skal forstås: bogstaver og andre tegn inklusive interpunktionstegn og mellemrum. b) Lyriske tekster. Grundberegning: 1 NS = 14 vers. De første 2 NS af hvert enkelt lyrisk digt tæller dobbelt. c) Episke digte. Grundberegning: 1 NS = 16 vers. d) Drama-tekster. Som drama-tekst regnes enhver form for skuespil og lignende. Ikke-versificerede dramatekster beregnes som prosa (under pkt. a). For versificerede dramatekster gælder følgende: Grundberegning: 1 NS = 20 vers. Ved opgivelse af andre teksttyper end ovennævnte, ved opgivelse af værker af forskellige 5

6 forfattere, ved opgivelse af tekster fra før år 1650, samt ved opgivelse af dialekttekster kan ovenstående beregningsnormer modificeres i henhold til retningslinjer, som Studienævnet for Italiensk fastsætter. 21. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder. 22. Ved mundtlige prøver med forberedelsestid må eksaminanden til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler. Til selve eksaminationen må eksaminanden kun medbringe de notater, han/hun har nedskrevet i løbet af forberedelsen, samt eventuelt udleveret tekstmateriale. 23. Studienævnet fastsætter for hver enkelt eksamenstermin frister for indlevering af petitum (= liste over tekstopgivelser) og titler på skriftlige opgaver. Petita så vel som opgavetitler skal godkendes af eksaminator efter de retningslinier studienævnet fastsætter. Petitum udfærdiges på blanketter, der udleveres på Romansk Instituts sekretariat. Studienævnet fastsætter endvidere for hver enkelt eksamenstermin en frist for aflevering af skriftlige opgaver. 24. Studienævnet for Italiensk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 25. I løbet af kandidatuddannelsen skal den studerende tilegne sig kundskaber og metodiske færdigheder, der sætter ham/hende i stand til selvstændigt at løse opgaver inden for faget og påtage sig faglige formidlingsopgaver. Med henblik herpå skal der dokumenteres: a) Færdighed i ubesværet at forstå talt eller skrevet italiensk, samt i ubesværet, korrekt og nuanceret at udtrykke sig på et i forhold til en given situation adækvat mundtligt eller skriftligt italiensk. b) Solidt teoretisk og praktisk kendskab til det italienske sprogs udtale, morfologi, syntaks og 6

7 ordforråd. c) Fortrolighed med humanistiske analysemetoder især på det lingvistiske, det tekstlige og det historisk/samfundsfaglige område. d) Solidt kendskab til italiensk kultur, herunder litteratur, historie/samfundsforhold og idéhistorie. e) Fortrolighed med brugen af fagets håndbøger o.l., samt med brugen af videnskabelige biblioteker. 26. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver herunder speciale skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 27. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, kollokvier og seminarer. Der kan heri indgå mundtlige og skriftlige oplæg fra såvel undervisere som deltagere. Herudover tilbydes der individuel vejledning i forbindelse med forberedelsen af skriftlige hjemmeopgaver. Også i andre tilfælde kan der træffes nærmere aftale om individuel vejledning. Stk. 2. Da det ikke kan påregnes, at alt eksamensstof gennemgås i undervisningen, forudsætter uddannelsen en høj grad af selvstudium. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 28. Normaleksamensplan. Disciplinerne og de dertil hørende prøver opstilles nedenfor samlet som anbefalet normaleksamensplan for de dele af den 2-årige kandidatuddannelse, der ligger inden for faget italiensk. Opmærksomheden henledes på: - A-linjen omfatter alle 4 semestre. 7

8 - B-linjen omfatter de under 3. og 4. semester anførte discipliner og prøver. - C-linjen omfatter de under 1. og 2. semester anførte discipliner og prøver samt specialet. - D-linjen omfatter kun specialet. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Sproghistorie (prøve 1) ekstern 10 7-trinsskalaen 1. semester Sprog, litteratur og kultur (prøve 6) intern 10 bestået/ikke bestået 1. semester Grammatik (prøve 2) intern 10 7-trinsskalaen 1. semester Skr. sprogfærdighed (prøve 3) ekstern 10 7-trinsskalaen 2. semester Mdtl. sprogfærdighed og udtale (prøve 4) ekstern 10 7-trinsskalaen 2. semester Frit emne (prøve 7) intern 10 7-trinsskalaen 2. semester Version (prøve 5) intern 10 7-trinsskalaen 3. semester Frit mdt. emne (prøve 8) intern 10 7-trinsskalaen 3. semester Frit skr. emne (prøve 9) ekstern 10 7-trinsskalaen 3. semester Speciale (prøve 10) ekstern 30 7-trinsskalaen 4. semester 29. Prøverne aflægges i valgfri rækkefølge. 30. På B-linjen kan kandidatuddannelsen tilføres et særligt perspektiv ved at genstandsområdet for det andet studieår gøres fællesromansk. (jvf. 4 og kap. 8) Stk. 2. Det fællesromanske studieår tilsigter en udbygning af kandidatfaget italiensk ved allerede erhvervede teoretiske og analytiske færdigheder danner grundlag for studier i tre andre romanske sprog- og kulturområder. Den studerende opnår derved indsigt og færdigheder i disse gennem sammenligning med kandidatfaget m.h.t sproglige såvel som kulturelle fænomener. 31. De discipliner og prøver, som udgør det fællesromanske studieår, indgår i følgende normaleksamensplan. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamenplan Romansk læsefærd. og tekstforst. (prøve 11) intern 15 bestået/ikke bestået 1. semester Romansk sprogsammenligning (prøve 12) intern 15 7-trinsskalaen 1. semester 8

9 Tværromansk emne 1 (prøve 13) ekstern 15 7-trinsskalaen 2. semester Tværromansk emne 2 (prøve 14) ekstern 15 7-trinsskalaen 2. semester Kapitel 7: Uddannelsens enkelte discipliner. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse. 32. Sproghistorie (prøve nr. 1). Disciplinbeskrivelse. Der oparbejdes hos den studerende kendskab til det italienske sprogs udvikling fra latin over olditaliensk (dvs. italiensk før 1400) til moderne italiensk, herunder til udviklingen af en rigssprogsnorm på basis af toskansk. Hovedvægten lægges på kendskabet til det olditalienske (toskanske) sprogtrin, ud fra hvilket den studerende skal kunne drage sammenligninger dels med latin, dels med moderne italiensk m.h.t de vigtigste områder inden for fonetik, morfologi, syntaks og ordforråd, idet de nævnte områder studeres på basis af en lærebog på ca. 200 sider eller tilsvarende udvalg. Undervisningen afvikles så vidt muligt i tæt sammenhæng med undervisningen i sprog, litteratur og kultur (jvf. 38). Stk. 2. Faglige mål. Eksaminanden må vise færdighed i at påpege og beskrive sproghistoriske problemer i en forelagt tekst og formulere generelle regler herom ud fra tekstens eksempler. - Desuden kræves færdighed i at give en præcis og dækkende dansk oversættelse af en forelagt toskansk tekst fra før 1400, som ikke rummer specielle vanskeligheder. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får forelagt en ulæst toskansk tekst på ikke over 3000 typeenheder fra før Prøven består i (1) oversættelse til dansk af et udsnit heraf på ca typeenheder, og (2) en sproglig kommentar, der indbefatter besvarelse af ét større eller to mindre spørgsmål af generel karakter, og ét eller flere punktspørgsmål. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Alle ordbøger, der ikke indeholder etymologiske forklaringer. Varighed: 7 timer. 9

10 Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 33. Grammatik (prøve nr. 2). Disciplinbeskrivelse. Den lærer der varetager undervisningen fastlægger, gerne i samråd med de studerende, på forhånd de to emner/områder, som gøres til genstand for særligt dybtgående studier i undervisningen - og indenfor hvilke hovedvægten af eksaminationen lægges. I forbindelse med indføringen i grammatisk forskning vedrørende de to områder diskuteres dennes teoretiske baggrund og praktiske konsekvenser. Stk. 2. Faglige mål. a. Der kræves en bred teoretisk orientering, en omfattende praktisk fortrolighed med det italienske sprog, og et dybtgående kendskab til to større og indbyrdes forskellige områder af italiensk grammatik. b. Med udgangspunkt i en tekst (eller evt. flere tekstpassager) må eksaminanden kunne give en klar, grundig og metodisk konsekvent fremstilling af forelagte grammatiske problemer, herunder evt. også påpege og diskutere grammatiske fænomener, der er karakteristiske for forskellige typer af standarditaliensk. Inden for de to særligt studerede områder skal eksaminanden kunne tage kritisk stilling til eksisterende faglitteratur med relevans for besvarelsen af den stillede opgave. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får forelagt én eller flere tekster fra det 20. århundrede af et omfang på tilsammen højst 3000 typeenheder, i tilknytning til hvilke der stilles ét hovedspørgsmål inden for et af de to særligt studerede områder, og mellem to og fem punktspørgsmål uden tilknytning til de to områder. Prøven kan efter eksaminandens valg besvares på dansk eller italiensk. De to særligt studerede områder er fælles for alle, der indstiller sig til prøven i en given termin. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Alle ordbøger. Varighed: 7 timer. 10

11 Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 34. Skriftlig sprogfærdighed (prøve 3). Disciplinbeskrivelse. Disciplinen har som mål at give den studerende færdigheder i at gengive danske tekster præcist og nuanceret på korrekt italiensk. Herunder styrkes den studerendes bevidsthed om forskelle mellem dansk og italiensk syntaktisk, semantisk og leksikalsk samt m.h.t. teksttyper og sproglige registre. Stk. 2. Faglige mål. Eksaminanden skal vise færdighed i at gengive moderne danske normalprosa i form af henholdsvis resumé og oversættelse. Resuméet skal fremstå som en selvstændig tekst der gengiver hovedpunkterne i en forelagt dansk tekst i en klar og sammenhængende form på et stilistisk adækvat italiensk; oversættelsen skal gengive en forelagt dansk tekst dækkende, herunder også m.h.t. tone og stillag. Gengivelsen skal i begge tilfælde være udformet præcist og nuanceret på korrekt italiensk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får forelagt to danske tekster: tekst 1 på højst 8000 typeenheder, der resumeres på italiensk med ord, og tekst 2 på højst 1200 typeenheder, der oversættes til italiensk. Tekst 2 kan eventuelt være et udsnit af tekst 1. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler Varighed: 7 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 35. Mundtlig sprogfærdighed og udtale (prøve nr. 4). Disciplinbeskrivelse. Disciplinen sigter på at sætte den studerende i stand til at udtrykke sig ubesværet på et grammatisk korrekt og nuanceret italiensk, med beherskelse af en i forhold til det givne emne relevant fagterminologi. Stk. 2. Faglige mål. Ud over at demonstrere de i stk. 1 nævnte færdigheder kræves der af eksaminanden en korrekt og konsekvent udtale, både med hensyn til enkeltheder og i sammenhæng (herunder også 11

12 intonation). Det forventes ikke, at eksaminanden anvender nogen bestemt regional udtale. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får ved forberedelsens start forelagt en kortere ekstemporaltekst og et vejledende spørgsmål til denne. Teksten skal have relation til et i forvejen aftalt, relativt bredt og fagligt relevant emneområde. Petitum desangående indleveres til godkendelse efter de i 24 fastsatte retningslinjer. Prøven former sig som en dialog mellem eksaminand og eksaminator om teksten. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en ulæst tekst. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: I forberedelsen må alle hjælpemidler anvendes. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 36. Version (prøve nr. 5). Disciplinbeskrivelse. Der gives en indføring i almen oversættelsesteori, og senest ved kursets begyndelse fastlægger den lærer der varetager undervisningen, så vidt muligt i samråd med de studerende, to teksttyper, genrer eller (grupper af) forfatterskaber der repræsenterer oversættelsesproblemer som undervisningen i særlig grad koncentreres om. Stk. 2. Faglige mål. Eksaminanden skal kunne oversætte en italiensk tekst til korrekt dansk på en sådan måde at originalens mening såvel som dens tone og stil gengives præcist og nuanceret. Endvidere skal eksaminanden, ud fra et basalt kendskab til oversættelsesteori, være i stand til at begrunde og diskutere sine løsninger på konkrete oversættelsesproblemer. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden oversætter en ulæst tekst tilhørende en af de fastlagte teksttyper og udformer i tilknytning hertil en teoretisk kommentar med begrundelse for de valgte løsninger. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Varighed: 7 timer. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler. 12

13 Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 37. Prøver i litterære, historiske, kulturelle og sproglige emner m.v. Generelle bestemmelser. Definition af begrebet "emne". a) Ved et "emne" forstås et nærmere defineret, indholdsmæssigt sammenhængende område inden for kultur- og samfundsliv eller sprog, der studeres hovedsagelig på grundlag af sprogligt materiale, dvs. tekster eller andre typer af menneskelige ytringer, hvori tekster indgår som et væsentligt element (f.eks. massemedier, skuespil, film osv.). b) Studienævnet kan godkende, at ét emne ligger udenfor fagets normale genstandsområde, forudsat at det på anden måde er relevant i forbindelse med italienskstudiet. c) Bortset fra emnet i sprog, litteratur og kultur (prøve nr. 6) skal de emner, der studeres på kandidatuddannelsen, være væsensforskellige fra de emner, som den studerende har studeret på bacheloruddannelsen. En begrænset overlapning kan dog accepteres, hvis de centrale dele af de pågældende emner er forskellige. Opgivelserne til prøverne i de frie emner skal i rimeligt omfang repræsentere forskellige genrer og problemstillinger. Stk. 2. Generelle fordringer til behandlingen af emner. Eksaminanden skal vise evne til selvstændigt at analysere væsentlige problemstillinger og til at sammenfatte sine arbejdsresultater til en velunderbygget helhed ud fra en kritisk, videnskabeligt baseret bevidsthed om det metodiske perspektiv der anlægges ved behandlingen af hvert enkelt emne. Der kræves grundigt kendskab til specielt de opgivne teksters struktur og idéindhold, og for ældre teksters vedkommende færdighed i at påpege og kommentere de væsentligste sproglige forskelle fra moderne italiensk. Alle opgivne tekster skal kunne placeres i en større sammenhæng. Der kræves i denne forbindelse solidt kendskab til (a) italiensk litteraturhistorie, (b) Italiens historie og (c) moderne italienske samfundsforhold, idet hovedvægten lægges på forhold af relevans for de opgivne tekster/emner. Ved opgivelse af dialekttekster forudsættes generel indsigt i den eller de pågældende dialekters lydsystem, morfologi, syntaks og ordforråd, forståelse for dens stilling i forhold til rigssproget og til andre dialekter, også i et sproghistorisk perspektiv. Til gengæld kan der 13

14 gives en speciel pensumreduktion (jf. 20). (Man kan dog også vælge at studere dialekttekster i et ikke specifikt sprogligt, men kulturelt - f.eks. litterært - perspektiv, med mulighed for begrænset pensumreduktion. I så fald kræves med hensyn til det sproglige kun evne til at oversætte teksterne, og til at erkende de morfologiske og syntaktiske træk, der er nødvendige for den korrekte forståelse af teksten, samt elementært kendskab til forholdet lyd/skrift). Stk. 3. Bestemmelser vedrørende opgivelser til emneprøver. a) Minimumsopgivelserne til prøverne 6-9 er for hver enkelt prøves vedkommende 250 NS primærlitteratur og 300 NS sekundærlitteratur. b) Til de enkelte emneprøver kan der normalt kun opgives italiensksprogede tekster. Tekster på andre sprog end italiensk kan undtagelsesvist indgå i opgivelserne, og da kun når karakteren af det pågældende emne betinger dette. c) De primære tekster udgør kernen i det pågældende emne og skal (jvf. stk. 1 og 2) være genstand for en selvstændig og kritisk analyse fra eksaminandens side. Ved primær litteratur forstås som udgangspunkt: - i forbindelse med litterære emner: original fiktionslitteratur; - i forbindelse med historiske emner: autentisk kildemateriale; - i forbindelse med sproglige emner: videnskabelige tekster og autentisk sprogligt materiale. Som primær litteratur kan dog også i forbindelse med litterære og historiske emner regnes videnskabelige tekster (fortolkninger o.l.) af særlig betydning for det pågældende emne. Ved sekundær litteratur forstås litteratur, der tilvejebringer en forståelsesramme for det pågældende emne og den opgivne primærlitteratur. Det kan være fortolkninger af litterære værker, temaer og perioder, monografiske værker om enkeltforfattere, værker af andre forfattere fra den behandlede periode, andre værker af forfattere opgivet under primærlitteratur, samt anden videnskabelig litteratur med relation til emnet. d) De opgivne tekster skal indgå naturligt i det pågældende emne og skal som generelt krav være af en videnskabeligt forsvarlig art. Der kan ikke opgives håndbogslitteratur beregnet til niveauer under italiensk universitetsniveau til nogen af emneprøverne. Stk. 4. Bestemmelser vedrørende afviklingen af de mundtlige prøver 6, 7 og 8. Ved eksamens begyndelse får eksaminanden udleveret ét eller evt. flere tekststykker valgt af eksaminator blandt de opgivne tekster, samt to (eller tre) spørgsmål med tilknytning til tekststykkerne. 14

15 Prøven former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminanden på italiensk, baseret på det udleverede tekstmateriale og de udleverede spørgsmål. Det forventes, at eksaminanden indleder med gennem en selvstændig fremstilling at tage stilling til de udleverede spørgsmål. 38. Sprog, litteratur og kultur (prøve nr. 6). Disciplinbeskrivelse. Undervisningen har til formål at give den studerende et grundigt kendskab til centrale sammenhænge mellem sprog, litteratur, kultur og samfund i et historisk perspektiv. Der vil typisk være tale om problemer vedrørende det fællesitalienske sprogs udvikling i forhold til den generelle litterære, kulturelle og samfundsmæssige kontekst, normalt også med hensyntagen til variationer og afvigelser fra standardsproget (evt. inklusive dialekter) og den kultur disse fænomener repræsenterer. Der inddrages hovedsagelig tekster fra middelalderen og renæssancen, eventuelt dog også fra senere perioder. Undervisningen tilrettelægges så vidt muligt i nær sammenhæng med kurset i sproghistorie (jvf. 34). Stk. 2. Faglige mål. Der henvises til 37 stk. 2. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Der henvises til 37 stk. 3 og 4. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: I forberedelsen må alle hjælpemidler anvendes. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 39. Frit emne (prøve nr. 7) Disciplinbeskrivelse. Der henvises til 37 stk. 1. Studerende på C-linien har mulighed for at erstatte denne disciplin med version (der henvises til 36) efter dispensation fra Italiensk Studienævn. Stk. 2. Faglige mål. Der henvises til 37 stk. 2. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Der henvises til 37 stk. 3 og 4. 15

16 Prøveform: individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: I forberedelsen må alle hjælpemidler anvendes. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 40. Frit mundtligt emne (prøve nr. 8). Disciplinbeskrivelse. Der henvises til 37 stk. 1. Stk. 2. Faglige mål. Der henvises til 37 stk. 2. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Der henvises til 37 stk. 3 og 4. Prøveform: individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: I forberedelsen må alle hjælpemidler anvendes. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 41.Frit skriftligt emne (prøve nr. 9). Stk. 1 Disciplinbeskrivelse. Der henvises til 37 stk. 1. Stk. 2. Faglige mål. Der henvises til 37 stk. 2 Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Prøven er kombineret skriftlig og mundtlig. Den har form af en fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig diskussion. Opgavens form og titel aftales med en af de eksaminationsberettigede lærere på faget. Besvarelsen affattes på dansk eller italiensk som en afsluttet, selvstændig opgave på ca. 15 sider. Opgaven skal være vedlagt en udførlig bibliografi, hvoraf det tydeligt fremgår, hvilke dele af materialet, der er anvendt som primær 16

17 litteratur, og hvilke dele der er anvendt som sekundær litteratur. Den mundtlige del foregår på dansk eller italiensk og består i en opklarende diskussion, hvorunder der lægges vægt på om den studerende er i stand til at præcisere og underbygge forelagte problemer i opgaven. Bedømmes som helhed. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve. Varighed af mundtlig diskussion: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 42. Speciale (prøve nr. 10). Disciplinbeskrivelse. Den enkelte studerende udfærdiger sin specialeafhandling efter personlig vejledning. Stk. 2. Faglige mål. Specialet er en fri hjemmeopgave på sider (incl. bibliografi og evt. bilag). Specialet skal dokumentere eksaminandens færdighed i selvstændigt at anvende videnskablige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset, større fagligt emne. Specialet kan udarbejdes på dansk eller italiensk; der må ikke forekomme kommunikationsforstyrrende sprogfejl. Specialet forsynes med et resumé på 2 sider på et fremmedsprog efter aftale med vejlederen. Resuméet kan indgå modificerende i den samlede bedømmelse. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden aftaler først et bredere specialeområde og senere selve specialeemnet (= opgavetitel) med en af de eksaminationsberettigede lærere ved instituttet. Der må ikke være sammenfald mellem specialets emne og emnerne i forbindelse med eventuelle efterfølgende aflæggelser af prøverne 6, 7, 8 eller 9. Eksaminanden udarbejder derefter sin besvarelse (omfang: normalt mellem 50 og 100 maskinskrevne A4-sider). Eksaminanden kan indlevere en offentliggjort eller prisbelønnet afhandling til normal bedømmelse som specialeafhandling. En fagrelevant afhandling, der er belønnet med guldmedalje ved et af universiteterne, tildeles uden videre bedømmelse højeste karakter. En specialeafhandling kan skrives af indtil 3 studerende i fællesskab, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. 17

18 Når specialets titel er endeligt formuleret, underretter vejlederen sekretariatet om denne og om afleveringsfristen (1 måned efter aftalen om den endelige titel er truffet). Specialet afleveres til sekretariatet i 2 eksemplarer. Navn og årskortnummer skal anføres på første side. Udsættelse af afleveringsfristen kan kun ske ved dispensation. Skriftlig ansøgning herom sendes til Italiensk Studienævn. Stk. 4. Bedømmelse. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest 2 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Kapitel 8. Perspektiverende år. 43. Romansk læsefærdighed og tekstforståelse (prøve 11) Faglige mål. Der fordres læsefærdighed i 3 romanske sprog ud over italiensk, herunder dels færdighed i oplæsning og (en tilnærmet) oversættelse til dansk af en lettere ekstemporaltekst, dels færdighed i at diskutere opgivne teksters form og indhold og drage sammenligninger med beslægtede tekster og fænomener inden for det sprog- og kulturområde som italiensk repræsenterer. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven aflægges sammen med prøve 12. Opgivelserne, der godkendes af en faglærer, er identiske til de to prøver. De omfatter mindst 300 normalsider tekster der omhandler et nærmere defineret emne og repræsenterer 3 forskellige romanske sprog og kulturer ud over italiensk. Ingen af disse må være repræsenteret med mindre end 75 normalsider. Ved forberedelsestidens begyndelse får eksaminanden udleveret en ulæst tekst på ca. ½ normalside samt et, to eller tre uddrag fra de opgivne tekster, hvert på ca. 1 normalside, med vejledende spørgsmål. Ifald der udleveres to eller tre tekstuddrag, repræsenterer disse forskellige sprog. Eksaminationen forløber som en dialog mellem eksaminator og eksaminand med udgangspunkt i det eller de udleverede tekststykker med vejledende spørgsmål, efterfulgt af oplæsning og oversættelse af den ulæste tekst. 18

19 Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Hjælpemidler: Under forberedelsen må benyttes hjælpemidler efter eksaminandens valg. Forberedelstid: 50 minutter i alt til prøve 11 og 12. Ved omprøve i prøve 11 alene 30 minutter. Varighed: 50 minutter i alt til prøve 11 og 12. Ved omprøve i prøve 11 alene 30 minutter. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 44. Romansk sprogsammenligning (prøve 15) Faglige mål. Der kræves færdighed i at påpege og kommentere væsentlige træk i en tekst hvorved italiensk sprog og tre andre romanske sprog adskiller sig indbyrdes m.h.t. udtale og ortografi, morfologi og syntaks samt ordforråd og semantik. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven aflægges sammen med prøve 11. Opgivelserne, der godkendes af en faglærer, er identiske til de to prøver. De omfatter mindst 300 normalsider tekster der omhandler et nærmere defineret emne og repræsenterer 3 forskellige romanske sprog og kulturer ud over italiensk. Ingen af disse må være repræsenteret med mindre end 75 normalsider. Ved forberedelsestidens begyndelse får eksaminanden udleveret et, to eller tre uddrag fra de opgivne tekster, hvert på ca. 1 normalside, med vejledende spørgsmål. Ifald der udleveres to eller tre tekstuddrag, repræsenterer disse forskellige sprog. Eksaminationen forløber som en dialog mellem eksaminator og eksaminand med udgangspunkt i det eller de udleverede tekststykker med vejledende spørgsmål. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Hjælpemidler: Under forberedelsen må benyttes hjælpemidler efter eksaminandens valg. Forberedelstid: 50 minutter i alt til prøve 11 og 12. Ved omprøve i prøve 12 alene 30 minutter. Varighed: 50 minutter i alt til prøve 11 og 12. Ved omprøve i prøve 12 alene 30 minutter. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen Vægtning: 15 point. 19

20 45. Tværromansk emne 1 (prøve 13) Faglige mål. Der fordres en selvstændig behandling af en problemstilling der defineres tværromansk på grundlag af tekster affattet dels på italiensk, dels på to eller tre andre romanske sprog. Tekstkorpus udgør 800 normalsider (primær og sekundær litteratur). Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Emneområdet defineres i samråd med en eller flere vejledere. Den studerende udformer og afleverer inden for en nærmere fastsat frist en skriftlig opgave på ca. 15 sider. Der foranstaltes derefter en mundtlig diskussion af opgaven, hvorunder der lægges vægt på om den studerende er i stand til at præcisere og underbygge sine hovedsynspunkter så vel som detaljer i opgaven. Prøveform: Individuel skriftlig hjemmeopgave med mundtlig diskussion. Varighed af mundtlig del: 20 minutter. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 46. Tværromansk emne 2 (prøve 14) Faglige mål. Der fordres en selvstændig behandling af en problemstilling der defineres tværromansk på grundlag af tekster affattet dels på italiensk, dels på to eller tre andre romanske sprog. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Emneområdet defineres i samråd med en eller flere vejledere. Den studerende udformer og afleverer inden for en nærmere fastsat frist en skriftlig opgave på ca. 15 sider. Prøveform: Individuel skriftlig hjemmeopgave. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. Kapitel 9. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser. 47. Nærværende studieordning træder i kraft 1. september Oversigt over meritoverførsel fra den seneste studieordning under 1995-bekendtgørelsen 20

21 til denne ordning. De enkelte prøver meritoverføres som følger (idet deres nummer i de respektive studieordninger anføres i parentes): Kandidatuddannelse 1999 Kandidatuddannelse 2000 A: Følgende prøver overføres med samme bedømmelse. Sproghistorie (4) Sproghistorie (1) Grammatik (5) Grammatik (2) Mundtlig sprogfærdighed (3) Mundtlig sprogfærdighed (4) Version (2) Version (5) Frit emne m. mdtl. disk. (8) Frit skr. emne (9) Speciale Speciale B: Studienævnet giver meritoverførsel eller pensumreduktion for øvrige beståede prøver efter konkret vurdering: Middelalderlitteratur (9) Sprog, litteratur og kultur (6) Renæssancelitteratur (10) Skr. sprogfærdighed (3) Overs. dansk-italiensk (1) Frit emne (7) Frit emne (7) Frit mdtl. emne (8) Frit emne (11) Sprog- og stilhistorie (12) Teori og metode (6) GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD August Ikrafttræden 1. september Ændring af 34, stk. 3. godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd marts Ikrafttræden 1. april Ændring af 42, stk. 4 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 42, stk. 4 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ophævelse af 5, stk. 2 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 13, 15, 28, 31, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 38 stk. 2, 39 stk. 2 og 3, 40 stk. 2 og 3, 41 stk. 2 og 3, 42 stk. 2 og 3, 43 stk. 1, 44 stk. 1 og 2, 45 stk. 1 og 2 og 46 stk. 1 og 2 godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september