Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I T A L I E N S K. August 2000

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I T A L I E N S K August 2000 Senest revideret august 2004

2 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ITALIENSK. Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i italiensk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Romansk og Oldtids- og Middelalderforskning, Afdeling for Romansk Filologi, Studienævnet for Italiensk. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Bacheloruddannelsen i italiensk kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for italienskfagets forskningsområder: sprog, litteratur/kultur, historie/samfundsforhold. Den uddanner de studerende til at studere videre på kandidatuddannelsen i italiensk eller til at formidle faget til et dansk publikum og til at varetage funktioner i internationale sammenhænge, herunder erhvervslivet m.v. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med italiensk som grundfag består af 2 års studier i italiensk samt et tredie årsværk, der kan ligge inden for grundfaget eller udgøres af en 1-årig suppleringsuddannelse inden for et andet fag/fagligt område.

3 Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 5. Uddannelsen omfatter et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Italiensk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 9. Prøver, der delvist aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Ved regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 10. Ingen af prøverne kan aflægges udelukkende ved undervisningsdeltagelse. I tilfælde, hvor en given eksaminationsform forudsætter undervisningsdeltagelse, findes kravene til denne defineret under de(n) enkelte prøve(r). 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende.

4 12. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve og i visse tilfælde gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 3 deltagere, ved videnskabsteori dog 5 deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Ved prøver, hvor der i eksamensbestemmelserne er defineret et konkret omfang af en skriftlig besvarelse, ændres dette såvel som omfanget af opgivelser i forhold til antallet af deltagere ved en gruppeprøve. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset indeholder oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed og angiver: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, det enkelte uddannelseselement udgør, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen.

5 17. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: Omfanget af tekster beregnes i normalsider (NS). 1 NS opgøres efter følgende retningslinjer i henhold til genre eller type: a) Prosa. Grundberegning: 1 NS = 1400 typeenheder. Ved typeenheder skal forstås: bogstaver og andre tegn inklusive interpunktionstegn og mellemrum. b) Lyriske tekster. Grundberegning: 1 NS = 14 vers. De første 2 NS af hvert enkelt lyrisk digt tæller dobbelt. c) Episke digte. Grundberegning: 1 NS = 16 vers. d) Drama-tekster. Som drama-tekst regnes enhver form for skuespil og lignende. Ikke-versificerede dramatekster beregnes som prosa (under pkt. a). For versificerede dramatekster gælder følgende: Grundberegning: 1 NS = 20 vers. Ved opgivelse af andre teksttyper end ovennævnte, ved opgivelse af værker af forskellige forfattere, ved opgivelse af tekster fra før år 1650 samt ved opgivelse af dialekttekster kan ovenstående beregningsnormer modificeres i henhold til retningslinjer, som Studienævnet for Italiensk fastsætter. 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Ved mundtlige prøver med forberedelsestid må eksaminanden til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler, med mindre andet fremgår af bestemmelserne for den enkelte prøve. Til selve eksaminationen må eksaminanden kun medbringe de notater, han/hun har nedskrevet i løbet af forberedelsestiden, samt eventuelt udleveret tekstmateriale. 20. Studienævnet fastsætter for hver enkelt eksamenstermin frister for indlevering af petitum (= liste over tekstopgivelser) og af godkendte titler på skriftlige opgaver samt for afleveringen af skriftlige opgaver.

6 Enhver form for petitum eller opgivelser skal godkendes af eksaminator, eller subsidiært studienævnet. Petitum udfærdiges på specielle blanketter, der udleveres på Romansk Instituts sekretariat. 21. Studienævnet for Italiensk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 22. Med henblik på at give den studerende kundskaber og metodiske færdigheder, der sætter ham/hende i stand til at varetage funktioner i erhvervslivet m.v., eller som kan danne grundlag for italienskstudier på kandidatniveau, skal den studerende kunne dokumentere: a) Færdighed i at læse, skrive, forstå og tale moderne italiensk normalsprog uden besvær samt i at oversætte lettere tekster til og fra italiensk. b) Grundlæggende kundskaber i sproglig analyse og tekstfortolkning. c) Generel indsigt i de humanistiske fags såvel som i fagets egne videnskabsteoretiske, faghistoriske og metodologiske problemstillinger. d) Færdighed i at foretage en elementær, men dog selvstændig bearbejdning af sproglige og kulturelle emner, dvs. i at afgrænse en problemstilling, indsamle og analysere relevant materiale, benytte de vigtigste håndbøger samt i at formidle resultaterne heraf mundtligt såvel som skriftligt. e) Overblik over hovedtrækkene i Italiens kultur- og samfundsforhold i et historisk perspektiv, med særlig vægt på det moderne Italien, samt et mere detaljeret kendskab til udvalgte enkeltområder. Stk. 2. Ved bedømmelse af samtlige skriftlige opgaver herunder bachelorprojekt skal staveog formuleringsevne indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens staveog formulerings evne kan ingå modificerende.

7 Kapitel 5: Undervisningsformer 23. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning og forelæsninger. I holdundervisning kan der indgå mundtlige og skriftlige oplæg ved såvel undervisere som deltagere. Herudover arrangeres der individuel vejledning i forbindelse med forberedelsen af skriftlige opgaver og eventuelt i andre tilfælde efter nærmere aftale. Stk. 2. Da det ikke kan påregnes, at alt eksamensstof gennemgås i undervisningen, forudsætter uddannelsen en høj grad af selvstudium. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 24. Den propædeutiske prøve Studerende, der ikke har italiensk som min. C-niveau i gymnasiet eller på HF, må senest i den eksamenstermin, hvor indstilling til første prøve under bacheloruddannelsen finder sted, aflægge propædeutisk prøve i italiensk. Stk. 2. Disciplinbeskrivelse: Undervisningen i det propædeutiske kursus svarer i omfang til 30 point og sigter på at give den studerende grundlæggende sproglige forudsætninger for at påbegynde et bachelorstudium i italiensk. Stk. 3. Eksamensfordringer. Der fordres (1) færdighed i at læse lettere italienske tekster, (2) sikkerhed i italiensk morfologi og i de elementære syntaktiske regler og disses anvendelse samt (3) elementær talefærdighed og færdighed i at forstå talt italiensk. Stk. 4. Eksamensbestemmelser. Prøven er mundtlig og foregår på basis af en ulæst tekst (max typeenheder). Selve prøven omfatter: (1) oplæsning og oversættelse til dansk, (2) grammatik og (3) samtale på italiensk. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 min. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 20 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået.

8 25. Det forventes at den studerende besidder eller i løbet af studiet tilegner sig læsefærdighed i mindst to moderne fremmedsprog af gymnasiets fagrække (ud over italiensk). Kapitel 7: Samlet oversigt over prøver på uddannelsens første og andet år 26. Bacheloruddannelsen med italiensk som grundfag kan afvikles på to måder (jf. 4): - som en 2-årig uddannelse i italiensk kombineret med en 1-årig suppleringsuddannelse i et andet fag eller en 1-årig individuelt tilrettelagt uddannelse efter Studieudvalgets godkendelse. - som en 3-årig etfaglig uddannelse. I det følgende ( 27-46) beskrives italiensk som 2-årigt grundfag. Det tredje år af en etfaglig bacheloruddannelse i italiensk beskrives i prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Version (prøve 3) intern 5 best./ikke bestået 1. semester Basisgrammatik (prøve 5) intern 5 best./ikke bestået 1. semester Litteraturhistorie (prøve 10) intern 5 13-skala 1. semester Fonetik (prøve 7) ekstern 5 13-skala 2. semester Tekstanalyse (prøve 8) intern skala 2. semester Historie og samfund (prøve 11) ekstern 5 13-skala 2. semester Mundtligt emne (prøve 13) intern 5 13-skala 3. semester Mdtl. sprogfærdighed og udtale (prøve 4) intern skala 3. semester Videnskabsteori (prøve 9) intern 15 best./ikke bestået 3. semester Fri skr. sprogfærdighed (prøve 1) ekstern 5 13-skala 4. semester Oversættelse dansk-italiensk (prøve 2) ekstern skala 4. semester Grammatik (prøve 6) ekstern skala 4. semester Middelalder og humanisme (prøve 12) intern skala 4. semester Bachelorprojekt (prøve 14) ekstern skala 4. semester

9 28. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende undtagelser: a) For at kunne fortsætte uddannelsen skal den studerende indstille sig til prøverne 7 (fonetik) og 8 (tekstanalyse) inden udgangen af 2. semester. Disse prøver skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart. b) Prøverne 4 (mundtlig sprogfærdighed) og 13 (mundtligt emne) aflægges samlet. Såfremt eksaminanden ikke består den ene af disse prøver, skal han/hun ved en senere eksamination kun prøves i denne disciplin. c) Prøven i basisgrammatik (prøve nr. 5) skal være bestået inden tilmelding til prøven i skriftlig grammatik (prøve nr. 6). Kapitel 8: De enkelte discipliner og prøver på bacheloruddannelsens første og andet år 29. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringerne (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 30. Generel disciplinbeskrivelse for sprogfærdighedsdisciplinerne. Sprogfærdighedsdisciplinerne har til formål at optræne færdighed i præcis og nuanceret beherskelse af sproget. Der indgår heri dels et passivt aspekt (færdighed i at forstå talt og skrevet italiensk), dels et aktivt (færdighed i at tale og skrive italiensk). Med støtte i de analytiske discipliner trænes udtale og ortografi, morfologi og syntaks, samt beherskelsen af sprogets centrale ordforråd og de almindeligste idiomatiske vendinger. I forbindelse hermed lærer den studerende at bruge håndbøger (specielt ordbøger og grammatik). Der oparbejdes endvidere en bevidsthed om sprogligt og kulturelt betingede særtræk ved det italienske sprog i forhold til dansk. 31. Fri skriftlig sprogfærdighed (prøve nr. 1) Eksamensfordringer. Der kræves færdighed i at udforme en klar og velargumenteret fremstilling på italiensk. Eksaminanden skal kunne udtrykke sig på et ortografisk, morfologisk og syntaktisk korrekt

10 italiensk og vise færdighed i at vælge ord og konstruktioner på en måde der er varieret, præcis og adækvat i forhold til det behandlede emne. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden vælger mellem to ulæste tekster af en længde på ikke over 3000 typeenheder hver, affattet på normalt moderne italiensk. Med udgangspunkt i den valgte tekst udformes en fremstilling på italiensk, der skal behandle problemer i teksten og have et passende omfang. Det skal fremgå af besvarelsen, at teksten er forstået, men der må ikke være tale om et referat. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Italiensk-italienske ordbøger. Varighed: 7 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 5 point. 32. Oversættelse dansk-italiensk (prøve nr. 2) Eksamensfordringer. Der kræves færdighed i at oversætte en moderne dansk normalprosatekst til italiensk. Oversættelsen skal gengive den danske tekst dækkende i dens helhed. Den skal være affattet på korrekt italiensk, og eksaminanden skal vise sikkerhed i anvendelsen af de almindelige syntaktiske strukturer og af det centrale italienske ordforråd. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får forelagt en ulæst tekst på ca typeenheder, skrevet efter 1945 på normalt moderne dansk. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Alle ordbøger. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 10 point.

11 33. Version (prøve nr. 3) Eksamensfordringer. Der kræves færdighed i at oversætte en moderne italiensk normalprosatekst til dansk. Oversættelsen skal gengive den italienske teksts mening præcist og dækkende, den skal være affattet på korrekt dansk og i det væsentlige bevare originalens stilniveau. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden oversætter en forelagt italiensk tekst på ca typeenheder. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Italiensk-italienske ordbøger. Varighed: 3 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 34. Mundtlig sprogfærdighed og udtale (prøve nr. 4) Eksamensfordringer. Eksaminanden må vise sikker forståelse af talt italiensk og færdighed i at udtrykke sig på et forståeligt og i det væsentlige korrekt italiensk. Der kræves herunder færdighed i at benytte det centrale italienske ordforråd og de almindelige syntaktiske konstruktioner samt en i det væsentlige korrekt og konsekvent italiensk udtale, både med hensyn til enkeltheder og i sammenhæng. Alle almindeligt anerkendte former for standarditaliensk udtale accepteres. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven aflægges sammen med prøve nr. 13. Med udgangspunkt i et udleveret tekstmateriale med dertil hørende spørgsmål former prøven sig som (1) en kort oplæsning og (2) en dialog på italiensk mellem eksaminanden og eksaminator. Hvis eksaminanden ønsker det, kan han/hun dog lægge ud med en kort, selvstændig sagsfremstilling. Ved omprøve forelægges eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse en kortere ekstemporaltekst og et vejledende spørgsmål til denne. Teksten skal have relation til et i forvejen aftalt, relativt bredt og fagligt relevant emneområde. Petitum desangående indleveres til godkendelse efter de i 20 fastsatte retningslinjer. Prøven former sig som en dialog mellem eksaminand og eksaminator om teksten. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve.

12 Forberedelsestid: 30 minutter (samlet for prøve 4 og 13). Ved omprøve i prøve 4: 15 minutter. Hjælpemidler: Til forberedelsen må der anvendes alle hjælpemidler. Varighed: 30 minutter inkl. censur (Samlet for prøve 4 og 13). Ved omprøve i prøve 4: 15 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 20 point. 35. Generel beskrivelse af de analytiske discipliner. De analytiske discipliner har både et praktisk og et teoretisk sigte. Det teoretiske sigte er at give de studerende en bevidst erkendelse af, hvad sprog og tekster er, således at de kan formulere sig herom med adækvat brug af sprog- og tekstvidenskabelige begreber. I disciplinen fonetik drejer det sig om at oparbejde en forståelse af, hvordan sprogets lydplan fungerer ved kommunikation på talt italiensk, samt om kendskab til forholdet mellem lyd og skrift. I disciplinen grammatik gives der indsigt i, hvordan sproglige udsagn opbygges af mindre elementer, f.eks. ord og bøjningselementer, på en sådan måde, at de kan forstås af en modtager. I disciplinen tekstanalyse tilsigtes det at give den studerende indsigt i, hvordan tekster fungerer som formelt og indholdsmæssigt strukturerede helheder, der udgør et samlet udsagn. På det praktiske plan øves de studerende i at anvende deres teoretiske færdigheder til at analysere, formulere og bearbejde konkrete problemer med hensyn til udtale, sætningsbygning, enkeltsætningers sammenhæng med deres kontekst, samt til analyse og fortolkning af hele tekster. 36. Basisgrammatik (prøve nr. 5) Eksamensfordringer. Der kræves sikkert kendskab til syntaksens grundbegreber og sikkerhed i syntaktisk analyse. Desuden kræves der sikkert kendskab til italiensk morfologi. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven foregår i dialogform på dansk med udgangspunkt i spørgsmål fra eksaminator vedrørende en forelagt ulæst tekst. Eksaminanden kan dog selv tage initiativet i den første del af eksaminationen, hvis han/hun måtte ønske det. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve.

13 Forberedelsestid: 15 minutter. Hjælpemidler: Til forberedelsen må der anvendes alle slags ordbøger. Varighed: 15 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 37. Grammatik (prøve nr. 6) Eksamensfordringer. Der kræves sikkert kendskab til italiensk morfologi, fortrolighed med hovedområderne i italiensk syntaks, herunder sikkerhed i sætningsanalyse og de dertil hørende grundbegreber samt evne til i hovedtræk at redegøre for væsentlige ligheder og forskelle mellem danske og italienske konstruktioner. Eksaminanden må kunne udpege og beskrive grammatiske problemer i den forelagte tekst, formulere generelle regler på basis af konkrete eksempler, samt give besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål en klar og afrundet form. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får forelagt en ulæst italiensk tekst på ikke over 2400 typeenheder, skrevet efter 1945 på moderne normalprosa. I forbindelse hermed stilles der ét større eller to mindre spørgsmål af generel karakter, samt ét eller flere punktspørgsmål. Prøven besvares på dansk. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Alle ordbøger. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 10 point. 38. Fonetik (prøve nr. 7) Eksamensfordringer. Eksaminanden må kunne transskribere en italiensk tekst til lydskrift, beskrive samtlige italienske lyds artikulation, både enkeltvis og i sammenhængende tale, og gøre rede for hovedtræk i italiensk prosodi (længde, tryk, intonation); i forbindelse hermed skal hun/han kunne gøre rede for de mest karakteristiske forskelle mellem dansk og italiensk udtale. Endvidere må eksaminanden kunne formulere og anvende regler for forekomsten af den

14 enkelte lyd og for forholdet mellem skrift og udtale. Endelig kræves et elementært kendskab til italiensk fonologi. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får forelagt en ulæst tekst på ikke over 2000 typeenheder, i forbindelse med hvilken der stilles ét større eller to mindre spørgsmål. Der prøves desuden i fonetisk transskription i et afsnit af teksten på ca. 400 typeenheder. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 5 point. 39. Tekstanalyse (prøve nr. 8) Eksamensfordringer. Der kræves færdighed i at analysere en italiensk tekst. Eksaminanden skal (1) kunne fremdrage tekstens væsentlige træk m.h.t. sprogform, struktur og indhold, og (2) vise hvordan de enkelte træk danner et hele, der kan tolkes som et samlet udsagn med en nærmere bestemt funktion i forhold til afsender og modtager. Beskrivelsen skal formes som en sammenhængende, argumenterende fremstilling; den bør normalt ikke overstige 5 normalsider. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får udleveret en ulæst tekst (evt. flere tekstuddrag) på maksimalt 20 normalsider fra efter år Prøveform: Individuel, skriftlig hjemmeopgave af et vejledende omfang på 5 sider. Varighed: 3 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 10 point. 40. Videnskabsteori (prøve 9) (Epistemology) Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Kurset afvikles i fællesromansk og klassisk regi og introducerer med udgangspunkt i de implicerede fags uddannelser til repræsentative teoridannelser, metoder og forskningstraditioner. I undervisningen lægges der vægt på dels bearbejdelsen af konkrete

15 faglige problemstillinger, dels perspektiveringen til videnskabshistoriske sammenhænge, herunder det moderne humanioras videnskabelige grundlagsproblemer. Et vigtigt element i undervisningen er de studerendes samarbejde i grupper, der i forløbets sidste del også danner grundlag for forberedelsen af den skriftlige prøve i form af et integreret projektarbejde. Kurset tilrettelægges i øvrigt i overensstemmelse med retningslinierne for Det Humanistiske Fakultets Studium Generale-kurser. Stk. 2. Eksamensfordringer Den studerende skal kunne fremstille, diskutere og perspektivere en faglig videnskabsteoretisk problemstilling og herved godtgøre forståelse af og evne til at formidle spørgsmål i tilknytning til anvendelse og begrundelse af videnskabelige teorier og metoder på et humanistisk vidensfelt. I den skriftlige prøve indgår det i bedømmelsen, at gruppeopgaven fremtræder som en helhed. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) som fri skriflig hjemmeopgave (projekt), b) som mundtlig prøve. Stk. 4. Eksamensbestemmelser a) På grundlag af et af vejlederen godkendt petitum med angivelse af emne, problemformulering samt litteratur (mindst 800 sider, heraf mindst 400 sider primærtekster) udarbejdes en opgave som gruppeprojekt med et omfang på sider pr. studerende. Opgaven skal emnemæssigt ligge inden for horisonten af det i undervisningen gennemgåede og forholde sig diskuterende til et eller flere af videnskabsteorikursets fagområder. Prøveform: Skriftlig gruppeprøve med højst fire studerende. Mindst 75% af hver studerendes andel skal kunne bedømmes individuelt. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 15 point. Stk. 5. Eksamensbestemmelser b) På grundlag af et tekstuddrag udvalgt inden for et af underviseren godkendt pensum på mindst 800 sider, heraf mindst 400 sider primærtekster, besvares et eller flere tværgående spørgsmål. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter. Forberedelsestid: 30 minutter

16 Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 15 point. 41. Prøver i litterære, historiske og kulturelle emner. Bestemmelserne vedrører prøverne i litteraturhistorie, historie & samfund, middelalder & humanisme, mundtlig emne og bachelorprojekt. Definition af begrebet 'emne'. Ved et emne forstås et nærmere defineret, indholdsmæssigt sammenhængende område inden for kultur- og samfundsliv eller sprog, der studeres hovedsagelig på grundlag af sprogligt materiale, dvs. tekster eller andre typer af menneskelige ytringer, hvori tekster indgår som et væsentligt element (f.eks. massemedier, skuespil, film osv.). Hovedvægten i emnestudiet lægges på temaer og problemstillinger, der repræsenterer betydningsfulde forhold inden for italiensk kultur og samfundsliv i bredeste forstand. Stk. 2. Generelle fordringer til behandlingen af emner. Eksaminanden skal vise færdighed i at diskutere væsentlige problemstillinger og til at sammenfatte sine arbejdsresultater til en velunderbygget helhed, ud fra et kritisk, bevidst forhold til det metodiske perspektiv, der anlægges ved behandlingen af hvert enkelt emne. Der kræves grundigt kendskab til specielt de opgivne primære teksters struktur og idéindhold og, for ældre teksters vedkommende, færdighed i at påpege de væsentligste sproglige forskelle fra moderne italiensk. Alle de opgivne tekster skal kunne placeres i en større sammenhæng. Der kræves i denne forbindelse kendskab til hovedtræk af (a) italiensk litteraturhistorie, (b) Italiens historie og (c) moderne italienske samfundsforhold, idet hovedvægten lægges på områder, der har direkte relation til de valgte emner. Stk. 3. Bestemmelser vedrørende opgivelser til emneprøver. a) Til emneprøverne kan normalt kun opgives italiensksprogede tekster. Tekster på andre sprog end italiensk kan undtagelsesvist indgå i opgivelserne, og da kun når karakteren af det pågældende emne betinger dette.

17 b) De primære tekster udgør kernen i det pågældende emne og skal (jvf. stk. 1 og 2) være genstand for en selvstændig og kritisk analyse fra eksaminandens side. Ved primærlitteratur forstås som udgangspunkt: - i forbindelse med litterære emner: original fiktionslitteratur; - i forbindelse med historiske emner: autentisk kildemateriale; - i forbindelse med sproglige emner: videnskabelige tekster og autentisk sprogligt materiale. Som primærlitteratur kan dog også i forbindelse med litterære og historiske emner henregnes videnskabelige tekster (fortolkninger o.l.) af særlig betydning for det pågældende emne. Ved sekundærlitteratur forstås litteratur, der tilvejebringer en forståelsesramme for det pågældende emne og den opgivne primærlitteratur. Det kan være fortolkninger af litterære værker, temaer og perioder, monografiske værker om enkeltforfattere, værker af andre forfattere fra den behandlede periode, andre værker af forfattere opgivet under primærlitteratur, samt anden videnskabelig litteratur med relation til emnet. c) De opgivne tekster skal indgå naturligt i det pågældende emne og skal som generelt krav være af en videnskabeligt forsvarlig art. Der kan ikke opgives håndbogslitteratur beregnet til niveauer under italiensk universitetsniveau til nogen af emneprøverne. 42. Litteraturhistorie (prøve nr. 10) Eksamensfordringer. Der kræves kendskab til hovedtrækkene i den italienske litteraturhistorie fra ca til det 20. århundrede. Vægten lægges på periodisering og på kendskab til væsentlige og repræsentative forfatterskaber, således at eksaminanden viser sin færdighed i at diskutere de læste tekster og indplacere dem i en litteraturhistorisk sammenhæng. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Pensum består af ca. 200 NS primærlitteratur og ca. 200 NS sekundærlitteratur baseret på de i undervisningen gennemgåede tekster eller tilsvarende tekstmateriale. Ved forberedelsestidens begyndelse får eksaminanden udleveret et tekststykke (eller evt. flere tekststykker) samt ét eller to spørgsmål med tilknytning dertil. Selve prøven, der former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminanden, tager udgangspunkt i det udleverede tekststykke (de udleverede tekststykker) og spørgsmål. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve.

18 Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: I forberedelsestiden må alle hjælpemidler anvendes. Varighed: 20 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 5 point. 43. Historie og samfund (prøve nr. 11) Eksamensfordringer. Der kræves kendskab til hovedtrækkene i Italiens historie fra samlingsprocessen til i dag. Eksaminanden forventes at være i stand til at påpege væsentlige sammenhænge mellem moderne samfundsforhold og deres historiske baggrund. Endvidere skal eksaminanden være i stand til at karakterisere og placere tekster ideologisk/politisk og historisk/sociologisk. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven afvikles som en fri skriftlig hjemmeopgave på 8-10 sider med mundtlig diskussion. Titlen på opgaven aftales med underviseren, og opgaven afleveres i to eksemplarer senest på den fastsatte afleveringsdato. Opgaven skal baseres på mindst 200 NS primærlitteratur, suppleret med 250 NS sekundærlitteratur. Heraf kan, hvis emnet begrunder det, op til højst 100 NS være på andre sprog end italiensk. I forbindelse med den mundtlige diskussion af opgaven prøves eksaminanden også i sit generelle kendskab til hovedtrækkene af Italiens historie fra samlingsprocessen til i dag. Prøveform: Individuel prøve i form af en skriftlig hjemmeopgave af et vejledende omfang på 8-10 sider med efterfølgende mundtlig diskussion, eller gruppeprøve med højst tre deltagere i form af en fri skriftlig hjemmeopgave af et vejledende omfang på 5-8 sider pr. deltager med efterfølgende mundtlig diskussion. Varighed: Den mundtlige diskussion varer 20 minutter inklusive censur. Ved gruppeprøve varer den mundtlige diskussion 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 5 point.

19 44. Middelalder og humanisme (prøve nr. 12) Eksamensfordringer. Der kræves en sikker forståelse af den opgivne primær- og sekundærlitteratur og færdighed i at sætte primærteksterne ind i deres litterære og historiske kontekst. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Der opgives til prøven i alt mindst 200 NS primær litteratur, heraf mindst 3 sange af Dantes Commedia, 25 sider af Boccaccios Decameron og 1 canzone eller 2 sonetter af Petrarca. Resten af opgivelserne er frie inden for perioden. Af sekundærlitteratur opgives mindst 200 NS. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 min. Hjælpemidler: Til forberedelsen må der anvendes alle hjælpemidler. Varighed: 20 min. inkl. censur Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 10 point. 45. Mundtligt emne (prøve nr. 13) Eksamensfordringer. Eksaminanden skal på en kritisk og metodisk konsekvent måde kunne diskutere væsentlige problemstillinger i et nærmere defineret, indholdsmæssigt sammenhængende område/emne inden for kultur- og samfundsliv eller sprog. Emnet/området studeres på grundlag af opgivne tekster (fordelt på primær- og sekundærlitteratur, se under 41 stk. 3). Der kræves et grundigt kendskab til specielt de opgivne primærteksters struktur og idéindhold, byggende på en præcis sproglig forståelse. Alle de opgivne tekster skal kunne placeres i en større historisk og kulturel sammenhæng. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven aflægges sammen med prøve 4. Der opgives mindst 200 ns. primærlitteratur og 250 ns. sekundærlitteratur, der omhandler et emne af litterær eller kulturel art indenfor perioden fra år 1500 til i dag. I forbindelse med eksamen gives der en forberedelsestid på 30 minutter; ved dennes begyndelse får eksaminanden udleveret ét eller evt. flere tekststykker valgt af eksaminator blandt

20 de opgivne tekster, samt to (eller tre) spørgsmål med tilknytning til tekststykkerne. Under forberedelsen kan eksaminanden benytte alle slags hjælpemidler og egne noter. Selve prøven, der former sig som en dialog på italiensk mellem eksaminator og eksaminanden, tager udgangspunkt i de udleverede tekststykker og spørgsmål, men kan dog også berøre andre aspekter af emnet. Hvis eksaminanden eller censor ønsker det, kan de sidste ca. 10 minutter foregå på dansk. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve, der afholdes sammen med prøve 4. Forberedelsestid: 30 minutter (samlet for prøve 4 og 13). Ved omprøve i prøve 13: 20 minutter. Hjælpemidler: Til forberedelsen må der anvendes alle hjælpemidler. Varighed: 30 minutter inklusive censur (samlet for prøve 4 og 13). Ved omprøve i prøve 13: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 5 point. 46. Bachelorprojekt (prøve nr. 14) Eksamensfordringer. Eksaminanden skal vise færdighed i på en kritisk og metodisk konsekvent måde (1) at afgrænse og formulere en problemstilling, (2) at undersøge og bearbejde den nærmere, og (3) at argumentere for sine løsninger og sammenfatte undersøgelsen og dens resultater, så den fremstår som en veldisponeret og indholdsmæssigt velfungerende helhed. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Projektet skal baseres på mindst 200 NS primær litteratur og mindst 250 NS sekundærlitteratur. Den studerende vælger selv projektets emne. Dets form og titel aftales med en af de eksaminationsberettigede lærere ved faget. Prøven har form af en fri, skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig diskussion. Opgaven skal udgøre en afsluttet, selvstændig fremstilling på mellem 15 og 25 sider. Det skal tydeligt fremgå hvilket materiale der er undersøgt/benyttet. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på italiensk i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet

21 indgår modificerende. Hvis bachelor projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Besvarelsen afleveres i 2 eksemplarer på instituttets sekretariat inden for den fastsatte frist. Den mundtlige del består i en opklarende diskussion, hvorunder der lægges vægt på om den studerende er i stand til at præcisere og underbygge forelagte problemer i opgaven. Prøveform: Individuel prøve i form af fri skriftlig hjemmeopgave af et vejledende omfang på sider, eller gruppeprøve med højst tre deltagere i form af fri skriftlig hjemmeopgave af et vejledende omfang på højst 50 sider. Ved gruppeprøve skal hver enkelt deltagers bidrag kunne bedømmes individuelt. Varighed: Den mundtlige diskussion varer ved individuel prøve 20 minutter, ved gruppeprøve 30 minutter. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 10 point. Kapitel 9: Samlet oversigt over prøver på bacheloruddannelsens tredje år 47. Normaleksamensplan. For så vidt uddannelsens tredje år fortsat skal ligge inden for faget italiensk, er dette studieår identisk med første år af normaleksamensplanen for kandidatuddannelsen i italiensk. De enkelte discipliner og prøver beskrives nærmere i kapitel 10. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Sproghistorie (prøve 15) ekstern skalaen 1. semester Sprog, litteratur og kultur (prøve 19) intern 10 bestået/ikke bestået 1. semester Grammatik (prøve 16) intern skalaen 1. semester Skr. sprogfærdighed (prøve 17) ekstern skalaen 2. semester Mdtl. sprogfærdighed og udtale (prøve 18) ekstern skalaen 2. semester Frit emne (prøve 20) intern skalaen 2. semester 48. Prøverne aflægges i valgfri rækkefølge.

22 Kapitel 10: De enkelte discipliner og prøver på bacheloruddannelsens tredje år 49. Sproghistorie (prøve nr. 15). Disciplinbeskrivelse. Der oparbejdes hos den studerende kendskab til det italienske sprogs udvikling fra latin over olditaliensk (dvs. italiensk før 1400) til moderne italiensk, herunder til udviklingen af en rigssprogsnorm på basis af toskansk. Hovedvægten lægges på kendskabet til det olditalienske (toskanske) sprogtrin, ud fra hvilket den studerende skal kunne drage sammenligninger dels med latin, dels med moderne italiensk m.h.t de vigtigste områder inden for fonetik, morfologi, syntaks og ordforråd, idet de nævnte områder studeres på basis af en lærebog på ca. 200 sider eller tilsvarende udvalg. Undervisningen afvikles så vidt muligt i tæt sammenhæng med undervisningen i sprog, litteratur og kultur (jvf. 54). Stk. 2. Eksamensfordringer. Eksaminanden må vise færdighed i at påpege og beskrive sproghistoriske problemer i en forelagt tekst og formulere generelle regler herom ud fra tekstens eksempler. - Desuden kræves færdighed i at give en præcis og dækkende dansk oversættelse af en forelagt toskansk tekst fra før 1400, som ikke rummer specielle vanskeligheder. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får forelagt en ulæst toskansk tekst på ikke over 3000 typeenheder fra før Prøven består i (1) oversættelse til dansk af et udsnit heraf på ca typeenheder, og (2) en sproglig kommentar, der indbefatter besvarelse af ét større eller to mindre spørgsmål af generel karakter, og ét eller flere punktspørgsmål. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Alle ordbøger, der ikke indeholder etymologiske forklaringer. Varighed: 7 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 10 point.

23 50. Grammatik (prøve nr. 16). Disciplinbeskrivelse. Den lærer der varetager undervisningen fastlægger, gerne i samråd med de studerende, på forhånd de to emner/områder, som gøres til genstand for særligt dybtgående studier i undervisningen - og indenfor hvilke hovedvægten af eksaminationen lægges. I forbindelse med indføringen i grammatisk forskning vedrørende de to områder diskuteres dennes teoretiske baggrund og praktiske konsekvenser. Stk. 2. Eksamensfordringer. a. Der kræves en bred teoretisk orientering, en omfattende praktisk fortrolighed med det italienske sprog, og et dybtgående kendskab til to større og indbyrdes forskellige områder af italiensk grammatik. b. Med udgangspunkt i en tekst (eller evt. flere tekstpassager) må eksaminanden kunne give en klar, grundig og metodisk konsekvent fremstilling af forelagte grammatiske problemer, herunder evt. også påpege og diskutere grammatiske fænomener, der er karakteristiske for forskellige typer af standarditaliensk. Inden for de to særligt studerede områder skal eksaminanden kunne tage kritisk stilling til eksisterende faglitteratur med relevans for besvarelsen af den stillede opgave. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får forelagt én eller flere tekster fra det 20. århundrede af et omfang på tilsammen højst 3000 typeenheder, i tilknytning til hvilke der stilles ét hovedspørgsmål inden for et af de to særligt studerede områder, og mellem to og fem punktspørgsmål uden tilknytning til de to områder. Prøven kan efter eksaminandens valg besvares på dansk eller italiensk. De to særligt studerede områder er fælles for alle, der indstiller sig til prøven i en given termin. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Alle ordbøger. Varighed: 7 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 10 point.

24 51. Skriftlig sprogfærdighed (prøve 17). Disciplinbeskrivelse. Disciplinen har som mål at give den studerende færdigheder i at gengive danske tekster præcist og nuanceret på korrekt italiensk. Herunder styrkes den studerendes bevidsthed om forskelle mellem dansk og italiensk syntaktisk, semantisk og leksikalsk samt m.h.t. teksttyper og sproglige registre. Stk. 2. Eksamensfordringer. Eksaminanden skal vise færdighed i at gengive moderne danske normalprosa i form af henholdsvis resumé og oversættelse. Resuméet skal fremstå som en selvstændig tekst der gengiver hovedpunkterne i en forelagt dansk tekst i en klar og sammenhængende form på et stilistisk adækvat italiensk; oversættelsen skal gengive en forelagt dansk tekst dækkende, herunder også m.h.t. tone og stillag. Gengivelsen skal i begge tilfælde være udformet præcist og nuanceret på korrekt italiensk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får forelagt to danske tekster: tekst 1 på højst 8000 typeenheder, der resumeres på italiensk med ord, og tekst 2 på højst 1200 typeenheder, der oversættes til italiensk. Tekst 2 kan eventuelt være et udsnit af tekst 1. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler. Varighed: 7 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 10 point 52. Mundtlig sprogfærdighed og udtale (prøve nr. 18). Disciplinbeskrivelse. Disciplinen sigter på at sætte den studerende i stand til at udtrykke sig ubesværet på et grammatisk korrekt og nuanceret italiensk, med beherskelse af en i forhold til det givne emne relevant fagterminologi. Stk. 2. Eksamensfordringer. Udover at demonstrere de i stk. 1 nævnte færdigheder kræves der af eksaminanden en korrekt og konsekvent udtale, både med hensyn til enkeltheder og i sammenhæng (herunder også intonation). Det forventes ikke, at eksaminanden anvender nogen bestemt regional udtale.

25 Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får ved forberedelsens start forelagt en kortere ekstemporaltekst og et vejledende spørgsmål til denne. Teksten skal have relation til et i forvejen aftalt, relativt bredt og fagligt relevant emneområde. Petitum desangående indleveres til godkendelse efter de i fastsatte retningslinjer. Prøven former sig som en dialog mellem eksaminand og eksaminator om teksten. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en ulæst tekst. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: I forberedelsen må alle hjælpemidler anvendes. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 10 point. 53. Prøver i litterære, kulturelle, historisk/samfundsfaglige og sproglige emner m.v. Definition af begrebet "emne". a) Ved et emne forstås et nærmere defineret, indholdsmæssigt sammenhængende område inden for kultur. og samfundsliv eller sprog, der studeres hovedsagelig på grundlag af sprogligt materiale, dvs. tekster eller andre typer af menneskelige ytringer, hvori tekster indgår som et væsentligt element (f.eks. massemedier, skuespil, film osv.) b) Studienævnet kan godkende, at ét af emnerne ligger udenfor fagets normale genstandsområde, forudsat at det på anden måde er relevant i forbindelse med italienskstudiet. c) Bortset fra emnet i sprog, litteratur og kultur (prøve nr. 19) skal de emner, der studeres på 3. år af den etfaglige bacheloruddannelse, være væsensforskellige fra de emner, som den studerende har studeret på de to første år. En begrænset overlapning kan dog accepteres, hvis de centrale dele af de to emner er forskellige. Stk. 2. Generelle fordringer til behandlingen af emner. Eksaminanden skal vise evne til selvstændigt at analysere væsentlige problemstillinger og til at sammenfatte sine arbejdsresultater til en velunderbygget helhed ud fra en kritisk, videnskabeligt baseret bevidsthed om det metodiske perspektiv, der anlægges ved behandlingen af hvert enkelt emne.

26 Der kræves grundigt kendskab til specielt de studerede teksters struktur og idéindhold og, for ældre teksters vedkommende, færdighed i at påpege og kommentere de væsentligste sproglige forskelle fra moderne italiensk. Alle opgivende tekster skal kunne placeres i en større sammenhæng. Der kræves i denne forbindelse solidt kendskab til (a) italiensk litteraturhistorie, (b) Italiens historie og (c) moderne italienske samfundsforhold, idet hovedvægten lægges på forhold af relevans for de opgivne tekster/emner. Ved opgivelse af dialekttekster forudsættes generel indsigt i den eller de pågældende dialekters lydsystem, morfologi, syntaks og ordforråd, forståelse for dens stilling i forhold til rigssproget og til andre dialekter, også i et sproghistorisk perspektiv. Til gengæld kan der gives en speciel pensumreduktion (jf. 17). (Man kan dog også vælge at studere dialekttekster i et ikke specifikt sprogligt, men kulturelt - f.eks. litterært - perspektiv, med mulighed for begrænset pensumreduktion. I så fald kræves med hensyn til det sproglige kun evne til at oversætte teksterne, og til at erkende de morfologiske og syntaktiske træk, der er nødvendige for den korrekte forståelse af teksten, samt elementært kendskab til forholdet lyd/skrift). Stk. 3. Bestemmelser vedrørende opgivelser til emneprøver. a) Minimusopgivelserne til prøverne 19 og 20 er for hver enkelt prøves vedkommende 250 NS primærlitteratur og 300 NS sekundærlitteratur. b) Til de enkelte emneprøver kan der normalt kun opgives italiensksprogede tekster. Tekster på andre sprog end italiensk kan undtagelsesvist indgå i opgivelserne, og da kun når karakteren af det pågældende emne betinger dette. c) De primære tekster udgør kernen i det pågældende emne og skal (jvf. stk. 1 og 2) være genstand for en selvstændig og kritisk analyse fra eksaminandens side. Ved primære litteratur forstås som udgangspunkt: - i forbindelse med litterære emner: original fiktionslitteratur; - i forbindelse med historiske emner: autentiske kildemateriale; - i forbindelse med sproglige emner: videnskablige tekster og autentisk sprogligt materiale. Som primær litteratur kan dog også i forbindelse med litterære og historiske emner regnes videnskablige tekster (fortolkninger o.l.) af særlig betydning for det pågældende emne. Ved sekundær litteratur forstås litteratur, der tilvejebringer en forståelsesramme for det pågældende emne og den opgivne primærlitteratur. Det kan være fortolkninger af litterære værker, temaer og perioder, monografiske værker om enkeltforfattere, værker af andre

27 forfattere fra den behandlede periode, andre værker af forfattere opgivet under primærlitteratur, samt anden videnskablig litteratur med relation til emnet. d) De opgivne tekster skal indgå naturligt i det pågældende emne og skal som generelt krav være af en videnskabligt forsvalig art. Der kan ikke opgives håndbogslitteratur beregnet til niveauer under italiensk universitetsniveau til nogen af emneprøverne. Stk. 4. Bestemmelser vedrørende afvikling af prøverne. Ved eksamens begyndelse får eksaminanden udleveret ét eller evt. flere tekststykker valgt af eksaminator blandt de opgivne tekster, samt to (eller tre) spørgsmål med tilknytning til tekststykkerne. Under forberedelsen kan eksaminanden benytte alle slags hjælpemidler og egne noter. Prøven former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminanden på italiensk, baseret på det udleverede tekstmateriale og de udleverede spørgsmål. Det forventes, at eksaminanden indleder med gennem en selvstændig fremstilling at tage stilling til de udleverede spørgsmål. 54. Sprog, litteratur og kultur (prøve nr. 19). Disciplinbeskrivelse. Undervisningen har til formål at give den studerende et grundigt kendskab til centrale sammenhænge mellem sprog, litteratur, kultur og samfund i et historisk perspektiv. Der vil typisk være tale om problemer vedrørende det fællesitalienske sprogs udvikling i forhold til den generelle litterære, kulturelle og samfundsmæssige kontekst, normalt også med hensyntagen til variationer og afvigelser fra standardsproget (evt. inklusive dialekter) og den kultur disse fænomener repræsenterer. Der inddrages hovedsagelig tekster fra middelalderen og renæssancen, eventuelt dog også fra senere perioder. Undervisningen tilrettelægges så vidt muligt i nær sammenhæng med kurset i sproghistorie (jvf. 49). Stk. 2. Eksamensfordringer. Der henvises til 53 stk. 2.

28 Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Der henvises til 53 stk. 3 og 4. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: I forberedelsen må alle hjælpemidler anvendes. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 55. Frit emne (prøve nr. 20) Disciplinbeskrivelse. Der henvises til 53 stk. 1 Stk. 2. Eksamensfordringer. Der henvises til 53 stk. 2. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Der henvises til 53 stk. 3 og 4. Prøveform: individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: I forberedelsen må alle hjælpemidler anvendes. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 10 point. Kapitel 11: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 56. Nærværende studieordning træder i kraft Studerende, der har påbegyndt studiet inden , kan få overført beståede prøver på følgende måde: a) De enslydende prøver i sprogfærdighedsdisciplinerne og i de analytiske discipliner overføres fra grunduddannelsen til bacheloruddannelsens år.

29 b) Grunduddannelsens prøve 8 (mundtlig sprogfærdighed) og prøve 9 (udtale) overføres under forudsætning af, at begge er bestået, som Mundtlig sprogfærdighed og udtale (nærværende ordnings prøve 4) med gennemsnittet af de opnåede karakterer. c) Emneprøver (grunduddannelsens prøve 10 og 11) og godkendt undervisningsdeltagelse overføres efter studienævnets konkrete vurdering. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST Ikrafttræden 1. september Ændring af 39, stk. 2, 40 og 44 godkendt af det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden 1. september Ændring af 46, stk. 2 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september 2004.