En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst. Niels Verner Larsen

Transkript

1 En evaluering af internetværktøjer i forbindelse med oversættelse af en teknisk tekst Skrevet af: Annette Dinesen Horsbøl Niels Verner Larsen Vejleder: Birthe Mousten Cand.ling.merc. speciale Engelsk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet December

2 1. Indledning Forbehold Deadline Definition af en teknisk tekst (Annette) Fagsprog Leksikalsk orienteret fagsprog Stilistisk orienteret fagsprog Pragmatisk orienteret fagsprog Vidensorienteret fagsprog Teksttyper og genrer Teknisk sprogbrug Verbalfraser Passiv Nominalisering Nominalfraser Participialkonstruktioner Komposita Delkonklusion Oversættelsesstrategier (Niels) Oversættelsesenheder Teksten, den globale oversættelsesenhed Tekstanalyse (Annette) Afsender og modtager Målgruppe Analyse af kildeteksten Globale oversættelsesstrategier (Annette) De lokale oversættelsesenheder (Niels) Sætningen Sammenhængen Konnektorer Argumentative markører Anaforer Inferenser Ledstilling og kommunikativ dynamik Deiksis og de ekstratekstuelle referencer Det sammensatte udtryk og flerordsstørrelser Den overførte betydning Ordet Semerne De lokale oversættelsesstrategier (Niels) De tre direkte oversættelsesstrategier Lån Oversættelseslån Ordret oversættelse De fire indirekte oversættelsesstrategier Ordklasseskift Synsvinkelskift Ækvivalens

3 Tilpasning Delkonklusion Oversættelsesværktøjer Internet og ordbøger (Niels) Fordele og ulemper ved ordbøger Fordele og ulemper ved Internet Internetværktøjer - Ordbogen.com Internetværktøjer - Google Citationstegn Not-operatoren (udelukkelse af bestemte ord) Søgning på stopord Wildcard-søgning Billedsøgning Opsummering Internetværktøjer - Wikipedia.org/dk Delkonklusion Kildekritik (Annette) Cancer.dk Biokemi.org BioTIK.dk Medterms.com Ugeskriftet.dk Ku.dk og andre højere undervisningsinstitutioner Delkonklusion Informationssøgning (Annette) Modellen med flere tilgange Bærplukningsmodellen Delkonklusion Oversættelsesprocessen (Annette) Kategori 3 (Niels) Opsummering Kategori 4 (Niels) Opsummering Kategori 2(Annette) Opsummering Kategori 1(Annette) Opsummering Delkonklusion (Annette) Konklusion Executive Summary Litteraturliste Bilag 1 - vedlagt kilde Bilag 2 - oversættelsen Bilag 3 - kildeteksten

4 1. Indledning Internettet har, siden det blev opfundet, udviklet sig til, at være et af de bedste oversættelsesværktøjer man kan finde, hvis man ser bort fra ordbøgerne, som ikke længere er tilstrækkelige. Internettet stiller nye krav til oversætteren og dennes tilgang til oversættelsen, da der er mange muligheder for at finde termer på målsproget, definitioner af termer på både kilde- og målsproget og finde ud af, i hvilke forbindelser i en given kontekst en term bruges. Dette kan man ikke med ordbøgerne, der i sagens natur ikke kan tage højde for alle givne kontekster. Specielt når det gælder fagsproglig oversættelse, er internettet uundværligt, da videnskaben og teknologien er i en rivende udvikling, der kræver nye termer og begreber og oversættelser af disse. Internettets uendelige størrelse gør det svært at overskue, hvor man kan finde den information, man skal bruge, og besidder man ikke den relevante, korrekte viden om internettets værktøjer, samt hvordan disse anvendes, er det svært at udnytte internettet ordentligt i praksis. Selvom man har både internetværktøjer og ordbøger, er det dog stadig nødvendigt at have et vist kendskab til oversættelsesteori- og strategier. Derfor er det spændende og ikke mindst relevant at undersøge, hvordan man med en kombination af relevante oversættelsesstrategier, ordbøger og internetværktøjer kan lave den bedst mulige oversættelse af en given tekst i en specifik genre. Vi har i dette speciale valgt at beskæftige os med oversættelse inden for den videnskabelige og teknologiske genre, da vi synes, at mulighederne og udviklingen i denne genre er spændende set i forhold til brugen af internettet. Vores fremgangsmåde er baseret på først, at definere hvad en teknisk tekst er ved, at se på hvilke stilistiske træk disse tekster har, da der ikke findes en fast definition på dette, hvorefter vi vil gennemgå en relevant oversættelsesteori og -strategier for at finde ud af, hvilke strategier der kan anvendes i forbindelse med fagsproglig oversættelse. Herefter afprøver vi resultaterne på en oversættelse i en rent praktisk del, hvor vi også viser, hvordan man kan bruge udvalgte internetværktøjer baseret på teori om informationssøgning. På 4

5 denne måde gennemgår vi den proces, man som oversætter skal igennem for, at kunne levere den bedst mulige oversættelse af en given tekst i en specifik genre. Vi har prøvet at lave oversættelsen under så realistiske arbejdsforhold som muligt, hvilket betyder, at vi på forhånd havde fastlagt en deadline på tre dage til at lave oversættelsen. Dette har vi gjort for at simulere en realistisk arbejdssituation. 2. Forbehold Til gruppespecialer, hvor gruppen består af to personer, er kravet at man skriver mellem normalsider. En normalside svarer til tegn ekskl. blanktegn. Dette speciale er på 194 sider, hvilket svarer til tegn /2.200 = 95 normalsider. Grunden til det store antal sider, hvis man ikke tager højde for normalsider, er at vi har benyttet os meget af screen dumps til at illustrere vores Google-søgninger, og selvom vi har begrænset omfanget af disse til kun at tage de mest relevante med fylder denne del af specialet meget. Annette tegn /2200 = 48 normalsider Niels tegn /2200 = 47 normalsider Afsnittet i kildeteksten Materials and Metohds har vi ikke oversat, da det er udover vores kompetenceområde, ligesom vi heller ikke har oversat billedteksterne, da dette ikke var relevant for at bevise vores tese. Til sidst vil vi gerne gøre opmærksom på, at der kan forekomme forskelle på resultater i ordbogen.com. Ligesom der kan være forskelle på resultaterne fra Google-søgningerne, da der hele tiden bliver tilføjet og fjernet sider fra Internettet. 5

6 3. Deadline Formålet med oversættelsen var ikke at lave den perfekte oversættelse men derimod en brugbar oversættelse inden for den deadline man ville have som freelance oversætter eller oversætter i en virksomhed. Normalen er, at man oversætter et vist antal ord om dagen afhængig af tekstens sværhedsgrad. Kildeteksten er på ca ord og er af en meget høj teknisk sværhedsgrad, hvorfor vi har sat en deadline på 3 dage til at lave oversættelsen. 4. Definition af en teknisk tekst Det er ikke nogen endelig definition på, hvad en teknisk tekst er, derfor vil vi, ved at kigge nærmere på fagsprog, teksttyper, den tekniske genre og stilistiske træk, komme frem til vores definition af en teknisk tekst Fagsprog Fagsprog knytter sig til bestemte grupper i samfundet, bestemte fagområder og fagspecifikke opgaver og en bestemt vidensbase. Ifølge Jan Engberg er der fire måder at inddele fagsprog på: Leksikalsk orienteret Stilistisk orienteret Pragmatisk orienteret Vidensorienteret Vi vil i det følgende kort beskrive disse fire kategorier Leksikalsk orienteret fagsprog Når man snakker om leksikalsk orienteret fagsprog, er det fagordene, der er i fokus. Der bliver lagt vægt på, at fagsproget er karakteriseret ved ord, som har en svæver betydning, og som angår specielle begreber inden for et fag, og derfor er der forskel på fagsprog og dagligdagsprog. I dagligdagssproget kan ét ord anvendes om flere forskellige genstande, men i fagsprog kan ét fagord 6

7 kun anvendes om én bestemt genstand, da disse ord er meget snævert definerede og som følge deraf har en præcis betydning. Derfor kan man sige, at fagord mere eller mindre har en kontekstfri betydning inden for fagsproget, da de, fordi de er så snævert definerede, er knyttet til specifikke genstande inden for det relevante fagområde. I den leksikalske tilgang til fagsprog opfattes det dagligdags ordforråd som en mængde af et sprogs samlede ordforråd og fagsprogets ordforråd som andre mængder af hele sprogets ordforråd. De to mængder overlapper hinanden, da der også i fagsproglige tekster anvendes ord fra dagligdagssproget Stilistisk orienteret fagsprog Denne tilgang til fagsprog lægger mere vægt på beskrivelsen af stilen, af udvalget af ord og konstruktioner, end på funktionerne og sammenhængen mellem funktioner og sprog. Den stilistiske tilgang baserer sig på undersøgelser af store tekstmængder, der med henblik på deres funktion er ens, og hvor man ved optælling af sproglige elementer og former i disse tekster har det formål at finde ud af, hvilke sproglige elementer der er kendetegnende for specielle former for den faglige sprogbrug Pragmatisk orienteret fagsprog Denne tilgang er forskellig fra de to først nævnte, idet den tager udgangspunkt i funktionerne, de personer der udfører funktionerne og de situationer, som funktionerne udføres i. Den pragmatiske tilgang undersøger, hvilke sproglige virkemidler der anvendes til udførelsen af disse funktioner og ikke de enkelte sproglige midlers hyppighed i sig selv, som er tilfældet ved den stilistiske tilgang og ikke selve ordet og dets betydning, som er den leksikalske tilgang. Den pragmatiske tilgang fokuserer på hele sprogsystemets anvendelse i fagsproglige tekster for at opfylde bestemte mål beskrevet i teksten og ikke kun fagordene og deres relation til fagområdets genstande Vidensorienteret fagsprog Denne tilgang fokuserer mere på den viden, der ligger bag anvendelsen af et fagsprog, og om hvorvidt man er fagmand eller lægmand end på selve området og dets funktioner. 1 J. Engberg: Introduktion til fagsprogslingvistikken, Viborg 2003, pp Op. cit., pp Op. cit., pp

8 En tekst, der er skrevet i fagsprog, er skrevet på en måde, så man kan se ud fra de anvendte sproglige træk, hvorvidt afsenderen er i besiddelse af den viden, der gør, at han er fagmand. Det er også muligt at skrive en tekst om det samme emne, men uden at det er muligt at afgøre, hvorvidt afsenderen er fagmand eller lægmand, afsenderen er på denne måde neutral. En sådan tekst har den laveste grad af fagsproglighed, mens den markerede fagsproglige tekst har den højeste grad af fagsproglighed. I modsætning til de andre tilgange har den vidensorienterede tilgang ikke et særskilt dagligdagssprog. Tilgangen her er, at den enkelte person har forskellige grader af viden på forskellige fagområder, og på den måde kan vi være fagmænd på et område og lægmænd på et andet, hvilket kommer til udtryk i de fagsproglige tekster, vi skriver. 4 Disse fire tilgange til fagsprog er også relevante, når man skal oversætte ikke bare en teknisk tekst, men tekster generelt. At tilgangene er delt op i fire betyder ikke, at man kun anvender en af dem. Fra vores synspunkt er det mere naturligt at sige, at man anvender flere af tilgangene til fagsprog på hver sin måde på hver sit tidspunkt i oversættelsesprocessen, hvilket også kommer til udtryk i vores google-søgning senere i processen. Dog kan man diskutere, hvorvidt den pragmatiske tilgang er relevant for selve arbejdet med oversættelsen. Medmindre oversætteren har fået andet at vide, skal målteksten have samme funktion som kildeteksten, og derfor er der efter vores mening ikke så meget fokus på den pragmatiske tilgang som på de tre andre tilgange, da de mere går ud på at finde betydningen af fagtermerne, og hvordan de bruges på målsproget. Afsenderens holdninger, synsvinkler og argumentation vil derfor altid være den samme. Der hvor man kan sige, at man fokuserer lidt mere på den pragmatiske tilgang og ikke så meget på den leksikalske, stilistiske eller vidensorienterede tilgang, er når man overvejer, hvilke konnektorer og argumentative markører man skal bruge for ikke at gengive afsenderens holdninger, synsvinkler og argumentation enten for svagt eller for stærkt. Sådan som vi ser det, anvender man derfor under oversættelsesprocessen den leksikalske tilgang til at finde ud af, hvad fagtermerne i kildeteksten betyder, og hvordan de skal oversættes i målteksten. Den stilistiske tilgang anvendes til at finde ud af, hvilke stilistiske træk der er hyppige i lignende tekster på målsproget inden for det samme emne. Den vidensorienterede tilgang bruger man til dels også i denne proces til at finde ud af, hvilken tilgang man skal have til fagtermerne; om de skal 4 Op. cit., pp

9 oversættes på samme niveau i målteksten som i kildeteksten, eller om det er nødvendigt at tilføje forklaringer og bruge mere almensproglige ord. Dette kommer an på modtageren af oversættelsen, hvorfor det er vigtigt at have en definition af sin målgruppe. Den pragmatiske tilgang er ikke en tilgang, vi bruger lige så aktivt under oversættelsesprocessen, som de tre andre tilgange, da det at målteksten skal have samme funktion som kildeteksten, er noget, der hele tiden ligger i baghovedet Teksttyper og genrer Fagsproglige tekster kan inddeles i forskellige typer: 6 Deskriptiv, der fokuserer på beskrivelsen af, hvordan genstande eller personer ser ud. Dette kan ofte forekomme i form af billeder i tekniske tekster, da nogle ting er nemmere at beskrive ved hjælp af et billede Narrativ, der fokuserer på beskrivelsen af hændelser. Ekspositorisk, der fokuserer på forklaringen af, hvordan noget er bygget op eller sat sammen. Argumentativ, der fokuserer på eksplicit at overbevise modtageren om det rigtige eller forkerte i det synspunkt, der gøres udtryk for i teksten. Instruerende, der fokuserer på, at teksten skal bruges til at fortælle andre, hvad de skal gøre. Kort sagt kan man sige, at deskriptive tekster fokuserer på, hvordan det ser ud, narrative på hvad der sker, og ekspositoriske på hvordan det er lavet. Ifølge den finske sprogforsker Christer Laurén kan fagsproglige tekster deles op i to genrer: 7 Den nomotetiske genre som indeholder videnskabelige tekster og søger lovmæssigheder i naturfænomener. Et typisk eksempel på en tekst i denne genre vil være en naturvidenskabelig tekst, da disse tekster har til hovedopgave at studere naturen for at finde forklaringer på spørgsmål og fænomener, som opstår inden for dette område. Som hovedregel kan man sige, at tekster i den nomotetiske genre er (natur)videnskabelige tekster, som opstiller generelle årsagssammenhænge på baggrund af iagttagelser og eksperimenter. 5 Op. cit., p Op. cit., pp Op. cit., pp

10 Den idiografiske genre indeholder videnskabelige tekster, som har til hovedopgave at beskrive og forstå individuelle hændelser for et bestemt forløb. Et typisk eksempel på en tekst i denne genre vil være en juridisk tekst, da disse tekster ser på den konkrete situation og på den måde forsøger, gennem beskrivelser af så mange faktorer som muligt, at forstå hvorfor en bestemt hændelse tager en bestemt form. I modsætning til den nomotetiske genre beskriver man her specielle årsager i stedet for generelle årsager. Ud fra denne opdeling af de fagsproglige genrer fremgår det tydeligt, at tekniske tekster ikke hører til den idiografiske genre, men derimod til den nomotetiske genre, da resultater af eksperimenter vil være de samme uanset hvor i verden, og i hvilken kultur de bliver udført, så længe de bliver udført på samme måde. Hvorimod i den idiografiske genre spiller der andre ting ind såsom, hvor i verden den juridiske handling finder sted og i hvilken kultur. F.eks. vil udfaldet af en retssag sikkert ikke blive den samme i et kristent land og et muslimsk land. Tekster i denne genre er kulturbundne, hvorimod tekster i den nomotetiske genre er kulturneutrale. Naturvidenskaben opfører sig ens i alle lande og alle kulturer. En anden forskel på disse to genrer er teksttyperne, der optræder i disse genrer. I den nomotetiske genre vil man typisk finde tekster, der overvejende er deskriptive, narrative, ekspositoriske og instruerende, da denne type tekster søger at informere om, hvordan elementer i verden hænger sammen, ser ud og hvordan man gør. Mens tekster i den idiografiske genre overvejende vil være argumenterende, da de søger at argumentere for en den synsvinkel, der er til stede i teksten. I denne genre kan der være forskellige opfattelser af, hvordan tingene hænger sammen, hvorfor det er nødvendigt at argumentere for sine synsvinkler. Endnu en forskel på tekster i disse to genrer er, at i den nomotetiske genre vil teksterne ofte benytte sig af andre former for sprog end det skrevne og talte. Det er almindeligt, at der i tekniske tekster anvendes andre semiotiske systemer f.eks. diagrammer og tegninger, der mere overskueligt kan forklare en sammenhæng, end hvis man skulle forklare den kun ved hjælp at skrift eller tale. 10

11 Ifølge Dr. Jody Byrne, som underviser i Translation Studies ved University of Sheffield, er det muligt at lave endnu en opdeling af de nomotetiske tekster i to undergrupper. 8 Tekniske videnskabelige tekster såsom rapporter Tekniske tekster såsom produktbeskrivelser, manualer og instruktioner One of the easiest ways of disambiguating the matter is to look at the words themselves: Scientific and technical: Scientific relates to science which is defined by the Chambers Dictionary as knowledge ascertained by observation and experiment, critically tested, systematised and brought under general principles. Technical related to technology which is defined by the Concise Oxford English Dictionary as the application of scientific knowledge for practical purposes. 9 Fra dette kan man udlede, at scientific er den videnskabelige og teoretiske del af det tekniske spektrum såsom rapporter, mens technical er den rent tekniske del, hvor man bruger den videnskabelige viden rent praktisk såsom manualer, produktbeskrivelser og instruktioner. På dansk har man ikke denne skildring, da teknisk oversættelse og tekniske tekster bruges både videnskabeligt og teknisk. Man kan dog argumentere for at opdele de tekniske tekster på dansk i tekniske videnskabelige tekster og tekniske tekster, hvilket vi også har gjort i det ovenstående, hvor vi præsenterede de to undergrupper. I dette speciale bruger vi imidlertid teknisk som et overbegreb for både tekniske videnskabelige tekster og tekniske tekster. Denne inddeling i videnskabelig og teknisk kan også have en konsekvens for sprogbrugen, da man i rapporter vil skrive mere simpelt, sammenhængende og flydende end i en produktbeskrivelse eller en instruktion som til en større del vil være præget af en tungere sætningskonstruktion. Dette er der også et eksempel på i vores tekst. Den er skrevet i rapport-form, men i metodeafsnittet, som ikke er en del af vores oversættelse, bliver den meget teknisk og tungere at læse end resten af teksten. Human ES cells were plated on irradiated (35 gray g irradiation) mouse embryonic fibroblasts. Culture medium for the present work consisted of 80% KnockOut Dulbecco s modified Eagle s medium, an optimized medium for mouse ES cells (Gibco BRL, Rockville, MD), 1 mm L-glutamine, 0.1 mm b-mercaptoethanol, and 1% nonessential amino acids stock (Gibco BRL), supplemented 8 J. Byrne: Technical Translation, Sheffield, 2006, p Op. cit.,

12 with either 20% fetal bovine serum (HyClone, Logan, UT) or 20% KnockOut SR, a serum replacer optimized for mouse ES cells (Gibco BRL). 10 Som det fremgår af ovenstående uddrag af metode- og materialeafsnittet fra vores kildetekst, er det meget tungere at læse end resten af teksten, da der er mange forkortelser og mange navne på produkter, der er brugt til de undersøgelser, der er blevet lavet. Hvis modtageren ikke er på ekspertniveau, vil dette afsnit være sværere af forstå end resten af rapporten. Man kan sige, at metodeafsnittet i denne sammenhæng er det tekniske tekniske afsnit i modsætning til resten af kildeteksten, der er videnskabelig, da det viser, hvordan man ved hjælp af videnskaben har brugt bestemte metoder og midler til at opnå de resultater, der er beskrevet i rapporten. Man kan ikke, som sådan, lave en skilning mellem hvilke af teksttyperne, der er videnskabelige og hvilke der er tekniske, da de alle vil have deskriptive, narrative, ekspositoriske eller instruerende træk. Dog kan man sige, at en teknisk tekst vil være mere instruerende end en videnskabelig tekst Teknisk sprogbrug For at kunne give vores definition af, hvad en teknisk tekst er, mener vi, at det er vigtigt at se på, hvilke træk en teknisk tekst har. Derfor har dette afsnit til formål at beskrive de elementer i en teknisk tekst, der gør at en sådan tekst fra den nomotetiske genre adskiller sig fra tekster i den idiografiske genre og almene sproglige tekster generelt Verbalfraser 11 Tekniske tekster er ofte upersonlige og objektive, hvorfor der ofte gøres brug af den passive form. Hvis det er nødvendigt at angive agens, kan en præpositionsfrase tilføjes. Når man møder verber der angiver handling, er det ofte verber såsom at køre, at producere, at generere osv. Brugen af verbalfraser i teknisk engelsk er lidt forskellig fra dagligdags engelsk, idet både mennesker og genstande kan være agenter og dermed verbalfrasens subjekt. Hvorimod der på mange andre europæiske sprog foretrækkes en menneskelig agent. 10 Se bilag 3 11 B. Mousten: Communicating English for Science and Technology, Århus 2004, p

13 Den engelske simple tense er mest anvendt i tekniske tekster, da processer og fakta er beskrevet generelt og ikke i relation til tid eller handling, hvorimod den engelske progressive tense ligger vægt på, at processen ikke er afsluttet eller finder sted lige nu Passiv 12 Passiv bruges til at flytte fokus fra agenten til genstanden, hvilket ofte bruges inden for teknisk sprogbrug, da det er handlinger og genstande, der er i fokus og ikke personen bag handlingen. Dette medvirker også til, at teksten bliver mere upersonlig og objektiv. En anden form for passiv er pseudo-passiv, der er en verbal form som har en aktiv form grammatisk, men hvor meningen er passiv. Denne form for passiv er nok en af de hyppigst forekommende inden for teknisk sprogbrug. 13 Der hersker dog en del uenighed omkring brugen af passiv i tekniske tekster, og nogle teoretikere som f.eks. Robert A. Day mener at: Passive-voice sentences are always wordier than active-voice sentences. Therefore, the guideline should be: The passive voice should be avoided. 14 og at: The main reason for avoiding the passive voice is not it wordiness, but its confusion as to who is doing what to whom. More often than not, the confusion results from avoidance of first-person pronouns. 15 Robert A. Day modsiger sig selv her: først siger han, at man skal undgå passiv fordi sætningerne er længere, og senere siger han, at sætningslængden ikke er grunden til, at man skal undgå passiv, men at man skal undgå brugen af passiv, fordi der ofte kan opstå forvirring om, hvem der udfører processen. Han mener yderligere, at en del af forvirringen opstår, fordi man ikke bruger pronomener i første person, men dette er jo hele kernen i teknisk sprogbrug; at man netop bruger 12 Engberg, op. cit., p Mousten, op. cit., p Robert A. Day: Scientific English, Arizona 1995, p Op. cit., p

14 passiv ofte og derved ikke pronomener, fordi det ikke er vigtigt at vide, hvem der udfører handlingen, men hvad der sker, når handlingen udføres, fordi teknisk sprog er informationsorienteret, som også Jan Engberg skriver i sin bog Introduktion til fagsprogslingvistikken. Blandt de vigtigste træk for fagsprogets udseende er, at teknisk fagsprog overvejende er en informationsorienteret form for fagsprog. Det betyder, at det i tekniske fagsprog i sin ideelle form må være organiseret sådan, at det sætter det beskrevne i fokus for kommunikationen, og på den måde giver den mest direkte og koncentrerede fremstilling af det, der skal informeres om. Konsekvensen af dette ideal er, at den beskrivende og de personer, der udfører handlinger med det, der beskrives, eller som udfører de handlinger, der beskrives, skal optræde så lidt som muligt i en ideel teknisk tekst. 16 Når det kommer til brugen af passiv i tekniske tekster, er vi enige med Jan Engberg. Når vægten i tekniske tekster ikke ligger på hvem, der udfører handlingen, men selve handlingen er det ikke nødvendigt at beskrive det i aktive sætninger. I denne forbindelse er brugen af personlige pronomener ikke forvirrende, ligesom Robert A. Day hævder i sin bog Scientific English, da det ganske enkelt ikke er nødvendigt at vide, hvem der udfører handlingen. Det ville virke underligt, hvis der i brugsanvisninger stod Du skal trykke på play i stedet for tryk på play. Læseren ved jo godt, at det er ham eller hende der skal udføre handlingen, og på samme måde vil man, når man læser en teknisk tekst, også godt være klar over, at der er mennesker bag de handlinger der udføres. Det er bare ikke de mennesker, det drejer sig om, men derimod selve handlingen, og hvad der sker når den udføres. Et andet kendetegn for teknisk sprog er, at det er objektivt, og denne objektivitet opnås bedst ved brugen af passive sætninger, så der igen ikke er fokus på den person, der udfører handlingen og denne persons meninger. Robert A. Day hører til den gruppe af teoretikere der mener, at teknisk sprog skal være simpelt, og derfor kan man godt forstå, hvorfor han mener, at man skal undgå brugen af passive sætninger, men kendetegnene ved teknisk sprog er jo netop, at der er komplekse sætninger ofte med lange nominalfraser som Birthe Mousten skriver i sin bog Communicating English for Science and Technology 16 Engberg, op.cit., p

15 The sentence structure in EST varies from the general use of the sentence structure. First and foremost, it is far more complex with especially long pre-modifications, but also post-modifications, in the form of noun phrases 17 Igen er vi uenige med Robert A. Day, da vi i processen med at udvælge den tekst, som vi skulle oversætte i forbindelse med dette speciale, oftere fandt tekster, der var præget af passiv og af lange og komplekse sætninger i overensstemmelse med, hvordan både Jan Engberg og Birthe Mousten karakteriserer teknisk sprogbrug, end tekster, der var simple i sprogbrugen, og holdte sig til korte sætninger, der overvejende var aktive. Vi fastslog tidligere, at en teknisk tekst overvejende er informationsorienteret, og dette har naturligvis nogle konsekvenser for udformningen af teksten. Både dansk og engelsk teknisk fagsprog sætter det beskrevne i fokus, for på den måde at give den mest direkte og koncentrerede fremstilling af det, der skal informeres om. Konsekvensen af dette vil være, at den beskrivende og de personer der udfører handlinger med det, der skal beskrives, eller handlinger der skal beskrives, skal optræde så lidt som muligt. Man fjerner simpelthen den aktive person fra teksten. Dette kan gøres på forskellige måder: Nominalisering 18 Nominalisering er verber, der ofte anvendes til at udtrykke handlinger, som bliver ændret til substantiver. Nominaliserede verber kaldes verbalsubstantiver og optræder i forbindelse med præpositionsforbindelser eller sammen med betydningssvage verber såsom foregå, have eller være. Ved at danne verbalsubstantiver bliver handlingen og kohærens udført af substantiverne og nominalfraserne, hvilket er kendetegnende for tekniske tekster. 17 Mousten, op. cit., p Engberg, op. cit., p

16 Nominalfraser 19 Nominalfraser i teknisk sprog er normalt meget komplekse og har lange pre-modifikationer og postmodifikationer. Man skelner mellem tre elementer: Kernen, som de andre elementer dannes omkring, og som angiver kongruens og andre former for overensstemmelser for sætningen uden for nominalfrasen. Pre-modifikation, som indeholder alle elementer (normalt adjektiver og substantiver), der står foran kernen i nominalfrasen. Post-modifikation, som indeholder alle elementer, der står efter kernen. Hvilket normalt er prepositionsfraser, ikke-finite sætninger og relativsætninger. Nominalfraser er ofte tvetydige, da forholdet mellem modifikatorne og kernen kan variere. Nogle gange er det en beskrivelse af modifikatoren, og andre gange beskriver modifikatoren kernen Participialkonstruktioner 20 I danske tekniske tekster forekommer der både foranstillede og efterstillede participialkonstruktioner, men normalt er kun de efterstillede udvidede. I tekniske tekster er der også bestemte måder at danne ord på, som er kendetegnede for denne genre, pga. den informationsfunktion, teksterne skal udfylde. Det drejer sig om substantiver, som skal angive en genstand eller en proces på en måde, så den kan indgå som subjekt i en deagentiveret sætning og adjektiver, som skal angive egenskaber ved en genstand eller en proces, som skal beskrives i den tekniske tekst. At det ikke er agenten, der er i fokus, men det der gøres noget ved, kommer også til udtryk i de verber, der bruges i teksten: Verber, der ikke angiver handling: at være, at blive, at forblive, at resultere i, at involvere osv. Hvis det er nødvendigt at angive handling lavet af en person eller maskine bruges der: Verber der angiver handling: at installere, at hamre, at skubbe osv. 19 Mousten, op. cit., pp. 14 og Op. cit., p

17 Komposita 21 Komposita er sammensætninger af selvstændige ord til nye selvstændige ord og har selvsagt med substantiver at gøre. Dette stilistiske træk er kun at finde i danske tekster, da engelsk ikke bruger sammensatte navneord på samme måde som dansk. Derivation er tilføjelse af foranstillede eller efterstillede elementer uden egen betydning til selvstændige ord. Der er ingen grænse for længden af komposita i en fagsproglig tekst, men jo længere de er, jo højere grad af faglighed forudsættes det, at modtageren har. Man kan også danne substantiver ved afledning. Der dannes substantiver på basis af verber og så tilføjes der et præfix (trans-, inter-, under-) eller suffix (-else, -ing, -ion). Det ses ofte at internationale præ- og suffixer bruges i tekniske tekster, hvilket er en følge af, at tekniske begreber er kulturneutrale, og derfor er der en tendens til, at man på de højeste faglighedsniveauer anvender afledningsmekanismer, der er kendt fra andre sprog. Der er også en tendens til, at man overtager fremmede termer mere eller mindre direkte i den danske tekst. Dog vil der næsten altid ske en tilpasning af disse termer, så de kommer til at ligne danske ord. Hvad angår adjektiver bruges der en blanding af fremmede suffixer (-et, -al) og dagligdags (-lig, - isk) Delkonklusion Ud fra de beskrevne teksttyper, genrer og stilistiske træk mener vi at kunne definere en teknisk tekst, som en tekst, der enten er overvejende deskriptiv, narrativ, ekspositorisk eller instruerende og inden for en nomotetiske genre. Endvidere skal teksten for at kunne betegnes som værende en teknisk tekst indeholde, ikke nødvendigvis alle, men en stor del af ovenstående stilistiske træk. Herunder har vi opstillet de stilistiske træk beskrevet i de foregående afsnit og givet eksempler fra vores kildetekst. På denne måde er det nemmere at overskue, hvilke stilistiske træk kildeteksten benytter og hvorfor vi mener, at den kildetekst vi har valgt, er en teknisk tekst. 21 Ibid. 17

18 Teksttype Ja Nej Eksempel fra kildeteksten 22 Deskriptiv X Der er mange billeder i kildeteksten, der bruges som illustrationer. The previously described human ES cell lines appeared to be a morphologically homogeneous population of cells and expressed cell surface markers characteristic of clonally derived primate ES cells. Narrativ X To demonstrate the long-term pluripotency and replicative immortality of single human ES cells, we have derived clonal human ES cell lines. Ekspositorisk X The H9 cell line was recloned by placing cells individually into wells of a 96-well plate under direct microscopic observation. Argumentativ X Instruerende X Genre Ja Nej Eksempel fra kildeteksten 23 Nomotetisk X Det er en naturvidenskabelig tekst Idiografiske X Stilistiske træk Ja Nej Eksempel fra kildeteksten 24 Verbalfraser Simple tense X The fibroblast feeder layer remains the most poorly defined component of the human ES cell culture environment. 22 Se bilag 3 23 Ibid. 24 Ibid. 18

19 Progressive tense X However, to date, H9 is still proliferating well at PD 304. Upersonlig X Serum is a complex mixture Ikke-menneskelig agent og X Identifying the factors that the fibroblasts produce handlingsverbum Passiv X have been derived 25, was used Pseudo-passiv X the repost addresses two critical issues:, the telomere hypothesis suggests Nominalisering X the addition of, evaluation of Nominalfraser X Human pluripotent cell lines, experimental mamalian developmental biology, well-vascularized extraembryonic tissue Participialkonstruktioner X Populations destroyed by disease, Komposita X *Engelsk bruger ikke sammensatte navneord på samme måde som på dansk. Det fremgår af ovenstående tabeller, at vores kildetekst besidder en stor del af de elementer, der er medvirkende til, at den kan klassificeres som værende en teknisk videnskabelig tekst, og endda som en teknisk videnskabelig tekst pga. dens udformning som en rapport. Denne viden om de forskellige tilgange til fagsprog og inddelingen af tekniske tekster i genrer og typer samt de stilistiske træk danner grundlag for den videre oversættelsesproces

20 5. Oversættelsesstrategier Efter man har identificeret, hvilken teksttype der er tale om, er det næste trin i oversættelsesprocessen at finde ud af, hvilken teoretisk tilgang man vil have til oversættelsen både på et overordnet plan med globale oversættelsesstrategier og et underordnet plan med lokale oversættelsesstrategier. I det følgende vil vi gennemgå de oversættelsesstrategier, vi har anvendt i forbindelse med vores oversættelse, som er baseret på teorien i Lita Lundquists bog Oversættelse. Grunden til, at vi har valgt lige præcis denne teori, er, at vi mener, at den som udgangspunkt virker til at dække alle de oversættelsesteoretiske områder, vi forventer at skulle berøre i forbindelse med vores oversættelse. Lundquist introducerer tre elementer i forbindelse med sin oversættelsesteori: de lokale oversættelsesstrategier, de globale oversættelsesstrategier samt oversættelsesenhederne, der danner grundlaget for valg og anvendelse af de lokale og globale oversættelsesstrategier. Vi vil beskrive hvert af disse tre elementer og derefter vurdere og analysere hvert af elementerne i forhold til den oversættelse, vi har lavet, samt komme med en evaluering af de oversættelsesteorier, som Lundquist beskriver. Formålet med denne fremgangsmåde er at klargøre, hvilke dele af Lundquists oversættelsesteori der bedst kan anvendes i forbindelse med oversættelse af fagsproglige tekster Oversættelsesenheder 26 Det første, grundlæggende, element i Lita Lundquists oversættelsesteori er oversættelsesenhederne, som hun definerer, som de enkelte betydningsenheder en tekst kan bestå af. Ifølge Lundquists oversættelsesteori skal der i forbindelse med anvendelse af både lokale og globale oversættelsesstrategier først udpeges en konkret oversættelsesenhed, hvorefter der kan anvendes en oversættelsesstrategi til at oversætte denne enhed. 26 Lita Lundquist: Oversættelse, Frederiksberg 2005, pp

21 Lita Lundquist opdeler oversættelsesenhederne i følgende 12 kategorier: Teksten Sætningen Sammenhængen Konnektorer Argumentative markører Anaforer Inferenser Ledstilling og kommunikativ dynamik Deiksis og de ekstratekstuelle referencer Den overførte betydning Ordet Semerne Af disse 12 oversættelsesenheder er det kun den første, nemlig teksten, som er direkte forbundet til de globale oversættelsesstrategier, mens de resterende 11 anvendes i forbindelse med de lokale oversættelsesstrategier. Derfor gennemgår vi først teksten som oversættelsesenhed i forbindelse med de globale oversættelsesstrategier, således at de resterende oversættelsesenheder, der hører til på det lokale oversættelsesplan, gennemgås i forbindelse med de lokale oversættelsesstrategier Teksten, den globale oversættelsesenhed I sin bog skriver Lita Lundquist følgende om teksten som oversættelsesenhed: Den største betydningsenhed er teksten sammen med den kommunikationssituation, den har virket i, og den nye den skal virke i: 27 Med denne enhed er fokus er således udelukkende lagt på teksten, der betragtes som en enkeltstående helhed. Det er således hele det budskab teksten omhandler, der skal formidles i stedet for blot nogle individuelle dele af den. 27 Op. cit., p

22 Overordnet set kan tekster opdeles i tre grupper, hvor der til hver enkelt er tilknyttet en global oversættelsesstrategi, der her kan forstås som en konkret overordnet tilgang til oversættelsen: De indholdsbetonede tekster der er kendetegnet ved den informative referentielle funktion. I denne type tekster omtales emnet i 3. person. For denne type tekster går oversættelsesstrategien ud på, at der skal sikres en semantisk præcision med en fagterminologi, som beskriver tekstens emne og indhold uden på nogen måde at ændre på dette. 2. De formbetonede tekster der er kendetegnet ved ekspressive funktion. Denne slags tekster er i de fleste tilfælde styret af jeg et; den såkaldte 1. person. For denne type af tekster skal fokus være på at opnå en stilistisk og æstetisk ækvivalens, uden at oversætteren behøver at tage hensyn til den semantiske præcision. Dette betyder, at oversætteren kan tage sig større oversættelsesmæssige friheder eksempelvis i forbindelse med oversættelse af metaforer, hvor oversættelsen af disse ikke behøver at relatere til det samme semantiske felt. 3. De appelbetonede tekster der er kendetegnet ved den handlingsfremkaldende, regulerende funktion. Denne type af tekster er specifikt rettet mod modtageren. For de appelbetonede tekster gælder det, at oversætteren skal fokusere på at opnå pragmatisk ækvivalens; altså at den oversatte tekst har den samme virkning for den nye modtager i den nye kommunikationssituation, som kildeteksten havde over for den oprindelige modtager i den oprindelige situation. Hvis man kobler Jan Engbergs tilgange til fagsprog på disse grupper af tekster, vil de indholdsbetonede tekster svare til den leksikalske tilgang, da man her fokuserer på fagtermerne og gengiver dem så præcist som muligt. De formbetonede tekster vil svare til den stilistiske tilgang, hvor fokus er på de stilistiske træk, som tekster har inden for et givent fagområde, og hvilke træk der er på målsproget. De appelbetonede tekster vil svare til den pragmatiske tilgang, idet fokus her er på tekstens funktion, samt at den skal have den samme funktion på målsproget. Lita Lundquist tager i sine globale oversættelsesstrategier ikke hensyn til, at man også kan fokusere på målgruppen, når man oversætter, hvilket Jan Engberg gør i sin vidensorienterede tilgang til fagsprog. Vi mener, at det er en meget relevant tilgang at have med i sine overvejelser, inden man går i gang med selve oversættelsesarbejdet, for hvis man ikke har fokus på sin målgruppe, kan man ende ud med en 28 Op. cit., pp

23 måltekst, der ikke fanger målgruppens interesse, da teksten kan enten være over eller under deres niveau. Disse tre overordnede tekstgrupper kan oversætteren, ifølge Lita Lundquist, bruge til at beslutte sig for en global oversættelsesstrategi for hele oversættelsen og samtidig bestemme om han/hun vil ændre kildetekstens funktion i forhold til oversættelsen. I forbindelse med disse tre overordnede teksttyper skal oversætteren være opmærksom på, at en tekst ikke nødvendigvis kun hører ind under én af disse teksttyper. Det er således muligt, at nogle af tekstens afsnit kan være domineret af forskellige funktioner og derfor høre ind under forskellige grupper af teksttyper. 29 Ifølge Lundquist er det således vigtigt, at oversætteren husker at have for øje, hvilke former eller funktioner der præger kildeteksten, således at han/hun kan overføre de samme former og funktioner til målteksten og derved sikre, at oversættelsen bliver genkendelig for den nye målgruppe. 30 Eksempelvis påpeger Lundquist, at det er essentielt, at en oversættelse formidler den argumentative struktur i en kildetekst på korrekt vis, således at slutresultatet ikke bliver en oversættelse, hvor forfatterens oprindelige meninger og argumenter er blevet ændret i forhold til dem, som forfatteren har anført i den oprindelige tekst. 31 De anskuelser, som Lundquist kommer med vedrørende teksten som en oversættelsesenhed, er vi enige med hende i. Det er selvfølgelig vigtigt, at en oversætter altid starter med at overveje sin overordnede tilgang til oversættelsen, samt hvilket slutresultat han/hun ønsker for oversættelsen, inden denne rent faktisk påbegyndes. I denne forbindelse finder vi, at Lundquists opstilling med de tre overordnede tekstgrupper er yderst relevant. Dog mangler hun i denne forbindelse at fokusere på kildetekstens afsender og modtagere og måltekstens målgruppe. Da vi mener, at dette er vigtigt for at sikre at oversættelsen opfylder det samme formål i kommunikationssituationen, har vi i denne forbindelse også anvendt en kommunikationsteori, som vi vil gennemgå i næste afsnit, til først at lave en afsender-modtager analyse og derefter koble denne sammen med Lundquists globale oversættelsesstrategier. 29 Op. cit,, p Ibid. 31 Op. cit., p

24 6. Tekstanalyse Inden man i oversættelsesprocessen kan identificere den globale oversættelsesstrategi og gå ned på planet med de lokale oversættelsesstrategier, skal man først foretage en analyse af udgangsteksten for at danne sig et overblik over afsender, modtager, budskab og kommunikationssituation Afsender og modtager Til analyse af afsender og modtager er der to kommunikationsmodeller, der kan bruges: Jakobson, der giver et hurtigt overblik over tekstens afsender og modtager, og Halliday, der er mere dybdegående og fokuserer på sammenhængen i teksten, og hvordan den bruges i kommunikationssituationen. 32 For at lave en oversættelse er det ikke nødvendigt at lave sådan en dybdegående analyse af udgangsteksten, derimod er det vigtigt at vide, hvem der er afsender, modtager og hvilket budskab teksten skal formidle. Til dette er Jakobsons kommunikationsmodel bedst, da den, som sagt, giver et hurtigt overblik over konteksten, hvem der er afsenderen, og hvem der er modtageren samt hvilket medie der bruges til at få budskabet/teksten frem til modtageren, og om koden er sproglig, ikke sproglig eller begge dele. På baggrund af dette opstilles Jakobsens kommunikationsmodel således: 33 Situation Afsender Budskab Modtager Medie Kode Kommunikationsmodellen skal forstås således: afsenderen sender et budskab til modtageren ved hjælp af et medie. Modtageren er i stand til at forstå budskabet ved hjælp af information om situationen og kendskab til koden. 32 Se bilag 1 33 A. Schjoldager: Understanding Translation, Århus 2003, p

25 Men hvis afsender og modtager ikke kan kommunikere på samme sprog, er man nødt til at indsætte et led mere til kommunikationsmodellen, hvilket fører til en model, der er således ud: 34 Situation Situation Afsender Budskab Oversætter Budskab Modtager Medie Medie Kode Kode Denne udvidede model viser, ligesom den første, hvordan en afsender sender et budskab til en modtager, men processen er mere kompliceret, da budskabet sendes til modtageren via en oversætter, som oversætter budskabet til en anden kode, som modtageren kan forstå. Når oversætteren oversætter budskabet til et andet sprog end kildesproget, vil der normalt forekomme en ændring i situationen. 35 I figur 2 af kommunikationsmodellen er oversætterens rolle særdeles vigtig, da det i denne situation er op til oversætteren at formidle afsenderens budskab rigtigt til modtageren. Hvis ikke oversætteren formår at lave en korrekt oversættelse af teksten, kan modtageren få en forkert opfattelse af teksten, dens budskab og dens afsender. Ligeledes er det vigtigt, at oversætteren oversætter til et niveau der passer til den oversatte teksts målgruppe. Ifølge Anne Schjoldager er problemet med denne model, at den ikke tager hensyn til, at det ikke er sikkert, at afsenderens hensigt er, at budskabet i teksten skal nå ud til en modtager af oversættelsen, hvorfor afsenderen ikke tager hensyn til, at der kan være forandringer i situationen. 36 Vi mener imidlertid, at det er oversætterens rolle at tage hensyn til den nye målgruppe, nemlig modtagerne af den oversatte tekst og de forandringer, der kan forekomme undervejs i situation og medie. Det er ikke noget, afsenderen af udgangsteksten behøver at tage hensyn til. 34 Op. cit., p Ibid. 36 Ibid. 25

26 6.2. Målgruppe Som vi har været inde på før, adskiller fagsproglige tekster sig fra dagligdags tekster og er meget komplekse i deres struktur. Derfor er det nødvendigt at vide, på hvilket niveau man befinder sig som oversætter, og også på hvilket niveau ens målgruppe er, da det er relevant for valget af terminologi. Fagsproglige tekster og deres kompleksitet kan inddeles på følgende måde: 37 Inddeling af teknisk sprog Language for general purposes (LGP) Language for scientific purposes (LSP) Language for specific, scientific purposes (LSSP) Kompleksitet Lav Medium Høj Denne figur viser, at LGP tekster normalt har en lav kompleksitet; ikke fordi afsenderen går ud fra, at målgruppen ikke vil kunne forstå mere komplekse tekster, men fordi målgruppen kan være sammensat af folk med forskellig viden inden for forskellige fag. For at undgå misforståelser vælger afsenderen derfor at skrive på et lavere niveau, end hvis målgruppen havde været eksperter inden for det samme område. 38 LSP tekster er mere komplekse i deres sprogbrug end LGP tekster, hvilket kan være fordi, afsenderen af teksten skriver til en målgruppe, der ikke er så bred som en LGP målgruppe. Derfor er det ikke nødvendigt med for meget overflødig information. Afsenderen kan være økonomisk med sproget uden at løbe den risiko, at målgruppen ikke forstår indholdet i teksten. 39 LSSP tekster har normalt en tendens til at være meget komplekse, fordi målgruppen er meget snæver og deler den samme viden. Derfor kan afsenderen tillade sig at være meget kompleks i sin sprogbrug og samtidig meget økonomisk med sproget Mousten, op. cit., p Ibid. 39 Ibid. 40 Ibid. 26

27 Hvis man kombinerer inddeling af sprog med kompleksitet og målgruppe, får man en figur der ser ud således: 41 Inddeling af teknisk sprog Kompleksitet Målgruppe Language for general purposes (LGP) Lav Lægmænd Language for scientific purposes (LSP) Medium Semi-eksperter Language for specific, scientific purposes (LSSP) Høj Eksperter Som oversætter er man nødt til at tage stilling til, hvilken målgruppe udgangsteksten er skrevet til, og til hvilken målgruppe, målteksten skal bruges. Hvis udgangsteksten er skrevet til en målgruppe, der er eksperter, og målteksten skal bruges hos en målgruppe, der er lægmænd, vil det være nødvendigt for oversætteren at foretage ændringer i de stilistiske træk for at gå fra LSSP til LGP. En LGP tekst vil i sagens natur være mere forklarende og benytte sig af mere almensproglige terminologi, end den der anvendes i en LSSP tekst. Målgruppen for vores oversættelse er fastsat til at være eksperter på lige fod med målgruppen for kildeteksten. Dette betyder, at vi ikke skal ændre på sprogbrugens kompleksitet, men beholde den samme LSSP kompleksitet. For os som oversættere kræver dette, at vi undervejs i oversættelsesprocessen sætter os grundigt ind i de fagsproglige termer, der er i teksten for at kunne formidle budskabet på en troværdig måde, således at målgruppen for oversættelsen vil tage målteksten seriøst Analyse af kildeteksten Vi vil i dette afsnit anvende Roman Jakobsens kommunikationsmodel på vores kildetekst. Afsender: Der er flere forskellige afsendere af denne tekst, nemlig de personer der har været involveret i eksperimenterne med stamcellerne: Michal Amit, Melissa K. Carpenter, Margaret S. Inokuma, Choy-Pik Chiu, Charles P. Harris, Michelle A. Waknitz, Joseph Itskovitz-Eldor og James A, Thomson. Det fremgår yderligere af teksten at det har været et internationalt projekt, da der er 41 Op. cit., p

28 deltagere fra hospitaler i både USA og Israel. Dette har ikke nogen egentlig indflydelse på kildeteksten, da tekniske tekster er kulturneutrale, og vi har allerede fastslået, at der er tale om en teknisk tekst. Modtager: Modtagergruppen af denne tekst er læger og andre, der beskæftiger sig med stamceller og kloning af disse. Situation: Afsenderne af teksten har foretaget en række eksperimenter, og hensigten med teksten er at informere målgruppen om resultaterne, og hvordan de er nået frem til dem. En yderligere hensigt med teksten er at skabe debat om, hvorvidt stamceller er pluripotente samt de klonede humane EScellelinjers replikative kapacitet på lang sigt. Budskab: Tekstens budskab er, at de resultater, man har opnået fra kloningerne, viser at enkelte humane ESceller er plutipotente, og at det er muligt at opretholde det proliferative materiale efter forlængede dyrkningsperioder. Dyrkede humane ES-celler har endvidere den egenskab, at de kan forny sig selv på længere sigt. Det er de humane ES-cellers bemærkelsesværdige udviklingspotentiale, proliferative kapacitet og karyotypiske stabilitet, der adskiller dem fra voksne celler. Medie: I dette tilfælde når budskabet modtageren via Internettet, men det kan ikke udelukkes, at teksten også har været offentliggjort i lægevidenskabelige tidsskrifter. Vi har fundet teksten på Internettet, og det fremgår ikke, om den også har været offentliggjort i tidsskrifter enten før, efter eller på samme tid, som den blev lagt på nettet. Hvis den har været i et tidsskrift, når den frem til en meget afgrænset målgruppe, som læser den, fordi de arbejder inden for området, og således har en professionel interesse i artiklen, hvorimod at når den ligger på nettet, er det ikke kun personer med en professionel interesse i emnet der har adgang til artiklen, men derimod alle mennesker. 28

29 Kode: Afsenderne har benyttet sig af en lingvistisk kode, såvel som billeder der bruges som illustrationer. Sproget, der benyttes i teksten, er hvad man kan karakterisere som LSSP, da det er forudsat, at læseren har en ekspertviden om emnet, hvilket kommer til udtryk i det faktum, at der ikke er knyttet forklaringer til de fagsproglige termer. Billederne bruges til at illustrere de forsøg, der er blevet foretaget, på sådan en måde at modtageren nemmere kan få en ide om udviklingen af klonerne, end hvis det udelukkende blev forklaret skriftligt. For at en oversætter kan tage de hensyn til målgruppen, som er nødvendige for, at oversættelsen befinder sig på det rette niveau, er det er også vigtigt at lave en analyse af måltekstens målgruppe, og det er her, man bruger den vidensorienterede tilgang til fagsproget. Det er relevant for valget af terminologi at finde ud af, hvilket niveau ens målgruppe befinder sig på. I dette tilfælde, hvor målgruppen for målteksten er den samme som for kildeteksten, er det dog ikke nødvendigt at lave en ny afsender-modtager analyse rettet mod målteksten. 7. Globale oversættelsesstrategier En oversætter skal se på teksten som en helhed og på denne baggrund afgøre, hvilken slags overordnet strategi der skal gøres brug af for at kunne lave den mest optimale oversættelse i forhold til den nye situation over for de nye læsere, det nye tidspunkt osv. I nyere oversættelsesteori skelnes der ifølge Lita Lundquist mellem, om oversætteren skal være styret af originalteksten, dens stil og funktion i den oprindelige kontekst, eller om oversættelsen skal være styret af den nye målgruppe, hvorfor der således skelnes mellem de imitative og de funktionelle oversættelser. 42 Med imitativ oversættelse bestræbes der på at gengive den oprindelige forfatters tone, stil og virkemidler så præcist som muligt, for at de nye læsere således får en oplevelse der, ideelt set, er den samme som de oprindelige læseres. Imitativ oversættelse anvendes primært i de tilfælde, hvor afsenderen af originalteksten er en autoritet indenfor sit område såsom en litterær, videnskabelig, politisk autoritet. Som eksempler på autoriteter hvis tekster oversættes på denne måde, kan nævnes William Shakespeare, Albert Einstein og Søren Kierkegaard. 43 Jvf. Afsnit Lundquist, op. cit., pp Op. cit., p

30 Med funktionel oversættelse bestræbes der på at sikre, at oversættelsen opfylder enten den samme eller en helt anden funktion i den nye kontekst. Funktionel oversættelse skal altid ses i forhold til de nye læsere, som derved bestemmer hvordan oversættelsen skal udformes, hvor meget der skal forklares, uddybes, samt hvor meget der kan overlades til læserens inferenser. 44 Strategien med funktionel oversættelse anvendes primært ved oversættelse af fagsproglige tekster, da det læseren udelukkende fokuserer på, er at eksempelvis instruktionerne i en manual er så klare, at det er muligt at udføre de anvisninger der står i den. 45 Imitativ og funktionel oversættelse skal ses som hinandens modsætninger, men der er selvfølgelig mange tekster, som ikke nødvendigvis hører til udelukkende i den imitative lejr med litterære, filosofiske mesterværker eller i den funktionelle lejr med de fagsproglige tekster. Der kan endda også være tilfælde, hvor visse passager i rent filosofiske tekster har brug for en mere funktionel tilgang, for derved at kunne gøre det lettere for læseren at forstå forfatterens ideer. 46 På baggrund af den ovenstående tekstanalyse og Lundquists globale oversættelsesstrategier er vores globale oversættelsesstrategi funktionel, fordi det, der er vigtigt, når man oversætter tekniske tekster, er at de har den samme funktion på målsproget som på kildesproget. En funktionel oversættelse er det bedste valg, når man oversætter indholdsbetonede tekster, da man ved at sikre den semantiske præcision ved brug af korrekt fagterminologi kan oversætte teksten uden at ændre på dens funktion i forhold til målgruppen. Det fremgår også af analysen, at vores målgruppe er eksperter på et højt fagligt niveau, som har en bred baggrundsviden om stamcelleteknologi og som ligeledes er vant til at læse LSSP tekster. Vi har derfor ikke inkluderet termforklaringer mv. i vores oversættelse, da det har været vores overbevisning, at de læsere, som oversættelsen henvender sig til, selv kan udlede hvad der menes med de forskellige fagtermer og fagudtryk. 44 Ibid. 45 Ibid. 46 Op. cit., p

31 8. De lokale oversættelsesenheder Når man har fået fastlagt den globale oversættelsesstrategi og dermed også den overordnede tilgang til oversættelsen, er det muligt at gå videre til det lokale oversættelsesplan og dermed de lokale oversættelsesstrategier. Herunder gennemgår og evaluerer vi derfor de 11 oversættelsesenheder, som relaterer sig til de lokale oversættelsesstrategier Sætningen Lita Lundquist skriver følgende om sætningen som betydningsenhed nogle sætninger kan opfattes som én mening, som et konventionaliseret udtryk, der i en given situation altid udtrykker det samme. 47 Dette er ofte tilfældet med sprog- eller talehandlinger, som afsenderen udfører med sætningen. Som et eksempel på sådan en handling anvender Lundquist følgende eksempel med sætningen et øjeblik : 48 Person A besvarer spørgsmålet, om person B kan tale med C med Et øjeblik. Dette er således en sproghandling; en opfordring til at vente. Sproghandlinger som denne kan ikke oversættes direkte. I stedet bør disse, ifølge Lundquist, oversættes med en ensbetydende udtryksmåde, der kan anvendes i den samme situation på målsproget, hvilket ved dette konkrete eksempel kunne være: one moment please eller please hold 49 Sætninger optræder ofte som en enkelt oversættelsesenhed, når der er tale om udtryk, der er blevet faste udtryk i givne situationer. Ifølge Lundquist går strategien i forbindelse med oversættelse af sætninger som faste udtryk ud på at finde den tilsvarende sproghandling eller sprogbetydning på målsproget, hvilket gøres ved at forestille sig situationen og handlingsforløbet samt den sproglige reaktion på målsproget. 50 Sætninger i skrevne tekster kan være standardiserede til en vis grad. I en argumentativ tekst kan man ofte finde sætninger3 som ikke er oversat ord-for-ord, men derimod med en hel sætning, 47 Op. cit., p Ibid. 49 Ibid. 50 Op. cit., pp

32 hvilket er et signal for en bestemt holdning i en bestemt kontekst. Det er ifølge Lundquist således vigtigt, at oversætteren er i stand til at fjerne sig fra en ord-til-ord konstruktion og i stedet tænke sig ind i tekstens kontekst og forestille sig, hvilket fast udtryk man plejer at udtrykke sig med i en lignende situation. 51 Denne tilgang er vi ikke uenig i, da det altid er vigtigt at man som oversætter kan fjerne sig fra den ord-til-ord baserede oversættelse, som, akkurat som Lundquist skriver, ikke altid kan anvendes. Men til sammenligning med den første af oversættelsesenhederne, teksten, er sætningen som oversættelsesenhed en knap så specifik størrelse. Det vi mener, er at denne oversættelsesenhed ikke er en som oversætteren nødvendigvis skænker specielt mange tanker, hvis endda nogle overhovedet, under oversættelsesprocessen. Dette er således en af de oversættelsesenheder, der i forbindelse med vores oversættelse, primært har rumsteret i baghovedet på os, mens vi har lavet oversættelsen og først har spillet en mere fremtrædende rolle under den afsluttende korrekturlæsning Sammenhængen Om sammenhængen skriver Lundquist følgende: Når sætninger indgår i tekster, skal man være opmærksom på de sammenkædninger, der sker hen over sætningsgrænsen, og som er det klister, der gør at teksten ikke blot er en række sætninger efter hinanden, men skal opfattes som en sammenhængende helhed. 52 Det er således utroligt vigtigt, at være opmærksom på de sætningssammenkædninger der er i kildeteksten, således at også oversættelsen bliver en sammenhængende enhed. Det, som oversætteren ifølge Lundquist skal fokusere på, er at bevare overblikket således, at han/hun forstår kildetekstens sproglige sammenhængssignaler korrekt og gengiver disse korrekt i oversættelsen. 53 Hvis ikke dette efterleves, risikeres det, at oversættelsen bliver usammenhængende og derved svær at læse eller i værste fald helt uforståelig. 51 Op. cit., p Op. cit., p Op. cit., p

33 Lundquist omtaler fire oversættelsesenheder, som kan anvendes til at skabe sammenhæng i en tekst og disse er: konnektorer, argumentative markører, anaforer og inferenser Konnektorer Lundquist definerer konnektorerne som et af de meste eksplicitte forbindelseselementer mellem sætninger. Konnektorerne er ord såsom: derpå, yderligere, derfor, netop, af den grund, på samme måde osv. 55 Konnektorerne bruges til at indikere, at der er en bestemt form for logisk og semantisk forbindelse mellem to sætninger eller tekststykker. I modsætning til eksempelvis de standardiserede udtryk afgøres brugen af konnektorerne ikke af teksttypen, men derimod af den sammenhæng der skal være i teksten for at kunne give den korrekte, logiske mening. 56 Konnektorerne kan bruges til angive relationer af forskellige arter som for eksempel: 57 Logisk art (eftersom, således, derfor) Temporal art (derpå, derefter, siden) Teksstruktuerende art (for det første, for det andet) Argumentativ art (ganske vist, men, dog) Det, som Lundquist mener, at oversætteren skal være opmærksom på i forbindelse med brug af konnektorer, er at de ikke må være forkert gengivet, for svagt gengivet eller slet ikke gengivet i den danske oversættelse. 58 Igen er vi enige med Lundquist i, at konnektorerne skal gengives korrekt i en oversættelse, og hendes inddeling med de fire arter af konnektorer gør det nemt at få et overblik over deres anvendelsesområder. Dog har vi, akkurat som det var tilfældet med sætningen, ikke haft et bevidst fokus på konnektorerne under selve oversættelsen af vores tekst. Grunden til dette er, at konnektorerne, sådan som vi ser det, dikteres af den kontekst de befinder sig i, således at der kun sjældent hersker tvivl om, hvilken konnektor-art der skal anvendes. Med dette mener vi ikke, at der 54 Ibid. 55 Op. cit., pp Op. cit., p Op. cit., p Op. cit., p

34 slet ikke skal være fokus på konnektorerne. Det vi mener, er at dette fokus primært bør anvendes under korrekturlæsningen af en oversættelse, da det er her der, i hvert fald for vores vedkommende, bestræbes på at gøre teksten så flydende, forståelig og sammenhængende som muligt Argumentative markører Tekstsammenhængen kan også angives med holdningsmarkører, der også kaldes argumentative markører, som er en anden måde at skabe sammenhæng i en tekst på. Afsenderen af en tekst kan bruge disse markører til at vise, i hvilken retning han/hun ønsker, at tekstens argumentative struktur og sammenhæng skal pege. 59 De argumentative markører er udtryk såsom næsten, i det mindste, kun, mere end, mindre end, endog, lidt, og kun lidt. 60 I det følgende eksempel, som Lundquist har udarbejdet, I dag bliver der kun lidt regn / there will be a little rain today 61 placerer den argumentative operator kun lidt regnen lavt på en skala, der peger mod en stor mængde forventet regn. Dette giver således sætningen en positiv struktur, i modsætning til den engelske oversættelse som placerer regnvejret skuffende højt på en skala over forventet ingen regn, hvorved oversættelsen får en negativ struktur i forhold til den oprindelige sætning. De argumentative strukturer består således i, at forfatteren angiver, at han gerne vil lede oversætteren, samt alle andre læsere, i en bestemt retning, hvor der skal udledes en bestemt konklusion. 62 I modsætning til konnektorerne har vi haft mere fokus på de argumentative markører i forbindelse med vores oversættelse, idet vi betragter de argumentative markører som den stærkeste og mest specifikke af de fire oversættelsesenheder, der anvendes til at skabe sammenhæng og forståelse i en tekst. Vi mener, at det er vigtigt for modtagerens forståelse af teksten, at de argumentative markører bliver gengivet korrekt, da afsenderens budskab ellers meget let kan blive misforstået eller gå helt tabt i den oversatte tekst. 59 Op. cit., p Op. cit., p Ibid. 62 Op. cit., pp

35 Hvor meget fokus, der skal lægges på de argumentative markører i forbindelse med en oversættelse, afhænger meget af, hvilken type tekst der er tale om, samt hvilken grad af argumentation, der er i teksten. I den tekst, som vi har oversat, har vores fokus været betydeligt, idet der her er tale om en fagtekst, der omhandler både en beskrivelse af en forsøgsproces samt en diskussion af forsøgets resultater. Især i den sidstnævnte del af teksten, kunne forkert brug af de argumentative markører i oversættelsen give læserne et forkert indtryk af, i hvilken retning teksten budskab peger. Herunder har vi givet et eksempel på argumentative markører fra vores kildetekst samt vores oversættelse af denne: The cloning efficiency of human ES-cells was extremely poor 63 Kloningseffektiviteten af humane embryonale celler var ekstremt dårlig 64 Selvom en argumentativ markør, som den vi har anført herover, måske virker evident og nem at oversætte, er det stadig vigtigt at fokusere meget på disse, da afsenderen af kildeteksten ønsker at eksplicitere, hvor dårlig den omtalte kloningseffektivitet rent faktisk er i en given situation. Hvis vi ikke havde lagt den samme emfase på dette i vores oversættelse med en markør, der angiver den samme holdning lige så stærkt som afsenderen, ville vi risikere, at de intenderede læsere af den oversatte tekst ville blive ledt på afveje i forhold til de holdninger, som forfatterne af teksten ønsker at tilkendegive Anaforer Den tredje måde, som Lundquist nævner, at oversætteren kan bruge til at skabe sammenhæng i en tekst på, er med brug af anaforer. Disse er udtryk, der referer tilbage til noget konkret i form af eksempelvis en ting eller person (en antecedent), der allerede er blevet omtalt i teksten. Anaforer viser således tilbage i teksten til den antecedent, som den er koreferent med. Med dette menes, at der er to eller flere sproglige udtryk, som refererer til det samme element i en tekst. 65 Herunder vises et gængs eksempel på anvendelse af en anafor: Statsministeren var i Sverige i går. Han besøgte 63 Se bilag 3 64 Se bilag 2 65 Op. cit., p

36 For at en oversættelse, ifølge Lundquist, kan blive sammenhængende, er det nødvendigt, at interne tekstreferencer konstrueres på en måde, således at identifikationen af de koreferentielle størrelser bliver klar og utvetydig. 66 Lundquist fremhæver, at det er meget vigtigt, at oversætteren laver en korrekt oversættelse af anaforerne, da sammenhængen i en tekst ellers kan gå tabt. Oversætteren skal således vælge udtryk, der tydeliggør, om der er tale om en og samme referent, eller om der er tale om to forskellige, og samtidig skal oversætteren gøre det klart, hvilke(n) af de mulige antecedenter, som anaforen referer til. Det, der er vigtigt i forbindelse med valg af anaforisk udtryk på målsproget, er at han/hun bevarer en entydig reference. Hvis referencen ikke er entydig, og den således kan henvise til en anden person/ting end den tiltænkte, påvirker det tekstens sammenhæng i meget negativ grad, hvilket unægteligt vil påvirke læsernes forståelse af teksten. 67 Lundquists pointe om at der skal laves en korrekt oversættelse af anaforerne, da tekstsammenhængen ellers vil gå tabt, vil vi bestemt ikke argumentere imod. Vi betragter anaforisering som værende lige så almindeligt i en tekst, som brugen af konnektorer er. Deres funktion er også meget ens, da de begge sikrer, at der er et forståelsesmæssigt og sammenhængende flow i teksten. Akkurat som det er tilfældet med konnektorerne, har vores fokus på anaforerne været i forbindelse med korrekturlæsningen frem for under selve oversættelsen af vores tekst, da det er under korrekturlæsningen, at vi har kontrolleret, at vores anaforiske henvisninger har været klare og utvetydige. Således har vi i vores oversættelsesproces først fokuseret på de enheder, som bruges til at skabe en overordnet sammenhæng, under vores korrekturlæsningsdel Inferenser Den sidste oversættelsesenhed, som Lundquist beskriver, i forbindelse med at skabe sammenhæng i en tekst er inferenserne. Disse bruges til at skabe sammenhæng mellem sætninger, der ikke altid er udtrykkeligt markeret i teksten i form af sproglige udtryk Ibid. 67 Op. cit., pp Op. cit., p

37 Afsenderen af en tekst går ofte ud fra, at læseren selv kan udlede en sammenhæng mellem sætningerne i teksten, uden at denne på nogen måde er udtrykkeligt markeret. Afsenderen forventer således, at læseren kan trække på sin baggrundsviden, således at det er denne baggrundsviden, som får læseren til at træffe de rette slutninger. 69 Baggrundsviden indbefatter flere forskellige slags viden såsom generel viden om, hvordan ting hænger sammen i verden, almen kulturel viden, specifik kulturel viden og endelig specialistviden. 70 Herunder vises et eksempel på en sætning, udarbejdet af Lundquist, hvor læseren bør kunne udlede (inferere) en række konklusioner, alene fordi sætningerne står efter hinanden: Poulsen var på restaurant i går. Han gik uden at betale regningen. 71 Her infereres det, at Poulsen bestilte mad og spiste den, inden han gik uden at betale. Dette forstår læseren, idet de krav der stilles for at gå på restaurant er universel viden, hvorved læseren selv kan lægge de elementer ind i teksten, som han/hun kender. Problemerne ved oversættelse af inferenser opstår, fordi modtageren af den oversatte tekst normalt ikke besidder den samme baggrundsviden, som modtageren af originalteksten. Dette er i hvert fald ofte problemet i de tilfælde, hvor der er tale om specifik kulturel viden om forhold såsom religion, politik osv. i det land, hvor teksten er skrevet. Oversætteren er således nødt til at træffe en række valg for, hvordan han/hun vil løse problemet med den nye læsers manglende baggrundsviden, så denne alligevel kan drage de rette inferenser og forstå teksten på den måde, som afsenderen har tiltænkt det. 72 Hvis man oversætter en tekst, der er meget præget af brugen af inferenser, skal man være sikker på, at ens målgruppe forstår den kulturelle kontekst, som teksten er inden for. Som udgangspunkt er tekniske tekster ikke kulturbundne, hvorfor brugen af inferenser kun sjældent forekommer i denne type tekster. Den kildetekst, vi har oversat, er således heller ikke præget af inferensbrug, hvorfor vi ikke har fokuseret på disse i forbindelse med vores oversættelse. Teksten beskriver fyldestgørende og klart, hvad der sker i forbindelse med de klonede stamcellelinjer. Derfor er det ikke nødvendigt at skulle udlede noget indforstået ud fra en givet sammenhæng i teksten. 69 Ibid. 70 Ibid. 71 Op. cit., p Ibid. 37

38 8.3. Ledstilling og kommunikativ dynamik Til tider er de betydningselementer, som garanterer at der er en korrekt sammenhæng i teksten, slet ikke tilstede form af i leksikalske størrelser såsom ord, ordsammensætninger eller orddele. Disse elementer findes derimod i syntaksen. Lundquist definerer dette således: 73 Ledstillingen i en given ytring er styret af den foregående ytring, ligesom den selv styrer den efterfølgende ytrings ledstilling. 74 Dette relaterer til sætningens kommunikative dynamik, som igen påvirkes af de betingelser, der gør at en række på hinanden følgende sætninger kan opfattes som en tekst. Der er i denne forbindelse to grundlæggende tekstbetingelser. Den ene af disse betingelser er, at hver sætning skal indeholde noget kendt i forhold til den foregående tekst, således at der sikres en sammenhæng. Den anden betingelse er, at hver sætning skal indeholde ny information. Man bruger ofte betegnelserne Tema for det kendte og Rema for den nye information. 75 En sætnings kommunikative dynamik skitseres af Lita Lundquist således: 76 En oversætter kan ikke uden videre følge ordstillingen fra originalteksten, da det jo ikke på nogen måde er givet, at de to sprogs syntaks kan sikre den kommunikative dynamik gennem de samme positioner og ved at bruge de samme midler. Omvendt kan oversætteren heller ikke uden videre 73 Ibid. 74 Ibid. 75 Op. cit., pp Op. cit., p

39 foretage ændringer i ledstillingen eks. i form af passivvending eller ved konverse verber, som bytter rundt på subjekt og objektskomplement: 77 Aktiv: A købte B af C Passiv: B was bought by A o Konverst verbum: C sold B to A Disse oversættelser er grammatisk og semantisk korrekte, men deres informationsstruktur er anderledes. Det er således altid op til oversætteren at kontrollere, at sætningens kommunikative dynamik respekteres, således at sætningen også i den oversatte tekst hænger sammen med både den foregående og den efterfølgende sætning. 78 Lundquist skriver, at dansk og engelsk stort set rummer de samme overordnede principper i forbindelse med ordstilling, således at begge sprog er opbygget med rækkefølgen subjekt verbum objekt. Derfor volder bevarelsen af den kommunikative dynamik normalt ikke problemer, når der oversættes til og fra disse sprog. 79 Dette gælder også helt konkret for vores oversættelse, hvor den kommunikative dynamik har været let at overføre fra kildeteksten til vores oversættelse, hvorfor vi ikke har haft behov for at have et større fokus på denne oversættelsesenhed under udarbejdelsen af vores oversættelse Deiksis og de ekstratekstuelle referencer Lita Lundquist definerer deiksis og de ekstra-tekstuelle referencer således: Med deiksis (f.eks. ord om jeg, du, her i landet, i vort land ) og med ekstra-tekstuelle referencer, menes der udtryk, hvis betydning er bundet til den situation, de blev brugt i. 80 Lundquist skriver endvidere: En tekst kan være så kontekstafhængig, bl.a. ved sin brug af deiksis og andre udtryk, der peger direkte ud på kommunikationssituationen, på dens deltagere og tid og 77 Op. cit., Op. cit., p Op. cit., p Op. cit., p

40 sted og henter deres betydning herfra (som jeg, her, nu), at disse udtryk ikke uden videre kan oversættes, men må ændres eller udvides med en forklarende kommentar. 81 Sådan en ændring, som eksempelvis kan ske igennem eksplicitering eller adaptation, er også påkrævet ved referencer til kulturspecifikke fænomener. 82 Når oversætteren skal overføre situationsafhængige udtryk fra originaltekstens oprindelige kontekst til en ny situation, kan han/hun anvende oversættelsesstrategien, lån. Denne oversættelsesstrategi er især nyttig at anvende, når oversætteren ønsker at fastholde en vis lokalkolorit, og når begrebet er forståeligt i konteksten. Som eksempler på oversættelseslån med situations- og kulturbestemt reference kan nævnes: manager, imam og glasnost mv. En anden oversættelsesstrategi, som oversætteren kan anvende, er tilpasning. Denne strategi kan anvendes i de tilfælde, hvor oversætteren ikke mener, det er nødvendigt at bevare den kulturspecifikke henvisning. Som en tredje strategi kan oversætteren også vælge at tilføje en forklarende kommentar i teksten eksempelvis i form af et præciserende determinativ, attributiv, apposition, fodnote el. lign. Som eksempel på denne strategi giver Lundquist følgende eksempel fra en bog om Søren Kirkegaard. 83 Sørens fødested var en nu nedrevet ejendom på det fornemme Nytorv. 84 Søren s birthplace was a building, now demolished, in the distinguished square called Nytorv. 85 Et andet oversættelsesmæssigt problem er de såkaldte kulturspecifikke metaforer (metonymer) såsom Christiansborg, the White House, Bonn etc. Disse er proprier, der referer til steder, men som i virkeligheden rent faktisk referer de til de funktioner, der udføres de pågældende steder og derigennem til de personer, som på det pågældende tidspunkt udfører funktionerne. Der opstår et deiksis- og aktualitetsproblem ved oversættelser, som rummer disse sproglige størrelser, fordi de personer, som er forbundet til de pågældende funktioner og embeder, skifter med jævne mellemrum Op. cit., p Op. cit., p Op. cit., pp Op. cit., p Ibid. 86 Op. cit., p

41 Deiksis indgår også på en måde i de konstruktioner, der kræver specifik baggrundsviden. Dette er eksempelvis tilfældet for definitte betegnelser for funktioner såsom finansministeren, the president, the prince. Hvem, der refereres til med disse betegnelser, afhænger af mange forskellige faktorer såsom land, tid og sted for tekstens oprindelige udarbejdelse. Til oversættelse af deiksis og ekstratekstuelle referencer opstiller Lundquist nogle håndgribelige oversættelsesstrategier i modsætning til nogle af de andre oversættelsesenheder, hvor strategierne er mere generelt beskrevet. Denne oversættelsesenhed kræver, at oversætteren er i stand til at sætte sig ind i f.eks. andre kulturforhold for at kunne finde en passende oversættelse til målteksten, da meget af tekstens betydning ligger gemt i deiksis og ekstratekstuelle referencer. 87 Da vores tekst er meget kulturneutral har vi ikke fokuseret på denne oversættelsesenhed, da deiksis i form af personlige pronomener ikke har været brugt, idet de handlinger, der er blevet udført, har været gengivet ved brug af passiv form. Der er ikke forekommet nogen ekstratekstuelle referencer, som har været bundet til kommunikationssituationen eller kulturspecifikke metaforer f.eks. i form af forskningsinstitutter Det sammensatte udtryk og flerordsstørrelser Om det sammensatte udtryk skriver Lita Lundquist følgende: En vigtig oversættelsesenhed er de sammensatte udtryk eller flerordsstørrelser, hvor flere ord indgår i en fast kombination, som ofte er karakteriseret ved en speciel syntaks og en fast semantisk forbindelse. 88 Med betegnelsen sammensat udtryk menes der, at en oversættelsesenhed består af flere ord. Der er således flerordsstørrelser, som kan opfattes som ét ord og/eller ét begreb. 89 Som for eksempel: Market economy markedsøkonomi. En anden variant af de sammensatte udtryk er de såkaldte kollokationer, hvor ord optræder sammen som en fast forbindelse, der ikke nødvendigvis er ens fra sprog til sprog. Som eksempler på disse kan nævnes: Ibid. 88 Op. cit., p Op. cit., p

42 Stå i kø stand in line Tage bussen go by bus Gøre rede for noget - account for something. I takt med in line with I forbindelse med de sammensatte udtryk er det nødvendigt, at oversætteren fjerner sit fokus fra ordet og derimod retter det mod ordforbindelsen, da det let kan gå galt, hvis han/hun prøver at lave en ord-for-ord oversættelse. 91 Mange af de ordforbindelser, som i dag betragtes som værende faste, har eller har haft en overført metaforisk betydning. Et eksempel på dette er den nedenstående sætning, hvor de ækvivalente oversættelser ikke har ét eneste ord tilfælles: 92 At stille træskoene to kick the bucket En sidste variant af sammensatte udtryk er de såkaldte idiomatiske udtryk, som er almindeligt forekommende i et sprog. Ved oversættelse af disse skal der anvendes ækvivalent udtryk på målsproget: 93 Sætte ploven foran okserne put the cart before the horse. Som en strategi for oversættelse af sådanne sammensatte udtryk og andre flerordsstørrelser er det vigtigt at være opmærksom på, at disse skal oversættes med ét ækvivalent udtryk på målsproget frem for en ord-for-ord oversættelse. Oversætteren skal altså finde den faste sammensætning af f.eks. subjekt + verbum, verbum + objekt etc. på målsproget. Dette er let nok med kendte udtryk, men er straks meget sværere at praktisere i forbindelse med udtryk, som oversætteren ikke kender i forvejen. I sådanne tilfælde kan oversætteren anvende den strategi, der går ud på, at han/hun kan bruge konteksten i kildeteksten til at indkredse de oversættelsesenheder, der består af flere ord, og 90 Ibid. 91 Op. cit., p Ibid. 93 Op. cit., p

43 ligeledes bruge konteksten til at finde den ækvivalente sammensætning på målsproget, således at oversættelsen bliver idiomatisk korrekt. 94 Vi er helt enige med Lundquist i at sammensatte udtryk kan oversættes korrekt ved at bruge et ækvivalent udtryk på målsproget. Dette er også noget vi har fokuseret meget på i vores oversættelse, specielt fordi den er inden for et område, hvor vores viden er meget begrænset. Som følge heraf har det været vigtigt for os at fokusere på disse sammensatte udtryk og kollokationer for at kunne oversætte dem rigtigt. Vi har derfor, som Lundquist skriver, fjernet os fra selve ordets betydning og kigget mere på, hvilke betydninger det kan have i konteksten og på denne måde ved hjælp af google fundet ækvivalente udtryk på målsproget Den overførte betydning Oversættere skal være yderst påpasselige med udtryk, der bruges i overført eller billedlig betydning; de såkaldte metaforer. Metaforerne udgør et af de største oversættelsesproblemer i almindeligt sprog og de findes alle steder, hvor der skabes nye begreber og ord. Selv inden for fagsprog. 95 Metaforer kan placeres på en skala med tre trin, hvor deres placering bestemmes af deres originalitetsgrad. Skalaens tre trin er som følger: 96 Originale metaforer = teflonargument Stivnede metaforer = sidde fast i sadlen Døde metaforer = gå ind i diskussionen En død metafor, som befinder sig i bunden af skalaen, har ikke længere noget billede i sig og er dermed blevet en fast, integreret del af ordforrådet. En stivnet leksikaliseret metafor, der befinder sig midt på metaforskalaen, er også en del af det faste ordforråd, men har stadig en billedlig effekt. Øverst på skalaen finder man de originale metaforer, som til forskel fra de døde metaforer, stadig har et billede i sig Ibid. 95 Op. cit., p Ibid. 97 Op. cit., p

44 Den lokale oversættelsesstrategi, der anvendes til oversættelse af en given metafor, afhænger dog først og fremmest af om den valgte globale oversættelsesstrategi er imitativ eller funktionel, da der i mellem disse to strategier ligger en tredje global oversættelsesstrategi, nemlig semantisk ækvivalens. Se afsnit 7. Den imitative oversættelsesstrategi anvendes primært i forbindelse med oversættelse af litterære og filosofiske tekster, hvor de originale metaforer som oftest er at finde. Metaforer i denne slags tekster skal, så vidt det er muligt, oversættes med det samme billede. Den funktionelle oversættelsesstrategi anvendes primært i forbindelse med brugstekster, der har en højere forekomst af stivnede metaforer end af originale metaforer. Hvis oversætteren har valgt en overordnet funktionel strategi kan han/hun enten som lokal strategi i forbindelse med oversættelse af en given metafor, vælge et ækvivalent billede eller fast kliché på målsproget eller vælge at oversætte metaforen med den konkrete betydning af ordet eller vendingen, hvorved billedvirkningen sies fra. Ordets konkrete betydning vil ofte også være en lokal oversættelsesstrategi, når oversætteren, som global oversættelsesstrategi, har valgt at sigte mod semantisk ækvivalens, der forstås som en indholdsbetonet oversættelse. 98 Der findes mange konkrete oversættelsesstrategier i forbindelse med oversættelse af metaforer, men Lita Lundquist fokuserer på fire konkrete, der er som følger: Oversættelse med det samme billede 2. Oversættelse med et andet billede (ækvivalens) 3. Oversættelse med billede samt forklarende kommentar 4. Oversættelse med den betydning billedet har i den givne kontekst. Vi er enige med Lundquist i, at metaforer ikke skal oversættes ord for ord, men derimod skal man gøre brug af en af de fire ovenstående oversættelsesstrategier for at være sikker på, at metaforen bliver gengivet korrekt. Metaforers betydning er altid forskudt i forhold til den ordrette betydning, hvilket vil sige, at hvis man oversætter en metafor ord for ord, vil dens mening gå tabt, og derved mistes der også en betydelig del af tekstens mening Ordet Lita Lundquist omtaler ordet som oversættelsesenhed således: 98 Op. cit., p Ibid. 44

45 I visse tilfælde, men i langt færre end man tror, er det da også relevant at betragte ordet som en oversættelsesenhed. 100 Lundquist påpeger, at ordet især kan betragtes som oversættelsesenhed i forbindelse med termer og ved betegnelser for afgrænsede størrelser. Dog skal oversætteren i mange tilfælde alligevel være meget opmærksom på, at selv ikke naturgivne begreber inddeles på den samme måde i de forskellige sprog. Et eksempel på dette er den danske skelnen mellem skov og træ, hvor engelsk skelner mellem tre begreber: 101 Skov træ Forest wood tree Mange oversættelser tager udgangspunkt i ordet, hvilket Lundquist i mange tilfælde ikke mener er anbefalelsesværdigt, fordi oversættelsesenheden ofte enten omfatter mere end et ord: en flerordsstørrelse, syntagme, sætning eller mindre end et ord: et sem. Endvidere er der også en anden fælde som oversætteren skal være opmærksom på, nemlig at ord, set isoleret fra konteksten, i langt de fleste tilfælde har mere end én betydning. Specialiseret fagterminologi er dog en undtagelse, da termernes præcise betydning er fastslået pr. konvention. 102 Se afsnit Den strategi, som Lundquist præsenterer i forbindelse med oversættelse af ord, der har mere end en betydning, er derfor først og fremmest at fjerne eller afgrænse det pågældende ords flertydighed. Dette gøres til dels ved at bruge den nære kontekst i form af de syntaktiske og semantiske omgivelser ordet står i og til dels ved at inddrage den fjerne kontekst og situation, for således at kunne afgøre, hvilke af et ords mulige betydninger, der er gældende i den konkrete tekstsituation. Først når den kontekstualiserede betydning er blevet indsnævret og ordet fundet, bør oversætteren ifølge Lundquist slå ordet op i en monolingval ordbog samt eventuelt i en bilingval ordbog for at sikre, at det er korrekt at anvende det valgte ord i den oversatte tekst. Lundquist argumenterer endvidere for at ordbøger først bør anvendes meget sent i oversættelsesprocessen netop på grund af ords mange betydningsmuligheder. Hun påpeger, at ordbøger ofte indeholder kontekster, som blot hjælper til at fjerne oversættelsesproblemet fra den konkrete kontekst og overføre det til konteksten 100 Op. cit., p Ibid. 102 Op. cit., pp

46 i ordbøgerne, fordi oversætteren så skal kunne identificere præcis den kontekst, der svarer den, han/hun står over for i konteksten. 103 Vi er enige med Lundquist i at man ikke skal oversætte ord som en enkelt enhed ad gangen, altså den såkaldte ord-for-ord oversættelse, da resultatet af denne tilgang vil være en usammenhængende og uforståelig tekst. Denne anskuelse mener vi dog, primært gælder for almensproglige tekster og ikke fagsproglige tekster, hvor termer, som oftest, kun har én vedtaget betydning. Derfor har vi i vores oversættelse fokuseret meget på de enkelte, svære termer for at finde den rigtige betydning. Der forekommer da også flerordsstørrelser i vores tekst såsom static histological sections, hvor man ikke kan være sikker på, at den rigtige betydning kommer frem, hvis man oversætter det ord for ord. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at finde ud af, hvilket begreb flerordsstørrelsen dækker over, men som udgangspunkt har vi i de tilfælde, hvor vi stødte på oversættelsesproblemer, fokuseret på termen som en enkelt enhed. Dette havde vi som sagt ikke gjort, hvis der var tale om en oversættelse af en almensproglig tekst Semerne Sidst eksisterer der også betydningsstørrelser, som er mindre ordet, nemlig de såkaldte semer, som er de minimale betydningspotentialer i et ord. Det er vigtigt, at oversætteren er klar over, at semer kan være fordelt på forskellig vis i de enkelte sprog. 104 Ved oversættelse af semer gælder det om at dække lige præcis de semer i ordet, som den givne kontekst aktualiserer. Man kan, ved hjælp af de sematiske træk, ved oversættelse af et givet udtryk kommentere: 105 om disse semantiske træk er bibeholdt (sematisk dækkende oversættesle) om nogle træk er gået tabt (semantisk underoversættelse) 103 Op. cit., pp Op. cit., p Op. cit., p

47 om nogle nye er føjet til (sematisk overoversættelse) om nogle træk er unøjagtige (semantisk unøjagtig oversættelse) om alle træk er forkerte (semantisk forkert oversættelse) Semer kan også anvendes til at finde isotopier i tekster, hvilket vil sige den semantiske sammenhæng mellem udtryk. Når adskillige udtryk i en tekst har betydningsfællesskab, er der isotopi i en tekst. 106 Der er to isotopier i den følgende sætning: Denne kunstnerfamilie bor i Brønshøj. Manden er maler, og konen er forfatter familie mand kone 2. kunstner- maler forfatter. Disse to isotopier dannes gennem et såkaldt underordningsforhold, således at læseren kan konkludere, at familie er overordnet i forhold til mand og kone, og kunstner er overordnet i forhold til maler og forfatter. 108 Når man oversætter en tekst, skal man sørge for at anvende en sprogmæssig størrelse, hvis semer er ordnet på sådan en måde, at tekstisotopierne bevares. Dette er nødvendigt, da disse er afgørende for at tekstens røde tråd bevares og formidles på korrekt vis i oversættelsen. 109 Engelsk og dansk sprogopstilling er meget ens, hvorfor det ikke har været noget problem for os at bevare den røde tråd og isotopi i vores oversættelse. Denne oversættelsesenhed er, for os at se, mere relevant at fokusere på, hvis der skal oversættes eksempelvis til dansk eller engelsk fra spansk, fransk eller italiensk, hvor sprogstrukturen er anderledes. 106 Op. cit., p Ibid. 108 Ibid. 109 Op. cit., pp

48 9. De lokale oversættelsesstrategier Når man har foretaget de indledende trin, hvor tekstens afsender og modtager analyseres, og der således er blevet defineret en målgruppe samt valgt en global oversættelsesstrategi, kan man gå i gang med den faktiske oversættelse af teksten, hvor de ovenfor beskrevne lokale oversættelsesenheder fra Lundquists oversættelsesteori bliver anvendt i forbindelse med de lokale oversættelsesstrategier. Om de lokale oversættelsesstrategier skriver Lundquist følgende: Med lokale strategier mener jeg at oversætteren skal foretage valg af konkrete udtryk på målsproget til den oversatte tekst for udtryk på udgangssproget i originalteksten. 110 Udtrykkene i originalteksten lægger altid fast, men dette er ikke tilfældet på målsproget, hvorfor oversætteren står over for en lang række potentielle udtryk og dermed også oversættelsesvalg. 111 Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem de globale og lokale oversættelsesstrategier. Hvis oversætteren for eksempel som overordnet strategi har valgt at oversætte en tekst så objektivt som muligt, bør der ikke forekomme stærkt værdiladede udtryk i oversættelsen. Hvis oversætteren i stedet har besluttet sig for at gengive afsenderens konkrete holdninger, skal han/hun vælge udtryk, som ikke kun er værdiladede, men hvis værdiladning også peger i den korrekte retning. 112 Dette giver vi Lita Lundquist ret i, og da vores tekst er en fagsproglig tekst, som vi derfor har valgt at oversætte objektivt, har vi i vores lokale oversættelsesstrategier heller ikke gjort brug af værdiladede termer på dansk, da teksten således ellers ville blive en subjektiv tekst. Lita Lundquist omtaler selv syv lokale oversættelsesstrategier (tre direkte og fire indirekte), der er udarbejdet af de Vinay og Darbelnet. Disse oversættelsesstrategier skelner mellem direkte oversættelser og indirekte oversættelser. Med direkte oversættelser forstås, at oplysningerne i kildeteksten kan oversættes til målsproget element for element, enten fordi det er baseret på parallelle kategorier, hvor der er tale om en form for strukturel parallelisme, eller fordi det er baseret på parallelle koncepter, som er resultatet af metalingvistiske parallelismer. Med indirekte 110 Op. cit., p Ibid. 112 Ibid. 48

49 oversættelse forstås at oversætteren har bemærket huller i kildesproget, som kun kan oversættes til målsproget ved at fylde dem ud med tilsvarende elementer. 113 Når oversætteren har afgjort, hvilken af de tolv oversættelsesenheder, som skal oversættes (denne kan kaldes X) kan han/hun således vælge at anvende en af de følgende syv lokale strategier. Disse strategier kan anvendes, uanset om den tekst der skal oversættes, er en funktionel eller imitativ tekst: De tre direkte oversættelsesstrategier Lån Med denne oversættelsesstrategi overføres oversættelsesenheden, X, uforandret fra kildesproget til målsproget. Eksempler på sådanne, der er indgået som lån i det danske sprog, er glasnost, screen dump og CD, hvilket altså vil sige betegnelser for ting og fænomener, der er opfundet i det pågældende land, kultur eller branche. Ved at bevare X uforandret i målsproget bevares en vis form for lokalt præg og spor af ordets oprindelseskultur. Problemet for en oversætter er i denne forbindelse ord, som endnu ikke er optaget i målsproget; skal oversætteren være den første til at introducere ordet, skal han/hun forklare ordet eller måske tilpasse ordet til den nye kulturelle eller faglige kontekst. 115 I forbindelse med oversættelse af fagsproglige tekster, mener vi, at det ikke er nødvendigt at fokusere på at bevare et ords lokale præg eller oprindelseskultur, da fagsproglige tekster er kulturneutrale. Denne oversættelsesstrategi bruges dog alligevel, næsten pr. automatik, inden for faglitteraturen, da størstedelen af videnskabelige tekster bliver skrevet på engelsk. Dette er også tilfældet, når danske videnskabsfolk mv. skriver fagsproglige tekster på dansk. Der er en klar tendens til, at de låner de engelske termer i stedet for at udvikle en dansk ækvivalent, da målgruppen, der ofte også er eksperter, alligevel vil ved, hvad det lånte ord betyder i konteksten. Derfor kan vi også som oversættere benytte os af denne strategi, hvis eksempelvis en googlesøgning på en term viser, at denne også anvendes på dansk i sin lånte form. Fra vores oversættelse kan vi nævne følgende eksempler på termer, hvor vi har benyttet os af denne strategi: 113 J. Vinay & J. Darbelnet: Comparative Stylistics of French and English, Amsterdam/Philadelphia 1995, p Lundquist, op. cit., p Op. cit., p

50 DNA, proliferation, LIF, bfgf, euploid, ekspression Oversættelseslån Med denne oversættelsesstrategi låner oversætteren konstruktionen, men oversætter hvert ord ordret. 116 I de tilfælde hvor det vil være passende at bruge oversættelsesstrategien, lån, kan man i stedet benytte oversættelseslån, så den tekst, man oversætter, ikke bliver præget i nær så stor af kildesproget som ved strategien, lån. Ved at anvende denne oversættelsesstrategi ender oversætteren ud med et leksikalsk oversættelseslån, der respekterer målsprogets syntaktiske struktur. Eftersom engelsk og dansk på mange områder har den samme syntaktiske struktur, kan denne oversættelsesstrategi ofte anvendes med succes både inden for almensprog og fagsprog. Vi har således også anvendt denne strategi meget i forbindelse med vores oversættelse, hvorfra vi har fundet følgende udpluk af eksempler: proliferativt potentiale proliferative potential humane embryonale stamceller human embryonal stem cells telomeraseaktivitet telomerase activity telomerlængde telomere length 116 Op. cit., p

51 Ordret oversættelse Den såkaldte ord-for-ord oversættelse er, ifølge Lundquist den optimale oversættelse i de tilfælde, hvor det er muligt benytte denne strategi. Det er dog normalt kun muligt at anvende oversættelsesstrategien mellem sprog, der har en parallel opbygning af ordforrådet, hvilket forstås som ækvivalens og sammensætning af semer og med parallel syntaks, hvilket vil sige i hele sætninger med samme informationsstruktur. 117 Eftersom dansk og engelsk har den samme sprogafstamning, er det således muligt at anvende denne oversættelsesstrategi, når der oversættes fra dansk til engelsk og vise versa. Den ordrette oversættelse er også en strategi, vi har anvendt i forbindelse med vores oversættelse. Som eksempler på denne strategi fra vores oversættelse kan nævnes: Tilsættelsen af bfgf til mediummet ændrede morfologien af humane ES-celler, hvilket resulterede i mindre celler i tættere kolonier -- the addition og bfgf to the medium altered the morphology of human ES-cells resulting in smaller cells in tighter colonies. De differentierede derivater af humane ES-celler kan bruges til - the differentiated derivatives of Human ES cells could be used for De fire indirekte oversættelsesstrategier Ordklasseskift Den første af de fire indirekte oversættelsesstrategier omhandler udskiftning af en ordklasse eller en syntagmetype med en anden ordklasse eller en syntagmetype. Visse af disse ordklasseskift er obligatoriske, fordi målsproget ikke har samme konstruktion som kildesproget. 118 Ordklasseskift fra nominal konstruktion til konstruktion med finit verbal i nedenstående eksempel medfører dels, at man skal vælge tempus, og dels at man specificer, hvem subjektet er. Begge dele kræver, at man inddrager teksten Ibid. 118 Op. cit., p Ibid. 51

52 så snart han står/stod op as soon as he gets/got up Andre ordklasseskift er fakultative og kan foretages, hvis eksempelvis en direkte oversættelse er i konkurrence med en anden og hyppigere, mere mundret konstruktion. 120 Før hans afrejse Before his departure. Denne direkte oversættelse er mere formel og højtidelig end den indirekte med tidsbisætning: 121 Før han tager/tog af sted Before he leaves/left Strategien med ordklasseskift har haft stort fokus på i vores oversættelse. Ordklasseskiftene i teksten er anvendt i forbindelse med, at der er blevet fokuseret på at skabe et bedre flow i teksten som i eksemplet herunder: Clonally Derived Human Embryonic Stem Cell Line Maintain Pluripotency and Proliferative Potential for Prolonged Periods of Culture Oversat således: Klonalt deriverede humane embryonale stamcellelinjer er pluripotente og fastholder proliferativt potentiale over længere dyrkningsperioder Her er der foretaget et bevidst ordklasseskift for at skabe et bedre flow i teksten. Hvis ikke der var anvendt ordklasseskift her, ville oversættelsen komme til at virke snørklet og udansk, hvilket eksempelvis kunne være følgende Maintian pluripotency = fastholder pluripotenthed 120 Ibid. 121 Ibid. 52

53 Synsvinkelskift Med denne strategi ændres synsvinklen, hvilket vil sige måden at præsentere tingene på. Dette kunne således være en negativ konstruktion, der ændres til en positiv eller vise versa, eller en aktiv konstruktion der gøres passiv. 122 Synsvinkel i form af aktiv/passiv konstruktioner har vi ikke benyttet, da der i vores tekst ikke har været behov for at ændre på aktiv/passiv konstruktioner. Endvidere kendetegnes fagsproglige tekster af den type, som vi har oversat, også af passiv sprogbrug, hvorfor der ikke har været et konkret behov for at anvende denne strategi Ækvivalens Med denne strategi vælger oversætteren et helt andet udtryk, der er ækvivalent med udtrykket i kildeteksten i den forstand, at det anvendes for at udtrykke det samme i samme situation. Denne fremgangsmåde anvendes derfor især når et helt udtryk; en hel sætning, bruges som beskrivelse af en hel situation. Det drejer sig normalt om de idiomatiske udtryk med mere eller mindre billedlig betydning. 123 Der var ikke mange af disse idiomatiske udtryk i vores kildetekst, hvorfor vi ikke har anvendt denne strategi i specielt stort omfang. Vi har dog stadig været opmærksom strategien og således også undgået oversættelser, der lyder forkert på dansk, de få steder i teksten, hvor der er forekommet idiomatiske udtryk. Eksempelvis: This report addresses two critical subjects - Denne rapport tager to kritiske emner op Hvis der var anvendt en anden strategi til oversættelse af dette idiomatiske udtryk, ville slutresultatet være blevet noget som ikke vil lyde korrekt på dansk, eksempelvis denne rapport adresserer 122 Op. cit., p Ibid. 53

54 Tilpasning Lita Lundquist omtaler selv denne oversættelsesstrategi som oversættelsens overdrev 124, idet man, som oversætter, fjerner sig fra såvel udtryk som indhold ved at bruge denne oversættelsesstrategi. Denne fremgangsmåde bruges især ved stærkt situationsbestemte og kulturbundne udtryk, som er for fjerne for målgruppens læsere til, at de umiddelbart kan overføres som lån. Med dette mener Lundquist, at man kan tilpasse en tekst til målgruppens kultur og situation. 125 Vi har også anvendt tilpasning i vores oversættelse, men ikke helt på samme måde som Lundquist anbefaler det. De steder, hvor vi har anvendt denne oversættelsesstrategi, er det ikke på grund af situationsbestemte eller kulturbundne udtryk, men i stedet, når det ikke har vært muligt at finde en anden og bedre oversættelse ved hjælp af lån eller oversættelseslån Delkonklusion På baggrund af den ovenstående gennemgang er det muligt overordnet at konkludere at i forbindelse med fagsproglige tekster fokuserer man bevidst på følgende oversættelsesenheder: Teksten Det sammensatte udtryk Flerordsstørrelser Ordet Som det fremgår af disse enheder, som vi primært har fokuseret på i forbindelse med vores oversættelse, har man, når man oversætter fagsproglige tekster mest fokus på teksten for, at sikre at den har samme objektivitet som kildeteksten og på ord både i sammensatte udtryk og flerordsstørrelser samt ordnes betydning i den konkrete kontekst. Det er muligt kun at fokusere primært på disse enheder i fagsproglig oversættelse, da det er de enheder der har med ord at gøre, der er de vigtigste i forbindelse med valget af rigtig fagterminologi. Dette stemmer også overens med valg af global oversættelsesstrategi, hvor man overordnet set vil vælge den funktionelle strategi 124 Ibid. 125 Op. cit., pp

55 til oversættelse af en indholdsbetonet tekst, hvor man på denne måde benytter sig af en leksikalsk tilgang til oversættelsen ved at fokusere på fagterminologien. Igen overordnet set har vi ikke haft fokus på de enheder, der har med sammenhængen i teksten at gøre, da en fagsproglig tekst er objektiv og ikke forsøger at belyse f.eks. et resultat fra en bestemt synsvinkel, men søger derimod at vise resultaterne, og hvordan disse er opnået. Fjerner man fagterminologien fra en sådan tekst, står man tilbage med en meget simpel tekst uden positive eller negative ladede ord og vendinger. De enheder, vi ikke har haft et bevidst fokus på, er: Sætningen Konnektorer Anaforer Argimentative markører Inferenser Ledstilling og kommunikativ dynamik Deiksis og de ekstra-tekstuelle referencer Den overførte betydning Semerne Når det kommer til brugen af lokale oversættelsesstrategier, er det ikke muligt på samme måde, at inddele dem i hvilke der kan bruges i forbindelse med oversættelse af fagsproglige tekster, og hvilke der ikke kan bruges, da det kommer an på det konkrete oversættelsesproblem. I forbindelse med oversættelsen af vores kildetekst har vi netop også anvendt alle de lokale oversættelsesstrategier på nær synsvinkelskift, og det er udelukkende fordi, det ikke har været nødvendigt at lave et sådan synsvinkelskrift for at løse et oversættelsesproblem. 55

56 10. Oversættelsesværktøjer Internet og ordbøger Når det kommer til at lave selve oversættelsen, har oversætteren utallige konkrete hjælpemidler at vælge imellem i form af ordbøger, leksika, Internettet osv. som i kombination med oversættelsesstrategierne kan give et konkret oversættelsesresultat. Det er således op oversætteren selv at vælge, hvilke værktøjer han/hun vil benytte i forbindelse med oversættelse af teksten. Meget overordnet kan disse hjælpemidler inddeles i to overordnede grupper: 1. Ordbøger; hvor fokus er på oversættelse af termer samt termernes betydnings-, bøjnings- og anvendelsesformer. 2. Leksika og tekster, som beskriver og definerer tings og begrebers former, betydninger og funktioner. Igen kan disse to overordnede grupper inddeles i endnu flere undergrupper, der indeholder normale ordbøger, fagordbøger og leksika, som på den ene side findes i konventionel bogform og på den anden side i elektroniske udgaver samt Internetudgaver mv. Der findes kort sagt ordbøger og leksika inden for stort set alle emner og fagområder, og Internettet rummer også tusind- eller endda millionvis af informationer om disse emner og fagområder samt andre oversættelsesrelevante værktøjer. Således skal oversætteren træffe adskillige valg, når det kommer til hvilke oversættelsesværktøjer han/hun vil benytte sig af. I dag centrerer disse valg sig umiddelbart om, hvorvidt oversætteren skal fokusere på primært at benytte de elektroniske udgaver eller de konventionelle bogudgaver eller om det, som noget helt tredje, skal være en blanding af begge. Både de konventionelle bøger og internetværktøjerne har hver sine fordele og ulemper, som vi kort vil gennemgå herunder. 56

57 10.1. Fordele og ulemper ved ordbøger For de konventionelle fagordbøger og leksika er ulemperne primært, at det virker langsommeligt at bruge dem; det tager længere tid at bladre i en bog, end det gør at indtaste det, man søger efter, hvorefter et resultat kommer frem på skærmen i løbet af få sekunder. Samtidig bliver de konventionelle bøger ikke opdateret med den samme hyppige frekvens som de internetbaserede ordbøger og leksika, og samtidig kan udviklings- og udgivelsesprocessen af en ordbog ofte tage lang tid. Dette er også grunden til, at de allernyeste informationer inden for et fagområde, kun sjældent findes i en ordbog. Det er i denne forbindelse også vigtigt at huske på, at teknologier og fagområder er i en konstant udvikling, hvor der hele tiden gøres nye opdagelser. De konventionelle ordbøger er således ofte allerede forældede, når de udgives. Endvidere er det i ordbøgerne kun muligt at søge efter en term ad gangen, og hvis den kollokation man søger efter ikke findes under den valgte term, må man endnu engang starte en søgningsproces i ordbogen for at prøve at finde frem til den rette kollokation. Fordelen ved fagordbøgerne er dog at de informationer, som står i dem, er skrevet af eksperter på det konkrete område, hvorfor man som oversætter ikke behøver at udvise kildekritik, når man anvender disse ordbøger og leksika, hvilket man er nødt til, når man anvender informationer fra Internettet. Endvidere rummer størstedelen af alle former ordbøger også grammatiske oplysninger som selvsagt kan være meget nyttige i en oversættelsesproces. Dog er det meget svært, hvis ikke ligefrem komplet umuligt, at oversætte fagsproglige tekster udelukkende ved brug af de konventionelle ordbøger og leksika, da dette ville kræve et usandsynligt stort antal bøger for at kunne dække sig helt ind, og, som før nævnt, ville man som oversætter altid stå med et problem, når det kommer til oversættelse af de nyeste termer mv., da disse ofte ikke vil figurere i ordbøgerne Fordele og ulemper ved Internet Internettet og de internetbaserede værktøjers største akilleshæl er det store troværdighedsproblem, de ofte lider under. Eksempelvis kan nogle af de mest anvendte og lettest tilgængelige internetværktøjer i stor grad redigeres af alle og enhver, og samtidig er informationerne på Internettet ofte ikke objektive og saglige i samme grad, som dem man finder i bogudgaverne. 57

58 Problemet er, at en stor del af de informationer, der findes på Internettet, ikke er der for udelukkende at give saglige, ufarvede informationer om et givent emne, hvilket er tilfældet med konventionelle ordbøger og leksika. Tværtimod er Internettet lige fra begyndelsen primært blevet anvendt som et medium, hvorigennem mennesker, organisationer, virksomheder mv. har kunnet komme med deres egne synspunkter, interesser og meninger. 126 Resultatet af dette er, at de informationer man finder på Internettet ofte er farvede af afsenderens egne holdninger i så høj en grad, at det er usagligt at anvende disse informationer. Det er således essentielt, at oversætteren forholder sig meget kritisk til internetkilder, jvf. afsnit? Endvidere er Internettet mildt sagt et kolossalt medie, så det er vigtigt at begrænse sig og vide, hvilke af de mange funktioner og værktøjer på Internettet, man vil benytte sig af. Sidst men ikke mindst er de oplysninger, man finder på nettet, i modsætning til de oplysninger man kan finde i konventionelle ordbøger, ikke sorterede eller kategoriserede i emner, og de er heller ikke bekræftede på den samme måde som informationer fra ordbøgerne. Til gengæld er Internettet som udgangspunkt et meget hurtigt medie, der hurtigt kan give svar på de stillede spørgsmål samt levere hurtige søgningsresultater. Samtidig kan man søge på flere termer ad gangen, hvilket kan give hurtige og brugbare resultater, hvis man ved hvordan, man skal anvende Internettet. Internettet er også meget mere dynamisk end de konventionelle ordbøger, hvorfor der er langt større chance for at finde de nyeste informationer på nettet end i bøgerne. Fordelene og ulemperne ved de konventionelle ordbøger og ved Internettet og de internetbaserede værktøjer er lette at identificere. Det er således op til den enkelte oversætter at beslutte, hvilke ulemper han/hun bedst kan håndtere og således vælge, hvilke værktøjer han/hun vil benytte sig af i forbindelse med oversættelsesprocessen. I det følgende vil vi beskrive, analysere og vurdere de værktøjer, som vi selv har brugt i forbindelse med oversættelsen af vores tekst om stamcelleteknologi. Vores umiddelbare tilgang til oversættelsen har været, at eftersom der blot inden for de seneste få år er sket en kolossal og, syntes vi, positiv udvikling af Internettet og de internetbaserede værktøjer, som man kan bruge i forbindelse med oversættelse, var det vores intention primært at benytte de bedste internetbaserede værktøjer til oversættelsen, og således holde brugen af de langsomme, konventionelle ordbøger og leksika til et minimum. 126 Mousten, op. cit., p

59 Dette virkede som en god plan idet vi begge så at sige er opfostrede med Internettet og brugen af dette, og således var det vores opfattelse, at vi ved at bruge internetværktøjerne, hurtigere ville kunne komme frem til brugbare resultater, end ved at fokusere på de konventionelle medier i bogform, på trods af internetværktøjernes ovennævnte problemer. Samtidig fokuserede vi også på at lave oversættelsen ud fra de kriterier og krav som stilles til eksempelvis freelance-oversættere, hvilket primært omfatter meget stramme deadlines. Det nytter ikke noget at bruge en uge på en oversættelse som ikke er længere end den, vi har lavet, da dette ikke vil afspejle en realistisk oversættelsessituation. Det, vi har stilet imod har således ikke været at lave den perfekte, ultimative oversættelse, da sådan en målsætning er utopisk og umulig at leve op til i den moderne oversætterbranche, hvor tid altid er en mangelvare. I stedet har vi fokuseret på at lave en funktionel og anvendelig oversættelse. De internetbaserede værktøjer, som vi har brugt og vil gennemgå herunder, er som følger: Google.dk Ordbogen.com Wikipedia.org og -.dk Internetværktøjer - Ordbogen.com Det første værktøj, vi vil fokusere på, er ordbogen.com, som i mange tilfælde blev brugt som vores første skridt på vejen mod oversættelse af en given term i vores tekst. Ordbogen.com er, umiddelbart set og måske lidt groft sagt, en lettilgængelig, kopieret udgave af Gyldendals røde dansk/engelsk, engelsk/dansk ordbøger, hvilket med det samme bør få advarselslamperne til at blinke. Det er nemlig yderst sjældent, at disse typer af ordbøger kan bruges på effektiv vis i forbindelse med oversættelse af fagsproglige tekster. Til gengæld bliver Ordbogen.com opdateret regelmæssigt, hvilket umiddelbart er en stor fordel. Som nævnt tidligere er det noget hurtigere at slå enkeltord op på sider såsom Ordbogen.com, end det er at sidde med en ordbog i bogform, så i denne forbindelse kan det godt svare sig at anvende Ordbogen.com. Der er dog adskillige ting, man som oversætter (især af fagsproglige tekster) skal være opmærksom på, når man benytter sig af Ordbogen.com: I forbindelse med oversættelse af fagsproglige termer kommer ordbogen, akkurat som med Gyldendals røde ordbøger, ofte til kort. Som eksempler på dette har vi valgt to vilkårlige fagsproglige termer fra vores engelske kildetekst, nemlig gastrulation og clonally. 59

60 Opslagsresultaterne for disse to termer i Ordbogen.com er ens: der findes ingen oversættelser af termerne i databasen på Ordbogen.com, og man får i stedet serveret nogle andre termer som, ifølge ordbogen, skulle minde om eller relatere til den term der blev søgt efter. 60

61 Det bliver hurtigt klart, at disse relaterende termer ikke har noget som helst med at gøre med det, der blev søgt efter, så blandt andet i de to ovenstående tilfælde giver Ordbogen.com ikke nogen hjælp overhovedet. Her var det således nødvendigt at lede efter oversættelsesforslag til disse termer andetsteds. Et andet kritikpunkt der kan fremhæves specielt i denne forbindelse er, at folkene bag Ordbogen.com skriver følgende om siden: Det er generelt for ordbogen at samtlige opslag registreres, og at opslag der ikke giver resultat bliver lagt til opfølgning hos vores team. Disse opslag bliver hurtigst muligt gennemgået og lagt ind i vores database - dette sikrer at vi altid følger sprogets udvikling, og det garanterer at vores kunder altid har adgang til en tidssvarende ordbog. 127 Dette har ikke vist sig at være tilfældet med de to valgte termer. Vi har prøvet at søge på termerne adskillige gange med adskillige måneders mellemrum; alle gange dog uden bedre eller for den sags skyld anderledes resultat. På Ordbogen.com står der endvidere følgende: Ordbogen.com er Danmarks førende online ordbogssite. Vi bestræber os på at levere ordbøger af høj kvalitet der konstant er opdaterede, og løbende fornyes. Derfor har vi et team af engagerede medarbejdere der arbejder på at holde vores ordbøger førende inden for stort set alle områder. Vi sigter efter at levere ordbøger der dækker det almindelige behov grundigt, men som samtidigt lægger vægt på at fagspecifikke områder dækkes ud fra de behov vores kunder har. 128 På trods af disse store løfter i forbindelse med ordbogens indhold tog det ikke mange minutters søgning på forskellige ord at finde nogle fejl og mangler i ordbogen, hvilket vi vil illustrere med følgende eksempel: Hvis man søger på termen flødebolle på Ordbogen.com, får man følgende to resultater: Ibid. 61

62 Det nederste resultat, som er en metaforisk betydning, har vi valgt at se bort fra, da det er den konkrete, ikke-metaforiske oversættelse af flødebolle, vi her er ude efter. Som udgangspunkt virker det viste oversættelsesresultat troværdigt, men sandheden er en helt anden, hvilket kan vises med nedenstående søgningseksempel: Hvis man googler cream puff, får man intet mindre end resultater. 62

63 Dette er jo umiddelbart et flot resultat; resultater er jo mange, og blandt alle disse resultater findes der uden tvivl troværdige kilder, så det virker til, at man er på rette spor. Benytter man derimod Googles billedsøgningsfunktion til at se, om det rent faktisk passer, at en flødebolle er det samme som cream puff, får man følgende resultat: 63

64 Google finder i alt billeder af en/flere cream puff/s, men man bliver med det samme klar over, at flødebolle bestemt ikke kan oversættes med cream puff som på dansk er ækvivalent med vandbakkelse eller flødeskumskage, hvilket ikke har tilstrækkeligt med flødeboller at gøre til at kunne gøre Ordbogen.com s oversættelsesresultat gyldigt. Hvis der søges på cream puff i Ordbogen.com, får man ironisk nok følgende resultat: Men her slutter det ikke; hvis der søges på vandbakkelse, får man følgende resultat: 64

65 Cream puff kan således ifølge ordbogen.com åbenbart have to betydninger på dansk, nemlig flødebolle og vandbakkelse. Disse to ting har ikke meget med hinanden at gøre, medmindre folkene bag Ordbogen.com med ordet flødebolle bogstavelig talt mener en bolle der indeholder fløde i modsætning til det vi forstår ved flødeboller, hvilket er de chokoladeprodukter som eksempelvis produceres af virksomheden, Samba. Uanset hvordan disse resultateksempler vendes og drejes, viser de følgende alvorlige fejl i Ordbogen.com: 1. Der findes oversættelser i ordbogen, som er direkte forkerte. 2. To forskellige ord kan have den samme oversættelse, hvilket på ingen måde er optimalt. 3. Som tidligere nævnt står der følgende om ordbogen på dens hjemmeside opslag der ikke giver resultat bliver lagt til opfølgning hos vores team 129 Der står derimod ikke noget som helst om, at allerede eksisterende opslag efterkontrolleres på nogen som helst måde, hvorfor en fejl som den vi har fundet i dette tilfælde, kan risikere at forblive permanent i ordbogens termbase. 4. De engelske og danske ord er ikke blevet krydstjekket og kontrolleret i samme grad som konventionelle ordbøger. Det er således, som det fremgår af ovenstående eksempel, ikke sikkert, at et engelsk ord har den samme betydning, eller i hvert fald den samme betydningsmulighed, på dansk og omvendt. Slår man derimod flødebolle op i en dansk-engelsk ordbog fra Gyldendal (fra 1997), får man følgende resultater: 129 Ibid. 65

66 130 Her oversættes flødebolle også med cream puff, men det gøres dog opmærksom på, at denne oversættelse kun anvendes i forbindelse med kager. Om dette er korrekt, kan diskuteres, men alene oplysningen om at denne oversættelse kun anvendes i forbindelse med kager, hvilket man ikke bør 130 J. Axelsen: Dansk-Engelsk Ordbog, København 1995, p

67 betegne en flødebolle fra Samba til at være, ville være en meget nyttig oplysning i Ordbogen.com. Igen udstilles internetordbogens troværdighedsproblem i forhold til de konventionelle ordbøger, idet man i Gyldendals ordbog også finder de to, nedenfor anført, oversættelser af ordet flødebolle, når det bruges i en forbindelse, der omhandler slik i modsætning til Ordbogen.com, hvor der kun gives én ikke-metaforisk betydning uden videre anvendelsesspecifikationer: Snowball (som vi dog ikke fandt nogen eksempler på) Chocolate Marshmallow Ved en billedsøgning på Google viser det sidstnævnte opslag at være en anvendelig oversættelse af flødebolle, om end denne oversættelse ikke er den mest optimale, da termen chocolate marshmallow også anvendes om diverse andre former for slik og kager: Vælger man udelukkende at stole på resultatet fra den konventionelle ordbog, ender man altså, trods alt ud, med en mere anvendelig oversættelse af flødebolle, end den man får fra ordbogen.com. Alt andet lige opnås der i denne forbindelse et endnu bedre oversættelsesresultat med en konventionel ordbog end med den internetbaserede ordbog. Der er dog endnu en grund til at opslaget fra den konventionelle ordbog er bedre end det fra Ordbogen.com: chocolate marshmallow kan nemlig bruges som et clue til at finde den mest korrekte oversættelse af flødebolle. Af billedeksemplet 67

68 foroven, hvor der også vises en flødebolle, kan man fastslå at der tale om kager og slik mv., der er belagt med chokolade, så hvis man foretager en normal Googlesøgning på chocolate coated marshmallow får man følgende søgningsresultater, hvor især det første er værd at bemærke: Klikkes der på dette link, kommer man ind på følgende Wikipedia-side 131 :

69 På denne side gives følgende mulige engelske term for flødebolle: Mallomars (en type flødebolle der produceres og sælges i USA) Der nævnes yderligere to typer, Whippets og Krembo, som kommer fra henholdsvis Canada og Israel. Mallomars giver intet mindre end resultater på Google og ved at bruge billedsøgningsfunktionen, får man følgende resultater: 69

70 På baggrund af disse kan man således konkludere, at mallomars er en bedre oversættelse af flødebolle end chocolate marshmallows. Selvom ingen af ordbøgerne indeholdt et helt korrekt resultat, var det dog kun resultatet i Gyldendals ordbog, der kunne bruges til at finde den korrekte oversættelse i samarbejde med Google og Wikipedia, mens resultatet fra Ordbogen.com var direkte misvisende. Selvom der selvfølgelig kan argumenteres for, at en oversættelse af flødebolle faktisk kan være svært og afhængige af kulturspecifikke elementer, udstiller ovenstående eksempel med denne term dog stadig de problemer, der er findes i forbindelse med anvendelsen af- og troværdigheden af de resultater, man får fra Ordbogen.com. I forbindelse med vores oversættelse endte vi da således også ud med kun at bruge Ordbogen.com som en slags pejlemaskine der kunne give os en ide om, i hvilken retning oversættelsen af en given term (faglig som normal) skulle gå. Vi fandt meget tidligt i vores proces ud af, at vi simpelthen ikke kunne stole på, at de resultater, vi fik fra ordbogen, var korrekte. Ordbogen.com er således, i absolut bedst tænkelige fald, et godt sted at starte; et godt sted at få nogle hurtige ideer til oversættelse af en given term, men den er dog kun meget sjældent også et godt sted at afslutte sin oversættelsesproces af en given term. 70

71 10.4. Internetværktøjer - Google Det næste internetværktøj vi har benyttet, er Internettets flagskib, Google. Google er en søgemaskine, som meget muligt er oversætterens absolut bedste internetværktøj. Google giver en hurtig og bred søgning på termer uanset, om der er tale om lokale søgninger på danske sider eller globale søgninger på alle engelsksprogede sider. Som det er tilfældet med al slags værktøj, er det vigtigt at vide, hvordan man bruger det korrekt, da det ellers kan gå galt for brugeren, og Google er ingen undtagelse fra denne regel. Google giver en hurtig og bred søgning, som i de fleste tilfælde kan være alt for bred, idet der let kan være tusinder eller millioner af hits. Det er vigtigt at huske på, at Google ikke på nogen måde selv filtrerer og rangerer søgeresultaterne på nogen grundig, skematisk måde; dette skal man selv gøre. Derfor er det vigtigt, at man som oversætter udviser stor kildekritik ved brug af Google i forbindelse med søgninger på termer og definitioner, idet der findes uendeligt mange forkerte informationer på Internettet. Igen skal man huske på, at oplysningerne på Internettet ofte er farvede 132 af afsendernes meninger og intentioner, og at Google ikke indeholder nogen form for stopklods eller si som kan filtrere disse brodne kar fra. 133 Under alle omstændigheder er det også vigtigt, at man foretager søgningen på den rigtige måde. Det nytter ikke bare at plotte de/t ønskede ord ind og trykke på søg, da dette i de fleste tilfælde giver en alt for bred og uoverskuelig resultatmasse. Selvom og Google forsøger at sortere i disse resultater ved hjælp af forskellige algoritmer, er det langt fra altid, at man finder det, man har søgt efter. 134 Det er således vigtigt at have en viden om, hvilke værktøjer man kan benytte sig af, til at indskrænke sin Google-søgning og derved opnå nogle brugbare resultater. Google indeholder massevis af sådanne værktøjer (kaldet operatorer) man kan benytte sig af. Herunder vil vi kort gennemgå de mest normale og lettest anvendelige søgningsoperatorer dette formål. De nævnte operatorer er også dem, vi har benyttet os af i forbindelse med vores Googlesøgninger. Når man søger, er det dog ikke nødvendigt at huske de forskellige søgningsoperatorer, da man bare kan benytte sig af Googles avancerede søgeform, der automatisk bruger disse operatorer. 132 E. Nicolaisen Høy: Google for alle, København 200, p Op. cit., p

72 Inden man går i gang med at anvende diverse forskellige former for operatorer i sin søgning er det vigtigt at huske på, at google kun er en maskine, som ikke er i stand til at dechifrere spørgende sætninger såsom hvad er stamcelleteknologi? Det gælder om at vælge sine søgeord med omhu, og her forstås først og fremmest, at man skal vælge specifikke termer i sin søgning. Søger man på en almen term giver Google-søgningen primært resultater fra almensproglige tekster. Anvendes der i stedet en fagterm i søgningen finder Google resultater fra fagtekster og tekster, som indeholder den søgte terminologi. 135 Så allerede her er det muligt at konkretisere sin søgning Citationstegn 136 Ved at sætte citationstegn om søgningerne (eks. "ny stamcelleteknologi") vil Google udelukkende søge efter sider, hvor hele sætningen ny teknologi optræder. Denne søgningsfunktion anvendes bedst i forbindelse med søgninger på ord i bestemt rækkefølge, citater og navne Not-operatoren (udelukkelse af bestemte ord) 137 Hvis man ønsker at udelukke bestemte ord fra sin søgning, kan dette gøres ved at sætte et minustegn foran ordet. Søger man eksempelvis på "ny stamcelleteknologi", men eksempelvis ikke ønsker at medtage de sider i sin søgning, hvor ordet kloning forekommer, kan der sættes et minustegn foran dette ord, således at søgningen ser således ud: ["ny stamcelleteknologi" -kloning] Søgning på stopord 138 For at gøre søgningerne så hurtige som muligt, søger Google som udgangspunkt ikke på stopord, hvilket i en søgning på dansk kunne være følgende: der, en, et, at og på engelsk: do, I, an, at osv. 139 Såfremt man vil medtage disse stopord i sin søgning, kan dette gøres ved at sætte et plus-tegn foran det ønskede stopord eller sætte hele den ønskede sætning i citationstegn. 135 Høy, op. cit., p Ibid. 138 Ibid. 139 Høy, op. cit., p

73 Wildcard-søgning 140 Man kan også anvende en asterisk i sine søgninger. Asterisken vil i disse søgninger repræsentere et vilkårligt ord i søgningen, altså en såkaldt ordmaskering. 141 Søges der eksempelvis på "ny * stamcelleteknologi" finder google resultater såsom ny avanceret stamcelleteknologi. Der findes adskillige andre af denne slags operatorer, men ved at anvende de ovenfor nævnte søgningsoperatorer er det muligt at indskrænke sine søgningsresultater tilstrækkeligt og derved finde de mest relevante. Ud over brugen af disse operatorer er der også nogle andre elementer og strategier, man kan anvende i sin Google-søgning til at optimere sine søgningsresultater yderligere. I visse tilfælde kan det være en god strategi at foretage en søgning på en engelsk term udelukkende på de danske Google-sider, da dette i visse tilfælde kan give en ide til en oversættelse en af term. Denne strategi kan i visse tilfælde endda give en genvej til en hurtig oversættelse af den term man søger efter, som i eksemplet herunder, der er taget fra en søgning vi lavet i forbindelse med vores oversættelse: Høy, op. cit., p

74 I forbindelse med denne søgning blev det hurtigt klart (på baggrund af antallet af resultater samt kilderne der anvender termen), at proliferative på engelsk kan oversættes med proliferativ på dansk. Dog kan denne søgestrategi også give bagslag, da man kan risikere kun at ende ud med hits fra danske sider der udelukkende er skrevet engelsk, hvilket selvsagt ikke er brugbart. Hvis man ikke får nogen brugbare hits på en dansk oversættelse af en term, kan man lave en søgning på kildetermen på de engelsksprogede sider for at se, om termen/sætningen rent faktisk anvendes på kildesproget. I forbindelse med vores oversættelse, havde vi et problem med oversættelse af single cells plate som der ikke fandtes nogen ækvivalent til på dansk. Derfor foretog vi en Google-søgning på denne term og fik følgende resultat: På baggrund af dette søgningsresultat, som kun gav i alt 6 hits, kunne det udledes, at der i teksten muligvis var tale om en stavefejl, hvilket således kunne bruges som baggrund for yderligere søgninger i forbindelse med oversættelse af termen. I ovennævnte tilfælde viste det sig, at den korrekte kildeterm skulle være single cell plates ; der var således ikke tale om en stavefejl, men derimod en slåfejl i kildeteksten, men dette var stadig nok til at skabe forvirring, når en sådan fejl forekommer i en tekst, der indeholder mange, avancerede fagterminologiske udtryk. 74

75 Billedsøgning I de tilfælde, hvor man har brug for at kunne danne sig et indtryk af en tings/terms funktion og/eller udformning, kan man ofte med held benytte sig af Googles billedsøgningsfunktion. Denne funktion er, ifølge Google selv, det mest omfattende billedarkiv på nettet med mere end 390 millioner billeder. 142 Har man eksempelvis en engelsk term på en ting, som man ikke kan finde nogen danske ækvivalenter til, er det ofte en udmærket ide at bruge billedsøgningsfunktionen, da man tit får et eller flere billeder frem af den pågældende ting, som muligvis kan lede oversætteren i den rigtige retning mht. oversættelse eller forklaring af termen. Billedsøgningsfunktionen kan også benyttes til at krydstjekke den eller de termer, som oversætteren er nået frem til gennem en normal termsøgning. I den perfekte verden vil der komme billeder frem af den samme ting i forbindelse med en billedsøgning. Dog skal et mangelfuldt resultat i denne forbindelse ikke automatisk udelukke, at oversætteren har fundet den rigtige oversættelse af en term, da det altid er vigtigt at huske på, at Internettet er domineret af det engelske sprog, hvilket alt andet lige vil give flere billedsøgningsmuligheder på engelsk i forhold til på dansk, idet det danske sprog ikke er så bredt repræsenteret på Internettet som engelsk er. 143 Det kan også være en god ide at bruge billedsøgningsfunktionen i de tilfælde, hvor der er tale om en oversættelse af en ny ting, term eller funktion, da der måske således ikke foreligger nogen form for konkret oversættelse af den givne term, hvorfor det så er op til oversætteren at konstruere en oversættelse eller gøre brug af en anden strategi. Google kan bruges til andet og mere end termsøgning. Det er nemlig også muligt at bruge søgemaskinen til at finde definitioner af ting, termer, emner mv. Hvis man skriver define efterfulgt af kolon (altså define:) i Googles søgebjælke efterfulgt af det, man ønsker en definition af, kan Google i visse tilfælde komme med links til definitioner af det ønskede. Dog er denne funktion på nuværende tidspunkt ikke specielt veludviklet, hvorfor man kun sjældent får et brugbart resultat Op. cit., p

76 10.5. Opsummering Google er dog et omfattende værktøj som indeholder mange facetter og brugsmuligheder. Det er således, som med alle andre værktøjer, nødvendigt at kende søgemaskinens funktioner, brugsområder og ikke mindst begrænsninger for at kunne opnå de bedste resultater. Besidder man ikke den tilstrækkelige viden herom, samt viden om de problemstillinger der præger søgemaskinen, hvilke omfatter troværdighedsproblemer, usorterede resultater samt mangel på videreudvikling af visse funktioner, er det meget svært at bruge Google til noget som helst konstruktivt i en oversættelsesproces. Google må dog siges at være et af de absolut bedste internetbaserede oversættelsesværktøjer, hvilket var vores indtryk af søgemaskinen, før vi anvendte den i forbindelse med oversættelsen, og det er stadig vores indtryk, efter vi har lavet oversættelsen. Der er således ingen tvivl om, at Google, på trods af sine skavanker, er et værktøj vi nødig vil undvære i en oversættelsesproces Internetværktøjer - Wikipedia.org/dk Google kommer som før nævnt ofte til kort når det kommer til definitionssøgninger. Dog kan man dog i stedet ofte finde anvendelige definitioner og oplysninger på en anden internetside, nemlig Wikipedia.org/dk. Wikipedia er et internetbaseret opslagsværk, der er svært at komme uden om; det indeholder nemlig godt 7 millioner artikler fordelt på 250 forskellige sprog, hvoraf de 1,5 millioner er på engelsk og er på dansk. 144 Wikipedia er altså et stort leksikon, men om det er forsvarligt at bruge det, bliver debatteret heftigt, for som med alle andre internetværktøjer er der både gode og dårlige ting ved Wikipedia, hvilket vi vil gennemgå i det følgende. Wikipedia er et brugerbaseret opslagsværk, hvilket vil sige at brugerne selv kan skrive nye samt redigere eksisterende artikler på siden. Dette er både godt og skidt. På den gode side betyder det, at mange af artiklerne, i teorien, bliver opdateret regelmæssigt, hvilket er positivt, da mange af artiklerne derved har flere forskellige synsvinkler på et givent emneområde, hvilket kan give ngelsk+og er+p%c3%a5+dansk&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk 76

77 læseren en dybere indsigt i det pågældende emne. 145 De mange brugere gør også, at man som læser således kan gå ud fra, at de artikler man læser på Wikipedia, sandsynligvis indeholder de nyeste informationer på det givne område. Omvendt er problemet så også, at ideen med at benytte Wikipedia som kildehenvisningsmateriale, kan være meget farlig, da det man henviser til måske ikke er at finde, næste gang man søger efter det på siden. 146 Desuden kan artiklerne, på trods af de forskellige synsvinkler, være meget farvede af forfatterens/forfatternes personlige synspunkter og meninger. På samme tid bør læseren også altid tænke på, om det man læser, nu også rent faktisk er korrekt eller ej. Lige siden wikipedia blev startet i 2001, har der været mange eksempler på, at artikler bevidst er blevet ændret og fyldt med nonsens og forkerte informationer. Alene i 2007 har der på den danske Wikipedia-side været adskillige af disse tilfælde. Som et eksempel herpå kan nævnes, at nogen havde redigeret Wikipedias danske artikel om Dansk Folkeparti og dets partiformand, Pia Kjærsgaard, så der i artiklen blandt andet kunne læses følgende: Pia Kærsgaard mener selv, at hun med sit parti Dansk Folkeparti er en midte i dansk politik. Men denne mening er dog svær at genkende, når hun med sin politik øger fremmedfjenskheden i Danmark, og laver en ensformig kapitalistisk politik 147 Og Som teenager var hun mave danser, men blev mobbet så nu er hun bare racist, hun har en hund der ligner sig selv ret så meget altså rimlig grim undskyld pia men det er altså sandt 148 Men betyder sådanne bevidste forvanskningstilfælde så, at Wikipedia skal betragtes som et utroværdigt opslagsværk? Ikke nødvendigvis. Alene det engelske Wikipedia har nemlig i omegnen af registrerede administratorer, som holder øje med, at det der bliver skrevet, er korrekt. 149 Administratorerne bliver informeret, hver eneste gang der bliver skrevet et nyt- eller rettet i et Ibid Ibid

78 eksisterende indlæg. Dette betyder således også, at størstedelen af de faktuelle fejl bliver rettet meget hurtigt. Eksempelvis blev de fejlagtige oplysninger i den førnævnte artikel om Dansk Folkeparti ændret i løbet af blot nogle få timer. Læsere som er i tvivl om rigtigheden af nogle informationer på Wikipedia kan også konsultere Wikipedias diskussionsside, hvor informationers korrekthed bliver gennemdiskuteret. 150 På baggrund af disse sikkerhedselementer må det konstateres, at Wikipedias genoprettelsesfrekvens må betegnes som værende meget høj. En anden positiv ting er at majoriteten af artiklerne rummer nyttige links, således at læseren kan finde flere, og måske bedre og mere saglige, kilder igennem Wikipedias artikler. Dette er en meget god ting, da langt fra alle Wikipedias artikler er skrevet af eksperter på det givne område. Det er således også vigtigt at huske på, at de svar man kan finde på Wikipedia, til forskel fra dem man kan finde i andre, mere officielle opslagsværker, ikke på nogen måde er autoriserede. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at de mere officielle opslagsværker er bedre end Wikipedia. En nyere undersøgelse som sammenlignede Wikipedia og det højt respekterede og ekspertskrevne leksikon, Encyclopedia Brittannica, fandt at de var nogenlunde lige gode. 151 Så selvom det ikke er nogen nem opgave at sammenligne forskellige opslagsværker, kan man ikke bare afskrive Wikipedia som et useriøst og ubrugeligt opslagsværk, alene fordi kilderne ikke nødvendigvis hører til blandt de mest saglige. Endvidere er der flere højtprofilerede sprogeksperter og leksikografer, som udtaler sig rosende om Wikipedia, eksempelvis Henning Bergenholtz, der har udtalt følgende om Wikipedia: Ud fra en række undersøgelser, kan vi se, at Wikipedia er et mere nøjagtigt oplagsværk, end langt de fleste andre ordbøger, leksika og encyklopædie. 152 Når alt kommer til alt, er det dog aktualiteten, som er en af Wikipedias to største forcer. De nyeste oplysninger om alt fra kendte personers død til de nyeste opdagelser inden for et givent område, finder meget hurtigt vej til Wikipedias artikler. Den anden store force kan betegnes som strenght in 150 Ibid og

79 numbers-effekten. Wikipedia er et utrolig populært opsalgsværk, hvilket da også har vist sig at medføre flere artikler. Eksempelvis er antallet af artikler i den engelske version af Wikipedia blevet næsten fordoblet imellem 2005 og 2006, hvor antallet artikler rundede 1,4 millioner (for den danske udgave voksede antallet af artikler fra til godt ). Til sammenligning indeholder online udgaven af Encyclopædia Britannica kun omtrent artikler. 153 Wikipedia er således et meget stort og dynamisk opslagsværk, og dette er måske også grunden til, at det er så populært. Det er i dag intet mindre end det mest anvendte reference-site på internettet samt et af de allermest populære websites på verdensplan. 154 Men er alt dette nok til at man som oversætter, der leder efter hjælp til oversættelse af termer eller hjælp til forståelse af tings funktioner, roligt kan benytte wikipedia? Svaret må være både og. Sagen er nemlig den, at den læresætning man som udgangspunkt altid skal følge når man anvender internettet i fagligt og professionelt øjemed, nemlig at udvise kildekritik, ikke kan benyttes på Wikipedia, hvor alle forfattere til artiklerne er anonyme, hvorfor det er direkte umuligt at udøve kildekritik. Det er derfor lagt mere op til den enkelte oversætter om han/hun vil benytte sig af Wikipedias uofficielle oplysninger. Vores personlige opfattelse af Wikipedia er dog, at det på, trods af sine store faldgruber, om ikke andet så er et godt sted at begynde. Vi brugte Wikipedia meget i forbindelse med vores oversættelse og fandt også mange gode og brugbare resultater. Og i de tilfælde hvor vi var i tvivl, dobbelttjekkede vi enten faktaene i andre opslagsværker på Internettet eller brugte de anviste links i artiklerne til at finde flere informationer på området Delkonklusion Internettet er et uendeligt stort og konstant voksende medie som rummer utallige hjælpemidler til oversættelse i form af ordbøger, leksika og ikke mindst søgemaskinen Google. Fælles for alle internetværktøjerne er dog, at de stadig ikke har og sandsynligvis aldrig får - den samme grad af troværdighed som de konventionelle ordbøger og leksika. Endvidere rummer alene Google også så mange usorterede oplysninger, at man som oversætter hurtigt kan miste overblikket i en søgningssituation

80 Kort sagt er der, som ved alle andre oversættelsesværktøjer, fordele og ulemper forbundet med brugen af de internetbaserede værktøjer. På trods af alle de tænkelige ulemper, er det dog svært at se bort fra de fordele, som størstedelen af internetværktøjerne kan give oversættere, hvis værktøjerne blot anvendes korrekt. Og uanset hvad man som oversætter synes om de forskellige internetværktøjer, er de ikke til at komme uden om, hvilket ikke mindst må tilskrives det faktum, at Internettet er en af de største vidensdatabaser i hele verden. Det er dog vigtigt, at oversætteren har en forholdsvist stor baggrundsviden om de værktøjer han/hun anvender, således at vedkommende har kendskab til værktøjernes primære styrker og svagheder. Sagt på en anden måde er det vigtigt, at oversætteren ved, hvordan al den tilgængelige viden afgrænses, sorteres og anvendes på den mest effektive måde. Derfor er et godt råd til oversætteren i forbindelse med anvendelse af de internetbaserede oversættelsesværktøjer først og fremmest at begrænse brugen af disse værktøjer til nogle få, som han/hun er fortrolig med, da brugen af for mange søgemaskiner mv. på én gang, bliver alt for tidskrævende og uoverskueligt. 11. Kildekritik Det er vigtigt, at man forholder sig kritisk over for de kilder man finder på nettet, når man søger efter termer på google. Derfor vil vi i dette afsnit uddybe hvordan vi udviser kildekritik, og hvorfor vi mener, at de kilder vi har brugt er troværdige kilder. Da vi i sagens natur har brugt mange forskellige kilder under arbejdet med oversættelsen, vil vi kun gennemgå de hyppigst forekommende kilder ved vores søgninger. Når man bruger materiale fra Internettet og skal finde ud af, hvor troværdigt det er, er det vigtigt at sætte sig ind i: 155 Afsenderen 155 S. Heilesen & N.E. Wille: Vær kritisk når du søger på nettet, København 2002, pp

81 o Privatperson, firma, organisation osv. o Skriver forfatteren selvstændigt eller er han/hun afhængig af en interesseorganisation? o Hvilke kvalifikationer har forfatteren til at skrive inden for et givent område? o Er det muligt at kontakte afsenderen? Links til eller andre kontaktformer giver udtryk for ansvarlighed. Formålet o Informativt eller rekreativt? Informative sider bruges oftest til salg eller markedsføring af produkter mens rekreative sider handler om kultur og livsstil. Hvis formålet med siden er informativt skal modtageren være opmærksom på, hvorvidt teksten, udover at informere om en given ting, også forsøger at formidle bestemte holdninger eller anden information, der kan farve modtagerens opfattelse af emnet. Målgruppen o LGP o LSP o LSSP Som en tommelfingerregel kan man sige, at en overskuelig side er en god kilde, og en rodet side er en dårlig kilde. Denne regel holder dog ikke altid, hvilket siden er et godt eksempel på. Man kan sammenligne internetkilder med boglige kilder. Man ville aldrig benytte en faglitterær kilde, hvor forfatteren er anonym, og hvor der ikke er oplysninger om forfatterens kvalifikationer inden for området. På samme måde bør man heller ikke bruge en internetkilde, hvor der ikke er den relevante information om siden og tekstforfatterne. Vi nævner ovenfor, at man skal passe på, om den internetkilde man bruger, er skrevet af en person, der er afhængig af en organisation på den ene eller anden måde og af den årsag forsøger at formidle bestemte holdninger i gennem teksten. Dette er ikke så vigtigt i oversættelsesmæssigt øjemed, idet kilderne ikke bruges på samme måde, som hvis man skriver et projekt, hvor kilderne indgår som en del af ens argumentationsmateriale for et bestemt synspunkt. 81

82 I dette tilfælde går det ikke at lade sig farve af en andens persons mening så man ikke kan forholde sig objektivt til det man læser. Når man oversætter og støtter sig til kilder, er det ikke på samme måde, da man ikke nærlæser teksten og refererer til den. Det, vi bruger kilderne til, er til definitioner af ord og termbekræftelse. Endvidere bruger vi kilderne til, at finde det ord, som Google-søgningen har vist der findes i teksten, og vi skimmer teksten igennem for at finde ud af, om det bruges i den samme kontekst som i kildeteksten. Derfor har det en mindre betydning her, om teksten er farvet. Alligevel er det vigtigt at undersøge, hvem afsenderen er, hvad formålet er med siden og målgruppen, men det er mere for at finde ud af, om kilden er troværdig med hensyn til brugen af terminologien og definitioner af ord. Et godt eksempel på en utroværdig kilde er, som før nævnt, som vi ofte stødte på under vores Google-søgninger. Siden ser professionel ud, men der står ikke noget om formålet med siden, eller hvilke kvalifikationer personen har for, at kunne skrive de artikler der ligger på siden. Klikker man ind på artiklerne, står der ikke, hvem forfatteren er, og der er inden kildehenvisninger. Altså kan man ikke med sikkerhed vide, hvor forfatteren får sine informationer fra, og hvorvidt han/hun har de rette kvalifikationer til at kunne skrive artikler om eksempelvis barnløshed. Der er desuden en chat og et debatforum knyttet til siden, hvor brugerne kan diskutere alt omkring graviditet, hvilket betyder, at det man læser på siden, er privatpersoners meninger og holdninger og altså ikke noget, man kan bruge sagligt i arbejdet med en tekst. Det er ikke eksperter, der skriver artiklerne, så der er ikke nogen sikkerhed for korrektheden af artiklerne og brugen af terminologien. Dog har siden et ekspertpanel, hvor professionelle folk svarer på brugernes spørgsmål. Hvis man vil bruge denne side som kilde, er det ekspertpanelet, der virker mest troværdigt, idet der er oplysninger om de forskellige eksperters kvalifikationer. Alligevel er det ikke en side, vi vil anbefale som en troværdig kilde, da der er for meget, der taler imod den som værende en god kilde. Nedenstående er en oversigt over vores hyppigst forekommende kilder, som vi i det følgende vil gennemgå med fokus på kildekritik. Cancer.dk Biokemi.org 82

83 BioTIK.dk Medterms.com Ugeskriftet.dk Ku.dk og andre højere undervisningsinstitutioner Cancer.dk Cancer.dk er Kræftens Bekæmpelses hjemmeside og har det overordnede formål at formidle viden om kræft til kræftpatienter, pårørende og sundhedsprofessionelle på en troværdig måde. Således er målgruppen både personer, der beskæftiger sig med LGP og LSSP. Kræftens Bekæmpelse blev i starten af 1900-tallet dannet af en gruppe læger og har siden dengang levet af sine medlemmer og de penge, der bliver indsamlet eller doneret. Kun 5% af deres økonomiske midler kommer fra det offentlige i form af tilskud fra tips og lotto. 156 Cancer.dk skriver i deres etiske regler: Redaktionel uafhængighed er af helt afgørende betydning for cancer.dk, der skal give det ubetinget prioritet at forblive uantastelig og uafhængig, såvel af økonomiske som politiske særinteresser. Cancer.dk's hold af læger forpligter sig til altid at præsentere de mest kompetente medicinske informationer ud fra et strengt fagligt medicinsk skøn. Cancer.dk's lægelige redaktion er således skarpt adskilt fra indtægtssiden. De lægelige medarbejdere, redaktører, skribenter og korrektører på holdet bag cancer.dk må aldrig lade sig influere eller påvirke af finansielle interesser, men skal alene handle ud fra lægelige, professionelle og faglige skøn. 157 Dette er brugerens forsikring for at cancer.dk er en troværdig kilde, og at de artikler der er på siden, ikke er farvede af afsenderens holdning eller påvirkninger fra anden side. Det er fakta, der er grundstenen. Nederst på siden er der et link til en liste over skribenterne på cancer.dk, hvor navn og stilling er anført. Ligeledes er det muligt at kontakte cancer.dk. Dette giver et indtryk af seriøsitet, samt at folkene bag siden tager ansvar for, hvad der bliver offentliggjort på siden Biokemi.org Biokemi.org er Biokemisk Forenings hjemmeside. Foreningen har til formål er at skabe kontakt mellem forskere og udvikle interessen for bioteknologi og biokemi i Danmark. Biokemisk Forening

84 er medlem af Dansk Naturvidenskabeligt Forum (DNF), hvilket er en paraplyorganisation for en række videnskabelige interesseorganisationer inden for naturvidenskab. 158 Da Biokemisk Forening er medlem af DNF, kunne man forestille sig, at de ikke ville offentliggøre noget på siden, der er i strid med DNFs meninger og holdninger. Dette faktum gør denne kilde til en mindre troværdig kilde end cancer.dk, men alligevel vælger vi at sige, at biokemi.org er en troværdig kilde, da den, set fra en oversættelsesmæssig synsvinkel, er en garanti for at termer og udtryk bliver brugt i de rigtige forbindelser. Siden kan således bruges som garant for en høj faglighed i de offentliggjorte tekster. På forsiden er det muligt at finde kontaktoplysninger, hvilket som nævnt før, er et tegn på, at de står inde for det de skriver på siden BioTIK.dk 159 BioTIK.dk bliver drevet af BioTIK-sekretariatet i Forbrugerstyrelsen og er en portal, der har til formål at oplyse om bioteknologi samt være en inspiration til debat om bioteknologi og etikken bag. BioTIK.dk havde kontrakt frem til 1. september 2005 og er fra den 30. juni 2005 ikke blevet opdateret. Dette er en væsentlig detalje, da der i de to år, hvor siden ikke er blevet opdateret, kan være kommet nye og vigtige opdagelser inden for det bioteknologiske område, som man ikke vil kunne læse om på siden. Ligeledes kan nogle af de informationer, der er at finde på siden være forældede i forhold til ny forskning mv. Dette gør selvfølgelig, at siden mister noget af sin troværdighed, og man er nødt til at vurdere, hvilke informationer man vil bruge, og om der er en risiko for, at de forældede. Vi har mest brugt siden til definitioner af ord, hvorfor det ikke er så vigtigt, at siden ikke er blevet opdateret siden 2005, da definitionerne helst ikke skulle have ændret sig i løbet af de to år. Selvom siden ikke længere bliver opdateret, er det stadig muligt at kontakte Forbrugerstyrelsens BioTIK-ansvarlige via telefon, fax eller Da Bio-TIK hører under Forbrugerstyrelsen må man gå ud fra, at målgruppen er lægmænd og måske til dels også semi-eksperter. Det fremgår desuden ikke klart fra siden, hvilke kvalifikationer forfatterne bag artiklerne har. For at finde ud af dette, er man nødt til at søge efter dem i ekspertdatabasen, hvilket er lidt besværligt. Det er muligt for privatpersoner at blive optaget i Afsnittet er skrevet den 26/9. Siden er derefter blevet lukket og der omdirigeres til etiskråd.dk. 25/10 er der ikke længere adgang mere til de informationer, vi har brugt fra denne side

85 ekspertdatabasen, hvis man har en akademisk uddannelse indenfor et ekspertområde, og man skal være aktiv beskæftiget inden for det valgte ekspertområde. 161 Dette er selvfølgelig en garanti for, at forfatterne til artiklerne har de rette kvalifikationer, men det er en besværlig måde at finde ud af det på Medterms.com Medterms.com er en engelsk online medicinsk ordbog og er en del af MedicineNet.com, der er et forlag på sundhedsområdet. De udgiver letlæselige bøger og pålidelig medicinsk information til deres brugere via deres hjemmeside. MedicineNet.com arbejder sammen med et hold af eksperter inden for medicin og sundhedsvæsen. Lægerne, der er tilknyttet MedicineNet.com, står også bag første og anden udgave af Webster s New World Medical Dictionary. 162 Det er desuden muligt at finde en liste over de tilknyttede fagfolk og få oplysninger om deres navn, speciale, og hvilken funktion de har på siden. Hvis man klikker på et navn, kommer man til en side med et portræt af personen, hvor lægens kvalifikationer også bliver nævnt. 163 Formålet med siden er at oplyse patienter og andre lægmænd om kroppen, sundhed, sygdom, følgesygdomme, prognose og eventuelle bivirkninger ved behandling Ugeskriftet.dk Ugeskriftet.dk er Ugeskrift for Lægers hjemmeside. Bladet udgives til medlemmer af Lægeforeningen, og målgruppen er således eksperter. På siden er det muligt at finde kontaktoplysninger, ligesom det er muligt at finde navne på folkene bag ugeskriftet. Det endvidere muligt at få en beskrivelse af den videnskabelige redaktion; deres kvalifikationer samt hvor de er beskæftiget Ku.dk og andre højere undervisningsinstitutioner Ku.dk er Københavns Universitets hjemmeside og er en af de undervisningsinstitutioner, vi har benyttet os mest af. Generelt om undervisningsinstitutioner kan man sige, at det naturligvis er muligt at kontakte f.eks. universitetet og de forskellige fakulteter, hvilket viser, at de står ved det, de

86 offentliggør på deres hjemmesider. 166 Målgruppen og formålet her er svært at definere, da det er utroligt bredt. Det er mere væsentligt at kigge nærmere på de links, vi har opgivet som kilder fra hjemmesiden. I de kilder vi har angivet, er der informationer om, hvem der står bag artiklerne, og hvor de kan kontaktes. 167 Målgruppen her er semi-eksperter og eksperter alt efter, om det er en læseplan eller en afhandling vi linker til Delkonklusion Alt i alt kan vi konkludere, at de sider vi har brugt, indeholder alle de elementer, der skal til, for at man kan kalde dem for troværdige kilder. Det er muligt at finde ud af, hvem eller hvilken forening eller organisation der står bag siderne, ligesom det er muligt at finde de relevante oplysninger om, hvilke kvalifikationer forfatterne til de forskellige artikler har. Det er desuden i den forbindelse også muligt at finde forfatternes kontaktoplysninger. Dette giver indtryk af, at der bliver taget ansvar for, hvad der offentliggøres på de forskellige sider, hvilket giver os som brugere i oversættelsesmæssigt øjemed, en forsikring for at terminologien og definitionerne er rigtige, idet det er eksperter, der står bag artiklerne. Det er også muligt at finde oplysninger om målgrupper, hvilket gør det nemmere for os som oversættere at vurdere, hvorvidt de termer, vi bruger fra siderne, er rettet imod den rigtige målgruppe. Fra vores synspunkt er det kun biotik.dk hvor det taler imod troværdigheden, at den ikke længere bliver opdateret, men som sagt kommer det an på, hvad fra siden det er, man skal bruge. Er det en definition, er det lige meget, men hvis der er gjort nye opdagelser inden for det emne, man skal oversætte inden for, kan det være relevant, at siden ikke er opdateret siden 30. juni 2005, da eventuelle nye opdagelser kan have den virkning, at nogle artikler bliver forældet og dermed også terminologien. Vi har benyttet os af ovenstående model til, at fastslå om de brugte kilder er troværdige, dog har vi delt den op i flere punkter end i den originale model, men essensen er den samme. Eksempel fra kildeteksten: Med hjælp fra google nåede vi frem til at well vascularized skal oversættes med velvaskulariseret. I det følgende vil vi vise, hvordan vi har udvist kildekritik

87 Denne søgning gav i alt 34 resultater, hvilket ikke just er prangende. Dog var der adskillige resultater fra siden Ugeskrift for Læger. For at finde ud af om Ugeskrift for Læger er en troværdig, kilde overvejede vi følgende spørgsmål: Hvem har lavet siden? Den Danske Lægeforening Hvilke kvalifikationer har folkene bag siden? Folkene bag selve administrationen af siden er seriøse, højtuddannede redaktører. Artiklerne, som bliver bragt på siden, er skrevet af læger og andre fagfolk. Er de troværdige? Der er intet, der umiddelbart taler for det modsatte. Hvem udgiver den pågældende internetside? Den Almindelige Danske Lægeforening. Hvad er hensigten med internetsiden? At publicere de seneste nyheder, ny forskning, oversigtsartikler, boganmeldelser, debatter og reportager inden for det lægevidenskabelige fagområde. Hvad vil udgiverne opnå? At udbrede den seneste viden inden for lægevidenskab. 87

88 Er oplysningerne opdaterede? Ja Hvem er de intenderede læsere? Andre læger og fagfolk som er medlem af den danske lægeforening. Er det muligt at kontakte websiden eller folkene bag? Ja, det er muligt at kontakte både foreningen og de enkelte redaktører. På baggrund af de svar vi har kunnet give på vores egne spørgsmål, har det hurtigt været muligt at fastslå, at internetsiden, Ugeskrift for læger, er en saglig kilde; i hvert fald når man søger efter oplysninger inden for det lægevidenskabelige fagområde. 12. Informationssøgning Når man skal lave en oversættelse er informationssøgning uhyre vigtigt, og det er især vigtigt, hvis man ikke kender til emnet på forhånd eller ikke ved, hvordan en specifik term skal oversættes. Men hvordan søger man efter information om noget, man ikke ved hvad er? Denne proces kan være ganske enkel, hvor man stiller et simpelt spørgsmål og hurtigt finder et svar. Hvas man f.eks. googler en term på udgangssproget og finder en definition, der giver en ide om termen på målsproget. Processen kan også være kompliceret, hvis man sidder med en term på udgangssproget, som det ikke er muligt at finde en definition på. I dette tilfælde er man nødt til at skabe sig et overblik, ved at bruge forskellige søgeord og holde de forskellige resultater op mod hinanden. I bogen Personligt Knowlegde Management fra information til viden via læring er der opstillet tre grundlæggende betragtninger til at søge og finde kilder til information: 168 Søgningen er altid afhængig af en ganske bestemt kontekst. 168 P. Kastberg, T. Schreiber, M. Grove Ditlevsen, K. Harbo & O. Lauridsen: Personligt knowledge management, Frederiksberg 2007, p

89 o Det problem man beskæftiger sig med, bestemmer hvilke spørgsmål man stiller. Søgningen er et led i en læreproces. o Man kender ikke svaret på forhånd, og skal altså lære noget nyt. De svar man finder frem til gennem sin søgning, hjælper en til at forstå problemet. o Noget som man ikke vidste eller forstod før, giver nu mening og bliver til ny viden. 169 Dette kan overføres til oversættelsesprocessen på følgende måde: Søgningen er altid afhængig af en ganske bestemt kontekst. o Man kender ikke betydningen af den term, man skal oversætte, og dette bestemmer hvilke søgeord man bruger. Søgningen er et led i en læreproces. o Man skal finde ud af, hvad termen hedder på målsproget. De svar man finder frem til gennem sin søgning, hjælper en til at forstå problemet. o Man finder ud af, hvordan termen skal oversættes. For at finde den rigtige information, man skal bruge til at finde svarene til de ovenstående grundlæggende betragtninger, kræves det, at man er opmærksom, eftertænksom og tager stilling til de resultater, søgningen giver. Dette tager udgangspunkt i den person, der udfører informationssøgningen og den sammenhæng, personen befinder sig i. På denne måde kan man sige, at man opbygger sin viden: på baggrund af den viden man allerede har om emnet på baggrund af den oversættelsessituation man befinder sig i, og på baggrund af den information man finder f.eks. definitioner af termer og paralleltekster Op. cit., p Op. cit., pp

90 Dette gør man alt efter om man i sin informationssøgning skal finde: oversættelsen af en term på målsproget eller forstå hvordan noget virker, forstå en definition. Hvordan man håndterer søgeprocessen, vil påvirke den måde man håndterer informationssøgningen på, altså de beslutninger man tager om: 171 hvilken retning man lader signe søgninger tage hvilken søgeterminologi man anvender hvad en kilde til information er, og endelig hvilke kilder man vælger ud. 172 Alt dette har en afgørende betydning for informationssøgningen og det resultat, man får. I forbindelse med oversættelse vil dette sige, at hvis man kan dokumentere brugen af termer hvilke søgetermer man har brugt hvilket resultat man fik hvor man har fundet termen og hvilke beslutninger man har taget i forbindelse med den specifikke term så vil man også kunne underbygge og gøre rede for, hvorfor man bruger en term i stedet for en anden. 173 Dette er også den fremgangsmåde vi har benyttet os af i forbindelse med at dokumentere, hvilke termer vi er kommet frem til igennem de søgninger, vi har foretaget. Indtil videre har vi beskrevet, hvilke grundlæggende tanker, man skal gøre sig om informationssøgningsprocessen og overført det til den informationssøgningsproces, man gennemgår, når man oversætter. Denne proces er forskellig fra den, man gennemgår, når man skal skrive et projekt om et specifikt emne, idet man, når man oversætter, så at sige starter forfra på søgningerne, hver gang man skal finde en ny term. Når man skriver et projekt bliver man derimod inden for det samme emne hele tiden. Selvfølgelig arbejder man også inden for et bestemt emne, når 171 Op. cit., p Ibid. 173 Ibid 90

91 man oversætter, men dette kan være mere vidtstrakt f.eks. bevæger vi os inden for emneområderne kloning, stamcelleteknologi, cellebiologi og lægevidenskab, som dog alle er sammenhængende via konteksten. Det er sjældent, at man går rationelt til værks, når man søger efter information, da tankespind og tilfældigheder tit bliver afgørende for, hvordan man ved hjælp af søgningen løser et givent problem. Derfor kan der ikke opstilles en rationel søgeprofil, som kan man følge trin for trin. Derimod kan man benytte sig af de to følgende modeller som beskriver de forskellige aspekter af informationssøgning. For at tage hensyn til irrationelle søgninger er de meget åbne med hensyn til, hvordan man griber en søgning an. Modellerne lægger også stor vægt på det reflektoriske element i informationssøgning og ikke kun på, hvordan man skal bevæge sig frem i processen Modellen med flere tilgange Denne model er ikke kronologisk opbygget. I stedet beskriver den forskellige måder, man kan arbejde med informationssøgning på. Man kan anvende måderne, alt efter hvilke behov man har, og på denne måde er det en meget åben søgestrategi, hvor der er plads til uforudsete ting og ny inspiration. Begyndelsen, hvor man henvender sig til f.eks. vejledere eller kolleger for at finde central information om emnet. Kædesøgning, hvor man søger i informationsmateriale der beskæftiger sig med det samme emne. Man følger en kæde af referencer hvor man f.eks. tager udgangspunkt i den først fundne tekst. Græsning, hvor man er halv struktureret, hvilket betyder at man er retningsbestemt i forhold til emnet, men åben over for det uforudsete. Denne måde minder om den man bruger på biblioteket hvor man skimmer titlerne på bøgerne og tager fat i dem der ser mest interessante ud. Skelen, hvor man er åben over for eller bevidst om at kilder har forskellig faglig og holdningsmæssig observans. Ligesom med kædesøgning og græsning søger man efter information der er interessant for problemstillingen uden at have skyklapper på. 174 Op. cit., pp

92 Overvågning, hvor man holde øje med udviklingen inden for emnet i udvalgte kilder over en længere periode. Udvælgelse, hvor man vælger specifik information til videre brug. Kriterierne, som man vælger ud fra, er åbne, da det er op til den enkelte person at definere disse. Dette er en vigtig del af processen, da den danner grundlag for en given videnkonstruktion Bærplukningsmodellen Denne model er også meget fleksibel med hensyn til informationssøgningsprocessen. Bærplukning er en metafor der antyder, at man ikke finder de informationer, man skal bruge på et og samme sted, men derimod enkeltvis og spredt udover et større område. Det kan derfor være svært at lægge en rationel strategi for, hvordan man vil søge, da man, mens man læser en information, bliver forstyrret af en ny og bedre information, som man ikke havde set før. Grundtanken med denne model er, at søgningerne er i konstant udvikling, og at man går til opgaven fra forskellige synsvinkler, da søgeteknikker er varierede og improviserede, og hvis man bruger stramt opbyggede søgeprofiler, kan man risikere at udelukke interessant information. Denne model benytter sig af en række kategorier, der minder meget om modellen med flere tilgange, men der er dog to kategorier, der skiller sig ud. Emnesøgning, hvor man søger i bibliografier, kilder og oversigter Forfattersøgning, hvor man lader sig inspirere af forfattere der har skrevet om det emne man interesserer sig for. 176 De nævnte modeller har også interessante træk i forbindelse med oversættelse, da man, når man søger efter termer på Internettet, heller ikke lægger sig fast i en bestemt søgeprofil, men derimod er åben over for nye input, som kan lede frem til det rigtige valg af terminologi. Tre af kategorierne i modellen med flere tilgange skiller sig især ud i denne forbindelse og er meget relevante i forhold til den måde, man søger på. Begyndelsen, hvor man kan starte med at finde en paralleltekst eller læse om emnet på Wikipedia, hvilket især er nyttigt, hvis man ikke har nogen viden om emnet på forhånd. 175 Op. cit., pp Op. cit., pp

93 Skelnen, hvor man selv går ind og vurderer om de informationskilder, man finder, har den relevante faglige observans, samt om holdningerne stemmer overens med emnet og ikke er farvede. Udvælgelse, hvor man udvælger termer, som man vil undersøge videre, om de bruges på målsproget inden for emnet. Den mest interessante kategori i forbindelse med oversættelse er græsning, da man, når man søger på Google, styrer sin søgning ved brug af søgeord, men ellers skimmer hits igennem og kun går ind på dem, der ser ud til at have relevans i forhold til problemstillingen. Man kan sige, at det er tilfældighederne, der styrer hvilke links, man åbner, og hvilke man går forbi. Denne form for søgning er karakteristisk for den uafklarede fase, hvor man uden at udelukke interessant information, har til formål at indsnævre f.eks. betydningen af en given term på kildesproget Delkonklusion Da begge modeller er meget ens, er det svært at sige, hvilken der passer bedst i oversættelsesmæssig øjemed. Dette kommer også an på, hvordan man bedst arbejder, da ikke alle mennesker arbejder ens. Dog kan man sige, at bærplukning er meget friere i sin søgningsstil, idet man springer meget mere fra forskellige steder for at finde den relevante information i modsætning til græsning, der er lidt mere struktureret. I forhold til oversættelsen af kildeteksten har vi benyttet modellen med flere tilgange, hvor vi har kombineret først græsning, begyndelsen, skelnen og til sidst udvælgelse, da et gennemgående træk for vores søgninger er, at vi først har indsnævret emnet eller betydningen af en term. Derefter læser vi om emnet, hvis det er nødvendigt, ellers springes dette trin over, hvorefter vi går direkte videre til skelnen, hvor vi sorterer, hvilke hits vi kan bruge i forhold til emnet, og til sidst udvælger vi termer til mulige oversættelsesforslag. Denne metode bruges på baggrund af de grundlæggende betragtninger til informationssøgning på en sådan måde, at den viden vi allerede har på området bliver indarbejdet i søgningerne, alt efter hvilket formål de har, hvorefter vi vurderer resultaterne og de termer vi har brugt i forhold til den information vi har fundet. 13. Oversættelsesprocessen Inden vi gik i gang med selve oversættelsen, har vi sat os ind i, hvad formålet er med teksten, hvilket niveau vi befinder os på rent sprogligt, og hvem vores målgruppe er (jævnfør analysen i 93

94 afsnit 6). Derefter har vi skimmet teksten igennem for at få et overblik over den, samt hvilke emner den kommer ind på. Vi har ikke på nuværende tidspunkt nærlæst teksten, da vi ikke mener, det er nødvendigt for at gå i gang med selve oversættelsen. Under arbejdet med oversættelsen vil vi alligevel nærlæse teksten for at kunne lave en korrekt og præcis oversættelse af den. Det, som vi har brugt Ordbogen.com til, er at finde oversættelsesforslag til de ord, som vi ikke forstår. Når man kigger på listen over ordbogsopslag, er det tydeligt, at de fire nedenstående scenarier er de mest hyppige. Når man laver ordbogsopslag vil et af de fire følgende scenarier ofte forekomme: 1. Resultatet er den rigtige term og bruges uden videre søgning. 2. Der er ikke noget resultat, og vi er nødt til at bruge Google til at finde en definition/parallel tekst/dansk term. 3. Resultatet bruges som en midlertidig term, da vi ikke er sikre på, at det er rigtigt og skal undersøges yderligere. 4. Der er flere resultater, og vi er nødt til at bruge Google til at finde den rigtige term. For overskuelighedens skyld har vi inddelt ordbogsopslagene i fire kategorier svarende til de fire nævnte scenarier. Kategori 1 Kategori 2 Ordbogen.com gav den rigtige term uden Ord der ikke gav resultat i ordbogen.com videre søgning Culture dyrkning Clonally Advanced fremskreden Pluripotency Human humane Proliferative Mammalian pattedyr Extraembryonic Prominent synlig Gastrulation Placenta moderkage Yolk sac Gestation Svangerskab/drægtighedsperiode Juvenile-onset diabetes mellitus Differentiation differentiering Karyotypic 94

95 Vestigial vestgial Toxicity toksicitet Teratogenicity teratogenicitet Condition sygdom Cardiac hjerte- Infarct infarkt Precursor forstadium Lineage afstamning Propagate formere Somatic somatisk Fibroblast fibroblast In vitro in vitro Several-fold mange ganget Uniformly ensartet Determination analyse Mean middeltal Prepartation præparat Endoderm endoderm Striated muscle tværstribet muskel Cartilage brusk Drift afvigelse Abundance overflod Equilibrium ligevægt Degradation nedbrydning Detrimental skadelig Vigorous kraftig/frodig Homologous homolog Recombination rekombination Non-essential non-essentielt Histological histologisk Plate (noun) Telomerase Terminal restriction fragment (TRF) Plate (verb) Replicative Proliferation Bead Feeder cell(for mange muligheder = intet resultat) Endothelial Mediate Passaged Banding Euploid Germ cell 95

96 Homogeneously homogent Gut tarm Medium medium Fagspecifikke ordbøger Genteknologisk ordbog 177 Feeder feeder Modercelle mother cell (+ definition) G-bånd G-band (henvisning til bånd) Bånd (definition) Båndfarve banding Passage passage Webster 178 Parent (definition) Medicinsk odontologisk ordbog 179 Parent cell line modercelle L&H Teknisk ordbog 180 Derivation derivat Da vi havde brugt Google til at finde oversættelsesforslag til de ord, som vi ikke kunne slå op på ordbogen.com, blev det klart for os, at vi, til de meget fagspecifikke termer, var nødt til at bruge en fagspecifik ordbog såsom Genteknologisk ordbog og Medicinsk odontologisk ordbog. Desuden var vi også nødt til at bruge Websters engelsk-engelsk ordbog til at finde en definition på parent for at finde ud af om parent er den engelske term for moder i forbindelse med celler og biologi. En enkelt gang var vi også nødt til at bruge L&H teknisk ordbog for at finde et oversættelsesforslag til 177 U. Kaufmann & H. Bergenholtz: Genteknologisk ordbog, København 1992, pp. 409, 267, 179, 101, 102, N. Webster & J. L. McKechnie: Webster s New Twentieth Century Dictionary of the English Language, New York 1968, p M. Pilegaard & H. Baden: Medicinsk odontologisk ordbog, København 2004, p. 661 og J. Høedt: L&H Teknisk Ordbog, 1999, p

97 derivation, efter at en Google-søgning havde slået fast, at det ikke, som vi ellers troede, hedder derivation på dansk, som vi troede, men derimod derivat. Kategori 3 Kategori 4 Ord brugt midlertidigt Ord, der gav flere resultater i ordbogen.com, hvor vi ikke kunne udelukke nogle. Embryonic Derive -foster- -aflede/derivere Medium Static -medium -statisk/stationær Exogenous Mainstay -eksogen -grundpille/hjørnesten Proliferation Population -hastig vækst -bestand/population Epithelium Compound -epitel -blanding/præparat Senescence Dissociate -alderdom -udskille/spalte/skille/dissociere Well -brønd/stativ Section -sektion/afsnit/parti/stykke/snit Neural -nerve-/neural Medicinsk odontologisk ordbog Germ cell -Kimcelle/kønscelle/spermatozo Som det fremgår af kategori 1, er det ikke særlig mange af de ord, vi slog op, som ordbogen gav et brugbart resultat til, hvis man sammenligner med det samlede antal af ordbogsopslag. De ord i kategori 2, hvor ordbogen ikke gav noget resultat, er meget fagspecifikke termer, og det er ikke overraskende, at ordbogen ikke gav noget resultat. 97

98 Kategori 3 og 4 viser, at det nogle steder har været nødvendigt at bruge en midlertidig term. I kategori 3s tilfælde har vi brugt den midlertidige term, fordi ordbogen gav et resultat, og vi ikke kunne udelukke termen på forhånd. Samtidigt var vi heller ikke sikre på, at det var den rigtige term. Kategori 3 adskiller sig fra kategori 4, idet at ordene i kategori 3 er ord, hvor vi har kunnet udelukke nogle af de oversættelsesforslag, som ordbogen kom med. På den måde har vi været i stand til at vælge et midlertidigt ord at arbejde videre med. Kategori 4 viser også ord, hvor ordbogen gav flere forskellige resultater, men her har vi ikke været i stand til at foretage en udelukkelse uden hjælp fra Google. Ordene i kategori 3 og 4 er på denne måde alle brugt som midlertidige termer, men med hvert sit formål. Ordene i kategori 3 skal Googles for at se, om de bruges inden for vores emne, mens ordene i kategori 4 skal Googles, for at vi kan vælge det rigtige ord. Det har dog været nødvendigt at lave Google-søgninger på nogle af de meget fagspecifikke termer fra kategori 1 for at se, om de virkelig bruges på dansk. Dette gælder blandt andet følgende termer: Endoderm - endoderm Straited muscle tværstribet muskel Cartilage - brusk Gut - tarm In vitro in vitro Selvom det står i ordbogen, at det er et medicinsk udtryk er det stadig vigtigt at forholde sig kritisk overfor dette, når man, som i vores tilfælde, ikke på forhånd har nogen viden om emnet. I vores tilfælde har resultatet været, at ordbogen havde ret, men det kunne lige så godt have været tilfældet, at ordbogen kom med et oversættelsesforslag og en efterfølgende Google-søgning ville vise, at termen rent faktisk ikke bruges på dansk. I løbet af arbejdet med oversættelsen finder vi hurtigt ud af, at det ikke er nok kun at bruge ordbogen. Vi sidder med en tekst der ikke hænger sammen, som er ulæselig og som stadig bærer meget præg af at være oversat fra engelsk til dansk. Når vi har oversat teksten ved brug af ordbogen, ender vi med en kladdetekst der giver os en bedre ide om emnet end, da vi skimmede den i gennem. Vi forstår den i hovedtræk. 98

99 Ordbogen kan bruges til at bekræfte, hvorvidt ens første indskydelse af oversættelsen af et ord er rigtigt. F.eks. kan human oversættes med humane, hvilket var vores første indskydelse. Det kan også oversættes med menneskelig, men da medicinsk sprog er præget af latinsk sprogbrug, vil det naturlige valg være humane. Alligevel har vi googlet det sammen med human embryonic stem cells for at finde ud af om, humane også bruges i denne forbindelse. Det næste trin i oversættelsesprocessen er den mest tidskrævende del af processen, men også den mest spændende, da det er her vi googler de ord, som vi har ladet stå, fordi vi ikke fandt noget brugbart resultat ved hjælp af ordbogen. Det er også i denne fase, at vi googler de ord, hvor vi ikke er sikre på, at det er den rigtige term, vi fik fra ordbogen, ligesom vi googler ord for at finde ud af, i hvilke kollokationer de optræder, og hvor hyppige de er på målsproget. Hvis der kun er ganske få hits, vil det være nødvendigt at finde et andet ord, da det ofte er tegn på, at det ikke er den rigtige term inden for det område, man arbejder med. Men er det meget fagspecifikke termer, skal man ikke udelukke ordet pga. få hits, da dansk er et lille sprog sammenlignet med engelsk. Ofte vil det være tilfældet, at der ikke eksisterer så meget litteratur på dansk inden for området, og eksperterne læser og skriver derfor deres videnskabelige artikler på engelsk. Derfor er det nødvendigt at vurdere antallet af hits i forhold til den søgte term, hvilket vi også har gjort i denne del af oversættelsesprocessen. Det er også i denne fase, vi søger efter forklaringer og definitioner på ord og begreber, som er specifikke for emnet, og som vi ikke forstår eller kender, for på denne måde at kunne google os frem til den rigtige term. 99

100 Nedenstående er en oversigt over, hvordan vi bruger google og til hvad. Google Er den danske term fra ordbogen den rigtige? (kategori 3 og 4) o Hvis ja, hvordan finder vi ud af det? o Hvis nej, hvordan finder vi så den rigtige? Intet resultat fra ordbogen (kategori 2) o Google bruges til definitioner af den engelske term Resultatet vil oftest være i form af en artikel fra Wikipedia enten på dansk eller engelsk, alt efter hvilket sprog vi søger på. o I hvilken sammenhæng optræder ordet på kildesproget og målsproget? o Parallelltekster Det interessante i denne proces med google er: Hvordan har vi søgt? Hvilke søgeord vi har brugt for at få det rigtige resultat? Hvis det første søgeord ikke giver resultat, hvordan kommer vi så frem til det rigtige søgeord? Kildekritik I det følgende vil vi vise fremgangsmåden med google, hvor vi bruger ord fra de ovenstående kategorier. Ved de ord i samme, hvor google er brugt på samme måde, vil vi ikke vise fremgangsmåden for begge termer, ligesom vi heller ikke vil gennemgå de ord, hvor der ikke har været et reelt oversættelsesproblem. Derfor er der ord i kategorierne, som ikke er gennemgået i det nedenstående. 100

101 13.1. Kategori 3 De ord, der står i kategori 3, er ord, som vi har fået ved opslag i ordbogen.com, og er som sagt ord, vi har brugt midlertidigt, men hvor vi har været nødt til at google dem for at finde ud af, om ordbogen gav os det rigtigt ord, eller om der findes et andet og mere korrekt ord, der bruges inden for vores emneområde. Som beskrevet i metodeafsnittet kan man ikke opstille en søgeprofil der gælder for alle søgeordene, derfor har vi beskrevet fremgangsmåden under de enkelte ord. Embroynic Ifølge Ordbogen.com skal embryonic oversættes med foster-. Problemet var imidlertid at finde ud af, om foster er den rigtige term i forbindelse med stamceller, og således er den rigtige oversættelse af embryonic i det sammensatte udtryk embryonic stem cells. For at finde ud af dette var søgetermen til at starte med derfor fosterstamceller. Formålet med denne søgning var at finde ud af, hvor hyppigt fosterstamceller forekommer på dansk og i hvilke sammenhænge. Søgningen gav 547 hits. En stor del af de hits, google fandt, var fra artikler og sider, der beskæftiger sig med politik og lovgivning omkring brugen af stamceller. Da der kun var 547 hits på denne term, og mange af disse hits havde at gøre med politik, kunne det konkluderes, at det ikke er den term, der bruges inden for stamcelleteknologi, men mere inden for EU-politik o.lign. 101

102 Under gennemgangen af teksten til de forskellige hits skilte nedenstående citat sig ud, fordi der både er brugt fosterstamceller og embryonale stamceller. Der findes tre former for menneskelige stamceller: Fosterstamceller (embryonale... Fosterstamceller findes i de meget tidlige stadier af et befrugtet æg 181 At der står noget i parentes efter fosterstamceller kunne tyde på, at der er en anden term også. Åbner man linket og læser videre står fosterstamceller og embryonale stamceller i en sådan kontekst, at de optræder som synonymer: Der findes tre former for menneskelige stamceller: Fosterstamceller (embryonale stamceller), voksne stamceller og kønsceller. 182 At de to termer er synonymer kunne tyde på, at fosterstamceller er en almindelig dagligdags term hvorimod embryonale stamceller er en mere fagspecifik term, da den står i parentes i en tekst fra Trygfonden, der skal informere almindelige mennesker om stamceller. Embryonale stamceller var derfor søgetermen for den næste søgning med det formål at finde ud af, om denne term bruges indenfor stamcelleteknologi, samt hvor mange hits der er på den for at det er muligt at træffe et valg om, hvilken term der skal bruges i oversættelsen df+%22fosterstamceller%22&hl=da&ct=clnk&cd=25&gl=dk 102

103 Vi satte citationstegn omkring embryonale stamceller da vi kun ville have de resultater, hvor embryonale stamceller forekom i denne rækkefølge. Hvis vi ikke brugte citationstegn omkring ordene, ville vi få mange flere resultater, hvor både embryonale og stamceller har forbindelse med hinanden i konteksten og hvor embryonale og stamceller ikke har nogen forbindelse med hinanden i konteksten Sidstnævnte tilfælde er vi ikke interesserede i, da formålet med søgningen er at finde ud af, hvor mange hits der er på embryonale stamceller. Sammenligner man søgningen på embryonale stamceller gav den hits, hvorimod søgningen på fosterstamceller kun gav 547 hits. Søgningerne viser at Ordbogen.coms oversættelsesforslag foster- bliver brugt, men dog ikke i forbindelse med fagsproglige tekster af den type, som vi har oversat. De viser endvidere, at der var en anden term der bruges mere hyppigt og i forbindelse med fagsproglige tekster, nemlig embryonale stamceller. Der var flere hits på denne term, der ikke var politisk relaterede, som tilfældet var med fosterstamceller. De hits, Google fandt, var fra sider såsom biokemi.dk og danskstamcellecenter.dk. Biokemi.dk har til formål at oplyse deres brugere, hvorimod dansk stamcellecenter arbejder med stamcellenedfrysning i praksis. Vi betragter begge kilder som værende troværdige, da de begge omhandler stamcelleteknologi på to professionelle planer. 103

104 Denne term er et godt eksempel på, at når man beskæftiger sig med fagsproglige tekster, skal de oplysninger, man får fra ordbogen.com efterprøves på Google for at finde ud af, om termen bruges i den konkrete kontekst. Til oversættelse af denne oversættelsesenhed som Lundquist benævner det sammensatte udtryk, har vi benyttet den direkte, lokale oversættelsesstrategi, oversættelseslån. Ved brug af Google har vi således fået bekræftet, at embryonic stemcells ikke skal oversættes med fosterstamceller, som var ordbogens forslag, men derimod med embryonale stamceller. Dette er en direkte oversættelse fra engelsk til dansk af det sammensatte udtryk embryonic stemcells på engelsk. Vi har endvidere benyttet Jan Engbergs stilistiske tilgang til oversættelse af fagsprog, idet vi også ved hjælp af Google har fundet ud af, hvilken af de to termer, som vi undersøgte på dansk, der var den mest hyppige inden for fagsproget. Proliferation Proliferation betyder ifølge ordbogen.com hastig vækst. Problemerne med denne term var dog at finde ud af, om ordbogen.com havde ret i dette oversættelsesforslag, om proliferation har andre betydninger inden for stamcelleteknologi, samt om der findes en anden mere fagsproglig og normalt forekommende term. Derfor var formålet med den første Google-søgning at finde en definition på dansk. Til dette formål var søgetermen ikke hastig vækst, men derimod proliferation, da en søgning på hastig vækst ville give alt for mange, usorterede resultater. Desuden er det muligt at finde danske tekster på Google, hvor de engelske ord er brugt. En anden mulighed er endvidere, at proliferation faktisk bruges på dansk. Søgningen gav følgende resultat: Latinsk betegnelse for vækst eller formering

105 Ordbogen havde altså ret i dette tilfælde, at proliferation kan betyde hastig vækst, men det er mere en definition af ordet end en oversættelse. Da definitionen på proliferation er fra cancer.dk, som er Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, kunne det tyde på, at det er en term, der bruges inden for fagsproget på dansk. Den næste søgning var derfor på proliferation celler for at finde ud af, om denne term bruges i forbindelse med celler. Google-søgningen gav følgende hits på proliferation brugt i forbindelse med celler. 105

106 Søgningen viser, at proliferation bruges sammen med celler: cellernes proliferation og længere nede: proliferation af celler. Da der således er to valgmuligheder, er det nødvendigt at google den præcise streng. Celleproliferation 106

107 proliferation af celler Der er 276 hits på celleproliferation og kun 10 på proliferation af celler, så allerede nu tegner der sig et klart billede af, hvilken der er den rigtige term. Kigger man yderligere på de hits der er fundet til celleproliferation fremgår det, at kilderne på den første side er fra Ugeskrift for læger og uddannelsesinstitutioner som Københavns Universitet og Aarhus Universitet, hvilke vi betragter som troværdige kilder. I forbindelse med oversættelsen af den oversættelsesenhed, som Lundquist betegner som ordet, har vi ved hjælp af Google søgt at afgrænse, inden for hvilket område termen proliferation anvendes, og om denne bruges inden for cellebiologi. Vi har ikke indsnævret ordets flertydighed, sådan som Lundquist foreslår, at man gør, da der er tale om et fagsprogligt ord, som derfor har en kontekstfri betydning. Derimod har vi fokuseret på dets betydning inden for et enkelt emne område. Ved at søge efter en definition af ordet har vi benyttet den leksikalske tilgang til fagsprog, hvilken vi kombinerende med den stilistiske tilgang, da vi søgte efter hits på celleproliferation og proliferation af celler for at finde ud af, hvilken streng, der er mest hyppig på dansk. Da vores søginger viste, at proliferation bruges på dansk, valgte vi at benytte den direkte, lokale oversættelsesstrategi, lån, da der ikke er sket nogen tilpasning af proliferation til det danske sprog. 107

108 Senescence Ifølge ordbogen.com skal senescense oversættes med alderdom på dansk. Problemet med denne term var, hvorvidt alderdom er den korrekte term inden for stamcelleteknologi og cellebiologi, eller om senescence også kan bruges på dansk. Den første søgning, der blev foretaget, var med søgetermerne celle alderdom. Det er imidlertid en svær søgning at foretage, da alderdom har mange forskellige betydninger, derfor har vi indsat nøgleordet celler for at begrænse søgningen. Resultatet fra denne søgning viser at alderdom bruges sammen med celler, men ikke i den rette kontekst. Alderdom bruges her som det at blive gammel i en kontekst, hvor der et menneske, der bliver gammelt, hvorimod vi er ude efter en kontekst, hvor det er celler der ældes. 108

109 Den næste søgeterm var senescence og formålet med denne søgning var at finde ud af, om denne term også bruges på dansk. Søgningen gav resultater på både dansk og engelsk. Der var yderligere hits med synonymer såsom aldringsmekanisme og cellulær aldring. Da størstedelen af de hits, den danske Google-søgning gav, var på engelsk er det en indikation om, at der skal findes en anden term. Resultaterne fra søgningen gav en anden søgeterm til at foretage den næste søgning, nemlig cellulær aldring. 109

110 Denne søgning gav 40 hits, og i modsætning til søgningen på senescence er de på dansk. Hvis man kigger nærmere på kilderne, er de fra uddannelsesinstitutioner og enkelte steder står senescence i parentes, hvilket giver en forsikring om, at cellulær aldring er det samme som senescence. Det er på dette grundlag, at vi har valgt at bruge termen cellulær aldring i vores oversættelse. I forbindelse med oversættelsen af denne oversættelsesenhed, som Lundquist betegner som ordet, har vi, ved hjælp af Google, søgt at afgrænse inden for hvilket område, alderdom bruges, og om det bruges inden for cellebiologi. Vi har på denne måde haft en leksikalsk tilgang til fagsproget, da vi på denne måde indsnævrer ordets flertydighed, sådan som Lundquist foreslår, at man gør, da alderdom er et mere almentsprogligt ord og derfor ikke har en kontekstfri betydning. Ved at søge på hits for cellulær aldring har vi ligeledes haft en stilistisk tilgang med det formål at finde ud af hvor hyppigt det forekommer på dansk. Da vores søginger viste at senescence bruges både på dansk og engelsk, samt at cellulær aldring bruges på dansk ofte med senescence i parentes, valgte vi at benytte den direkte, lokale oversættelsesstrategi, oversættelseslån. 110

111 Opsummering Ordene fra kategori 3 har det tilfælles, at ordbogen.com gav et oversættelsesforslag til dem alle, som vi derefter googlede, fordi vi ikke var sikre på, at termerne var de rigtige at anvende inden for vores emne. Generelt kan man sige, at vi har googlet dem for at se, i hvilke forbindelser de bruges i på dansk. Nogle af termerne er googlet ved brug af et nøgleord for at indskrænke søgningerne, så vi fik resultater, der kun er relevante for vores emne, og andre er ikke, fordi de i sig selv er specifikke nok til, at vi får brugbare resultater. Vi har i samme forbindelse set på det antal hits, Google fandt, og for dem alle gælder det, at termerne fra Ordbogen.com, ud fra et antalsmæssigt synspunkt, viste sig ikke at være den rigtige oversættelse Kategori 4 Kategori 4 er de ord, hvor der har været et resultat i ordbogen.com, men hvor resultatet har givet for mange ord til, at det på forhånd var muligt at udelukke nogle i modsætning til ordene fra kategori 3, hvor ordbogen.com kun gav et oversættelsesforslag. Human Ordbogen.com gav både menneskelig og humane som oversættelsesforslag til human, derfor var problemet med oversættelsen af denne term, hvorvidt human skal oversættes med humane eller menneskelige på dansk inden for stamcelleteknologi. Den første søgning der blev foretaget, var på søgestrengen menneskelige embryonale stamceller for kun at få resultater der indeholder denne præcise rækkefølge af ord, og den anden søgning var på humane embryonale stamceller. Disse to søgninger gav henholdsvis 153 hits og 422 hits. 111

112 Hvis man kigger nærmere på de resultater, Google finder, viser det sig, at mange af resultaterne på menneskelige embryonale stamceller er fra EU-relaterede sider, hvilket giver en ide om, at der skal findes en anden term, da konteksten i den tekst, vi skal oversætte, er udenfor EU-regi. Resultaterne på humane embryonale stamceller er fra sider såsom biokemi.dk, biotik.dk og novonordisk.com. Det er allerede blevet fastslået, at biokemi.dk og biotik.dk er troværdige kilder (jævnfør afsnit 11), og en stor medicinalvirksomhed som Novo Nordisk må også anses for at være en troværdig kilde, dog skal man passe på med at bruge en term fra en producent, hvor dennes hjemmeside er det 112

113 eneste hit, da termen kan være farvet og f.eks. ikke være den mest hyppige term, men derimod indgå i deres interne koncernsprog. Hvis man kigger på de hits, Google fandt i begge søgninger fra etisk råd, hersker der forvirring om, hvorvidt de skal kalde det menneskelige embryonale stamceller eller humane embryonale stamceller. Derfor kan denne kilde ikke anses for at være troværdig i dette tilfælde, da terminologien på siden ikke er konsistent, hvorfor brugen af disse to termer på den samme side kan skabe forvirring, selvom de er synonymer. Endvidere må etisk råd anses for at være i samme kategori som de EU-relaterede sider og andre politiske sider, da det beskæftiger sig mere med etikken og politikken end med teknikken. På baggrund af dette, samt det faktum at der er flest hits på humane embryonale stamceller, har vi valgt at oversætte human med humane. Der var desuden et link der løste problemet med, hvordan ES-cells skal oversættes. Embryonale stamceller, ES celler, er evindeligt prolifererende, ikke differentierede, pluripotente celler, som er udviklet fra blastocystens indercellemasse. Hver enkelt ES celle har i princippet potentialet til at udvikle sig til enhver celletype i legemet. Det er teknisk muligt at udtage en enkelt ES celle fra et præ-embryo og opformere den til en ES cellelinie. 184 ES-cells hedder ES-celler på dansk, hvilket hænger sammen med, at det er en teknisk tekst og termerne er ikke kulturbundne. I forbindelse med oversættelsen af denne oversættelsesenhed, som Lundquist betegner som ordet, har vi ved hjælp af Google søgt at afgrænse inden for hvilket område, man bruger termerne: menneskelige embryonale stamceller og humane embryonale stamceller. Ordets betydning er allerede indsnævret, da det indgår i nominalfrasen, embryonale stamceller. Vi har her udelukkende haft en stilistisk tilgang til fagsproget, da vi søgte efter hits på menneskelige embryonale stamceller og humane embryonale stamceller for at finde ud af, hvilken der er mest hyppig på dansk. Den direkte, lokale oversættelsesstrategi vi har benyttet er oversættelseslån, da vi har lånt konstruktionen fra engelsk og derefter oversat hvert ord

114 Derive Ordbogen gav to forslag til oversættelsen af derive, nemlig aflede og derivere. Problemet her var, ligesom ved den ovenstående term, at finde ud af hvilken der bruges inden for stamcelleteknologi. Til den første søgning benyttede vi søgetermerne aflede stamceller. Vi brugte citationstegn, da vi kun ville have resultater på hele strengen i den rækkefølge, som ordene står i. Der var ingen hits på denne kombination, så den næste søgningen var derfor på derivere stamceller for at se, om de to ord bruges inden for cellebiologi, hvilket de heller ikke gør. Den næste søgning var derfor på derivere*celler med * brugt som wildcard for at se, hvilke celletyper, der kan deriveres, forudsat at dette bruges på dansk. Der var kun 1 brugbart hit på denne kombination, men dette var fra Ugeskrift for læger, hvilket må anses for at være en pålidelig kilde. En søgning på derivere es-celler giver det samme hit fra Ugeskrift for læger. Umiddelbart kan der, ud fra dette, udledes, at man kan skrive derivere es-celler på dansk, men vi har dog kun fundet dette ene hit. Dette hit er derimod fra en meget troværdig kilde. Da derivere bruges i datid i kildeteksten var den næste søgning på deriverede celler. 114

115 Der var 7 hits på denne søgning, men igen er der hits fra Ugeskrift for læger. Ud fra de ovenstående søgninger kan det konkluderes, at derivere er den rigtige term at bruge i forbindelse med celler. Grundlaget er dog noget tyndt, idet der kun er 7 hits, hvoraf kun 1 hit er på derivere es-celler. Vi har dog alligevel valgt at bruge denne term, men holder os åbne overfor om der findes en anden og mere hyppigt anvendt term. Man kan argumentere for, at selvom derivere es-celler skulle vise sig ikke at være den rigtige term, vil vores målgruppe stadig kunne forstå brugen af derivere på dansk, da de er eksperter inden for stamcelleteknologi. Det må derfor også forudsættes, at de er vant til at læse videnskabelige artikler på engelsk, hvorfor de vil vide, hvad det engelske ord derive betyder og således vil kunne genkende det i den danske kontekst. I forbindelse med oversættelsen af denne oversættelsesenhed, som Lundquist betegner som ordet, har vi ved hjælp af Google søgt at afgrænse, om man bruger aflede eller derivere inden for stamcelleteknologi. For at indsnævre ordets betydning, sådan som Lundquist foreslår, har vi søgt på termerne i forbindelse med celler. Vi har på denne måde haft en stilistisk tilgang til fagsproget, da vi i forbindelse med vores søgninger har fundet ud af, hvilken af søgekombinationerne, der er den mest hyppige inden for vores emne. Den direkte, lokale oversættelsesstrategi, vi har benyttet, er oversættelseslån, da vi har lånt derive på engelsk og derefter oversat det til det danske derivere. Dette har vi gjort ud fra den vidensorienterede tilgang til fagsprog. 115

116 Static histological section Ordbogen gav to forslag til oversættelsen af static, nemlig statisk og stationær, og til section gav den sektion, afsnit, parti, stykke og snit. Problemet med oversættelsen af dette sammensatte udtryk er at finde ud af, hvad static og section skal oversættes med på dansk, og til dette formål er ordbogens resultater ikke til megen hjælp. Det har derfor været nødvendigt at finde en definition på static histological sections, og til dette formål blev der søgt på histological section i Google. Histological section refers to thin slices of tissue applied to a microscopic slide, usually around 5 to 10 micrometres thick, which are viewed under a microscope. 185 Ud fra ovenstående definition kan det konkluderes, at en histological section på engelsk er skiver af væv. Dette passer også meget godt ind i betydningen af ordene fra ordbogen.com. Den næste søgning var på søgetermen histologisk for at se, i hvilke forbindelser denne forekommer

117 Der er et hit fra dbio.dk, hvor man ud fra konteksten kan se, at en histologisk standardundersøgelse har at gøre med snit fra lymfeknuder, hvilket passer fint med den engelske definition. Dog er knuder ikke væv. Den næste Google-søgning var på histologiske snit for at finde ud af, hvor mange hits der er på dette sammensatte udtryk. Der er 157 hits fra troværdige kilder såsom Ugeskrift for Læger, dbio.dk og lægemagasinet. Ud fra disse søgninger kan det konkluderes, at histological sections er histologiske snit på dansk. Dog er problemet med oversættelsen af static stadig ikke løst. Derfor var den næste Google-søgning på static histological sections. 117

118 Google fandt 8 hits på denne søgestreng, men hvis man kigger nærmere på de fundne hits, er der faktisk kun 6 hits, da to af dem er fra de samme kilder. Dette resultat kunne tyde på, at det ikke er en kombination der bruges på engelsk. Dette betyder ikke, at det er en direkte fejl i teksten, men at der måske findes en anden mere almindelig måde at sige det på. Det giver derfor også mening, at der ikke er hits på dansk. På baggrund af dette, har vi valgt at lave en direkte oversættelse af static statisk, da vi på den måde stadigvæk har oversat termen, men vi har ikke ændret den og dermed også eventuelt betydningen. Vi kan desuden på denne måde være sikre på, at vores målgruppe forstår, hvad der menes, da de er eksperter på området. Så selvom konstruktionen ikke er hyppig på engelsk, vil de ud fra konteksten kunne forstå, hvad der menes. Til oversættelse af denne oversættelsesenhed, som Lundquist benævner det sammensatte udtryk, har vi ved brug af Google til at finde en definition på histological sections benyttet den leksikalske tilgang til fagsproget, hvorved vi har fået en ide om, hvilke fagord vi skal bruge i vores videre Google-søgninger. Vi har desuden benyttet den stilistiske tilgang, da vi ved søgningen på histologiske snit har søgt efter hits og på denne måde fået fastslået hyppigheden af denne term på dansk. Specielt med hensyn til oversættelsen af static har vi benyttet den direkte, lokale oversættelsesstrategi oversættelseslån, da vi har taget syntagmet static histological sections og 118

119 oversat det til statiske histologiske snit. Denne oversættelsesstrategi har vi yderligere kombineret med den vidensorienterede tilgang til fagsprog. Population Ordbogen.com gav bestand og population som forslag til oversættelse af population i det sammensatte udtryk cell population. Problemet i dette tilfælde var derfor at finde ud af, hvilken term der er den rigtige. Derfor er den første Google-søgning på søgetermen cellebestand. Google fandt kun to hits på cellebestand, og denne term kan derfor udelukkes uden at kigge nærmere på de fundne hits. Derfor var den næste Google-søgning på cellepopulation. 119

120 Denne søgning gav 100 hits, hvor størstedelen er fra troværdige kilder, der beskæftiger sig med medicin og cellebiologi bl.a. Ugeskrift for læger, diverse undervisningsinstitutioner samt Laeger.dk, som er lægeforeningens portal. Vi kunne således, på baggrund af antallet af hits, udelukke ordet bestand og i stedet bruge population, som vi fik bekræftet af Google, da resultaterne var fra de førnævnte troværdige kilder. 120

121 I forbindelse med oversættelsen af denne oversættelsesenhed, som Lundquist betegner som ordet, har vi ved hjælp af Google søgt at afgrænse betydningen af bestand og population ved at søge på disse termer sammen med celler. Vi har her udelukkende haft en stilistisk tilgang til fagsproget, da vi søgte efter hits på cellebestand og cellepopulation for at finde ud af, hvilken der er mest hyppig på dansk. Den direkte, lokale oversættelsesstrategi, vi har benyttet, er oversættelseslån, da vi har lånt konstruktionen fra engelsk og derefter oversat hvert ord til dansk. Compound Ordbogen.com gav både blanding og præparat som forslag til oversættelse af compound. Problemet var i denne forbindelse at finde ud af, i hvilke sammenhænge man bruger blanding, og i hvilke man bruger præparat. Det har derfor været nødvendigt at slå blanding og præparat op i Politikkens nudansk ordbog for at få den præcise definition af disse to termer. Blanding er noget der består af flere ting, som er blandet sammen, mens et præparat er et kemisk fremstillet stof. 186 Problemstillingen her minder om den med humane og population, men ifølge ovenstående definition er blanding og præparat ikke synonymer, som det var tilfældet med humane. Blanding og præparat er heller ikke en del af et sammensat udtryk, som det var tilfældet med population. Da det ikke ud fra konteksten i målteksten var muligt at afgøre, hvilken term der var den rigtige oversættelse af compund, er den første Google-søgning på søgetermerne toksicitet præparat for at finde ud af, i hvilken forbindelse de to termer bruges. 186 Politikkens Nudansk ordbog, Gyldendal, p. 133 og

122 På toksicitet præparat var der hits, men dette i sig selv er ikke relevant, da Google finder hits hvor toksicitet og præparat står i relation til hinanden, samt hits hvor toksicitet og præparat i ikke har noget med hinanden at gøre i konteksten. Hvis man kigger nærmere på den første side med hits fremgår det, at mange af disse hits har den betydning, at et præparat kan indeholde toksicitet potentielt toksiske præparater. 187 Dette stemmer overens med det faktum, at toksicitet har noget at gøre med gift og det passer også bedre ind i sammenhængen i teksten end termen blanding gør. Den næste søgning blev foretaget med søgetermerne toksicitet blanding; igen med det formål at finde ud af, i hvilken forbindelse de to termer bruges

123 Søgningen på toksicitet blanding gav hits, men her fremstod blanding som værende en blanding af noget, og ikke som et færdigt produkt som et præparat, hvilket er sammenhængen i teksten: samlede toksicitet fra en blanding af enkeltstoffer 188. Også her gælder det, at antallet af hits ikke er så relevant på grund af den måde søgningen er foretaget på. Resultaterne fra søgningerne stemmer også overens med de definitioner, vi fik fra Nudansk ordbog, nemlig at præparater er toksiske, og toksisk hænger sammen med, at de er kemisk fremstillede, mens blanding består af flere forskellige stoffer, som ikke nødvendigvis er kemiske. Oversættelsesenheden her er den, Lundquist benævner ordet. Vi har ved hjælp af definitioner fra Politikkens nudansk ordbog og Google haft en leksikalsk tilgang til de fagsproglige termer til at indsnævre deres betydning, da man ud fra konteksten i kildeteksten ikke kan se, hvilke af de danske betydninger af compound, man skal bruge; om det skal være blanding eller præparat. Efter at have indsnævret ordenes betydning har vi anvendt den direkte, lokale oversættelsesstrategi oversættelseslån, da vi har taget hele konstruktionen fra kildeteksten..testing toxicity or teratogenicity of new compunds og oversat den til dansk..teste nye præparaters toksicitet eller teratogenicitet

124 Dissociate Ordbogen.com gav fire forslag til oversættelsen af termen dissociate: udskille, spalte, skille, dissociere. Problemet her var at finde ud af, hvilken af de danske termer der bruges inden for cellebiologi. Den første søgning, der blev foretaget, var med søgetermerne celler spaltes. Der var kun 1 hit på denne søgning, og dette lå helt udenfor vores emneområde. Derfor var den næste Google-søgning derfor på cellespaltning, hvilket gav 6 hits hvoraf kun 1 havde noget at gøre med cellebiologi. Dette er stadig uden for vores emneoråde, da det har at gøre med cellespaltning af æggets kimblære. På baggrund af resultaterne i denne søgning kan spaltning udelukkes. 124

125 Det næste term, der blev googlet, var celledissociation, hvilket der ikke var nogen hits på. For at finde ud af om dissociation bruges på dansk; altså om man kan bruge dette ord om deling af celler inden for fagsproget, var det nødvendigt at google dissociation sammen med nøgleordet, celle, for at afgrænse resultaterne, derfor var søgestrengen celle dissociation. Der er 467 hits på denne søgning, men det er ikke relevant i denne forbindelse. Det der er relevant her, er den tekst, Google viser sammen med de enkelte hits. Det hit, vi hæftede os ved, er fra Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik fra Københavns Universitet, hvor der er tale om, at En primær cellelinie består af celler, der stammer fra en vævskultur, eller fra et væv, der er dissocieret til enkelte celler. 189 Specielt den sidste del af sætningen er interessant dissocieret til enkelte celler, da den viser, at verbalsubstantivet dissociation bruges sammen med celler i formen dissocieret. Derfor var den næste Google-søgning på søgetermerne celle dissocieret =2&lr=lang_da 125

126 I dette dokument er der to termer af interesse. En bøjning af vores søgeterm dissocierer og en ny term deling. Kigger man nærmere på dokumentet, finder man følgende: Celledelingen stimuleres eller hæmmes 190 Der er her tale om en alternativ term nemlig deling eller celledeling, hvilket derfor var søgetermen til den næste søgning %3DsendFile%26fileid%3D852%26topicid%3D23+celle+dissocieret&hl=da&ct=clnk&cd=3&gl=dk&lr=lang_da 126

127 Google fandt et resultat fra Wikipedia der forklarer, at mitose er celledeling og mitose er også nævnt i kildetekstens metode- og materialeafsnit, som vi dog ikke har oversat. Der er endvidere flere hits på celledeling, end der har været fra søgningerne på celledissociation og cellespaltning samt søgningerne på celle dissociation og celle dissocieret, hvor der er søgt alene for at finde ud af, om det bruges i forbindelse med hinanden. På baggrund af dette kan det konkluderes, at hverken udskille, spalte, skille eller dissociere som var Ordbogen.coms forslag er de rigtige termer at bruge i denne sammenhæng. Der har ikke været fortaget søgninger på udskille og skille, da disse på forhånd kunne udelukkes. Udskille har at gøre med om cellerne udskiller noget f.eks. et stof, hvilket ikke er det der menes i vores kildetekst, og skille har noget at gøre med at cellerne skiller sig af med noget. Altså den samme betydning om udskille. I forbindelse med oversættelsen af denne oversættelsesenhed, som Lundquist betegner som ordet, har vi ved hjælp af Google søgt at afgrænse, om man bruger udskille eller dissociere inden for cellebiologi. For at indsnævre ordets betydning, sådan som Lundquist foreslår, har vi søgt på termerne i forbindelse med celler. Vi har på denne måde haft en stilistisk tilgang til fagsproget, da vi i forbindelse med vores søgninger har fundet ud af, hvilken af søgekombinationerne der er den mest hyppige inden for vores emne. Den direkte, lokale oversættelsesstrategi vi har benyttet er oversættelseslån, da vi har lånt dissociate på engelsk og derefter oversat det til det danske dele. 127

128 Well plate Ordbogen gav resultatet brønd som oversættelsesforslag til termen well i det sammensatte udtryk well plate. Problemet her var, at det ud fra konteksten i kildeteksten ikke var muligt at finde ud af, hvad en well plate er. Derfor har det her været nødvendigt at lave en billedsøgning på Google for at få en ide om, hvad en well plate. Næste trin var at søge på engelsk efter en definition, og til dette formål blev søgetermen well plate derfor anvendt. Google-søgningen fandt bl.a. et resultat fra Wikipedia, hvor der ligeledes var et billede lig dem fra Google-søgningen. 128

129 Plate kan oversættes med plade, hvilket passer med billedet. Derfor var den næste Google-søgning på brøndsplader for at finde ud af, om det er den rigtige term på dansk. 129

130 Der var 47 hits på denne søgning, hvilket ikke er overvældende, men de hits der er, er fra virksomheder, som producerer eller på anden måde beskæftiger sig med disse well plates. Man skal dog i sådan et tilfælde passe på, at man ikke vælger det første og bedste ord, da forskellige virksomheder kan have forskellige termer for det samme. Derfor var termen til den næste Googlesøgning mikrotiterplade, da det er den term, som stod Wikipedia, men dog på engelsk, hvorfor den er tilpasset det danske sprog. Der var 143 hits på denne søgning, hvilket er nok til at godtage termen. Det næste trin var imidlertid at finde ud af om mikrotiterplade bruges sammen med brønds-, da det er well plate der skal oversættes og ikke microtiter plate, som var termen fra Wikipedia. Derfor er den næste søgning foretaget med søgetermerne: mikrotiterplade brønds. 130

131 Der er 8 hits på denne søgning, og et af den er fra Ugeskrift for læger. Da der i kildeteksten kun er brugt well plate, besluttede vi os for kun at bruge brøndsplade, også selvom Google-søgningerne viser, at der er 47 hits på brøndsplader, 143 hits på mikrotiterplade og 8 hits på brønds mikrotiterplade. Selvom der kun er 47 hits på brøndsplader imod 143 hits på mikrotierplade, mener vi dog stadig, at der er forsvarligt at bruge brøndsplader, da der ikke er nævnt noget med microtiter plate i kildeteksten, og det kan være, at der er en nuanceforskel på disse plader. Oversættelsesenheden er her er et sammensat udtryk, hvor vi ved hjælp af Google har brugt en leksikalsk tilgang til at finde ud af, hvad en well plate er på dansk ved at søge efter billeder og definitioner. Denne tilgang er derefter kombineret med den stilistiske tilgang, hvor vi har søgt efter hvor hyppigt de forskellige oversættelsesforslag, vi opnåede med den leksikalske tilgang, forekom. Den anvendte direkte, lokale oversættelsesstrategi er oversættelseslån, da vi har oversat well plate til det tilsvarende brøndsplade på dansk. Lundquist giver ikke nogen forslag eller strategier til, hvad man skal gøre, hvis ordbogen ikke giver nogle brugbare forslag til oversættelse, og man ikke kender termens betydning på forhånd og heller ikke kan udlede en oversættelse fra konteksten, hvilket var tilfældet her. I dette tilfælde er det derfor meget relevant at benytte de internetværktøjer, man har til rådighed. 131

132 Opsummering Søgningerne til ordene fra kategori 4 bærer, overordnet set, præg af, at vi har været nødt til at foretage søgninger for at udelukke de ord, vi fik fra ordbogen.com. Dette har vi gjort ved at google ordene nogle gange sammen med et nøgleord og andre gange undladt disse nøgleord. Dette kommer helt an på, hvor kontekstfrit ordet er. Vi har fundet den korrekte oversættelse ved at sammenligne antallet af hits og også ved at tage de fundne kilder og deres kontekst i betragtning, hvorfor der nogle gange forekommer eksempler på ord, der er brugt i oversættelsen, som ikke var det med flest hits på. Søgningen på en oversættelse af well plate skiller sig ud fra de andre, fordi det her har været nødvendigt at bruge Googles billedsøgningsfunktion for at vi på denne måde kunne få et bedre indtryk af, hvad en well plate er, hvilket gør det nemmere at finde korrekte nøgleord til at foretage de videre Google-søgninger Kategori 2 Kategori 2 er de ord, hvor ordbogen.com ikke gav os noget resultat, hverken i form af flere ord at vælge i mellem som, i kategori 3, eller alt for mange ord, som det er tilfældet med kategori 4. Vi har derfor været nødt til at finde definitioner for at finde ud af, hvad ordet betyder, for derefter at kunne finde den rigtige term på dansk. Fremgangsmåden har ikke været ens ved alle ord, og det er heller ikke til alle ord, det har været nødvendigt at finde definitioner. Clonally Ordbogen.com gav intet forslag til oversættelsen af ordet clonally. Derfor var problemet her at finde ud af hvad det betyder. Den første Google-søgning på søgetermen clonally havde derfor til formål at finde en definition. 132

133 133

134 Resultatet fra thefreedictionary.com viser, at clonally er adverbielformen af substantivet clone. Den næste søgeterm var derfor klonisk på dansk, hvilket er adjektivformen af substantivet klone. Der er 263 hits på denne term, men ikke alle er anvendelige i forbindelse med celler, da de forekommer forbindelse med epilepsianfald. Den næste søgeterm var klonal, hvilket også er en adjektivform. 134

135 Denne søgning gav 211 hits, hvilket er mindre end søgningen på klonisk. Forskellen er dog ikke så markant, og i denne søgning forekommer der hits i forbindelse med celler og stamceller. Der kan imidlertid ikke udelukkes en term til fordel for en anden på baggrund af disse søgninger. For at finde ud af hvorvidt klonisk eller klonalt er den rigtige oversættelse af clonally, var de næste søgetermer henholdsvis klonisk cellelinjer og klonalt cellelinjer for at finde ud af, hvilken term der er mest brugt i forbindelse med cellelinjer, da dette er konteksten i kildeteksten. 135

136 Der var 2 hits på klonisk cellelinjer, mens der på konalt cellelinjer var 5 hits. På denne baggrund kan det konkluderes, at klonalt er det rigtige ord at bruge i denne forbindelse. Hertil skal det dog med det samme også understreges, at de to første søgninger viste, at der er flere hits på klonal end på klonisk, når ordene står alene, samtidig med at klonisk, som før nævnt, primært anvendes i forbindelse med epileptiske anfald. Det kan ikke udelukkes, at der er en anden og mere hyppigt anvendt term, og derfor forholder vi os kritiske over for det oversættelsesvalg, vi har foretaget i denne sammenhæng. Oversættelsesenheden er her den, som Lundquist benævner ordet. Vi har ved brug af den leksikalske tilgang til fagsprog fundet frem til, at der skal foretages et ordklasseskift fra adverbium på engelsk clonally til adjektivet klonal på dansk, derved anvender vi den indirekte, lokale oversættelsesstrategi, ordklasseskift. Vi har endvidere brugt den stilistiske tilgang ved at søge efter, hvilken term klonisk eller klonal der forekommer hyppigst på dansk inden for cellebiologi og stamceller. 136

137 Pluripotency Ordbogen.com gav intet forslag til denne oversættelsesenhed. Vi havde imidlertid, i forbindelse med oversættelse af en anden term, læst om stamceller på Wikipedia.dk og stødt på nedenstående definition af ordet multipotente: Nogle stamceller er multipotente; det betyder at de kan dele sig og blive til forskellige specialiserede celler inden for en bestemt gruppe, for eksempel blodceller. 191 Dette kunne være en mulig oversættelse af pluripotency, da pluri indikerer, at der er flere = multi. Problemet i denne forbindelse er at finde ud af, om det er termen multipotente eller termen pluripotent, der anvendes på dansk i forbindelse med stamceller, hvilket skulle klargøres via en søgning på Google. multipotente stamceller gav 308 hits, hvorimod pluripotente stamceller gav 334 hits

138 For at være sikker på, at det er den rigtige term der anvendes, da forskellen i antal hits ikke er stor nok til at kunne fremhæve en term frem for den anden, benyttedes det engelske Wikipedia til at finde en definition på pluripotency. In cell biology, the definition of pluripotency has come to refer to a stem cell that has the potential to differentiate into any of the three germ layers: endoderm (interior stomach lining, gastrointestinal tract, the lungs), mesoderm (muscle, bone, blood, urogenital), or ectoderm (epidermal tissues and nervous system). Pluripotent stem cells can give rise to any fetal or adult cell type. However, alone they cannot develop into a fetal or adult animal because they lack the potential to contribute to extraembryonic tissue, such as the placenta. 192 Samt på multipotency: An example of a multipotent stem cell is a hematopoietic cell a blood stem cell that can develop into several types of blood cells, but cannot develop into brain cells or other types of cells

139 Ud fra disse definitioner kan det udledes, at pluripotente stamceller sættes i forbindelse med tre kimlag, hvorimod multipotente ikke bruges i denne forbindelse. På baggrund af dette må det konkluderes, at termen pluripotente er den rigtige oversættelse på dansk. Der er flest hits på denne term og desuden passer definitionen også ind i sammenhængen i teksten. I forbindelse med oversættelse af termen pluritpotency, der som oversættelsesenhed hører under ordet anvendte vi den lokale, indirekte oversættelsesstrategi, ordklasseskift. I modsætning til størstedelen af de andre termer der hører under denne oversættelsesenhed, er termen pluripotent ikke polysem, hvorfor der ikke var nogen dybereliggende betænkeligheder i forbindelse med denne oversættelsesenhed. Den engelske term pluripotency er et substantiv, men i vores måltekst har vi ændret ordklassen til et adjektiv (pluripotent), således at den passer ind i måltekstens kontekst. Vi har endvidere brugt en leksikalsk tilgang, da vi fokuserede på fagordets betydning ved at søge efter definitioner, som vi derefter kombinerede med den stilistiske tilgang for at finde ud af, hvilken af de to mulige termer der er hyppigst forekommende på dansk. Extraembryonic membrane Den indledende søgning på ordbogen.com gav ingen resultater på det sammensatte udtryk, extraembryonic membrane. Problemet i denne forbindelse er derfor at finde ud af, hvad den rigtige oversættelse er på dansk. Det næste trin i søgningsprocessen er derfor at Google termen, ekstraembryonisk, på dansk for at se, om denne term kunne have nogen relevans i forbindelse med en oversættelse af den engelske term. 139

140 Denne fremgangsmåde gav kun et enkelt resultat, hvorfor det hurtigt kunne konkluderes, at dette ikke var den korrekte term. Derfor var problemet nu stadig, hvad den danske oversættelse af extraembryonic membrane skulle være. I stedet for at foretage flere søgninger baserede på kvalificerede gæt, som det var tilfældet med den første Google-søgning, anvendtes i stedet Googles billedsøgningsfunktion til at søge efter extraembryonic membrane i forventningen om, at dette ville kunne give en illustration af, hvad der menes med den engelske term. Denne søgning gav adskillige billedresultater, hvor især en side fra Southwest Tennessee Community College virkede interessant. Denne side blev udvalgt til nøjere gennemgang på baggrund af de gode illustrationer, og fordi siden er udarbejdet af Dr. Ray D. Burkett, som underviser i Human Anatomy and Physiology ved det førnævnte college. Der er således ikke noget der taler for, at siden skulle være usaglig eller utroværdig. På denne side kunne der ses følgende relevante illustration: 140

141 194 Denne illustration samt konteksten denne befandt sig i, gav en god indikation af, hvad det er der menes med extraembryonic membranes i kildeteksten; nemlig at der er tale om en form for lag, der omgiver et foster på de tidligste udviklingsstadier. En indikation er dog ikke nok, så det næste skridt var at tage navnene på disse omgivende lag, amnion og chorion, og Google disse for derved at lære mere om, hvor ofte disse termer anvendes samt at finde en forklaring på, i hvilken forbindelse de bruges. Dette ville kunne give en endnu bedre ide om, hvad den engelske term kan oversættes med

142 Denne søgning gav hits fra mange forskellige kilder, hvoraf det første hit var fra det engelske Wikipedia. På denne side kunne der læses følgende oplysninger om amnion og chorion: The amnion is a membranous sac which surrounds and protects the embryo. 195 og The chorion surrounds the embryo and other membranes. It consists of two layers: an outer formed by the primitive ectoderm or trophoblast, and an inner by the somatic mesoderm; with this latter the amnion is in contact. 196 Disse oplysninger klargjorde, hvad det er der er tale om. Ud fra de ovennævnte beskrivelser kunne det udledes, at der er tale om en slags hinder der omgiver fosteret. Det næste trin i søgningen var at finde ud af, om amnion og chorion også anvendes på dansk:

143 Denne søgning gav 562 hits, hvilket rent antalsmæssigt, er ganske udmærket for to så specialiserede termer. Imellem resultaterne fandtes blandt andet et hit fra Københavns Universitet, hvor der er skrevet følgende om amnion og chorion: Decidua danner et tyndt, gråligt, let afløseligt overtræk. Den føtale (indvendige) flade er grårød, glat og dækket af amnion (ektoderm), der hviler på chorion (mesoderm). På denne flade hæfter navlesnoren, og man ser under amnion de store kar radierende fra navlesnoren. Placenta består af tre dele, hhv. chorionpladen nærmest amnionhulen, det dominerende centrale villusrum og basalpladen (decidua basalis) svarende til myometriesiden. Fosterhinderne omgiver og beskytter fostret, og er repræsenteret ved en sej hinde, som kan skilles i to: amnion og chorion. Amnion (den inderste) er tynd og gennemskinnelig, og let afløselig fra placenta og chorion, men hænger fast på navlesnoren. Den har en blank spejlende overflade, som har vendt ind mod amnionhulen. Chorion er den tykkere (ca. 1 mm), fibrøse, karløse og uigennemsigtige membran. Adhærent til dens udside er større eller mindre flager af afløseligt deciduavæv. Normalt sidder placenta fast på for- eller bagvæggen af cavitas uteri, men undertiden kan den dække orificium internum af cervikalkanalen (placenta praevia), hvilket 143

144 umuliggør en vaginal fødsel. 197 I denne beskrivelse anvendes termen, fosterhinder, i forbindelse med amnion og chorion. Derefter foretoges der en søgning på dansk for at se, hvor mange hits der er på fosterhinde: I alt er der 2000 hits på dansk, og da det allerede i den forrige søgning var blevet klarlagt at termen forsterhinder anvendes i forbindelse amnion og chorion, kunne det konkluderes at termen extraembryonic membranes skulle oversættes med fosterhinder. Dette resultat blev også bakket op af saglige kilder såsom Ugeskrift for læger 198 og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. 199 Denne fremgangsmåde er godt eksempel på, hvordan Googles billedsøgningsfunktion kan bruges i forbindelse med oversættelse af en problematisk term. Man kunne måske argumentere for at visse led i den ovenstående søgningskæde kunne springes over, da de er mere eller mindre irrelevante. Modargumentet til dette, er at vi under oversættelsesforløbet fandt det nødvendigt at gennemgå alle disse søgningsled, før vi syntes, at vi kendte nok til termens emneområde og derved kunne komme L 2002_04_ k

145 med en oversættelse. Endvidere vides det jo heller aldrig ikke på forhånd, hvilke led der eventuelt kunne springes over i sådan en oversættelsesproces. Hvis man er sikker på, hvad termen skal oversættes med, er det jo selvsagt ikke nødvendigt at gennemgå en oversættelsesproces lig den der er vist herover. Til oversættelse af denne oversættelsesenhed, som Lundquist benævner det sammensatte udtryk, har vi til dels anvendt den direkte, lokale oversættelsesstrategi oversættelseslån. Vi har, via vores søgninger udledt, at det sammensatte udtryk extraembryonic membrane skal oversættes med termen fosterhinder. I forhold til Lundquists beskrivelse af oversættelsesstrategien oversættelseslån har vi dog været nødsaget til at foretage en mindre ændring, idet at bestanddelen, extra, i det sammensatte engelske udtryk ikke oversættes til dansk i denne konkrete kontekst. Der er således ikke, som Lundquist ellers lægger op til med sin oversættelsesstrategi, tale om at hvert eneste ord i syntagmet skal oversættes for at give den korrekte oversættelse. I vores søgninger har der været fokus på fagtermen, idet det har været nødvendigt at søge efter billeder og andre kontekster, hvor ordene amnion og chorion indgår, for på denne måde at kunne indskrænke det område, hvor ekstra embryonicmembranes bruges. Det har i denne forstand ikke været nødvendigt at indskrænke ordets betydning, da det er et meget specifikt ord, som hvis det står alene, ville forstås på samme måde, som hvis det stod i en kontekst. Vi har på denne måde anvendt den leksikalske tilgang til at finde den rigtige oversættelse kombineret med den stilistiske tilgang, hvor vi søgte efter hits på fosterhinder. Yolk sac Den indledende søgning i Ordbogen.com på det sammensatte udtryk, yolk sac, gav kun et enkelt resultat på yolk nemlig blomme. Der er to problemer i forbindelse med oversættelsen af denne term. For det første skal man finde ud af, om yolk sac skal oversættes med blommesæk på dansk, og for det andet, skal man finde ud af, hvorvidt sac er en stavefejl og om det således i stedet skal hedde yolk sack. For at få udryddet mistanken om en stavefejl var den første søgning derfor på termen yolk sac for at se, om dette var den korrekte stavemåde. Søgningen gav følgende resultat: 145

146 I alt fik vi hits på dette sammensatte udtryk, så der var ingen tvivl om, at termen er korrekt stavet. Det næste led i søgningskæden bestod derfor af at google den samme term, men udelukkende på danske sider for at se, om der eventuelt fandtes en dansk side med en oversættelse af termen. Resultatet af denne søgning blev som følger: 146

147 I alt fandtes der 92 hits på danske sider som indeholder ordene yolk og sac, og allerede ved resultat nummer to fandt vi en dansk oversættelse af yolk sac: 147

148 Dette resultat var tilfredsstillende; ikke mindst fordi kilden, som er en undervisningsside om graviditet, kan betragtes som en troværdig kilde. For at finde ud af, hvorvidt termen blommesæk bruges på andre danske sider end den ovenstående, var den næste søgeterm derfor blommesæk. Med undtagelse af den første side (billedet er fra søgningens anden side), som primært indeholder debatindlæg på fora for gravide kvinder, fandt vi mange relevante hits fra pålidelige kilder bl.a. netdoktor.dk og Hvidovre Hospital, hvor termen blommesæk anvendes i den samme forbindelse som i vores oversættelse. Der er dog lige et par ting der skal påpeges i forbindelse med denne søgning. Som det fremgår af billedet af Google-søgningen, er der ikke sat citationstegn omkring yolk sac, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt, da det således er alle danske sider med ordene yolk og sac, som ikke nødvendigvis har nogen direkte forbindelse, der bliver vist. Hvis man søger på yolk sac med citationstegn omkring, hvilket altså betyder, at man søger på sider med den eksakte term yolk sac, får man følgende resultat: 148

149 Her kan man se, at de 92 hits er blevet reduceret til 49, så den eksakte term findes stadig i nogle danske tekster. Dog er det vigtigt at bemærke, at den side, vi har baseret vores oversættelse på, ikke længere er at finde blandt søgningsresultaterne, selvom yolk sac fremgår som den eksakte term på den pågældende side. Vi kender ikke forklaringen på dette, om end vi har på fornemmelsen af, at roden til problemet ligger i selve opbygningen af internetsiden. Det giver dog stof til eftertanke, at Google udelader (eller måske ikke kan finde) søgeresultater som ellers er korrekte. Dette er dog første gang vi har stødt på sådan et konkret tilfælde, hvorfor der nok mere er tale om en undtagelse fra reglen frem for et mere gennemgående problem. I forbindelse med oversættelse af denne enhed, som også hører ind under oversættelsesenheden det sammensatte udtryk, har vi igen anvendt den direkte, lokale oversættelsesstrategi, oversættelseslån. Her er altså således også tale om, at hele det engelske syntagme overføres til den danske oversættelse, hvor alle ordene i syntagmet oversættes. Til oversættelsen af yolk sac har vi anvendt en leksikalsk tilgang ved at slå yolk sac op i ordbogen og senere ved at søge på google efter en definition, hvorved der har været fokus på fagordets betydning. Vi har derefter brugt den stilistiske tilgang ved at finde ud af, hvor hyppigt den danske oversættelse blommesæk bruges på dansk. 149

150 Juvenile-onset diabetes mellitus Det var ikke muligt at slå dette sammensatte udtryk op i ordbogen.com, hvorfor problemet var at finde den danske betydning. Juvenile-onset diabetes mellitus er en form for diabetes og for at finde ud af om det bruges på danske i sin engelske form, udgjorde dette den første søgning: Selvom søgningen var på sider på dansk, forekom der engelske resultater, men dog fra danske sider. Dette kan have noget at gøre med valget af søgetermer, men dette er gjort med vilje, da vi i dette tilfælde gerne vil have hits fra Ugeskrift for læger, da de i deres artikler har et resume på engelsk af den danske artikel, og derudover anfører de også deres kilder. Her er det litteraturlisten, der giver et forslag til den rigtige oversættelse: King ML, Shaikh A, Bidwell D, Voller A, Banatvala JE. Coxsackie-B-virus-specific IgM responses in children with insulin-dependent (juvenile-onset; type I) diabetes mellitus. Lancet 1983; 1: For at finde en definition på diabetes og muligvis en liste over de forskellige typer af sukkersyge blev diabetes slået op i det danske Wikipedia /UFL_2002_50/UFL 2002_50_

151 Ud fra nedenstående citat kunne det udledes, at juvenile onset diabetes mellitus skulle oversættes med type 1 diabetes mellitus. Type 1-diabetes er den insulinkrævende sukkersygeform (Insulin Dependent Diabetes Mellitus= IDDM). Denne sukkersygetype kaldes undertiden også ungdomssukkersyge, fordi den oftest har sit udbrud hos unge mennesker. 201 Wikipedia kalder type 1 diabetes insulin dependent og nævner ikke noget om juvenile-onset, men det betyder jo kun, at denne form for sukkersyge kræver insulin. Linket fra Ugeskrift for læger nævner dog også, at denne form for sukkesyge er insulin dependent. Hvis man kigger nærmere på det engelske navn, juvenile, passer type 1 diabetes godt sammen med denne term, da juvenile refererer til ungdom, hvilket igen passer godt sammen med ungdomssukkersyge. I forbindelse med oversættelse af Juvenile-onset diabetes mellitus, som ifølge Lundquists teori om oversættelsesenheder hører ind under det sammensatte udtryk, har vi først brugt en stilistisk tilgang idet den første Google-søgning havde til formål at finde ud af, om udtrykket bruges i sin komplette form på dansk. Derefter anvendte vi den leksikalske tilgang, da vi med fokus på fagudtrykket søgte efter en definition. Vi har benyttet den direkte, lokale oversættelsesstrategi, oversættelseslån, da vi har oversat diabetes mellitus til diabetes mellitus på dansk. Til oversættelse af juvenile onset har vi benyttet os af den lokale oversættelsesstrategi, ækvivalens, da juvenile onset er oversat til type 1, hvilket på dansk udtrykker det samme i konteksten som, juvenile-onset gør i den engelske kontekst. Plate (substantiv) Man kan godt slå plate op i Ordbogen.com, men de resultater man får på denne term, kan ikke bruges i forbindelse med det sammensatte udtryk, single cell plate. Derfor er problemet med denne term at finde den korrekte oversættelse ved hjælp af Google. Et andet problem med termen er, at Google ikke skelner mellem substantivet plate og verbet to plate

152 Når man googler single cells plate på engelsk for at finde en definition, finder Google kun 6 hits og det er kun vores kildetekst der skriver single cells plate uden brug af tegn i mellem ordene. Dette tyder på, at man ikke normalt siger single cells plate på engelsk, men derimod single cell plate som derfor var det næste, vi søgte efter. Google fandt 2400 hits. 152

153 De hits, Google fandt, kunne dog ikke give nogen ide om, hvad det er det er tale om. Derfor var det næste trin en billedsøgning for at se, hvordan en single cell plate ser ud. Det viste sig, at det næsten er det sammen som en 96 brøndsplade. Da det ikke var muligt at finde en dansk term for single cell plate valgte vi at skrive plader beregnet til en enkelt celle. Det kan dog ikke udelukkes, at der findes en term indenfor dette område, der er mere korrekt, end den vi har anvendt, og derfor forholder vi os også kritiske til vores oversættelsesvalg. Til oversættelse af denne oversættelsesenhed, som Lita Lundquist betegner, ordet, har vi anvendt den leksikalske tilgang, idet vi søgte på Google efter en definition på single cell plate og fandt ud af, at der var en stavefejl i kildeteksten. Vi fandt imidlertid ikke nogen definition. Efter billedsøgningen besluttede vi at benytte den indirekte, lokale oversættelsesstrategi, tilpasning, da det ikke var muligt at finde et brugbart oversættelseslån på dansk. På denne måde kunne der laves en forklarende oversættelse af termen. Lita Lundquist skriver i sin bog ikke meget om muligheden for at lave en forklarende oversættelse på denne måde. Ifølge hende er det kun i forbindelse med personer og funktioner, at man bør benytte sig af en sådan oversættelse, men vi mener, at det kan være en løsning i alle tilfælde, hvor man ikke kan finde en anden og bedre oversættelse. 153

154 Plate (verbum) Ligesom det var tilfældet med substantivet, plate, gav Ordbogen.com heller ikke noget oversættelsesforslag til ordet plate i forbindelse med plating cells, derfor var problemet med denne term at finde ud af betydningen på dansk. Den første Google-søgning på dansk var på plating celler for at se, om der var hits der kunne pege i retning af en rigtig oversættelse eller give nøgleord til videre Google-søgninger. En del af de hits, Google fandt, var på engelsk, men dog var der et hit af interesse, som gav en term at gå videre med til den næste søgning. Algen udplades ved streak plating teknik. Ud fra dette kan det udledes, at plating kan oversættes med udpladning, hvorfor den næste søgning var på celler udpladet for at finde ud af, om man kan udplade celler. 154

155 Hvis man kigger på de hits, der komme frem fra Københavns Universitet, viser de, at celler rent faktisk kan udplades, og vi konkluderede derfor på denne baggrund, at plating kan oversættes med udplade. At finde den rigtige oversættlese af single cell plate og plating viste sig at være svært, da Google ikke tager højde for, om et ord som plate bruges som et substantiv (plate) eller som et verbum (to plate). Derfor har vi i vores søgninger været nødt til at læse de resultater, Google finder, meget nøje for at finde ud af om der er tale om et substantiv eller verbum, samt for at indskrænke betydningen af de to termer. Derfor har det også været en hjælp at kunne lave en billedsøgning, da vi skulle oversætte single cell plate, da vi på denne måde kunne få et billede af forskellen på de to termer; ud over det, at de rent grammatisk tilhører forskellige ordklasser. I forbindelse med oversættelse af denne term, som hører ind under oversættelsesenheden ordet, har vi anvendt den direkte, lokale oversættelsesstrategi, oversættelseslån. Selvom Lundquist kun i sjældne tilfælde anbefaler oversættere at fokusere på et enkelt ord som en oversættelsesenhed, passer denne oversættelsesenhed dog godt i dette tilfælde. Her er det nemlig muligt at indsnævre ordets betydning på baggrund af den kontekst, det befinder sig i, hvorved polysemi-fælden undgås. Vi har til oversættelsen af denne term kun benyttet os af den stilistiske 155

156 tilgang, idet vi ikke har søgt efter definitioner på hverken dansk eller engelsk. Vi har derimod søgt på det engelske plating i forbindelse med det danske ord celler for at se, om eller hvordan de bruges i en dansk kontekst. Selvom mange af resultaterne var på engelsk, fandt vi dog et brugbart hit, som vi ved at bruge den stilistiske tilgang Googlede for at se, hvor hyppigt det forekommer inden for cellebiologi. Replicative Ordbogen.com gav intet resultat til replicative, men deriomd kunne man slå replicate op, hvilket gav følgende resultater: replikere, efterprøve og gentage. Problemet med denne oversættelsesenhed, ordet, var derfor at finde ud af hvad replicative betyder, og oversættelsesforslagene på replicate kunne her bruges til at indsnævre søgningerne. For at finde en definition på replicative inden for biologiens verden var dette således den første søgeterm. Google fandt en definition fra det engelske Wikipedia, hvor replicative er defineret som noget der kopierer sig selv, og på denne måde stemmer det også overens med resultaterne fra Ordbogen; replikere og gentage. Replicative transposition is a mechanism of transposition in molecular biology in which the transposable element is duplicated during the reaction, so that the transposing entity is a copy of the original element. Replicative transposition is characteristic to retrotransposons and occurs from time to time in class II transposons. 202 For at finde ud af om replicative bruges på dansk, blev der foretaget to Google-søgninger på henholdsvis replicative og replikative for at finde den rigtige stavemåde på dansk. Det viste sig ikke overraskende at være replikative, der var flest hits på. Denne term er også tilpasset det danske sprog ved at udskifte c med k

157 Der var yderligere en definition der passer med den engelske fra en side, som ved første øjekast ser ud til at beskæftige sig med DNA og biologi. Denne er dog derimod fra en skole eller lignende, som har en hjemmeside med emner inden for biologiens verden. Dette er faktisk ikke muligt at finde ud af, hvis man går ind på deres hjemmeside Åbner man derimod linket fra Google-søgningen, finder man ud af, at lige præcis den passage, der er nævnt i Googles tekst kommer fra Danmarks Radio, Videnskab og IT. Dette vil sige, at umiddelbart er kilden ikke troværdig, da det ikke er muligt at finde ud af, hvad det er, men den del vi skal bruge er troværdig, da det godt nok kommer fra en tv station, men dog fra den del der har at gøre med videnskab. På denne baggrund kan det konkluderes at replikative er den rigtige oversættelse for replicative. I forbindelse med oversættelse af replicative som vi har identificeret til at høre under oversættelsesenheden, ordet, har vi igen anvendt den direkte, lokale oversættelsesstrategi, oversættelseslån. Selvom der kun er tale om et enkeltstående ord, er der en stor chance for, at det har flere betydningsfunktioner. Derfor har vi, ved hjælp af den leksikalske tilgang, indsnævret ordets betydninger via en definition, der er relevant inden for cellebiologi. Ved også at søge på forskellige stavemåder har vi opnået en oversættelse, som er stilistisk korrekt på målsproget. 157

158 Magnetic bead-sorting Ordbogen.com gav ikke noget brugbart oversættelsesforslag til bead. Derfor var problemet i forbindelse med oversættelsen af dette sammensatte udtryk at finde den rigtige oversættelse på dansk. Formålet med den første Google-søgning på magnetic bead-sorting var derfor at finde ud af, hvad dette betyder. Ud fra nedenstående citat kan man udlede, at man isolerer celler ved brug af magnetic bead-sorting: In this study, adult human hematopoietic stem cells (HSCs) were isolated via magnetic bead sorting, using a specific CD34 antibody and cultured with human astrocyte culture conditioned medium (ACM). 203 Derefter var den næste søgeterm magnetisk*sortering celler på dansk for at se, om magnetisk bruges i forbindelse med sortering og celler. Der er brugt * imellem ordene for at få vist resultater, hvor fokus også er på, hvad der kommer i mellem magnetisk og sortering &_version=1&_urlVersion=0&_userid=10&md5=24ab2d b0bd541ed913ef0cf 158

159 Der var et link til en indlægsseddel, hvor magnetisk var brugt sammen med perler, hvilket også passer på en eventuel oversættelse af bead. TERASAKI SPECIAL HLA TISSUE TYPING TRAYS Bemærk: For lymfocytter, der er isoleret med magnetiske perler, 204 Siden er fra One Lamda, en amerikansk producent af produkter der bruges til fastsættelse af histologisk forligelighed. Den næste søgning var derfor på terasaki special hla tissue typing trays for at finde ud af, om det danske dokument også forekom på engelsk. Fra producentens hjemmeside kunne vi klikke os videre til den engelske version af den danske indlægsseddel: For lymphocytes isolated with magnetic beads, 205 Efter at have fundet ovenstående citat i en paralleltekst på engelsk, konkluderede vi, at magnetic bead-sorting skal oversættes således, at noget bliver isoleret fra noget andet ved hjælp af magnetiske perler, hvilket også passer ind i konteksten i det første citat, vi fandt. Magnetic bead-sorting hører til oversættelsesenheden sammensat udtryk, og her har vi igen, som udgangspunkt, anvendt den direkte, lokale oversættelsesstrategi, oversættelseslån, til at opnå en korrekt oversættelse. Vi har endvidere til oversættelse af denne term anvendt den leksikalske tilgang, da vi med fokus på fagtermen skulle finde ud af, hvad det er og hvad det bruges til. Denne tilgang kombinerede vi med den stilistiske tilgang, da vi fandt en paralleltekst, hvor vi kunne se, hvordan termen bruges på dansk. Feeder cell Ordbogen.com gav intet oversættelsesforslag til denne term, og vi kunne på forhånd se, at en Google søgning uden at vide hvad feeder er, vil være nytteløst da feeder kan betyde mange ting. Derfor slog vi feeder op i Genteknologisk ordbog (dansk/engelsk-engelsk/dansk) og fandt denne definition:

160 Betegnelsen feeder eller feederceller anvendes om celler, hvis tilstedeværelse i en cellekultur af andre celler fremmer væksten af disse. Dyrkningsbetingelserne indrettes som regel således, at feedercellerne hjælper kulturen godt i gang, hvorefter de dør. 206 Ud fra denne definition kunne det udledes, at den første Google-søgning skulle være på feeder celler. Der var 22 hits på denne søgning, hvoraf størstedelen af disse er fra troværdige kilder såsom uddannelsesinstitutioner og Statens Serum Institut. Resultatet fra Københavns Universitet gav en anden term der efterfølgende kunne søges efter, nemlig fødeceller. 206 Kaufmann & Bergenholtz, op. cit., p

161 Denne søgning gav kun 3 hits, og det kunne på denne baggrund konkluderes, at feederceller måtte være den rigtige term Google-søgningen på feeder celler viser også en anden interessant ting. Feeder-celler optræder enten i to ord feeder celler eller med bindestreg feeder-celler, googler man feederceller sådan som det står i ordbogen, får man kun 8 hits. Spørgsmålet er så, om Google-søgningen har ret eller om ordbogen har ret. Der er en tendens fra engelsk til, at sammensatte navneord på dansk ikke bliver skrevet i et ord, men derimod i flere ord. Dette kunne være en af grundene. En anden grund til at det bliver skrevet med bindestreg kunne være, at det gør ordet nemmere at læse, da det ikke er en kombination af ord, man ofte ser på dansk. Feeder cells hører til oversættelsesenheden, det sammensatte udtryk, men i forbindelse med oversættelsen af dette syntagme, har vi anvendt hele to af de direkte, lokale oversættelsesstrategier, nemlig lån og oversættelseslån. Vi har således overført termen feeder uforandret fra kildeteksten til målteksten, idet termen feeder, også har den samme betydning på dansk. Dog har vi bibeholdt den engelske konstruktion i den danske tekst samt oversat termen cells direkte. Som udgangspunkt har vi anvendt den leksikalske tilgang, da vi først har slået feeder op i genteknologisk ordbog for at finde en definition, der kunne give os et mere indskrænket forslag til Google-søgningen. Derefter anvendte vi den stilistiske tilgang til at finde ud af, hvilken af termerne feeder celler og fødeceller der anvendes mest på dansk. 161

162 G-Banding Ordbogen.com gav intet forslag til oversættelsen af det sammensatte udtryk, G-banding, så problemet med denne term var at finde den danske betydning. For at være sikker på betydningen af G-band, var det nødvendigt at slå G-bånd op genteknologisk ordbog. 207 Det viste sig, at G-bånd oversættes direkte til G-band. Der var yderligere en henvisning til bånd, hvor der også var en definition af denne term. 207 Op. cit., p

163 208 Under dette ordbogsopslag var der yderligere en henvisning til båndfarve, hvilket oversættes med banding. 208 Op. cit., p

164 209 Ud fra disse opslag og definitionen kunne det konkluderes, at G-banding skal oversættes med G- båndfarve. Derfor var søgetermen til den første Google-søgning g-bånd for at finde ud af hvor hyppigt denne bruges på dansk. Der var 35 hits på denne term på dansk, og størstedelen var fra universiteter og Ugeskrift for Læger. Specielt det fjerde hit var interessant, da der i resultatteksten stod: karyotypering blev udført på G- bånd farvede præparater. Dette passer godt ind i sammenhængen i teksten, hvor G-bånd farvningsteknikker bruges til at evaluere karyotype. Da det er G-banding, altså farvning, og ikke G- band, altså farve, vi skal oversætte, googlede vi også G-båndfarvning og fandt 3 hits på dette. Det 209 Op. cit., p

165 er ikke just mange, men resultaterne kommer fra Rigshospitalet, Fadl og Københavns Universitet som i denne kontekst må anses for værende troværdige kilder. Den sidste søgning var på G-båndfarvning for at finde ud af, om denne term bruges i forbindelse med teknik. Der var et enkelt hit på denne søgning igen fra Københavns Universitet. Ud fra disse søgninger kunne det konkluderes, at G-banding skal oversættes med G-båndfarvning. Der er ikke mange hits på denne term på dansk, men ikke desto mindre viser Google-søgningerne, at termen bruges, og når der er resultater fra universiteter og hospitaler hvilke er troværdige kilder, mener vi også, at det er forsvarligt at bruge termen i vores oversættelse. G-Banding (Giemsa banding) hører til oversættelsesenheden, det sammensatte udtryk. Til oversættelse af denne enhed har vi anvendt den direkte, lokale strategi, oversættelseslån, efter vi ved brug af den leksikalske tilgang har fundet ud af, hvad der menes med termen banding i den konkrete kontekst. Vi har derefter brugt den stilistiske tilgang til, ved hjælp af Google-søgninger, at finde ud af hvor hyppigt G-båndfarvning bruges på dansk, og om det bruges sammen med teknikker. 165

166 Germ cell Da det ikke var muligt at slå germ cell op i Ordbogen.com og Google ikke umiddelbart gav et brugbart resultat, var det nødvendigt at slå det pågældende ord op i den mere fagspecifikke medicinsk odontologisk ordbog. Vi fik følgende resultater: kimcelle, kønscelle, spermatozo. 210 Det var ikke muligt at udelukke nogle af resultaterne på forhånd, så de tre termer fra ordbogen blev Googlet sammen med embryonale for at se, hvilke der var flest hits på inden for stamcelleområdet. Kimceller embryonale gav 116 hits, men en overvejende del var fra EU-relaterede sider, hvilket som regel er tegn på, at der findes en anden term, der er mere almindelig inden for lægevidenskaben. 210 Pilegaard & Baden, op. cit., p

167 Derefter var den næste søgeterm kønsceller embroynale, hvor der var 480 hits og en stor del af dem i forbindelse med stamceller. Derudover var der også en definition og endnu en term, gameter, hvilket der ikke var ved kimceller. Kønsceller Hos kvinder ægceller hos mænd sædceller. Kønsceller er haploide, dvs. de indeholder kun et sæt gener. Når æg og sædcelle mødes opstår et befrugtet æg, som indeholder to sæt af hvert gen et fra moderen og et fra faderen. Kønsceller kaldes også gameter. 211 Dernæst blev den mindst sandsynlige term spermatozo embryonale googlet, og vores umiddelbare ide om, at dette ikke var den rigtige term viste sig også at være rigtig. Ifølge definitionen fra et af de 31 hits er spamatozo en sædcelle. Når en ægcelle, oocyt, og en sædcelle, spermatozo, smelter sammen i kvindens æggeleder dannes en zygote

168 Til sidst blev den nye term, gameter embryonale, googlet og denne søgning gav 60 hits. 168

169 På baggrund af denne Google-søgning kan det, ved at kigge på antallet af hits samt kilderne til disse, konkluderes, at germ cell i forbindelse med embroynale, og inden for stamcelleområdet, skal oversættes med kønsceller. Det var det ord der var flest hits på, og størstedelen af disse hits var også inden for vores område. Det kan endvidere konkluderes, at gameter, og sandsynligvis også kimcelle, er synonymer for kønscelle. Spermatozo kunne udelukkes umiddelbart efter søgningen. Det overraskende var, at germ cell skal oversættes med kønscelle, når germ layer skal oversættes med kimlag, men hvis man googler kønslag, er der ingen hits. Det kan ikke udelukkes, at der her er en nuanceforskel på de forskellige termer, alt efter hvor i udviklingsprocessen embryoet eller fosteret er, men med vores begrænsede viden er det svært at sige. Germ cell hører til oversættelsesenheden, det sammensatte udtryk. I forbindelse med oversættelse af denne enhed har vi anvendt den direkte, lokale oversættelsestrategi, oversættelseslån. Vi har gjort brug af den leksikalske tilgang, idet vi først har slået betydningen af germ cell op i medicinsk odontologisk ordbog. Derefter har vi, ved brug af den stilistiske tilgang, også fokuseret på kontekstindskrænkning, hvorfor vores søgninger også har indeholdt termen embryonale for på denne måde at sikre, at anvendelsen af det endelige oversættelsesresultat kønsceller rent faktisk er korrekt at anvende i den konkrete kontekst Opsummering Ordene fra kategori 2 er dem, der har voldt os mest besvær, da vi ikke på forhånd havde nogen term fra Ordbogen.com vi kunne google og enten godtage eller udelukke. Søgningerne på ordene i denne kategori adskiller sig fra de andre, da vi her, overordnet set, har været nødt til at fokusere meget mere på fagordene ved at søge efter definitioner både på dansk eller engelsk eller bare på et af sprogene. Det var også i enkelte tilfælde været nødvendigt at benytte Googles billedsøgningsfunktion ligesom i kategori 4 for at få en ide om, hvad det er, vi skal oversætte samt få ideer til de videre søgninger. Søgningerne her har været mere tidskrævende, end søgningerne i de andre kategorier, hvor vi kun skulle udelukke ord fra Ordbogen eller bare finde ud af om de ord, vi havde brugt midlertidigt, kunne bruges i virkeligheden. Det er til de søgninger, der er foretaget til kategori 2, at man virkelig kan se, hvor nyttige værktøjer Google og Wikipedia er. 169

170 13.4. Kategori 1 Selvom vi har sagt, at vi har brugt ordene fra kategori 1 uden videre søgning, har vi alligevel valgt at google enkelte af dem for at være sikre på, at ordbogen havde ret. Dette gælder ord, hvor vi under arbejdet med oversættelsen, fik en fornemmelse af, at det alligevel ikke var den rigtige term, Ordbogen.com havde givet os. Karyotypic preparation I kladdeoversættelsen blev preparation oversat med præparat under den overbevisning, at det var den rigtige term, men under en søgning på karyotype for at finde ud af, hvorvidt denne term bruges på dansk fandt vi En karyotype er en analyse af kromosomerne 213 hvorefter vi overvejede vores oversættelse af preparation endnu en gang, da den i teksten står i forbindelse med karyotype in a single karyotype preparation. Med den nye viden om, at karyotype er en kromosomanalyse, kan man ud fra konteksten se, at karyotype præparat ikke var den rigtige term. For en sikkerheds skyld var det nødvendigt, at google karyotype præparat for at se hvor mange hits der var og fandt, at dette udtryk ikke anvendes på dansk

171 For at finde den rigtige oversættelse var det derefter nødvendigt at google karyotype for at se, i hvilke forbindelser det optræder i på dansk. Google fandt frem til følgende: Der skal efter forældrenes tilladelse altid udtages væv til karyotype, hvis fosteret/barnet skal obduceres. Vævet fremsendes sammen med fosteret til patologen, eller direkte til klinisk genetisk afd, såfremt der ved prænatal diagnostik er påvist kromosomabnormitet (mhp kvalitetskontrol husk at skrive dette på rekvisition) Patologen afgør ud fra obduktionsfund hvorvidt der skal foretages karyotypebestemmelse på udtagne væv sker i ca. 15 % af tilfældene. 214 Ud fra dette kan det udledes, at karyotype preparation skal oversættes med karyotypebestemmelse, hvilket også stemmer overens med betydningen af preparation; at det er noget der skal forberedes, fastsættes og deraf kan man udlede bestemmes. Kilden er Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, hvilket er en troværdig kilde. Det dokument hvori vi fandt termen er højest sandsynligt noget der er brugt i undervisningsøjemed. Den næste Google-søgning var derefter med søgetermen, karyotypebestemmelse, for at finde ud af, hvor mange hits der er på denne term og således for at finde ud af om den bruges på dansk ryotype&hl=da&ct=clnk&cd=28&gl=dk&lr=lang_da 171

172 Der er 32 hits på karyotypebestemmelse, hvilket må siges at være nok til at godtage termen, når det tages i betragtning, at det er en meget fagspecifik term. Kigger man nærmere på de hits, der er fundet, er det Ugeskrift for læger, Aarhus Sygehus og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, og disse er, som tidligere nævnt, efter vores mening troværdige kilder. Karyotpic preparation kan kategoriseres under oversættelsesenheden det sammensate udtryk. Til denne oversættelse har vi anvendt den direkte, lokale oversættelsesstrategi, oversættelseslån, idet vi også her har overført syntagmet på kildesproget til målsproget og oversat hvert eneste ord. Tilgangen til oversættelsen af denne term har kun været stilistisk, da vi ved at søge efter karyotype præparat fandt ud af, at dette udtryk ikke bruges. Derefter søgte vi for at finde ud af i hvilke forbindelser karyotype så bruges, hvorved vi fandt frem til den rigtige oversættelse. Vestigial structure Ordbogen gav ikke noget resultat på vestigial, derfor var problemet i forbindelse med dette sammensatte udtryk at finde den danske betydning. Den første søgning var på det direkte oversatte udtryk vestigial struktur. På denne søgning var der et hit fra en webblog, hvilket ikke er meget og desuden var det heller ikke en troværdig kilde. Men inden for vores emne er det generelt kendetegnende, at der ikke er særlig mange hits på de meget fagspecifikke termer. For derefter at finde ud af om det bruges på dansk, og hvor hyppigt det forekommer, var den næste Googlesøgning på vestigial. 172

173 Der var 406 hits på denne søgning. Dog var der ikke nogle brugbare hits imellem, da mange af dem var på engelsk eller fra personers private hjemmesider. Ud fra dette kunne det derfor konkluderes, at det var nødvendigt at finde en anden term for vestigial. Det var nødvendigt med en defnition på vestigial, hvorfor denne term blev slået op i det engelske wikipedia. Vestigial structures are often called vestigial organs, although many of them are not actually organs 215 Der er ikke skrevet nogen dansk artikel om emnet, men der er en på svensk. Da svensk og dansk minder om hinanden, var det derfor en mulighed at læse den svenske artikel for at få nøgleord til den videre søgning på dansk. Rudiment, inom biologin ett organ som helt eller i huvudsak har förlorat sin tidigare huvudfunktion. 216 Den næste Google-søgning var derfor på rudiment organ på dansk, men der var igen brugbare links. Dog fik vi en vigtig information, at rudiment er rudimentært på dansk

174 Google søgninger på rudimentært organ og rudimentære organer og fik henholdsvis 7 og 765 hits. 174

175 Ud fra disse søgninger kunne det konkluderes, at termen rudimentære organer er den rigtige oversættelse, da de hits vi fik på dette, blandt andet var fra en side, der har til formål at svare på spørgsmål inden for skabelse og evulution. Det kan dog ikke udelukkes, at der findes en anden og mere korrekt term at bruge på dansk, hvorfor vi også forholder os kritiske overfor vores valg af terminologi. Det har været et gennemgående kendetegn, at der har været mange referencer til Jesus, Bibelen og Darwin i disse søgninger. Vestigial structure hører under oversættelsesenheden, det sammensatte udtryk, og i forbindelse med oversættelse af denne enhed har vi anvendt den direkte, lokale oversættelsesstrategi, oversættelseslån. Eftersom vi på forhånd ikke har haft nogen viden om, hvad der menes med vestigial structure, har vi været nødsaget til, ved hjælp af den leksikalske tilgang, at foretage søgninger på definitioner af denne, hvorefter vi har tilpasset det resultat, vi har fået, til konteksten i målteksten ved brug af den stilistiske tilgang Opsummering Som sagt havde vi allerede godtaget ordene i kategori 1, men alligevel foretog vi nogle ekstra søgninger, fordi vi i forbindelse med andre søgninger kom i tvivl, om vi havde valgt den rigtige oversættelse. Søgningerne her bærer præg af, at vi har skullet finde en anden term, hvorfor det har været nødvendigt at finde ud af, om ordbogens term bruges i den kontekst som den bruges i i kildeteksten. Hvis den ikke gør, er fremgangsmåderne som i kategori 3 og 4 at finde ud af, hvilken 175

176 term der så bruges i den rigtige kontekst og som i kategori 2 finde en definition, der kan hjælpe med at finde relevante nøgleord til videre søgning. De eksempler, vi har med her, viser at ordbogen i disse tilfælde ikke havde ret Delkonklusion Vi har i dette afsnit brugt Lundquists lokale oversættelsesstrategier rent praktisk, hvilket understreger, hvad vi sagde tidligere; at i forbindelse med fagsproglig oversættelse ligger det bevidste fokus på de oversættelsesenheder, der på den ene eller anden måde har med ordene at gøre. Det fremgår også, at størstedelen af de lokale oversættelsesstrategier, som vi har brugt, er de direkte strategier, der har at gøre med oversættelse af de forskellige enheder i teksten, der er kulturneutrale. Vi har således kun i få tilfælde benyttet os af de indirekte, lokale oversættelsesstrategier, men ikke til at oversætte huller i teksten hvor der kan opstå kulturforskelle, men derimod til at oversætte oversættelsesenheder. De steder, der ikke har været en brugbar lokal strategi, og hvor det har været nødvendigt at kombinere en direkte oversættelsesstrategi med en indirekte for at opnå det bedste resultat. I nogle enkelte tilfælde har vi benyttet os af den indirekte, lokale strategi ordklasseskift, men dette er ikke et bevidst valg vi har foretaget, men derimod dikteret af konteksten. I forbindelse med de lokale oversættelsesstrategier har vi også benyttet os af, hvad man kan kalde Google-søgningsstrategier, der kan opdeles således: Ord googlet for definition Ord googlet for forbindelse Ord der gav et andet resultat ved google-søgningen Ord googlet for stavemåde Ord googlet for dansk term Ord googlet for hits Billedsøgninger Dette afsnit viser også, at det er få ord fra det samlede antal ordbogsopslag, der kunne bruges uden videre Google-søgning og størstedelen af de ord, der kunne bruges, var ikke specialiserede fagtermer, men derimod dagligdagsord. 176

177 Som vi sagde i afsnittet om informationssøgning, er det ikke muligt at fastsætte en fast søgeprofil, der dikterer, i hvilken rækkefølge de forskellige Google-søgningsstrategier skal bruges, da alle søgninger vil være forskellige. Dette er også tilfældet for de Google-søgninger, vi har foretaget. Selvom vi har inddelt ordbogsopslagene i de følgende forskellige kategorier, 2. Ordbogen.com gav intet resultat 3. Ord brugt midlertidigt 4. Ord der gav flere resultater i ordbogen.com, hvor vi ikke kunne udelukke nogen viser Google-søgningerne, at det ikke har været muligt at opstille en fast søgeprofil for ordene i de enkelte kategorier, også selv om det konkrete oversættelsesproblem og enhed har været den samme. Der kan være forskellige grunde til dette, som alle tager deres udgangspunkt i den første søgning, der bliver udført. Fælles for dem alle er det tankespind, der udvikler sig hos oversætteren i takt med Google-søgningerne. Selvom det ikke har været muligt at opstille en fast søgeprofil, kan man dog drage nogle overordnede konklusioner. Til ordene i kategori 3, der er brugt midlertidigt, har fremgangsmåden været at indskrænke konteksten ved at se, i hvilke forbindelser ordene optræder, og derefter se, hvor mange hits der er på de udvalgte forbindelser. Til ordene i kategori 4, hvor ordbogen gav for mange resultater til, at vi kunne udelukke nogen på forhånd, har vi brugt udvalgte nøgleord sammen med ordet fra ordbogen for at indskrænke konteksten. Herefter har vi sammenlignet antallet af hits fra de forskellige søgninger inden for det samme ordbogsopslag. Til søgningerne i kategori 2, hvor Ordbogen.com intet resultat gav, har vores fokus i større grad ligget på at finde definitioner af de ord og begreber og finde billeder af de ting, vi skulle oversætte, hvorefter det har været muligt at forsætte søgningerne mere eller mindre som søgningerne i tabel 3 og 4. På denne måde kan man sige, at det er muligt at fastsætte en overordnet søgeprofil, hvor der stadig er plads til tankespind ligesom i modellen med flere tilgange, hvilket, som sagt er, den metode vi har valgt at bruge til Google-søgningerne. Hvis man overfører Jan Engbergs forskellige tilgange til fagsprog til vores arbejde med oversættelsen, fremgår det, at den leksikalske tilgang blev brugt i starten af selve oversættelsesprocessen, hvor vi slog ord op i ordbogen for at finde deres betydning. Kigger man nærmere på kategori 1, fremgår det tydeligt, at ordbogen.com var bedst, når vi slog dagligdagsord op, og hvis man kigger nærmere på kategori 2, 3 og 4, gav ordbogen os enten intet resultat, to 177

178 termer at vælge i mellem eller for mange termer til, at vi kunne foretage et valg, når vi slog de mere fagsproglige ord op. Google har vi brugt i forbindelse med den leksikalske tilgang, når vi har googlet ord for at finde ud af, hvordan de skal oversættes på dansk. Denne tilgang har vi også brugt i de tilfælde, hvor det har været nødvendigt at google ord både på kildesproget og målsproget for at finde en definition, der kunne lede os i retning af en korrekt oversættelse. Den stilistiske tilgang har vi brugt i forbindelse med google, når vi har lavet søgninger på hits for, at finde ud af hvor hyppigt et specifikt ord forekom på dansk, og samtidigt har vi kigget på kilderne for, at finde ud af om ordet bruges inden for det emne, vi beskæftiger os med, eller om det bruges inden for et andet emne. Dette er vigtigt for at kunne virke troværdige over for vores målgruppe. Hvis vi oversætter et ord, der er brugt inden for stamcelleteknologi med et andet ord, der bruges inden for f.eks. biologi (antaget at der er en forskel), vil vores oversættelse ikke virke troværdig overfor målgruppen, og de vil ikke tage den seriøst, hvis det forekommer for tit. Den stilistiske tilgang er også brugt i de tilfælde, hvor vi har googlet ord for at finde ud af, i hvilke forbindelser de optræder, for på denne måde at kunne vælge den stil og de konstruktioner der bruges inden for vores område. Vi har også benyttet os af denne tilgang, når vi har googlet ord for at finde ud af, om de bruges på dansk på samme måde som på engelsk, men uden at finde en definition først, enten fordi vi havde fået et oversættelsesforslag ved hjælp af den leksikalske tilgang eller ved en anden Google-søgning. Den vidensorienterede tilgang har vi brugt gennemgående til at vurdere, hvor fagsproglig vores kilder er, og om hvorvidt vi kunne bruge de engelske termer og stadig være sikre på, at vores målgruppe ville forstå dem. Da vi har valgt, at målgruppen til målteksten befinder sig på samme ekspertniveau som kildetekstens målgruppe, har det været vigtigt, at det på intet tidspunkt har virket, som om, at oversættelsen talte ned til dem, hvorfor der ikke er indsat forklaringer der, hvor teksten benytter sig af meget specifikke fagsproglige termer. Vi har således antaget, at målgruppen ved, hvad der menes, både når vi har beholdt de engelske termer, og når der er brugt fagspecifikke termer. I modsætning til de tre nævnte tilgange til fagsprog har vi anvendt den pragmatiske tilgang i forbindelse med Lundquists globale oversættelsesstrategier for at sikre, at målteksten har den samme funktion på målsproget som på kildesproget ved at sørge for, at der ikke er ændret på argumentation, konnektorer osv. Vi har valgt at bruge den pragmatiske tilgang på denne måde, fordi kildeteksten ikke søger, at argumentere for, at en måde at udføre forsøgene på er bedre end en anden, ligesom den heller ikke søger at argumentere for forskellige holdninger, den er meget neutral 178

179 og objektiv i sin fremstilling. Derfor har den pragmatiske tilgang været, at målteksten skal bibeholde den samme neutralitet og objektivitet. Som det også fremgår af dette afsnit, er det i denne fase yderst vigtigt, at man forholder sig kritisk over for kilderne og ikke bare tager den første og bedste term. Når man finder en term, der passer på definitionen, er man nødt til at google denne term for at se, i hvilket omfang og i hvilke forbindelser den anvendes på målsproget. 14. Konklusion Vi startede med at definere, hvad vi forstår ved en teknisk tekst, ud fra hvilke teksttyper og genrer der findes inden for fagsprog, da det er vigtigt at vide inden for hvilken genre, man befinder sig, når man oversætter, så man på denne måde kan genkende de stilistiske træk. Vi kom frem til, at en teknisk tekst som type primært enten er deskriptiv, narrativ, ekspositorisk eller instruerende og inden for den nomotetiske genre. Derud over er teksten præget af visse stilistiske træk, der adskiller sig fra daglidagstekster. I forbindelse med oversættelsen er det også størstedelen af disse stilistiske træk der har udgjort de oversættelsesenheder vi har fokuseret på. Det største fokus har dog ligget på nominalisering og nominalfraser, da verbalfraserne som sådan ikke voldte os de store problemer i løbet af oversættelsesprocessen. Inden vi starter på den praktiske del af oversættelsen, er det vigtigt at foretage en overordnet tekstanalyse, hvor vi, ved at bruge Jakobsons kommunikationsmodel, først og fremmest fokuserer på kildetekstens målgruppe samt hvilket budskab afsenderne af teksten gerne vil have frem, for derved at kunne fastslå niveauet for den tekniske fagterminologi samt for at kunne finde ud af hvilke terminologiske valg, man skal foretage, hvis måltekstens målgruppe ikke er den samme. Er målgruppen lægmænd, vil terminologien være på LGP-niveau, er de semi-eksperter, vil terminologien være på LSP-niveau,og er de eksperter, vil terminologien være på LSSP-niveau. I vores tilfælde har vi valgt, at måltekstens målgruppe er eksperter på lige fod med kildetekstens målgruppe, hvorfor det ikke har været nødvendigt at foretage oversættelsesvalg med hensyn til brugen af terminologi i målteksten set i forhold til klideteksten. 179

180 I selve oversættelsesprocessen er der fire tilgange man kan have til den måde man arbejder med fagterminologien på. Leksikalsk Stilistisk Pragmatisk Vidensorienteret Disse tilgange har betydning for, hvordan vi foretager Google-søgningerne, og ofte vil man bruge en kombination af leksikalsk og stilistisk, ligesom vi har gjort, da vi lavede vores oversættelse. Med hensyn til valget af Lundquists oversættelsesteori viste det sig, at vores formodning om, at den ville dække oversættelsesteoretiske områder, vi forventede at skulle berøre, at passe nogenlunde. Både de globale og lokale oversættelsesstrategier fandt deres anvendelse i praksis; for de globale var det dog i kombination med Jan Engbergs tilgange til fagsprog. De oversættelsesenheder, der skaber sammenhæng i en tekst, har vi ikke haft et bevidst fokus på; derimod har det bevidste fokus ligget på de enheder, der har med termer og begreber at gøre, da vores globale strategi har været funktionel, hvorfor fokus ligger på terminologien. Dette fokus viste sig at passe med Jan Engbergs leksikalske tilgang til fagsprog, hvilken vi, ved at bruge Google yderligere, kombinerede med den stilistiske tilgang. I forbindelse med den praktiske del af oversættelsen er Internettet yderst anvendeligt; faktisk bør der ikke herske nogen tvivl om, hvorvidt det skal anvendes eller ej i en oversættelsesproces. Tvivlen kan derimod rejses i forbindelse med valg af internetbaserede oversættelsesværktøjer, som langt fra alle er lige gode. Det er således nødvendigt at tilegne sig en tilstrækkelig viden om de værktøjer, man ønsker at anvende, således at det kan vurderes om værktøjerne er gode nok til at blive anvendt. I forbindelse med vores oversættelse opstod der, på trods at Internettets uendelige mængder tilgængelige data, stadig situationer hvor det ikke var muligt at finde hjælp til oversættelse af visse terminologiske enheder, og hvor de konventionelle ordbøger måtte tages i brug for at kunne komme videre i oversættelsesprocessen. Derfor bør en mere ligeværdig blanding af internetværktøjer og konventionelle ordbøger, end den vi har anvendt, være at foretrække frem for et alt for ensidigt fokus på Internettet. 180

181 Med hensyn til de internetbaserede oversættelsesværktøjer, vi har anvendt, kan det konkluderes, at Google og Wikipedia godt kan anvendes i forbindelse med oversættelse af fagtekster,så længe man husker at udvise tilstrækkelig kildekritik i anvendelsen af disse. Ordbogen.com bør erstattes af konventionelle ordbøger, da den ikke lever op til de kriterier der stilles til oversættelsesværktøjer der anvendes i til oversættelse af fagsprolige tekster. På trods af at de konventionelle ordbøger er langsommere at slå op i, giver de stadig mere anvendelige og mere saglige resultater. At kombinere af oversættelsesteori med oversættelsespraksis kan være en kolossal og uoverskuelig størrelse, men ved at kombinere den gennemgåede oversættelsesteori med den praktiske anvendelse af oversættelsesværktøjer lykkedes det os at lave en oversættelse som vi, på baggrund af vores specificerede krav til tid, situation, sværhedsgrad, målgruppe mv., betragter som værende den bedst mulige oversættelse, og også en som ville kunne anvendes i den virkelige verden. 15. Executive Summary The Internet sets new standards for the translator and the way he/she handles a translation, as there are many ways and opportunities to find the right terms in the target language and definitions of terms in both the source language and the target language. Furthermore, the Internet also provides a whole new way of finding the terms you need in a specific context and this is where the conventional dictionaries do not live up to the requirements of modern translation; they cannot consider all the specific contexts. In particular, the internet is an essential resource regarding translation of language for scientific purposes and language for specific, scientific purposes because science and technology is experiencing a rapid development that demands new terms and concepts and translations of these. However, the never-ending capacity of the internet makes it difficult for the translator to know where to find the relevant information needed for a translation in a specific context. This means that if a translator does not have the relevant and correct knowledge of the Internet tools and know how to use these, he/she cannot use the extent of the internet tools to the fullest in a practical situation. It should be added here that even though you have dictionaries and the knowledge of how to use the available internet tools, it is still necessary to have some knowledge of translation theory and strategies. 181

182 In this thesis we have chosen to focus on how to use the internet tools and translation strategies when translating a text within the scientific and technological genre, as we find that the opportunities and the development here regarding the use of the internet for translation purposes is very exciting. The first step of our approach has been to define what is a so-called technical text by considering the stylistic features, which the texts in this genre possess because there is no clear definition. The next step we find to be important is to examine a translation theory and strategies in order to find out what strategies can be used, when translating languages for scientific purposes and languages for specific, scientific purposes. The final step is to apply the results on a translation in the practical part of the thesis where we will also show how we use specific internet tools based on theory about personal knowledge management. Before we started working on the translation we had given ourselves a 3 days deadline to make the translation because we wanted to simulate a real working situation. Before moving from the theoretical part of translation to the practical part where we actually start to make the translation, we found it important to make a textual analysis based on Jakobson s communication model, where we focus on the target group of the source text as well as the message in the text. In terms of translation theory, we have used the theories set forth by Lita Lundquist, as her theory, to a large extent, covers the areas we need to focus on in connection to our translation. The only part of her theory that we did not use in its entirety was the particular translation units which are used to create coherence in the translation. Instead, we have deliberately focused on the units relating to terms and concepts. This focus fits well with Jan Engbergs lexical approach to technical language which we, by using Google, combined with his stylistic approach. When it comes to the actual translation of the text, the Internet contains many highly useful tools. However, it is very important to choose these Internet-based translation tools with care, as far from all of the accessible tools are worth using. In our translation process, we primarily used three internet-based tools, namely Wikipedia, Google and Ordbogen.com. Both Google and Wikipedia turned out to be very useful tools, but 182

183 Ordbogen.com, on the other hand, did not live up to the standards that are expected of tools used for making translations of texts at this level. Ordbogen.com should therefore be replaced with normal, conventional dictionaries which we found to give better results in the few cases where we used them. By replacing the Internet-based dictionary with conventional dictionaries a more recommendable distribution between the use of the internet tools and normal dictionaries would also be achieved. To actually implement translation strategies when making the translation can be difficult. However, we found that the translation theory we have used, could be implemented rather successfully in our practical translation process. Consequently, we succeeded in making a translation which we believe lives up to our specified standards and criteria. I 183

184 I 16. Litteraturliste Bøger: Axelsen, J. (1995). Dansk-Engelsk Ordbog, København: Gyldendal. Becker-Christensen, C. med flere. (2001). Politikkens Nudansk ordbog. København: Politikkens Forlag A/S. Byrne, J. (2006). Technical Translation. Holland: Springer. Day, R. A. (1995). Scientific English. Arizona: The Oryx Press. Engberg, J. (2003). Introduktion til fagsprogslingvistikken. Århus: Systime A/S. Heilesen, S. B. & Wille, N. E. (2002). Vær kritisk når du søger på nettet. Valby: Borgen. Høedt, J. (1999). L&H Teknisk Ordbog, Herlev: L&H Ordbøger. Høy, E. Nicolaisen. (2000). Google for alle. København: Libris. Kastberg, P., Schreiber, T., Ditlevsen, M. Grove., Harbo, K., & Lauridsen, O. (2007). Personligt knowledge management. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kaufmann, U. & Bergenholtz, H. (1992). Genteknologisk ordbog. København: Gad Lundquist, L. (2005). Oversættelse. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Mousten, B. (2004): Communicating English for Science and Technology. Århus: Aarhus School of Business. Pilegaard, M. & Baden, H. (2004). Medicinsk odontologisk ordbog. København: Gyldendal Schjoldager, A. (2003). Understanding Translation. Århus: Arhus School of Business. Vinay, J. P., & Darbelnet, J. (1995). Comparative Stylistics of French and English. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Webster, N. & McKechnie, J. L. (1968). Webster s New Twentieth Century Dictionary of the English Language, New York: The world Publishing Company. 184

185 Internet: r+er+p%c3%a5+engelsk+og er+p%c3%a5+dansk&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk orie.htm %3Dlang_da 185

186 cellebiologi/cellebiokemi/cellev%c3%a6kst%2520fs2006%2520til%2520nettet%2520v2.pdf+celle+dissociation &hl=da&ct=clnk&cd=2&lr=lang_da 3Ddmmbc%26func%3DsendFile%26fileid%3D852%26topicid%3D23+celle+dissocieret&hl=da&c t=clnk&cd=3&gl=dk&lr=lang_da ions.htm _sem_v06-07ok4-6.pdf+amnion+chorion&hl=da&ct=clnk&cd=4&gl=dk&lr=lang_da ERE_NUMRE/2002/UFL_2002_50/UFL 2002_50_ &_acct=c &_version=1&_urlversion=0&_userid=10&md5=24ab2d b0bd541 ed913ef0cf oetusmortuus+karyotype&hl=da&ct=clnk&cd=28&gl=dk&lr=lang_da 186

187 æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ æ 187

188 17. Bilag 1 vedlagt kilde Communication models Fagsproglige viden og metode On the following pages, three models for communication are shown. Each of then serves a specific function and focuses on a different approach to a text. As such, they complement each other, and used together they provide a very fine overview of a text. The first model is Roman Jacobson s communication model, which was first formulated in 1969, but which is still both practical in use, but also theoretically well-founded. It is often referred to as the role-agent model, because the definition of the different agents and elements of the text serves for a quick and broad communication overview. The second model is Halliday s register model. This model focuses on the actual cohesion in the text, and how the text is used is the communication situation. As such it is more thorough as regards to some of the elements of the text, for instance the message, the relationship between sender and receiver, and the model also harbours some practical, analytical tools to deal with a text. The third model is the genre model, as it has been formulated by Bhatia. For a further reference to this model, please see Birger Andersen s material on genre analysis. Birthe Mousten Page 1 September

189 18. Bilag 2 - oversættelsen Klonalt deriverede humane embryonale stamcellelinjer er pluripotente og fastholder proliferativt potentiale over længere dyrkningsperioder Indledning Humane pluripotente cellelinjer er blevet deriveret fra embryonale stamcellelinjer samt fra embryonale kønsceller før implantation, hvilket fastholder et stabilt udviklingspotentiale til dannelsen af et fremskredent derivat af alle tre embryonale kimlag igennem længerevarende dyrkningsperioder. Der er mange konsekvenser forbundet med humane ES-cellelinjer inden for den humane udviklingsbiologi, lægemiddeludvikling, test af lægemidler og transplantationsmedicin. Eksempelvis er den nuværende viden om det humane embryo efter implantation i høj grad baseret på et begrænset antal af statiske histologiske snit, og på grund af etiske overvejelser forbliver de underliggende mekanismer, der kontrollerer udviklingsbeslutningerne for det tidlige humane embryo, stort set uudforskede. Selvom mus udgør hjørnestenen i eksperimentel udviklingsbiologi hos pattedyr, er der væsentlige forskelle mellem den tidlige udvikling hos mus og mennesker. Disse forskelle er specielt synlige i fosterhinderne, i moderkagen og i dannelsen af kimlagene på tidspunktet for gastrulation. Blommesækken er for eksempel et robust, velvaskulariseret fosterhindevæv, som er vigtigt under musens drægtighedsperiode, men i det humane embryo er blommesækken primært et rudimentært organ under det senere svangerskab. Humane ES-celler skal give ny, vigtig indsigt i differentieringen og funktionen af væv, hvor der er en betydelig forskel hos mus sammenlignet med mennesker. Humane ES-celler kan - udover at forbedre basal udviklingsbiologi - have en praktisk, anvendt funktion. De differentierede derivater af humane ES-celler kan bruges til: (1) identifikation af gentargets for nye lægemidler, (2) at teste nye præparaters toksicitet eller teratogenicitet og (3) igennem transplantation at erstatte de cellepopulationer der er blevet ødelagt ved sygdom. Potentielle sygdomstilfælde, der måske kan behandles ved transplantation af celler, som er deriverede fra ESceller, inkluderer Parkinsons sygdom, hjerteinfarkter, type-1 diabetes mellitus og leukæmi. De humane ES-cellers videnskabelige og terapeutiske potentiale er imidlertid stærkt afhængig af EScellernes proliferative kapacitet på længere sigt, deres udviklingspotentiale efter længerevarende dyrkning samt deres karyotypiske stabilitet. De humane ES-celler- og kimcellelinjer, der oprindelig 189

190 er beskrevet, blev ikke klonalt deriveret fra enkeltceller, og derfor kunne pluripotens kun påvises hos en cellepopulation. Derfor var der den formelle mulighed, at der inden for populationen af celler der forekommer ens, faktisk var flere forstadier eller stamceller forbundet til forskellige afstamninger, og at ingen enkeltcelle kunne forme derivater af alle tre embryonale kimlag. De humane ES-celler, som vi tidligere deriverede, blev isoleret og formerede sig som små klumper, fordi ikke-humane ES-cellekolonier fra primater blev delt- med meget lav effektivitet - til plader der er beregnet til en enkelt celle. Her beskriver vi betingelserne for klonal afledning af humane embryonale stamceller. To klonalt deriverede humane ES-cellelinjer er proliferative i en periode på mindst 8 måneder efter klonalt derivat (populationsfordobling (PD) 286 fra det første derivat af modercellelinien) og fastholder evnen til at differentiere til fremskredne derivater af alle tre embryonale kimlag. Begge klonede humane ES-cellelinjer viste høje niveauer af telomerase og fastholdte terminal restriktionsfragment på mellem 8 og 12 kb i modsætning til normale humane somatiske celler, der gradvist mister telomerisk DNA og cellulær aldring efter PD, når TRF-længden er ca. 5-7 kb. Disse resultater viser derfor klart, at enkelt humane ES-celler er pluripotente samt disse cellers bemærkelsesværdige proliferative kapacitet. Resultater For at bevise enkelt humane ES-cellers pluripotente og replikative udødelighed på længere sigt har vi deriveret klonale humane ES-cellelinjer. Disse klonale linjer er blevet bevaret i mere end 1 år in vitro. Formeringshastighed, karyotyper, teratomformation, telomerlængde og telomeraseaktivitet er blevet undersøgt. Kloningseffektiviteten af humane embryonale stamceller var ekstremt dårlig under de tidligere beskrevne dyrkningsforhold der inkluderede serum. Ved brugen af serum-frit medium i stedet for serum-holdigt medium blev der regelmæssigt observeret en mangedoblet stigning i kloningseffektiviteten af humane ES-celler. Tilsætningen af bfgf til mediummet ændrede morfologien af humane ES-celler, hvilket resulterede i mindre celler i tættere kolonier. Den langsigtede dyrkning af humane ES-celler i serum kræver ikke, at der bliver tilsat eksogene bfgf, og tilsættelsen af bfgf til et serumholdigt medium forårsagede ikke nogen betydelig stigning i den humane ES-celles kloningseffektivitet. Alligevel øgede BFGF den første kloningseffektivitet af humane ES-celler i det serum-frie medium, og det var nødvendigt at bruge bfgf til fortsat 190

191 udifferentieret formering. I det serum-frie medium uden bfgf blev humane ES-celler differentieret ensartet, to uger efter de var blevet udpladet. H9-cellelinien blev genklonet ved at placere cellerne individuelt i brønde på en 96-brøndsplade under direkte mikroskopisk observation for at undgå muligheden for, at nogle af de kolonier der voksede, ikke var fra individuelle celler, men fra sjældne små klumper fra spaltningen. Ud af de 384 H9-celler (på PD122), som var udpladet på 96-brøndsplader, blev 2 kloner udviklet succesfuldt (H9.1 og H9.2). Begge disse kloner blev derefter dyrket kontinuerligt i medium suppleret med serumerstatning og bfgf. H9.1- og H9.2-cellerne bevarede en normal XX karyotype selv efter mere end 8 måneders kontinuerlig dyrkning efter klonal derivat. Populationens fordoblingstid blev målt i moderlinjerne samt i begge de klonede linjer, og der blev ikke fundet betydningsfulde forskelle mellem moderlinien og de klonede linjer. Den gennemsnitlige fordoblingstid for populationen i 10 separate analyser var 35,3 ± 2,0 h (middeltal ± standardafvigelse fra middeltallet). Da der er observeret stor celledød hos disse humane EScelledyrkninger, kan man undervurdere fordoblingstiden for replikationsprocessen hos de ES-celler der overlever. Evalueringen af karyotype i H9-moderpopulationen viste yderligere 6 måneder efter derivatet (PD 122) en normal XX karyotype ved brug af standard G-båndfarvningsteknikker (20 kromosomale spredninger blev analyseret). 7 måneder efter derivatet udviste 4/20 spredninger imidlertid tilfældige abnormalititeter i en enkelt karyotypebestemmelse; en med en translokation på kromosom 13 kort arm, en med et spejlvendt kromosom 20, en med en translokation på nummer 4 kort arm og en med mange fragmenteringer. Efterfølgende ved 8, 10 og 12,75 måneder efter derivatet (PD 260) viste H9-celler normale karyotyper i alle 20 undersøgte kromosomale spredninger. Både H9.1 og H9.2 viste også normale karyotyper 8 måneder efter derivatet. Telomeraseaktiviteten var høj i H9-, H9.1- og H9.2-cellerne på alle undersøgte punkter og på alle tidspunkter fra ca. 52% til 196% i forhold til den aktivitet, der blev fundet i lungetumorcellelinjen, H1299. I disse undersøgelser blev den humane ES-cellelinje isoleret fra fibroblast-feedere ved brug af magnetiske perler til mere end 90% af cellerne, hvilket blev fastsat ved Tra-1-60 ekspression. Selvom der også blev fundet telomeraseaktivitet i feeder-celler fra mus (MEF, figur 3), er aktiviteten i MEF 4-15% af den, der er fundet i humane ES-celler. Det er derfor usandsynligt, at den telomeraseaktivitet, der er observeret i humane ES-celler, kun skyldes den <10% forurening fra feeder-cellerne. Generelt er tilstedeværelsen af telomeraseaktivitet forbundet med opretholdelsen af telomerlængde. H9.1- og 191

192 H9.2-klonerne viste groft stabiliserede telomerlængder på mellem 8 og 12 kb. Som set i andre populationer af telomerasepositive celler svarede ændringerne i telomerlængde ikke til telomeraseaktiviteten. Efter klonal afledning havde H9.2-celler ved PD57 en telomerlængde på ca. 8 kb, hvilket steg til 13 kb ved PD 143. H9.1-celler viste et begyndende fald i telomerlængde efterfulgt af en stigning til ca. 11 kb ved PD 123. På den anden side viste modercellelinien, H9, et begyndende fald i telomerlængde fra 14 kb ved PD 71 (passage 15) til 9 kb ved PD 200 (passage 42). Celler ved senere PD skal nødvendigvis undersøges, for at finde ud af om telomerer fortsætter med at blive kortere. Indtil nu formerer H9 sig imidlertid stadig godt ved PD 304. H9.1- og H9.2- klonerne fastholder potentialet til længere dyrkning under serumfrie forhold. Efter 6 måneders dyrkning (PD122) blev det bekræftet, at H9.1- og H9.2-klonerne havde normale karyotyper og blev derefter injiceret i SCID mus. Både H9.1- og H9.2-cellerne formede teratomer, som indeholdt derivater af alle tre kimlag inklusiv tarmepitel (endoderm); fosternyre, tværstribet muskel, glat muskel, knogle og brusk (mesoderm) samt neutralt væv (ektoderm). Differentiationsniveauet, der er observeret hos teratomerne i H9.1- og H9.2-cellerne med høj passage, var sammenligneligt med det niveau, som er observeret i teratomer, der er formet af H9-moderceller med lav passage. Diskussion Denne rapport tager to kritiske emner op: pluripotens og klonede humane ES-cellelinjers replikative kapacitet på lang sigt. De førnævnte humane ES-cellelinjer viste sig at være en morfologisk homogen population af celler og udtrykte celleoverflademarkører, hvilket er karakteristisk for klonalt deriverede ES-celler fra primater. Men fordi disse celler ikke var klonalt deriverede, kunne pluripotens kun bevises hos en population af celler og ikke for den individuelle ES-celle. Vores vellykkede kloning af humane ES-celler viser, at individuelle celler rent faktisk er pluripotente, og at sådanne individuelle pluripotente ES-celler er til stede efter mindst 6 måneders uafbrudt dyrkning af forældre H9-cellelinjen. Endvidere viste disse klonalt deriverede cellelinjer et udviklingspotentiale der var sammenligneligt med det hos ES-celler med lav passage efter mere end 6 måneders ekstra dyrkning (12 måneder efter derivat af modercellelinjen). Telomerhypotesen indikerer, at kritisk telomerafkortning signalerer cellulær aldring, og at telomerase kan forebygge cellulær aldring gennem opretholdelse af telomerlængde. Denne hypotese understøttes af tilstedeværelsen af høj temoleraseaktivitet i celler med omfattende replikativ kapacitet, såsom kimceller eller tumorceller. Den telomeraseaktivitet der er observeret i humane 192

193 ES-celler - og specielt i de cellelinjer - som har overlevet ca. 300 fordoblinger af bestanden, dvs. fire til seks gange en normal somatisk celles levetid, antyder at disse celler er udødelige. Telomerlængder i klonede humane ES-celler viste nogle variationer fra passage til passage, men er overordnet set stabiliserede. Dette kunne skyldes heterogeniteten i dykningernes differentierede tilstand eller variationen eller afvigelsen i mængden af faktorer, der fastslår ligevægtspunkterne for telomerlængde, hvor stigningen pga. telomeraseaktivitet svarer til tabet pga. ufuldstændig replikation og nedbrydning. H9-modercellelinjen viste et fald i telomerlængde med stigende fordoblinger i bestanden. På trods af telomerforkortelsen formerer H9-cellelinjerne sig stadig godt ved PD 304. Andre udødelige celler viste også telomerforkortelse ved tilstedeværelsen af telomerase og fortsat proliferation. For eksempel fortsatte de endoteliale celler, der er konstruerede til at udtrykke telomerase, med at formere sig, men har kortere telomeraselængder som til sidst stabiliseres. Vi fortsætter med at overvåge telomerlængder i H9-celler. Serum er en kompleks blanding, som kan indeholde præparater, der både kan være gavnlige og skadelige for humane ES-celledyrkninger. Forskellige serumportioner varierer meget i deres evne til at støtte kraftig, udifferentieret formering af humane ES-celler. Udskiftning af serum med fastlagte præparater skulle reducere variabiliteten i eksperimenter, der forbundet med variation af serummængden og skulle muliggøre mere omhyggeligt fastlagte differentieringsundersøgelser. Den stadigt lavere kloningseffektivitet i medium, der indeholder serum antyder tilstedeværelsen af præparater, der er skadelige for stamcelleoverlevelse, når cellerne er splittet i enkeltceller. Selvom det var muligt for os at bevare humane ES-celler i længere perioder i en kommercielt tilgængelig serumerstatning, er det stadig nødvendigt med væsentlige forbedringer i den serumfrie dyrkning af humane ES-celler. Det vigtigste er at nuværende dyrkningsforhold understøtter en kloningseffektivitet af humane ES-celler (<1%), som er betydeligt lavere end kloningseffektiviteten af ES-celler fra mus. Medmindre kloningseffektiviteten stiger betydeligt, vil det blive meget svært at bruge teknikker med de samme standarder til ES-celler fra mus, såsom homolog rekombination, på humane ES-celler. Fibroblasternes feeder-lag forbliver den dårligst definerede del af den humane ES-celles dyrkningsmiljø. I modsætning til udifferentierede ES-celler fra mus, som kan dyrkes ved brug af leukæmihindrende faktorer i mangel på fibroblaster under nuværende dyrkningsforhold, giver tilsættelsen af LIF til mediummet ikke mulighed for dyrkning af humane ES-celler i mangel på feeder-lag. Hvis LIF og bfgf tilsættes til kombinationen, er humane ES-celler stadig tabt til differentiering i mangel på fibroblaster. Indtil nu har vi ikke været i stand til at påvise fordelagtige virkninger af eksogent tilsat LIF ved tilstedeværelsen af fibroblaster. Men Fibroblaster kan 193

194 producere LIF, og pga. vigtigheden af LIF i dyrkningen af humane embryonale kimceller, er det nødvendigt med yderligere undersøgelser af hvilken rolle LIF spiller i forbindelse med humane EScellers selvfornyelse. Det er strengt nødvendigt for den langsigtede vækst af ES-celler at identificere de faktorer, som fibroblaster producerer, og som fremmer humane ES-cellers fornyelse, fordi feeder-lagene kræver meget arbejde at forberede, og fordi variation mellem mængder af fibroblaster kan medføre uønskede variationer og kompleksitet i eksperimenterne. Det er for eksempel uvist, hvorvidt de fordelagtige virkninger af bfgf på de udifferentierede humane ES-cellevækster opstår indirekte gennem fibroblaster, ES-cellerne eller begge. Eftersom de nuværende dyrkningsforhold ikke er helt optimale, dør en betydelig procentdel af ESceller på hver passage, selv når de er passeret i klumper. Dette er grunden til, at der er selektivt pres på enhver sjælden cellepopulation, som har en forbedret overlevelse ved deling eller en forøget proliferationsrate. Forbedret passage og dyrkningsforhold, der øger kloningseffektiviteten, burde reducere dette selektive pres. Dette pres taget i betragtning, er den karyotypiske stabilitet af humane ES-celler bemærkelsesværdig, men kloner med abnormale karyotyper og en selektiv vækstfordel burde tage over til sidst. Det er derfor sandsynligt, at det i perioder vil være nødvendigt at subklone humane ES-celler for at fastholde en euploid population. I en prøve taget fra H9-celler efter 7 måneders dyrkning observerede vi en delbestand (4 ud af 20 kromosomale spredninger) med abnormale karyotyper. Det var de eneste abnormale karyotyper, vi observerede, og underligt nok viste de følgende karyotyper hos de uklonede H9-celler efter 8, 10 og 12,75 måneders dyrkning 20 ud af 20 normale kromosomale spredninger. Vi mangler stadig at observere abnormale karyotyper i H9.1- og H9.2-cellerne selv 8 måneder efter, de er blevet deriveret klonalt. Selvom den nyttige, langsigtede udvidelse af humane ES-celler derfor kunne være noget begrænset pga. et behov for periodisk subkloning, antyder vores resultater, at dette behov vil være sjældent. I sidste ende kan den langsomme opbygning af genetiske mutationer anføre en øvre grænse på den nyttige, langsigtede dyrkning af humane ES-celler. Selvom disse hensyn kan lægge nogle praktiske begrænsninger på opretholdelsen af humane ES-celler, forbliver den potentielle anvendelse af ESceller - som biologiske forskningsværktøjer og som terapeutiske stoffer - uden sidestykke. 194

195 19. Bilag 3 kildeteksten 195

196 196

197 197

198 198

199 199

200 200

201 201

202 202

203 203

204 204