Statistik og Sandsynlighedsregning 2
|
|
|
- Line Laugesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Transformation af kontinuerte fordelinger på R, flerdimensionale kontinuerte fordelinger, mere om normalfordelingen Helle Sørensen Uge 7, onsdag SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 1 / 30
2 Program I formiddag: Opfølgning på transformationssætningen for fordelinger på R Bevis for sætning 5.2.3: middelværdi af t(x ). Fordeling af X 2 Transformation med fordelingsfunktion og invers fordelingsfunktion Flerdimensionale kontinuerte fordelinger Integration i R n Definition af tæthed, sandsynlighedsmål Marginalfordelinger I eftermiddag: Den lidt lettere genre til gengæld står tingene ikke så eksplicit i noterne. Fraktiler mm., også i R De 1.96 i konfidensinterval for binomialsandsynlighed: hvorfra? Dataeksempel: danske mænds indtag af A-vitamin SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 2 / 30
3 Transformationssætningen Antagelser: 1. X koncentreret på interval I fra a til b, dvs. P(X I ) = X kontinuert med tæthed p der er kontinuert på (a,b). 3. t : I R kontinuert. Så er J = t(i ) et interval fra v = inf J til h = supj og Y = t(x ) er koncentreret på (v,h). 4. t kontinuert differentiabel med t (x) 0 for alle x (a,b). Så er t strengt monoton og desuden eksisterer den inverse t 1 : J I. Sætning Y = t(x ) er kontinuert med tæthed q givet ved { p(t q(y) = 1 (y))/ t (t 1 (y)) y (v,h) 0 ellers NB. d dy t 1 (y) = 1/t (t 1 (y)), så q(y) = p(t 1 (y)) d dy t 1 (y) på (v,h) SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 3 / 30
4 Middelværdi af Y = t(x ) Sætning Y = t(x ) har middelværdi hvis og kun hvis t(x) p(x)dx < og middelværdien er så I E(Y ) = E(t(X )) = t(x)p(x) dx I Kan bevise sætningen i tilfælde hvor t opfylder antagelserne fra sætning 5.4.1: Tætheden for Y givet fra transformationssætningen Hvornår eksisterer middelværdien for Y? Omskriv betingelsen til betingelse om X SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 4 / 30
5 Fordeling af X 2 X kontinuert SV med værdier i hele R og kontinuert tæthed p. Hvad er tætheden for Z = X 2 (og hvorfor er Z en kontinuert SV?) Kan ikke umiddelbart bruge transformationssætningen med t(x) = x 2. Hvorfor? Bruger i stedet samme fremgangsmåde som sidst: Regn på fordelingsfunktionen for Z Argumentér for at F Z er kontinuert differentiabel på (0, ) Brug sætning og slut at Z er kontinuert med tæthed F Z Regn på F Z. Specielt: Hvis X N(0,1) så er Z = X 2 χ 2 -fordelt med en frihedsgrad: q(z) = 1 2πz e z/2, z > 0 SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 5 / 30
6 Transformation med fordelingsfunktion X kontinuert SV koncentreret på interval fra a til b med strengt voksende fordelingsfunktion F på (a, b). Se på Y = F (X ). Hvilke værdier kan Y antage? Hvad er fordelingsfunktionen for Y Hvad er fordelingen af Y? Anvendelse: Data x 1,...,x n fra formodet fordeling med fordelingsfunkt. F : Beregn y i = F (x i ) Lav histogram for y 1,...,y n og se om det ligner histogrammet for en ligefordeling. Eksempel: A-vitamindata (i eftermiddag) SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 6 / 30
7 Transformation med invers fordelingsfunktion Omvendt: Hvis R er ligefordelt, så har Z = F 1 (R) fordelingsfunktion F. F skal stadig være strengt voksende sådan at F 1 eksisterer. Anvendelse: simulation af tal fra med givet fordelingsfunktion. Eksempel: Prøv evt. i R: r = runif(10000) hist(r) x=qnorm(r) hist(x) Φ 1 (R) N(0,1) SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 7 / 30
8 Repetition: tæthed og sandsynlighedsmål på R Interval I R. En funktion p : I R kaldes en tæthed på I hvis p(x) 0 for alle x I og I p(x)dx = 1 Sandsynlighedsmål på I: For pæne delmængder A af I sættes P(A) = 1 A (x)p(x)dx = p(x) dx I A P er en kontinuert fordeling, og P har (sandsynligheds)tæthed p. Fortolkning af p(x) som sandsynlighed per længdeenhed omkring x: x0 +h P([x 0,x 0 + h]) = p(x)dx p(x 0 )h x 0 Kan udvide til R ved at sætte p til 0 udenfor I. Stokastisk variabel med fordeling P: P(X A) = 1 A(x)p(x)dx, SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 8 / 30
9 Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål på R n Skal gentage historien på R n. Bemærk: Hvorfor? Skal kunne beskrive fordelingen af flere variable samtidig Skal kunne integrere funktioner af flere variable Nyt spørgsmål: hvis vi ved hvordan (X,Y ) er fordelt, hvordan er så X fordelt? Og Y? Marginalfordelinger. Nyt spørgsmål: Er der nogen sammenhæng mellem X og Y? Eksempel: ligefordelingen på [0, 1] [0, 1] SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 9 / 30
10 Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål på R 2 Delmængde B R 2. Funktionen p : B [0, ) er en tæthed eller sandsynlighedstæthed på B hvis p(x,y)dx dy = 1 B Sandsynlighedsmål på B: For pæne delmængder A af B sættes P(A) = 1 A (x,y)p(x,y)dx dy B P kaldes en kontinuert fordeling, og P har tæthed p. Kan udvides til fordeling på hele R 2 ved at definere p til nul udenfor B. Stok. var. med fordeling P: P((X,Y ) A) = R 2 1 A(x,y)p(x,y)dx dy... men hvad betyder integralerne? SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 10 / 30
11 Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål på R n Delmængde B R n. Funktionen p : B [0, ) er en tæthed eller sandsynlighedstæthed på B hvis p(x 1,...,x n )dx 1 dx n = 1 B Sandsynlighedsmål på B: For pæne delmængder A af B sættes P(A) = 1 A (x 1,...,x n )p(x 1,...,x n )dx 1 dx n = B P kaldes en kontinuert fordeling, og P har tæthed p. Kan udvides til fordeling på hele R n ved at definere p til nul udenfor B. Stokastisk variabel med fordeling P: P((X 1,...,X n ) A) = R n 1 A(x 1,...,x n )p(x 1,...,x n )dx 1 dx n... men hvad betyder integralerne? SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 11 / 30
12 Integration i R 2 og R n 1. f : A R hvor f er kontinuert og A = [a 1,a 2 ] [b 1,b 2 ] er begrænset. Integralet af f over A defineres som grænsen af I n = n n i=1 j=1 f (x i,x j ) (a 2 a 1 )(b 2 b 1 ) n svarende til inddelinger af [a 1,a 2 ] og [b 1,b 2 ] i n dele. Integralet kan beregnes som dobbeltintegral: a2 ( b2 ) f (x,y)dx dy = f (x,y)dy dx = A a 1 b 1 Hvorfor giver dette mening? b2 b 1 ( a2 a 1 ) f (x,y)dx dy SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 12 / 30
13 Integration i R 2 og R n 2. f : R 2 [0, ) kontinuert hvor f altså er defineret på en ubegrænset mængde. Vi ser på de begrænsede mængder A n = [ n,n] [ n,n] og de tilhørende integraler n n I n = f (x,y)dx dy = f (x,y)dx dy A n n n Hvis I n konvergerer siger vi at f er integrabel og definerer f (x,y)dx dy = lim I n R 2 n SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 13 / 30
14 Integration i R 2 og R n 3. f : R 2 R hvor f altså er defineret på en ubegrænset mængde og kan have negative værdier. f kaldes integrabel hvis f er integrabel, og i så fald er R 2 f (x,y)dx dy = 4. f : R n R hvor f altså er defineret på R n. f (x,y)dy dx = f (x,y)dx dy f kaldes integrabel hvis f er integrabel, og i så fald er R n f (x 1,...,x n )dx 1 dx n =... eller i en anden integrationsrækkefølge. f (x 1,...,x n )dx n dx 1 SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 14 / 30
15 Tæthed og sandsynlighedsmål på R 2 og R n Nu skulle definitionerne på tæthed og sandsynlighedsmål gerne give mening... Eksempel (inspireret af eksempel D.2.1): B = [0,1] [0,1] og p(x,y) = 3min(x,y), (x,y) B Er p en tæthed på B? Sæt A = {(x,y) B y x}?. Hvad er P(A) SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 15 / 30
16 Tæthed som sandsynlighed per areal-/volumenenhed p tæthed på B R 2. Se på (x 0,y 0 ) B og antag at p er kontinuert i (x 0,y 0 ). Betragt et lille δ og mængden A = [x 0 + δ,y 0 + δ]. Så er P(A) = 1 A (x,y)p(x,y)dx dy p(x 0,y 0 )δ 2 = p(x 0,y 0 ) A B således at p(x 0,y 0 ) kan fortolkes som sandsynlighed per arealenhed nær (x 0,y 0 ). Tilsvarende i R n : p(x 1,...,x n ) er sandsynlighed per volumenenhed nær punktet (x 1,...,x n ). SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 16 / 30
17 Marginalfordelinger Antag at den todimensionale stokastiske variabel (X,Y ) har tæthed p på R 2. For à R2 er altså P ( (X,Y ) Ã) = 1Ã(x,y)p(x,y)dx dy = 1Ã(x,y)dy dx R 2 R R Hvad kan vi sige om marginalfordelingerne, dvs. fordelingen af X og fordelingen af Y? SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 17 / 30
18 Marginalfordelinger X er en kontinuert stokastisk variabel med tæthed q(x) = p(x,y)dy Finder altså tætheden for X ved at integerere y ud i tætheden. R Tilsvarende i R n : Hvis (X 1,...,X n ) har tæthed p, så er (X 1,...,X k ) også kontinuert med tæthed der fås ved at integrere de øvrige koordinater væk: q(x 1,...,x k ) = p(x 1,...,x n )dx k+1 dx n R n k Eksempel (fortsat): Hvis (X,Y ) har tæthed p(x,y) = 3min(x,y), (x,y) på B = [0,1] [0,1], hvad er så fordelingen af X? SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 18 / 30
19 Mere om normalfordelingen Diverse om normalfordelingen: Tætheden for forskelligt valg af µ og σ 2. Fraktiler i normalfordelingen. Fordelingsfunktion og fraktiler i R. X binomialfordelt med antalsparameter n og sandsynlighedspar. p. Estimator for p er ˆp = X n. (Approksimativt) 95%-konfidensinterval for p: ˆp(1 ˆp) ˆp ± 1.96 n Hvor kommer de 1.96 fra? Eksempel hvor normalfordelingen er nyttig selvom data overhovedet ikke er normalfordelt SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 19 / 30
20 Normalfordelingen med middelværdi µ og varians σ 2 Density f(y) N( 2,0.25) N(0,1) N(2,1) N(0,4) y SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 20 / 30
21 Eksempel: indtag af A-vitamin A-vitaminindtaget for 1079 danske mænd. Indlæst i R som variabel avit (tænk ikke på hvordan lige nu...) Histogram for avit Histogram for logavit defineret som logaritmen til avit logavit ser ud til at være normalfordelt! Empirisk middelværdi (gennemsnit), varians og spredning for logavit: Modelkontrol: ȳ = 7.485, s 2 = 0.192, s = Normeret histogram sammen med tæthed for N(7.485, 0.192). Er det en rimelig approksimation? Prøv også at transformation med fordelingsfunktion for N(7.485, 0.192). Ligefordelt? SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 21 / 30
22 Eksempel: indtag af A-vitamin Histogram of avit Histogram of logavit Density 0e+00 2e 04 4e avit Density logavit SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 22 / 30
23 Eksempel: indtag af A-vitamin Histogram of trans Frequency trans SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 23 / 30
24 Diverse R-kommandoer ### Normeret så samlet areal er 1, cirka 15 intervaller hist(logavit, nclass=15, prob=t) ### Middelværdi og spredning for logavit ey = mean(logavit) sdy = sd(logavit) ### Normalfordelingstæthed oveni: z = seq(5,9,0.1) ## x-værdier dens = dnorm(z,ey,sdy) ## tætheden points(z,dens, type="l") ## tegn oveni ### Transformation til formodet ligefordeling: trans = pnorm((logavit-ey)/sdy) hist(trans) SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 24 / 30
25 Fraktiler i standardnormalfordelingen Density (φ) z Cdf (Φ) z P( X 1.645) = 0.90 eller P(X 1.645) = er 95%-fraktilen i N(0,1). Opgave 5.18, uge 8 SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 25 / 30
26 Fraktiler i standardnormalfordelingen > pnorm(1.645) [1] > qnorm(0.95) [1] > qnorm(0.975) [1] > pnorm(1.96) [1] > qnorm(0.995) [1] > pnorm(2.576) [1] P(X 1.645) = 0.95 P( X 1.645) = 0.90 P(X 1.96) = P( 1.96 X 1.96) = 0.95 P(X 2.576) = P( X 2.576) = 0.99 SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 26 / 30
27 Sandsynligheder i normalfordelingen Density Hvis Y N(µ,σ 2 ): 99.7% 95% 68% σ P(µ 1 σ Y µ + 1 σ) = 0.68 P(µ 2 σ Y µ + 2 σ) = 0.95 P(µ 3 σ Y µ + 3 σ) = Density f(y) N( 2,0.25) N(0,1) N(2,1) N(0,4) y SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 27 / 30
28 Opgave Density Density Density Hvad er middelværdi og varians mon for ovenstående data? SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 28 / 30
29 Konfidensinterval for p i binomialfordelingen ˆp = X /n er approksimativt normalf. med middelv. p og varians p(1 p)/n. Derfor er ( ) p(1 p) p(1 p) P p 1.96 ˆp p n n Isolér p og indsæt estimatet ˆp i stedet for p i grænserne: ( p(1 p) 0.95 P ˆp 1.96 n p p ( ˆp(1 ˆp) P ˆp 1.96 n p ˆp Husk at dette er et udsagn om ˆp! p(1 p) n ˆp(1 ˆp) n ) ) SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 29 / 30
30 Resume Vigtige ting fra i dag: Flerdimensionale fordelinger: tæthed, marginalfordelinger Større tryghed med normalfordelingen Næste uge: Mere om flerdimensionale fordelinger uafhængighed transformation middelværdi, varians, kovarians, korrelation SaSt2 (Uge 7, onsdag) Transf., normalf., flerdim. 30 / 30
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen og transformation af kontinuerte fordelinger Helle Sørensen Uge 7, mandag SaSt2 (Uge 7, mandag) Normalford. og transformation 1 / 16 Program Paretofordelingen,
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians Helle Sørensen Uge 6, onsdag I formiddag: Tætheder og fordelingsfunktioner kort resume fra i mandags og et par eksempler mere om sammenhængen
Program. Middelværdi af Y = t(x ) Transformationssætningen
Program Statistik og Sadsylighedsregig 2 Trasformatio af kotiuerte fordeliger på R, flerdimesioale kotiuerte fordeliger, mere om ormalfordelige Helle Sørese Uge 7, osdag I formiddag: Opfølgig på trasformatiossætige
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Varians og middelværdi Normalfordelingen Susanne Ditlevsen Uge 48, tirsdag Tætheder og fordelingsfunktioner
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Uafhængighed og reelle transformationer Helle Sørensen Uge 8, mandag SaSt2 (Uge 8, mandag) Uafh. og relle transf. 1 / 16 Program I dag: Uafhængighed af kontinuerte
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Den flerdimensionale normalfordeling, fordeling af ( X,SSD) Helle Sørensen Uge 9, mandag SaSt2 (Uge 9, mandag) Flerdim. N, ford. af ( X,SSD) 1 / 16 Program Resultaterne
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Helle Sørensen Uge 6, mandag SaSt2 (Uge 6, mandag) Tætheder og kont. fordelinger 1 / 19 Program Velkommen I dag:
Modul 3: Kontinuerte stokastiske variable
Forskningsenheden for Statistik ST501: Science Statistik Bent Jørgensen Modul 3: Kontinuerte stokastiske variable 3.1 Kontinuerte stokastiske variable........................... 1 3.1.1 Tæthedsfunktion...............................
Konfidensinterval for µ (σ kendt)
Program 1. Repetition: konfidens-intervaller. 2. Hypotese test 3. Type I og type II fejl, p-værdi 4. En og to-sidede tests 5. Test for middelværdi (kendt varians) 6. Test for middelværdi (ukendt varians)
Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau
ypotese test Repetition fra sidst ypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type fejl Signifikansniveau Konfidens intervaller Et konfidens interval er et interval, der estimerer
Modul 7: Eksempler. 7.1 Beskrivende dataanalyse. 7.1.1 Diagrammer. Bent Jørgensen. Forskningsenheden for Statistik ST501: Science Statistik
Forskningsenheden for Statistik ST501: Science Statistik Bent Jørgensen Modul 7: Eksempler 7.1 Beskrivende dataanalyse............................... 1 7.1.1 Diagrammer.................................
Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher
Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: [email protected]
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Den hændelse, der ikke indeholder
Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel
Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel I eksperimenter knyttes ofte en talværdi til hvert udfald. S s X(s) R Definition: En stokastisk variabel X er en funktion defineret på S, der antager værdier på
Modul 5: Test for én stikprøve
Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 5: Test for én stikprøve 5.1 Test for middelværdi................................. 1 5.1.1 t-fordelingen.................................
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Et sandsynlighedsmål er en
Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: [email protected] http://math.ku.dk/ susanne
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: [email protected] http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag
Note til styrkefunktionen
Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H
Funktioner af flere variable
Funktioner af flere variable Stud. Scient. Martin Sparre Københavns Universitet 23-10-2006 Definition 1 (Definition af en funktion af flere variable). En funktion af n variable defineret på en delmængde,
Program. 1. Repetition: konfidens-intervaller. 2. Hypotese test, type I og type II fejl, signifikansniveau, styrke, en- og to-sidede test.
Program 1. Repetition: konfidens-intervaller. 2. Hypotese test, type I og type II fejl, signifikansniveau, styrke, en- og to-sidede test. 1/19 Konfidensinterval for µ (σ kendt) Estimat ˆµ = X bedste bud
Institut for Matematiske Fag Sandsynlighedsregning og Statistik 2. R opgaver
Institut for Matematiske Fag Sandsynlighedsregning og Statistik 2 Københavns Universitet Susanne Ditlevsen og Helle Sørensen R opgaver Det er en god ide at vænne sig til at skrive kommandoerne i en editor
Statistiske modeller
Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder
Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff
Course 242/2323 Introducerende Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 22 Danmarks Tekniske Universitet 28 Lyngby Danmark
Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Program: 1. Repetition: sandsynlighedsregning 2. Sandsynlighedsregning fortsat: stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion/tæthed, fordelingsfunktion. 1/16 Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.
Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Repetition:
Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen
Landmålingens fejlteori Lektion Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet En stokastisk variabel er en variabel,
Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger
Tue Tjur Marts 2007 Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger Stat. MØK 2. år Kapitel : Sandsynlighedsfordelinger og stokastiske variable En sandsynlighedsfunktion på en mængde E (udfaldsrummet)
Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/31 Repetition:
Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks
Sølvkorn 11 Eksponentialfunktioner og logaritmer
Eksponentialfunktioner og logaritmer Rasmus Sylvester Bryder Findes der for b, y > 0 et x R, så b x = y? Svaret er ja undtagen for b = 1, y 1), og det er alment kendt, at logaritmefunktionen gør et godt
Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/
Program: 1. Repetition af vigtige sandsynlighedsfordelinger: binomial, (Poisson,) normal (og χ 2 ). 2. Populationer og stikprøver 3. Opsummering af data vha. deskriptive størrelser og grafer. 1/29 Binomial
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Kombinatorik. Eksempel 2: En mand har 7 par bukser og 10 skjorter. Skal han både vælge en skjorte og et par bukser, så har han 10. 7=70 mulige valg.
Noter til Biomat, 005. Kombinatorik. - eller kunsten at tælle. Alle tal i kombinatorik-afsnittet er hele og ikke-negative. Additionsprincippet enten - eller : Antag vi enten skal lave et valg med m muligheder
1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori - lidt om kurset Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Kursusholder
Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)
Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/41 Landmålingens fejlteori - lidt om kurset
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.
Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning, marts 2007, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan
Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition
1 Uge 8 Teoretisk Statistik, 16. februar 2004 1. Generel teori, repetition 2. Diskret udfaldsrum punktssh. 3. Fordelingsfunktionen 4. Tæthed 5. Transformationer 6. Diskrete vs. Kontinuerte stokastiske
Noter i fejlteori. Kasper Klitgaard Berthelsen Poul Winding & Jens Møller Pedersen. Version 1.1
Noter i fejlteori Kasper Klitgaard Berthelsen Poul Winding & Jens Møller Pedersen Version 1.1 April 2013 2 Indhold 1 Motivation 3 2 Det matematiske fundament 5 2.1 Lidt sandsynlighedsregning......................
Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet March 1, 2013 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie
Middelværdi og varians. Kovarians. korrelation = 0.02 korrelation = 0.7 korrelation = 1.0
Middelværdi og varians Middelværdien af en diskret skalarfunktion f(x), for x = 0, N er: µ = N f(x) N x=0 For vektorfuktioner er middelværdivektoren tilsvarende: µ = N f(x) N x=0 Middelværdien er en af
Repetition Stokastisk variabel
Repetition Stokastisk variabel Diskret stokastisk variabel Udfaldsrum endelige eller tællelige mange antal elementer Sandsynlighedsfunktion f(x) er ofte tabellagt Udregning af sandsynligheder P( a < X
Note om Monte Carlo metoden
Note om Monte Carlo metoden Kasper K. Berthelsen Version 1.2 25. marts 2014 1 Introduktion Betegnelsen Monte Carlo dækker over en lang række metoder. Fælles for disse metoder er, at de anvendes til at
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede fordelinger (kap. 4) Middelværdi og varians (kap. 3-4) Fordelingsresultater
Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.
Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning, marts 2007, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan
Basal statistik. 30. januar 2007
Basal statistik 30. januar 2007 Deskriptiv statistik Typer af data Tabeller Grafik Summary statistics Lene Theil Skovgaard, Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Statistik Lektion 3 Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition En stokastisk variabel er en funktion defineret på S (udfaldsrummet, der antager
Løsning til prøveeksamen 1
IMM - DTU 020 Probability 2006-2-8 BFN/bfn Løsning til prøveeksamen Spørgsmål ) For en indikatorvariabel I A for hændelsen A gælder E(I A ) = P(A) (se for eksemepl side 68). Således er E(X) = P(N ) = =
Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program
Dagens program Approksimation af binomialsandsynligheder, Afsnit 4.5 Multinomial fordeling, Afsnit 4.8 Negativ binomialfordeling, Afsnit 4.4 Poisson fordeling og Poisson process, Afsnit 4.6 Kontinuerte
Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver
Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =
Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 28 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens nye emner afsnit 6.3 (og 6.4 Betingede
Statistik i basketball
En note til opgaveskrivning [email protected] 4. marts 200 Indledning I Falcon og andre klubber er der en del gymnasieelever, der på et tidspunkt i løbet af deres gymnasietid skal skrive en større
Kapitel 3 Centraltendens og spredning
Kapitel 3 Centraltendens og spredning Peter Tibert Stoltze [email protected] Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Centraltendens 3 Spredning 4 Praktisk beregning 5 Fraktiler 6 Opsamling 1 Indledning
Hvad skal vi lave i dag?
p. 1/2 Hvad skal vi lave i dag? Eksempler på stokastiske variable. Ventetid på krone ved møntkast. Antal plat ved n kast. Antal radioaktive henfald. Ventetiden på en flyulykke. Udtrækning af tal i et interval.
Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher
Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: [email protected]
En oversigt over udvalgte kontinuerte sandsynlighedsfordelinger
Institut for Økonomi Aarhus Universitet Statistik 1, Forår 2001 Allan Würtz 4. April, 2001 En oversigt over udvalgte kontinuerte sandsynlighedsfordelinger Uniform fordeling Benyttes som model for situationer,
hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre
Uge 3 Teoretisk Statistik. marts 004. Korrelation og uafhængighed, repetition. Eksempel fra sidste gang (uge ) 3. Middelværdivektor, kovarians- og korrelationsmatrix 4. Summer af stokastiske variable 5.Den
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze [email protected] Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol
Kursusgang 5 Afledte funktioner og differentialer Repetition
Kursusgang 5 Repetition - [email protected] http://people.math.aau.k/ froberg/oecon3 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 30. september 2008 1/15 Differenskvotient og Differentialkvotient
Løsning eksamen d. 15. december 2008
Informatik - DTU 02402 Introduktion til Statistik 2010-2-01 LFF/lff Løsning eksamen d. 15. december 2008 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition, 7th
Program. 1. Repetition 2. Fordeling af empirisk middelværdi og varians, t-fordeling, begreber vedr. estimation. 1/18
Program 1. Repetition 2. Fordeling af empirisk middelværdi og varians, t-fordeling, begreber vedr. estimation. 1/18 Fordeling af X Stikprøve X 1,X 2,...,X n stokastisk X stokastisk. Ex (normalfordelt stikprøve)
Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Repetition MS kapitel 1 3 Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: [email protected] http://math.ku.dk/ susanne Hvad er sandsynlighed? - beskriver systemer
Ensidet variansanalyse
Ensidet variansanalyse Sammenligning af grupper Helle Sørensen E-mail: [email protected] StatBK (Uge 47, mandag) Ensidet ANOVA 1 / 18 Program I dag: Sammenligning af middelværdier Sammenligning af spredninger
