Redigering af sandheden
|
|
- Philippa Jeppesen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BRIEFING Oktober 2021 Redigering af sandheden GENOMREDIGERING ER IKKE EN LØSNING PÅ KLIMAFORANDRINGERNE BRIEFING Oktober 2021 CH 4 for folket for planeten for fremtiden
2 CH4 Redigering af sandheden G ENO MRED I G ERING E R IKKE E N LØSNING PÅ KLI MAF O RANDRINGE RNE B R I EFI NG Oktober 2021 NOAH er en dansk miljøbevægelse stiftet i Vi er det danske medlem af Friends of the Earth. I NOAH ønsker vi en verden baseret på reelt og lokalt demokrati og løsninger. Dette indbefatter lokalt, kollektivt ejet vedvarende energi og landbrugskooperativer baseret på agroøkologi med korte produktionskæder, som skaber madsuverænitet. Forfatter: Cass Hebron Oktober Design: contact@onehemisphere.se Illustrationer: Shutterstock. Friends of the Earth Europe takker for den økonomiske støtte fra Europakommissionen (LIFE-programmet). Friends of the Earth Europe har ansvaret for indholdet af dokumentet. Det afspejler ikke nødvendigvis udtalelser fra ovennævnte bidragsyder. Bidragsyderen kan ikke holdes ansvarlig for anvendelse eller videregivelse af informationerne. for folket for planeten for fremtiden Nørrebrogade 39, 1. tv København N, Denmark tel: noah@noah.dk twitter.com/noah_dk
3 Introduktion: genomredigering er IKKE en løsning på klimaforandringerne CH 4 Landbruget er fanget i en ond spiral. Industrielt landbrug og især produktionen af dyrefoder er en vigtig årsag til drivhusgasemissioner og klimaforandringer, men landbrugssektoren kæmper med konsekvenserne af klimaforandringerne. 1 Stigende temperaturer, ekstreme vejrhændelser og andre uforudsigelige forhold truer landbrugsproduktionen, hvilket igen bringer fødevareproduktionen i fare. Effektive løsninger må være todelte: vi skal reducere landbrugets miljøpåvirkninger, og vi skal gøre sektoren mere modstandsdygtig over for klimaforandringer. Biotekvirksomheder hævder, at de har løsningen: nye genmanipulerede organismer (GMO er). Men i mere end tyve år har biotekindustrien lovet, at de kunne ændre problemerne i fødevareproduktionen: gøre planterne mere modstandsdygtige over for tørke, afgrøderne mindre afhængige af gødning samt andre teknologier, der aldrig er blevet til noget. Nu to årtier senere er disse teknologier stadig ikke kommet på markedet. Men alligevel promoverer de samme biotekvirksomheder en ny generation af GMO-metoder. Et eksempel er CRISPR, et værktøj, som de hævder kan redigere i DNA, tilføje eller undertrykke genernes naturlige træk i planter og dyr. Bioteklobbyister anmoder nu Europakommissionen om at deregulere disse nye GMO er og afvise alle beviserne på de tilknyttede risici. Men selv hvis disse eksperimenter skulle vise sig at være vellykkede, vil den manglende videnskab bag føre til, at det kun potentielt giver en kortvarig lindring af symptomer på en uholdbar landbrugsproduktion. I mellemtiden afleder det vores tid, investeringer og opmærksomhed fra virkelige og allerede veldokumenterede løsninger såsom agroøkologi og vi risikerer at skabe irreversible genændringer i naturen, som vi ikke kan kontrollere. Agroøkologiske landbrug som giver os størstedelen af verdens fødevarer, 2 prioriterer en produktionsform, som er tilpasset de lokale forhold og er i balance med naturen, er samtidig de mest effektive løsninger på klimakrisen i landbrugssektoren. 3 SWISS ALLIANCE FOR A GMO-FREE AGRICULTURE (SAG) OG FRIENDS OF THE EARTH EUROPE OPFORDRER EU TIL AT: Erkende, at løfterne fra biotekindustrien ikke er holdbare, og at de blot er på idéplan inden for forskning og marketing. I mellemtiden er virkelige løsninger såsom agroøkologi pålidelige, men feltet mangler støtte fra beslutningstagere. Understøtte reelle løsninger på klimaændringer i offentlig politik. Lovgivning inden for landbrug, forskning og miljø bør være rettet mod klimaregulerende praksisser såsom agroøkologi. Regulere den nye generation af GMO er i henhold til eksisterende GMO-love for at sikre valgfrihed for forbrugerne, landmænd og avlere/forædlere samt kræve, at nye teknologier gennemgår strenge sikkerhedskontroller og mærkning, før de kan markedsføres. 1 Læs side 34 Meat Atlas FAO, The state of food and agriculture innovation in family farming. Rome. 3 Leippert F, Darmaun M, Bernoux M and Mpheshea M The potential of agroecology to build climate-resilient livelihoods and food systems. Rome. FAO and Biovision. 3
4 Problemet med landbruget: landbruget både skaber klimaforandringer og lider som følge af dem n2o n2o n2o n2o 1 Landbrug og skovbrug bidrager med % af de globale drivhusgasemissioner. Størstedelen af de globale drivhusgasemissioner er fra industrielt landbrug.4 Mindst tre fjerdedele af verdens skovrydning skyldes pladsmangel til kvæg og til masseproduktion af dyrefoder.5 Cirka halvdelen af denne produktion foregår i Sydamerika, og den efterfølgende transport af dyrefoder til Europa genererer endnu større drivhusgasemissioner.6 For at øge afgrødeproduktionen på intensivt dyrket jord bruges kunstgødning til at stimulere plantevækst. Under produktion af gødning frigives der lattergasemissioner. Faktisk kommer halvdelen af det samlede energiforbrug i landbruget fra den meget energikrævende proces, der er ved fremstillingen af gødning.7 Og når kunstgødningen er produceret, stopper skaden ikke: det sprøjtes ud på store arealer med afgrøder, og det, der ikke optages af afgrøderne, frigives til atmosfæren som yderligere lattergasemissioner.8 Efter skovrydning, foderproduktion og forarbejdning af foder samt anvendelse af kunstgødning, kommer yderligere 39 % af landbrugets emissioner fra fordøjelsesprocesser hos kvæg, som frigiver metan.9 En væsentlig del af klimaforandringerne skabes altså af landbruget, men landbruget lider selv under konsekvenserne af klimaforandringerne. Landmænd rundt om i verden kæmper med stadig mere ekstreme og uforudsigelige vejrforhold, herunder tørke, storme og oversvømmelser. Disse ekstremer fører til jorderosion, ørkendannelse og reduceret jordfrugtbarhed. Mennesker i det globale syd, der mangler evnen til at tilpasse sig situationerne, bliver særligt hårdt ramt Smith P, Bustamante M, Ahammad et al. 2014: Agriculture, Forestry and Other Land Use (AFOLU). In: Climate Change 2014: Mitigation of Climate Change. Contribution of Working Group III to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Edenhofer O, Pichs-Madruga R, Sokona Y et al. (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, UK and NY. Hosonuma, N., Herold, M., De Sy, V. et al An assessment of deforestation and forest degradation drivers in developing countries Escobar, N., Tizado, E.J, Ermgassen E.K.H.J et al Spatially-explicit footprints of agricultural commodities: Mapping carbon emissions embodied in Brazil s soy exports Woods J, Williams A, Hughes JK, Black M, Murphy R 2010 Energy and the food system. Philosophical Transactions of the Royal Society of London B Biological Sciences 365 (1554): Max Planck Institute for Biogeochemistry, Anthropogenic nitrogen plays a double role in climate change. Gerber, P. J. et al. (2013) at xii and 20.
5 Biotekindustriens falske løfter forhindrer gennemprøvede løsninger? gene drives frugtfluer (Ddrosophila suzukii) 2 Landbrugsvirksomheder og biotekindustrien promoverer de nye GMO er som nøglen til at opretholde fødevareproduktionen under de nye, ustabile klimaforhold. Ved at bruge de nye genmodificerende metoder til at redigere planternes genomer hævder landbrugsvirksomhederne og biotekindustrien, at de kan udvikle planter, der er i stand til at producere stabile udbytter under tørkeforhold eller at ændre rødderne til at lagre mere atmosfærisk kulstof. De peger også på kompleks og uafprøvet videnskab som redningskrans til at tackle landbrugets emissioner. Eksempelvis ønsker biotekvidenskabsmænd at ændre mikroorganismerne i køernes mavetarmkanal, så køerne producerer mindre metan i deres fordøjelseskanal, og dermed optimere kvæget på denne måde. 10 Videnskabsmændene har i mere end 20 år påstået, at GMO er løsningen, men de har ikke formået at levere varen. Derfor skal vi være opmærksomme på, at den nye generation af GMO er er endnu et sæt af tomme løfter. Primært, planter og dyr er ikke beregnet til at blive genmanipuleret. De komplekse genetiske koder i planter og dyr har udviklet sig gennem årtusinder, og hver eneste del af deres genetiske kode påvirker andre gener. Justeringer i ét gen vil have afsmittende effekt i hele organismen, og dette gør genmanipulation svært at forudsige og endnu sværere at kontrollere. Naturlige organismer er for komplekse og indbyrdes afhængige af hinanden til, at vi blot kan redigere og justere dem til gavn for menneskeheden. For eksempel opretholder mikroorganismerne, der frigiver metan i koens mavetarmkanal, samtidig koens tarmsundhed, og at pille ved disse mikroorganismer kan påvirke kvægets og dets afkoms sundhed. Sekundært, planternes modstandsdygtighed og vores agerbrug handler om mangfoldighed. GMO-videnskaben er afhængig af forudsigelighed: man redigerer i én plante for at få den til at reagere på én bestemt måde i én bestemt kontekst baseret på at opnå ét bestemt genudtryk (genmakeup). Men at opbygge modstandsdygtighed over for klimaforandringer indebærer, at man forbereder sig på det modsatte: hurtigt skiftende klima, forskellige jordbundsforhold og maksimering af mangfoldigheden for at sikre afgrødeoverlevelse i lyset af sygdom og forstyrrelser. Ikke nok med det, men nogle GMO-metoder såsom gendrev, hvor de genmanipulerede ændringer kopieres direkte over i afkommet, har ukendte, langsigtede virkninger på plantesundhed og kan derfor ikke stoppes, hvis først de bliver frigivet i naturen. For det tredje leder disse eksperimenter os væk fra virkelige og allerede veldokumenterede løsninger. Vi taber tid, investeringer og vigtig opmærksomhed. Det tackler ikke de fundamentale, uholdbare forhold i landbruget, og det tilbyder i bedste fald kun kortvarig lindring af symptomer. Uafprøvede løsninger som disse er som at slukke et lys, mens man ignorerer branden. Løftet om de nye GMO er bruges til at støtte det industrielle landbrugsmonster og dræner flere ressourcer, end det giver. For eksempel øger landbruget lige nu anvendelsen af herbicidresistent GM-soja med millioner af hektar jord, 11 og udviklingen af nye genomredigerede sorter er allerede på et fremskredent stadium. Desværre er det ikke klimaet, der drager fordel af disse planter, og det er ikke småbønderne, der kæmper for at overleve med nye klimaforhold. Det er den agrokemiske industri samt frøvirksomheder, der drager fordel af det, og de er ivrige efter at bibeholde masseproduceret, billigt kød. Dette vil ikke løse klimaproblemerne. 10 Giddings LV, Rozansky R, Hart DM 2020 Gene editing for the climate: Biological solutions for curbing greenhouse emissions. Information Technology and Innovation Foundation Myazaki J, Bauer-Panskus A, Bøhn T, Reichenbecher W, Then C 2019 Insufficient risk assessment of herbicide-tolerant genetically engineered soybeans intended for import into the EU. Environmental Sciences Europe 31:
6 3 Europakommissionen bør støtte bæredygtige landbrugsteknikker, eksempelvis agroøkologi. De eksisterer allerede, og de har vist sig at fungere og kan implementeres i bred skala. Vi bør ikke investere offentlige penge i GMOteknologi, der blot opretholder landbrugets status quo, uanset omkostninger for planeten og folkesundhed. Politikere og forskere behøver ikke bruge tid og penge på at reducere metanemissionerne fra køer eller at skabe GMmodificeret dyrefoder til masseproduktion. De skal finde måder at komme væk fra den uholdbare situation i det industrielle landbrug. Biotekindustrien ønsker at besvare dette spørgsmål: Hvordan fastholder vi de samme niveauer af overproduktion og ressourceudnyttelse? når det burde være, Hvordan bevæger vi os væk fra en miljøskadelig industri, der søger profit i stedet for det fælles bedste? Det er den industrielle landbrugssektor, der destabiliserer globale fødevaresystemer, og forskubber klimatilstanden, og det bringer menneskers liv og levebrød i fare i hele verden. I stedet for at foretage ændringer i disse destruktive og farlige handlemåder positionerer de sig som forkæmpere for bæredygtig fødevareproduktion gennem videnskab. Dette er en fornærmelse mod de millioner af småbønder og familielandbrug, der allerede demonstrerer bæredygtige praksisser, og som er med til at skabe stabile udbytter. >>> >>> Presserende problemer har brug for gennemafprøvede løsninger s les ore is m For at øge modstandsdygtighed i landbrug og reducere sektorens indvirkning på klimaet er vores regering og landbrugsorganisationer nødt til at gøre det bedre end at stole på ikketestede og ikkeudviklede GMO er. Der er allerede andre løsninger. Agrobiodiversitet er kendt for at beskytte os mod de negative konsekvenser af klimaændringer.12 Mangfoldige genpuljer og diversificering i afgrødeproduktion skaber mere modstandsdygtige og tilpasningsdygtige landbrugsøkosystemer, som er mindre tilbøjelige til at blive udslettet på én gang af ekstreme forhold. Agroøkologi Agroøkologisk praksis, der er baseret på landbrugets mangfoldighed og kombinationen af videnskabelig og traditionel viden, har kapacitet til at: Nedsætte drivhusgasemissioner13 Generere mere stabile og modstandsdygtige udbytter Støtte småbønder Bevare jordens frugtbarhed og giver dermed en langsigtet produktion Fremme fødevaredemokrati og fair magtbalance i hele fødekæden. t e it s r ve Di 12 Swiss Academy of Sciences (SCNAT) 2020 Variety is the source of life: Agrobiodiversity benefits, challenges and needs Fact sheet Lin H, Huber JA, Gerl G, Hülsbergen K-J 2016 Nitrogen balances and nitrogen-use efficiency of different organic and conventional farming systems. Nutrient Cycling in Agroecosystems. 105:
7 Redigering af sandheden GENOMREDIGERING ER IKKE EN LØSNING PÅ KLIMAFORANDRINGERNE Naturlig jordforvaltning Conservation soil management betyder at skabe landbrugspraksisser, der er med til at forvalte jord på en måde, som er effektiv til at opfange CO2 og øge jordens frugtbarhed. Intensivering af landbruget har ført til ødelæggelse af op til 75 % af det organiske stof i agerjorden.14, 15 Ved hjælp af agroøkologiske og økologiske landbrugsmetoder, der har virket i århundreder, kan jordens frugtbarhed genoprettes, og op til to tredjedele af overskydende CO2 i atmosfæren kan udskilles i jorden igen.16 Reducer kødforbrug og kødproduktion og afkort fødekæden Industrielt landbrug øger efterspørgslen efter kødprodukter og animalsk foderproduktion. Vi skal derfor skifte over til en mere plantebaseret kost, idet det vil reducere frigøre dyrket jord fra drivhusgasemissioner,17 foderproduktion, og at vi undgår det kalorietab, der sker, når vi får vores energi fra animalske produkter frem for direkte fra afgrøderne.18 Hvis du spiser animalske produkter, kan du spise smartere ved at købe kød fra mindre, lokale bedrifter, der dyrker deres mad agroøkologisk og økologisk, og samtidig sparer du en mængde emissioner sammenlignet med det industrielle landbrug. Du undgår emissioner fra transport af dyrefoder og animalske produkter fra udlandet. EU-KOMMISSIONEN TAGER DET FORKERTE SPOR Lobbyister fra biotekindustrien har allerede taget fat i EU s beslutningstagere. Den 25. juli 2018 bekræftede den højeste europæiske domstol ellers, at nye GMO-teknikker bør reguleres i henhold til den eksisterende sikkerhedslovgivning og skal gennemgå sikkerhedskontrol og markedsgodkendelse samt mærkes som GMO er. Men den beslutning overraskede agro- og biotekindustrien, og de kæmper for at omgøre afgørelsen. I april 2021 offentliggjorde Europakommissionens sundhedsafdeling en undersøgelse om de nye GMO er og omdøbte metoderne til nye genomredigeringsteknikker. Rapporten konkluderede, at feltet har potentiale til at bidrage til bæredygtige fødevaresystemer med planter, der er mere modstandsdygtige over for sygdomme, miljøforhold og klimaændringer 19 og kan gøre planter... resistente over for virkningerne af klimaændringer (for eksempel stabil hvede og tørketolerante ris).20 Dette er baseret på oplysninger fra biotekindustrien og dens lobbygrupper (REF JRC). Offentligt tilgængelige oplysninger viser tydeligt, at de fleste nye GMO er langt fra er parat til at komme på markedet.21, 22 Rapporten er en bekymrende afspejling af, hvordan biotekindustrien præsenterer sine produkter som verdens løsninger men rapporten giver ikke en håndgribelig baggrundsviden. Europakommissionen bør ikke basere sine regler for nye GMO er på løfter fra biotekindustriens lobbyister. 9% HVIS AGERSKOVBRUG BLEV INDFØRT PÅ AF DEN EUROPÆISKE LANDBRUGSJORD, VILLE OP TIL AF DRIVHUSGASEMISSIONERNE FRA LANDBRUG BLIVE REDUCERET 43% 14 Milgroom J, Florin, GRAIN 2017 Agroecology getting to the root causes of climate change. Editorial. Farming Matters Woods J, Williams A, Hughes JK, Black M, Murphy R 2010 Energy and the food system. Philosophical Transactions of the Royal Society of London B Biological Sciences 365 (1554): Poore J, Nemecek T 2018 Reducing food`s environmental impacts through producers and consumers. Science 360 (6392): European Commission, Biotechnologies: Commission seeks open debate on New Genomic Techniques as study shows potential for sustainable agriculture and need for new policy European Commission, Questions and Answers: Study on New Genomic Techniques NGO coalition, Biased from the outset: The EU Commission s working document on new GM techniques fails to uphold environmental and consumer protection Standards 22 Testbiotech, Deregulation of New GE: Reasonable? Proportional? 7
8 KONKLUSIONER I den nylig udsendte IPCC-rapport efterlades der ikke tvivl om, at klimakrisen er her nu. 23 Det står også klart, at vi skal handle øjeblikkeligt, hvis vi skal tackle situationen. At se på genteknologi som en magisk løsning, der måske eller måske ikke udvikles i fremtiden, er spild af tid, som vi ikke har, og rejser bare flere spørgsmål og risici, end det løser. Vi kender ikke den langsigtede virkning af at ændre gener i planter og dyr igennem teknologier som CRISPR. Vi ved ikke, hvornår eller om de teknologier, som biotekvirksomheder lover, vil være klar eller skalerbare. Vi ved ikke, hvordan GM-modificerede afgrøder klarer sig under forskellige vejr- og jordforhold. Og afgørende er, at bestræbelserne på at udvikle disse produkter leder samtalen væk fra de enorme klimaødelæggende elefanter i rummet: intensivt landbrug og uholdbar masseproduktion samt et uholdbart forbrug. En industri, der er baseret på at drive efterspørgsel efter miljøskadelige animalske produkter, kan aldrig være bæredygtig, uanset hvor mange gener der redigeres, eller køer der optimeres. Det, vi ved, er, at agroøkologiske og økologiske landbrugspraksisser allerede fungerer i forhold til at reducere emissioner drastisk, det opbygger afgrøders robusthed og stabiliserer udbytter. De er praksisser, der har virket i århundreder, og det kan fortsætte i fremtiden. Europakommissionen må erkende, at løsningen på landbrugets kamp ikke ligger i bestyrelseslokalerne hos GMO-lobbygrupper, men lige foran kommissionens fødder. Og kommissionen skal handle hurtigt for at understøtte, at vi får mulighed for at vælge de rigtige løsninger, der kan sikre bæredygtig mad og en levedygtig fremtid. CH REGULER NU 23 IPCC, AR6 Climate Change 2021: The Physical Science Basis. for folket for planeten for fremtiden Nørrebrogade 39, 1. tv København N, Denmark tel: noah@noah.dk twitter.com/noah_dk
Hvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereVisioner for en ny landbrugs politik
Visioner for en ny landbrugs politik Alarmerende behov for nytænkning af EU s landbrugspolitik og forvaltning af landbrugsjorden VI BØR HAVE RET TIL ET LANDBRUG, DER PASSER PÅ NATUREN, OG SOM LANDMANDEN
Læs mereKlimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereNordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne
Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereHvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?
Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og
Læs mereInger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder
Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereHvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mereSpis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH
Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereKlaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereØkonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport
Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ÆNDRINGSFORSLAG 1-172
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2006/2059(INI) 25.2.2009 ÆNDRINGSFORSLAG 1-172 Udkast til betænkning Kyösti Virrankoski (PE418.307v01-00) Bioteknologi:
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07116/Dep sagsnr: 25723 Den 16. april 2014 FVM 268 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereBehovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København
Behovet for politisk handlekraft Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København Klimapolitik: hvad er det? Montreal Protokol (1989): Ozone regulering and Freon (CFCs) udfasningsplan.
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereUdvikling i landbrugets produktion og struktur
Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*
Læs mereHvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer
Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer Agenda Med udgangspunkt i Verdensmålene for bæredygtig udvikling Hvad er en bæredygtig kost? Substitutions-produkter
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26518 Den 16. juni 2014 FVM 293 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens
Læs mereFordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereGLOBAL AGINVESTING EUROPE 2016
5-7 DECEMBER 2016 LONDON DIGITALISATION SUPPLY 1 INTERNATIONAL INVESTERINGS KONFERENCE FOR LANDBRUG OG FØDEVARER (AGRICULTURE) En netværks og lærings konference for trends og investeringer i landbruget
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
Europaudvalget 2018 C (2018) 6085 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.9.2018 C(2018) 6085 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18.9.2018 om bemyndigelse til at indrømme undtagelser
Læs mereForskningsbaseret undervisning i onlinekurser
Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Christian Bugge Henriksen Adjunkt, Institut for Jordbrug og Økologi Anita Monty, E-læringskonsulent, IT Learning Center Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns
Læs mereEU's vejledninger om klima
EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 27.7.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om EU's
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 66 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/Foder/JLP/Fødevarestyrelsen/HBO Sagsnr.: PD 09-2221-000010/FVST 2009-20-24-00780/Dep.
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereDen delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereHVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER
HVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER Fleksibiliet som en parameter til styrket konkurrenceevne for vores kunder 30. November 2016 Mikkel Sjølin Kiil, Vice President, DONG Energy B2B
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./ 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-03184/Dep. sagsnr. 12817 Den 5. december 2011 FVM 967 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-02970/Dep. sagsnr. 12522 Den 10. november 2011 FVM 955 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mere10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereBIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger
BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske
Læs mereFor klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina
university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereUDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 11.2.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0000/2015 jf. forretningsordenens artikel 128,
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereBiomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen
Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereKOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur
KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet
Læs mereBIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen
BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-02581/Dep. sagsnr. 12523 Den 10. november 2011 FVM 954 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 8.10.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0281/2010 af Marie Moritz, tysk statsborger, om dyrkningen af den genetisk modificerede kartoffelsort
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 80 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 80 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2015-29-22-01053/10212 Den 9. november 2015 MFVM 448 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereGMO hvad kan teknologien i dag
GMO hvad kan teknologien i dag IDA 23. november 2017 GMO, hvad og hvor meget bliver dyrket? Af Bruno Sander Nielsen Landbrug & Fødevarer Hvad er en GMO? genetisk modificeret organisme (GMO) : en organisme,
Læs mere***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 23.11.2012 2012/0202(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mereMiljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 225 Offentligt Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST 689-00057 OLK/ Hovedlinjerne i Danmarks besvarelse af Kommissionens spørgeskema
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereHvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL
Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mere