4 TEMA / BØRN I PSYKIATRIEN TEKST MARIA BRUS PEDERSEN / FOTO ROBERT ATTERMANN

Transkript

1 4 TEMA / BØRN I PSYKIATRIEN TEKST MARIA BRUS PEDERSEN / FOTO ROBERT ATTERMANN

2 TEMA / BØRN I PSYKIATRIEN 5 Selvom skemaerne for hver enkelt barn ligger fast, er der plads til at improvisere. Sofie skal snart udskrives og starte i et kommunalt skoletilbud, og her skal hun være med til at vælge møblerne. Det er en af hendes opgaver i timen i dag. Formålet med den opgave er blandt andet at se, hvor god Sofie er blevet til at koncentrere sig. Det ligner en blanding mellem en børnehave og en SFO. Det er det ikke. Man tænker nemt, at personalet bare leger tilfældige lege med børnene. Det gør de ikke. På BØRNEPSYKIATRISK DAGAFSNIT I AABENRAA møder 9 børn hver morgen ind for at lege, socialisere og gå i skole. De skal lære at være børn og kapere deres psykiske sårbarheder. Godmorgen! Du ser glad ud i dag Sofie HILSENEN kommer henne fra en af de tre sorte lædersofaer, der står i opholdsstuen på børnepsykiatrisk dagafsnit Aabenraa. Her sidder to pædagoger og tager imod de 9 børn, der møder ind på afdelingen hver morgen. Et af de første børn, der møder ind denne torsdag, er Sofie. Det er fordi, jeg har fået min Macbook, siger hun. Hun er blevet konfirmeret fredagen forinden og har allerede brugt halvdelen af konfirmationspengene på en ny computer. Da klokken bliver ni er de fleste børn ankommet, og ligesom alle andre børn i landet, skal de i skole. Afdelingen har sin egen skole med to lærere. Skolen udgøres af et enkelt klasseværelse midt på den gang, der snor sig gennem hele afdelingen. Her har hvert barn sit eget skrivebord og computer, men klasseværelset summer sjældent af liv på samme måde, som man kender det fra en almindelig folkeskole. Nogle børn har enetimer, andre kan godt håndtere at være i skole med flere børn på samme tid. En lektion varer en halv time, og nogle af børnene har op til fire lektioner om dagen. Et barn er til en start kun i skole 5 minutter. Nogle af børnene på afdelingen har været ude af skolesystemet så længe, at bare ordet skole giver dem angst. Så forsøger de to lærere, Tina Bangsø og Stine Adelborg, at starte stille ud med korte lektioner, så børnene får en oplevelse af at lykkes i skolen. På opslagstavlen i køkkenet hænger dagsskemaer for alle børnene. På skemaet står, hvilke timer de skal have i skolen, og hvornår de skal lave andre aktiviteter såsom modellervoks i kreaværkstedet, snitte pinde i skoven eller gå på legepladsen. Mange af de børn, der bliver indlagt på afdelingen, har været i kontakt med den ambulante børnepsykiatri inden de kom her. Fælles for dem er, at deres problemer er så komplekse, at det er nødvendigt at observere dem over længere tid. Så kommer de ind på afdelingen her. Det er et af privilegierne ved at arbejde her. Vi kan give hvert barn den tid, de har brug for. Vi har meget frie rammer til selv at vurdere, hvad der virker på det enkelte barn, siger Susanne Nielsen, som er pædagog på afdelingen. Krav skaber konflikt I dag er en stille dag. Indtil videre har ingen børn sparket eller slået ud efter hverken medarbejdere eller hinanden. Der er heller ingen, der har revet noget ned fra væggene. Det er ellers ikke usædvanligt. Børnene på afdelingen har ofte oplevet at få stillet krav, for eksempel i skolen, som de ikke kunne opfylde. Når det har stået på i længere tid, begynder kravene at skabe konflikter. Så dem er der skruet ned for på afdelingen. Behandlingen på afdelingen handler i høj grad om at genopbygge børnenes selvtillid og vise dem, at de kan fungere både i skolen og sammen med de andre børn. Vi vil gerne være et alternativ til konflikten. Vi prøver at genfortælle barnets historie om at gå i skole og indgå i sociale relationer, så det ikke længere er forbundet med noget negativt, siger Torben Christiansen, som er specialpsykolog og faglig leder på afdelingen. Nogle krav afviges der dog ikke fra. Børnenes skemaer følges. Når der er skole, skal børnene være i skole. Når der er aktiviteter, deltager de i aktiviteter. Ellers bliver det umuligt for personalet at observere, hvordan barnet reagerer på forskellige opgaver, og observation fylder meget i behandlingen. De observerer, noterer, diskuterer, sætter nye mål for

3 6 TEMA / BØRN I PSYKIATRIEN TEKST MARIA BRUS PEDERSEN / FOTO ROBERT ATTERMANN Nogle gange slapper børnene af med at spille spil på deres ipad. Ligesom så mange andre børn i landet. børnene og observerer igen. Målet er at kortlægge børnenes vanskeligheder og finde ud af, hvad der kan hjælpe dem til at fungere bedre i fremtiden. 3 minutter til skolestart Inde i klasseværelset er der en kort pause, før næste lektion begynder. Det er kun Emil, der skal i skole nu her, han har brug for at være selv i skolen for ikke at blive distraheret. Han stikker hovedet ind ad døren til klasselokalet, hvor Stine Adelborg og Tina Bangsø sidder. Er det nu, jeg skal i skole? Hans blik er fast og hans læber presset sammen. Hans tone er intens, næsten anklagende. Om 3 minutter Emil, rigtig godt du kommer og siger det, siger Stine. Orden er vigtigt. De følger skemaet. 3 minutter til skolestart. Vi roser børnene, når de overholder aftaler eller selv tager initiativ. Det er vigtigt, at vi hjælper dem med at genopbygge den selvtillid, der ofte er krakkeleret i et skolesystem, der måske ikke har kunnet rumme dem, siger Torben Christiansen. Skolen spiller en stor rolle i behandlingen på afdelingen, både fordi børnene skal ud i et skoletilbud bagefter og fordi, skolen ofte har været et konfliktfyldt sted for børnene, inden de kom til afdelingen. Hver fredag er der konference for alle medarbejderne, hvor Tina Bangsø og Stine Adelborg også deltager. Her diskuterer de hver enkelt barns vanskeligheder og fremgang. Formålet er at afdække, hvilke vanskeligheder og eventuelle diagnoser, det enkelte barn har. Derudover handler det om at give barnet og dets familie værktøjer til at håndtere fremtidige udfordringer. Frirum Over middag bliver nogle af børnene på afdelingen og leger spark til dåse, mens Joon Heidal, som er pædagog på afdelingen, tager Sofie og Emil med ned i skoven. Det er deres frirum. Her er intet loft og ingen vægge der begrænser ideer og ambition. Her er bare en bredskuldret mand i mudrede vandrestøvler, der tror på dem. De to ville ALDRIG kunne sammen inde på afdelingen, siger han. Sofie råber til Emil, at han er sej, fordi han netop har savet en tyk gren over. Emil har svær autisme, men i skoven forsvinder lyde og frustrationer ligesom op i luften og væk. I skoven har han altid et projekt. Skoven er egentlig nærmere et hjørne i bunden af det markområde, der støder op til sygehuset. Her er en tipi og bålplads, og mellem to træer er bundet en bro af reb, der leverer sikker passage over et lille vandløb for dem, der kan holde balancen. På en træstub sidder Sofie og snitter i en pind. At save i grene og snitte pinde i skoven er en del af behandlingen. Langt det meste af behandlingen på børnepsykiatrisk dagafsnit Aabenraa består af miljøterapi og foregår i relationen mellem medarbejder og barn i de aktiviteter, de laver på afdelingen. Her er sofahjørne, kreaværksted, puderum til venskabelige og nogle gange uvenskabelige slåskampe. Vi laver rigtig meget relations arbejde. Hvis vi får opbygget en god og tillidsfuld relation til barnet, kan vi arbejde videre med dem for at finde ud af, hvilke vanskeligheder netop det barn har. Men udgangspunktet er altid den gode relation. Det er der, det hele starter, siger Torben Christiansen. Da Sofie kom til afdelingen, hørte hun stemmer. Hun sagde ikke noget det første lange stykke tid. Men med tiden blødte hun op. Om 14 dage skal Sofie stoppe på afdelingen og begynde i et skoletilbud, som hendes hjemkommune har lavet til hende. Skal Emil også være her efter sommerferien? Sofie kigger spørgende på Joon Heidal. Ja, det vælger jeg, svarer Emil, inden Joon Heidal når at sige noget. Jeg gider heller ikke stoppe, siger Sofie. Hun er stille lidt. Jeg går hjem, hvis jeg skal hen til det nye sted. Det gider jeg fandme ikke! Hun smider sin dolk i posen med redskaber og går op mod sygehuset. Sofie bryder sig ikke om forandringer. De næste 14 dage kommer til at gå med at snakke om den nye skole, igen og igen, indtil Sofie bliver tryg ved det. Ligesom hun blev tryg ved afdelingen her. Det vigtigste Tiden i skoven er forbi. Klokken er snart 14 og taxaerne, der henter og bringer børnene hver morgen og eftermiddag, er på vej for at fragte børnene tilbage ud i virkeligheden. For selvom afdelingen her er børnenes hverdag, er det en beskyttet virkelighed. En simplere modelverden, hvor de kan lære at være til igen. Hvor deres historie bliver genfortalt. Sofie og Emil sætter sig ud i hver deres taxa. Hoveddøren går op igen, og Emil løber ind på afdelingen. Jeg glemte min ipad! Den er det vigtigste i mit liv. Og så dig Joon, siger han og forsvinder ned ad gangen for at finde sit dyrebareste eje. * Navnene på børnene er ændret. Børnenes rigtige navne er redaktionen bekendt.

4 SKOLEN PÅ BØRNEPSYKIATRISK DAGAFSNIT AABENRAA Alle børnene har INDIVIDUELLE SKEMAER, og de bliver undervist i både dansk, matematik, engelsk, tysk, historie og fællesfag, hvor de ældre børn arbejder sammen i grupper om et emne. Sofie er igang med at snitte al barken af en pind, men er nået til en genstridig knast. Joon må derfor træde til og hjælpe med af skære knasten væk. Når pinden engang er helt fri for bark, vil Sofie have den med hjem på sit værelse. Inden da skal pinden dog males i kreaværkstedet, og der skal bindes snore på, så hun kan hænge billeder op på den. Skolen på afdelingen er drevet af Aabenraa kommune. MÅLET med skolen er at beskrive, hvordan børnene reagerer i forskellige skolesituationer og FÅ SKABT DET BEDSTE TILBUD fremadrettet.

5 8 TEMA / BØRN I PSYKIATRIEN Imens Sofie og Joon går og snakker er Emil gået lidt længere væk. Han er på en mission. Han skal lave et brændeskur sammen med Joon, og til det skal han finde nogle træer, han kan fælde. Ikke for tykke, for så er de ikke til at save over, men heller ikke for tynde, for så er de ikke stærke nok. I skoven er der plads til både byggeprojekter og gode snakke TEKST MARIA BRUS PEDERSEN / FOTO ROBERT ATTERMANN