Oversigt over ny lovgivning på integrationsområdet

Transkript

1 Oversigt over ny lovgivning på integrationsområdet Forslag til lov om integrationsgrunduddannelse, L188 og forslag til ændring af integrationsloven om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram, L 189 blev begge vedtaget fredag den 3. juni Begge lovforslag udmønter trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, mens lovforslaget L 189 derudover også udmønter regeringens topartsaftale med KL. Lovforslaget om IGU, L 188, er publiceret i Lovtidende som lov nr. 623 af 08/06/2016, og lovforslaget om bedre rammer, L 189 er publiceret som lov nr. 665 af 08/06/2016. L188 om en integrationsgrunduddannelse (IGU): Integrationsborgere mellem år får mulighed for praktisk oplæring på en virksomhed (aflønnes med elevløn) og til offentlig betalt skoleundervisning med faglig opkvalificering og danskuddannelse, og bliver samtidig selvforsørgende i et ustøttet ansættelsesforhold. 2. august 2016 Beskæftigelse Beskæftigelsessekretariatet Tlf [email protected] Sagsnr. 16/12076 IGU er et to-årigt uddannelsesforløb. Integrationsborgere modtager ikke integrationsydelse i løbet af de to år, de er under integrationsgrunduddannelse. Praktikken foregår på almindelige arbejdsmarkedsvilkår og aflønnes efter overenskomsten for erhvervsgrunduddannelsen (EGU) eller tilsvarende. Kommunen skal udbetale en godtgørelse i de 20 uger, hvor integrationsborgeren går i skole i løbet af de to år. Integrationsborgeren ansøger kommunen om godtgørelse. Staten refunderer fuldt ud kommunens udgifter til godtgørelse jf. lovens 10, stk. 5. Kommunen skal i forbindelse med udbetalingen af godtgørelsen for skoleforløbet påse, at der er tilstrækkelig dokumentation for udbetalingen. Godtgørelsens størrelse svarer til integrationsydelsen og er også afhængig af forsørgerstatus. Satser for godtgørelsen findes i lovens 10, stk. 3. Der er desuden blevet udstedt en bekendtgørelse om befordringsrabat (i lighed med EGU-elevers adgang hertil) eller befordringsgodtgørelse til integrationsborgere, der deltager i skoleuddannelsen. Det er kommunen, der udbetaler befordringsgodtgørelsen. Der er ikke adgang til at få dækket befordringsudgifter i den lønnede praktikperiode.

2 Virksomheden og integrationsborgeren aftaler selv ansættelsesforholdet uden kommunens mellemkomst. Virksomheder, der etablerer og gennemfører integrationsuddannelser, får en bonus på kr. i alt ad to omgange: kr. efter seks måneder og kr. ved fuldendt forløb efter to år. Virksomhederne ansøger om bonus ved STAR. Der er indtil videre tale om en 3-årig forsøgsordning, som træder i kraft den 1. juli L189 om ændring af integrationsloven om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram: Ændret frist for udmelding af landstallet. Tidspunktet ændres fra 1. april til 1. maj. Fristen for ændring af en regionsaftale ændres derfor fra 1. maj til 1. juni. Træder i kraft 1. juli 2016 og har virkning for udmelding af landstallet for Kommunerne skal ikke længere modtage integrationsborgere i weekender eller på helligdage. Ansvaret for nye integrationsborgere overgår til kommunerne den første hverdag i de måneder, hvor den 1. falder i en weekend eller på en helligdag. Tidspunkt for anvisning af permanent bolig til nye integrationsborgere. Integrationsloven 12 lempes, og kommunen har fremover pligt til at anvise en bolig, når det er muligt, frem for det tidligere snarest muligt. Ved anvisning af en permanent bolig skal der foretages en konkret vurdering og prioritering af, hvem der er mest boligtrængende. I vurderingen kan bl.a. indgå, om integrationsborgeren allerede er anvist en midlertidig indkvartering. Den midlertidige indkvartering kan således tale for, at integrationsborgerens behov for en permanent bolig er mindre påtrængende end en anden boligsøgendes behov. Ændringen præciserer, at kommunen ikke er forpligtet til at finde en permanent bolig inden for en bestemt tidsramme, og at kommunen ikke er forpligtet til at sætte opgaven med at finde permanente boliger til integrationsborgere over behovet for at finde boliger til andre. Målretningen af helbredsmæssige vurderinger af nye integrationsborgere betyder, at kommunerne ikke længere skal tilbyde alle integrationsborgere en helbredsmæssig vurdering. Kommunen skal fremover foretage en konkret vurdering af, om der er behov for en nærmere afdækning af den pågældendes fysiske og psykiske helbred. Helbredsoplysninger kan indhentes med integrationsborgerens samtykke efter persondataloven jf. persondataloven 7, stk. 2, nr. 1. 2

3 Kommunerne skal fortsat tilbyde helbredsmæssig vurdering til alle kvoteflygtninge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven 8. Fristen for at give tilbud om helbredsmæssig vurdering forlænges fra 3 til 6 måneder. Forenkling af regler om planer: 1. Integrationsplanen afskaffes og regler om integrationskontrakt tilpasses. Integrationsborgeren skal fremover kun have en integrationskontrakt og samtidig underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab. Den beskæftigelses- og uddannelsesrettede del af integrationsindsatsen reguleres fremover også i integrationskontrakten. Integrationskontrakten skal stadig udarbejdes snarest muligt og senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for integrationsborgeren. Integrationskontrakten skal indgås på baggrund af en samlet vurdering af integrationsborgerens situation og behov, og der skal fortsat tages de nødvendige hensyn til integrationsborgere med væsentlige sociale eller sundhedsmæssige udfordringer. Hvis resultatet af en helbredsmæssig vurdering først foreligger efter integrationskontrakten er indgået, kan der efter en konkret vurdering være behov for at følge op på integrationskontrakten efter integrationsloven 20 og justere indsatsen herefter. Forpligtelsen til at udpege en koordinerende forvaltning for den enkelte videreføres i integrationsloven 19 a, hvorefter det typisk vil være jobcentret, der har ansvaret for udarbejdelse og opfølgning på integrationskontrakten og den koordinerende indsats, mens det for nogle aktivitetsparate kan være en anden forvaltning, f.eks. Familieeller Socialforvaltningen. 2. Anvendelse af Min Plan og forenkling af opfølgning på integrationskontrakten. Der bliver mulighed for frivilligt at anvende Min Plan, hvor kommunen har et ønske herom. Ikrafttræden ved bekendtgørelse, når IT-understøttelsen er på plads. 3. Forenkling af opfølgning på integrationskontrakten mv. Opfølgningen smidiggøres med en ændring af kravet om hver 3. måned til 4 gange om året på tidspunkter, hvor der vurderes at være behov herfor. Der ændres ikke på opfølgning hver 6. måned for integrationsborgere på barsel og hver 12. måned for integrationsborgere i ordinært job. Forenkling af regel om hjælp til transportudgifter. Trangsvurderingen ophæves og hjælpen skal fremover udbetales, hvis en integrationsborger deltager i integrationsprogrammet og modtager integrationsydelse, samt kan dokumentere rimelige transportudgifter. Der er ikke noget loft over den udgift, der kan dækkes. Det er jobcentret, der vurderer, om udgiften er rimelig. Reglen indføres, da integrationsborgere er forpligtede til at deltage i integrationsprogrammet, der kan 3

4 rumme flere forskellige aktiviteter på en dag. Intensivt integrationsprogram med entydigt jobfokus det første år: 1. Integrationsprogrammet skal have en varighed på et år og forlænges, hvis integrationsborgeren ikke opnår beskæftigelse inden for det første år. Integrationsprogrammet intensiveres og det betyder, at der skal fastsættes konkrete mål og indsatser i integrationskontrakten, som kan bringe integrationsborgeren i beskæftigelse inden for et år. 2. Når integrationsprogrammet forlænges, skal der fastsættes et nyt beskæftigelsesmål og en ny indsats for, hvordan integrationsborgeren kan komme i arbejde. Programmet kan forlænges i op til fem år. Programmet afsluttes så snart en integrationsborger er kommet i arbejde. Hvis integrationsborgeren på ny bliver ledig og ansøger om offentlig forsørgelse inden for den femårige periode, genoptages integrationsprogrammet. Integrationsborgere, der har opnået ret til dagpenge som forsikrede ledige eller sygedagpengemodtagere er omfattet af beskæftigelsesindsatsen i LAB. Ansøger integrationsborgeren på ny om integrationsydelse inden for den femårige periode, skal integrationsprogrammet genoptages. 3. Vejledning om kompetenceafklaring. Kommunen forpligtes til at vejlede integrationsborgere om muligheden for at få foretaget en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer i forbindelse med udarbejdelse af integrationsprogrammet. Tidlig virksomhedsrettet indsats: 1. Integrationsborgere skal tilbydes praktik eller ansættelse med løntilskud så vidt muligt efter 2 uger og senest 1 måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for integrationsborgeren eller ved integrationsionsprogrammets påbegyndelse. 2. Kommunerne opfordres til at planlægge den virksomhedsrettede indsats så snart de har fået meddelelse fra Udlændingestyrelsen om at skulle modtage den pågældende. 3. Udgangspunktet er jobparathed selv om der er sproglige, uddannelses- eller it-mæssige udfordringer. De første tre måneder skal integrationsborgere anses for jobparate, medmindre det er åbenbart, at integrationsborgeren ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Integrationsborgere anses kun for aktivitetsparate ved væsentlige sociale og sundhedsmæssige problemer, for eksempel hvis de lider af stærk traumatisering eller anden alvorlig sygdom. 4. Efter tre måneder skal der ske en egentlig visitation efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 3, stk. 1 og 2, som er de almindelige visitationskriterier til brug for vurderingen af, om en person kan anses for at være jobparat. Visitationen skal omfatte integrationsborgerens muligheder for at kunne varetage et arbejde, ikke sandsynligheden for, at integrationsborgeren får et arbejde. 4

5 5. Manglende sprogkundskaber og uddannelseskvalifikationer, der betyder, at integrationsborgeren kan have vanskeligere ved at finde et job eller kun kan varetage visse ufaglærte job, er ikke tilstrækkeligt til at visitere den pågældende som aktivitetsparat. 6. De integrationsborgere, der vurderes ikke at kunne varetage et ordinært arbejde, som kan gøre dem selvforsørgende inden for tre måneder, skal fortsat visiteres som aktivitetsparate. 7. Aktivitetsparate integrationsborgere skal også tilbydes en virksomhedsrettet indsats. De første seks måneder kan det gives som et forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud. Kommunerne indgår i et samarbejde med konkrete virksomheder om indholdet af det forberedende forløb. Efter de første seks måneder skal indsatsen også for de aktivitetsparate tilrettelægges som kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, dog skal der ikke være seks uger imellem og der er ikke krav om 15 timers virksomhedspraktik, da timetallet fastsættes efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov. 8. Tilbud om kontinuerlig virksomhedspraktik indebærer, at virksomhedspraktik skal vare mindst 15 timer om ugen med maksimum seks ugers pause imellem. Disse krav gælder ikke for de aktivitetsparate, hvis indsats tilrettelægges efter en konkret vurdering af integrationsborgerens forudsætninger og behov. Indsatsen for denne gruppe skal dog også i videst muligt omfang omfatte virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, hvis integrationsborgeren vurderes at kunne deltage heri. Kravet om seks uger imellem hvert virksomhedsrettede tilbud kan fraviges, hvis integrationsborgeren er på højskole. Træder i kraft den 1. oktober Nytteindsats i form af samfundsnyttige opgaver for offentlige arbejdsgivere kan som noget nyt også tilbydes integrationsborgere. Formålet med nytteindsats er, at integrationsborgeren skal arbejde for ydelsen. I det første år af integrationsprogrammet kan nytteindsats ikke medregnes i kravet om 15 timers virksomhedsrettet indsats om ugen. Der er pligt til at deltage og økonomisk sanktionering ved udeblivelse. 10. Integrationsborgere mellem år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal fortsat have uddannelsespålæg. I perioden inden den unge påbegynder uddannelse, er den unge omfattet af de nye regler om en virksomhedsrettet indsats. Digital registrering: 1. Der er mulighed for efter en konkret og individuel vurdering at undtage en jobparat integrationsborger fra kravet om registrering i Joblog på Min Side på Jobnet (hvis den anvendes) og kravet om at lægge CV på Jobnet i de tilfælde, hvor sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at integrationsborgeren kan opfylde 5

6 kravene. Kommunen skal fortsat understøtte integrationsborgere i hurtigst muligt at kunne anvende de digitale løsninger. 2. Ved undtagelse fra nogle af kravene om digital registrering skal jobcenteret og integrationsborgeren aftale, hvordan dokumentationen i stedet skal ske. Det kan være i form af dokumentation fra arbejdsgivere om, at integrationsborgeren har søgt job eller en kopi af ansøgningen eller ved dokumentation i journalen om, at den pågældende søger aktivt søger job med en jobkonsulent. Undtagelsesmuligheden træder i kraft den 1. oktober, hvor den it-mæssige understøttelse vil være på plads. Højskoleophold under integrationsprogrammet til unge integrationsborgere mellem år: 1. Der bliver mulighed for at anvende et særligt højskoleophold over for både jobparate og aktivitetsparate integrationsborgere i integrationsindsatsen, hvis tilbuddet efter en konkret vurdering antages at ville forbedre integrationsborgerens beskæftigelsesmuligheder. Det er som udgangspunkt en betingelse at integrationsborgeren har gennemført første virksomhedsrettede tilbud efter integrationsloven 16, stk. 6, medmindre et særligt højskoleophold konkret vurderes at være mere egnet til at forbedre integrationsborgerens muligheder for at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. I det særlige højskoleophold skal indgå sprogundervisning og et særligt tilrettelagt erhvervsrettet forløb, der tilrettelægges inden for rammerne af højskoleloven. Sprogundervisning og det særligt tilrettelagte forløb skal udgøre mindst en tredjedel af den samlede undervisning. 2. Kommunerne kan yde hjælp til dækning af integrationsborgerens egenbetaling ved højskoleophold på ikke over 26 uger. Det er en forudsætning, at integrationsborgeren eller dennes ægtefælle ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Højskoleopholdet er tilskudsberettigende efter højskoleloven og der ydes ikke statslig refusion for kommunernes udgift til dækning af egenbetalingen. Indfasning af de nye regler: 1. De nye regler om et styrket integrationsprogram finder anvendelse for alle nye integrationsborgere samt integrationsborgere som kommunen overtog ansvaret for fra den 1. juli 2015 og senere. 2. Integrationsborgere, som kommunen har overtaget ansvaret for i perioden den 1. juli 2013 den 30. juni 2015, og som ikke har afsluttet integrationsprogrammet endnu, skal have forlænget deres integrationsprogram i op til fem år, hvis integrationsborgeren ikke har opnået de opstillede beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Indholdet af integrationsprogrammet i forlængelsesperioden skal følge de nye regler for integrationsprogrammet, herunder reglerne om visitation som jobparat eller aktivitetsparat og mulighederne for at fritage jobparate integrationsborgere fra nogle af kravene om anvendelse af Jobnet, samt kravene om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. 17, stk. 2 finder anvendelse og visitationen foretages i forbindelse 6

7 med den førstkommende opfølgning på integrationskontrakten jf. integrationsloven 20. Det indebærer, at kommunen ikke skal gennemgå alle sager, men i stedet indfases den styrkede virksomhedsrettede indsats i forbindelse med den løbende opfølgning på integrationsindsatsen. 3. Loven finder ikke anvendelse for integrationsborgere, der den 1. juli 2016 har afsluttet det 3-årige integrationsprogram. 4. Midlertidig forhøjelse af grundtilskuddet fra 1. januar 2017 til den 31. december Træder i kraft 1. januar 2017 og har virkning for udbetaling af grundtilskud for Midlertidig refusion for udgifter til midlertidig indkvartering. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens nettodriftsudgifter til midlertidig indkvartering af integrationsborgere, der overstiger integrationsborgerens egenbetaling for indkvarteringen. Træder i kraft 1. juli 2016 og gælder for kommunernes udgifter til midlertidig indkvartering i hele 2016 og Der er mulighed for at anvende forberedende forløb i virksomhedsrettede tilbud allerede fra den 1. juli 2016 uanset, at 17 a, stk. 1, 4. pkt. først træder i kraft den 1. oktober Tildeling og bonus: 1. Resultattilskuddet forhøjes for ordinær beskæftigelse, hvis integrationsborgeren opnår ordinært job i en sammenhængende periode på mindst seks måneder kr. inden for 3 år og kr. inden for 4-5 år. 2. Resultattilskuddet for danskuddannelse reduceres fra til Omlægningen af resultattilskuddet træder i kraft den 1. januar 2017 og får virkning for alle, der på ikrafttrædelsestidspunktet og fremover opfylder de nærmere betingelser for, at der kan ydes et resultattilskud. Der kan dog ikke hjemtages resultattilskud efter de nye regler, hvis der allerede er hjemtaget resultattilskud efter de hidtil gældende regler. Desuden er der ændringer af o o o danskuddannelsesloven (fordeling af start- og sluttakst med i stedet for og mulighed for at indgå aftale med danskuddannelsesudbydere på tværs af kommunegrænser på virksomheder og uddannelsesinstitutioner), almenboligloven (kommunen kan beslutte, at kollektive bofællesskaber i almene familieboliger, som etableres efter den 1. juli 2016 skal udlejes til integrationsborgere) og almenlejeloven, friskoleloven og lov om efterskoler og frie fagskoler og dagstilbudsloven. 7

8 Størstedelen af lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2016, mens nogle dele træder i kraft den 1. oktober 2016 og andre senere. Ikrafttræden er 1. juli 2016 medmindre andet fremgår af dette notat. 8