Introduktion til MTV-rapporten
|
|
- Thomas Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til MTV-rapporten Behandling og rehabilitering af PTSD Post Traumatisk Stress Disorder regionsyddanmark.dk
2 Hvad er en MTV og hvorfor lave den? Sundhedsstyrelsen definerer en MTV (medicinsk teknologivurdering) som en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi. En medicinsk teknologi kan være et konkret lægemiddel eller en behandlingsform. En MTV skal indeholde analyse af konsekvenserne for de fire hovedområder: teknologi, økonomi, organisation og patient. Analyserne følges op af anbefalinger til den fremtidige tilrettelæggelse af behandlingen. Center for Kvalitet i Region Syddanmark har i 2008 udarbejdet den første MTV både nationalt og internationalt på området for behandling af traumatiserede flygtninge. I denne meget korte udgave af rapportens konklusioner er der lagt vægt på at præsentere områdets problemstillinger, behandlingsformerne og konsekvenser, som rapporten fremhæver i forbindelse med omkostninger, børnene i familien samt nogle af de etiske problemstillinger, der opstår i arbejdet med målgruppen. Der er ligeledes lagt vægt på at præsentere rapportens anbefalinger til den fremtidige behandling og tilrettelæggelse af området. Enkelte anbefalinger er udeladt i denne korte udgave. Det drejer sig om anbefalinger, der har en meget detaljeret karakter og/eller er meget fagspecifikke. Udgivet af: Region Syddanmark Damhaven Vejle Telefon Pr udgjorde indvandrere og deres efterkommere 8,7% af den samlede danske befolkning. Mere end halvdelen af gruppen af indvandrere og deres efterkommere kommer fra europæiske lande.
3 Hvad er PTSD og hvordan diagnosticeres det? Anbefaling: Som en forudsætning for beslutningen om et behandlingsforløb bør behandlingscentrene foretage en præcis vurdering af patientens psykosociale ressourcer i den samlede vurdering af patienten. Anbefaling: Behandlingscentrene bør indføre ensartede vurderinger af patientgruppen. PTSD (post-traumatisk belastningsreaktion) opstår som følge af, at man udsættes for en eller flere ekstreme traumatiske hændelser. Den traumatiske hændelse kan være: dødsfald trussel om død lemlæstelse trussel mod ens egen eller pårørendes fysiske integritet (tortur, voldtægt, fængsling m.m.) Symptomer på PTSD er: skyld skam mistillid tilknytningsproblemer en manglende tro på sikkerhed og retfærdighed personlighedsforandringer søvnproblemer aggressivitet passivitet m.m. Fagfolk skelner mellem PTSD og kompleks PTSD. PTSD knytter sig primært til enkelthændelser (bilulykke, brand, terrorangreb) mens kompleks PTSD vil kunne opstå hos personer, der har været udsat for længerevarende totali tær kontrol og/eller organiseret vold. I nogle tilfælde er risikoen for kompleks PTSD forøget, når personen samtidig har oplevelsen af at leve som flygtning. Kompleks PTSD vil i en række tilfælde udvikle sig til en kronisk tilstand. En undersøgelse af en større repræsentativ befolkningsgruppe i Australien viser, at omkring halvdelen af alle mennesker mindst én gang i deres liv har oplevet en begivenhed af traumatiserende karakter. Ordforklaring Psykosociale ressourcer: Evnen til at indgå i sociale relationer med andre mennesker nærtstående og i samfundet 3
4 De hyppigst forekommende begivenheder var: at være vidne til, at nogen blev alvorligt såret eller dræbt at miste familiemedlemmer livstruende ulykker katastrofer seksuelle forulempelser, herunder voldtægt Lignende undersøgelser i nogle af de traditionelle fattigdoms- og krigshærgede flygtningelande viser, at flere i disse lande er udsat for traumatiske begivenheder. Det er dog langtfra alle, der udvikler PTSD, fordi de har været udsat for en traumatisk begivenhed. MTV-rapporten peger på følgende afgørende faktorer: omfanget af traumatiske begivenheder udviklingsmæssige faktorer sociale faktorer tilknytning om traumet er upersonligt eller interpersonelt temperament genetiske faktorer fravær/tilstedeværelse af psykosociale ressourcer i omgivelserne stressfaktorer Anvendelsen af PTSD diagnosen er forholdsvis ny i forhold til flygtningepopulationen. Det skyldes bl.a. en tidligere tendens til at tolke de psykiatriske problemstillinger og symptombilleder som udtryk for kulturelle forskelle, som derfor ikke kunne håndteres behandlingsmæssigt i det danske sundhedsvæsen. Forskningen har påvist, at PTSD er et hjernemæssigt, alment menneskeligt reak tionsmønster. 4 Flytninge med PTSD En analyse på tværs af flere vestlige lande fra 2005 anslår, at ca. 10% af den voksne flygtninge befolkning har PSTD med betydelige følgesygdomme. En dansk undersøgelse viser, at knap halvdelen af de nyankomne flygtninge i de sidste fire måneder af 2007 oplyste, at de havde været udsat for tortur, heraf havde knap halvdelen beviselige fysiske mén fra tortur. To tredjedele af dem, der havde været udsat for tortur, havde PTSD.
5 Hvordan behandles PTSD og virker det? Den behandling, der traditionelt anvendes i behand lingen og rehabiliteringen af patienter med PTSD er en tværfaglig og specialiseret indsats. Indsatsen er sammensat af elementer inden for psykoterapi, medicinering, fysioterapi og socialrådgivning. Der er ikke i MTV-rapporten fundet tilstrækkelige undersøgelser af elementernes samlede indsats, og derfor er de vurderet hver for sig. Der er primært fundet resultater inden for den psykosociale behandling samt den medicinske. Ordforklaring Traumefokuseret eksponering: Patienten udsættes for erindringer, syns- eller lydindtryk, der giver minder om traumet Relationsfokuseret behandling: se side 6 Behandling, hvor der fokuseres på de følelsesmæssige tilstande og behov i relationen, for eksempel i behandling af forældre barn relationer Relationelle ressourcer: se side 6 Patientens evne til at kunne indgå forbindelse med andre mennesker tilknytning, følelsesregulering Mentaliseringsbaseret: se side 6 Behandling, hvor der fokuseres på symptomernes og problemernes betydning og mening, på følelser, intentioner, behov, ønsker og motiver Psykoedukation: se side 7 Undervisning i hvordan sygdommen slår igennem, dens konsekvenser og hvordan man kan lære at leve med den 5
6 Psykosocial behandling Anbefaling: Patienter med forholdsvis høje psyko - sociale ressourcer bør tilbydes mentaliseringsbaseret traume fokuseret behandling. Anbefaling: Patienter med omfattende følgesygdomme og et mellemniveau af psykosociale ressourcer bør tilbydes systematisk opbyggede og velbeskrevne behandlingsformer med fokus på den psykosociale ressourceopbygning og lavere traumefokuseret eksponering. Anbefaling: Patienter med lave psykosociale ressourcer bør tilbydes støttende og relationsfokuseret behandling med handlingsnær støtte i hverdagen. Anbefaling: Den procentvise fordeling af disse tre ovennævnte hovedkategorier (lav-, mellem- eller højtniveau af psykosociale ressourcer) bør hurtigst muligt kortlægges ved de specialiserede behandlingscentre. Alle undersøgelser gennemgået i MTV-rapporten peger på en forholdsvis ringe forskel på effekten af de forskellige terapeutiske teknikker (kognitive behandlingsformer, eksponeringsteknikker og andre). Det, der betyder noget for et positivt behandlingsresultat er: at der er en følelsesmæssig virksom og mentaliserende relation mellem behandler og patient at svære traumatiske oplevelser og ustyrlige følelser ikke undgås at der sker en opbygning af patientens relationelle ressourcer som en forudsætning for en stigende eksponerende tilgang i behandlingen MTV-rapporten gennemgår en række forskellige psykosociale behandlingsformer, herunder narrativ eksponerings strategi, kropsorienteret terapiform, kognitiv behandling med flere, og konkluderer, at de virker i en vis grad. Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk MTV en giver en opdateret oversigt over forskning og praksis indenfor området. Den omfatter såvel den empi riske forskning indenfor feltet, udvikling af nye teorier samt analyser af behandlingseffektivitet og kombinerer disse aspekter så der åbnes for en nødvendig videre udvikling af feltet på et fagligt solidt grundlag. Der er tale om et fagligt arbejde af meget høj kvalitet og om et must for alle beslutningstagere og praktikere indenfor området. Bogen MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge er på 380 sider. Denne MTV bidrager med en nødvendigt og betydningsfuld forskningsbasering af feltet på en måde så grundlaget for en konstruktiv, fælles god standard inden for feltet kan sættes. Den er skrevet af Lund M., Sørensen J. H., Christensen J. B., Ølholm A. og udgivet af Region Syddanmark, Center for Kvalitet Peter Berliner Lektor, mag. art. ved Institut for Psykologi Center for Multietnisk Traumeforskning (MET), Københavns Universitet MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge Sørensen J. H. Christensen J. B. Ølholm A. regionsyddanmark.dk Lund M. Bogen kan downloades på eller på under publikationer ISBN
7 En stor del af patientgruppen vil dog uanset behandlingsform fortsat have væsentlige symptomer. Rapporten kon kluderer, at der bør være mere fokus på både de psyko sociale funktioner og de relationelle forhold omkring patienten. Behandlingstiden vil typisk skulle vare 3-6 måneder for nogle af grupperne, mens det vil tage 6-18 måneder for andre grupper. Det vil især være patienter med meget lave psykosociale ressourcer, der har behov for en længerevarende, støttende og bred behandling og indsats. Der vil være grupper, hvor oddsene for helbredelse er meget dårlige. Det er derfor vigtigt at være bevidst om, hvad målet med behandlingen er. Målet kan være alt fra fuldstændig helbredelse, delvis helbredelse til symptomlindring og en generel forbedring af ressourcerne i familien, således at børn for eksempel ikke trauma tiseres yderligere gennem deres forældre. Medicinsk behandling Der er i rapporten en gennemgang af en række psykofarmaka, som har været anvendt til patientgruppen med godt eller mindre godt resultat. Generelt er det sådan, at medicinering ikke kan stå alene. Medicinering bør ske i sammenhæng med psykosociale behandlingsformer. Fysioterapi og socialrådgivning Der er fundet positive resultater med forskellige fysioterapeutiske behandlingsformer som tillæg til den øvrige behandling. De positive resultater er fundet ved tidlig indgriben i forhold til, hvornår torturen fandt sted. Socialrådgivning har primært til formål at fremme patientens integration og funktion i samfundet snarere end at lindre symptomer. Indsatsen kan dog afhjælpe nogle af de negative effekter ved PTSD nemlig den sociale funktionsnedsættelse (arbejdsløshed, risikoadfærd, social isolation, inaktivitet o. lign.). Psykoedukation Anbefaling: Flygtninge med PTSD bør ved medicinering doseres lavt indtil virkningen på den enkelte patient kendes. Anbefaling: Alle også pårørende bør tilbydes menta liseringsbaserede psykoedukative programmer i grupper. Generelt reagerer mange patienter med kronisk kompleks PTSD kraftigt på medicinsk behandling. Flygtninge med PTSD kan fra hjemlandene være uvante med medicinsk behandling. Derfor er det særlig vigtigt at undervise patienten om medicinens virkning og eventuelle bivirkninger. Psykoedukation ser ud til at forstærke behandlingsresultatet, hvis det tilbydes patienten og eventuelle pårørende før eller sideløbende med behandling. Der kan ligeledes opstå komplikationer som følge af selvmedicinering (forskellige former for medicin medbragt fra hjemlandet, alkohol eller stoffer). 7
8 8
9 Hvilke følgesygdomme knytter sig til PTSD? Psykiske følger Udover den kroniske udvikling af kompleks PTSD vil der hos mange følge andre psykiatriske lidelser. Et studie med mere end 5000 personer, der led af PTSD, viste at næsten halvdelen havde tre eller flere diagnoser foruden PTSD. Fysiske følger Personer, der har været udsatte for traumer, anvender sundhedssystemet mere end ikke traumatiserede. Det handler blandt andet om kredsløbssygdomme, forhøjet blodtryk og kroniske hjertesygdomme. Det var oftest affektive lidelser (depression, mani), angstlidelser eller stofmisbrug (ofte som selvmedicinering over for traumerelaterede erindringer) eller forskellige former for personlighedsforstyrrelser. Danske erfaringer viser, at de hyppigste psykiatriske følgediagnoser, er: akut belastningsreaktion posttraumatisk belastningsreaktion tilpasningsreaktion personlighedsændring efter katastrofeoplevelse akutte og forbigående psykoser vedvarende forandring af sindsstemning nedtrykthed forstyrrelser i integrationen af erkendelse, identitet, hukommelse, sansningen, og vilje tilstand med vedvarende klager over dårligt legemligt helbred med ledsagende krav om undersøgelser og operationer, til trods for forsikringer om, at tidligere undersøgelser ikke har vist noget galt angstlidelser Amerikanske undersøgelser har herudover vist, at Vietnamveteraner med diagnosticeret PTSD har en overdødelighed i forhold til tilsvarende gruppe uden PTSD. Sociale følger Ved længerevarende PTSD ses ofte en sammensætning af reaktionsmønstre som: selvdestruktiv og impulsiv adfærd fjendtlighed social tilbagetrækning, isolation følelse af håbløshed somatisering afmagt et skadet forhold til omgivelser og netværk følelse af at være under en konstant trussel problemer med at styre, følelsesregulere og forstå egne børn Ordforklaring Personlighedsforstyrrelse: Uklarhed og/eller usikkerhed om egen identitet giver sig udslag i at man bliver unuanceret og utilpasset 9
10 Børn i familier med PTSD Anbefaling: Børn og unge i familier med PTSD bør tilbydes programmer til opbygning af interaktive psykosociale ressourcer. Interpersonelle overgreb og svigt begået af ens egne forældre og familie får langt alvorligere konsekvenser for børn end overgreb begået af andre eller ikke intentionelle ulykker og katastrofer. Det betyder, at traumer, som er påført af forældrene gennem krig, tortur og eksil, for børnene bliver til en sekundær traumatisering med betydning for relationen mellem forældre og barn. Denne type traumer anses for at være de mest skadelige og ødelæggende for den psykiske og sociale funktion. Forældre med PTSD reagerer ofte med emotionel følelses løshed. Det gør, at de virker utilgængelige for børnene, fjerne i deres relation, og det forhindrer dem i at have et accepterende og glædesfuld samspil med deres børn. Dette manglende positive samspil mellem forældre og børn kan give sig til udtryk i aggressiv og antisocial adfærd hos børnene. Undersøgelser viser, at der er større risiko for at udvikle PTSD ved traumatiske hændelser, hvis man tidligere har været udsat for udviklingsmæssige traumer. Børn af traumatiserede forældre vil på grund af forældrenes manglende tilgængelighed og omsorgsevne udvikle angst for at mærke og tale om det, der sker i forældrenes og deres eget sind. Mentaliseringsevnen svækkes. Dette kan hos barnet føre til alvorlig identitetsforvirring og problemer med hukommelsen, herudover evnen til at sanse vilje og mening. Barnet vil følgelig have svært ved at tale om og reflektere over følelser, mens følelserne er til stede. Hvis man ikke hjælper barnet med at opbygge evnen til at regulere sine følelser og reflektere, vil traumatiseringen fortsætte og i mere voldelige eller fanatiske miljøer, kan det give en tilbøjelighed til blind vold mod andre. Ordforklaring Interaktive psykosociale ressourcer: I et samspil med andre at kunne indgå i sociale relationer Interpersonelle overgreb: Overgreb begået mellem mennesker 10 Kognitive evner: Evnen til at tænke og opfatte
11 Undersøgelser i Danmark viser, at unge indvandrermænd har en 17 gange højere kontaktrate til psykiatrien end unge etnisk danske mænd. Ligeledes viser undersøgelser, at der er markante etniske forskelle i unges psykiske trivsel og sygdomsforekomst unge kvinder og mænd af anden etnisk baggrund har generelt dårligere psykisk trivsel, og de er oftere syge end danske unge kvinder og mænd. Dette forklares bl.a. med, at psykiske traumer før og under flytningen til et fremmed land kan gøre det svært for mange indvandrere og flygtninge at skabe de fornødne psykosociale betingelser for en god opvækst for deres børn. Undersøgelser viser, at børn, der vokser op med traumer og i traumatiserede familier, kan være meget alvorligt påvirkede i negativ retning. Rapporten nævner bl.a.: forringede skolepræstationer og senere erhvervsevne formindskede kognitive evner problemer med kronisk stofmisbrug psykiske forstyrrelser problemer med fysisk helbred alvorlige problemer med følelsesregulering og relateringsevne Følgesygdomme En undersøgelse fra 1999 fandt, at kvinder, der havde været mishandlet som børn, havde flere medicinske diagnoser og højere sundhedsomkostninger end en tilsvarende kontrolgruppe. De havde flere infektionssygdomme, flere smertetilstande, forhøjet blodtryk, diabetes, astma, allergi samt unormale blødninger. Børn Efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001 viste det sig, at børn mellem 4 og 17 år af de forældre, der ikke magtede at forholde sig til, hvad der foregik i deres børns sind, havde 11,1 gange så høj sandsynlighed for efterfølgende psykiske og adfærdsmæssige problemer. 11
12 De samfundsøkonomiske konsekvenser ved PTSD Anbefaling: Behandlingscentrene bør foretage en grun dig og systematisk vurdering af, hvilke patienter der bedst kan profitere af en given differentieret, syste matisk og velbeskrevet behandling. I denne an befaling ligger også, at det bør anerkendes, at mellem en tredjedel og halvdelen af patienterne ikke får til strækkeligt udbytte af de behandlingsformer, der hidtil er undersøgt. Anbefaling: Der bør iværksættes undersøg el ser, som kan belyse de økonomiske konsekvenser for forskellige teknologier. Samt undersøge de økonomiske effekter af forskellige former for organisering af be handling og rehabilitering af patienter med PTSD. Der er væsentlige økonomiske omkostninger forbundet med at have PTSD. Sundhedsøkonomiske omkostninger dækker bl.a. over: sygefravær uarbejdsdygtighed reduceret produktivitet i arbejdstiden øget frekvens af selvmordsforsøg øget misbrug øget forbrug af sundhedsydelser generelt (herunder skadestuebesøg, indlæggelser, praktiserende læger og medicinudgifter) Dertil kommer omkostninger til selve behandlingen af PTSD. En tidlig opsporing og iværksættelse af behandling kan nedbringe forekomsten af PTSD og dermed sænke behandlingsomkostningerne og de øvrige udgifter til sundhedsydelser. 12
13 Hvordan bør behandlingen af traumatiserede flygtninge organiseres? Anbefaling: Der bør ligge en klar beskrivelse af og proce durer for overdragelse mellem de specialiserede behandlingscentre og kommunerne/praktiserende læger. Anbefaling: Organisering af behandling bør struktureres således at ventetiden nedbringes væsentligt, og at der hurtigt tilbydes patienter på venteliste et systematisk, velbeskrevet indledende behandlingsprogram. Anbefaling: Der bør iværksættes tidlig screening til opsporing af personer med høj risiko for at udvikle kronisk kompleks PTSD og en tilhørende tidlig forebyggende behandlingsindsats. Anbefaling: Der bør iværksættes interventionsprogrammer med fokus på mor/barn relationer, familieprogrammer til udsatte familier samt psykosocialt strukturerede aktiviteter til børn mellem 8 og 17 år. Anbefaling: Der bør etableres regionale kompetencecentre for udvikling, formidling og forskning i for bind - else med behandlingen af traume- og tortur ofre i offentligt regi. Anbefaling: Der bør indføres casemanagers, der skal medvirke til sammenhæng og koordinering af behand - ling indenfor og på tværs af sektorer. MTV-rapporten gennemgår to organisationsformer, hvoraf den ene ligner nuværende danske forhold. Modellen består af specialiserede centre i kombination med en kommunal indsats/praktiserende læge. Fordelen ved den model er muligheden for udvikling af høj faglig kompetence, forskning m.m. Svagheden ved modellen er overgangene mellem de specialiserede behandlingscentre og indsatsen i kommunerne. Der er undersøgelser, der viser, at det giver positive resultater at behandle i grupper. Ligesom der er positive resultater med familiebehandling. Personalet MTV-rapporten lægger vægt på uddannelse og supervision af personalet på behandlingscentrene. Der er ikke entydige anbefalinger til personalets sammensætning eller antal. 13
14 Særlige aspekter og dilemmaer ved behandling af traumatiserede flygtninge Kompleksiteten ved PTSD gør det svært at lave standardbehandling De fleste personer med PTSD har samtidig en eller flere andre psykiatriske diagnoser. Det gør det meget vanske ligt på forhånd at sige noget om, hvilken form for behand ling eller kombination af behandling, der egner sig til det konkrete tilfælde. Bredere faktorer som mentaliseringsniveau og personlighedsmønstre ser dog ud til at kunne fremme en mere fokuseret og målrettet behandlings- og forebyggelsesindsats. Medicinering økonomi og co-mobiditet Nogle erfaringer viser, at nyere antidepressiv, epilepsiog antipsykotisk medicin kan have en positiv effekt på nogle grupper af personer med PTSD. Dilemmaet i den sammenhæng er, at de nyere midler er dyre, og derfor vil patienterne sjældent have råd til at betale for behandlingen. Det betyder, at lægerne udskriver en billigere medicintype, hvorved patienten ikke altid opnår den optimale behandling. Foruden dilemmaet mellem dyre og billige medicintyper, vil der ofte være problemer med at medicinere korrekt på grund af det ofte sammensatte diagnosemønster. Koordineringsbehov mellem instanser Der opstår problemer i behandlingen af patienter, når patienten har andre psykiatriske diagnoser udover PTSD. Konkret vil det være sådan, at de almenpsykiatriske afdelinger meget sjældent tager patienter med PTSD, mens behandlingscentrene for traumatiserede ikke tager imod psykotiske patienter. Det betyder, at nogle patienter vil falde igennem systemet, hvis der ikke arbejdes på et mere intenst samarbejde og koordinering mellem instanserne. Børn af traumatiserede forældre når en lille hjælp kan være stor hjælp Børn af traumatiserede forældre hører som udgangspunkt ikke til behandlingscentrenes målgruppe, om end de indgår i visse familiebehandlingsforløb. I modsætning til børn af sindslidende (etniske danskere) er der heller ikke mange tilbud knyttet op sideløbende med forældrenes behandling, hverken i regionalt eller kommunalt regi. Erfaringer viser, at der på dette område skal en meget lille indsats (for eksempel kommunal støtte-kontaktperson eller hjemmesygeplejerske) til over for barnet og/ eller familien, for at barnets situation vil bedres. Blandt andet bør der arbejdes på, at børnene ikke indtager forældrerolle over for deres forældre. 14 Ordforklaring Co-morbiditet: Når en patient har mere end én diagnose
15 Svært at måle på virkning, fordi der altid er tale om en kombineret behandling Traumatiserede flygtninge og torturofre modtager ofte behandling af både social, fysisk og psykiatrisk/psykologisk karakter, der overlapper og betinger hinanden. Det gør det vanskeligt at måle på effekten af enkeltstående behandlinger. Det kan samtidig være vanskeligt at måle på effekten af behandling, hvis det gøres som selvrapportering. For eksempel kan øgning af symptomer hos en patient være udtryk for, at en terapeutisk udvikling er i gang og ikke, at patienten som sådan er blevet dårligere. Forskning, hvor der anvendes andre effektmål end symptom- og selvrapportering, anbefales. Forskningsmidlerne er i dag spredt mellem flere ministerier. Der anbefales en koordinering af klinisk effektforskning på området. Tolkning en nødvendighed Langt de fleste af de patienter, der behandles på centrene for traume- og torturofre behandles v.h.a. tolk. Det giver en række udfordringer til både behandler, tolk og patient. Det kræver som minimum, at der skabes et stabilt forhold mellem behandler og tolk. Desuden er der mange forhold at tage hensyn til, når der vælges tolk: Et er, hvilket køn tolken er i visse situationer kan det for eksempel være nødvendigt med en kvindelig tolk til en kvindelig patient, der har været udsat for seksuelle krænkelser og/eller voldtægt. Et andet forhold er nationalitet/trosretning/kulturel gruppe hvor det i nogle tilfælde kan være en fordel, at tolken har samme etniske oprindelse som patienten, mens det i andre tilfælde vil kunne forhindre det gode samarbejde og trygheden hos patienten. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i patientens mulig hed for at føle tillid og tryghed til behandler/tolk konstellationen. Det første rehabiliteringscenter for torturofre (RCT) opstod i København i 1982 som et privat initiativ som følge af et samarbejde med Amnesty International. I dag er der offentlige behandlingscentre i alle regioner samt en række private. 15
16 Region Syddanmark Damhaven Vejle regionsyddanmark.dk Region Syddanmark Rapporten i fuld længde samt sammenfatningen kan rekvireres eller downloades på:
Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs mereAt leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mere- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -
Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs merePost Traumatisk Stress (PTSD)
Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder
Læs mereTrauma Fænomenologi, teori og terapi
Trauma Fænomenologi, teori og terapi Forelæsning Psykiatri-dage November 2016 Traumets universalitet - Erfaringen af traumer er en essentiel del af det at være menneske - Til trods for menneskets ekstraordinære
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereRedegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre
Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,
Læs mereUdbygning af behandlingskapaciteten i form af udgående teams
Område: Det psykiatriske område Udarbejdet af: Berit Matzen/Julia Egebæk Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Berit.Matzen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/7984 Telefon: 76631001 Dato: 29. juli
Læs mereNår sjælen er gået i stykker
Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereUC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0
UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereTrauma Informed Care
Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs merePakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau
Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs mereMental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup
Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereOasis Behandling og rådgivning for flygtninge siden 1987
Copenhagen, Denmark Oasis Behandling og rådgivning for flygtninge siden 1987 Model Hel Familie en biopsykosocial indsats for traumatiserede familier i kommunerne Ved Tanja Weiss, Traumekonference 17. januar
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereSilkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme
Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet
Læs mereAfdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov
Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs merePTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande
Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens
Læs merePTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel
PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereBehandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1
Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereFamiliebehandling i Oasis
ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:
Læs mereSammenfatning af MTV. Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge. regionsyddanmark.dk
Sammenfatning af MTV Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge regionsyddanmark.dk 4 5 6 7 14 18 20 21 23 Indhold Indledning Hvad er PTSD Følgesygdomme der knytter sig til
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereNotat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:
- 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereBilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereTraumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.
25.01.2017 Side 1 Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen,. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 2 Eftermiddagens program Præsentation Traumer og PTSD Forældrerollen Hvad kan du gøre?
Læs mereKompleks PTSD efter seksuelt misbrug
Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mere> Andre retslige problemer end etnisk danske borgere
Side 1 Fyraftensmøde Faxe Kommune tirsdag d. 6. maj 2014 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Flygtningefamilier og traumer Side 2 Flygtninge i Danmark > Eksilproblematikker
Læs mereBørn I flygtningefamilier
Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereDin deltagelse i projektet hvad sker der?
Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereaf speciale og det aktuelle
!!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug
Læs mereDe traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange
De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange Vidensbazar Traumer og job torsdag d. 31.januar 2008 Mette Blauenfeldt ~ Center for Udsatte Flygtninge Workshop 10.30 11.30 10.30-10.45: Hvem er de
Læs mereI N D S T I L L I N G S S K E M A
I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereBehandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013
Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering
Læs mereWorkshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse
Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse Hvorfor skal vi tale beskæftigelse og traumer I 2014 er 29% af flygtninge og 25% af familiesammenførte er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark (alder 25-64)(Integration
Læs mereNye veje i behandling af PTSD
Lægedag Syd 2012 Nye veje i behandling af PTSD Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Hvem er vi Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, ATT Selvstændig afdeling under Psykiatrien Specialiseret tværfaglig
Læs mereBØRNE- og FAMILIESAMTALER
BØRNE- og FAMILIESAMTALER I CTP Ramme og erfaringer fra ambulant psykiatri Ida Ghiai og Matilde Kromann-Larsen socialrådgivere Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) Lidt om.. 1) Kompetencecenter
Læs mereUDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd
Jesper Pedersen, ledende overlæge, ph.d. UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd Fagligt symposium, 27. august 2018, Slagelse. 1 Antal indlæggelser
Læs mereFlygtninge og traumer
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereAftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereUdredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mere