Progression for Udviklingsmappen på Skægkærskolen
|
|
|
- Erik Christensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 se under Håndbogen Den røde tråd 9.14 Progression for Udviklingsmappen på Skægkærskolen Udarbejdet af arbejdsgruppen: Lene Rasmussen, Lene Vella Ottosen og Helen Riisgaard Foråret 2007 O:\Skole\Skægkærskolen\Arkiv\Den røde tråd\9vejledninger\14 Progression for udviklingsmappen.doc, side 1 af 8
2 Forord Evaluering er Silkeborg Kommunes indsatsområde for skoleåret 2006/07. Vi har allerede under Rummelighed i skoleåret 2005/06 sat fokus på evaluering. Der blev arbejdet med flere forskellige evalueringsredskaber og metoder, men der blev ikke truffet nogen fælles beslutning om en systematisk evalueringskultur på Skægkærskolen. Tilkendegivelserne fra vores kolleger til årets første PR-møde var en anbefaling om, at der arbejdes frem mod en fælles holdning og i et vist omfang enighed om valg af metoder og redskaber. Vi har valgt Udviklingmappen som et konkret evalueringsværktøj, vi kan være fælles om på Skægkærskolen. Vi har valgt at omdøbe portefølje til Udviklingsmappe. En Udviklingsmappe signalerer, at mappen både skal være et arkiv for elevarbejder, men også indeholde for eksempel læringsmål, testresultater og evalueringer. Intentionen er selvsagt, at eleven selv skal kunne følge og erkende egen faglige udvikling. Denne folder beskriver rammerne for brugen af Udviklingsmappen fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen og SFO. Målene for arbejdet med evaluering på Skægkærskolen er: At vi får opbygget en systematisk og fremadrettet evalueringskultur med en rød tråd gennem hele skoleforløbet i både undervisnings- og fritidsdelen. At evalueringen af såvel undervisning som læring bliver en integreret del af undervisningen på Skægkærskolen. At Skægkærskolens lærere og pædagoger ser evaluering som et redskab til forbedring af undervisningen og fritidsaktiviteter. Arbejde frem mod en progression for evaluering på Skægkærskolen i samarbejde med ledelsen. O:\Skole\Skægkærskolen\Arkiv\Den røde tråd\9vejledninger\14 Progression for udviklingsmappen.doc, side 2 af 8
3 Hvad er en Udviklingsmappe? Udviklingsmappen er et ringbind, som følger den enkelte elev gennem hele skoleforløbet på Skægkærskolen. Generelt om Udviklingsmappen: Eleven bliver centrum i egen læringsproces. Udviklingsmappen bruges til skole-hjem samtalerne og er sammen med elevplan og eventuelt karakterblad udgangspunkt for samtalen. Mappen kan indeholde elevarbejder, prøve- og testresultater, læringsmål og evalueringer og vil derfor både være en arbejds- og præsentationsportefølje. Eleven skal gennem arbejdet med Udviklingsmappen få synliggjort egen læring og udvikling. Der noteres dato på alt, der sættes i mappen. Indholdet i mappen skifter, men der vil være et arkiv, som viser progressionen for den enkelte elevs læring. For lærerne tilgodeser Udviklingsmappen en fælles ramme, men giver samtidig rum for metodefrihed. På LærerIntra er der oprettet et arkiv med kollegers bilag fra evalueringsarbejde i undervisningen. Arkiv Dokumenter Udviklingsmappe. Der ligger også Indholdsfortegnelse og Adgangsbilletter til kopiering. O:\Skole\Skægkærskolen\Arkiv\Den røde tråd\9vejledninger\14 Progression for udviklingsmappen.doc, side 3 af 8
4 Udviklingsmappen i indskolingen I indskolingen skal eleverne lære at indsamle og arkivere. De skal lære at formulere små argumenter for udvælgelse af deres arbejder til mappen. Et ringbind udleveres til alle elever i børnehaveklassen. Eleverne laver en personlig forside, som kunne være en collage. Der arbejdes ud fra følgende indholdsfortegnelse i Udviklingsmappen: 1. Mig selv 2. Dansk 3. Matematik SFO Elevernes første afsnit i mappen hedder altså Mig selv. Indholdet i selvportrættet kunne for eksempel være Mit udseende, Min familie, Mine interesser og Min hverdag. Når eleverne udvælger arbejder til mappen, arbejdes der mundtligt med elevernes forskellige begrundelser, som for eksempel kan være Den er jeg glad for, Den er flot, Det lærte jeg meget af eller Det var sjovt at lave. Der kan også være begyndende skriftlighed i begrundelserne. Der veksles mellem kriterier opstillet af lærer og elever. Gennem samtale arbejdes der med at eleverne mere og mere begrunder deres udvælgelser. O:\Skole\Skægkærskolen\Arkiv\Den røde tråd\9vejledninger\14 Progression for udviklingsmappen.doc, side 4 af 8
5 Udviklingsmappen i SFO, Fritidsdelen I SFO en arbejdes der med Min hverdag, som er en beskrivelse af barnets hverdag i SFO. Barn og kontaktpædagog udvælger og beskriver en side pr. skoleår. Der begrundes sammen med barnet, hvorfor det var en god oplevelse og derfor bliver udvalgt. Produktet, som barnet udvælger, kan være en tegning eller et digitalt billede af aktiviteten for eksempel samba, fodbold eller maskeprojekt. 3. årgang evaluerings- og interviewskema på bagsiden SFO-personalet laver fælles kriterier til form og indhold. En del af det skriftlige arbejde kan evt. laves i samarbejde med dansklæreren. O:\Skole\Skægkærskolen\Arkiv\Den røde tråd\9vejledninger\14 Progression for udviklingsmappen.doc, side 5 af 8
6 Udviklingsmappen i mellemskolen I mellemskolen skal der være fokus på, at eleverne bliver aktive i egen læringsproces. De skal lære at opstille læringsmål og evaluere egne arbejder. Dermed kvalificeres udvælgelsen. I mellemskolen skal adgangsbilletten derfor introduceres. Der arbejdes ud fra følgende indholdsfortegnelse i Udviklingsmappen: 1. Mig selv 2. Dansk 3. Matematik Projekter 7. Arkiv Under afsnittet Mig selv indsættes elevens eget begyndende arbejde med læringsmål. Arbejdet med læringsmålene kan både handle om faglig og social status og nye målsætninger. Der kan arbejdes med De mange intelligenser og læringsstile. Under de enkelte fag kan der arbejdes med mål og delmål, men afsnittene kan også bruges til faglige evalueringsark, prøver, dagligt arbejde eller afleveringer og vurderinger eleven har fået tilbage. Adgangsbilletten introduceres, og der arbejdes med at give begrundelser for, hvorfor eleven sætter et arbejde i mappen. Udviklingsmappen vil dermed rumme, ud fra forskellige kriterier, elevens bedste arbejder. Efter endt arbejdsforløb vurderer eleven sit arbejde og udfylder en adgangsbillet, som kvalificerer materialet til at være i Udviklingsmappen. Adgangsbillet til Udviklingsmappe Navn: Dato: Emne: Jeg har valgt dette til min mappe, fordi: Alt der ønskes gemt sætter eleven i et arkiv bagerst i Udviklingsmappen. Udvælgelsen til arkivet kan være en afrunding efter forløb eller endt skoleår og en anledning til at se på egen læring og udvikling. O:\Skole\Skægkærskolen\Arkiv\Den røde tråd\9vejledninger\14 Progression for udviklingsmappen.doc, side 6 af 8
7 Udviklingsmappen i udskolingen I udskolingen skal eleverne opbygge en rutine i at opstille læringsmål og realistisk evaluere egen læring. Eleverne skal som en selvfølgelighed anvende Udviklingsmappe i de forskellige skolefag. I udskolingen skal eleverne lave en præsentationsmappe, som de skal medbringe til skole-hjem samtalen. Der arbejdes ud fra følgende indholdsfortegnelse i Udviklingsmappen: 1: Mig selv 2: Dansk 3: Matematik 4: Naturfag 5: 6: 7: UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) 8: Prøver og test 9: Projektarbejde 10. Arkiv Efter endt arbejdsforløb vurderer eleven sine arbejder og udfylder en adgangsbillet, som kvalificerer materialet til at være i mappen. Adgangsbillet til Udviklingsmappe Navn: Dato: Emne: Jeg har følgende begrundelser for at udvælge dette til min mappe: Udviklingsmappen vil dermed rumme, ud fra forskellige kriterier, elevens bedste arbejder. O:\Skole\Skægkærskolen\Arkiv\Den røde tråd\9vejledninger\14 Progression for udviklingsmappen.doc, side 7 af 8
8 Præsentationsmappe: Når skole-hjem samtalen nærmer sig, skal eleverne i udskolingen lave en præsentationsmappe. Denne kan være en tilbudsmappe og kan indeholde følgende: En personlig forside med indholdsfortegnelse Tre udvalgte arbejder fra hvert fag. Et refleksionsbrev, som eleverne stiler til lærer(e) og forældre. I brevet beskriver elever: 1. Hvad kan jeg nu? 2. Hvad er jeg blevet bedre til? 3. Hvordan har min arbejdsindsats været? 4. Hvem kan hjælpe mig med at komme videre? 5. Hvad kan jeg selv gøre? 6. Skal mine mål for faget ændres? Mappen skal, sammen med elevplan og karakterblad, danne grundlag for skole-hjem samtalen. Vejledning om Progression for Udviklingsmappen er behandlet af skolebestyrelsen den 18. juni Oplag: 70 stk. O:\Skole\Skægkærskolen\Arkiv\Den røde tråd\9vejledninger\14 Progression for udviklingsmappen.doc Pkt i Den røde tråd for Skægkærskolens virke O:\Skole\Skægkærskolen\Arkiv\Den røde tråd\9vejledninger\14 Progression for udviklingsmappen.doc, side 8 af 8
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Go On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle
1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle Hvorfor: Dokumentation m. progression (elever, lærer, forældre) Ansvarlighed Værdi - føle ejerskab - stolthed Tilfredsstillelse for eleverne Bevidstgørelse (elever,
Evaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Nibe Skole - 2011. Resume. Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart
Resume Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart Nibe Skole - 2011 Dette resume er en gennemgang af hovedresultaterne af den undersøgelse, der har været lavet over Nibe Skoles rullende skolestart i
Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læsepolitik. for Billund Kommune
Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Tabulex TEA Opsætning af karaktermaske Privatskole
Tabulex TEA Opsætning af karaktermaske Privatskole TEA Privat oktober 2014 1 Indhold Generel karakteropsætning... 3 Ret karaktermaske... 4 Tilføj fag... 4 Rediger karakterskala og arbejdsindsats... 5 Ret
Sprog og læsning 2016
Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Aktionslæring i Børneområdet
Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1 I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Dette er et godt forløb til den tidlige billedkunstundervisning, da eleverne skal beskæftige sig med grundlæggende male-
3. årgang 1-2 lektioner Læringsmål aglighed: Mulighed for tværf matematik Maleri og collage: Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning, og eleven har viden om farvelære.
UMV. Undervisningsmiljøvurdering
Page 1 of 6 UVM- undervisnings... Skolen arbejdede i skoleåret 2006-2007 med elevernes psykiske undervisningsmiljø. Alle elever deltog i en spørgeskemaundersøgelse. Elevrådet havde planlagt en UVM-dag
Raketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Godt at vide, når man skal i 3. klasse
Godt at vide, når man skal i 3. klasse Kære forældre. Med denne folder vil vi gerne fortælle jer, om de holdninger, ønsker og tanker vi har, når det drejer sig om dit/jeres barns skolegang. Vi stiller
Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal
EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET
EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET Helhed og sammenhæng for børn ved overgang fra institution til institution i Skovvangsdistriktet. Nina 10 år SFO Skovvang Principper og handleplaner for samarbejdet
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Hedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd [email protected] Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Ansgarskolen skoleåret 2014/2015. -information til forældre
Ansgarskolen skoleåret 2014/2015 -information til forældre Forord Når Ansgarskolen onsdag d. 13. august slår dørene op, venter der alle en helt ny skole. Dels er Ansgarskolen en helt ny skole, som er opstået
Lektiehjælp er ikke obligatorisk. Hvis dit barn ikke skal have lektiehjælp, er fritidshjem og klubber åbne i den tid, der er lektiehjælp.
Brev til forældre om skolestart august 2014 Til alle på Peder Lykke Skolen Det er en helt særlig tid, fordi vi skal begynde et nyt skoleår med nye og spændende forandringer, som personalet har arbejdet
TRANSFER - fra læring til handling i praksis
TRANSFER - fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtig som det der sker i undervisningen For at omsætte læring til praksis, transfer, er det vigtigt,
Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF
Skab en SucceSfuld forening med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 2 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Forståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
NYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 DII Børnehuset Østerskov 87 13 81 21 - tryk 1 DII Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 DII Malling Eghovedvej 87 13 83 73 DII Børnehuset Ajstrupvej
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Velkommen i praktik på Gistrup Skole
Velkommen i praktik på Gistrup Skole Gistrup Skole Gistrup skole gennemgik en større renovering for 2 år siden og fremstår som en moderne skole med plads til mange arbejdsformer. På Gistrup Skole har vi
Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15
Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Velkommen. Praktiske oplysninger
Velkommen I sidder nu med Herstedlund skoles velkomst folder. Det er vores håb, at I med denne folder vil få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i dagligdagen på skolen. I er selvfølgelig altid
Sundhedsplan Skole: Eltang Skole og Børnehave. Skoleår: 2013-2014 Kontaktperson: Palle Hahne, skoledel, Suzanna Stage, Bhv. og SFO.
Sundhedsplan Skole: Eltang Skole og Børnehave. Skoleår: 2013-2014 Kontaktperson: Palle Hahne, skoledel, Suzanna Stage, Bhv. og SFO. Sundhed generelt Mad og måltider Bevægelse Trivsel Hvad er vores status
Privat foto. Et undervisningsforløb om erindringer
Privat foto Et undervisningsforløb om erindringer MIT DANMARK Et projekt, der sætter ord og billeder på vores mangfoldighed. Projektet er et danskfagligt forløb med inddragelse af forskellige medier. (udskoling)
Skolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,
Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og
Forældre skal kobles på den fagligt fordybende Lektiecafé
Forældre skal kobles på den fagligt fordybende Lektiecafé Det var én af de konklusioner, som de fremmødte forældre drog på Skolebestyrelsens årsmøde for forældre onsdag den 9. september. Selv om fremmødet
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Når katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE:
LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE: TRIN 1 1 Formål For at træne dig i at sætte fokus på din måde at lære på, at blive mere bevidst om hvad, og hvordan, du lærer noget nyt, og hvad dette så betyder
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
