Pædagogikken går gennem kroppen

Transkript

1 Pædagogikken går gennem kroppen Alma er egentlig ved at hoppe fra sten til sten på gulvtæppet, hvis mønster består af en brusende flod med glubske krokodiller og trygge trædesten. Men selv om der ikke er noget i vejen med Almas balance, bliver krokodillerne så levende i hendes fantasi, at hun er nødt til at hoppe af tæppet for ikke at blive bidt i tæerne. Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

2 LFS Nyt 14/15 11 Det farlige gulvtæppe ligger i LilleArenas sprogværksted, som hverken er domineret af borde og stole eller boghylder. Det, der fylder mest, er en forhindringsbane. Og det er karakteristisk for den pædagogik, der gennemsyrer den integrerede institution LilleArena. Vejen til al læring går gennem kroppen. LilleArena har en idrætsprofil og er netop blevet idrætscertifice- imidlertid ikke, at der bliver spillet særlig meget bold eller dyrket anden traditionel idræt. Jeg tror faktisk, at vi spiller mindre bold, end man gør i så mange andre institutioner. Pædagogisk idræt handler om, at vi har kroppen med i alt, og at vi har en pædagogisk hensigt med vores aktiviteter. Det lille barn møder verden med sin krop. Derfor giver det så meget mening at tænke kroppen ind i aktiviteterne og de daglige rutiner, fortæller Tina Anthony, som er pædagog i Lille- Arena. Positive forstyrrelser Man oplever en anderledes institution, når man går rundt i de midlertidige bygninger, som huser LilleArena, indtil børn og voksne kan flytte ind i den rigtige institution. Den er ved at blive bygget klods op og ned af Royal Arena i Ørestaden. Der er ikke ret mange møbler. Der er heller ikke ret meget legetøj. Til gengæld er der rum, der er næsten tomme og så er der rum fyldt med store klatre- og skummiljøer med klatreredskaber og skumpuder i mange former og glade farver, som indbyder til at hoppe, bygge og klatre. Derudover arbejdes med positive forstyrrelser i rummene og på legepladsen. Det betyder, at pædagogerne dagligt ændrer noget i rummets udformning eller funktion. Hensigten er at give børnene en ny kropslig udfordring hver dag, og se, hvor børnene er i deres udvikling. Vores indretning er valgt bevidst. Vi har ikke mange aktiviteter, som foregår siddende ved et bord. Og vi rydder ofte et helt rum, så vi kan lave alternative ting som fx at lade børnene rive avispapir i stykker, til der er avispapir over hele gulvet eller omdanne en stue til en fantasirejse, hvor vi skal kæmpe os over bjerge og farlige floder, fortæller pædagog, Rikke Blauenfeldt. De voksne leger med Der er masser af almindeligt legetøj i LilleArena som fx Briotog, bondegårdsdyr, udklædningstøj og puslespil. Men legetøjet er ikke fremme hele tiden, så børn og personale bliver nødt til at forholde sig til sig selv, hinanden, legen og de fælles aktiviteter. Fraværet af legetøj har dog også en anden baggrund, fortæller pædagog Rikke Blauenfeldt: Vi har en filosofi om, at vores legetøj helst skal være noget, de ikke har derhjemme. Vi skal byde på andre oplevelser og sansemuligheder. Vi køber legetøj, som vi har en hensigt med, og som vi kan bruge i de lege, vi leger med børnene, siger Rikke Blauenfeldt.

3 Der er hverken mange møbler eller meget traditionelt legetøj i LilleArena. Der er til gengæld masser af rum til udfoldelse.

4 Hvad er pædagogisk idræt? Pædagogisk idræt er en pædagogisk teori og metode udviklet af Via University College. Pædagogisk idræt handler om, at idræt, leg og bevægelse bliver en naturlig del af den pædagogiske praksis, og at der samtidig er fokus på kost og sundhed i bred forstand. Målet er at understøtte børns trivsel og udvikling, og motivere livslang glæde ved at bruge kroppen. I pædagogisk idræt kommer pædagogikken altid før idrætten og idrætten har pædagogiske mål, der rækker ud over selve aktiviteten. Et kernebegreb i pædagogisk idræt angår fire fokuspunkter, som dækker børns udvikling generelt: Fysisk: Motorik, koordination, balance, kropskendskab, beherskelse, kropsbevidsthed, motoriske færdigheder, kondition, styrke, kropsudtryk, kropslig kommunikation, kropslige handleformer (øve, prøve, mestre). Psykisk: Selvværd, selvtillid, stabilitet, dannelse, selvindsigt, at turde, at ville, melde til og fra, positiv selvopfattelse, tage initiativ, udtryk for følelser, tillid, vente på tur, problemløsning. Socialt: Respekt, accept, ansvar, adfærd, norm, indordne sig, være opmærksom, samarbejde, empati, medansvarlighed, forhandlingsevne, kommunikation, samarbejde, evnen til at gå på kompromis, vise hensyn. Kognitivt: Kreativitet, sprog, overblik, tælle, forstå en meddelelse, erkende, forstå og acceptere regler/normer, omstillingsevne, evne til at reflektere, bruge hukommelse, kritisk tænkning, taktik, regler. LFS Nyt 14/15 13 det alene. Det handler i høj grad om pædagogernes indstilling. Når Tina Anthony siger vi om legen, er det ikke bare en talemåde. Det er helt grundlæggende for pædagogikken, at pædagogerne går foran i alle aktiviteter og signalerer bevægelsesglæde med deres egen krop. Når vi skal på legepladsen, tager vi selv overtøj på sammen med børnene og sætter ord på imens. Når et barn skal lære at klatre op i noget på legepladsen, står vi ikke ved siden af og instruerer med ord. Vi kravler selv op og instruerer med kroppen, siger Tina Anthony. Og i virkeligheden er det fedt at få lov til at lege med på børnenes initiativer! Men vi arbejder selvfølgelig også med den udfordring, det er, at lade børnene opleve og sanse selv, uden at det er os, der definerer, hvordan legen skal være, og hvordan tingene skal opleves, fortæller Rikke Blauenfeldt. Det er faktisk fedt at få lov til at lege i arbejdstiden, siger pædagogerne Rikke Blauenfeldt (tv) og Tina Anthony

5 Børn skal lære at høre, h Jeg tror fuldt og fast på, at vi sender super sunde børn videre i skolen. Ikke bare fordi de har lært bevægelsesglæde og er vant til at bruge kroppen. Men fordi de har lært at mærke sig selv. Det siger Anja Thorup, som er pædagogisk leder i LilleArena Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj Anja Thorup havde egentlig aldrig tænkt, at hun skulle være pædagogisk leder. Men da Københavns Kommune søgte en leder til en spritny institution med idrætsprofil blev fristelsen alligevel for stor, og hun endte som pædagogisk leder for en institution med 48 vuggestuebørn og 110 børnehavebørn. Jeg er uddannet fra den idrætspædagogiske linje på uddannelsen i Ballerup, og krop og bevægelse i pædagogikken har været en rød tråd i hele mit arbejdsliv. Det var et kæmpe privilegium at få lov til at starte en institution op med nyt personale, hvor alle søgte jobbet på grund af idrætsprofilen. Opstarten har været båret af en pionerånd, som har været helt fantastisk, siger Anja Thorup, som blev ansat i efteråret 2013 og fik som opgave at kickstarte institutionen i midlertidige lokaler. Opstarten af LilleArena har været båret af en pionerånd, som har været helt fantastisk, siger Anja Thorup. Vores børn kan noget særligt LilleArena fik diplom på at være certificeret i pædagogisk idræt i oktober Processen hen mod certificeringen har varet siden 2013 og har indeholdt tre moduler, hvor alle pædagogiske medarbejdere har deltaget. Dertil kommer en årlig kon- der tilbyder ny viden og inspiration til nye aktiviteter og metoder inden for pædagogisk idræt. Det er dejligt at komme i mål med certificeringen. Nu er det vores

6 vad deres krop fortæller LFS Nyt 14/15 15 Se LilleArenas hjemmeside: kk.dk, og læs mere om pædagogisk idræt i: Pædagogisk idræt i vuggestue og Børnehave af Tanja Christensen samt Pædagogisk idræt en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm og Hanne Værum Sørensen. opgave at blive ved med at udvikle på tankegangen og så få oplært nye medarbejdere, siger Anja Thorup. Hun får allerede nu tilbagemeldinger om, at børnene fra LilleArena kan noget særligt: Vores børn bliver tidligt selvhjulpne. Men det er også en klar pri- vi ikke, at vi skal ud og give barnet ren ble på. Vi siger, at vi skal ud og støtte barnet i at få en ble på. Så snart de overhovedet kan, står de op og bliver skiftet, de klatrer selv op, og de henter selv den rene ble, siger Anja Thorup, som også får at vide, at børnene er bedre koordinerede. Og så er de simpelthen mere modige. Jeg må indrømme, at jeg kan blive helt nervøs, når jeg kommer ud på legepladsen og oplever, hvor højt oppe fra de kan finde på at hoppe. Men vores erfaring er, at de faktisk er rigtig gode til selv at vurdere. Vi har endnu ikke haft ulykker på baggrund af, at vi giver mere lov, end man gør i en almindelig daginstitution, siger Anja Thorup. At lære at mærke Det handler imidlertid ikke bare om fysiske kompetencer, når hun brænder for den kropslige tilgang. Børn lærer gennem kroppen, og de sanser gennem kroppen. Du kan godt tale med et barn om at cykle. Men du opnår en helt anden erkendelse af ord og begreber, når din krop har oplevet haft følelsen af at holde balancen og trampe i pedalerne på en cykel i modvind, siger Anja Thorup. Hun mener, at en af LilleArenas fornemste opgaver er at lære børnene at lytte til, hvad kroppen fortæller dem. Der er tit nogen, der tror, at alting hos os skal foregå i højt tempo. Men det er faktisk tit lige omvendt. Det handler i høj grad om at give børnene kropsbevidsthed og at lære dem at mærke sig selv. Du kan have et uroligt børnehavebarn, der har svært ved at have kroppen i ro, men hvor barnet efterhånden lærer at mærke, hvornår det har brug for en pause og for at trække vejret dybt ind. Det er meget inspirerende at følge, hvordan det barn finder ud af, at det er OK at være i ro engang imellem, siger Anja Thorup, der bruger den traditionelle børnehavesamling som eksempel: barn, der har svært ved at være rolig. Barnet får ikke noget ud af samlingen, og får måske endda skældud, fordi det ikke kan holde sig i ro. Men hvis du fx leger ståtrold eller laver børneyoga, hvor du på en aktiv og kropslig måde øver børnene i at fokusere, og i at have kontrol over kroppen og at kunne vente, er det jo nogle fantastiske kompetencer at have med sig ind i skolen, siger Anja Thorup. Hvem står bag Dansk Idræts Forbund, DIF, og VIA UC har arbejdet sammen om certificering af idrætsinstitutioner siden 1999 og har certificeret 109 idrætsbørnehaver, ni idrætsvuggestuer, ni idrætsdagplejeordninger og 73 idræts SFO er i Danmark. Skal man certificeres som idrætsinstitution under DIF og VIA, skal institutionens fysiske rammer give mulighed for bevægelse både indendørs og udendørs. Herudover skal personalegruppen og ledelsen gennemgå et kursusforløb udviklet af DIF og VIA. Kursusforløbet består af: Startmøde med optakt til uddannelsesforløbet og analyse af institutionen. voksen til barn barn til voksen (afholdes ca. seks måneder efter kursus 1) barn til barn (afholdes ca. seks DIF og VIA UC tilbyder desuden en servicepakke til de certificerede institutioner, som giver løbende adgang til den nyeste viden om det pædagogiske arbejde med idræt, netværk og erfaringsudveksling samt årlige temakonferencer.