Nr BØRNENES HOVEDSTAD OG BIBLIOTEK I BILLUND

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr BØRNENES HOVEDSTAD OG BIBLIOTEK I BILLUND Borgmester Peter Sørensen: Fuld fart på Horsens havn og hovedbibliotek Digitalt medborgerskab Er danske biblioteker bæredygtige? Bibliotekscheferne op på ølkassen Sid din gæld af i Hjørring Varde & visionerne IVA under Københavns Universitet Udenlandsk litteratur i ekspresfart Leder: Formanden giver faklen videre

2 Forside: Børnenes Hovedstad et banebrydende offentligt-privat samarbejde i Billund mellem LEGO Fonden og Billund Kommune. Illustration: Capitalofchildren. LEDER DE VALGTE OGSÅ BIBLIOTEKET! Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 18 årg., nr. 1, februar 2014 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: db@db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Carl Gustav Johannsen, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør) Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2: 19. april 2014 Tidligere numre og artikler Se Annoncer Formater og priser: publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag ISSN nr.: Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Steen B. Andersen (A), Aarhus Henrik Olsen (A), Ishøj Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Aarhus Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg Carl Gustav Johannsen, lektor ved IVA Lone Hedelund, bibliotekar, Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Danske kommunalpolitikere vil biblioteket. Det vidner Danmarks Biblioteksforenings netop overståede regionale valg af politikere til Repræsentantskabet klart om. Her stod politikere i kø for at komme til at tale bibliotekets sag. Efter otte år som formand for DB er jeg stolt over at kunne videregive posten til en ny formand. Det er nemlig på alle måder en forening med dynamik, politik og spræl i. Idéen med biblioteksforeningen handler om at lobbye for bibliotekerne og arbejde for, at hver eneste kommune, for borgernes egen og for samfundets skyld, til enhver tid har de allerbedste folkebiblioteker lokalsamfundenes åbne kultur- og læringsinstutioner. DB runder i 2015 de 110 år som bibliotekets centrale politiske talerør, og foreningen er stadig lige vigtig. Bibliotekerne er inde i en kraftig forandring. Langsomt men sikkert tager borgerne de digitale muligheder og e-bøger til sig, men det er ikke alt. Borgerne strømmer til biblioteket. Selv om tilbuddene forandrer sig, og der er lidt fald i udlånet af de fysiske bøge, kommer der stadig flere til selve biblioteket. Det gør de, fordi der er noget at komme efter. Det er et sted for alle, et sted for viden, oplevelser og møder. Også i DB er der noget at komme efter. Vi har netop afsluttet valget af politiske repræsentanter i de fem regionale valgkredse. Alle steder kan vi melde om kampvalg, en livlig debat og politikere, som kender bibliotekernes betydning og derfor ønskede at komme med i Repræsentantskabet. Hvor man sammen med de mange fagfolk, som også deltog i møderne rundt om i landet og som vælges elektronisk, i hver valgperiode i fire år debatterer aktuelle forhold og krav. Og sammen peger på vejen frem. Over for kulturministeren, KL, Kulturstyrelsen og centrale leverandører med mange flere. Dét vidner om bibliotekernes betydning, at DB står så stærkt i den politiske bevidsthed, selv om foreningen i 2013 ændrede struktur og nu kun har to regionale foreninger, og selv om bibliotekerne ude i landet har været udsat for besparelser. DB har selv fået vendt den negative tendens med kommunale udmeldelser og ligger stabilt på 75 danske kommunemedlemmer samt Flensborg Kommune og har flere hundrede personlige medlemmer. DB har formået at sætte bibliotekerne på dagsordenen og vise den samfundsmæssige betydning, og DB er i kampklar form som aldrig før. På trods af nedskæringer er folkebibliotekerne i dag en både uundværlig, innovativ og moderne kulturinstitution, der favner bredt. Et folkeoplysende medborgerhus. Tak for otte helt vidunderlige år som formand for DB og for god kamp med nogle af landets mest kulturengagerede politikere og mest innovative biblioteksfolk. Det har været en stor fornøjelse. Jeg giver hermed faklen videre. Glæder mig til at se jer alle til årsmødet i Vejle!

3 INDHOLD Over 400 politikere og biblioteksfolk samles og diskuterer biblioteksudvikling på DB-Årsmødet i Vejle 27. og 28. marts. Her i spalterne tages forskud på samtalen. Vi sætter fuld fart på processen, fortæller Peter Sørensen, socialdemokratisk borgmester i Horsens, om kommunens ambitiøse havneprojekt med nyt utraditionelt hovedbibliotek. Digitaliseringen har sat Varde i gang med visioner og ny biblioteksprofil læs hvordan. Og læs om bl.a. Billund som Børnenes Hovedstad. Det unikke partnerskab mellem LEGO og Billund, byder på nye bibliotekstilbud. København er Grøn Hovedstad 2014, og alle vegne tales om bæredygtighed. Danmarks Biblioteker ser på, hvor grønne folkebibliotekerne er. Hellen Niegaard, redaktør 2 De valgte også biblioteket! 4 Hvor bæredygtige er danske biblioteker? 5 Velkommen til DBs Årsmøde marts 5 København - Grøn Hovedstad Kulturarvssektoren afholder seminar om brugerinddragelse Sofie Paisley 7 Billund Bibliotek - i Børnenes Hovedstad Ole Bisbjerg 8 Fuld fart frem på havn og nyt hovedbibliotek. Interview Horsens borgmester Peter Sørensen Hellen Niegaard Kulturarvssektoren og brugerne Hvornår begyndte man at skrive bøger? Anine Sander Kaas 12 Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng 14 Visioner i Varde Tatjana Johnsson og May-Britt Diechmann 17 Flere bibliotekschefer op på ølkasserne 18 Sid din biblioteksgæld af! Per Drustrup Larsen 18 Fra bruger til borger digitalt medborgerskab Hanne Marie Knudsen Byudvikling med bibliotek i Horsens Ny statistik for bogproduktionen Leif Andresen 20 Biblioteksbestyrelser: Fokus gør en forskel Jakob Lose og Annette Brøchner Lindgaard 23 Bibliotek med faglig litteraturcoaching Cecilie Laskie 24 Det Informationsvidenskabelige Akademi Direktøren gør status Per Hasle 26 Evidensbaseret viden som redskab Carl Gustav Johannsen Sid din biblioteksgæld af ALT der er fortalt og ALT vi ved Gitte Fangel 29 Udenlandsk litteratur ud på hylderne i en fart Kirsten Boelt 30 Dokumentarfilm i Danmark og på bibliotekerne Kim Kaulbach og Martin Lundsgaard-Leth 31 Skumringstime med højtlæsning Lisbeth Bjørn Hansen 32 Digital dannelse og deltagelse Konference i april

4 På tagfladen af Dokk1, Aarhus kommende Hovedbibliotek & Borgerservice, placeres ca m 2 solceller. Illustration/foto: Schmidt, Hammer, Lassen Architects og Aarhus Hovedbibliotek. HVOR BÆREDYGTIGE ER DANSKE BIBLIOTEKER? Klima, miljø og trafik er blot nogle af de centrale og ofte omtalte aspekter af debatten om et mere grønt Danmark. Andre handler om bæredygtig virksomhed fra affald til opvarmning o.l. og er noget, som alle offentlige virksomheder i Danmark, også biblioteker, beskæftiger sig med i dag. Grøn, grønnere grønnest En ud af fire danske kommuners folkebiblioteker har en grøn politik for driften. I hvert 7. er der taget miljøhensyn, når det handler om biblioteksbygninger, mens cirka hvert 6. kommunes bibliotek på anden vis arbejder med miljøaspekter, bl.a. i formidlingssammenhæng. Sådan var status i de danske folkebiblioteker, da Danmarks Biblioteksforening spurgte til bæredygtighed i forbindelse med DBs Budgetundersøgelse af Budget 2013, lavet i oktober Heriblandt markerer Albertslund Bibliotek sig klart som grøn frontløber. Med hovedbiblioteket Det Gyldne Bibliotek tegnet af Henning Larsens Tegnestue (2004), driftsmæssigt som EMAS-miljøcertificeret og desuden som en aktiv formidler af grøn viden til borgerne. Bl.a. udlånes el- og vandsparometre, og biblioteket deltager i kommunens miljøsamtalekorps med oplæg. Blå-grønt energikoncept i Aarhus Generelt gælder det, at danske biblioteksbyggerier - som i andre lande - bliver stadig mere grønne. Et markant eksempel er Dokk1, Aarhus kommende Hovedbibliotek og Borgerservice, en del af et enormt byudviklingsprojekt i Aarhus på inderhavnen, som er under forvandling fra industrihavn til rekreativt byområde, nye havnepladser og aktivt byliv. Byggeriet, Nordens største nye folkebibliotek, forventes åbnet med udgangen af 2014/først i Det kan på mange måder betragtes som et modelprojekt, bl.a. når det gælder grønne biblioteker. Arkitekterne Schmidt, Hammer, Lassen (har bl.a. bygget Det Kgl. Biblioteks Sorte Diamant (1999)) vandt i 2009 konkurrencen i fællesskab med blandt andre Kristine Jensens Tegnestue. De har siden sammen med biblioteket og med projektleder Marie Østergaard i spidsen arbejdet på at skabe fremtidens bibliotek i Aarhus. I forhold til energiforbrug i driftsfasen, så opføres bygningen som lavenergibygning. Særligt to energikilder placerer byggeriet i international verdensklasse: anvendelse af havvandskøling og et solcelleanlæg. Havvandskøling bruges til at afkøle bygningen. Blandt andet på niveau 3 kontorer hvor der er kølelofter og i serverrummet. Hermed reduceres energiforbruget til køling betragteligt. Og på taget etableres et solcelleanlæg på ca m 2. Helhedstænkning sikrer økonomien I kommunen anvendes DGBN-principper til at vurdere og sikre bæredygtigheden i de nye bygge- og anlægsprojekter. Det gælder f.eks. Dokk1, dog uden at man ønsker en egentlig certificering. Metoden arbejder med teknologi, proces og placering føjet til de tre klassiske aspekter af bæredygtighed. Det vil sige en bygnings økonomiske bæredygtighed vægtes lige så højt som hensynet til miljømæssige, sociokulturelle og teknologiske aspekter. Ved at tage hensyn til bygningens samlede livscyklusomkostninger kan driftsomkostningerne optimeres meget tidligt i byggeprocessen. I Aarhus har man formuleret tre store indsatsområder: Energiforbruget i driftsfasen (miljø og økonomi aspekt) Indeklimaet for bygningens brugere og medarbejdere (social aspekt) Brugen af farlige stoffer (f.eks. lime, fugemasser og overfladebehandlinger) (miljø-aspekt). IFLA: The Green Library Læs mere om Dokk1 og bæredygtigheden i artiklen Environmental awareness on the rise af undertegnede i The Green Library/Die Grüne Bibliothek, udgivet i 2013 af IFLA, den internationale biblioteksorganisation, om aktuel grøn udvikling i forsknings- og folkebiblioteker og redigeret af Petra Hauke, Karen Latimer og Klaus Ulrich Werner (IFLA publications 161. DeGruyter/Saur, 2013). Hellen Niegaard 4

5 BIBLIOTEKET RAMMEN OM SAMTALEN VELKOMMEN TIL: DB ÅRSMØDE MARTS I VEJLE LANDETS STØRSTE MØDE FOR KULTURPOLITIKERE & FAGFOLK Har du brug for indspark og inspiration, så meld dig til landets største netværksforum for kulturpolitikere og -specialister den 27. og 28. marts, hvor DBs Årsmøde 2014 afholdes med temaet Biblioteket rammen om samtalen. Her mødes du både med genvalgte og nyvalgte politikere, landets biblioteker og centrale spillere og er med til at sætte den bibliotekspolitiske dagsorden. TILMELDING: Foto: Tobias Følsgaard Anker Brink Lund Troels Mylenberg Marianne Jelved Jacob Mchangama Rune Engelbreth Larsen Bertel Haarder KØBENHAVN: GRØN HOVEDSTAD 2014 Blandt 17 storbyer i Europa har København vundet EU's pris European Green Capital Award for Under overskriften 'Sharing Copenhagen' vil hovedstaden være centrum for europæisk videndeling, når det gælder grønne løsninger. Og København tog den 22. januar officielt hul på et år, hvor byen byder på et væld af oplevelser, som alle har miljø, bæredygtighed og livskvalitet som omdrejningspunkt. Københavns Hovedbibliotek vil også, forklarer Jakob Heide Petersen, chef for Københavns Hovedbibliotek og Kommunens Biblioteksfaglige Afdeling, i løbet af året sætte fokus på grønne aspekter på to måder. Først og fremmest ved at arrangere debatter om økologi og bæredygtighed som en del af bibliotekets foredragsaktiviteter. Dernæst skal selve hovedbibliotekets bygninger have et grønt eftersyn og tjekkes i forhold til bæredygtighed og opdateret energibesparende forholdsregler. /HN Vintermørket blev på flere af hovedstadens store pladser sent onsdag eftermiddag den 22. januar pludselig brudt. Med flotte ordinstallationer af levende lys markeredes København som Green Capital Lysene var støbt af bæredygtig palmeolie. Foto: SharingCph2014. Danmarks Biblioteker nr. 1 5

6 SHARING IS CARING: WORKING WITH OUR USERS Kulturarvssektoren holder seminar om at inddrage brugerne den 1. april 2014 i DR-byen Både i Danmark og internationalt inviteres brugerne i stigende grad inden for af kulturarvssektoren som ligeværdige deltagere i processen med at udvikle institutionernes tilbud, drevet frem af den digitale og teknologiske udvikling. Målet: at kulturarvsinstitutionerne bliver mere end blot kulturbevarende enheder og i højere grad centre for kreativitet, viden og innovation. En udvikling som giver en lang række nye muligheder men også faglige udfordringer. Behovet for videndeling er stort. Seminaret Sharing is Caring er udsprunget af dette behov og afholdes for 3. år i træk. Working with our users Programmet retter sig i 2014 mod en bredere kulturfaglig deltagerkreds, herunder biblioteker, arkiver og museer, og der forventes ca. 250 deltagere. Seminaret introducerer danske og internationale ekspertindlæg og praksiseksempler med de fremmeste oplægsholdere inden for området fra USA og England. Der vil bl.a. være oplæg om: involvement, remix culture, crowdsourcing, citizen science, brugerfacilitering, brugerne som medproducenter og hvordan effekten af brugerinddragelse kan måles. Som Michael Edson, keynote speaker om Sharing is Caring, på det første seminar i 2011 sagde: What matters is millions and millions of citizens wrestling with big ideas, engaging in personal discovery, making new things, and sharing with one another. Maybe, if we re honest and humble and we dedicate ourselves to supporting these civic outcomes, we will also see millions and millions of citizens using our institutions every day as a common resource that they care about, contribute to, and love as their own. Bag seminaret står en arbejdsgruppe bestående af Organisationen Danske Museer, DR, Statens Museum for Kunst og Meaning Making Experience. Tilmelding Alle er meget velkomne. Konferencesproget er engelsk. Tilmelding og info via Organisationen Danske Museers hjemmeside: Følg os på Twitter #sharecare14 Sofie Paisley, uddannelses- og kommunikationsmedarbejder, ODM 6

7 PARTNERSKABER BILLUND BIBLIOTEK BIBLIOTEKET I BØRNENES HOVEDSTAD Børnenes Hovedstad er et banebrydende offentlig-privat samarbejde mellem LEGO Fonden og Billund Kommune. Målet er at placere Billund på verdenskortet, som et center for arbejdet med børn, om børn og for børn. Ambitionerne bag projektet er høje, og ifølge LEGO-ejer Kjeld Kirk Christiansen og Billund-borgmester Ib Kristensen (V), bliver der tillige tale om en slags børnenes Silicon Valley. By- og biblioteksudvikling Billund By får i samme anledning et regulært ansigtsløft. Byen skal som Børnenes Hovedstad udvikles til et legende byrum og som en by for børn i alle aldre i årene Initiativet handler også om nye former for turisme, erhvervsudvikling og om at gøre kommunen til et endnu mere attraktivt sted at bo. Der etableres nyt Lego Museum og aktiviteter i det tidligere rådhus, ligesom der planlægges nye former for boliger. Lokalt samarbejdes f.eks. med kommunens skoler og med biblioteket. Visionen er, at børns fantasi, kreativitet og læring skal udvikles, når de besøger Billund Bibliotek. Dette skal primært ske ved at skabe et interaktivt og eksperimenterende miljø, hvor leg og bevægelse stimuleres i forhold til læring. Med den skitserede profil bliver Billund Bibliotek et helt unikt sted, som matcher og understøtter visionen bag Børnenes Hovedstad og samarbejdet med LEGO. Lokalt og internationalt fokus Biblioteket skal fuldstændig gentænkes. Bibliotekets døgnrytme tænkes ind i moderniseringsplanerne, således at borgerne møder et tidssvarende, spændende og udfordrende bibliotekstilbud i hele åbningstiden. Billund Bibliotek skal desuden fungere som et internationalt servicecenter, som såvel fysisk som digitalt er tilgængeligt for alle borgere. Rummet skal som udgangspunkt være multifunktionelt, indbydende og naturligvis overskueligt. Der vil være en lang række forskellige tilbud, som skal være nemme at finde frem til og nemme at anvende for kommunens borgere og selvfølgelig ikke mindst for de mange udenlandske besøgende i Børnenes Hovedstad - både i den betjente og selvbetjente åbningstid. Vi har lige modtaget tilsagn om støtte fra Kulturstyrelsen og Udviklingspuljen på kr. i 2014 til konkretisering af idéerne i det første visionskatalog. Så det går vi snarest i gang med. Moderniseringen af Billund Bibliotek omfatter også de tekniske faciliteter i Billund Centret og vil efter planerne finde sted i perioden Kontakt undertegnede for yderligere oplysninger. Ole Bisbjerg, chef for Bibliotek og Borgerservice, Billund Kommune Se mere på Danmarks Biblioteker nr. 1 7

8 BYUDVIKLING Interview FULD FART FREM FOR HORSENS HAVN - med nyt hovedbibliotek Vi sætter fuld fart på processen nu. Biblioteket skal meget gerne stå klart og kunne åbne i slutningen af 2016, siger Peter Sørensen, Horsens socialdemokratiske borgmester, i en samtale med Danmarks Biblioteker om kommunens nye store havneprojekt og indretningen af et nyt hovedbibliotek i denne sammenhæng. Efter et veloverstået kommunalvalg i november, hvor flere end hver femte Horsens-vælger stemte på Peter Sørensen, har borgmesteren haft susende travlt. Ikke mindst fordi Horsens Kommune og Horsens Erhvervshavn i slutningen af januar i år indgik en aftale om køb af kvadratmeter på Nordhavnen, der om få år vil være forvandlet til nyt aktivt byrum med blandt andet boliger og et nyt hovedbibliotek. Tilvækstkommune Horsens Kommune ligger i top-fem-gruppen, når det gælder bosætningskommuner, og oplever en tilvækst på nye borgere om året. En vækst, Danmarks Statistik peger på vil fortsætte, sådan at de i dag ca indbyggere i 2030 vil nå Hvis udviklingen i kommunen holder den takt, man oplever i dag, tror Peter Sørensen dog, at det tal nås før: Vi er i kommunen i den heldige situation, at vi på trods af krisen oplever en boligtilvækst på nye boliger om året, bl.a. i form af nyt parcelhusbyggeri. Og vi sælger byggegrunde både i kommunen og privat. Sidste år var salget på omkring 60 af hver, og alene i januar i år har kommunen solgt 11 grunde. Vi oplever også vækst i arbejdspladser. På linie med mange andre kommuner har Horsens selvfølgelig også mistet jobs i forbindelse med outsourcing og modernisering af virksomheder, men kommunens virksomheder, hvoraf rigtig mange kan betegnes som produktionsarbejdspladser, har evnet at omstille sig fra manuel produktion til robotstyret produktion og højtspecialiserede arbejdspladser. Det betyder, at dér hvor en lille virksomhed før havde fire arbejdspladser, er der nu to, men udviklingen har samtidig betydet etablering af helt nye virksomheder. Og dermed bl.a. et voksende antal medarbejdere med mellem- og længerevarende uddannelser. Dynamisk transformation Dén udvikling har skabt et nyt image. Væk er den gamle opfattelse af Horsens som byen med fængslet, selv om de store, spektakulære Horsens-koncerter de senere år har blødt det prædikat op. Nu handler det om innovation, ny teknologi og fart på havneudviklingen. Kommunens bevidste satsning på at udvikle havnen i samarbejde med Horsens Erhvervshavn betyder, at den store erhvervshavn rykkes længere ud i fjorden, og at den gamle Nordhavn transformeres. Fra et lukket industriområde til en attraktiv ny bydel, som skal være med til at gøre Horsens til en af Østdanmarks mest dynamiske byer. Og investorerne synes interesserede. I alle tilfælde deltog halvanden hundrede investorer, bygherrer og udviklere fra både ind- og udland i kommunens store investerings- og havneudviklingskonference i april Nu får vi så se, når vi kommer ud med de forskellige udbud her i marts, siger Peter Sørensen. Udbudsrunden starter i marts, senest april. Derefter satser jeg personligt på, at vi kan tage første spadestik i området i 1. kvartal Mine folk ville nok sige 2. kvartal. Og lyder det med et smil så må biblioteksprojektet mv. meget gerne stå klar 12 måneder efter. 8

9 INTERVIEW Peter Sørensen (A), borgmester i Horsens siden 2012 Borgmesteren er godt klar over, at han presser sine omgivelser, men som tilvæksttallene viser, er der god grund til det. For det handler om vækst, vækst, vækst som nøgleord for udviklingen. Godt understøttet af vilje og konsensus, fastslår Peter Sørensen. Og om erhvervs- og uddannelsesstruktur. Mange ved det ikke, men Horsens er faktisk noget af en uddannelsesby, bl.a. har kommunen hvert år et par tusinde internationale studerende. Mange ingeniørstuderende fra Aarhus og f.eks. studerende ved VIA University College, Danmarks største professionshøjskole med medarbejdere og studerende i syv campusbyer bl.a. Horsens. Nyt hovedbibliotek del af budgetaftalen Horsens DNA er enkelt men stærkt: I Horsens løfter vi i flok og vi bliver ikke selvfede hedder det, og selv om dele af byrådet i efteråret udtrykte skepsis m.h.t. at flytte biblioteket med ned på havnen, så er den del på plads. Det er en del af Budgetaftalen, som alle i byrådet står bag, som Peter Sørensen formulerer det, da han bliver spurgt om opbakningen. At biblioteket med denne manøvre rykker ud af byen, som nogle har anført, køber Peter Sørensen ikke: Mentalt er der måske langt, i virkeligheden taler vi om et nyt kvarter meter fra gågaden. Sagen er nærmere, at der ingen direkte vej er der til i dag, så der er noget logistik, vi skal have set på. Vi skal skabe kig til havnen og åbne gågaden op mod den. Og er man dårligt gående, er der gode bybusser. Når det handler om borgere, der udtrykker bekymring over flyt- ningen af hovedbiblioteket i Tobaksgårdskomplekset bag Vitus Berings Plads til Nordhavnen, så kan borgmesteren dog godt forstå dem. Mange er jo glade ved det, de kender. Men han er ikke i tvivl om, at beslutningen om at rykke hovedbiblioteket ned på havnen er rigtig. Biblioteket skal hjælpe til med den mentale omstilling og tilgang til det nye område. Biblioteket er alle borgeres, det har besøgende om året. Det er i sig selv en fantastisk institution, men samtidig er det et klart økonomisk aktiv, understreger Peter Sørensen. Biblioteket er nemlig ikke bare en fantastisk institution, det er også et klart økonomisk aktiv. Utraditionelt hovedbibliotek Ikke bare har hovedbiblioteket brug for nye, mere tidssvarende rammer. Man ønsker også et anderledes bibliotek. Ikke et i traditionel stil, fortæller borgmesteren. Vi tænker rigtig meget læring, uddannelse og godt studiemiljø bl.a. til de mange internationale studerende. Biblioteket har i dag gode tilbud til dagtilbuddene, unge og ældre, men vi skal satse mere på studiedelen, og på at skabe et kombineret medieog kulturhus. Åbent f.eks. fra klokken 8 til 23 med differentieret betjening og selvbetjening i ydertimerne. Danmarks Biblioteker nr. 1 9

10 BYUDVIKLING Kommunen vil som i dag fortsat leje sig ind og forventer at have omtrent samme budgetniveau for biblioteket. De nye faciliteter skulle gerne betyde en optimering af biblioteksbudgettet, de nye og bedre lokaleforhold taget i betragtning. Peter Sørensen er ikke et øjeblik i tvivl om, at biblioteket bliver en stor tilgang for udviklingsområdet. Vi har et fremragende bibliotek, og bibliotekets personale er med Lisbeth Christensen ved roret nogle af de mest innovative medarbejdere, jeg har mødt. Jeg bruger i dag kun sjældent biblioteket selv, mest når jeg skal holde ferie, men mine to børn og min kone er flittige brugere, og da børnene var små, var jeg ugentlig gæst. Jeg ser vores bibliotek som et utroligt vigtigt sted med viden og information, mange kulturoplevelser og nu også med borgerservice, altså kommunens sted helt nær på borgeren. Og ikke mindst som et centralt mødested eller sted for møder af mange, mange slags. Jeg kommer der selv i dag oftest i mødesammenhæng. Hver gang bliver jeg glad. Jeg oplever biblioteket som et åbent sted for læring og et meget dejligt sted, som en stor og varm dyne, man kan tage omkring sig. Med appel til alle Horsens borgere At havneområderne, trods alle gode intentioner og forsikringer om anderledes og spændende byudvikling, nogle steder alligevel ender som græsselige og dødkedelige kvarterer, som Peter Sørensen kalder dem, er man i Horsens meget bevidste om. Borgmesteren fortæller om de utallige besøg i og uden for Danmark og han peger på Hamburgs Innenhafen som godt eksempel på et sted med pulserende liv og muligheder både om dagen og om aftenen. Vores mål er at skabe et rigtig rart sted at leve og bo. Med bibliotek, forskellige former for liberalt erhverv, lidt detailhandel, grønne områder og caféer. Et sted med liv for dem, der bor der, og et sted med attraktion for alle andre Horsens-borgere! Hellen Niegaard, redaktør Borgmester Peter Sørensen (A) fik et meget flot resultat ud af KV2013-valgkampen i november med mere end personlige stemmer. Peter Sørensen er lokalfødt og har også haft sit professionelle virke i Horsensområdet bl.a. som serviceleder på Regionshospitalet Horsens. Peter Sørensen blev ved kommunalvalget viceborgmester og formand for Børne- og skoleudvalget og efterfulgte Jan Trøjborg som borgmester efter dennes pludselige død i foråret Mere om Horsens og udviklingen, se 10

11 HVORNÅR BEGYNDTE MAN AT SKRIVE BØGER? Børn er nysgerrige, videbegærlige og spørgelystne. Nu kan de få stillet deres spørgelyst. Nu kan Danmarks børn nemlig stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord og få direkte svar. Spørg Palles Venner er navnet på den nye spørgetjeneste på pallesgavebod.dk De danske børnebibliotekers fælles internetunivers, pallesgavebod.dk, har eksisteret siden Her er de fleste af bibliotekernes mange digitale tilbud samlet under én hat. Hjemmesiden drives af et konsortium ved en række biblioteker og DBC og er oprindelig skabt i et samarbejde mellem Kulturstyrelsen, animationsvirksomheden Copenhagen Bombay, der har stået for konceptet, mens DBC har leveret data og infrastruktur. Spørg Palles Venner er det nyeste skud på stammen af interaktive muligheder fra de danske børnebiblioteker. Længe har der været et stort ønske om en national spørgetjeneste for børn. I august 2013 lancerede pallesgavebod.dk derfor denne nye spørgetjeneste. Døgnåbent Faktisk kan man stille spørgsmål til Spørg Palles Venner døgnet rundt på mail eller SMS og få hurtigt svar med det samme på alle hverdage. Mange hundrede børn har allerede stillet skæve, sjove og finurlige spørgsmål, og der er plads til endnu flere. Hvor mange Anders And-blade er der, hvorfor står ordet ambulance mærkeligt foran på ambulancen, hvornår begyndte man at skrive bøger og hvorfor er det kun nogle dyr, der er pattedyr. Det er bare nogle af de mange spørgsmål, der er blevet besvaret indtil nu. Indtil videre er spørgsmålene jævnt fordelt på både drenge og piger, og emnerne varierer fra de mere personlige spørgsmål til faglige spørgsmål. Glade børn Man har jo altid kunnet spørge børnebibliotekaren om noget, nu kan man bare også gøre det online! Det er nemt, det er hurtigt, og børnene kan spørge hjemmefra, mens de sidder midt i skoleopgaven. Vi har fået fin feedback fra børnene. Mange svarer tilbage og fortæller, hvor glade de er for vores hjælp! Samtidig med at børnene kan få svar på deres konkrete spørgsmål, giver kontakten bibliotekarerne en mulighed for at pege på og skabe kendskab til den mangfoldighed af film, platforme, bøger, spil og musik, som er tilgængelig via biblioteket. Og det er en af vejene til at binde den virtuelle biblioteksverden og den fysiske biblioteksverden sammen. Skal I være med? Spørg Palles Venner har fået god opbakning fra de danske børnebiblioteker, og flere biblioteker har allerede implementeret spørgetjenesten i deres biblioteksorientering og indgået samarbejde med deres lokale skolebiblioteker. Andre er på vej. Har I lokalt brug for tips og tricks til også for alvor at komme godt i gang med at promovere Spørg Palles Venner til børn i jeres kommune, så er I meget velkomne til at kontakte undertegnede på aska-kultur@aalborg.dk. Anine Sander Kaas, projektleder, Spørgetjenesten Spørg Palles Venner Danmarks Biblioteker nr. 1 11

12 NY SVENSK BIBLIOTEKSLOV Sverige. I den nye bibliotekslov, som trådte i kraft i Sverige 1. januar i år, betones bibliotekernes betydning for en demokratisk samfundsudvikling, og i formålsparagraffen understreges det, at al offentlig finansieret biblioteksvirksomhed skal fremme litteraturens stilling og interessen for dannelse, oplysning, uddannelse, forskning og kulturel virksomhed i Sverige. Det anføres ligeledes, at bibliotekerne skal være tilgængelige for alle. Disse offensivt formulerede hensigtserklæringer i den nye lov betragter DBs svenske søsterorganisation, Svensk Biblioteksforening, som et væsentligt signal, ikke mindst over for kommunerne, som jo for folkebibliotekernes vedkommende skal betale gildet. Det, SB til gengæld savner, er krav på bemanding og personalekompetencer og en stærkere og mere udstrakt bestemmelse, når det gælder vederlagsfriheden. Udlån af e-bøger skal dog ifølge den nye lov være gratis. I en kommentar til loven efterlyser SB ligeledes for 117. gang mindst en national strategi for det samlede svenske biblioteksvæsen. At der på politisk hold udarbejdes en sådan er noget SB fortsat vil arbejde på, hedder det. The Chain of Booklovers ses på broen over Daugava-floden hele vejen over PÅ LYSETS STI I RIGA Letland. Nationalbiblioteksbyggerier har det med at trække i langdrag. Således også i Letland, hvor der fra idé og de første diskussioner til realisering er gået 86 år. Den 18. januar kunne indflytningen til det af den lettisk-amerikanske arkitekt Gunar Birkerts udformede nye nationalbibliotek dog omsider starte. Markeret af en mennesker lang kæde, som fra hånd til hånd flyttede de første 2000 bøger personligt udvalgt af deltagere og venner af biblioteket fra det gamle nationalbibliotek i Krisjana Baronagaden til den nye beliggenhed på Makusalasgaden på den anden side af floden Daugava. Den første bog på denne ALA-DEKLARATION OM RETTEN TIL BIBLIOTEKER USA. Under overskriften Libraries change Lives har den amerikanske biblioteksforening (ALA) formuleret og vedtaget en Declaration for the Right to Libraries, som i 10 punkter fast - slår, hvorfor offentligt tilgængelige biblioteker er af afgørende betydning for såvel den enkelte borger som for udviklingen af et demokratisk, videnbaseret samfund. Det er ALA s håb, at deklarationen kan blive et magtfuldt, opinionsdannende redskab, som rundt omkring i USA kan bidrage til en styrkelse af biblioteker af alle slags. Og ikke mindst inspirere politikerne til at følge deklarationen op med handling, sagde ALA-præsident Barbara K. Stripling i forbindelse med lanceringen. Hensigten er nu at få så mange som muligt til at underskrive deklarationen. Blandt andet i tilslutning til biblioteksarrangementer- og aktiviteter. Så tæt på denne offensiv, at det næppe er tilfældigt, foreligger der nu også en undersøgelse fra det anerkendte Pew Research Center om befolkningens syn på bibliotekernes rolle i lokalsamfundet. Af spørgeundersøgelsen, som er foretaget fra juni til september sidste år, og som omfatter amerikanere over 16 år, fremgår det bl.a.: At 54% af de adpurgte har brugt biblioteket inden for det sidste år, og at 72% bor i, hvad der i undersøgelsen kaldes et library household. En overvældende majoritet af de, der er biblio- teksbrugere, karakteriserer i undersøgelsen biblioteket som et velcoming, friendly place, som de aldrig har haft negative oplevelser med. At 63% mener, det vil have store konsekvenser for lokalsamfundet, hvis deres biblioteker lukker. 95% siger, at biblioteket spiller en vigtig rolle, fordi det fremmer læseevnen og læselysten, og at det ved at stille materiale og ressourcer til rådighed bidrager til at fremme den enkelte borgers mulighed for at få succes i tilværelsen. Næsten ligeså mange 94% mener biblioteket forbedrer livskvaliteten i deres lokalsamfund. Kun 34% synes, bibliotekerne har været for dårlige til at tage den ny teknologi til sig, hvilket 55% erklærer sig uenige i. 52% mener dog, at bibliotekerne i forhold til tidligere spiller en mindre rolle i dag, fordi mange via nettet selv kan finde de informationer, de har brug for. Det er 46% uenige i. Noget undersøgelsen ligeledes understreger, er den særlige rolle de amerikanske bibliotekers indsats har i forhold til borgere, der ikke har hjemmeadgang til internettet, til hjemløse og til arbejdsløse og jobsøgende. At de på biblioteket kan få professionel bibliotekarisk bistand værdsættes i høj grad. På kan der hentes en plakatversion, hvor deklarationens paroler uddybes. >> 12

13 Libraries are places where you can lose your innocense without losing your virginity. Sagt af den australske forfatter og feministiske frontkæmper GERMAINE GREER VÁCLAV HAVEL- BIBLIOTEKET I PARIS til det nye nationalbibliotek Lysets Slot spektakulære rejse gennem Riga var en lettisk udgave af bibelen, trykt i St. Petersburg i The Chain of Booklovers The Path of Light, som arrangementet præsenteres som på bibliotekets website, blev samtidig startskuddet til Rigas positionering som europæisk kulturby år Den egentlige åbning af Rigas nye nationalbibliotek Latvijas Nacionãlã Biblioteka Gaismas Pils (The Castle of Light) for offentligheden finder sted sidst i august i år - 95 år efter indvielsen af Letlands første nationalbibliotek. Pris: ca. 1,3 mia. kr. Paris. I hjertet af den franske metropol, på den i litterært henseende fashionable Esplanade Nathalie Sarroute nr. 26, åbnedes i oktober sidste år under nærværelse af Paris borgmester Bertrand Delanoë og den tjekkiske ambassadør i Paris, Marie Chatardová et splinternyt, topmoderne folkebibliotek, opkaldt efter dramatikeren og menneskerettighedsforkæmperen Václav Havel, Tjekkiets præsident fra 1993 til Bibliotheque Václav Havel råder over 1000 kvadratmeter, fordelt på tre etager og det er naturligvis kørestolstilgængeligt. Det har som særlig målgruppe børn og de unge voksne. Hvilket i vid udstrækning også præger medieudvalget. Bl.a. rummer det allerede 200 videospil. Med til opgaven hører også, at det via udstillinger og arrangementer skal sætte fokus på bibliotekets navngiver og de værdier Havel kæmpede for. Ligesom det skal rumme en samling i skrift, lyd og billede af, om og med Havel. I denne forbindelse skal der bl.a. etableres et tæt samarbejde med Václav Havel-biblioteket i Prag, som mere størrelsen ufortalt i sit indhold ligner de amerikanske præsidentbiblioteker. ISLAMISTISK BRANDSTIFTELSE Libanon. En af de første dage i det nye år blev Al Sa eh-biblioteket i Tripoli i det nordlige Libanon brændt ned til grunden af en gruppe islamistiske terrorister, og henved bind, hvoraf adskillige kun eksisterer i få eksemplarer, gik dermed tabt. Angrebet skete angiveligt som reaktion på en artikel, som Ibrahim Sarrouij, direktør for Al Sa eh-biblioteket, havde skrevet, og som terroristerne mente krænkede islam og profeten. Men medvirkende til ildspåsættelsen kan også være, at Ibrahim Sarrouij i længere tid i tale som i skrift har ført en kamp mod de entreprenører, der i håb om hurtig profit vil nedlægge den bygning, der indtil den skæbnesvangre dag i januar husede Tripolis største og Libanons næststørste bibliotek. BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG Danmarks Danmarks Biblioteker Biblioteker nr. 1- nr. 1 13

14 STRATEGI VISIONER I VARDE Rapport fra dynamisk proces, som også i en digital fremtid skal sikre Varde Kommune og borgerne attraktive biblioteker. Bibliotekerne er kulturformidling i bredeste forstand og rummer uanede muligheder i et digitalt samfund i forhold til den enkelte borgers behov. Varde Kommunes biblioteker er gået i gang med en virksomhedsændring og en ny profilering med udgangspunkt i digitaliseringen, et omstillingsparat personale og ikke mindst store visioner. De markante ændringer i virksomhedsstruktur og udseende vil tage form og skal blomstre de næste mange år. Bibliotekets ledelse, Morten Kisbye, Norman Gyldenberg, Inger Kjeldsen og May-Britt Diechman har længe været enige om, at forandring ikke bare fryder, men også er en nødvendighed for, at man kan opretholde et levende bibliotek, der kan føre nuværende- og fremtidige brugere sikkert ind i et digitaliseret videnssamfund. Processens første trin Visionsseminar midt i biblioteket Første fase i november 2013 var indkaldelsen til et visionsseminar på hovedbiblioteket i Varde, hvor man rent fysisk var inviteret til at mødes i bibliotekets forhal ved hovedindgangen. Ved at benytte dette travle rum kunne hverdagens brugere af biblioteket slet ikke undgå både at se og høre at nu sker der noget! For at sikre et visionsprojekt med differentierede tilbud i optimale rammer for netop Varde Kommunes brugere og ikke alene brugere af bibliotekerne blev en broget skare inviteret fra alle hjørner i lokalsamfundet og biblioteksområdet. Henved 50 inviterede aktører lagde turen forbi Varde. De repræsenterede var: En talstærk skare af lokalpolitikere, daglige brugere, Ældresagen, KFUM s alkoholfri café, 7-kanten den vestjyske amatørscene og ikke mindst biblioteksfolk fra hele DK, hvoraf nogle virkede som gruppestyrere i workshoppen. Det blev en fantastisk god og en inspirerende dag i fællesskabets ånd. Med både konkrete og yderst brugbare input til en virksomhedsplan baseret på nye visioner, ny opbygning og struktur. Godt hjulpet på vej ud i det mere kreative tankespind med spændende indlæg fra gæstetalerne: Konsulent Jens Thorhauge og arkitekt Mette Milling. Desuden medvirkede tegner Sara Mollerup, der lavede nogle pragtfulde finurlige illustrationer fra debatten, hvoraf to ses her. Fase to Studietur, fælles kurs og engageret personale Efterfølgende er de mange idéer og stikord fra visionsseminaret blevet bearbej- 14

15 BIBLIOTEKER I VIDENSAMFUNDET Lisbet Rosendahl (V), formand Kultur- og fritidsudvalget i Varde Kommune, byder velkommen til visionsmøde i bibliotekets forhal. Foto: Varde Bibliotek. det og omformuleret til konkrete emnegrupper, og medarbejdere har siden valgt en gruppe eller flere, som de arbejder videre med og har speciel interesse for. Desuden har personalet været på en decideret visionsudflugt til Kolding og Silkeborgs hovedbiblioteker samt til Asger Jorn Museet, hvilket var lærerigt og inspirerende på flere niveauer. Begge biblioteker evnede, trods ændringer i bemanding som følge af den voldsomme storm i december, at stille op med én dags varsel. Turen var nemlig oprindeligt tiltænkt de - stinationer på Sjælland. Desuden har vi afholdt teamdage, med fokus på omstillingsparathed og på at forstå betydningen og vigtigheden af en fælles kurs. De forskellige aktiviteter har skabt en fin grobund for udvikling af inspirerende indretning, værtsskab, digitalisering og nye bud på kulturformidling i biblioteksregi. I det følgende gennemgås i vilkårlig rækkefølge højdepunkter fra visionsseminaret, der i løbet af januar 2014 skal udmunde i en skriftlig vision. række langt uden for bibliotekets tykke mure og generelt tillægges langt større værdi og råderum i folks hverdag ved synliggørelse i diverse medier. Kontrasterne mødes: Her skal være liv og glade dage, men også plads og tid til fordybelse. Derfor skal der under dette område også være fokus på indretningen af biblioteket. Det brugerskabte bibliotek Nøgleordene her lyder: Læring og oplevelser og samarbejde. Her får brugerne mulighed for at overtage/benytte biblioteket både i forhold til indretning af lokalerne og ved at skabe egne tiltag inden for et bredt emnespektrum. For at sikre ressourcerne, skal der udvælges målgrupper i kommunen. Vi skal favne bredt, men stadig lykkes. I forbindelse med den nye folkeskolereform forstærkes og udbygges samarbejdet mellem bibliotekerne og folkeskolerne i kommunen med undervisningsforløb for både lærere og elever. Danskernes Digitale Bibliotek Nøgleordene er: Strategi og synliggørelse. Mange nuværende biblioteksbrugere og andre grupper i kommunen kender ikke til de mange digitale platforme, bibliotekerne allerede udbyder. Her kan borgerens mulighed for selv at skabe indhold også komme i spil. En massiv markedsføring skal formidles, blandt andet ved brug af digitale ambassadører i kommunen. Biblioteket skal fortsat styrke samarbejdet på tværs med kommunale instanser og private foreninger omkring undervisningstilbud, der er it-baserede. Indretning af fremtidens biblioteker i kommunen Nøgleord: Fra collection til connection. Her afprøves forskellige indretningstiltag, hvor brugerne og ikke materialerne er i fokus ej heller selve møblementet, men behovet, der skal afdækkes. Den konkrete innovation i indretningen specificeres, når målgrupper til nye tiltag er fundet og sat i værk. Fase tre Debat om service-kodex og arbejdsdag i klitterne sætter punktum Vi har været på en spændende rejse med diverse visionstiltag, der kulminerer med, at Varde Bibliotek i uge tre får besøg af innovations- og værtskabskoordinator Sussi Nyled Henrichson fra Greve Bibliotek. Hun skal bl. a. berette om Hotel Hiltons service-kodex og perspektivere det i forhold til bibliotekssammenhænge. Efterfølgende færdigskrives visionen af en gruppe på tolv deltagere på en arbejdsdag mere denne gang i klitterne i Henne ved det brusende Vesterhav. Der er blevet leget, tænkt nye tanker og udfordret målsætninger og perspektiver hos alle involverede. Men, nu er rammen skabt for en forandring både fysisk i selve indretningen, og når det gælder værtsskab og service samt i bibliotekets materialevalg. Bibliotekerne er kulturformidling i bredeste forstand og har, som vi ser det i Varde, masser af muligheder i et digitalt samfund i forhold til den enkelte borgers behov. Muligheder, der endnu ikke er afprøvet men bare venter på at blive det. Visionen står for døren. Tatjana Johnsson og May-Britt Diechmann, PR-bibliotekar og leder af Team Service, Varde Bibliotek Illustrationer: Sara Mollerup PR og Markedsføring af Varde Kommunes Biblioteker Nøgleordene er: Samarbejde på tværs i kommunen, PR og markedsføring skal Danmarks Biblioteker nr. 1 15

16 Det nye bibliotek.dk inkluderer 19 webservices og er udviklet til brønd 3.0 med ny datamodel og nye søge- og facetindekser. NY FORBEDRET FUNKTIONALITET 16

17 BIBLIOTEKSCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2014 FLERE BIBLIOTEKSCHEFER OP PÅ ØLKASSERNE - og fokus på helheden omkring bibliotekets virksomhed At bibliotekerne bliver brugt, meget endda, men også i en hel del sammenhænge bruges til andre formål, samtidig med at der spares på området, er uholdbart. Det mener Bibliotekschefforeningens bestyrelse med formand Mogens Vestergaard i spidsen. Formanden efterlyste på foreningens generalforsamling i februar helhedstænkning i kommunen og fra politisk hold, og mere målrettet og udadrettet advokering for selve biblioteksopgaven blandt bibliotekscheferne selv. Landets folkebiblioteker bliver i politiske sammenhænge ofte fremhævet som nogle af de mest omstillingsparate i landet. Måske for omstillingsparate eller i alle tilfælde får de ikke sagt højt nok til og fra, når man påtager sig nye opgaver. Øjensynlig går det nemlig ofte ikke op for hverken mange af politikerne eller kommunens forvaltning, at der er grænser for, hvor meget biblioteket kan påtage sig, uden at der følger ressourcer med. Dén situation kan blive katastrofal for bibliotekets lovpligtige opgave. Den skal der, ifølge Mogens Vestergaard, kæmpes for. Vi skal have flere bibliotekschefer op på ølkasserne overalt, lød den kontante opfordring fra Bibliotekschefforeningens formand til medlemmerne på BCFs generalforsamling i Vejle den 6. februar. Biblioteket - frit jagtbytte? Bibliotekernes succes blandt borgerne og som partner for det offentlige f.eks. omkring borgerservice, omstillingen til digital kommunikation med det offentlige mv., er en uholdbar udvikling, hvis kommunerne i stort tal samtidig vælger at spare på biblioteksbudgettet, lød det fra bibliotekschefforeningens formand. Der også i den sammenhæng nævnte, at man i nogle kommuner har valgt at lade ledelsen af biblioteket være en del af en kulturchefstilling eller en borgerservice-chefstilling med en koordinator til at tage sig af dagligdagen på biblioteket. Man kan få den tanke, at biblioteket måske er på vej til at blive set som et sted med frie ressourcer, som kan anvendes i andre formåls tjeneste, og at bibliotekets fundamentale opgaver nedprioriteres. Der er eksempler på, at f.eks. borgerservice-opgaven fylder temmelig meget i samarbejdet, mente Vestergaard. Intet vidensamfund uden biblioteket Der er tale om en bekymrende udvikling, der stiller store krav til bibliotekschefernes evne og vilje til at tale bibliotekets sag. Ikke for selvglædens skyld, men fordi den grundlæggende opgave: oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet fortsat er væsentlig for mennesker, understregede Mogens Vestergaard også. Hverken vidensamfundet eller oplevelsesøkonomien giver ikke i sig selv muligheden for at blive klogere på livet og sig selv. Biblioteket er som public service-institution en væsentlig faktor i bestræbelserne for den enkelte i at skabe sit eget liv, mestre dets udfordringer og lykkes med det. Dette sammenholdt formanden med, at bibliotekerne samtidig selv er inde i en rivende og rigtig udvikling, når det gælder Danskernes Digitale Bibliotek, e-bogsområdet, nye formidlingsprojekter mv. Opbakning? Om de tilstedeværende chefer og BCF-medlammer var enige i formandens og bestyrelsens analyse og vurdering eller ej, blev ikke rigtig klart. For beretningen rejste ingen debat. Men kan man tro den gamle talemåde om, at Den, der tier, samtykker så kan vi snart forvente, at se bibliotekscheferne tage bladet fra munden og rykke (endnu) mere direkte og aktivt ud, når det gælder bibliotekernes opgaver og udvikling! Bibliotekschefforeningen har 127 medlemmer og repræsenterer landets bibliotekschefer og andre fra bibliotekernes ledelseslag. BCF er en af Danmarks Biblioteksforenings nære samarbejdspartnere og indgår i Biblioteksparaplyen sammen med landets øvrige biblioteksorganisationer, der også tæller bl.a. forskning, fag- og uddannelsesbiblioteker samt skolebiblioteker. I BCFs bestyrelse sidder udover Mogens Vestergaard desuden cheferne Bente Nielsen, Guldborgsund, Pernille Schaltz, Herning, John Larsen, Odsherred, Britta Bitsch, Aarhus, Jakob Heide Petersen, København, og Lars Bornæs fra Silkeborg. Hellen Niegaard Danmarks Biblioteker nr. 1 17

18 SID DIN BIBLIOTEKSGÆLD AF! Om forbrydelse, straf og andre drabeligheder på Hjørring Bibliotek Traditionen fra mange engelsksprogede lande med folkelig og festlig markering af Allehelgensaften Halloween sidste dag i oktober betyder særligt fokus på genfærd, hekse og anden uhygge ofte med flere ugers optakt. Fænomenet har bredt sig til Danmark. Også til Hjørring Bibliotek. Hele oktober 2013 var Hjørring Bibliotekerne et drabeligt sted at komme. Med en række aktiviteter, forfattermøder og andre arrangementer og med forskellige vinkler på forbrydelse og straf. Udstillingen Forbrydelser i Danmark gennem tiden fra Politimuseet viste f.eks., hvordan folk tidligere sad i gabestokken til offentlig beskuelse. Sid gælden af og spar penge Kommer man for sent med sine biblioteksbøger, falder hammeren, og der skal betales bøde. Under Drabelig Oktober kunne man sidde de penge af, man skyldte i gebyr. På Hjørring Bibliotek, i udlånet, blev en gabestok stillet op. Inden biblioteket bestemte sig for dette særlige tilbud om at sidde gæld af, overvejede bibliotekets arrangementsgruppe meget, hvor længe folk skulle sidde. Man landede på, at 10 kroner i minuttet var drabeligt billigt, så det blev resultatet. Samtidig satte biblioteket 10 minutter (100 kroner) som maksimum tid. Det var dog ikke helt nok for en enkelt låner, så hun kom og sad 7 minutter mere på en anden dag! FRA BRUGER DIGITALT MED Debat om kommunal service ning til fokus på medborgers diale borgere. Folkelig succes Idéen med gabestokken tiltrak straks radio- og TV-stationer og skriftlige medier, hvilket igen trak flere små syndere til. De omtrent kroner, som folk sad af i gabestokken, blev en fantastisk investering i form af underholdning, oplevelser, snak folk indbyrdes og PR for biblioteket. Vi planlægger dog ikke mere gabestok lige nu, men er, baseret på erfaringerne fra Drabelig Oktober, gået i gang med at overveje tema for efteråret Synergieffekten ved en koordineret og synkron indsats med samme tema rettet mod både børn, unge og voksne med mange typer af arrangementer, udstillinger og aktiviteter var stor og har bidt sig fast! Tekst & foto: Per Drustrup Larsen, Hjørring Bibliotekerne - der skal være en hånd at trykke og en røv at sparke! Det bør være enhver borgers ret at se myndigheden i øjnene, når DE har brug for det!, fastslog Søren Skaarup, Erhvervs-Ph.d stipendiat på Syddansk Universitet & NNIT. Dette noget provokerende udsagn blev præsenteret over for de 80 borgerserviceog biblioteksnøglepersoner på december-seminaret Fra bruger til borger om digitalt medborgerskab arrangeret af teamet bag projektet Hva ska jeg med kommunen - især om unge, men også om digital service og kontakt mv. Nemlig Bibliotek og Borgerservice i Stevns, Næstved, Kerteminde, Nordfyn, Billund, Skanderborg og Vesthimmerland kommuner, konsulentfirmaet Knudsen Syd og Danmarks Biblioteksforening. 18

19 DIGITAL VELFÆRD TIL BORGER BORGERSKAB i skiftet fra en forbrugerholdkab og i en tid med flerme- Tillid og tryghed i en digital kontekst Seminaret havde fokus på forskellen mellem at være bruger og at være borger. Udviklingsprocessen går fra den enkeltes forbrugsforhold til i højere grad at få et element af medbestemmelse og medejerskab til ens kommune og til det offentlige. Begge de deltagende forskere påpegede, at vi i biblioteker og borgerservice skal holde fast i de faglige kompetencer. Borgerservice- og biblioteksmedarbejdere har et stort ansvar for at tage borgerne alvorligt. og bekræftelse af individualitet samt af ens vilkår og situation er et must for en tilfredsstillende kontakt med det offentlige. Borgerhenvendelser på alle kanaler Erfaringer fra Holland, hvor man har arbejdet med digitale løsninger længere end herhjemme, viser bl.a., at den digitale brug er høj og i stigning men, og det er nok mod de danske forventninger det er også mere traditionelle henvendelser især over telefon. Mange borgere er sådan set selvhjulpne og har ikke brug for (med-)betjening for at finde ud af selve teknologien og teknikken, men de henvender sig personligt eller via telefon for at føle sig trygge og sikre i sagen/emnet, når de f.eks. kommer i nye situationer. Derfor er det en god investering at få ikke mindst de unge til at komme fysisk til borgerserviceskranken første gang, de skal noget nyt. Multi- og flexi-mediale modeller er sagen Chr. Østergaard Madsen, Erhvervs-Ph.d. hos ATP og ITU, efterlyste flere it-løsninger, som går på tværs af de kommunale siloer, og som så at sige navigerer borgeren videre. Vi kan blive endnu bedre i den sproglige formidling, ligesom f.eks. brugen af elektroniske kvitteringer kan forbedres. Begge forskere var enige om, at der skal bruges mange slags forskellige medier i formidlingen til borgerne. Udfordringerne i f.eks. borger.dk er utallige dårlige løs- ninger, uforståeligt sprog og så det forhold, at visse behov er vanskelige at opfylde digitalt. Vi skal huske på, at borgerne er flermediale! Også de såkaldt digitale borgere, der reelt ser ud til at være dem, der bruger de fleste af kanalerne: de starter på nettet og går videre. Derfor lød det: drop kanalstrategier og sats på multi- og fleximediale modeller i stedet for monomediale. Formidlingsidéer i overgangsfasen Projektkommunerne har allerede indhøstet forskellige formidlingserfaringer i forbindelse med de unge og kommunerne op til kommunalvalget i november. De unge skal kontaktes dér, hvor de er. Unge formidler til unge det er godt at have nogen at identificere sig med. Og mails til unge fungerer ikke: De vil gerne have et brev pr. post. Signalet er, ifølge de unge selv, at så er det vigtigt! Lige nu og i overgangsperioden kommer mange, fordi de ikke lige fatter det hele men giv dem hjælp og intro, så kommer de ikke igen, lød det opsummerende i Skanderborg. Det kan være en god investering, at (lade) folk komme første gang og sikre, at de lærer det rigtigt der, for så klarer de sig selv! Og husk: det digitale forandrer sig hele tiden om nogle år gælder helt andre digitale løsninger og så er det på den igen! Hanne Marie Knudsen, Knudsen Syd Det handler om at vise tillid, anerkendelse og give slip på bureaukratiske kontrolforanstaltninger, understregede Skaarup bl.a. i relation til det, han kaldte digitaliseringens ulidelige lethed. Borgerne har også i en digital tid et klart ønske om den sikkerhed og tryghed, der ligger i en personlig 'aftale'. Anerkendelse Borgerserviceseminaret blev holdt den 4. december i Skanderborg Kulturhus, åbnet i 1998 og tegnet af arkitektfirmaet Kjaer & Richter. Huset har en unik beliggenhed mellem Adelgade og søen, helt centralt placeret i byens centrum, og er bygget i forlængelse af det dengang eksisterende bibliotek. Danmarks Biblioteker nr. 1 19

20 DEBAT & KOMMENTARER NY STATISTIK FOR BOGPRODUKTIONEN I forbindelse med den generelle samling af kulturstatistik til publicering hos Danmarks Statistik er bogproduktionsstatistikken blevet moderniseret og omfatter nu også e-produkter. Af Leif Andresen, chefkonsulent, Det Kongelige Bibliotek I december 2013 publicerede Danmarks Statistik en ny bogproduktionsstatistik. Et vigtigt redskab, når det handler om kendskab til det danske bogmarked for alle interessenter fra biblioteker til forlag og politikere m.fl. Den erstatter den bogstatistik, som DBC (tidligere Dansk BiblioteksCenter) har produceret i en menneskealder i form af klassiske tabeloversigter. Væsentligt nyt Der er en række forskelle mellem den gamle og den nye statistik. Dækningen er udvidet fra alene fysiske produkter bøger og cd-rom mv til også at dække tilsvarende netprodukter. Tabelsider erstattes af dynamisk brug af faciliteterne i Danmarks Statistiks Statistikbanken. Der er flere detaljer end tidligere, den faglige opdeling er mere finmasket, og der er fokus på præsentation af det kommercielle marked. Den hidtidige bogproduktionsstatistik var baseret på registreringsår, mens den nye er baseret på udgivelsesår, hvilket har været et stort ønske i bogbranchen. Da en del udgivelser først registreres i de efterfølgende år efter udgivelse, sker den årlige publicering af den nye bogproduktionsstatistik inklusive registreringer for uge 19 det efterfølgende år. Der bliver senere registreret udgaver fra foregående år, som vil opdatere statistikken det efterfølgende år. Ved sammenligning er det vigtigt at være opmærksom på, at de Elektroniske bøger, som fremgår af en note i DBC s tidligere statistik, alene er cd-rom er ikke nutidens e-bøger. Bemærk at den samme udgivelse som fysisk bog og som e-bog tæller som to udgivelser. Mest for fagfolk Emneopdelingen er mere findelt, idet skønlitteraturen opdeles på samme detaljeringsniveau, som DBC anvender ved registreringen. For faglitteratur er opdelingen svarende til hovedgrupper i DK5. Det er dog muligt at vælge den gamle opdeling samt en helt overordnet opdeling i skøn- og faglitteratur. Der er en særskilt tabel, som omfatter de bøger m.v., der som udgangspunkt er produceret med salg for øje. Når en publikation medregnes som udgivet kommercielt, så bygger det på forlagets oplysninger om, at deres udgivelser er til kommercielt salg. Det enkelte forlag kan derudover for en enkelt udgivelse oplyse, at den er eller ikke er til kommercielt salg Det er lidt mere kompliceret at definere kommerciel for publikationer på nettet. Her medtages publikationer, hvor det af registreringen fremgår, at publikationen er til salg. Der en tilsvarende tabel for alle udgivelser samt tabeller med fokus på originalsprog og på børne/skolebøger. Endvidere tabel om oplag, årspublikationer og Udenlandsk Kommission, hvor der tidligere alene var noter om antal. Bogproduktionsstatistikken kan ses i Kultur og Kirke > Film og Medier > Litteratur og bøger. Leif Andresen har til 2013 været ansat i Kulturstyrelsen og her medvirket til design af bogproduktionsstatistik og har, efter han forlod styrelsen, været konsulent på test og dokumentation af den nye model. FOKUS GØ Biblioteksbestyrelser kan gøre en brugerbestyrelse for hele komm fælles fokus og simpelthen reelt Mange har en holdning til biblioteksbestyrelser som noget, der hører fortiden til. Den deler vi ikke i Esbjerg. I 2009 vedtog Esbjerg Byråd sin første bibliotekspolitik. Den blev mest kendt for sine omprioriteringer, der betød, at de tre små biblioteksfilialer i bydelene Jerne, Hjerting og Gjesing blev lukket. Vi ønskede i stedet for at samle ressourcerne i nogle lidt større enheder, så der i Esbjerg By nu er ét stort hovedbibliotek og to lokalbiblioteker i henholdsvis Esbjerg Vest og Esbjerg Øst. Det overordnede mål var at skabe en balanceret biblioteksstruktur, hvor det samlede budget blev brugt mest hensigtsmæssigt i forhold til demografi og geografi. De to lokalbiblioteker opnåede ved omprioriteringerne et niveau, der svarer til kommunens øvrige lokalbiblioteker i oplandsbyerne Bramming og Ribe. Herudover betjenes kommunens borgere af en filial i Tjæreborg og af bogbussen og Fanø, som vi har samarbejdsaftale med, af bibliotekerne i Nordby og Sønderho. Udvikling og dialog For at styrke og kvalificere brugerindflydelsen i kommunen som helhed blev de eksisterende og tilfældigt spredte brugerråd, et levn fra de gamle kommuner fra før kommunesammenlægningen, nedlagt. Vi etablerede i stedet en samlet biblioteksbestyrelse, med det mål at medvirke til bibliotekernes fortsatte ud- 20