Bilag 8.1 Den anvendte velfærdsøkonomiske analyse- og beregningsmetode
|
|
- Emilie Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nationale tiltag til begrænsning af drivhusgasudledningen Bilag 8.1 Den anvendte velfærdsøkonomiske analyse- og beregningsmetode I dette bilag beskrives det velfærdsøkonomiske metodegrundlag, der er blevet anvendt til at vurdere de forskellige mulige reduktionstiltag, herunder beregning af CO 2 -reduktionsomkostninger. Bilaget beskriver alene den anvendte analyse- og beregningsmetode. For en mere dybtgående diskussion af principperne for velfærdsøkonomiske beregninger henvises til faglitteraturen herunder Omkostning ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag midtvejsrapport, Energistyrelsen 2001, Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, Finansministeriet 1999 og Miljøpolitikkens økonomiske fordele og omkostninger, Erhvervsministeriet m.fl Disse rapporter danner baggrund for den anvendte metode. Nutidsværdi og enhedsomkostninger Omkostningerne ved de enkelte CO 2 -reducerende tiltag kan hensigtsmæssigt beskrives ved, at der tages udgangspunkt i en beregning af tiltagenes nutidsværdi. Nutidsværdien udtrykker den tilbagediskonterede værdi af fordele ( benefits og omkostninger ( costs ved et givet tiltag. Når r udtrykker diskonteringsraten og T tiltagets tidshorisont, kan tiltagets nutidsværdi NNV beregnes ved følgende formel: + + hvor B t henholdsvis C t afspejler tiltagets gevinster henholdsvis omkostninger i periode t. CO t 2 angiver ændringen i CO 2 -udledningen som følge af tiltaget i periode t (Denne størrelse opgøres som negativ, hvis udledningen reduceres. r CO2 angiver diskonteringsraten for CO 2. P CO2 beskriver omkostningen ved en reduktion i drivhusgasudledningen. Sættes nutidsværdien til nul i ovenstående formel, kan enhedsomkostningen ved at reducere CO 2 -udledningen med det givne tiltag beregnes. Omkostningen findes ved at isolere prisen på CO 2 -reduktion, idet denne antages at være konstant over tid: 1
2 Kapitel For at kunne beregne enhedsomkostningerne ved det pågældende CO 2 -reduktionstiltag er det nødvendigt at bestemme følgende: Hvilke tiltag kan reducere CO 2 -udledningen? Hvor meget kan hvert enkelt tiltag reducere CO 2 -udledningen, CO 2? Der skal vælges diskonteringsfaktor. Hvad er udgifterne ved tiltaget, og hvilke aktører afholdes de af? Udgifterne omregnes til samfundsøkonomiske omkostninger, C. Beskrivelse og opgørelse af tiltagets eventuelle positive eller negative sideeffekter ud over CO 2 -reduktion, B. Ovenstående indsættes i formlen og enhedsprisen for CO 2 -reduktionen kan bestemmes. De enkelte elementer beskrives mere indgående i det følgende. Ændringen i CO 2 -udledningen CO t 2 Med udtrykket CO t 2 beskrives den årlige ændring i udledningen af drivhusgasser, som tiltaget giver anledning til. Reduktionen beskrives pr. år, da fremtidige reduktioner på grund af diskontering ikke vejer så tungt som nutidige reduktioner. Ændringen i udledningen vil skulle beregnes i forhold til en referencesituation, der beskriver udledningen i fraværet af det reducerende tiltag. Reduktionen af andre drivhusgasser end CO 2 sættes i forhold til CO 2, og opgøres i CO 2 -ækvivalenter. Diskontering af r og r CO2 samt tidsaspektet T Der anvendes en fælles samfundsmæssig kalkulationsrente på 6 pct., som anbefalet i Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, Finansministeriet Niveauet for kalkulationsrenten er opgjort med baggrund i en betragtning baseret på fortrængte private investeringer. Til belysning af følsomheden over for en ændret kalkulationsrente anvendes som standard følsomhedsberegning en lavere kalkulationsrente på 3 pct. For så vidt angår tiltagenes tidsmæssige dimension gælder, at denne bør være tilstrækkelig lang til, at alle væsentlige fordele og omkostninger ved tiltaget medtages og beskrives. De enkelte fordele og omkostninger henføres så vidt 2
3 Nationale tiltag til begrænsning af drivhusgasudledningen muligt til de årlige tidsperioder, de rent faktisk falder i. Dette kan være af betydning, fordi der, jf. ovenfor, sker en diskontering af fremtidige effekter. Omkostninger/ Costs C Såvel investeringsudgifter som driftsudgifter mere præcist angivet som ændringer i forhold til referencesituationen samt udgifter til administration eller lignede forbundet med introduktion af det pågældende tiltag skal inddrages i de omkostninger, der indgår i beregningen. En opgørelse af tiltagenes samlede udgifter giver imidlertid ikke fuldstændig information om de økonomiske virkninger af tiltaget. En væsentlig mangel ved en klassisk udgiftsopgørelse er, at de såkaldte afledte effekter for samfundsøkonomien ikke fremgår. Inkluderes sådanne effekter, belyses de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Til brug herfor er det vigtigt, at der konsekvent sker en beskrivelse af alle udgifter i markedspriser. De nødvendige korrektioner vedrører følgende tre forhold: (a nettoafgiftsfaktoren, (b skatteforvridningstabet, og (c afgiftsforvridningstabet. (a Nettoafgiftsfaktoren Det forudsættes, at udgifterne til et CO 2 -reduktionstiltag fortrænger alternativ anvendelse af de pågældende midler. Derfor skal beregningsprisen ved opgørelsen af omkostningerne afspejle de forbrugsmuligheder, som alternativ anvendelse kunne give anledning til. Nettoafgifterne på forbrugsgoderne udtrykkes ved nettoafgiftsfaktoren, der afspejler forholdet mellem produktionsgodernes værdi opgjort i henholdsvis markedspriser og basispriser. Som et tilnærmet udtryk herfor anvendes forholdet mellem bruttonationalproduktet (BNP opgjort i markedspriser og den nationale værditilvækst opgjort i faktorpriser. I praksis er nettoafgiftsfaktoren således opgjort til 1,17. (b Skatteforvridningstabet På grund af behovet for skattefinansiering af offentligt finansierede projekter opstår der i disse tilfælde et skatteforvridningstab. Omkostninger forbundet med skattefinansiering blandt andet som følge af forvridninger på arbejdsudbuddet bør som udgangspunkt indregnes som en omkostning ved projekttiltaget. Størrelsen af denne omkostning afhænger således af størrelsen af de skattefinansierede omkostninger ved det pågældende projekt. Fremgangsmåden ved indregning af skatteforvridningsomkostninger i forbindelse med vurderingen af offentlige projekter er som det første at beregne projektets behov for skattefinansiering. Dette udregnes som nettonutidsvær- 3
4 Kapitel 8 dien af strømmen af indtægter og udgifter for staten. De fordele og ulemper, der ikke har budgetmæssige konsekvenser for staten, inddrages således ikke i dette regnestykke. Skatteforvridningstabet opgøres dernæst ved at skattefinansieringsbehovet korrigeres med den samfundsmæssige marginalomkostning ved skattefinansiering, som er fastsat til 20 procent. Den beregnede skatteforvridning indgår herefter som en omkostning i den samlede vurdering, dvs. i C i ovenstående formel. (c Afgiftsforvridningstabet Som udgangspunkt kan det antages, at husholdninger (virksomheder har sammensat deres forbrug (forhold mellem produktionsfaktorer således, at de maksimerer deres velfærd givet budgetrestriktionen (minimerer omkostningerne givet produktionen. I markedsligevægten uden indblanding opnår man således et optimalt sæt af forbrug eller produktion. For den sidst købte enhed er gevinsten i form af ekstra velfærd for husholdningerne derfor lig med prisen på varen. Tilsvarende for virksomheden vil der for den sidste solgte enhed af varen gælde, at marginalomkostningerne er lig med salgsprisen. Ved indførsel af en grøn afgift på en vare opstår der et forvridningstab, som følge af at der opstår en forskel på den pris, som køberen skal betale (prisen inklusive skat, og den pris, som sælgeren opnår (prisen eksklusiv skat. Som resultat af den forhøjede pris for køber reduceres forbruget af varen (faktorinputtet for virksomhederne. Denne effekt ligger ud over en eventuel effekt på det samlede skatteprovenu, jf. ovenstående skatteforvridningstab, og kan meget vel dominere denne. Afgiften vil således i kraft af den ændrede forbrugersammensætning medføre en forvridning og dermed et netto velfærdstab for samfundet. Dette forvridningstab gør sig også gældende i en situation, hvor afgiften for eksempel tilbageføres den private sektor (hvor der i dette tilfælde ikke er noget skatteforvridningsbidrag. Det er muligt at inkludere disse effekter på en relativt simpel måde og dermed beskrive tiltagets omkostninger inklusive disse virkninger ved at anvende nogle simple korrektionsfaktorer. De korrektioner, der skal foretages, afhænger af tiltagets art, og af hvem der afholder udgifterne, jf. boks 1. Fordele/ benefits B De fordele ved tiltaget, der handler om den direkte effekt i form af reduceret drivhusgasudledning, indgår i tallet for CO 2 -reduktionen. Hvis tiltaget indbefatter reduktion af andre drivhusgasser, opgøres disse i CO 2 -ækvivalenter. Størrelsen B i formlen udtrykker de andre fordele, der eventuelt gør sig gældende. 4
5 Nationale tiltag til begrænsning af drivhusgasudledningen Det kan dreje sig om effekter, der er prissat på markedet, som eksempelvis sparede udgifter olie, kul, gas som følge af besparelser på energi mv. Disse opgøres til de markedsbestemte priser. Boks 1. Korrektioner ved opgørelsen af omkostninger ud fra forskellige typer af tiltag Type af tiltag Fremgangsmåde ved opgørelse af omkostningerne Offentlige udgifter (og indtægter Private udgifter (og indtægter Grønne afgifter forvridningstab herved Normfastsættelse Udgifterne korrigeres med skatteforvridningstabet på 20 pct. og nettoafgiftsfaktoren på 17 pct., i alt 37 pct. dvs. der multipliceres med 1,37. Udgifterne korrigeres med nettoafgiftsfaktoren på 17 pct. dvs. der multipliceres med 1,17. Afgiftsprovenuet multipliceres med forvridningstabet. For en ny afgift er forvridningen lig ½ gange den grønne afgiftssats gange den beregnede ændring i afgiftsgrundlaget. Det såkaldte trekantstab beregnes. For en forhøjet eksisterende afgift beregnes trekantstabet (fra den eksisterende situation til den nye, dertil lægges ændringen i afgiftsgrundlaget som følge af afgiftsforhøjelsen (fra situationen med den eksisterende til situationen med den nye gange den hidtidige afgiftssats. Ved normer som vil påvirke forbrugernes adfærd skal der ikke korrigeres med nettoafgiftsfaktoren (her er priserne allerede lig markedspriserne. Ved normer som påvirker private virksomheder korrigeres med nettoafgiftsfaktoren på 17 pct. for at omregne til værdien i markedspriser. Hvis det vurderes at normfastsættelsen vil ramme såvel forbrugere som virksomheder, skønnes det, hvor stor en andel af hver gruppe, der vil blive ramt. Ved indførelse af normer skal forvridningseffekten også opgøres, idet forbrugernes og virksomhedernes adfærd påvirkes bort fra, hvad der ellers ville være økonomisk optimalt. Såfremt der kan argumenteres for, at normen alene sikrer en overvindelse af informationsbarrierer eller lignende, skal forvridningen udelades forbrugernes optimale adfærd må med andre ord ikke ændres, men alene opnås i modsætning til i situationen med informationsbarrierer. Det kan også dreje sig om nogle miljømæssige sideeffekter herunder f.eks. reduceret udledning af SO 2 og NO X, forbedret biodiversitet, eller færre støjgener eller om nogle sundhedsmæssige sideeffekter som eksempelvis færre syge og trafikskader. Disse sideeffekter bør som udgangspunkt altid søges beskrevet kvalitativt og om muligt opgøres kvantitativt, hvor det er 5
6 Kapitel 8 muligt at prissætte dem. For de enkelte tiltag er enhedsomkostningerne ved CO 2 -reduktion opgjort både for det tilfælde, hvor sideeffekterne tælles med i beregningen som et plus og for det tilfælde, hvor de ikke tælles med. I nogle tilfælde kan værdien af sideeffekterne dominere den værdisatte gevinst ved selve CO 2 -reduktionen, således at CO 2 -reduktion ikke kan siges at være den primære effekt ved det pågældende tiltag. Opgørelsen af sideeffekter er ofte ufuldstændig og forbundet med betydelig usikkerhed om konsekvenser og værdisætning. Ofte afhænger det af tiltagets karakter. Således er usikkerheder og muligheden for konsistens ikke ens for omkostninger og sideeffekter. Derfor vil resultaterne ikke i samme grad være sammenlignelige på tværs af tiltag, når sideeffekter der ikke kan beskrives konsekvent for alle tiltag måske medtages for nogle tiltag, men ikke for andre. På den anden side går information vedrørende primært afledte miljøog sundhedseffekter tabt. Sideeffekter bør derfor primært beskrives separat. Den beskrevne analyse- og beregningsmetode kan ikke anses for at være fuldstændig omfattende eller velfærdsøkonomisk konsistent. Det vurderes imidlertid, at metoden er tilstrækkelig konsekvent til at være anvendelig til brug for tværgående sammenligninger af CO 2 -reducerende tiltag under en betydelig generel usikkerhed. Det er muligt at sammenligne tiltag på tværs af virkemidler, sektorer og tidsmæssige forskelle. Det bliver endvidere principielt muligt at sammensætte en samlet omkostningskurve af de enkelte tiltag, idet metoden beskriver såvel CO 2 -omkostningen som de enkelte tiltags kvantitative CO 2 -reduktion, jf. Omkostning ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag midtvejsrapport, Energistyrelsen 2001 for en illustration heraf. Andre relevante forhold Der kan være en række andre forhold, som ikke er inddraget i ovennævnte beregningsmetode, men som i praksis vil blive tillagt stor politisk betydning. Det kunne eksempelvis være virkninger på den økonomiske fordeling. Væsentlige effekter på den økonomiske fordeling bør beskrives, så der kan tages særskilt politisk stilling til værdien heraf. I forbindelse med beskrivelsen af de enkelte tiltag bør der derfor så vidt muligt indgå en særskilt beskrivelse af de udgiftsmæssige (og eventuelle indtægtsmæssige konsekvenser for de statslige finanser og for andre aktører herunder amter/kommuner, erhverv og husholdninger. Endvidere beskrives, i det omfang det er relevant og hvor det muligt, andre fordelingsmæssige aspekter ved tiltagene, herunder vedrørende fordelingen af 6
7 H E 0 / - A A@? 1 0 / 9 H H E 9 E Nationale tiltag til begrænsning af drivhusgasudledningen omkostninger og eventuelle gevinster (bl.a. sideeffekter på forskellige sektorer inden for erhverv og forskellige grupper af husholdninger. Beregningseksempler Den ovenfor gennemgåede beregningsmetode illustreres nedenfor med et par beregningseksempler. Eksempel 1 Staten afsætter 20 mio. kr. årligt til et projekt, som vil medføre en reduktion i CO 2 -udslippet på ca tons årligt. Der antages en tidshorisont på 20 år, samt en diskonteringsrate på 6 pct. Der er her tale om et offentligt finansieret projekt, hvorfor der skal korrigeres med såvel nettoafgiftsfaktoren som skatteforvridningstabet dvs. at de 20 mio. kr. skal multipliceres med 1,37. Prisen pr. reduceret ton CO 2 bliver da:! "! " $ % & # # # # # Man kunne forestille sig, at tiltaget er forbundet med sideeffekter i form af positive miljøeffekter til en værdi på ca. 5 mio. kr. årligt i 20 år, eksempelvis reduktion i udledning af andre skadelige stoffer. I så fald bliver prisen pr. reduceret ton CO kr. lavere: 5 +,,,,,, 4,,,,,,, ,,,,,.,. * +, ' ( Eksempel 2 I privat regi investeres i eksempelvis ubygning af havvindmøller. Projektet er kendetegnet ved en høj engangsinvestering på 1 mia. kr. og relativt små løbende driftsomkostninger på ca. 10 mio. kr. pr. år. Derudover medfører projektet en fordel i form af en årlig brændselsbesparelse på 15 mio. kr. Da der er tale om et privat finansieret projekt, skal udgifterne, der er opgjort i basispriser, korrigeres med nettoafgiftsfaktoren. Det antages at havvindmøllerne har en gennemsnitlig levetid på ca. 30 år fører til en årlig reduktion i CO 2 - udledningen på ton. Prisen på reduktion af et ton CO 2 bliver da ca. 380 kr.: I J K 9< < < 9< < < 9< < C? + F B 9< < < 9< < < < < < < > 9< < C? F B < < < < < > H H : ; <
8 W O O T X UO T R U O T R X UO T R X Kapitel 8 Man kunne eksempelvis forestille sig, at der også var sideeffekter i form af positive miljøeffekter. Antages det, at disse sideeffekter kan opgøres til en værdi af ca. 50 mio. kr. årligt, falder prisen pr. reduceret ton CO 2 til 150 kr.: Q Q Q Q Q Q Q Q Q O V Y Z P Q Q Q Q Q Q Q O P Q Q Q Q Q Q O Q Q Q Q Q Q Q O V Y Z O P Q Q Q Q \ ] K Q S [ Q S [ [ + [ [ + O P QM N 8
Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev
Læs mereØkonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej
)&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereBilag 19: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster
Bilag 19: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Overskud op til 5 procent kan overføres indenfor samme ledelsesområde/center.
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 24. april 2007 J nr. 004-U03-26 Frederiksholms
Læs mereHåndtering af bunkning
Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereForslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)
Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereOffentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereAfskaffelse af befordringsfradrag
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig
Læs merePrincipper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane
Aarhus, den 8. august 2013 Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane Baggrund og forudsætninger I lov om Aarhus Letbane (L77) hedder det i 14,
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereNedenstående ses en samlet oversigt over antal pladser og boligtyper på plejecentre i Jammerbugt kommune. (Hune er lukket pr. 1.
Notat vedr. døgntakster på plejecentre Nedenstående ses en samlet oversigt over antal pladser og boligtyper på plejecentre i Jammerbugt kommune. (Hune er lukket pr. 1. juni 2016) Generelle bestemmelser
Læs mereDerfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen
Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,
Læs mereL29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) H143-11
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 24. november 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H143-11.doc) L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden
Københavns Universitet Institut for Fødevare og ressourceøkonomi / BJ 15. marts 2013 Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden Natur- og
Læs mereMetode til at fastlægge et nyt økonomisk grundlag for vandselskaber
Dato: 1. juni 2016 Metode til at fastlægge et nyt økonomisk grundlag for vandselskaber Dette notat beskriver den metode, som Forsyningssekretariatet forventer at anvende til at fastlægge det nye økonomiske
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereVejledende fortolkningsbidrag - supplement til takstprincipper 2009 om. Indregning af over- eller underskud i taksterne
Vejledende fortolkningsbidrag - supplement til takstprincipper 2009 om Indregning af over- eller underskud i taksterne Model 1 Grundvilkåret for opgørelsen af, om der er opstået over- eller underskud ved
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereBeregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode
Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige
Læs mereBalanceforskydninger
- 243-1. Baggrund Balanceforskydninger Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, der betragtes
Læs mereDanske Mediers Arbejdsgiverforening. Orientering nr. 65/2007. Løn- og arbejdsforhold. 23. november 2007
Danske Mediers Arbejdsgiverforening Orientering nr. 65/2007 Løn- og arbejdsforhold 23. november 2007 Oversigt over fritvalgskontoordninger og særlig opsparing Et af resultaterne af overenskomstforhandlingerne
Læs mereKun lidt over 5 mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales
mia. kr. Sagsnr. 11-18 Ref. MRA/BGV/bla Den 27. oktober 211 Kun lidt over mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales Såfremt personer tilmeldt efterlønsordningen udelukkende betragter de økonomiske
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereAldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger
Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger Jesper Linaa og Katrine Ringsted, De Økonomiske Råds Sekretariat May 27, 2016 Abstract Der er i Dansk Økonomi, forår 2016 foretaget beregninger,
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereUdskrift af personligt regnskab ved uskiftet bo i Årsafslutning og Skat Nova 2015
Udskrift af personligt regnskab ved uskiftet bo i Årsafslutning og Skat Nova 2015 7. juni 2016 Indhold 1 Udskrift af personligt regnskab ved uskiftet bo... 2 1.1 Eksempel person 2 er afdød i året og person
Læs mere2. august 2011 EM 2011/100. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
2. august 2011 EM 2011/100 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Fra politisk hold er der et ønske om, at det gøres obligatorisk for de offentlige udbydere at tage et generelt
Læs mereSÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER
SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 1 Erhvervsstyrelsen, 24. februar 2015 1 Sådan bruger du
Læs mereDeloitte. Fra O - 100. En gennemgang af praksis for momsfradrag i holdingselskaber
Deloitte. Fra O - 100 En gennemgang af praksis for momsfradrag i holdingselskaber Thomas Svane Jensen og Cliff Kristoftersen, Deloitte Skattevidenskabelig Forening, 21. oktober 2015 J ' - Indhold Praksis
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereBilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
Læs mereNotat om aflønning i den finansielle sektor
Finanstilsynet 25. november 2015 J.nr. 500-0030 GOVN/MRE Notat om aflønning i den finansielle sektor 1. Indledende bemærkninger Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder
Læs mereMatematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift:
Matematik projekt 4 Eksponentiel udvikling Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009 Underskrift: Teorien bag eksponentiel udvikling er som sådan meget enkel. Den har forskriften: B er vores begndelsesværdi
Læs mereNedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.
N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereA. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte
A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte Samarbejdsprojekt mellem et universitet og tre virksomheder Gennemgangen af eksemplerne er inddelt i 4 afsnit. I. Indledning og baggrund. Side
Læs mereBekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
LBK nr 962 af 19/09/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 21. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-511-0074 Senere ændringer til forskriften LOV nr 433 af 16/05/2012
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereDigitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Læs mereRegnskabskrav til klasse A-virksomheder
30. maj 2016 /JANNIL Sag Regnskabskrav til klasse A-virksomheder Formålet med nærværende notat er at beskrive Erhvervsstyrelsens opfattelse af en række regnskabsmæssige problemstillinger i relation til
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Værdiansættelse urigtigt vurderingsgrundlag åbenbart urimeligt skøn overførsel af nyere bil fra selskab til hovedaktionær - Retten i Glostrups dom af 8/2 2013, jr. nr. BS 10A-2962/2011. Af advokat
Læs mereFlere lande har problemer med EU-henstillingen
DI Analysepapir, december Flere lande har problemer med EU-henstillingen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk En række EU-lande, herunder også kernelande som og, har problemer med at leve
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereBusiness case for nedlægning af Tjørnelyskolen, samt udbygning af Krogårdsskolen
Business case for nedlægning af Tjørnelyskolen, samt udbygning af Krogårdsskolen Tjørnelyklasserne flyttes til Mosede Skolen 3. november 2015 Agenda 1 Introduktion 2 Resumé 3 Beskrivelse af projektet og
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget
21. februar 2012 FM 2012/X Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger til forslaget Indledning Fremsættelse af ændringsforslaget til Landstingsloven sker på baggrund af henstilling fra udvalget
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereRealkredittens udlån er godt sikret
NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet
Læs mereStatsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt
2015-71725 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 18-12- 2015 Att.: XXXX Tilsynet Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har i e-mail af 2. november 2015 meddelt Aalborg Kommune, at du
Læs mereStatusrapport 2015. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.
Statusrapport 2015 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 Kontroltrin 3 3. Indsatser i 2015 s. 5 Kontroltrin
Læs mereAktindsigt Relevante lovregler
Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereUdvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 199 til 222 3. april 213 CFN/CGS Fra 199-212 er emissionen af forsurende gasser (SO 2 og NO x ) fra den danske elsektor faldet betydeligt. Dette notat omhandler
Læs mereNotat vedr. nedsættelse af billetprisen for færgen til- og fra Læsø
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling) ULØ Alm.del Bilag 18 Offentligt Læsø 31. august 2015 Notat vedr. nedsættelse af billetprisen for færgen til- og fra Læsø Ingen er i tvivl om hvor
Læs mereBeregning og bogføring af feriepengeforpligtelser
Beregning og bogføring af feriepengeforpligtelser Oktober 2010 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Hvorfor nye retningslinjer for beregning af feriepengeforpligtelser 4 1.2 En årlig opgørelse af feriepengeforpligtelsen
Læs mereMarkedsføringslovens regler om prisoplysninger ved kreditkøb og skiltningsbekendtgørelsens regler ved udbud af låne- og kredittilbud
NOTAT 16. november 2007 FORBRUGEROMBUDSMANDEN Markedsføringslovens regler om prisoplysninger ved kreditkøb og skiltningsbekendtgørelsens regler ved udbud af låne- og kredittilbud Ved den nye markedsføringslovs
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereElprisstatistik 4. kvartal 2011
Elprisstatistik 4. kvartal 211 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra
Læs mereOmkostningsvurdering. Lydbyggeren
Omkostningsvurdering af Lydbyggeren December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:
Læs mereBusiness case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel
Business case Investeringstankegangen Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel 28. maj 2015 Udgangspunkt for business case En dagpengemodtager på 37 år, har optjent retten til to års dagpenge.
Læs mereModelvejledning - StressCostEstimator
Modelvejledning - StressCostEstimator StressNordic har udviklet en model, der giver dig og din virksomhed mulighed for at få en pejling på, hvad det koster at have stress i organisationen. Modellen findes
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereBeskatning af tilflyttere nyt styresignal
- 1 Beskatning af tilflyttere nyt styresignal Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmålet om indtræden af skattepligt ved tilflytning til Danmark eller ved den blotte erhvervelse af bopæl
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. august 2010
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 108/2008 (1. afdeling) Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) mod FOA - Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Karsten
Læs mereUndersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber
24. marts 2015 Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber Erhvervsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af kønsfordelingen pr. 19. februar 2015 samt pr. 1. januar i de seneste 10
Læs mereRådgivning vedr. udbud af rengøringsservice
Rådgivning vedr. udbud af rengøringsservice Notat vedr. adgang til at annullere udbud, angivelse af loft på tilbudssummer samt konsekvenser i relation til besparelsespotentiale (jf. Arbejdsretsdommen af
Læs mereTips og Tricks til kompensationsbeløb ved forsinket betaling
NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration Tips og Tricks til kompensationsbeløb ved forsinket betaling BOULEVARDEN 19E 7100 VEJLE LERSØ PARKALLE 101 2100 KØBENHAVN Ø TLF. 76 42 11 00 WWW.UNIK.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mereFunktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver
Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Den økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 2. marts 2010 Notat om udviklingen
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereAnalysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5
Læs mereHastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten
Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereHjælpen til barmarksværkerne Den samlede hjælpepakke til barmarksværkerne består af følgende elementer:
Orientering ENERGISTYRELSEN 8. kontor J.nr. 6550-0015 Den 29. september 2000 Hjælp på vej til barmarksværkerne De stigende olie- og gaspriser har påført varmeforbrugerne store varmeprisstigninger. De naturgasfyrede
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET
BILAG 1 Oversigt over Nr. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 1 Sygedagpengereform - jobafklaringsforløb 6.890 6.890 6.890 6.890 Sygedagpengereform - reduktion af udgifter til 2 sygedagpenge
Læs mereHar valg af selvkostmetoden konsekvens for regnskabsanalytiske nøgletal?
1 Har valg af selvkostmetoden konsekvens for regnskabsanalytiske nøgletal? Det følgende eksempel viser, at svaret på det stillede spørgsmål er bekræftende. Som konsekvens heraf skal nøgletal ikke overfortolkes,
Læs mere