EL-FAGETS A-KASSE BERETNING

Transkript

1 EL-FAGETS A-KASSE BERETNING

2 Indledning Der henvises i øvrigt til den skriftlige beretning på det arbejdsmarkedspolitiske område. Siden vi holdt kongres i oktober 2010, er der sket rigtig meget. Efter en lang årrække med VK ved magten støttet af Dansk Folkeparti lykkedes det endelig i november 2011 for oppositionen at få regeringsmagten, nu med S i spidsen. Men inden i maj 2011 blev VK-regeringen og Dansk Folkeparti enige om tilbagetrækningsreformen. Den politiske pris for Dansk Folkeparti var, at der blev opsat grænsebomme. En pris, der som bekendt ikke blev betalt. Det betød: forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen, opnåelse af en højere sats nu, når efterlønsperioden blev nedsat til 3 år, en forhøjelse af pensionsmodregningen i efterlønnen, at medlemmerne fremover aktivt skal tilmelde sig til efterlønsordningen, når de fylder 30 år, for at få retten. Det sidste var for at begrænse tilgangen til ordningen. Samtidig vedtog man muligheden for, at man kunne få sit indbetalte efterlønsbidrag retur, skattefrit, hvis man vel at mærke gav afkald på fremtidig ret til efterløn. Hvad det efterfølgende har betydet, vender jeg tilbage til senere i beretningen. En anden ting, som VK-regeringen fik sat i gang, var Væk med bøvlet -kampagnen, som daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg skød i gang i foråret Her kom hun ud med en pressemeddelelse, hvori hun oplyste, at hun nu satte gang i en bølge af afbureaukratisering. Hun annoncerede, at hun åbnede op for en elektronisk postkasse, hvortil man kunne sende gode forslag til afbureaukratisering. Det mundede ud i mere end forslag, som ministeriet så gik i gang med at kigge på. A-kassernes brancheorganisation var med i denne proces, som mundede ud i, at Inger Støjberg i efteråret 2011 fremsendte 46 forslag til forenklinger. På grund af at der gik valgkamp i den, blev forslagene først fremsat over for Beskæftigelsesudvalget i 2012 af nuværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Af de oprindelige godt forslag endte ministeren med kun at fremlægge 46 forslag. Af disse forslag var de 30 forslag, som AK-Samvirke havde været med til at anbefale. Ud af de 46 forslag blev det dog kun godt halvdelen, som blev fremsat i Folketinget, og som endte med at blive vedtaget. Så vi må bare endnu en gang konstatere, at når det gælder regelsanering på arbejdsløshedsforsikringens område, har det stort fokus, men realiteterne er, at politikerne ikke kan blive enige. Dertil er viljen og ønsket til kontrol større end tillid. Imidlertid måtte vi ved valget sande, at tilslutningen til Socialdemokraterne og SF dalede, og at de ikke alene kunne erobre magten. De Radikale kom med i regeringen. Desværre har vi måttet konstatere, at de første år ikke har været nogen dans på roser for fagbevægelsen og kampen for medlemmernes rettigheder. De reformer, som VK med hjælp fra DF ikke turde gennemføre, har nuværende regering så ført ud i livet. Vi er blevet vidne til den ene nedskæring efter den anden. Samtidig med forringelserne er der ad flere omgange bevilget skattelettelser både til erhvervslivet og til private, noget, som vi slet ikke kan forstå rimeligheden i. Alibiet for det har været, at det skaber vækst og arbejdspladser. For at bløde op på virkningen af tilbagetrækningsreformen kom regeringen med Finansloven 2012, efter stort pres fra fagbevægelsen, med en forlængelse af dagpengeperioden med ½ år. Det er efterfølgende fulgt op af først 2

3 akutpakke 1 og så af akutpakke 2, herunder indførelse af nye udbetalingstyper på lavere sats. Det er også noget, vi vender tilbage til senere i beretningen. I kongresperioden har vi heldigvis set et fald i antallet af arbejdsløse over tid, sådan at vi nu er nede under de 3 %, hvilket jo er positivt. Der er jo meget, som taler for, at vi i de kommende år får stort behov for arbejdskraft til de mange anlægsarbejder, der er besluttet, så ledigheden vil vi forhåbentlig se falde til samme niveau, som vi så tilbage i 2007/2008. Desværre har vi også måttet erkende, at en del medlemmer har forladt os. Nogle til fordel for de gule forretninger, nogle, fordi de har skiftet arbejdsfunktion, nogle, fordi de har mistet dagpengeretten, og sidst nogle, som desværre har vendt systemet ryggen/er blevet slettet. Faldet i medlemsskaren har også sammenhæng med de angreb, vi har set på fagbevægelsen/a-kasserne. Her tænker jeg på, hvorledes fagbevægelsen hele tiden er forsøgt svækket. Først da man blev udelukket fra trepartsforhandlingerne, dernæst udelukkelsen fra deltagelse i de nedsatte kommissioner og ekspertudvalg. Samtidig måtte vi konstatere, at regeringen begrænsede fradragsretten på det faglige kontingent. Dagpengeperioden blev halveret fra 4 til 2 år, og genoptjeningsretten blev samtidig hævet til det dobbelte. Derudover den faldende dækningsgrad over tid på dagpengene, hvor man nu som faglært elektriker kun vil kunne opnå omkring 45 % af sin hidtidige indtægt ved arbejdsløshed. Efter udløb af dagpengeperioden rammes man ydermere af at skulle have udbetalt arbejdsmarkedsydelse, hvor dækningen er langt lavere. Alle disse ting betyder jo, at medlemmerne tænker sig om en ekstra gang hvad angår deres medlemskab af fællesskabet. Men her har vi en stor opgave i at fortælle medlemmerne, hvad vi står for, og hvordan vi forsøger at ændre på tingenes tilstand til gavn for dem. Noget, som vi bare kan konstatere er sværere, end vi troede, idet vi jo fortsat er oppe imod de gule forretninger, hvor det hele handler om pris, og hvor man ikke er medlemmer men kunder. Her er det kun kvantitet og ikke kvalitet, som tæller A-kassemedlemmer Figur 1: Fald i antal medlemmer af El-fagets arbejdsløshedskasse over en 10-årig periode 3

4 Trods fald i medlemsskaren er det rigtig mange penge, som El-fagets arbejdsløshedskasse administrerer og udbetaler var nok det år, som overgår alt. Dette på grund af muligheden for at få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit. Det betød, at vi i 2012 udbetalte næsten 650 mio. kr. til medlemmerne i ydelse. Heraf de 278 mio. kr. alene i tilbagebetaling af efterlønsbidrag til mere end medlemmer Figur 2. A-kassens udbetalinger 2012 og 2013 i mio. kr. Dagpenge Efterløn Feriedagpeng Skattefri præmie Efterlønsbidrag Befordring m.v. VEU-godtgørelse I 2013 udbetalte vi i El-fagets arbejdsløshedskasse kun 316 mio. kr. i ydelser til medlemmerne. Da det jo er store summer, vi her taler om, betyder det også, at der er stort fokus fra politisk hold på, hvorledes a-kassen administrerer tingene. Det sker både ved kontroller og via den årlige revision. Her må vi bare konstatere, at El-fagets arbejdsløshedskasse og personalet gør det rigtig godt. De fejl, der nu engang sker, når der er mennesker involveret, er af et sådant omfang, at vi kun kan være rigtig godt tilfredse. Den netop overståede revisionsgennemgang gav ikke anledning til nogen kritikpunkter, og ved seneste stikprøveundersøgelse, hvor Styrelsen gennemgik a-kassens rådighedsvurderinger, var der fejl i, hvad der svarer til godt 2 % af sagerne. Det er et rigtig flot resultat. Som det fremgår af figur 2, stod a-kassen i 2012 for en af de største udbetalinger i historien. Vi udbetalte alene i El-fagets arbejdsløshedskasse 278 mio. kr. til de mere end af vores medlemmer, som valgte at takke ja til at få udbetalt deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit. Det svarer til omkring 50 % af dem, som havde indbetalt til ordningen. Den daværende regering havde, for at mindske tilgangen til efterlønsordningen i fremtiden, kalkuleret med, at nogle ville vælge ordningen fra og få pengene udbetalt kontant. Det må siges, at det kom bag på dem, hvor mange der valgte at tage imod tilbuddet. Samlet set udbetalte Danmarks a-kasser omkring 23 mia. kr. i perioden fra til På landsplan udtrådte omkring 45 % af ordningen. At så mange valgte at få pengene udbetalt, skyldes, at efterlønsordningen over tid er blevet voldsomt forringet, ligesom der var mistro til, om ordningen ville eksistere, på det tidspunkt medlemmerne ville få brug for at kunne træde ud af arbejdsmarkedet. I El-fagets arbejdsløshedskasse er der 6.530, som har valgt at fortsætte i ordningen. Hovedparten er medlemmer mellem 41 og 60 år, hvil- 4

5 ket ikke kommer bag på nogen. Der er dog også medlemmer i den yngre årgang, som har meldt sig til efterlønsordningen. Ser vi på antal medlemmer på efterløn, må vi konstatere, at det har ligget meget konstant over tid, men at der nu kan konstateres et mindre fald. Nu, hvor efterlønsalderen bliver sat op, og pensionsalderen stiger, vil antal medlemmer på efterløn også falde, i takt med at efterlønsperioden også bliver sat ned til 3 år jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan Efterlønsmodtagere Figur 3. Antal efterlønsmodtagere over tid Ledighedsudviklingen Konjunkturerne ændrer sig jo over tid, og det kan vi også se er sket i kongresperioden. Vi har desværre måttet se til, mens VK-regeringen, med støtte fra Dansk Folkeparti, halverede dagpengeperioden og samtidig fordoblede optjeningskravet. Det skete trods massive advarsler om, at det var meget kritisk i tider med stor ledighed. S/SF/R-regeringen implementerede tilbagetrækningsreformen efterfølgende. Regeringens økonomer forudsagde, at kun omkring ville miste dagpengeretten. AK-Samvirke gik i rette med ministeren og endte med at blive kaldt mørkemænd, fordi AK-Samvirkes forudsigelser viste et tal langt større. Desværre viste det sig, at AK-Samvirke fik ret. I 2013 mistede mere end medlemmer dagpengeretten og dermed deres forsørgelsesgrundlag. I El-fagets arbejdsløshedskasse har vi haft 277 medlemmer, som har mistet deres forsørgelsesgrundlag. Tallet lyder måske ikke så voldsomt, men reelt svarer det til godt 20 % af alle arbejdsløse medlemmer. Over årene har regeringen lavet nogle lappeløsninger. Først indgik Folketinget i oktober 2012 aftale med KL/DA og Danske Regioner om pligt til at tilvejebringe såkaldte akutjob til ledige dagpengemodtagere, der i perioden til havde 13 uger eller mindre tilbage af dagpengeperioden eller opbrugte den samlede dagpengeperiode. 5

6 Akutjob var med løn på almindelige løn- og ansættelsesvilkår og med en varighed på minimum 13 uger og maksimum 1 år. Regeringen indførte også en såkaldt jobpræmie til arbejdsgiverne, hvis de ansatte et medlem i akutjob. Jobpræmien blev udløst efter henholdsvis 26 og 52 ugers ansættelse og med henholdsvis og kr. Akutjobordningen blev aldrig nogen succes. Arbejdsgivernes lyst til at melde job ind som akutjob var meget svingende. Vi så overlægejob og direktørjob, som klart viste, at her havde arbejdsgiverne helt klart valgt ikke at tage ordningen alvorligt. I El-fagets arbejdsløshedskasse har vi udbetalt under 5 jobpræmier til arbejdsgivere, så det giver jo i hvert fald et klart billede af arbejdsgivernes lyst til at spille med her. Jobpræmie kunne udbetales, når arbejdsgiveren havde haft et medlem i akutjob i mere end 26 uger og maks. 52 uger. Næste skridt i rækken af lappeløsninger var regeringens beslutning om at forlænge dagpengeperioden med en periode på uddannelsesydelse. En ydelse, som blev administreret af kommunerne, og hvor satsen var henholdsvis 80 % til forsørgere for børn under 18 år og 60 % til øvrige. Af lovforslaget kunne man også læse, at man forventede, at kun omkring 35 % ville kunne opnå 80 % af dagpengenes maksimumbeløb. I perioden på uddannelsesydelse var det ikke noget krav, at man var medlem af arbejdsløshedskassen, hvorfor nogle medlemmer valgte at melde sig ud og spare pengene. Efterfølgende forlængede regeringen perioden på uddannelsesydelse med endnu en periode på 26 uger. På grund af uddannelsesydelsens lave sats kan vi konstatere, at kun få af vores medlemmer har valgt uddannelsesydelsen til. Næste lappeløsning var regeringens beslutning i december 2013 om iværksættelse af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. En helt ny ydelse, men fortsat på henholdsvis kun 80 og 60 % af dagpengenes maksimum. Medlemmerne kan få forlænget dagpengeretten med op til 65 uger. Arbejdsmarkedsydelsen er en midlertidig foranstaltning og skal udfases med udgangen af Arbejdsmarkedsydelsen udbetales af a-kassen, og der er nu igen krav om medlemskab af a- kassen. Så det betød, at de, som havde meldt sig ud, igen skulle melde sig ind i a-kassen for at få denne nye ydelse. Ingen tvivl om, at vi i El-fagets arbejdsløshedskasse finder, at det er godt, at man har forsøgt at finde et forsørgelsesgrundlag til de mange medlemmer, som mistede dagpengeretten. Men vi finder det højst kritisabelt, at medlemmerne skal spises af med en ydelse, som er på et så lavt niveau, at det er svært at kunne få hverdagen til at hænge sammen. Vi finder også, at regeringen på trods af løfter om regelforenklinger igen har besluttet en ydelse med regler så komplicerede, at det er en bekostelig affære at føre beslutningen ud i livet, og her vel at mærke på lånt tid. Noget andet er de afledte problematikker, som er kommet i kølvandet på arbejdsmarkedsydelsen. Indtil indførelsen af denne havde medlemmer, som mistede retten til dagpenge, og som havde mindre end 5 år til retten til efterløn, en mulighed for at få et seniorjob. Et seniorjob er kendetegnet ved at være et job på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Her er der ikke tale om løntilskudsjob/aktivering, men almindeligt arbejde. Et arbejde, vel at mærke, helt frem til efterlønsalderen nås. Det er kommunerne, som har pligt til at finde et seniorjob til medlemmerne. Med indførelsen af arbejdsmarkedsydelsen besluttede politikerne, at retten til seniorjob skulle udskydes, indtil medlemmernes ret til 6

7 arbejdsmarkedsydelse var brugt. Dvs. at et medlem, som efter tab af dagpengeretten opnåede ret til 65 uger med arbejdsmarkedsydelse, derved fik udskudt sin ret til seniorjob med disse 65 uger. Her skal det siges, at havde man regnet med en overenskomstmæssig løn og så pludselig ender på 60 eller 80 % af dagpengene, er det rigtig skidt. Noget, vi også har skrevet til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om, men som bare er blevet affejet. Dette skyldes, at en del af finansieringen af arbejdsmarkedsydelsen nemlig lå i, at færre skulle i seniorjob. Men disse lappeløsninger, som her er indført, er jo kun en stakket frist. Selv om der i pressen igen og igen køres historier om, at de arbejdsløse bare skal presses, så finder de arbejde mod slutningen af ledighedsperioden, holder bare ikke vand. Havde det været så oplagt, er vi sikre på, at de , som mistede dagpengeretten i 2013, nok havde fundet sig et job. Vores statistikker viser da også, at da arbejdet var til stede i 2007/2008, var vores ledighed helt nede på 0,4 %, hvilket er langt under, hvad økonomerne mener overhovedet er muligt. Så vores budskab er bare, at kom med jobbene, så skal elektrikerne nok tage dem Arbejdsløshedsprocent Figur 4 Arbejdsløshedsprocent over tid Dækningsgraden Den danske model, også kaldet Flexicuritymodellen, er jo central for et godt og velfungerende arbejdsmarked. Derfor er det også trist at være vidne til, at modellen ustandselig er udsat for usaglige angreb, alt efter forgodtbefindende, i populismens navn. Den danske model er jo kendetegnet ved, at arbejdsgiverne har let ved at tilpasse arbejdsstyrken til det aktuelle arbejdsudbud/lettere ved at hyre og fyre medarbejderne. Men for at det kan hænge fornuftigt sammen, skal sikkerhedsnettet under vores medlemmer altid være intakt, og det er her, kæden er knækket. 7

8 Vi hører ustandselig arbejdsgiverne kræve mere fleksibilitet ind i overenskomsterne. Men samtidig er de blandt de første til at kritisere dagpengesystemet. Her hører vi konstant, at det danske dagpengesystem er alt for lukrativt og ikke motiverer de arbejdsløse til at tage jobbene. Her skal vi dog lige indsparke, at her er det, arbejdsgiverne har en anden indfaldsvinkel til, hvad et godt arbejde er. De tænker udelukkende på lønomkostningerne. Vi må blot konstatere, at dagpengedækningen er faldet støt siden 80 erne. Tilbage i 1982 fik en arbejdsløs elektriker omkring 70 % dækket af dagpengene ved ledighed. Ser vi på dækningen i dag, er den i omegnen af 45 %. Derfor er det også en pseudodiskussion, der ofte føres om, at de arbejdsløse ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, og at de ikke ønsker at tage det anviste arbejde. Når dækningsgraden er så lav, så tager man automatisk også de job, der bliver ledige, således man kan få dagligdagen til at hænge sammen økonomisk dækningsgraden Figur 5: Elektrikernes dækningsgrad de sidste 30 år Ovenstående viser jo klart, at købekraften er blevet voldsomt svækket over tid. Her vel at mærke når vi snakker om de normale arbejdsløshedsdagpenge, og hvor reglerne lægger op til, at man maksimalt kan få udbetalt op til 90 % af sin hidtidige indtægt. Men når vi snakker om de medlemmer, som nu af nød bliver sat over på først uddannelsesydelse og dernæst arbejdsmarkedsydelse, er dækningsgraden jo langt lavere. Nyt medlemssystem I 2010 overgik Dansk El-Forbund/El-fagets arbejdsløshedskasse til et nyt medlemssystem, Modulus. Opstarten gik ikke helt uden problemer, hvilket også betød gener for medlemmerne og udfordringer for os, som skulle arbejde med det i dagligdagen. Disse problemer blev overvundet, og i dag har vi et rigtig godt medlemssystem, hvor det a- kassemæssige spiller godt sammen med det faglige system. 8

9 Vi må bare konstatere, at IT er et værktøj, som aldrig bliver færdigudviklet. Nye regler kommer til, ligesom medlemmernes- og medarbejdernes ønsker til systemets virke hele tiden ændrer sig. Der vil også være et konstant behov for videre udvikling af selvbetjeningsdelen. Digital Medlems Service (DMS) Digital Medlems Service (DMS) er jo vores selvbetjeningsværktøj rettet mod medlemmerne og et værktøj, vi har udviklet på, siden vi gik i drift med det ultimo I starten gav det udelukkende muligheden for elektronisk at søge om optagelse og muligheden for at kunne søge om feriedagpenge. I 2009 var der omkring medlemshenvendelser på DMS. Siden da er der sket en rivende udvikling på dette område. Fra at der kun i starten var ganske få blanketter at udfylde elektronisk, er vi nu efterhånden oppe på, at stort set alle arbejdsløse vælger at benytte sig af det elektroniske dagpengekort, og en stor del af efterlønsmodtagerne udfylder også enten efterlønskort eller 6-månederserklæring elektronisk. I 2012 kom Digital Medlems Service rigtig på prøve, idet vi besluttede, at den store udbetaling af efterlønsbidraget skattefrit skulle gå den vej. Her viste systemet sit værd og kunne sagtens håndtere omkring medlemmers ansøgning, hvilket gjorde det meget lettere at behandle dem efterfølgende. En anden ny ting er, at vi nu ikke længere udsender udbetalingsspecifikationer til medlemmerne. De lægges umiddelbart over i DMSsystemet. Flere og flere breve lægges også over elektronisk. Så vi kan bare konstatere, at det går hurtigt, og at medlemmerne forventer mere og mere selvbetjening. Derved sparer medlemmerne turen til postkassen, ligesom blanketterne kan udfyldes og indsendes, når det lige passer ind i skemaet. Brugen af DMS-systemet er forsøgt beskrevet i figur Optagelser Ansøgning om Dagpenge Udbetaling af Dagpenge Udbetaling af Efterløn Udfyldelse af 6 måneders erklæring Ansøgning om Feriedagpenge Øvrige blanketter Figur 6: Brugen af Digital Medlems Service fra 2009 til

10 Ferie-/efterlønssagen Sagen går helt tilbage til , hvor omkring ældre på landsplan gik glip af kr., fordi de ikke var blevet orienteret om, at de kunne undgå at få deres feriepenge modregnet i den fleksible efterløn. Dette på grund af en ændring i ferieloven, som ikke blev kommunikeret ordentligt ud til a- kasser og andre berørte. Daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen blev tvunget til at anmode Folketingets finansudvalg om en særbevilling på næsten 600 mio. kr., så a-kasserne kunne få refunderet deres udgifter til udbetaling til de medlemmer, som havde fået modregnet feriepengene i efterlønnen. Alt dette skete tilbage i 2007/2008. Ministeren var nødsaget til at refundere a-kassernes udgifter, da han havde været ude at love det i valgkampen. Det var kun et fåtal af El-fagets arbejdsløshedskasses medlemmer, som blev berørt af sagsanlægget. I forbindelse med en klagesag i 2008 afgjorde Arbejdsmarkedets Ankenævn imidlertid, at ferie-/efterlønssagen ikke kunne anses for at være lukket. De afgjorde, at sagskomplekset skulle udvides til også at gælde de medlemmer, som havde været på den gamle efterlønsordning. På den baggrund blev sagen genoptaget, og vi blev bedt om at gennemgå sagerne endnu en gang og finde de medlemmer frem, som kunne blive omfattet af det nye sagskompleks. I El-fagets arbejdsløshedskasse havde vi kun 3 medlemmer, som var berørt. Brancheorganisationen AK-Samvirke rettede derefter henvendelse på ny til det daværende Arbejdsdirektoratet og bad om, at a-kasserne også kunne få refusion for den nye medlemsgruppe. Imidlertid fandt Claus Hjort Frederiksen ikke, at det nye sagskompleks var omfattet af det tidligere aktstykke til Finansudvalget, og at refusion derfor var udelukket. Det nye sagskompleks er beregnet af AK-Samvirke til at ville koste staten omkring 20 mio. kr. Efter mange og lange forhandlinger endte det med et nyt sagsanlæg mod staten, som har kørt lige siden. Den 5.maj 2014 faldt der en Højesteretsdom i sagen. A-kasserne fik klart medhold i, at de havde ret til refusion, og at staten skal betale. Men med tanke på, hvor mange penge det har kostet samfundet, og hvor mange ressourcer a-kasserne har brugt, samt hvor mange år det har taget at få oprejsning for en omgang lovsjusk tilbage i 2004, virker det helt urimeligt. Ligeledes er det påfaldende, at det her handler om, at a-kasserne af staten blev pålagt at udbetale, men uden at de ville refundere pengene. Det tog man en Højesteretssag på og tabte. eindkomst Siden eindkomst blev introduceret tilbage i 2007, er der sket rigtig meget. Alle arbejdsgivere er pligtige til at indberette løn- og timeoplysninger til Indkomstregistret. Der er faste terminer for, hvornår det skal ske. Vi indberetter ligeledes alle udbetalinger til registret. Fordelen ved Indkomstregistret er, at det er med til at smidiggøre arbejdsgangen, når der skal udbetales ydelser fra El-fagets arbejdsløshedskasse. Tidligere skulle man som medlem komme med papirlønsedler, nogle gange op til 14 måneder bagud. Ofte måtte vi i arbejdsløshedskassen skrive til arbejdsgiverne efter oplysningerne. I dag sker det ved, at arbejdsløshedskassen, efter at have fået lov af medlemmet, elektronisk indhenter oplysningerne, og de er også leveret på en sådan måde, at de umiddelbart kan kombineres med de oplysninger, vi har brug for til behandlingen i vores medlemssystem, Modulus. Det betyder kortere ekspeditionstid og færre papirer, der skal sendes mellem os og medlemmerne/arbejdsgiverne. Men ét er mulighederne i forhold til vores udbetalinger af dagpenge/feriedagpenge/efterløn/ skattefri præmie osv. 10

11 Noget andet, som også er indlagt i Indkomstregistret, er, at det også giver myndighederne mulighed for samkøring af registre. Det betyder, at vi er blevet pålagt at lave kontrolkørsler mellem vores ydelsessystem og Indkomstregistret hver 3. måned. Ud over at det fører en del administration med sig, kan vi bare konstatere, at elektrikere åbenbart er et lovlydigt folkefærd. Det er ikke meget snyd, vi kan konstatere, og det, som endelig ses, er kun på småbeløb og oftest på grund af misforståelser. 11

12