Nytteaktivering del af Halsnæs Kommune s aktiverings strategi

Transkript

1 del af Halsnæs Kommune s aktiverings strategi Indhold Baggrund:... 2 Formål... 2 Målsætninger for den enkelte borger i projektet... 2 Målgruppe... 2 Proces... 2 Beskrivelse af projektets og organisering... 2 Økonomi/ressourcer... 3 Kapacitet... 3 Kommunikation... 3 Fagforeninger:... 3 Kunder og borgere... 3 Samarbejdspartnere... 4 Tidsplan... 4 Bilag:

2 Baggrund: Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme har bedt om at få en beskrivelse af hvordan Ålborg kommunes model for straksaktivering af unge kunne implementeres i Halsnæs Kommune. Denne projektbeskrivelse er første bud herpå. Formålet med projektbeskrivelsen er at give et bud på hvordan en model for nytteaktivering i Halsnæs kunne se ud og derved danne beslutningsgrundlag for om der skal indgå nytteaktivering i Halsnæs Kommune s aktiveringsstrategi. Formål Projektet er et beskæftigelsesprojekt og ikke en serviceydelse under serviceloven. Formålet med aktiveringen af de unge under 30 år er, de unge skal opleve at gøre nytte for at kunne modtage kontanthjælp. Derudover er det tanken at give et tilbud til kontanthjælpsmodtagerne før sagsbehandlingen af deres ansøgning sættes i værk. Når processen er tilrettelagt således, skyldes det bl.a., at resultater fra Aalborg har vist, at 30 pct. af de der blev henvist, efterfølgende vælger ikke at søge kontanthjælp. Målsætninger for den enkelte borger i projektet - At gøre nytte og opleve at man har en værdi - Give mulighed for et sammenhængende hverdagsliv - Opleve og lære af at arbejde i teams - Få lært om økonomi - Få afklaring på egen fremtid - Bevise at man kan Målgruppe Borgerne, der er tilknyttet projektet, er unge under 30 år på kontanthjælp, der har en plan for, hvad der skal ske med dem i løbet af det næste halve år, fx venter på en læreplads. Det er forventningen, at projektet skal fungere i samspil med det nuværende ungeprojekt, således at hovedparten af de unge efter at have været tilknyttet projektet overflyttes til en af de øvrige linjer i ungeprojektet for herigennem at påbegynde et mere målrettet forløb rettet mod uddannelse. Proces Projektet udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning nr af (Se bilag) Projektet bør godkendes i UBET efter at der er indhentet telefonisk vejledning/accept hos Statsforvaltningen. Desuden bør relevante fagforeninger inddrages i processen. Der skal derfor være en tæt dialog til fagforeningerne (Især 3F) i regi af kommunes aktiveringsudvalg. Dialogen med fagforeningerne skal være løbende for at sikre, at der er en overensstemmelse mellem forventninger fra begge sider. Beskrivelse af projektets og organisering Arbejdsopgaverne i projektet vil være græsslåning, hækklipning, beskæring og snerydning. Hertil arbejdsopgaver der støtter op om ovenstående: rengøring og vedligehold af værktøj, maskiner og biler, vask af tøj, planlægning samt administration af ordningen. Projektet tænkes forankret på Jobgården. Der tænkes som udgangspunkt tilknyttet to medarbejdere fuldtids til projektet. Desuden forventes, at kunne trække på de socialfaglige/ administrative ressourcer der i forvejen er tilknyttet Jobgården. Dagligdagen for borgerne tænkes tilrettelagt efter nedenstående skabelon: 2

3 Den enkelte borger tænkes at have en arbejdsuge på 25 timer, der består af 4 dage, hvor der køres ud fra Jobgården, og der arbejdes for private borgere og en dag på Jobgården, hvor der fokuseres på Jobog uddannelsessøgning mv. for at hjælpe borgerne med at komme videre i deres liv. Dagen på Jobgården vil være skiftende således, at der flere dage om ugen vil være borgere, der vil være på Jobgården. En typisk arbejdsdag vil kunne se sådan ud: Arbejdstid: 08:00 12:00 projektarbejde 12:00 12:30 aflæsning vogn(e) 12:30 13:00 Frokost og herefter afslutning Når det ikke er sæson for græsslåning, hækklipning, beskæring eller snerydning tænkes arbejdsopgaverne at bestå af brændekløvning, hente affald efter aftale med Natur og Vej, arbejde i drivhuse, hvis årstiden er til det, indvendig og udvendig vedligeholdelse af bygningerne på Jobgården mv. Økonomi/ressourcer Til projektet kræves 2 fuldtidsansatte medarbejdere, 3 kassevogne/ladvogne med plads til 5 plus chauffør, div. maskiner til græsslåning, klipning og snerydning mv. Desuden vil der skulle anskaffes en del arbejdstøj til de forskellige opgaver. Da der i dag allerede er en del ressourcer tilstede på Jobgården, betyder det at investeringen, der skal foretages er indkøb af 1 kassevogn/ladvogn samt ansættelse af en medarbejder. Desuden skal der investeres i arbejdstøj, redskaber og 2 ekstra adgangskort til genbrugspladsen. Dertil kommer mulige udgifter til forsikringer mv. Kapacitet Til projektets forventes at kunne knyttes 3 hold af hver 6 borgere til de udkørende funktioner. På Jobgården forventes at være opgaver til 1-2 borgere med vaskeri og 2-3 borgere med vedligehold af maskiner/redskaber og evt. biler. Derudover forventes projektet at kaste opgaver af sig i form af vedligehold og reparation af arbejdstøj til detail/kreativ værksted. Endelig vil det være oplagt at inddrage de mere ressourcestærke borgere i planlægning af dagens opgaver og administration i form af tilmelding til ordningen af kunderne og opkrævningen af gebyr. Samlet forventes, at der vil kunne være tilknyttet op til 30 borgere med ovenstående ressourceforbrug. Kommunikation Fagforeninger: Der skal være en meget styret og målrettet kommunikation til fagforeninger, således at de bliver præsenteret for fordelene for dem og deres medlemmer i projektet. Fagforeningerne skal tages med meget tidligt i projektet for at sikre at deres erfaringer og forslag kan indarbejdes. Kunder og borgere Kunderne skal orienteres om tilbuddet, og der skal et salg i gang. Derudover skal der på kommunes hjemmeside orienteres om, hvem der kan købe ydelser i projektet, således at der ikke kommer for 3

4 meget støj i lokalpressen fra borgere, der føler sig uretfærdigt behandlet. Det kunne fx være, at der tages udgangspunkt i den selektion, der er foretaget i Aalborg Kommune: du skal være pensionist og være berettiget til hjælp efter servicelovens 83 du skal have postnummer 3390 (Eksempel på geografisk inddeling). du må ikke drive selvstændig virksomhed ved ejendommen der må ikke bo andre på din adresse, som ikke opfylder betingelserne for at komme med i hjælp fra Haveprojektet/snerydning - heller ikke selv om det er din ægtefælle. De unge skal via lokale medier og orientering på steder, hvor de unge i øvrigt kommer, orienteres om, at der er indført nytteaktivering i Halsnæs Kommune for unge. Dette betyder, at dagen efter de henvender sig på Jobcenteret, får de udleveret en et sæt arbejdstøj, og så skal de ud og gøre nytte for deres medborgere. Dette gøres for at få den i formålet ønskede beskrevne effekt, så en del unge ikke vil ansøge om kontanthjælp. Samarbejdspartnere Jobcenterets medarbejdere skal sættes grundigt ind i projektets formål og muligheder således, at visiteringen sker i det rigtige antal og med den rette type borgere. For at kunne nå ud til de rigtige borgere, der er berettigede til at købe græsslåning mv., kræves et samarbejde med Visitationen og formentlig Velfærdsservice for at kunne udvælge hvilke borgere, der er berettiget til at købe ydelser leveret i beskæftigelsesprojektet. Tidsplan Fra UBET beslutter at iværksætte projektet, til projektet kan starte, vil der skulle gå ca. 3 måneder i det der først skal ansættes personale og anskaffes diverse redskaber og beklædning. Desuden skal der være tid til at få snakket med fagforeninger og Statsforvaltning, samt at få foretaget en oplysningskampagne, der kan skaffe kunder til projektet. 4

5 Bilag: Vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere 1. Indledning Efter 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering bl.a. i form af særligt tilrettelagte projekter for at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Formålet med de særligt tilrettelagte projekter er at give ledige tilbud, som udvikler den enkelte og styrker muligheden for, at pågældende hurtigst muligt kan få et job på almindelige vilkår. Iflg. lovens 33, stk. 1, må produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb ikke være konkurrenceforvridende. Ifølge stk. 2 kan beskæftigelsesministeren efter inddragelse af de kommunale organisationer fastsætte vejledende retningslinjer om, hvornår produktionen og afsætningen kan anses for konkurrenceforvridende. En del kommuner har særligt tilrettelagte aktiveringstilbud, hvor ledige udfører servicearbejde for en afgrænset gruppe af borgere, som ikke selv er i stand til at udføre det pågældende arbejde. Tilbudet kan være organiseret i kommunalt regi eller i samarbejde med private firmaer. Typisk betaler modtageren en moderat pris, som tager udgangspunkt i bestemmelsen fra den tidligere gældende bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, om priser på op til 25 kr. pr. time for udført arbejde efter de dagældende regler om individuel jobtræning. Servicearbejde, som leveres i forbindelse med et aktiveringstilbud, er først og fremmest havearbejde og snerydning, der kan tilbydes en afgrænset målgruppe. Andre former for servicearbejde vil i vist omfang kunne komme på tale. Der må dog ikke være tale om ydelser, som i forvejen indgår i kommunens serviceniveau efter reglerne om personlig og praktisk hjælp eller andre frit valgs ordninger. I denne vejledning præciseres det, at der skal ske en klar afgrænsning af omfanget af modtagerkredsen og af det arbejde, der kan udføres i servicearbejde til borgere. Princippet i afgrænsningen svarer til de tidligere gældende regler om, at der i individuel jobtræning kun kunne udføres arbejde, der ellers ikke kan forventes at blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal oplyse følgende om afsætningsmulighederne for dette servicearbejde til private borgere: 2. Om formålet med aktiveringstilbudet. Den haveservice, snerydning o.l., der tilbydes den afgrænsede målgruppe af borgere, skal være et relevant aktiveringstilbud for de ledige, jf. formålet med de særligt tilrettelagte projekter. Aktiveringstilbuddet skal således gives med henblik på at forbedre de lediges muligheder for at komme ud af ledigheden og opnå arbejde så vidt muligt på ordinære vilkår. Indholdet og omfanget af servicearbejdet skal derfor fastsættes med udgangspunkt i de lediges aktiveringsbehov og ikke ud fra et evt. kommunalpolitisk ønske om servicering af et bestemt antal borgere, der skønnes at have behov for at få arbejdet udført. Da det er behovet for at aktivere de ledige, der er afgørende for projektet, vil der i praksis ofte kunne være kvalitetsforskel på, hvad en professionel virksomhed på markedet og et kommunalt aktiveringsprojekt kan levere. Dette kan blandt andet komme til udtryk ved omfanget, kvaliteten og stabiliteten i det leverede servicearbejde. Kommunen skal gøre de borgere, der modtager servicearbejdet, opmærksom på denne kvalitetsforskel. 3. Om betaling for servicearbejde i forhold til særligt tilrettelagte projekter. Som nævnt er der ifølge 33, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats et forbud mod konkurrenceforvridning. Kommunen skal derfor sørge for, at afsætning af servicearbejdet fra et aktiveringsprojekt forstyrrer markedet mindst muligt. Kommunen skal derfor danne sig et overblik over, i hvilket omfang der på markedet findes private leverandører, som almindeligvis leverer tilsvarende arbejde til de borgere, der vil kunne få det pågældende servicearbejde. Fx kan man kontakte det regionale arbejdsmarkedsråd for at få oplysninger om markedsforholdene i det pågældende område. Kommunen skal med passende mellemrum tage dette spørgsmål op til vurdering. Kommunen skal derudover tilpasse målgruppen, således at risikoen for konkurrenceforvridning minimeres. Modtagerne skal tilhøre en klart afgrænset målgruppe i form af borgere, der kan dokumentere ikke længere selv at kunne udføre arbejdet på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger. For at reducere risikoen for at der er tale om arbejde, der lige så godt kunne have været leveret af private virksomheder, skal kommunen sikre sig, at det leverede servicearbejde har et begrænset omfang og et begrænset indhold, fx i form af mindre vedligeholdelsesopgaver som græsslåning og hækklipning. Kommunen bør i den forbindelse fastsætte en snæver grænse for, hvor mange arbejdstimer der kan leveres til hver modtager, så opgaven bliver mindre attraktiv for private udbydere på markedet. 5

6 Det skal indgå i kommunens sag, hvorledes der for at minimere risikoen for konkurrenceforvridning er taget højde for ovenstående hensyn. I overensstemmelse med principperne fra de tidligere regler i beskæftigelseslovgivningen før 1. juli 2003 kan der prisfastsættes med et niveau på max 25 kr. pr. aktiveringstime. Der er også mulighed for at fastsætte en samlet pris for en periode, fx en sæson, beregnet ud fra et samlet overslag over timeforbruget. Fx græsplæneklipning hver anden uge i 6 måneder ved 25 kr. i timen: 12 gange á 2 timer, svarende til 24 timer x 25 = 600 kr. Såfremt kommunen ikke foretager en afgrænsning af målgruppen og af projektets indhold og omfang som ovenfor, skal prisen fastsættes på markedsvilkår. Der kan henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter for ledige (vejledning nr af 11. januar 2005). 4) Afgrænsningen i forhold til reglerne om praktisk hjælp (hjemmehjælp) i 71 i lov om social service. Det fremgår af lov om social service, at kommunen fastsætter, hvilke ydelser der skal indgå i praktisk bistand og omfanget af ydelserne. En ydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens 71, kan ikke samtidig udføres som servicearbejde i et særligt tilrettelagt aktiveringsprojekt uden for reglerne om praktisk hjælp i servicelovens 71. Det betyder, at rengøringshjælp til borgere i kommunen ikke kan gives som servicearbejde i et særligt tilrettelagt projekt uden for reglerne i servicelovens 71, fordi rengøring er en del af kommunernes serviceniveau efter reglerne om praktisk hjælp. Det betyder også, at fx haveservice til borgere i kommunen ikke kan gives som servicearbejde i et særligt tilrettelagt projekt, uden for reglerne i servicelovens 71, såfremt haveservice samtidig er en del af kommunens serviceniveau efter reglerne om praktisk hjælp. Hvis fx haveservice indgår i kommunens serviceniveau efter servicelovens 71, indebærer det bl.a., at kommunen har pligt til at levere ydelsen til de personer, der er visiteret til den konkrete ydelse. Kommunen må heller ikke, når der er tale om en ydelse efter servicelovens 71, regulere serviceniveauets indhold eller omfang fx på baggrund af antallet af ledige, der har brug for aktivering. At en ydelse indgår i det serviceniveau, som kommunen har fastsat for hjemmehjælp, indebærer også, at personer, der er visiteret til hjemmehjælp, skal have mulighed for at vælge mellem alle kvalificerede leverandører, jf. reglerne om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp, og at disse leverandører kan konkurrere på lige vilkår. Beslutter kommunen at fastsætte kvalitetskrav for flere ydelseskategorier end de lovpligtige, skal der ske en yderligere specificering af priskravene, jf. fritvalgsreglerne. Det kan fx være i forhold til haveservice m.v. Ledige vil kunne aktiveres efter reglerne i beskæftigelseslovgivningen såvel hos kommunale som hos private leverandører af hjemmehjælp. Det er dog en forudsætning, at priskravene er de samme for alle leverandører efter godkendelsesmodellen, jf. fritvalgsreglerne. Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 17. januar 2006 Kim Svendsen-Tune 6