Der er gennemført en produkttest af følgende rørfodringsautomater med melfoder til smågrise:

Transkript

1 MEDDELELSE NR. 893 En produkttest af fem fabrikater af rørfodringsautomater viste ingen forskel i produktionsværdi beregnet ud fra foderforbrug og smågrisenes tilvækst. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MIDTGAARD RASMUSSEN UDGIVET: 4. JANUAR 2011 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise Stalde og Miljø Sammendrag Der er gennemført en produkttest af følgende rørfodringsautomater med melfoder til smågrise: MaxiMat Weaner fra Skiold A/S FunkiMat fra ACO Funki A/S Ergomat XXL med skulderadskillelse fra KJ Klimateknik A/S TUBE-O-MAT VI+ Jumbo fra Egebjerg International A/S PicNic Jumbo fra Big Dutchman Figur 1. Fra venstre ses: MaxiMat Weaner, FunkiMat, Ergomat XXL med skulderadskillelse, TUBE-O-MAT VI+ Jumbo og PicNic Jumbo (foto: Skiold A/S, Hanne Midtgaard Rasmussen, KJ Klimateknik A/S, Egebjerg International A/S og Big Dutchman). Nærmere beskrivelse af automaterne fremgår af appendix. SIDE 1

2 Produkttesten kunne ikke vise nogen statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de fem rørfodringsautomater. Produktionsværdien blev beregnet på baggrund af foderforbrug og smågrisenes tilvækst. I vurderingen af funktionen, klarede to automater sig bedre end de øvrige. MaxiMat Weaner fra Skiold A/S og FunkiMat fra ACO Funki A/S fik begge den samlede karakter god. De opfyldte alle de grundlæggende krav til en rørfodringsautomat til smågrise og fik udelukkende karaktererne god og meget god i de syv kategorier, som de blev vurderet i. Ergomat XXL med skulderadskillelse fik samlet karakteren god, dog med karakteren under middel i rengøringsvenlighed, da den var svær at vaske, og det ikke kunne ses, om den var tømt for foder og ren, når stalden skulle klargøres til nye grise. I kategorierne udover rengøringsvenlighed, fik Ergomat XXL med skulderadskillelse karaktererne god eller meget god. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo fra Egebjerg International A/S fik samlet karakteren under middel. Dels på grund af justeringsmekanismen; det kunne i to af automaterne være svært at få nedreguleret fodertildelingen til det ønskede niveau, og foderet kunne passere ved indstilling 0; Egebjerg International A/S har oplyst, at det skyldtes fejlmontage fra deres side. Dels på grund af holdbarheden af automaten i afprøvningsperioden, hvor plasten gik i stykker, bolte gik tabt og dele i doseringsenheden måtte udskiftes som følge af, at grisene kunne åbne doseringsenheden; Egebjerg International A/S har oplyst, at der er gjort tiltag for at forbedre automaten på dette område. Resultatet af disse ændringer blev ikke vurderet i denne produkttest. I kategorierne udover justeringsvenlighed og holdbarhed og slid fik TUBE-O-MAT VI+ Jumbo karaktererne god eller meget god. PicNic Jumbo fra Big Dutchman fik ligeledes samlet karakteren under middel på grund af for hyppige tilfælde, hvor det krævede manuel indsats at få foderet gjort tilgængeligt for grisene. Enten på grund af fugt ved foderrørets munding, eller fordi foderet dannede bro længere oppe i automaten. Desuden manglede en funktion, så resterende foder kunne tømmes ud af automaten før vask, og det tog tid at vaske foderet ud. At få tømt truget for vaskevand med højtryksrenseren var svært. Big Dutchman har oplyst, at automaten nu kan vippes under vask. Resultatet af ændringen blev ikke vurderet i denne produkttest. I kategorierne udover brodannelse og rengøringsvenlighed, fik PicNic Jumbo karaktererne god eller meget god. Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har j. nr D samt Projekt ID: 09/10/58. Baggrund Svineproducenterne efterspørger viden om foderautomaters funktion og produktionspotentiale, idet der er nye stalde, som skal indrettes, og ældre stalde der skal renoveres. Der er derfor løbende behov for at teste foderautomater til grise, for at give svineproducenterne et beslutningsgrundlag. Rørfodringsautomater til både smågrise og slagtesvin er populære, fordi de er billige, enkelt opbygget og forholdsvis vedligeholdelsesfri. Grisene har let adgang til frisk foder, og rørfodringsautomater er lette at anvende. Resultater fra en tidligere afprøvning af rørfodringsautomater til smågriseproduktion viste, at der kunne være betydelige funktionelle forskelle på automaterne [1]. Formålet med afprøvningen var at foretage en produkttest og en funktionsbedømmelse af fem forskellige rørfodringsautomater til smågrise med henblik på at beskrive forskelle i funktion. Endvidere var formålet at sammenligne produktionsresultater hos smågrise fodret via rørfodringsautomaterne. SIDE 2

3 Materiale og metode Fem fabrikater af rørfodringsautomater blev udvalgt til produkttest efter en pilottest af 12 forskellige rørfodringsautomater. Sammenligningen af de fem fabrikater af rørfodringsautomater til smågrise blev gennemført i én besætning. Der var opsat fire automater fra hvert fabrikat, fordelt på to sektioner. Afprøvningsperioden, der løb over et år, og følgende automater indgik i produkttesten: MaxiMat Weaner fra Skiold A/S FunkiMat fra ACO Funki A/S Ergomat XXL med skulderadskillelse fra KJ Klimateknik A/S TUBE-O-MAT VI+ Jumbo fra Egebjerg International A/S PicNic Jumbo fra Big Dutchman Nærmere beskrivelse og foto af automaterne fremgår af appendiks. MaxiMat Weaner og FunkiMat var monteret som to enkeltautomater i en dobbeltsti. Ergomat XXL med skulderadskillelse, TUBE-O-MAT VI+ Jumbo og PicNic Jumbo var dobbeltautomater. Fra indsættelse i smågrisestalden, blev grisene udelukkende fodret med melfoder via rørfodringsautomaterne. Melfoderet blev leveret af Aarhusegnens Andel i første halvdel af afprøvningsperioden og af DLG i anden halvdel af afprøvningsperioden. Automaterne blev monteret af de respektive firmaer og var placeret i overgangen mellem leje- og gødearealet i stiadskillelsen mellem to stier. Produktionsforhold og beskrivelse af smågrisestaldens indretning er beskrevet i tabel 1. Tabel 1. Produktionsforhold og beskrivelse af smågrisestaldens indretning Driftsform Sundhedsstatus Staldindretning Stidimensioner Antal smågrise per dobbeltsti. Fasefodringsstrategi Vandforsyning Gulvudformning Alt-ind alt-ud på sektionsniveau Blå SPF Sektioneret stald med otte sektioner med 24 to-klimastier pr. sektion. To stier delte én rørfodringsauto-mat 2,45 x 4,75 m 66* Indsættelse til dag 8: fravænningsblanding Dag 9 dag 18: gradvis overgang til smågriseblanding 1 Dag 19 dag 25: smågriseblanding 1 Dag 26 dag 32: gradvis overgang til smågriseblanding 2 Dag 33 udvejning: smågriseblanding 2 Stier med Maximat Weaner fra Skiold A/S, havde Maximat Aqua fra SKIOLD A/S monteret som supplerende vandforsyning. Alle øvrige stier havde en DRIK-O-MAT MINI fra Egebjerg International A/S monteret som supplerende vandforsyning 60 pct. fast gulv, 40 pct. Spaltegulv * Det gennemsnitlige antal grise i stierne var 66, men antallet af indsatte smågrise varierede mellem 58 og 70, dog altid samme SIDE 3

4 antal for alle automater indenfor et ugehold. Ved indsættelsen blev grisene vejet og fordelt mellem forsøgsgrupperne, så grupperne var ensartede med hensyn til vægt. I hver sektion og for hver automattype var der to stier med små grise, der deltes om én automat, og to stier med store grise, der deltes om én automat. Hver dobbeltsti udgjorde en forsøgsenhed. Der blev indsat ca grise i forsøg pr. automattype fordelt på ca. 28 hold af 66 grise, svarende til en dobbeltsti. Sektionerne blev vasket og udtørret før indsættelse af et nyt hold grise. Der blev anvendt vaskerobot. Registreringer - produktionsresultater For at kunne beregne produktionsværdien udtrykt som kr./gris/dag, blev foderforbrug og tilvækst registreret på dobbelt-stiniveau. Foderforbruget blev registreret af et ventilstyret fodringsanlæg fra Skiold A/S. Tilvækst blev beregnet på baggrund af vægt ved indsættelse og vægt ved udvejning. Daglig tilvækst og foderforbrug blev omregnet til produktionsværdien (PV). Produktionsværdien, PV pr. gris, blev beregnet som: (kg tilvækst/dag x kr. pr. kg tilvækst) - (antal FEsv/dag x kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien (6,74 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet på basis af dels den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels den gennemsnitlige notering de seneste 5 år (1. september september 2010): 7 kg grise (194 kr. pr. gris, +/- 9,44 kr. pr. kg) 30 kg grise (335 kr. pr. gris, +/- 4,87 kr. pr. kg) De anvendte priser på foder er gennemsnittet af de seneste 5 år (1. september september 2010): fravænningsfoder: 2,90 kr. pr. FEsv smågrisefoder: 1,65 kr. pr. FEsv Data blev analyseret ved en Proc Mixed model i SAS med hold som tilfældig effekt og gruppe som forklarende effekt. Produktionsværdien pr. gris pr. dag blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som kovariabel. I modellen indgik hold og gruppe som variable. Der blev derudover testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Signifikante forskelle er angivet på 5 % niveau. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe. For overskuelighedens skyld, angives et produktionsværdiindeks, hvor automaten med medianværdien for produktionsværdi sættes til indeks 100. Registreringer funktion af automaterne En tekniker fra Den rullende Afprøvning, VSP, foretog en systematisk vurdering af automaterne hver 14. dag i afprøvningsperioden. Én gang i afprøvningsperioden blev automaterne bedømt af et testpanel bestående af den forsøgsansvarlige projektleder, den ansvarlige tekniker, samt to personer fra VSP, der ikke var bekendt med automaterne. Testpanelet fastlagde forventet niveau for automaternes kvalitet dvs. de tekniske og udformningsmæssige krav, som kunne forventes opfyldt med den teknik og viden, der var til rådighed på pågældende tidspunkt. Karaktergivningen blev givet på basis af konsensus i testpanelet. Afprøvningsværtens løbende vurderinger af automaterne indgik også i bedømmelsen. Nedenstående forhold blev vurderet og bedømt ved en karaktergivning med fire niveauer, hvor **** = meget god, *** = god, ** = under middel og * = dårlig SIDE 4

5 Foderspild og hygiejne indeholdt visuelle registreringer af foder, der lå på gulvet ved krybben. Det blev ligeledes vurderet, om der var fugtigt på gulvet omkring automaten, og hvordan vandhygiejnen var I krybben under vandventilerne. Justeringsvenlighed blev bedømt ud fra hvor let justeringshåndtaget var at betjene, om indstillingen var med trin og nummerering, samt om der var tilstrækkeligt med indstillingsmuligheder. Endvidere blev det vurderet, om det var muligt at justere automaten, når der var foder i foderbeholderen uden at skulle bruge værktøj. For at lette tilsynet af automaten var det en fordel at indstillingen kunne ses fra inspektionsgangen. Smågrisenes brug af rørfodringsautomaten blev bedømt ud fra, om grisene benyttede automaten de første dage efter indsættelse, om de havde let adgang til foderet, og hvorvidt grisene fik skader ved brug af automaten. Brodannelse blev bedømt ud fra, om der opstod bro i foderbeholderen eller i overgangen mellem foderbeholder/tragt og doseringsenheden. Kagedannelse blev registreret, når der sad kager af foder i hjørner og kanter på krybben eller på doserings- og justeringsenheden. Kagedannelse blev vurderet ud fra, om kagerne havde betydning for automatens funktion og grisenes sundhed. Rengøringsvenlighed blev bedømt ud fra om automaten var let at vaske og samle igen, samt om den var let at tømme for foder (manuelt). Afprøvningsværtens observationer i forbindelse med robotvasken blev inddraget. Holdbarhed og slid blev bedømt ud fra, om der var blankslidte områder på automaten, eller om der var dele af automaten, der gik i stykker. Funktionsindeks Funktionsvurderingen for hver automat blev sammenvejet i et funktionsindeks. Indekset var opbygget, så de checkpunkter, der betød mest for produktionsøkonomien eller grisenes mulighed for at betjene automaten for at få foder, blev vægtet højest. Følgende checkpunkters gennemsnit indgik med faktor 6 i indekset: Foderspild Justeringsvenlighed Smågrisenes brug af rørfodringsautomaten Brodannelse Checkpunkterne i denne gruppe var så vigtige i den samlede bedømmelse, at hvis et af punkterne kun blev tildelt en eller to stjerner, fik alle punkter i gruppen én hhv. to stjerner. Hvis der blev tildelt både én stjerne og to stjerner i denne gruppe, fik alle punkter i gruppen én stjerne. Nedenstående checkpunkter har sjældent betydning for grisenes sundhed, men stor betydning for om det er besværligt for staldpersonalet at rengøre automaterne. Følgende checkpunkters gennemsnit indgik med faktor 3,5 i indekset: Kagedannelse Rengøringsvenlighed Følgende checkpunkt har stor økonomisk betydning, men er ikke et punkt, der til fulde kan undersøges ved denne type af test. Checkpunktet indgik med faktor 0,5 i indekset: SIDE 5

6 Holdbarhed og slid Dette checkpunkt skal som minimum opnå tre stjerner. Hvis automaten tildeles én eller to stjerner bliver den samlede vurdering af automaten én hhv. to stjerner. Til sidst blev alle pointene (stjernerne) for de syv checkpunkter vægtet og lagt sammen. Afhængig af hvor mange point de enkelte automater opnåede, blev de, ud fra en skala fra 0 til 40, tildelt karakteren én, to, tre eller fire stjerner. Denne karakter blev benævnt som funktionsindekset og var et udtryk for den samlede vurdering for den pågældende automat. Tabel 2. Skala for funktionsindekset 0-22 * Dårlig 22,25 29,75 ** Under middel 30-38,75 *** God **** Meget god Arbejdsmiljø er i modsætning til tidligere produkttest ikke vurderet, da rørfodringsautomater ikke længere indkøbes til manuel opfyldning. Resultater og diskussion Produkttesten kunne ikke vise nogen statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem nogen af de fem rørfodringsautomater. Produktionsresultaterne samt produktionsværdiindeks fremgår af tabel 3. SIDE 6

7 Tabel 3. Produktionsresultater og produktionsværdiindeks Ergomat Foderautomat MaxiMat Weaner FunkiMat XXL med skulder- TUBE-O-MAT VI+ Jumbo PicNic Jumbo adskillelse Antal hold Antal indsatte grise Vægt ved indsættelse, kg 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 Vægt ved afgang, kg 23,5 23,5 23,2 23,5 23,7 Daglig tilvækst, g 1) Foderforbrug pr. dag, FEsv/gris 0,74 0,78 0,73 0,77 0,74 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,87 1,95 1,88 1,93 1,87 Produktionsværdi ved 5-års priser 2) kr./gris/dag 1,27 1,22 1,25 1,24 1,28 Produktionsindeks 3) ) Korrigeret for vægt ved 2) Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 0,10 kr./gris/dag før der er tale om en statistisk sikker forskel indsættelse 3) Produktionsværdien er opgjort som indeks, hvor indeks 100 er automaten med medianværdien. Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel på minimum 8 indekspoints før der er tale om en statistisk sikker forskel I gennemsnit var dødeligheden 0,49 % og i gennemsnit blev 2,4 % af grisene behandlet. Smågrisenes vægt ved afgang lå mellem 23 og 24 kg i gennemsnit for stierne. Det skyldes, at smågrisene blev vejet ud af forsøget i ugen, før de første grise i en sti nåede en vægt på 30 kg og skulle sælges. Således var der ikke variation i belægningen af stierne mellem automaterne. Det blev vurderet, at alle automaterne var egnede til smågrise med en vægt fra 23 og op til 30 kg. Funktion af automaterne Funktionsbedømmelsen supplerer produktionstesten med observationer i forbindelse med brugen af rørfodringsautomaterne. Foderspild og hygiejne Der var ingen signifikant forskel på foderudnyttelsen blandt de fem rørfodringsautomater. Stort foderspild på gulvet og til gyllekummen ville have ført til et større forbrug af foder pr. kg tilvækst. Følgende afsnit er baseret på en vurdering af krybbens udformning i forhold til, om der var foder på gulvet, fugtigt på gulvet omkring automaten og hygiejnen i krybben. Alle automaterne havde krybben delt op, så foderet faldt ned i midten af krybben, mens drikkeventilerne var monteret over fordybninger i enden af krybben. Den opdeling gjorde, at det som udgangspunkt var muligt for grisene at få tørt og friskt foder, når de benyttede automaterne. SIDE 7

8 Højden af kanten mellem foderdelen af krybben og området under drikkeventilerne påvirkede mængden af foder, der blev skubbet ud og ned under vandventilerne, samt hvor meget vand, der blev trukket med op til foderet. Foder opblødt i vand i en varm smågrisestald giver god grobund for vækst af colibakterier og er ikke ønskeligt; hverken under drikkeventilerne eller i foderdelen af krybben. MaxiMat Weaner, FunkiMat og Ergomat XXL med skulderadskillelse havde krybber med lavere kant omkring drikkeventilerne end resten af krybben. Det medførte, at vandet løb ud af krybben og ikke ind til foderet, hvis en drikkeventil var utæt, eller hvis grisene legede med den. MaxiMat Weaner havde lidt foderspild på gulvet, og opblødte foderrester blev observeret under drikkeventilerne med jævne mellemrum. Gulvet omkring MaxiMat Weaner var ofte lidt fugtigt. FunkiMat havde lidt foderspild på gulvet og jævnligt foderrester under drikkeventilerne, der enkelte gange var mørkt og ikke lugtede friskt. Gulvet omkring automaterne var noget fugtigt, hvilket kunne skyldes, at FunkiMat, som det eneste fabrikat havde fire drikkeventiler monteret over krybben i hver dobbeltsti. Dermed var der flere steder, hvor grisene kunne drikke eller træde op i vandet, når de skulle æde, og dermed spilde vand ud på gulvet. Ergomat XXL med skulderadskillelse havde meget lidt foderspild, og der blev ikke observeret mange foderrester under drikkeventilerne. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo blev observeret med en del foderspild ved to af automaterne flere gange i afprøvningsperioden. Opblødte foderrester blev observeret under drikkeventilerne med jævne mellemrum. PicNic Jumbo havde lidt foderspild, med jævnlig ophobning af foderrester under drikkeventilerne. Gulvet omkring PicNic Jumbo var ofte lidt fugtigt. Justeringsvenlighed Alle rørfodringsautomater havde tilstrækkeligt mange indstillingstrin til, at små justeringer kunne foretages. Alle automater kunne justeres, når der var foder i foderbeholderen. MaxiMat Weaner havde på hver af de to enkeltautomater monteret i en dobbeltsti en tydelig 25 trins skala, der kunne aflæses fra gangen. Håndtaget var udformet og placeret, så det var let at bruge, og automaten kunne justeres fra begge stier. FunkiMat havde en 20 trins skala, og skalaen var en smule svær at læse. Justeringshåndtagets størrelse gjorde det dog let på længere afstand at se, om justeringen stod i lukket, fuld åben eller i en position mellem de to yderpositioner. Automatens overdel kunne monteres i otte forskellige positioner. Det gav mulighed for at vende skalaen ud mod inspektionsgangen, alternativt på tværs, så det var muligt at få et overblik over automaterne op gennem stalden. Skalaen kunne kun aflæses og justeres fra den ene af de to stier med den montering, som Funki havde valgt i testen. Ergomat XXL med skulderadskillelse havde en 19 trins skala, der var en smule svær at læse, og skalaen kunne ikke aflæses fra gangen. Indstilling til en fast startværdi ved indsættelse af et nyt hold smågrise var besværlig. Dobbeltautomaten havde ét justeringshåndtag, der regulerede begge doseringsenheder samtidigt. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo havde en 20-trins skala placeret i hver ende af automaten. I nogle tilfælde kom der for meget foder ud til grisene, og det var svært at få nedreguleret fodertildelingen til det ønskede niveau. Foderet kunne i to af de fire automater passere automaten ved indstilling 0. Skalaen i den ende af automaten, der vendte ud mod gangen, kunne aflæses fra gangen, men det kunne skalaen vendt mod bagvæggen ikke. Håndtaget var udformet og placeret, så det var let at bruge, og automaterne kunne justeres fra begge stier. Egebjerg SIDE 8

9 International A/S oplyser, at foder kunne passere automaten ved indstilling 0, hvis der ved montage ikke var opmærksomhed på justering af foderrondellen. PicNic Jumbo havde en 20-trins skala. Skalaen i den ende af automaten, der vendte ud mod gangen, kunne aflæses fra gangen, men det kunne skalaen vendt mod bagvæggen ikke. Håndtaget var udformet og placeret, så det var let at bruge, og automaterne kunne justeres fra begge stier. Smågrisenes brug af rørfodringsautomaten Alle automater blev vurderet til at være lette for grisene at lære at bruge. Der blev ikke observeret skader på grisenes hoveder eller forben. Udformningen af MaxiMat Weaner gjorde det muligt for nyindsatte grise at komme gennem automaten fra den ene sti til den anden. Det medførte en risiko for, at grise kunne komme til at sidde fast i rørfodrinsautomaten. Rørfodringsautomater bør have en ædeplads pr. 10 smågrise. Antallet af ædepladser defineres af, hvor mange grise med en skulderbredde på 22 cm, der kan æde samtidig. MaxiMat Weaner, FunkiMat, TUBE-O-MAT VI+ Jumbo og PicNic Jumbo opfyldte dette krav. Ergomat XXL med skulderadskillelse opfyldte også kravet om ædepladser, dog på en anden måde, som beskrevet i følgende afsnit. ErgoMat XXLs skulderadskillelser forhindrede, at en enkelt gris kunne stå på langs af krybben og spærre for store dele af automaten. Afstanden mellem skulderadskillelserne var 31 cm, og dermed var der to ædepladser mellem skulderadskillelserne frem til grisene vejede 15 kg og opnåede en skulderbredde på 15 cm. Ved højere vægt var det muligt for en gris at træde frem i krybben mellem skulderadskillelserne og begrænse en anden gris adgang til foderet. Da smågrise spiser hyppigst, mens de er små, ansås det dog ikke for at være problematisk, at adgangen til krybben kunne være lidt begrænset, når smågrisene nåede en vægt på kg. Skulderadskillelserne gav den enkelte gris mulighed for at æde mere uforstyrret, og de tre ædepladser var derfor stadig tilstrækkelige til de ca. 35 grise pr. sti. I stierne med MaxiMat Weaner og FunkiMat, hvor to enkeltautomater var monteret pr. dobbeltsti, blev det, enkelte gange, for begge fabrikater registreret, at den ene enkeltautomat var løbet tør for foder, mens der stadig var foder i den anden af automaterne i dobbeltstien. Den situation halverede antallet af ædepladser i stien indtil næste udfodring. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo, Ergomat XXL med skulderadskillelse og PicNic Jumbo var dobbeltautomater, hvor foderet kunne fordele sig til begge doseringsenheder. Brodannelse Når brodannelse opstod i rørfodringsautomaterne, medførte det et behov for ekstra opsyn og manuel indsats for at sikre, at foderet var tilgængeligt for smågrisene. Foderautomater med et design, hvor foderet blev tildelt via et rør, der kun adskiltes fra truget med ganske lille afstand, gjorde automaterne sårbare overfor fugt, hvor foderet skulle komme ud. Fugten kunne enten komme op til foderet ved at smågrisene trak lidt vand op fra drikkekopperne. Eller ved at automaten var indstillet meget lavt, og grisene i forsøget prøvede at slikke foderet ud af røret, hvilket gjorde foderet fugtigt. MaxiMat Weaner blev observeret med brodannelse enkelte gange i forsøgsperioden. Foderet hang en enkelt gang fast i den ene side af tragten og var tæt på at danne bro. Det blev også observeret, at foderet i den ene side stod mellem pladen og tragtens side, og at det var foderet i den anden side af kassen, der gled ned til doseringsenheden. Skiold A/S oplyser, at skillepladen i midten er blevet ændret i forhold til den automat, der SIDE 9

10 indgik i testen, og at foderet nemmere fordeles på hver side af pladen. Funktionen, efter denne ændring blev gennemført, er ikke vurderet i denne produkttest. FunkiMat og TUBE-O-MAT VI+ Jumbo blev observeret med brodannelse én gang i testperioden. Foderet faldt generelt ubesværet og symmetrisk ned gennem automaterne. Ergomat XXL med skulderadskillelse blev observeret med brodannelse enkelte gange i forsøgsperioden. Et par gange skyldtes det fugtigt foder. Generelt fremstod krybben tør med tørt foder og kun fugtig yderst i hver ende, hvor krybben havde drikkeventiler monteret. Desuden så de forhøjninger i krybben, som foderrørene endte ved, ud til at modvirke risikoen for, at evt. fugt i krybben kunne komme op til foderrørets udmunding. PicNic Jumbo dannede bro på grund af fugtigt foder lidt oftere end Ergomat XXL med skulderadskillelse. Picnic Jumbo havde en drikkeventil i midten af truget (se illustration i Appendiks), og krybben fremstod mere fugtig end Ergomat XXL. Foderet dannede også bro længere oppe i automaten flere gange i afprøvningsperioden, i perioder dagligt. Figur 2. Fugt binder foderet sammen i rørets udmunding, og der skal en manuel indsats til, før grisene igen kan få foderet ud af rørfodringsautomaten. PicNic Jumbo fra Big Dutchman (foto: Hanne Midtgaard Rasmussen). Kagedannelse Ingen af de testede rørfodringsautomater havde problemer med våde og sure kager i krybben eller andre steder, hvor de kunne falde ned i smågrisenes foder. De tørre kager blev ikke vurderet til at have nogen betydning for automaternes funktion i nogen af de konkrete vurderinger i afprøvningsperioden. Kagerne er dog opstået, fordi en våd foderrest ikke er blevet ædt. Der er i foderrester risiko for vækst af skimmelsvampe, og det er derfor ønskeligt, at der er færrest mulige steder, hvor våde foderrester kan afsættes. MaxiMat Weaner havde en smule tørre kager siddende på doseringsenheden og lidt på monteringsbeslagene omkring skruerne. FunkiMat fik få gange registreret tørre kager på doseringsenheden. Ergomat XXL med skulderadskillelse havde en del tørre kager siddende på doseringsenheder og skulderadskillelser. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo fik få gange registreret tørre kager på doseringsenheden. SIDE 10

11 PicNic Jumbo havde en del tørre kager siddende på doseringsenheder, lidt på vandrør og beslag. Rengøringsvenlighed MaxiMat Weaner var let at tømme for resterende foder og let at vaske. FunkiMat var knapt så nem at tømme for resterende foder. Doseringsenheden skulle tages af før vask og monteres igen efter vask, det kunne dog gøres uden brug af værktøj. FunkiMat tog en smule længere tid at vaske indvendigt end MaxiMat Weaner. Ergomat XXL med skulderadskillelse havde et låg på foderkassen, som vaskerobotten kunne forskubbe under vask. Åbningen i foderkassen var svær at få en højtryksrenser ned i. Endelig var det ikke muligt at se, om automaten var helt tømt for foder og renvasket i rørene forneden. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo skulle åbnes i bunden af automaten ved tømning for resterende foder og vask, og det kunne gøres uden værktøj. Rørfodringsautomaten var let at tømme for resterende foder og let at vaske. PicNic Jumbo manglede en funktion, så resterende foder kunne tømmes ud af automaten, og det tog tid at vaske foderet ud. At få tømt truget for vaskevand med højtryksrenseren var svært. Big Dutchman har oplyst, at konstruktionen er blevet ændret i forhold til den automat, der indgik i testen, og automaten kan vippes under vask. Funktionen efter denne ændring blev gennemført, er ikke blevet vurderet i denne produkttest. Det var nemt at se, om automaten var ren. Holdbarhed og slid Vurderingen af holdbarhed og slid var baseret på en forventning om, at fabriksnye rørfodringsautomater skulle kunne holde afprøvningsperioden 1 1½ år ud uden væsentlige tegn på slid eller brud på automatens dele. MaxiMat Weaner fik ingen bemærkninger for holdbarhed eller slid. FunkiMat havde en ring på en enkelt automats doseringsenhed, hvor svejsningen ikke holdt. I øvrigt ingen bemærkninger for holdbarhed eller slid. Ergomat XXL med skulderadskillelse fik ingen bemærkninger for holdbarhed eller slid. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo havde i hele afprøvningsperioden en samling mellem de to tragte i alle automaterne, der skilte en smule. Der kunne drysse en smule foder ud en gang i mellem. I to tilfælde manglede der en bolt, som skulle holde tragt og låg sammen, og som måske kunne have stabiliseret samlingen. Et plaststykke, der skulle have holdt en af disse bolte, var gået i stykker. Plaststykket mellem de to låg knækkede på en automat. Det var muligt for smågrisene at få sideskjoldet i doseringsenheden åbnet. To gange gik en af de klare plastenheder ved doseringsenheden i stykker, og i ét tilfælde gik den sorte plastenhed ved doseringsenheden i stykker. Reservedelene var i nogle tilfælde tidskrævende at montere, da automaten omkring doseringsenheden skulle skilles i flere dele, for at komme ind til den ødelagte del. Egebjerg International A/S har oplyst, at konstruktionen på følgende punkter er blevet ændret i forhold til den automat, der indgik i testen: Boltene til i lågdelen leveres nu med LOCTITE for at modvirke, at møtrikkerne kan løsnes og falde af. Låseclipsen, der skal forhindre utilsigtet åbning af sideskjoldet i doseringsenheden, er forbedret. Funktionen efter at disse ændringer blev gennemført, er ikke blevet vurderet i denne produkttest. PicNic Jumbo fik ingen bemærkninger for holdbarhed eller slid. Det er ikke muligt ud fra denne afprøvning, at sige noget om automaternes levetid. SIDE 11

12 Den samlede funktionsbedømmelse og funktionsindeks af de enkelte rørfodringsautomater er angivet i tabel 4. Tabel 4. Funktionsmæssig vurdering af automaterne samt funktionsindeks Foderautomat MaxiMat Weaner FunkiMat Ergomat XXL med skulder- adskillelse TUBE-O-MAT VI+ Jumbo PicNic Jumbo Foderspild og hygiejne *** *** **** *** *** Justeringsvenlighed **** **** *** ** **** Grisenes brug af rørfodrings- automaten *** *** *** **** **** Brodannelse *** **** *** **** ** Kagedannelse **** **** *** **** *** Rengøringsvenlighed **** *** ** **** ** Holdbarhed og slid **** *** **** ** **** Funktionsindeks, samlet *** God *** God *** God ** Under middel ** Under middel Appendiks indeholder for hver enkelt automat en beskrivelse samt oplysninger om automatens specifikke resultater. Konklusion Produkttesten kunne ikke vise nogen statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem nogen af de fem rørfodringsautomater. I vurderingen af funktionen, klarede to automater sig bedre end de øvrige. MaxiMat Weaner fra Skiold A/S og FunkiMat fra ACO Funki A/S fik begge den samlede karakter god. De opfyldte alle de grundlæggende krav til en rørfodringsautomat til smågrise og fik udelukkende karaktererne god og meget god i de syv kategorier, de blev vurderet i. Ergomat XXL med skulderadskillelse fik samlet karakteren god, dog med karakteren under middel i rengøringsvenlighed, da den var svær at vaske, og det ikke kunne ses, om den var tømt for foder og ren, når stalden skulle klargøres til nye grise. I kategorierne udover rengøringsvenlighed, fik Ergomat XXL med skulderadskillelse karaktererne god eller meget god. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo fra Egebjerg International A/S fik samlet karakteren under middel. Dels på grund af justeringsmekanismen; det kunne i to af automaterne være svært at få nedreguleret fodertildelingen til det ønskede niveau, og foderet kunne passere ved indstilling 0; Egebjerg International A/S har oplyst, at det skyldtes fejlmontage fra deres side. Dels på grund af holdbarheden af automaten i afprøvningsperioden, hvor plasten gik i stykker, bolte gik tabt og dele i doseringsenheden måtte udskiftes, som følge af at grisene kunne åbne doseringsenheden; Egebjerg International A/S har oplyst, at der er gjort tiltag for at forbedre automaten på dette område. Resultatet af disse ændringer blev ikke vurderet i denne produkttest. I kategorierne udover justeringsvenlighed og holdbarhed og slid fik TUBE-O-MAT VI+ Jumbo karaktererne god eller meget god. SIDE 12

13 PicNic Jumbo fra Big Dutchman fik ligeledes samlet karakteren under middel på grund af for hyppige tilfælde, hvor det krævede manuel indsats, for at få foderet gjort tilgængeligt for grisene. Enten på grund af fugt ved foderrørets munding, eller fordi foderet dannede bro længere oppe i automaten. Desuden manglede en funktion, så resterende foder kunne tømmes ud af automaten før vask, og det tog tid at vaske foderet ud. At få tømt truget for vaskevand med højtryksrenseren var svært. Big Dutchman har oplyst, at automaten nu kan vippes under vask. Resultatet af ændringen blev ikke vurderet i denne produkttest. I kategorierne udover brodannelse og rengøringsvenlighed, fik PicNic Jumbo karaktererne god eller meget god. Referencer [1] Hansen, L.U. (2000): Produkttest af rørfodringsautomater til smågrise. Meddelelse 485, Landsudvalget for Svin Deltagere Tekniker: Thomas Lund Sørensen Statistiker: Jens Vinther Afprøvning nr.: 990 SIDE 13

14 Appendiks MaxiMat Weaner fra Skiold A/S Figur 1. MaxiMat Weaner fra Skiold A/S (foto: Skiold A/S og Hanne Midtgaard Rasmussen). Beskrivelse Automaten var opbygget af en formstøbt plastiktragt med plastiklåg og en formstøbt krybbe af polyesterbeton. Tragten havde indstøbt slipvinkler, som skulle modvirke brodannelse. Krybben havde et foderområde og en fordybning under drikkeventilen, se figur 1. Doseringsenheden kunne både rotere og fjedre, og når grisene påvirkede enheden, dryssede foderet ned i krybben. Doseringsenheden blev justeret ved hjælp af et håndtag på siden af tragten, og skalaen bestod af 25 trin til indstilling af doseringsenheden. I afprøvningen blev to automater placeret ved siden af hinanden, hvilket gav 2 x 57 cm krybbe pr. sti, og en samlet volumen på 2 x 70 liter, se figur 1. Automaterne blev placeret således, at drikkeventilerne vendte op mod lejet i stierne og justeringshåndtagene ud mod inspektionsgangen. Tabel 1. Mål på MaxiMat Weaner Krybbe: Bredde, cm Dybde, cm Højde, foderområde, cm Højde, kant v. drikkeventil, cm 2 x ,5 Tragt: Højde, overkant af låg, cm 122,6 Volumen: Liter 2 x 70 Vurdering MaxiMat Weaner havde lidt foderspild på gulvet, og opblødte foderrester blev observeret under vandniplerne med jævne mellemrum. Gulvet omkring automaterne var ofte lidt fugtigt. Foderautomatens krybbe havde en lavere kant omkring drikkeventilerne end resten af krybben. Det medførte at vandet løb ud af krybben og ikke ind til foderet, hvis en vandventil var utæt, eller grisene legede med den. SIDE 14

15 I justeringsvenlighed fik MaxiMat Weaner karakteren meget god, da den havde en tydelig skala, der kunne aflæses fra gangen. Håndtaget var udformet og placeret, så det var let at bruge, og automaten kunne justeres fra begge stier. Det blev vurderet, at automaten havde en god brugbarhed, da det var let for grisene at lære at bruge den. Der blev ikke observeret skader på grisenes hoveder eller forben. MaxiMat Weaner var designet, så det var muligt for nyindsatte grise at komme gennem automaten fra den ene sti til den anden. Det medførte en risiko for, at grisene kunne komme til at sidde fast i rørfodringsautomaten. MaxiMat Weaner var to enkeltautomater monteret pr. dobbeltsti, og det blev en del gange registreret, at den ene enkeltautomat var løbet tør for foder, mens der stadig var foder i den anden af automaterne i dobbeltstien. Den situation halverede antallet af ædepladser i stien indtil næste udfodring. MaxiMat Weaner blev observeret med brodannelse enkelte gange i forsøgsperioden. Foderet hang en enkelt gang fast i den ene side af automaten, og var tæt på at danne bro. Det blev også observeret, at foderet i den ene side stod mellem pladen og foderkassens side, og at det var foderet i den anden side af kassen, der gled ned til doseringsenheden. Skiold A/S oplyser, at skillepladen i midten er blevet ændret i forhold til den automat, der indgik i testen, og at foderet nemmere fordeles på hver side af pladen. Funktionen, efter denne ændring blev gennemført, er ikke vurderet i denne produkttest. MaxiMat Weaner havde ingen problemer med våde og sure kager i krybben eller andre steder, hvor de kunne falde ned i smågrisenes foder. Dog havde automaten en smule tørre kager siddende på doseringsenheden og lidt på monteringsbeslagene omkring skruerne. MaxiMat Weaner var let at tømme for resterende foder og let at vaske. MaxiMat Weaner fik ingen bemærkninger for holdbarhed eller slid. Tabel 2. Produktionsresultater og funktionsmæssig vurdering af MaxiMat Weaner Foderautomat MaxiMat Weaner Antal hold 28 Foderspild og hygiejne *** Antal indsatte grise 1862 Justeringsvenlighed **** Vægt ved indsættelse, kg 5,9 Grisenes brug af rørfodringsautomaten *** Vægt ved afgang, kg 23,5 Brodannelse *** Daglig tilvækst, g 1) 396 Kagedannelse **** Foderforbrug pr. dag, FEsv/gris 0,74 Rengøringsvenlighed **** Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,87 Holdbarhed og slid **** Produktionsværdi ved 5-års priser 2) kr./gris/dag 1,27 Funktionsindeks, samlet *** Produktionsindeks 3) ) Korrigeret for vægt ved indsættelse 2) Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 0,10 kr./gris/dag før der er tale om en statistisk sikker forskel 3) Produktionsværdien opgjort som indeks, hvor indeks 100 er automaten med medianværdien. Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel på minimum 8 indekspoints før der er tale om en statistisk sikker forskel SIDE 15

16 FunkiMat fra ACO Funki A/S Figur 2. FunkiMat fra ACO Funki A/S (foto: Hanne Midtgaard Rasmussen). Beskrivelse Automaten var opbygget af en formstøbt plastiktragt med plastiklåg, et rør i klart plast, der var monteret over doseringsenheden og en formstøbt krybbe af polymer beton. Krybben bestod af et foderområde og to fordybninger under drikkeventilerne, en i hver ende af krybben. Foderbeholderen var hævet over en skive, mens et pendul, som grisene kunne påvirke, bevægede skiven i alle retninger, hvorved foderet dryssede ned på ædeplatformen i krybben. Doseringsenheden blev justeret ved hjælp af et håndtag øverst på tragten, og skalaen havde 20 trin til indstilling af doseringen. Der blev i afprøvningen opstillet to Funkimater ved siden af hinanden, hvilket resulterede i to foderområder og fire drikkeventiler per dobbeltsti, se figur 2. Den samlede krybbebredde var 2 x 69,5 cm og volumen 2 x 100 L. Tabel 3. Mål på FunkiMat Krybbe: Bredde, cm Dybde, cm Højde, foderområde, cm Højde, kant v. drikkeventil, cm 2 x 69, Tragt: Højde, overkant af låg, cm 150,3 Volumen: Liter 2 x 100 Vurdering FunkiMat havde lidt foderspild på gulvet og jævnligt foderrester under drikkeventilerne, der enkelte gange var mørkt og ikke lugtede friskt. Gulvet omkring automaterne var noget fugtigt, hvilket kunne skyldes, at FunkiMat, SIDE 16

17 som det eneste fabrikat havde fire drikkeventiler monteret over krybben i hver dobbeltsti. Dermed var der flere steder, hvor grisene kunne drikke eller træde op i vandet, når de skulle æde, og dermed spilde vand ud på gulvet. Som det ses på figur 2, havde FunkiMatens krybber en lavere kant omkring drikkeventilerne end resten af krybben. Det medførte, at vandet løb ud af krybben og ikke ind til foderet, hvis en drikkeventil var utæt, eller grisene legede den. FunkiMat havde en 20 trins skala, og skalaen var en smule svær at læse. Justeringshåndtagets størrelse gjorde det dog let på længere afstand at se, om justeringen stod i lukket, fuld åben eller i en position mellem de to yderpositioner. Automatens overdel kunne monteres i otte forskellige positioner. Det gav mulighed for at vende skalaen ud mod inspektionsgangen, alternativt på tværs, så det var muligt at få et overblik over automaterne op gennem stalden. Skalaen kunne kun aflæses og justeres fra den ene af de to stier med den montering, som Funki havde valgt i testen. Det blev vurderet, at FunkiMat var let for grisene at lære at bruge, og der blev ikke observeret skader på grisenes hoveder eller forben. FunkiMat var to enkeltautomater monteret per dobbeltsti, og det blev flere gange registreret, at den ene enkeltautomat var løbet tør for foder, mens der stadig var foder i den anden af automaterne i dobbeltstien. Den situation halverede antallet af ædepladser i stien indtil næste udfodring. FunkiMat blev observeret med brodannelse én gang i testperioden. Foderet faldt generelt ubesværet og symmetrisk ned gennem automaten. FunkiMat fik få gange registreret tørre kager på doseringsenheden. Men automaten havde ingen problemer med våde og sure kager i krybben eller andre steder, hvor de kunne falde ned i smågrisenes foder. FunkiMat var ikke nem at tømme for resterende foder. Doseringsenheden skulle tages af før vask og monteres igen efter vask, det kunne dog gøres uden brug af værktøj. FunkiMat tog en smule længere tid at vaske indvendigt, sammenlignet med MaxiMat Weaner fra Skiold A/S. FunkiMat havde en ring på doseringsenheden, hvor svejsningen ikke holdt. I øvrigt ingen bemærkninger for holdbarhed eller slid. Tabel 4. Produktionsresultater og funktionsmæssig vurdering af FunkiMat Foderautomat FunkiMat Antal hold 27 Foderspild og hygiejne *** Antal indsatte grise 1796 Justeringsvenlighed **** Vægt ved indsættelse, kg 5,9 Grisenes brug af rørfodringsautomaten *** Vægt ved afgang, kg 23,5 Brodannelse **** Daglig tilvækst, g 1) 399 Kagedannelse **** Foderforbrug pr. dag, FEsv/gris 0,78 Rengøringsvenlighed *** Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,95 Holdbarhed og slid *** Produktionsværdi ved 5-års priser 2)kr./gris/dag 1,22 Funktionsindeks, samlet *** Produktionsindeks 3) ) Korrigeret for vægt ved indsættelse SIDE 17

18 2) Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 0,10 kr./gris/dag før der er tale om en statistisk sikker forskel 3) Produktionsværdien opgjort som indeks, hvor indeks 100 er automaten med medianværdien. Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel på minimum 8 indekspoints før der er tale om en statistisk sikker forskel. Ergomat XXL med skulderadskillelse fra KJ Klimateknik A/S Figur 3. Ergomat XXL med skulderadskillelse fra KJ Klimateknik A/S (foto: KJ Klimateknik A/S og Hanne Midtgaard Rasmussen). Beskrivelse Automaten var opbygget af en formstøbt plastiktragt med plastiklåg, et rør i rustfri stål og en formstøbt krybbe af polyesterbeton. Overgang mellem tragt og rør var fleksibel. Tragten var støbt som en dobbelttragt, så foderet kunne fordele sig til de to doseringsenheder. I hver side af krybben var der monteret en drikkeventil. I foderområdet var der et forhøjet plateau under hver doseringsenhed, se figur 3. Stålrøret fungerede som doseringsenhed, og når grisene påvirkede røret, blev foderet skubbet ud på plateauet og ned i krybben. Åbningsgraden mellem rør og plateau kunne reguleres ved hjælp af et håndtag placeret øverst på tragten, og skalaen havde 19 trin til indstilling af doseringen. Den afprøvede model var forsynet med to skulderadskillelser på hver side af automaten, se figur 3. Tabel 5. Mål på Ergomat XXL med skulderadskillelse Krybbe: Bredde, cm Dybde, cm Højde, foderområde, cm Højde, kant v. drikkeventil, cm Afstand ml. skulderplader, cm 106, Tragt: Højde, overkant af låg, cm 135 Volumen: Liter 140 SIDE 18

19 Vurdering Ergomat XXL med skulderadskillelse havde meget lidt foderspild, og der blev ikke observeret mange foderrester under drikkeventilerne. Som det ses på figur 3, havde Ergomatens krybber en lavere kant omkring drikkeventilerne end resten af krybben. Det medførte, at vandet løb ud af krybben og ikke ind til foderet, hvis en drikkeventil var utæt, eller grisene legede den. Ergomat XXL med skulderadskillelse havde en justeringsskala, der var en smule svær at læse, og skalaen kunne ikke aflæses fra gangen. Indstilling til en fast startværdi ved indsættelse af et nyt hold smågrise var besværligt. Dobbeltautomaten havde ét justeringshåndtag, der regulerede begge doseringsenheder samtidigt. Skulderadskillelsen forhindrede, at en enkelt gris kunne stå på langs af krybben og spærre for store dele af automaten. Der var 31 cm, og dermed to ædepladser mellem skulderadskillelserne frem til grisene vejede 15 kg og opnåede en skulderbredde på 15 cm. Ved højere vægt var det muligt for en gris, at træde frem i krybben mellem skulderadskillelserne og begrænse en anden gris adgang til foderet. Da smågrisene spiser hyppigst, mens de er små, ansås det dog ikke for at være problematisk, at adgangen til krybben kunne være lidt begrænset, når smågrisene nåede en vægt på kg. Skulderadskillelserne gav den enkelte gris mulighed for at æde mere uforstyrret, og de tre ædepladser var derfor stadig tilstrækkelige til de ca. 35 grise per sti. Ergomat XXL med skulderadskillelse var en dobbeltautomat, hvor foderet kunne fordele sig til den doseringsenhed, hvor smågrisene åd mest. Ergomat XXL med skulderadskillelse blev observeret med brodannelse enkelte gange i forsøgsperioden. Et par gange skyldtes det fugtigt foder. Generelt fremstod krybben tør med tørt foder og kun fugtig yderst i hver ende, hvor krybben havde drikkeventiler monteret. Desuden så de forhøjninger i krybben, som foderrørene endte ved (se figur 3), ud til at modvirke risikoen for, at evt. fugt i krybben kunne komme op til foderrørets udmunding. Ergomat XXL med skulderadskillelse havde en del tørre kager siddende på doseringsenheder og skulderadskillelser. Men automaten havde ingen problemer med våde og sure kager i krybben eller andre steder, hvor de kunne falde ned i smågrisenes foder. Ergomat XXL med skulderadskillelse havde et låg på foderkassen, som vaskerobotten kunne forskubbe under vask. Dog var åbningen i foderkassen svær at få en højtryksrenser ned i. Endelig var det ikke muligt, at se om automaten var helt tømt for foder og renvasket i rørene forneden. Derfor fik automaten karakteren under middel i rengøringsvenlighed, se tabel 6. Ergomat XXL med skulderadskillelse fik ingen bemærkninger for holdbarhed eller slid. SIDE 19

20 Tabel 6. Produktionsresultater og funktionsmæssig vurdering af Ergomat XXL med skulderadskillelse Foderautomat Ergomat XXL med skulderadskillelse Antal hold 27 Foderspild og hygiejne **** Antal indsatte grise 1794 Justeringsvenlighed *** Vægt ved indsættelse, kg 5,9 Grisenes brug af rørfodringsautomaten *** Vægt ved afgang, kg 23,2 Brodannelse *** Daglig tilvækst, g 1) 391 Kagedannelse *** Foderforbrug pr. dag, FEsv/gris 0,73 Rengøringsvenlighed ** Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,88 Holdbarhed og slid **** Produktionsværdi ved 5-års priser 2)kr./gris/dag 1,25 Funktionsindeks, samlet *** Produktionsindeks 3) ) Korrigeret for vægt ved indsættelse 2) Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 0,10 kr./gris/dag før der er tale om en statistisk sikker forskel 3) Produktionsværdien opgjort som indeks, hvor indeks 100 er automaten med medianværdien. Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel på minimum 8 indekspoints, før der er tale om en statistisk sikker forskel. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo fra Egebjerg International A/S Figur 4. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo fra Egebjerg International A/S (foto: Egebjerg International A/S og Hanne Midtgaard Rasmussen). Beskrivelse Automaten var opbygget af en formstøbt plastiktragt og en formstøbt krybbe i rustfrit stål. Tragten var støbt som en dobbelttragt, hvor foderet kunne fordele sig til de to doseringsenheder. Krybben havde to foderområder og tre SIDE 20

21 fordybninger under drikkeventilerne, et i hver side og et i midten af krybben, se figur 4. Foderområderne af krybben blev afgrænset af spildkanter ud mod drikkeventilerne. Foderet dryssede ned i krybben, når doseringsenheden blev påvirket. Doseringsenhederne var i rustfri tremmekonstruktion, og afskærmningen i klart plast. Doseringen kunne justeres individuelt for hver doseringsenhed ved hjælp af et håndtag på siden af tragten, og skalaen havde 20 trin til indstilling af doseringsenheden. Tabel 7. Mål på TUBE-O-MAT VI+ Jumbo Krybbe: Bredde, cm Dybde, cm Højde, cm 103, Tragt: Højde, overkant af låg, cm 144 Volumen: Liter 160 Vurdering TUBE-O-MAT VI+ Jumbo blev observeret med en del foderspild ved to af automaterne flere gange i afprøvningsperioden. Opblødte foderrester blev observeret under drikkeventilerne med jævne mellemrum. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo havde en 20-trins skala placeret i hver ende af automaten. I nogle tilfælde kom der for meget foder ud til grisene, og det var svært at få nedreguleret fodertildelingen til det ønskede niveau. Foderet kunne i to af de fire automater passere automaten ved indstilling 0. Skalaen i den ende af automaten, der vendte ud mod gangen, kunne aflæses fra gangen, men det kunne skalaen vendt mod bagvæggen ikke. Håndtaget var udformet og placeret, så det var let at bruge, og automaterne kunne justeres fra begge stier. Egebjerg International A/S oplyser, at foder kun kunne passere automaten ved indstilling 0, hvis der ved montage ikke var opmærksomhed omkring justering af foderrondellen. Det blev vurderet, at TUBE-O-MAT VI+ Jumbo var let for grisene at lære at bruge, og automaten fik karakteren meget god i smågrisenes brug af rørfodringsautomaten. Der blev ikke observeret skader på grisenes hoveder eller forben. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo var en dobbeltautomat, hvor foderet kunne fordele sig til den doseringsenhed, hvor smågrisene åd mest. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo blev observeret med brodannelse én gang i testperioden. Foderet faldt generelt ubesværet og symmetrisk ned gennem automaterne. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo fik få gange registreret tørre kager på doseringsenheden. Men automaten havde ingen problemer med våde og sure kager i krybben eller andre steder, hvor de kunne falde ned i smågrisenes foder. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo skulle åbnes i bunden af automaten ved tømning for resterende foder og vask, og det kunne gøres uden værktøj. Rørfodringsautomaten var let at tømme for resterende foder og let at vaske. TUBE-O-MAT VI+ Jumbo havde i hele afprøvningsperioden en samling mellem de to tragte i alle automaterne, der skilte en smule. Der kunne drysse en smule foder ud en gang i mellem. I to tilfælde manglede der en bolt, som skulle holde tragt og låg sammen, og som måske kunne have stabiliseret samlingen. Et plaststykke, der skulle have holdt en af disse bolte, var gået i stykker. Plaststykket mellem de to låg knækkede på en automat. Det var muligt for smågrisene at få sideskjoldet i doseringsenheden åbnet. To gange gik en af de klare plastenheder ved doseringsenheden i stykker, og i ét tilfælde gik den sorte plastenhed ved doseringsenheden i stykker. Reservedelene var i nogle tilfælde tidskrævende at montere, da automaten omkring doseringsenheden skulle skilles i flere dele, for at komme ind til den ødelagte del. Egebjerg International A/S har oplyst, at konstruktionen SIDE 21